Erhvervsudvalget 2009-10
L 13 Bilag 1
Offentligt
6. oktober 2009E&S
/jd
Høringsnotat vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lovom restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling mv. (Videregivelseog behandling af oplysninger om forbud mod ophold i bestemte virk-somheder)
1. IndledningJustitsministeren nedsatte i sommeren 2008 et udvalg, der som led i be-stræbelserne på at skabe et tryggere natteliv bl.a. skulle se på mulighedenfor bedre at kunne håndhæve de forbud, som politiet udsteder med hen-blik på at sikre, at visse personer ikke må opholde sig bestemte steder.I januar 2009 afgav udvalget betænkning nr. 1504 om restaurationers ad-gang til identitetsoplysninger på personer med restaurationsforbud.Betænkningen har nu været i høring hos en række myndigheder og orga-nisationer. Det er Justitsministeriet, der har forestået høringen og udar-bejdet udkast til høringsnotat. Justitsministeriets materiale er indarbejdet inærværende notat.2. SammenfatningBetænkningen indeholder forslag om en ændring af restaurationsloven,således at der bl.a. skabes en klar hjemmel til, at politiet kan videregiveoplysninger til restauratører om, hvilke personer der har fået forbud modat opholde sig i den pågældende restauration. Endvidere indføres der reg-ler om tavshedspligt for de personer, der får kendskab til, hvem der har etsådant restaurationsforbud.Endelig foreslås det, at der kan oprettes et fælles privat register, hvor derestaurationsvirksomheder, som ønsker det, kan få oplyst, om en bestemtperson har restaurationsforbud det pågældende sted.Lovforslaget svarer – med enkelte ændringer af i det væsentlige termino-logisk og lovteknisk karakter – til det lovudkast om ændring af lov om re-staurations- og hotelvirksomhed mv. (nu lov om restaurationsvirksomhedog alkoholbevilling mv.), som er indeholdt i betænkningen.
2/9
3. Høringssvarene3.1. Indledende bemærkninger3.1.1. Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende myndighe-der, organisationer mv.:Advokatrådet, Danmarks Restauranter og Cafeer, Dansk Arbejdsgiver-forening, Dansk Erhverv, Dansk ErhvervsFremme, Datatilsynet, DenDanske Dommerforening, DI, Domstolsstyrelsen, Forbrugerombudsman-den, Forbrugerstyrelsen, Forbrugerrådet, Horesta, Institut for Menneske-rettigheder, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Præsidenten for Kø-benhavns Byret (på vegne af byretspræsidenterne), Præsidenten for Ve-stre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Retspolitisk Forening,Rigsadvokaten og Rigspolitiet.3.1.2.Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Er-hvervsFremme, Den Danske Dommerforening, DI, Domstolsstyrel-sen, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerstyrelsen, Præsidenten forKøbenhavns Byret (på vegne af byretspræsidenterne), Præsidentenfor Vestre Landsret, Præsidenten for Østre LandsretogRigsadvoka-tenhar ikke bemærkninger til lovudkastet.3.1.3.Advokatrådet, Danmarks Restauranter og Cafeer, Datatilsy-net, Forbrugerrådet, Horesta, Institut for Menneskerettigheder,Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Retspolitisk ForeningogRigspolitietsbemærkninger til lovudkastet er gennemgået i det følgende.Økonomi- og Erhvervsministeriets bemærkninger til de fremkomne hø-ringssvar er i det følgende anført med kursiv.3.2. Generelle bemærkningerHoresta, Danmarks Restauranter og CafeerogRetspolitisk Foreningstøtter generelt udvalgets anbefalinger.Institut for MenneskerettighederogAdvokatrådetstøtter, at forslagettilsigter en ensretning af politiets underretningsprocedurer, og at der ska-bes lovhjemmel til politiets videregivelse af oplysninger.AdvokatrådetogLandsforeningen af Forsvarsadvokaterhar noteretsig, at udvalget ikke tilsigter at gøre de pågældende restauratører ansvar-lige for håndhævelsen af restaurationsforbuddene. Efter Advokatrådetsopfattelse indebærer forslaget i betænkningen dog en risiko for, at dersker en øget overførsel af egentlige politiopgaver til restauratørerne, der ipraksis vil komme til at håndhæve forbuddene. Advokatrådet anfører, atrådet ser med bekymring på en sådan ”udlicitering” af politiopgaver tilprivate.
