Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:

L 130

Forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, lov omautorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, sundhedsloven og forskellige andre love.(Et nyt patientklagesystem, mulighed for at klage over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed,forenkling af regler om tilsynsforanstaltninger m.v.).Af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder).

Spørgsmål 12

Vil ministeren oplyse, hvordan den uvildige patientklagevejledning (IndependentComplaints Advocacy Service) fungerer i det engelske NHS og om ministerenvurderer, at en lignende ordning i Danmark ville gavne især de ressourcesvagepatienters mulighed for at gå i dialog med sundhedsvæsenet om et dårligtforløb?

Spørgsmål 13

Hvad er baggrunden for, at det foreslåede nye klageorgan benævnesPatientombudet og har det nogen juridisk betydning, at der er tale om et ombudi stedet for et nævn?

Spørgsmål 14

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at ”Krav om nævnsafgørelse afdisse sager vil… indebære en risiko for en af hensyn til patienterneuhensigtsmæssig forlængelse af de gennemsnitlige sagsbehandlingstider.” Dentid der i dag anvendes til nævnsbehandling er imidlertid særdeles beskeden iforhold til den samlede sagsbehandlingstid. Nævnsmedlemmerne modtagernormalt sager til mødebehandling 2 uger forud for mødedagen. I den senesteoffentliggjorte årsberetning fra Patientklagenævnet er det oplyst, at den

gennemsnitlige sagsbehandlingstid for året 2008 var mere end 15 måneder. Påden baggrund ønskes det oplyst, hvorfor ministeren forventer, at inddragelse aflægmandsrepræsentanter i afgørelsen af klager over sundhedsvæsenets fagligevirksomhed væsentligt vil forlænge sagsbehandlingstiden.

Spørgsmål 15

Hvad er begrundelsen for, at der i lovforslaget er lagt op til, at klager oversundhedsvæsenets faglige virksomhed skal behandles af et Patientombud udenlægmandsrepræsentation?

Spørgsmål 16

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget at, ”normen for almindeliganerkendt faglig standard for sundhedsvæsenets faglige virksomhed” udviklesløbende i Patientombudets praksis. Denne standard er således ikke kendt vedlovens vedtagelse, hvorfor hverken de sagkyndige konsulenter ellerRetslægerådet kan vide, hvad der er i overensstemmelse med standarden. Nårder samtidig ikke ud fra lovteksten eller forarbejderne gives anvisninger for, hvilkehensyn der skal indgå ved fastlæggelsen af standarden vil det i praksis betyde,at Patientombudets medarbejdere selv skal skabe og udvikle retsgrundlaget forafgørelserne. På den baggrund bedes ministeren oplyse, om der i andenlovgivning findes andre eksempler på statslige styrelser, ombud eller lignende (imodsætning til en nævnskonstruktion), der har kompetence til at træffeafgørelse i konkrete klagesager og hvor det er styrelsen, ombudet eller lignende,der selv udvikler og fastlægger, hvad der er retsgrundlaget for sagernesbedømmelse.

Spørgsmål 17

Hvordan vil ministeren sikre, at klagerne har forstået det kompliceredeklagesystem med to klageinstanser?

Spørgsmål 18

Hvad er baggrunden for, at en patient ikke har mulighed for at klage tilPatientombudet over en såkaldt ”systemfejl” eller manglende overholdelse afpatientrettigheder, såfremt patienten allerede har klaget til Disciplinærnævnetover en navngiven sundhedsperson involveret i samme behandlingsforløb?

Spørgsmål 19

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at regionen eller kommunen skalfølge op på de kritisable forhold, der fremgår af Patientombudets afgørelser. Irelation til praktiserende læger og speciallæger med overenskomst samt privateklinikker og hospitaler er der tilsyneladende ikke taget stilling til, hvilkenkompetence regionen/kommunen har i forhold til den sundhedsperson, som harfået kritik af Patientombudet. På den baggrund bedes ministeren oplyse,hvordan regionerne/kommunen skal følge op over for praktiserende læger,

specialpraktiserende læger m.v., der har fået kritik af Patientombudet, uden athave særlig hjemmel hertil.

Spørgsmål 20

Hvad er baggrunden for, at Disciplinærnævnet ikke længere skal kunne påpege,at en sundhedsperson kunne have handlet mere hensigtsmæssigt selvom sagenikke har givet anledning til en egentlig kritik og er ministeren enig i, atsundhedsvæsenet dermed mister en mulighed for at drage værdifuld læring?

Spørgsmål 21

Hvordan vil ministeren sikre, at normen for ”almindelig anerkendt faglig standardfor sundhedsvæsenets faglige virksomhed” som embedsmændene skal udvikle iPatientombudets klagebehandling vil være på linje med normen for ”almindeligeanerkendt faglig standard” i Disciplinærnævnet?

Sundhedsudvalget

Til:

Dato: