L 130 - 2009-10 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstat-ningsadgang inden for sundhedsvæsenet, lov om autorisation af sundhedsperso-ner og om sundhedsfaglig virksomhed, sundhedsloven og forskellige andre love(Et nyt patientklagesystem, mulighed for at klage over sundhedsvæsenets sundheds-faglige virksomhed, forenkling af regler om tilsynsforanstaltninger m.v.)Modtagne høringssvarIndenrigs- og Sundhedsministeriet har modtaget bemærkninger fra Danmarks Apotekerforening, Dan-ske Bioanalytikere, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Dan-ske Regioner, Dansk Kiropraktor Forening, Dansk Psykolog Forening, Dansk Selskab for Patientsik-kerhed, Dansk Sygeplejeråd, Datatilsynet, Den Centrale Videnskabsetiske Komité, Det Etiske Råd,Ergoterapeutforeningen, FOA, Forbrugerrådet, Grønlands Selvstyre (Departementet for Sundhed),Jordemoderforeningen, KL, Kræftens Bekæmpelse, Landslægeembedet i Grønland, LAP – Landsfor-eningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere, Lægeforeningen, Patientforeningen Danmark,Patientforsikringen, Patientskadeankenævnet, Pharmadanmark, SIND, Sundhedsvæsenets Patientkla-genævn, Tandlægeforeningen, Tandlægernes Nye Landsforening, Ældremobiliseringen og Ældresa-gen.Ministeriet har desuden modtaget et høringssvar fra to privatpersoner, der deltager i et netværk af pati-entambassadører dannet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed (nedenfor benævnt ”patientambassadø-rerne”).I det følgende foretages en tværgående gennemgang af de væsentligste bemærkninger.Ud over de punkter, der omtales i det følgende, er der på baggrund af høringen og ministeriets kvali-tetssikring af lovforslaget foretaget visse tekniske, herunder lovtekniske, ændringer i lovforslaget.

Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter og Ældresagen mener, atder også bør være adgang til at klage over regionens tilbud om en genoptræningsplan, således at derbliver adgang til at klage over manglende vurdering af genoptræningsbehovet. Danske Fysioterapeuteranfører i den forbindelse, at der bør være samme adgang til at klage over træning efter servicelovensbestemmelser.Kommentar:Regionsrådet skal efter gældende regler tilbyde en individuel genoptræningsplan til patienter, der haret lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter udskrivning fra sygehus, jf. § 1 i bekendtgørelsenr. 1266 af 5. december 2006.Spørgsmålet om, hvorvidt en patient har krav på en genoptræningsplan, beror på, om der er et læge-fagligt begrundet behov herfor. Efter de gældende regler er der imidlertid allerede adgang til at klagetil Patientklagenævnet over sundhedspersoners faglige virksomhed ved vurderingen af patienters gen-optræningsbehov, herunder i situationer, hvor en læge ikke finder, at patienten har et genoptrænings-behov efter udskrivning fra sygehus, ligesom der er adgang til at klage over den faglige virksomhed iforbindelse med selve genoptræningen. Også klager over sundhedsfaglig virksomhed udført i medføraf servicelovens bestemmelser om træning kan ligesom klager over sundhedsfaglig virksomhed i med-før af sundhedslovens bestemmelser allerede efter de gældende regler indbringes for Patientklage-nævnet. Patientklagenævnet kan dog alene tage stilling til den lægefaglige vurdering af, om patientenhar behov for genoptræning, mens nævnet ikke isoleret set kan tage stilling til, om patienten har fåettilbudt en genoptræningsplan, og om planen er i overensstemmelse med de sundhedsfaglige krav, idetpligten til at tilbyde en genoptræningsplan, der opfylder lovgivningens krav til en genoptræningsplan,påhviler regionsrådet – og ikke den enkelte læge.Klager over den lægelige vurdering af genoptræningsbehovet og sundhedspersoners faglige virksom-hed ved selve genoptræningen vil også fremover kunne påklages til Disciplinærnævnet, ligesom lov-forslaget indebærer, at der fremover også vil kunne klages til Patientombudet over sundhedsvæsenetsfaglige virksomhed bl.a. i forbindelse med genoptræning. Patientombudet vil i den forbindelse ogsåkunne tage stilling til, om regionsrådet har opfyldt sin pligt til at tilbyde en genoptræningsplan.Høringssvarene giver på den baggrund ikke anledning til ændringer.Danske Patienter og Tandlægeforeningen foreslår, at der også bliver adgang til at klage over kommu-nens manglende tilbud på omsorgstandpleje, jf. sundhedslovens § 131.Kommentar:Efter sundhedslovens § 131 tilbyder kommunalbestyrelsen forebyggende og behandlende tandpleje tilpersoner, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanske-ligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud. Der er fastsat nærmere regler om omsorgstandplejeved bekendtgørelse nr. 727 af 15. juni 2007 om tandpleje. Det fremgår ikke af reglerne, om der skalforetages en sundhedsfaglig vurdering af, hvem der skal have tilbudt omsorgstandpleje. Patientklage-nævnet vil således kun kunne tage stilling til vurderingen af en persons behov for omsorgstandpleje,hvis vurderingen rent faktisk er foretaget af en autoriseret sundhedsperson.Efter regeringens opfattelse bør der være adgang til at klage, uanset hvem der rent faktisk foretagervurderingen af en persons behov for omsorgstandpleje. En tilsvarende klageadgang bør efter regerin-gens opfattelse også gælde med hensyn til kommunalbestyrelsens afgørelser om specialtandpleje.Der er således i forslaget til § 5 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet ind-føjet en klageadgang for så vidt angår kommunalbestyrelsens afgørelser om omsorgstandpleje ogspecialtandpleje, jf. sundhedslovens §§ 131-134.

Danske Patienter og Tandlægeforeningen foreslår desuden, at der bliver adgang til at klager over regi-onens afgørelser om særlige tilskud til tandpleje for kræftpatienter og patienter med Sjøgrens Syn-drom, jf. sundhedslovens § 166.Kommentar:Efter sundhedslovens § 166 yder regionsrådet et særligt tilskud til visse kræftpatienter og patientermed Sjøgrens Syndrom, der har betydelige dokumentere tandproblemer. Der er ved bekendtgørelsebl.a. fastsat nærmere regler om, hvorledes tandproblemerne skal dokumenteres over for regionen ogstørrelsen af den maksimale egenbetaling fra patienten. Regeringen er enig i, at der bør være adgangtil at klage over regionens administrative afgørelser efter de omhandlede bestemmelser.Der er således i forslaget til § 6 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet ind-føjet en klageadgang for så vidt angår regionsrådenes afgørelser efter sundhedslovens § 166.Pharmadanmark gør opmærksom på, at det bør tydeliggøres, om apotekerne og hospitalsapotekerneanses som en del af sundhedsvæsenets faglige virksomhed, som der efter lovforslaget bliver adgang tilat klage over.Kommentar:Som et supplement til den hidtidige adgang til at klage over konkrete sundhedspersoners faglige virk-somhed, foreslås der med lovforslaget en ny adgang til at klage over sundhedsvæsenets faglige virk-somhed. Sundhedsvæsenet forstås i lovforslaget på samme måde som efter sundhedslovens afsnit I,dvs. som det offentlige sundhedsvæsen, hvis opgaver udføres af regionernes sygehusvæsen, praktise-rende sundhedspersoner, kommunerne og øvrige offentlige og private institutioner m.v., jf. sundheds-lovens § 3, stk. 2.Der vil således efter bestemmelsen kunne klages over både den del af sundhedsvæsenets faglige virk-somhed, der udføres direkte af regionerne og kommunerne, f.eks. inden for regionernes sygehusvæseneller den kommunale hjemmesygepleje, men også den del af sundhedsvæsenets faglige virksomhed,som regioner og kommuner har ansvaret for at tilvejebringe, men hvor det eventuelt sker efter over-enskomst eller aftale med private, f.eks. inden for praksissektoren, på private sygehuse, der har indgå-et aftale med regionen eller private institutioner, der har indgået aftale med kommunen.Sundhedsvæsenet anses derimod ikke for at omfatte ydelser eller varer, som regioner eller kommunerikke har ansvaret for at tilvejebringe, men som regionerne eller kommunerne yder et tilskud til. Apote-kerne er således ikke i denne sammenhæng omfattet af begrebet sundhedsvæsenet.Dette er præciseret i lovforslagets bemærkninger.Patientforeningen Danmark anfører, at en sundhedspersons manglende overholdelse af regler om akt-indsigt fortsat skal kunne medføre kritik af vedkommende sundhedsperson.Kommentar:Efter lovforslaget vil Patientombudet skulle behandle klager, der vedrører bl.a. reglerne om patientersadgang til aktindsigt. Sådanne klager er hidtil blevet afgjort af Patientklagenævnet. Det fremgår imid-lertid af sundhedsloven, at det overordnede ansvar for, at aktindsigt meddeles i overensstemmelse medreglerne påhviler den driftsansvarlige myndighed, jf. sundhedslovens § 38, stk. 3 – ligesom det er til-fældet efter forvaltningslovens og offentlighedslovens regler om aktindsigt. Det forekommer derforikke hensigtsmæssigt, at enkelte sundhedspersoner skal kunne kritiseres for manglende efterlevelse afreglerne om patienters aktindsigt. Derfor foreslås det med lovforslaget, at det fremover er Patientom-budet, der afgør sådanne sager. Patientombudet vil i den forbindelse kunne konstatere, om den drifts-ansvarlige myndighed har handlet i overensstemmelse med lovgivningen.