3/9
KommentarPolitiet har det overordnede ansvar for håndhævelse af restaurationsfor-bud, men en effektiv håndhævelse forudsætter i realiteten, at bl.a. indeha-vere og dørmænd i de berørte virksomheder får mulighed for at spille enmere central rolle, end tilfældet er i dag.En forudsætning for, at indehavere og dørmænd mv. kan udfylde en så-dan mere central rolle, er i sagens natur, at de får kendskab til de med-delte forbud og identiteten på de personer, som forbuddene vedrører.Den foreslåede ordning indebærer ikke yderligere pligter for restauratio-nen, end tilfældet er i dag, og der er således efter Justitsministeriets op-fattelse ikke tale om overførsel af en politiopgave til private.
3.3. Bemærkninger vedrørende adgangen til politiets videregivelse afoplysninger via et privat registerRetspolitisk Foreningtilslutter sig i det væsentlige udvalgets anbefalin-ger, men advarer mod den generelle, stigende og vedvarende tendens tilat overvåge og registrere borgere og deres personlige oplysninger.Forbrugerrådet, Institut for Menneskerettigheder, Advokatrådet ogLandsforeningen af Forsvarsadvokaterstiller spørgsmålstegn ved for-slagets nødvendighed og proportionalitet. Der henvises i den forbindelsebl.a. til den øgede registrering, som må forventes, og til de datasikker-hedsmæssige betænkeligheder, som et register over følsomme personop-lysninger rejser.KommentarRegeringen lægger stor vægt på, at man – både som gæst og som ansat –trygt kan færdes i nattelivet og i den forbindelse gå på restaurationer ogdiskoteker mv. uden risiko for at blive udsat for vold eller utryghedsska-bende adfærd.Udvalget om restaurationers adgang til identitetsoplysninger på personermed restaurationsforbud har overvejet, hvordan restaurationer mv. sikresadgang til identitetsoplysninger på personer med restaurationsforbud,uden at en sådan adgang til følsomme personoplysninger om enkeltper-soner sætter grundlæggende hensyn til persondatabeskyttelsen over styr.Udvalget foreslår, at der indføres en ordning, hvor politiet, når der med-deles et forbud mod ophold i bestemte virksomheder efter restaurations-lovens § 31, stk. 2, 1. pkt., som det almindelige udgangspunkt skriftligtunderretter den eller de berørte virksomheder om det udstedte forbud vedalmindeligt eller anbefalet brev eller ved krypteret e-post.Udvalget foreslår endvidere, at den skitserede ordning suppleres med etcentralt register, hvorfra de enkelte virksomheder elektronisk kan hente
4/9
de pågældende oplysninger, dvs. om gæsten er meddelt forbud mod atkomme i den pågældende restauration.Udvalget anfører således, at et centralt register vil have en række såvelpraktiske som retssikkerhedsmæssige fordele i forhold til de decentraleregistre, som må forventes at ville blive realiteten hvis politiet alene kanvideregive oplysningerne direkte til de enkelte restauratører mv. Udval-get anfører i den forbindelse bl.a., at Datatilsynet vil have lettere ved atføre effektiv kontrol med et centralt register end med en lang række de-centrale, ligesom risikoen for misbrug og spredning af oplysningerne ef-ter udvalgets opfattelse vil værre mindre ved en central løsning.I overensstemmelse med udvalgets anbefalinger er det fremsatte lovfor-slag baseret på, at politiets videregivelse og den efterfølgende behandlingaf oplysningerne undergives en række begrænsninger.Efter forslaget vil der således alene være tale om, at politiet videregiveroplysninger om, at der er meddelt den pågældende et forbud og om for-buddets varighed. Der vil således ikke blive videregivet oplysninger omeksempelvis det bagvedliggende strafbare forhold.Efter forslaget vil oplysningerne endvidere alene blive videregivet til denrestauration mv., som forbuddet vedrører, og det forudsættes i overens-stemmelse med udvalgets anbefalinger, at en søgning i registret får ka-rakter af en ”hit/no hit”-forespørgsel, hvor den enkelte restauration ale-ne får adgang til oplysning om, hvorvidt en given person på det pågæl-dende tidspunkt er omfattet af et forbud mod at komme i den pågældenderestauration mv.Endelig følger det af forslaget, at de personer, som får adgang til oplys-ninger udleveret fra politiet, har tavshedspligt i forhold hertil. Det forud-sættes i den forbindelse, at justitsministeren fastsætter nærmere reglerom bl.a. instruktion af medarbejder, som får adgang til de pågældendeoplysninger.Henset til disse begrænsninger sammenholdt med lovforslagets formålom at fremme tryghed og forebygge kriminalitet i nattelivet finder rege-ringen, at forsalget om, at oplysningerne kan videregives via et privat re-gister, er proportionalt med det forfulgte formål.