Høringssvaret har på den baggrund ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Øvrige klagereglerDanske Handicaporganisationer og Danske Patienter finder det problematisk, at Patientombudet ikkekan behandle en sag, hvis Disciplinærnævnet tidligere har behandlet en klage vedrørende samme be-handlingsforløb. Danske Handicaporganisationer anfører i den forbindelse, at en klager evt. først iforbindelse med en klage over en konkret sundhedsperson kan blive klar over uhensigtsmæssige for-hold, der vedrører selve forløbet.Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse og patientambassadørerne finder det uhensigtsmæssigt, at enklage som udgangspunkt kun kan behandles i enten Patientombudet og Disciplinærnævnet, og anførerat der bør være fri adgang til at klage.Tandlægernes Nye Landsforening kritiserer, at der er mulighed for at klage til Disciplinærnævnet, hvisPatientombudet har udtalt kritik af sundhedsvæsenets faglige virksomhed. Landsforeningen anfører, atder kun bør være mulighed for enten at indgive en klage til Patientombudet eller en klage til Discipli-nærnævnet.Danske Fysioterapeuter, Forbrugerrådet, Sundhedsvæsenets Patientklagenævn og Ældresagen påpeger,at det forhold, at en klage som udgangspunkt skal indgives til enten Patientombudet eller Disciplinær-nævnet, skaber et behov for en grundig vejledning af patienterne.Kommentar:Med lovforslaget får patienter en ny adgang til at klage over sundhedsvæsenets faglige virksomhed.Denne adgang supplerer den nuværende adgang til at klage over sundhedspersoners faglige virksom-hed, som videreføres. Efter lovforslaget afgør patienten selv, om en klage over en bestemt behandlingskal behandles som en klage over sundhedsvæsenets faglige virksomhed eller som en klage over eneller flere sundhedspersoners faglige virksomhed.Det vil medføre en uhensigtsmæssig belastning af alle involverede, herunder patienten selv og de in-volverede sundhedspersoner, hvis det var muligt på samme tid at få en klage over den faglige virk-somhed behandlet ved Patientombudet og Disciplinærnævnet. Det skyldes, at det i givet fald ville værenødvendigt for både Patientombudet og Disciplinærnævnet hver for sig at indhente oplysninger ogsagkyndige vurderinger til bedømmelsen af de respektive sager. Både klager og de involverede sund-hedspersoner ville derfor kunne opleve at skulle bidrage med (i hvert fald nogle af) de samme oplys-ninger til de to klageorganer, hvilket også vil kunne virke forvirrende for klager og involverede sund-hedspersoner. En sådan adgang ville desuden indebære en risiko for en uhensigtsmæssig belastning afklagesystemet med deraf følgende risiko for en forøgelse af sagsbehandlingstiderne.Efter lovforslaget får en patient, hvis klage er afgjort ved Patientombudet, ret til efterfølgende at klagetil Disciplinærnævnet over en eller flere af de konkrete sundhedspersoner, hvis Patientombudet harfundet, at der var anledning til kritik af sundhedsvæsenets faglige virksomhed. Hvis Patientombudetikke har fundet grundlag for kritik af sundhedsvæsenets faglige virksomhed, er det i praksis utænke-ligt, at der vil kunne konstateres kritik af en eller flere sundhedspersoner.På den baggrund finder regeringen det ikke hensigtsmæssigt at give patienterne mulighed for i alletilfælde at klage til både Patientombudet og Disciplinærnævnet. Som nævnt afgør patienten imidlertidselv, hvordan klagen skal behandles. Patienterne mister derfor ikke nogen rettigheder med lovforsla-get, men får en ny klagemulighed. Regeringen er enig i, at der vil være behov for en grundig vejled-ning af patienterne om de nye klageadgange og virkningerne af at rette klagen til Patientombudethenholdsvis Disciplinærnævnet. Regeringen vil sikre, at generel information herom bliver tilgængelig

5på bl.a. sundhed.dk. Det vil desuden i forbindelse med den indledende sagsbehandling blive sikret, atpatienten er indforstået med, hvorledes klagen behandles, og af virkningen af, at klagen behandlessom en klage over sundhedsvæsenets faglige virksomhed henholdsvis en klage over sundhedspersonersfaglige virksomhed.Denne vejledningspligt er uddybet i lovforslagets bemærkninger.Den Centrale Videnskabsetiske Komité gør opmærksom på, at det efter gældende regler er uklart, ompatienter, der deltager i forsøg uden at det er et led i behandling, samt raske forsøgspersoner er beretti-gede til at klage til Patientklagenævnet. Komitéen anbefaler, at sådanne personer får klageadgang i detnye patientklagesystem, og at dette præciseres i lovforslagets bemærkninger.Kommentar:Det er regeringens opfattelse, at forsøgspersoner, uanset om de er i behandling eller ej, bør havesamme adgang til at klage over sundhedsfaglig virksomhed som patienter i øvrigt.På baggrund af høringssvaret er dette nu forudsat i lovforslagets bemærkninger.Danske Regioner anfører, at den nuværende bestemmelse i § 10 i lov om klage- og erstatningsadganginden for sundhedsvæsenet bør videreføres.Kommentar:Det følger af den nuværende bestemmelse i § 10, stk. 1, en klage over de af regionsrådenes eller kom-munalbestyrelsernes administrative afgørelser, som er omfattet af klageadgangen til Patientklagenæv-net, skal indgives til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En sådan klage skal efter de gældenderegler indgives til regionsrådet eller kommunalbestyrelsen. Af hensyn til at sikre en entydig klagead-gang for patienterne er det efter regeringens opfattelse ikke hensigtsmæssigt at fastholde bestemmel-sen om, at klager til Patientombudet over regionsrådenes og kommunalbestyrelsernes administrativeafgørelser skal indgives til vedkommende region eller kommune. Også sådanne klager vil derfor efterlovforslaget fremover skulle indgives til Patientombudet. Det bemærkes, at Patientombudet ved be-handlingen af en sådan klage sædvanligvis – medmindre der umiddelbart er grundlag for at afviseklagen - vil anmode regionen og kommunen om en udtalelse. Vedkommende region eller kommune vil iden forbindelse ligesom hidtil have lejlighed til at overveje, om regionen eller kommunen bør giveklager helt eller delvis medhold.Høringssvaret har på den baggrund ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Patientforeningen Danmark anfører, at klagefristerne bør være længere, og at der skal være mulighedfor at dispensere fra klagefristerne. Patientforeningen Danmark anfører endvidere, at patientens rets-stilling bør forbedres ved, at klageorganerne skal være forpligtede til at forholde sig til samtlige kla-gers klagepunkter og i form af mere restriktive regler om inhabilitet.Kommentar:Lovforslaget viderefører de gældende klagefrister på henholdsvis 2 og 5 år, som findes hensigtsmæs-sige. Den 5-årige klagefrist blev indført i 2003 af hensyn til at sikre, at klagesagerne kan oplyses til-strækkeligt. Det kan således være særdeles vanskeligt og tidskrævende at oplyse klagesager, der liggerflere år tilbage. Det findes desuden ikke hensigtsmæssigt at give adgang til dispensation fra den 2-årige klagefrist, idet det kun meget vanskeligt kan afgøres, hvilke helt særlige forhold der i givet faldbør give adgang til dispensation.Høringssvaret har på den baggrund ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Tilbud om dialog forud for klagesagens behandling

Danske Bioanalytikere, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner, DanskPsykolog Forening, Dansk Sygeplejeråd, Det Etiske Råd, FOA, Forbrugerrådet, Kræftens Bekæmpel-se, Lægeforeningen, Pharmadanmark, SIND, Tandlægernes Nye Landsforening, Ældremobiliseringenog Ældresagen støtter forslaget om tilbud til klager om en dialog med regionen, inden klagen behand-les. Dansk Sygeplejeråd anfører dog, at tilbuddet ikke bør modvirke patientens klageadgang.Danske Regioner mener, at den konkrete organisering af den lokale dialogproces bør tilrettelæggesefter regional beslutning, og ønsker dette tydeliggjort i lovforslaget. Danske Regioner finder 4-ugersfristen for dialogen uhensigtsmæssig og mener, at der med patientens accept bør være adgang til atforlænge fristen.Jordemoderforeningen finder 4-ugers fristen for dialogen passende.Kræftens Bekæmpelse kritiserer, at regionen selv kan fastlægge, hvordan dialogen skal foregå, herun-der om dialogen skal ske uden kontakt med de personer, der har været involveret i hændelsen.Sundhedsvæsenets Patientklagenævn har anført, at det bør fremgå af bemærkningerne om 4-ugersfristen kan forlænges.Dansk Kiropraktor Forening har rejst spørgsmål om, hvorledes de involverede sundhedspersoner tæn-kes inddraget i dialogen.Lægeforeningen anfører, at det også bør være muligt for en klagesagsansvarlig i praksissektoren ellerden enkelte praksis at deltage i dialogen med patienten, og at praksissektoren må aftale med regioner-ne, hvordan dette nærmere skal organiseres.FOA mener, at medarbejderne bør få mulighed for støtte i forbindelse med dialogprocessen.Kommentar:Efter lovforslaget skal dialogen med regionen ske inden for 4 uger efter, at Patientombudet eller Di-sciplinærnævnets med patientens accept har forelagt klagen for regionen eller – hvis klagen i førsteomgang er indgivet til regionen – inden for 4 uger efter klagens indgivelse. 4-ugers fristen er fastsatdels for at imødegå risikoen for, at dialogprocessen unødigt forlænger den samlede klagesagsbehand-ling i de sager, hvor det viser sig, at spørgsmålene ikke kan afklares ved dialog, dels for at sikre, atregionen hurtigst muligt tager kontakt til patienten. Efter regeringens opfattelse bør langt de fleste afde sager, der vil kunne afklares ved en dialog, kunne afklares inden for 4 uger. Hvis de spørgsmål,klagen vedrører ikke kan afklares inden for 4 uger, er der efter regeringens opfattelse mindre sandsyn-lighed for, at spørgsmålene i det hele taget kan afklares ved en dialog. Regeringen finder det på denbaggrund ikke hensigtsmæssigt i lovforslaget at give mulighed for, at 4-ugers fristen kan forlænges.Det bemærkes, at fristen ikke vil forhindre regionen i at fortsætte en igangværende dialog med patien-ten, ligesom patienten på ethvert tidspunkt kan trække sin klage tilbage med den virkning, at Patient-ombudet eller Disciplinærnævnet henlægger sagen. Dette er præciseret i lovforslagets bemærkninger.Tilrettelæggelsen af, hvordan dialogen skal foregå, kan efter regeringens opfattelse bedst ske lokaltunder konkret hensyntagen til det forløb, der har resulteret i klagen, de involverede sundhedspersonerog vedkommende patient. Regionen er efter lovforslaget forpligtet til at kontakte en patient, der ønskerat tage imod tilbuddet om en dialog, men afhængigt af de konkrete forhold vil regionen således kon-kret kunne vurdere, om det er mest hensigtsmæssigt, at kontakten sker skriftligt, telefonisk eller vedindkaldelse til et møde m.v., og i hvilket omfang de involverede sundhedspersoner skal søges inddra-get i dialogen. Det forudsættes i den forbindelse, at regionen ikke – ud over hvad der måtte følge afregionens eventuelle ansættelsesretlige beføjelser – kan pålægge involverede sundhedspersoner atdeltage i en direkte dialog med patienten. Dette er præciseret i lovforslagets bemærkninger.