3.4. PersonkredsenDatatilsynetfinder, at det bør fremgå af lovforslaget, at indehaveren ellerbestyreren ikke kan videregive de modtagne oplysninger til personerudenforden pågældende virksomhed, og at adgangen til oplysningerneindenforvirksomheden kun kan gives i nødvendigt omfang. Datatilsynet hen-viser i den forbindelse til persondatalovens § 5 og § 41.
5/9
Institut for Menneskerettighederanfører, at den personkreds, som skalkunne benytte registeret, vil være relativt omfattende (dør-mænd/bartendere m.fl.), hvis registeret skal have en praktisk berettigelse.KommentarDet følger af lovforslaget, at de oplysninger, som politiet videregiver tilindehaveren eller bestyreren af den pågældende virksomhed, kun må be-handles af indehaveren, bestyreren, dørmænd og efter omstændighederneandre ansatte, og at behandlingen kun må ske i det omfang, det er nød-vendigt for at håndhæve restaurationsforbuddet.I virksomheder med adgangskontrol og dørmænd må det antages, at detsom klar hovedregel ikke vil være nødvendigt – og dermed heller ikke be-rettiget – at videregive oplysninger til andre ansatte.Oplysningerne vil endvidere ikke efter forslaget kunne videregives til per-soner uden for den pågældende virksomhed.Det følger endvidere af lovforslaget, at de personer, der har adgang til atbehandle oplysningerne, har tavshedspligt med hensyn til disse, og atstraffelovens §§ 152 og 152 c–f finder tilsvarende anvendelse.Forslaget indebærer således, at kun nærmere angivne personer kan fore-tage behandling af oplysningerne, og at der fastsættes begrænsninger iadgangen til at behandle disse, ligesom personerne pålægges tavsheds-pligt.
3.5. Ansvar for oprettelse og drift af registretDanmarks Restauranter og Cafeeranfører, at langt størstedelen af lan-dets restauranter mv. ikke er organiseret, og at det derfor vil være helt es-sentielt, at oprettelsen og driften af et landsdækkende privat register skeruden for de eksisterende brancheorganisationer for derved at sikre ligeadgang for alle restauranter til deltagelse i registeret. Danmarks Restau-ranter og Cafeer foreslår således, at det overvejes at lade Det Kriminal-præventive Råd eller en tilsvarende institution med lignende status stå fordriften.Institut for Menneskerettighederanfører, at spørgsmålet om, hvem derskal være dataansvarlig for registerets omfattende indsamling, registre-ring, behandling, sletning mv. af fortrolige personoplysninger, ikke er af-klaret i betænkningen.KommentarDet fremgår af betænkning 1504/2009, at udvalget finder det nærliggen-de at lade branchen selv stå for oprettelsen og driften af et fælles privatregister med oplysninger om restaurationsforbud, men at udvalget imid-lertid ikke finder at kunne udtale sig nærmere om, hvem der skal oprette
6/9
og stå for driften af et fælles privat register, idet løsningen ikke er fær-digudviklet, og idet de økonomiske omkostninger forbundet med oprettel-sen og driften ikke er tilstrækkelig oplyst.Udvalget finder det dog afgørende, at en fælles privat registerløsning,uanset hvilken brancheorganisation mv., som står for oprettelsen og drif-ten, ikke må begrænses til virksomheder, som er medlemmer af en be-stemt brancheorganisation, men bør være tilgængelig for alle interesse-rede virksomheder, eventuelt mod et gebyr fastsat på grundlag af de ud-gifter, der er forbundet med administrationen og driften af registret.Udvalget har endvidere peget på, at det vil kunne være hensigtsmæssigtat oprette registret under hensyntagen til eksisterende gæsteregistre-ringssystemer.Økonomi- og Erhvervsministeriet er enig i, at registret bør oprettes i pri-vat regi, og at der bør være adgang for alle restaurationer til at tilmeldesig.Den endelig fastlæggelse af rammerne for registret vil skulle drøftes mel-lem branchen og Justitsministeriet, som vil skulle udstede nærmere reglerom politiets videregivelse af oplysninger via registret.