Med hensyn til klager vedrørende praksissektoren vil privatpraktiserende sundhedspersoner såledesikke kunne forpligtes til at deltage i en dialog med patienten, men regionen vil kunne invitere de på-gældende hertil, hvis regionen vurderer det hensigtsmæssigt. Med hensyn hertil vil det endvidere efterregeringens opfattelse være hensigtsmæssigt, at der f.eks. i de overenskomster Regionernes Lønnings-og Takstnævn indgår med organisationerne i praksissektoren, aftales retningslinjer for regionernesnærmere håndtering af tilbuddet om dialog i forbindelse med klager, der vedrører praksissektoren.Dette er præciseret i lovforslagets bemærkninger.Høringssvarene har således givet anledning til visse præciseringer i lovforslagets bemærkninger.Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner, Forbru-gerrådet, Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere, patientambassadørerne, Tand-lægernes Nye Landsforening og Ældresagen mener, at tilbuddet om dialog med regionen bør udvidestil også at gælde ved klager over kommunale sundhedsydelser. Danske Handicaporganisationer anfø-rer i den forbindelse, at der som minimum bør angives en tidsfrist for, hvornår tilbuddet om dialogudvides til også at gælde klager over kommunale sundhedsydelser.Kommentar:Tilbuddet om dialog er en nyskabelse i forbindelse med klagesystemet. Det er sigtet med modellen afhensyn til alle involverede parter at give mulighed for, at eventuelle misforståelser i videst muligt om-fang kan afklares, inden der iværksættes en egentlig klagesagsbehandling, og ordningen forventes atfå en klageafbødende effekt. Ordningens reelle effekt kan af gode grunde ikke forudsiges. Regeringenfinder det derfor mest hensigtsmæssigt, at der i regionerne samles erfaringer med ordningen, indenordningen eventuelt udbredes til at gælde også for klager over kommunale sundhedsydelser. Detteskal også ses i sammenhæng med, at der i regionerne allerede i regi af patientkontorerne er skabt enformel ramme for at bistå patienterne med en afklaring af eventuelle misforståelser. Regionerne harderfor i forvejen en vis erfaring med at løfte denne opgave i en formaliseret ramme. Regionerne harderfor overordnet set et godt afsæt for at opnå gode resultater.I forbindelse med den forudsatte evaluering af det nye patientklagesystem vil det også blive evalueret,hvordan tilbuddet om dialog fungerer, herunder initiativets klageafbødende effekt. Evalueringen vilkunne danne grundlag for overvejelser og beslutning om, hvorvidt et tilsvarende tilbud på et tidspunktogså skal gælde for klager over kommunale sundhedsydelser.Høringssvarene har på den baggrund ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Forbrugerrådet, Landsforeningen Af nuværende ogtidligere Psykiatribrugere, patientambassadørerne, SIND og Ældresagen mener, at patienterne skalhave adgang til uafhængig og professionel patientstøtte, der kan bistå patienten i forbindelse med dia-logen.Kommentar:Efter almindelige forvaltningsretlige principper har enhver som udgangspunkt adgang til i kontaktenmed en offentlig myndighed at lade sig repræsentere eller bistå af andre. Det gælder også i forbindel-se med den dialog, som regionen efter lovforslaget skal tilbyde patienten. Det fremgår således også aflovforslagets bemærkninger, at patienten ved dialogen med regionen, herunder ved eventuelle mødermed regionen, vil have mulighed for at lade sig bistå af en pårørende, en advokat eller en anden per-son. Det er regeringens opfattelse, at de almindeligt gældende forvaltningsretlige principper – der iforbindelse med afgørelsessager er lovfæstet i forvaltningsloven – er tilstrækkelige til, at patienten kanvaretage sine interesser også i forbindelse med den foreslåede adgang til dialog med regionen.Høringssvarene har på den baggrund ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Danske Handicaporganisationer, Kræftens Bekæmpelse og SIND ønsker, at patienter generelt får rettil en lokal dialog, også uden at have indgivet en klagesag.Kommentar:Patienter, der har spørgsmål til eller er utilfredse med deres behandling, vil ofte i første række rettederes spørgsmål eller utilfredshed til det sundhedspersonale, som varetager behandlingen, til kontakt-personen på sygehuset eller til ledelsen på det pågældende behandlingssted. Der er således allerede idag en række personer, som patienten på en uformel måde kan henvende sig til for en dialog om be-handlingsforløbet m.v. Hvis patienten ikke føler, at dennes ønske om en dialog imødekommes, kanpatienten derudover rette henvendelse til patientkontoret, som har til opgave bl.a. at vejlede patientenom dennes rettigheder, adgang til behandling, ventetider m.v. samt bistå med at afklare eventuellemisforståelser. Regeringen finder det derfor ikke nødvendigt eller hensigtsmæssigt – ud over det fore-slåede tilbud om lokal dialog forud for en klagesags behandling – at fastsætte et lovkrav om patientensret til en lokal dialog.Høringssvarene har på den baggrund ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Patientombudets organisation og opgaverDanske Patienter, Ergoterapeutforeningen og Ældremobiliseringen er positive over for etableringen afPatientombudet af hensyn til at skabe en entydig klageindgang, et samlet overblik over hændelser ogfejl og en ny adgang til at klage over sundhedsvæsenets faglige virksomhed. Dansk Psykolog For-ening, Dansk Sygeplejeråd, Kræftens Bekæmpelse og Ældresagen finder det tilsvarende positivt, atder med Patientombudet skabes en entydig klageindgang.Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Ergoterapeutforeningen, Forbrugerrådet, KræftensBekæmpelse, Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere, patientambassadørerne,SIND og Ældresagen kritiserer, at patientinteresser ikke vil være repræsenteret, når Patientombudetskal træffe afgørelser om sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed. Det anføres i den forbindel-se bl.a., at afgørelserne vil bero på et skøn, at patientrepræsentanter kan bidrage med andre relevantevinkler end de sundhedsfaglige rådgivere, der vil være tilknyttet Patientombudet, og at manglendepatientrepræsentation vil kunne svække tilliden til Patientombudets afgørelser. Ergoterapeutforeningenanfører, at sagerne bør afgøres af et nævn med både patientrepræsentanter og sundhedsfagligt uddan-nede medlemmer. Danske Patienter, Ergoterapeutforeningen, Forbrugerrådet og Ældresagen anførerendvidere, at der alternativt – hvis forslaget gennemføres i sin nuværende form – bør indføres en an-kemulighed.Danske Regioner og Dansk Kiropraktor Forening er enige i forslaget om at placere kompetencen til attræffe afgørelser i sager om sundhedsvæsenets faglige virksomhed hos Patientombudet.Kommentar:Efter lovforslaget skal Patientombudet træffe afgørelser i bl.a. klagesager vedrørende sundhedsvæse-nets faglige virksomhed. Patientombudet vil være uafhængigt af instruktioner ved afgørelsen af dissesager, jf. forslaget til § 11, stk. 2, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.Patienterne er således sikret en uvildig myndigheds bedømmelse af sagerne. Patientombudet vil desu-den som offentlig myndighed være forpligtet til at følge forvaltningslovens regler, herunder om parts-høring m.v. En patient, der klager, har således mulighed for at fremkomme med alle de oplysninger ogsynspunkter, som patienten mener, er relevante for Patientombudets vurdering af sagen, og disse op-lysninger vil indgå som en del af grundlaget for Patientombudets afgørelse. Hvis de omhandlede afgø-relser skulle træffes af et nævn, ville det i sig selv indebære længere sagsbehandlingstider, ligesom detvil indebære omkostninger til nævnsmedlemmernes honorarer m.v. Ved nævnsbehandlingen i det nu-værende Patientklagenævn er der desuden kun ganske sjældent uenighed om sagernes afgørelse. Det

9må derfor antages, at en patientrepræsentation ved de omhandlede sagers afgørelse i praksis næppeeller kun i meget beskedent omfang ville indebære, at sagerne ville få et andet udfald end efter denforeslåede model. På den baggrund og set i lyset af, at Patientombudet efter lovforslaget skal træffeafgørelser i sager efter den nye, supplerende klageadgang over sundhedsvæsenets faglige virksomhed– mens den nuværende klageadgang over sundhedspersoners faglige virksomhed videreføres uændret– er det efter regeringens opfattelse mest hensigtsmæssigt at lade Patientombudet træffe afgørelse iklagesager vedrørende sundhedsvæsenets faglige virksomhed. En patient kan således ved at klageover en konkret sundhedspersons faglige virksomhed fortsat sikre sig, at sagen afgøres ved nævnsbe-handling, hvis patienten måtte ønske dette.Høringssvarene har på den baggrund ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Danmarks Apotekerforening og Dansk Kiropraktor Forening fremhæver vigtigheden af, at der ervandtætte skotter mellem patientklagesystemet og patienterstatningssystemet henholdsvis systemet forrapportering af utilsigtede hændelser. Danske Regioner, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, FOA,Jordemoderforeningen, KL og Lægeforeningen fremhæver tilsvarende, at der bør være vandtætte skot-ter mellem klagesystemet og rapporteringen af utilsigtede hændelser, og Patientskadeankenævnetfremhæver vigtigheden af, at der fortsat sikres adskillelse mellem klage- og erstatningssystemet afhensyn til, at sundhedspersonerne iagttager deres pligt til at indberette skader, der kan give mulighedfor erstatning, jf. § 23 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Danske Fysio-terapeuter fremhæver ligeledes, at organiseringen og arbejdsgangene i Patientombudet bør sikre, atbl.a. sundhedspersonernes kan have tillid til, at Patientombudet kan løse de forskelligartede funktioner.Kommentar:Regeringen er enig i, at det er vigtigt, at patientklagesagerne fortsat er adskilt fra dels patienterstat-ningssagerne dels rapporteringssystemet for utilsigtede hændelser. Dette vil blive sikret, selv om Pati-entombudet får opgaver inden for alle tre områder. Det fremgår således også af lovforslagets be-mærkninger, at der ved organiseringen af Patientombudet vil blive sikret en adskillelse af klagesagerog erstatningssager, så der heller ikke fremover vil være risiko for sammenblanding af sagerne. Detfremgår ligeledes af bemærkningerne, at rapporteringer om utilsigtede hændelser ligesom hidtil ikkevil kunne indgå i hverken klage-, erstatnings- eller tilsynssager. Selv om sagerne fortsat vil blive holdtadskilt, indebærer samlingen af flere opgaver i Patientombudet imidlertid, at der lettere vil kunneuddrages læring på tværs af systemerne. Læringsarbejdet vil naturligvis blive tilrettelagt under hensyntil, at der fortsat skal være den fornødne adskillelse af de konkrete sager. Dette er yderligere præcise-ret i lovforslagets bemærkninger.Høringssvarene har ikke herudover givet anledning til ændringer i lovforslaget.Danske Handicaporganisationer anfører, at Patientombudet bør have adgang til af egen drift at ind-bringe afgørelser for Disciplinærnævnet.Kommentar:Patientombudet skal efter lovforslaget sekretariatsbetjene Disciplinærnævnet. For at undgå, at derkan skabes tvivl om, hvorvidt Disciplinærnævnets afgørelser er uvildige, findes det ikke hensigtsmæs-sigt at give Patientombudet adgang til af egen drift at indbringe sager for Disciplinærnævnet. Detfølger derimod af lovforslaget, at Patientombudet underretter Sundhedsstyrelsen om samtlige afgørel-ser, Patientombudet træffer. Sundhedsstyrelsen vil således – hvis styrelsen mener, at der er behov fordet – kunne indbringe en sundhedsperson for Disciplinærnævnet, ligesom Sundhedsstyrelsen bl.a. påbaggrund af Patientombudets afgørelser om fornødent vil kunne iværksætte tilsynsforanstaltningerover for en sundhedsperson. Den nye klageadgang til Patientombudet indebærer derfor ikke en risikofor, at sager, hvor disciplinære foranstaltninger over for en sundhedsperson måtte være relevante, vilblive overset.

10Høringssvaret har på den baggrund ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Disciplinærnævnets sammensætningDanske Regioner og KL mener, at visse lægmandsrepræsentanter i Disciplinærnævnet bør udpegesefter indstilling fra Danske Regioner og KL. Danske Regioner og KL anfører i den forbindelse, at denuværende regionalt og kommunalt indstillede medlemmer i Patientklagenævnet er uvildige og repræ-senterer lægmandsinteresser i bred forstand. Danske Regioner og KL foreslår på den baggrund antalletaf nævnsmedlemmer i Disciplinærnævnet øges så både patient- og forbrugerorganisationer samt Dan-ske Regioner og KL har adgang til at indstille medlemmer.Kræftens Bekæmpelse, Patientforeningen Danmark, SIND, Ældremobiliseringen og Ældresagen fin-der det positivt, at der fremover vil være en ligelig sammensætning af brugerrepræsentanter og fagligerepræsentanter i Disciplinærnævnet. Ældremobiliseringen udtrykker dog bekymring for, at de ældreikke er repræsenterede. SIND er tilfreds med, at Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter ogForbrugerrådet foreslås tillagt indstillingsret.Patientforeningen Danmark anfører, at lovforslaget ikke bør angive, hvilke forbruger- og patientorga-nisationer, der skal have ret til at indstille medlemmer til Disciplinærnævnet.Lægeforeningen er enig i den foreslåede sammensætning af Disciplinærnævnet. Lægeforeningen anfø-rer dog, at de fagligt uddannede nævnsmedlemmer, der deltager i de enkelte nævnsmøder, bør værespecialister inden for det behandlingsområde, klagesagen vedrører.Kommentar:Det nuværende Patientklagenævn er ved afgørelsen af konkrete sager sammensat med en dommer somformand, 2 fagligt uddannede medlemmer, 1 medlem udpeget efter indstilling fra Danske Regionereller KL og 1 medlem udpeget efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer eller Forbrugerrå-det, jf. § 15, stk. 1, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.Denne sammensætning opleves af nogle patienter som en skævhed. Det skyldes, at nogle patienter ikkeopfatter de medlemmer, der er udpeget efter indstilling fra Danske Regioner og KL, som repræsentan-ter for patienternes synspunkter og interesser, og derfor ikke oplever en balance mellem nævnets fag-ligt uddannede medlemmer og lægmandsrepræsentanterne.For at styrke patienternes tillid til nævnets klagesagsbehandling foreslår regeringen derfor, at samtli-ge lægmandsrepræsentanter i det kommende Disciplinærnævn beskikkes efter indstilling fra DanskeHandicaporganisationer, Forbrugerrådet og Danske Patienter. Dermed vil begge de to lægmandsre-præsentanter, der vil deltage ved afgørelsen af konkrete klager i nævnet, være udpeget efter indstillingfra forbruger- og patientorganisationer. Patienternes tillid kan efter regeringens opfattelse ikke styr-kes alene ved – som foreslået af Danske Regioner og KL – at øge det samlede antal af nævnsmedlem-mer. Af hensyn til nævnets funktion finder regeringen det endvidere ikke hensigtsmæssigt, at nævnetved afgørelsen af konkrete sager består af mere end 5 medlemmer.Danske Handicaporganisationer, Forbrugerrådet og Danske Patienter – der alle er paraplyforeninger– vil efter regeringens opfattelse samlet set kunne sikre en god og afbalanceret repræsentation af pati-ent- og forbrugerinteresser i Disciplinærnævnet, herunder også for ældre patienter.De fagligt uddannede medlemmer, der deltager ved nævnets afgørelse af de enkelte sager, repræsente-rer den faggruppe, som den indklagede sundhedsperson tilhører. Regeringen finder det ikke hensigts-mæssigt at forudsætte, at de fagligt uddannede medlemmer skal være specialister inden for det be-handlingsområde, klagesagen vedrører. Et krav herom vil kunne hindre en smidig tilrettelæggelse afnævnets virksomhed med deraf øgede sagsbehandlingstider til følge, ligesom det vil kunne forudsætte