3.6. AdvarselsregisterDanmarks Restauranter og Cafeerfinder, at der bør oprettes et advar-selsregister, således at en restauration får adgang til oplysninger om,hvorvidt en person har forbud mod at komme i andre restaurationer endden pågældende.Horestafinder, at der på sigt ligeledes bør være mulighed for at udveksleoplysninger om de karantæner, som de enkelte virksomheder har givetudvalgte gæster.Retspolitisk Foreninganfører omvendt, at det er vigtigt at notere sig, atbetænkningen udelukker et såkaldt advarselsregister, hvor enhver restau-ration får en uindskrænket adgang til samtlige navne på de personer, derhar fået forbud mod at komme på en eller flere restaurationer i landet.KommentarSom lovforslaget er udformet, får politiet adgang til at videregive oplys-ninger til indehavere og bestyrere om, hvilke personer der efter restaura-tionslovens § 31, stk. 2, har fået forbud mod at opholde sig som gæst iden pågældende virksomhed.Forslaget er udformet under hensyntagen til Datatilsynets afgørelse af 2.juli 2008 om afslag på tilladelse til oprettelse af et advarselsregister fordiskoteker. Økonomi- og Erhvervsministeriet er i den forbindelse enig i
7/9
udvalgets anbefaling om, at der ikke i et privat register bør være adgangtil, at restauratører kan få oplysninger om restaurationsforbud, som ved-rører andre restaurationer. Udvalget har i øvrigt i tilknytning hertil an-ført, at det samme efter persondatalovens regler og Datatilsynets praksisgælder, hvis et fælles privat register indeholder oplysning om personer,der af en restauration har fået karantæne mod at komme i restaurationen.
3.7. Administrativ praksis med forbud meddelt indehaverneDanmarks Restauranter og Cafeer, AdvokatrådetogLandsforenin-gen af Forsvarsadvokatertilslutter sig udvalgets bemærkninger om, atpolitiets praksis vedrørende meddelelse af restaurationsforbud til restau-ratører bør ensrettes, således at der fastsættes nærmere retningslinjer for,hvornår politiet også bør meddele forbud til restauratøren, jf. restaurati-onslovens § 31, stk. 2, 2. pkt. Danmarks Restauranter og Cafeer anfører iden forbindelse, at en lovændring ville være ønskelig.KommentarI medfør af restaurationslovens § 31, stk. 2. 2. pkt., vil politiet kunnemeddele indehaveren et særskilt forbud mod at modtage den pågældendegæst i restaurationen.Bemærkningerne vedrører ikke direkte det fremsatte lovforslag, men re-geringen er enig i de fremsatte bemærkninger, og det forudsættes i denforbindelse, at der i tilknytning til lovændringen og regler udstedt i med-før af denne vil blive udsendt en cirkulæreskrivelse til politi og anklage-myndighed, som udstikker retningslinjer for, hvornår politiet – ud over atmeddele forbud til gæsten – også bør meddele forbud til indehaveren, jf.restaurationslovens § 31, stk. 2, 2. pkt.
3.8. KompensationInstitut for Menneskerettighederforeslår, at det overvejes at yde enform for kompensation ved fejl, hvis en sigtelse frafaldes, eller hvis dersenere sker frifindelse for det forhold, som ligger til grund for restaurati-onsforbuddet. Instituttet foreslår, at det samme overvejes i relation til ka-rantæner.KommentarDer kan henvises til de almindelige regler i retsplejelovens kapitel 93 aom erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning samt dansk rets al-mindelige erstatningsretlige regler.Der er efter regeringens opfattelse ikke behov for supplerende regler pådette område.
8/9
For så vidt angår Datatilsynet, er det endvidere Justitsministeriets vurde-ring, at de økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget vilkunne rummes inden for Datatilsynets økonomiske rammer.