11en væsentlig forøgelse af det samlede antal nævnsmedlemmer med risiko for, at de enkelte nævnsmed-lemmer ikke i tilstrækkelig grad kan opnå rutine og erfaring med behandling af klagesagerne. Desu-den inddrager nævnet sagkyndige konsulenter ved bedømmelsen af, om sundhedspersonen har handleti overensstemmelse med almindeligt anerkendte faglige standarder.Høringssvarene har på den baggrund ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Disciplinærnævnets reaktionsmulighederDanske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer og Forbrugerrådet mener, at Disciplinær-nævnet – ud over muligheden for at udtale kritik – bør have mulighed for at udtale, at en sundhedsper-son kunne have handlet mere hensigtsmæssigt.Kommentar:Det følger af forslaget til § 3 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, at Di-sciplinærnævnet afgiver en udtalelse om, hvorvidt sundhedspersonens faglige virksomhed har væretkritisabel, og at nævnet herunder kan udtale kritik med indskærpelse eller søge iværksat andre sankti-oner. Bestemmelsen angiver udtømmende nævnets reaktionsmuligheder, der overordnet set svarer tildet nuværende Patientklagenævns reaktionsmuligheder. Patientklagenævnet har dog efter nævnetsforretningsorden også mulighed for – i tilfælde hvor nævnet ikke finder grundlag for kritik – at udtale,at en sundhedsperson kunne have handlet mere hensigtsmæssigt. Det findes ikke hensigtsmæssigt atvidereføre denne mulighed, da der ikke er tale om en disciplinær reaktion.Høringssvarene har på den baggrund ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Øget læring i patientklagesystemetDer er generelt støtte til målsætning om at sikre øget læring i patientklagesystemet.Dansk Sygeplejeråd finder det – af hensyn til ønsket om at opnå øget læring – uhensigtsmæssigt, atafgørelsen af sager om sundhedsvæsenets faglige virksomhed og sager om sundhedspersoners fagligevirksomhed er placeret hos to forskellige instanser (Patientombudet henholdsvis Disciplinærnævnet).Danmarks Apotekerforening gør opmærksom på, at den viden Patientombudet opnår om hændelser,hvor apotekssektoren er involveret, bør videreformidles direkte til apotekssektoren.Danske Handicaporganisationer mener ikke, at de læringselementer, der fremgår af forslaget, er til-strækkelige. Danske Handicaporganisationer foreslår derfor, at der nedsættes et læringsforum, hvorsundhedsvæsenets parter mødes f.eks. to gange om året for at drøfte behovet for udvikling.Dansk Selskab for Patientsikkerhed anfører, at det bør fremgå, at Patientombudet er forpligtet til sy-stematisk at indhente oplysninger fra Patientforsikringen samt videreformidle viden til andre relevanteaktører end regioner og kommuner.Patientforsikringen oplyser, at Patientforsikringen har en elektronisk skadedatabase og gerne vil indgåi et konstruktivt samarbejde med Patientombudet for at sikre nyttiggørelse af den viden, der er tilgæn-gelig i databasen m.v.Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Lægeforeningen anfører, at der bør tilføres Patientombudetressourcer ud over de ressourcer, der overføres fra Sundhedsstyrelsen m.v., hvis Patientombudet skalkunne sikre, at der sker en øget læring.Kommentar:

12Med samlingen af funktioner i Patientombudet skabes der grundlag for en øget læring af bl.a. patient-klagesystemet, og der er fra 2012 afsat en årlig statslig bevilling på 4,5 mio. kr. til varetagelsen aflæringsaktiviteter m.v. Regeringen mener ikke, at der er risiko for manglende læring på grund af, atafgørelsen af klagesager over sundhedsvæsenets faglige virksomhed henholdsvis sundhedspersonersfaglige virksomhed er henlagt til Patientombudet henholdsvis Disciplinærnævnet, idet Patientombudetsekretariatsbetjener Disciplinærnævnet, hvorfor der i Patientombudet vil være kendskab til beggesagsområder.Regeringen er enig i, at Patientombudet også bør inddrage tilgængelig viden fra Patientforsikringensskadedatabase i Patientombudets læringsaktiviteter. Det er forudsat i lovforslaget, at den viden, derindsamles eller tilvejebringes i Patientombudet, skal videreformidles til sundhedsvæsenets aktører.Viderformidlingen bør ske til alle relevante aktører, herunder apotekssektoren. Med hensyn til rappor-teringssystemet for utilsigtede hændelser er det forudsat i lovforslaget, at det samarbejdsforum, somSundhedsstyrelsen har etableret med deltagelse af en række aktører, videreføres af Patientombudet.Dette - eller et tilsvarende samarbejdsforum - vil evt. også kunne benyttes til at drøfte fokusområderfor læring m.v. Regeringen finder det dog ikke hensigtsmæssigt at fastsætte regler herom.Høringssvarene har dog givet anledning til visse uddybninger af lovforslagets bemærkninger.TandklagesystemetDanske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Patientforeningen Danmark og Tandlægernes NyeLandsforening kritiserer forslaget om at videreføre det nuværende særlige tandklagesystem. DanskeHandicaporganisationer og Danske Patienter anfører i den forbindelse, at der ikke er saglige argumen-ter for at opretholde et særligt klagesystem på tandområdet, og at der er problemer med at opnå tilskudtil tandbehandling til patienter med Sjøgrens Syndrom.Forbrugerrådet og Ældresagen finder det nuværende tandklagesystem uoverskueligt og mener, attandklagesystemet bør evalueres og revideres. Forbrugerrådet er dog tilfreds med forslaget om, at ogsåklager på tandlægeområdet kan indgives til Patientombudet og med forslaget om at sikre patientrepræ-sentation i tandlægenævnene, men mener dog, at der bør være en ligelig repræsentation af fagligt ud-dannede medlemmer og lægmandsrepræsentanter i nævnene.Danske Regioner og Tandlægeforeningen støtter forslaget om at videreføre det nuværende særligetandklagesystem. Danske Regioner og Tandlægeforeningen støtter samtidig en ændring af nævnenessammensætning for at sikre brugerrepræsentation og muligheden for, at klager på tandområdet kanindgives via Patientombudet.Kommentar:Det særlige tandklagesystem, der har eksisteret i en lang årrække også forinden det nuværende pati-entklagesystem, indebærer efter regeringens opfattelse visse fordele for patienterne. Tandklagenævne-ne har – helt på samme måde som Patientklagenævnet og det kommende Disciplinærnævn – kompe-tence til at udtale kritik, hvis en privatpraktiserende tandlæge i forbindelse med sin sundhedsfagligevirksomhed ikke har handlet i overensstemmelse med almindeligt anerkendte faglige standarder. Menherudover har patienterne i tandklagesystemet også mulighed for helt eller delvis at få tilbagebetalthonorarer eller få dækket udgifterne til omgørelse af en mangelfuld tandbehandling. Denne mulighedfindes ikke i Patientklagenævnet, hvilket skyldes, at andre patienter, der har behov for behandlingeller genbehandling f.eks. efter en fejlbehandling, har ret til vederlagsfri behandling med hensyn tillangt de fleste øvrige sundhedsydelser, og den mulighed vil heller ikke være til stede, hvis klager overprivatpraktiserende tandlæger fremover bliver omfattet af Disciplinærnævnets kompetence. Der gæl-der i øvrigt samme regler om klagefrister og offentliggørelse af afgørelser, hvor tandklagenævnenehar udtalt kritik, som for Patientklagenævnet.