3.9. Økonomiske og administrative konsekvenser mv.Retspolitisk Foreninganfører om finansieringen af et centralt privat re-gister, at et sådant register bør betales og drives af dem, der ser et behovfor at overvåge og registrere deres gæster – altså primært diskoteker.Rigspolitietanfører, at løbende overførsel af oplysninger til et privat re-gister vil forudsætte, at registreringen af restaurationsforbud i Kriminal-registeret som udgangspunkt ændres, og at det fremover ved hvert enkeltrestaurationsforbud vil være nødvendigt at foretage en særlig registreringaf den eller de restaurationer, forbuddet omfatter, og at dette forudsætter,at der etableres et system, hvor der til hver enkelt restauration i Danmarker knyttet en entydig registreringskode. Rigspolitiet anfører i den forbin-delse, at Rigspolitiet ikke på nuværende tidspunkt finder at have grundlagfor at udtale sig om de forventede omkostninger ved etablering af denomhandlede videregivelsesordning, men at det forudsættes, at der i for-bindelse med vedtagelse af lovforslaget bevilges Rigspolitiet de fornødnemidler til etablering og drift af systemet.Datatilsynetgør opmærksom på, at de enkelte restaurationer, som mod-tager individuel skriftlig underretning om restaurationsforbud – ved be-handling af oplysninger som følge af politiets videregivelse af oplysnin-ger om strafbart forhold – vil skulle anmelde behandlingen af personop-lysninger, jf. persondatalovens § 48, og der vil ligeledes skulle indhentesen forudgående tilladelse fra Datatilsynet, jf. § 50, stk. 1, nr. 1.Datatilsynet gør endvidere opmærksom på, at der også vil være anmeldel-sespligt til Datatilsynet for den enkelte restauration, som tilslutter sig etfælles centralt register, og at Datatilsynet i den forbindelse vil overveje,om der kan findes en smidig og effektiv ordning for håndteringen af an-meldelserne fra de deltagende restaurationer.Datatilsynet anfører, at dette medfører et betragteligt antal nye anmeldel-ser til Datatilsynet, og at tilsynet i medfør af persondatalovens § 62, stk.3, desuden får inspektionskompetence over for de pågældende restaurati-oner på dette område. Datatilsynet mener derfor, at spørgsmålet om til-førsel af ressourcer til tilsynets varetagelse af opgaverne på dette områdemå indgå i de videre overvejelser om udmøntning af udvalgets anbefalin-ger.Institut for Menneskerettighederanfører i overensstemmelse hermed,at Datatilsynets tilsyn forudsætter væsentlige ressourcer.Kommentar
9/9
Forslaget skønnes at have visse økonomiske og administrative konse-kvenser for politiet, i forbindelse med etablering af en ordning, hvorefterder løbende vil skulle ske underretning af virksomhederne – enten indivi-duelt eller via det fælles private register – om meddelte restaurationsfor-bud mod ophold i bestemte virksomheder.De konkrete økonomiske konsekvenser vil bl.a. afhænge af den konkreteløsning, der vælges til brug for politiets overførsel af oplysninger til detprivate register. Som nævnt i pkt. 4.1 finder Økonomi- og Erhvervsmini-steriet ikke, at man på nuværende tidspunkt bør lægge sig fast på, hvor-dan videregivelsen fra politiet til registeret skal ske. Fastlæggelse af denkonkrete løsning bør i stedet ske efter drøftelse mellem restaurations-branchen og politiet. En løsning, der indebærer, at oplysninger til regi-steret skal ske løbende fra politiet IT-systemer, bør i givet fald tilrette-lægges med hensyntagen til politiets IT-systemer.De udgifter, der er forbundet med lovforslaget, vil herefter kunne afhol-des inden for politiets økonomiske ramme.For så vidt angår Datatilsynet, er det endvidere Justitsministeriets vurde-ring, at de økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget vilkunne rummes inden for Datatilsynets økonomiske ramme.
4. HøringslisteBetænkning nr. 1504/2009, som er afgivet af Udvalget vedrørende restau-rationers adgang til identitetsoplysninger på personer med restaurations-forbud, og det heri indeholdte lovudkast, har været sendt i høring hos føl-gende myndigheder og organisationer mv.:Advokatrådet, Business Danmark, Danmarks Restauranter og Cafeer,Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk ErhvervsFremme,Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dom-merforening, DI, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af Offentlige An-klagere, Formanden for Forbrugerklagenævnet, Forsikring & Pension,Horesta, Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes Landsforening,Konkurrencestyrelsen, NOX Network, Politidirektørforeningen, Politi-forbundet, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Præsidenternefor samtlige byretter, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten forØstre Landsret, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, SikkerhedsBranchen og 3F.