13Regeringen er dog opmærksom på, at det kan være svært for patienterne at vide, hvortil en klage påtandområdet skal rettes, selv om patienterne kan finde vejledning herom både på sundhed.dk, Patient-klagenævnets hjemmeside og Tandlægeforeningens hjemmeside. Samtidig har tandklagenævnene – imodsætning til Patientklagenævnet og det foreslåede Disciplinærnævn – i deres nuværende form kunlægmandsrepræsentanter, der er udpeget af regionerne, men ingen lægmandsrepræsentanter udpegetaf forbruger- eller patientorganisationer, hvilket kan svække patienternes tillid til tandklagesystemet.Samlet set har regeringen fundet det hensigtsmæssigt at videreføre bemyndigelsesbestemmelsen, dergiver hjemmel til at opretholde det særlige tandklagesystem under forudsætning af, dels at der ogsåfremover vil gælde samme regler for klagefrister og offentliggørelse af tandlægenævnenes afgørelsersom for det kommende Disciplinærnævn, dels at der foretages ændringer i tandklagesystemet medhensyn til at sikre samme lette klageadgang som på øvrige områder og sikre patientrepræsentation inævnene. Det er således forudsat i lovforslaget, at klager over privatpraktiserende tandlæger frem-over også vil kunne indgives via Patientombudet, og at ét medlem af hvert af Regionstandlægenævne-ne og 2 medlemmer i Landstandlægenævnet fremover skal udpeges af en forbruger- eller patientorga-nisation. Antallet af patientrepræsentanter er fastsat under hensyn til, at der fortsat bør være den for-nødne tandlægefaglige ekspertise i nævnene med 3 tandlægefaglige medlemmer i samtlige tandlæge-nævn, ligesom regionerne som parter i den overenskomst, hvorved tandklagesystemet er etableret,efter regeringens opfattelse fortsat bør have adgang til at udpege repræsentanter til nævnene.Høringssvarene har på den baggrund ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Patientforeningen Danmark anfører, at der bør gælde samme regler om offentliggørelse af afgørelsernefra Regionstandlægenævnene og Landstandlægenævnet som for Disciplinærnævnet.Kommentar:Efter de gældende regler offentliggøres de afgørelser, der er truffet i tandklagesystemet, i samme om-fang som afgørelser, der er truffet af Patientklagenævnet, som det også fremgår af lovforslagets al-mindelige bemærkninger. Der er således krav om offentliggørelse af afgørelser, hvor der er givet kri-tik for alvorlig eller gentagen forsømmelse. Det er hensigten at videreføre denne ordning. Afgørelser itandklagesystemet vil således også fremover skulle offentliggøres i samme omfang som afgørelser fraDisciplinærnævnet.Det er på baggrund af høringssvaret præciseret i lovforslagets bemærkninger, at det er hensigten atvidereføre offentliggørelsesordningen også for afgørelser i tandklagesystemet.Evaluering af det nye patientklagesystemDanmarks Apotekerforening, Danske Fysioterapeuter, Danske Patienter, Ergoterapeutforeningen,FOA, Forbrugerrådet, Kræftens Bekæmpelse og Lægeforeningen støtter, at det nye patientklagesystemevalueres.Lægeforeningen anfører, at evalueringen bør være afsluttet senest 5 år efter lovforslagets ikrafttræden.Danske Fysioterapeuter og Danske Patienter anbefaler en evaluering efter 4 år, Forbrugerrådet anbefa-ler en evaluering efter 3 år, Kræftens Bekæmpelse anbefaler en evaluering efter 2-3 år og Dansk Sel-skab for Patientsikkerhed og Ergoterapeutforeningen anbefaler en evaluering efter 2 år.Kommentar:Det fremgår af bemærkningerne til høringsudkastet, at regeringen vil iværksætte en evaluering af detnye patientklagesystem, når systemet har været i kraft i 4-5 år. Evalueringen skal belyse, hvordantilbuddet om en dialog fungerer, herunder initiativets klageafbødende effekt, om det forudsatte samar-bejde mellem myndighederne om læringen fungerer hensigtsmæssigt, herunder patientvejledernesrolle i formidling af læring, udviklingen i antallet af klager, herunder med hensyn til de nye klagemu-

14ligheder, udviklingen i de gennemsnitlige sagsbehandlingstider og patienternes tilfredshed med detnye patientklagesystem.Evalueringen bør efter regeringens opfattelse foretages, så snart det nye patientklagesystem kan ansesfor fuldt indkørt, så evalueringen vil kunne give et retvisende billede, herunder med hensyn til de nyeklagemuligheder, samarbejdet om læring og udviklingen i sagsbehandlingstider. Der bør desudenafsættes den fornødne tid til, at der kan foretages en grundig evaluering, men regeringen er enig i, atdet er hensigtsmæssigt med et sigtepunkt for, hvornår evalueringen skal være afsluttet. Regeringenforventer på den baggrund, at evalueringen kan være afsluttet 4 år efter lovforslagets ikrafttræden.Lovforslagets bemærkninger herom er således ændret.Offentliggørelse af afgørelser i klagesager og tilsynssagerDansk Sygeplejeråd, Jordemoderforeningen, Lægeforeningen og Tandlægernes Nye Landsforeningkritiserer, at reglerne om offentliggørelse af afgørelser i klagesager og tilsynssager videreføres.Tandlægernes Nye Landsforening anfører, at der, hvis offentliggørelsesordningen videreføres, kun børske offentliggørelse af sager afgjort ved domstolene. Dansk Sygeplejeråd og Lægeforeningen anfører,at der som minimum bør igangsættes en gennemgang af, hvordan den konkrete offentliggørelse påsundhed.dk fremtræder.Kommentar:De nuværende bemyndigelsesbestemmelser for ministeren til at fastsætte regler om offentliggørelse afafgørelser om sundhedspersoners virksomhed, der trådte i kraft i 2006, videreføres uændret med lov-forslaget. Når Patientombudet er etableret, vil ministeriet sammen med Patientombudet foretage ensamlet evaluering af, hvordan reglerne om offentliggørelse fungerer, herunder hvordan patienterneanvender de offentliggjorte oplysninger og sundhedspersonalets erfaringer. Evalueringen vil kunnedanne grundlag for overvejelser om eventuelle lovgivningsmæssige eller praktiske justeringer af ord-ningen. De faglige organisationer og patientforeningerne vil blive inviteret til at deltage i dette arbej-de.Under hensyn hertil har høringssvarene ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Forenklede regler for anvendelse af tilsynsforanstaltningerDanske Regioner støtter forslagene om forenklede regler for anvendelse af tilsynsforanstaltninger.Lægeforeningen anser det for positivt, at det foreslås, at afgørelser om midlertidig autorisationsfrata-gelse og virksomhedsindskrænkning bortfalder efter senest 2 år, medmindre der forinden er anlagt sagved domstolene om (permanent) autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning. Lægefor-eningen mener dog, at tidsfristen bør nedsættes til 1 år. Lægeforeningen har ikke bemærkninger til deøvrige forslag til forenklinger.Kommentar:Når Sundhedsstyrelsens har truffet en afgørelse om midlertidig autorisationsfratagelse eller virksom-hedsindskrænkning forudsættes det med lovforslaget, at Sundhedsstyrelsen så hurtigt som muligt vilskulle tage stilling til, om der skal søges iværksat en permanent autorisationsfratagelse eller virksom-hedsindskrænkning, hvilket efter lovforslaget skal ske ved at anlægge sag ved domstolene. I langt defleste tilfælde vil Sundhedsstyrelsen kunne tage stilling hertil senest ét år efter, at Sundhedsstyrelsentraf afgørelsen om midlertidig autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning. Dette forud-sættes også i lovforslagets bemærkninger. Det kan dog ikke udelukkes, at der kan være tilfælde, hvorSundhedsstyrelsens undersøgelser og øvrige grundige forberedelse af et sagsanlæg om permanent

15autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning, herunder med iagttagelse af forvaltningslo-vens regler om partshøring m.v., ikke vil kunne afsluttes inden for ét år. Det kan bl.a. dreje sig omsager, hvor Sundhedsstyrelsen – inden styrelsen tager stilling til, om der skal anlægges retssag – øn-sker Disciplinærnævnets afgørelse af en eller flere konkrete sager vedrørende vedkommende sund-hedspersons faglige virksomhed eller sager, hvor vedkommende sundhedsperson eller dennes advokatløbende anfører nyt til sagen, som Sundhedsstyrelsen først må forholde sig til, inden styrelsen kan tagestilling til, om der skal anlægges sag mod vedkommende sundhedsperson. Af hensyn til patientsikker-heden bør der også i sådanne tilfælde være mulighed for at opretholde en afgørelse om midlertidigeautorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning. Med lovforslaget foreslås den øvre grænsefor den tidsmæssige udstrækning af afgørelser om midlertidig autorisationsfratagelse eller virksom-hedsindskrænkning derfor fastsat til 2 år, hvor forberedelsen af et sagsanlæg ved domstolene i alletilfælde bør kunne være afsluttet.Høringssvaret giver på den baggrund ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Det Psykiatriske AnkenævnDanske Handicaporganisationer, Danske Regioner, FOA, Lægeforeningen og SIND støtter forslagetom etablering af Det Psykiatriske Ankenævn.Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere finder forslaget om etablering af DetPsykiatriske Ankenævn problematisk, da det gør klagesystemet mindre overskueligt, at ankesager overtvangsbehandling efter lovforslaget behandles af Det Psykiatriske Ankenævn, mens klager over sund-hedspersoners faglige virksomhed i psykiatrien efter lovforslaget behandles af Disciplinærnævnet.LAP foreslår derfor, at også de omhandlede ankesager vedrørende tvang i psykiatrien fremover be-handles af Disciplinærnævnet.Kommentar:Ankesagerne over det psykiatriske patientklagenævns afgørelser har en væsentlig anden karakter endde afgørelser, som Disciplinærnævnet efter lovforslaget skal træffe. I ankesagerne skal der tages stil-ling til, om psykiatrilovens betingelser for anvendelse af tvangsforanstaltninger har været opfyldte,hvorimod Disciplinærnævnet tager stilling til, om der er grundlag for at udtale kritik af sundhedsper-sonen, dvs. om vedkommende har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendtfaglig standard. Regeringen finder det derfor mest hensigtsmæssigt, at kompetencen til at træffe afgø-relser i ankesagerne efter psykiatriloven fremover placeres hos et særskilt nævn – Det PsykiatriskeAnkenævn – som sammensættes med særligt henblik på de omhandlede sager og dermed vil kunneopnå en styrket ekspertise på området. For at imødegå ulemper for patienterne ved, at der etableresen ny, separat klageinstans, vil klager til Det Psykiatriske Ankenævn – ligesom øvrige klager på sund-hedsområdet – kunne indgives til Patientombudet, der efter lovforslaget skal varetage sekretariatsbe-tjeningen af Det Psykiatriske Ankenævn.Høringssvarene giver på den baggrund ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Danske Handicaporganisationer, Lægeforeningen og SIND støtter den foreslåede sammensætning afankenævnet.Danske Patienter ønsker adgang til at indstille medlemmer til udpegning til ankenævnet, og anfører, atforeningen repræsenterer væsentlig viden og erfaring på området, bl.a. gennem Landsforeningen modspiseforstyrrelser og selvskade.Danske Regioner mener, at 1 af lægmandsrepræsentanterne i ankenævnet bør være udpeget efter ind-stilling fra Danske Handicaporganisationer og 1 medlem efter indstilling af Danske Regioner.

16Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere er ikke enig i, at den foreslåede sammen-sætning af ankenævnet styrker patientrepræsentationen, idet sammensætningen ikke sikrer, at der inævnet deltager medlemmer med egen patienterfaring. LAP foreslår derfor, at LAP får mulighed for atindstille et medlem til ankenævnet.Kommentar:Det Psykiatriske Ankenævn foreslås – ligesom Patientklagenævnet, der efter de gældende regler be-handler klager over de lokale psykiatriske patientklagenævn – at blive sammensat af 5 medlemmer vedafgørelsen af ankesagerne, hvoraf de 2 er lægmandsrepræsentanter. I Patientklagenævnet er læg-mandsrepræsentanterne udpeget efter indstilling fra henholdsvis Danske Regioner og Danske Handi-caporganisationer, men foreslås fremover begge udpeget af Danske Handicaporganisationer. Detskyldes hensynet til at sikre patienternes tillid til ankenævnets afgørelser, da der er risiko for, at re-præsentanter udpeget efter indstilling fra Danske Regioner ikke af patienterne opleves som repræsen-tanter for lægmandsinteresser - ligesom en del af patienterne ikke oplever de nuværende regionaltudpegede medlemmer i Patientklagenævnet som lægmandsrepræsentanter. Det bemærkes, at der hel-ler ikke er medlemmer i de lokale psykiatriske patientklagenævn, der er udpeget af regionerne. Delokale psykiatriske patientklagenævn er således sammensat med 3 medlemmer, heraf direktøren forstatsforvaltningen som formand, ét medlem udpeget efter indstilling fra Lægeforeningen og ét medlemudpeget efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer.Danske Handicaporganisationer har efter regeringens opfattelse en væsentlig erfaring med psykiatri-området, idet foreningen i en årrække har deltaget med repræsentanter i såvel de lokale psykiatriskepatientklagenævn og Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, som hidtil har behandlet de omhandledeankesager efter psykiatriloven.Høringssvarene har på den baggrund ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Øvrige bemærkningerForbrugerrådet og Patientforeningen Danmark kritiserer, at lovforslaget alene vedrører patientklagesy-stemet og ikke samtidig lægger op til en ændring af patienterstatningsordningen.Kommentar:Lovforslaget indebærer ikke ændringer i patienterstatningsordningen, og det har heller ikke på nogettidspunkt været hensigten, hvilket den tidligere minister for sundhed og forebyggelse har givet udtrykfor flere gange, herunder i besvarelser til Folketinget.Det er regeringens opfattelse, at Danmark har en god patienterstatningsordning (patientforsikring),som giver patienterne en mere vidtgående, en lettere og en vederlagsfri adgang til at søge erstatningend efter almindelige erstatningsretlige regler og ved private søgsmål. Regeringen ser derfor ikkenoget behov for at ændre patientforsikringsordningen. Hertil kommer, at patienterstatningsordningenog patientklagesystemet er to helt forskellige ordninger – ikke mindst er grundlaget for tilkendelse aferstatning et helt andet end for at udtale kritik i klagesystemet, ligesom erstatningssagerne ikke invol-verer konkrete sundhedspersoner, men alene ansvarlige myndigheder.Danske Regioner anfører, at der med den foreslåede ændring af definitionen på en utilsigtet hændelse isundhedslovens § 198 sker en ændret afgrænsning af sundhedspersoners rapporteringspligt, som udvi-der ordningens anvendelsesområde. Denne udvidelse rækker efter Danske Regioners opfattelse udover, hvad regionerne bør have ansvar for.Kommentar:Den foreslåede justering af § 198, stk. 4, indebærer ikke en ændring af personkredsen, som er omfattetaf pligten til at rapportere en utilsigtet hændelse, ligesom rapporteringspligten med den foreslåede

17justering som hidtil ikke er afhængig af, i hvilket regi eller på hvilken lokalitet opgaven udføres. For-målet med justeringen er at sikre, at det er klart for en sundhedsperson, hvornår denne har pligt til atrapportere, hvorfor det foreslås at fastsætte, at rapporteringspligten gælder i alle tilfælde, hvor sund-hedspersonen i forbindelse med sin faglige virksomhed bliver opmærksom på en utilsigtet hændelse.Det vurderes, at den foreslåede ændring kun medfører helt marginale ændringer i kommunernes ogregionernes opgaver i forbindelse med behandlingen af utilsigtede hændelser. Det bemærkes, at sund-hedspersoners rapporteringspligt eksempelvis også efter den nuværende definition omfatter utilsigtedehændelser i forbindelse med håndtering af receptpligtig medicin (medicingivning), der f.eks. sker på etplejehjem eller i et botilbud, idet medicingivningen formelt set sker efter delegation fra en læge, jf.Sundhedsstyrelsens vejledning om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp.Den socialfaglige virksomhed og det sociale omsorgsgivende arbejde vil fortsat ikke være omfattet afrapporteringspligten. Det er eksempelvis ikke pligtigt at rapportere et fald, der sker i forbindelse med,at det pædagogiske personale går en tur med en handicappet eller et fald der under personalets hjælpved personlig hygiejne eller flytning fra stol til seng.