L 129 - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om kommentar til henvendelsen af 16/4-2010 fra Maria Staun, Kolding, jf. L 129 - bilag 7, til indenrigs- og sundhedsministeren

Folketingets Sundhedsudvalg har den 19. april 2010 stillet følgende spørgsmålnr. 6 (L129) (Alm. del) til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed be-svares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lone Dybkjær (RV).Spørgsmål nr. 6 (L129):’’Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 16. april 2010 fra KoldingSygehus, jf. L 129 - bilag 7.”Svar:I e-mail af 16. april 2010 har Maria Staun, Kolding Sygehus, rettet henvendel-se til Sundhedsudvalget om farmaceuters adgang til borgernes elektroniskemedicinoplysninger. Det fremgår af henvendelsen, at lovforslaget forstås såle-des, at farmaceuter, der foretager medicingennemgang, ikke får samme ad-gang til borgernes elektroniske medicinoplysninger, som læger, tandlæger,jordemødre, sundhedsplejersker, sygeplejersker, social- og sundhedsassisten-ter og plejehjemsassistenter får.Der udtrykkes i den forbindelse bekymring for, at der i en bekendtgørelse vilskulle fastsættes nærmere regler for de forskellige persongruppers adgang tilde elektroniske medicinoplysninger.Endelig anføres, at loven bør fremtidssikres, således at der allerede nu tageshøjde for den udvikling, der er på området, hvor farmaceuters arbejdsområderflytter sig. Som eksempel nævnes, at Esbjerg Kommune har ansat farmaceu-ter til at foretage medicingennemgang på plejehjem, og at der i Region Midtjyl-land ansættes farmaceuter til at foretage medicingennemgang i udvalgte læ-gepraksis.Indledningsvis vil jeg gerne understrege, at jeg er helt enig i, at farmaceuter,der foretager medicingennemgang fx i forbindelse med indlæggelse på et sy-gehus, varetager en særdeles vigtig opgave i forhold til lægemiddel- og pati-entsikkerheden.Dette er baggrunden for, at det i bemærkningerne til forslaget til sundhedslo-vens § 157, stk. 4, om adgangen til de registrerede medicinoplysninger for an-dre personer, der som led i deres erhverv håndterer medicinoplysninger ellerudleverer medicin til en borger, er anført, at der med hjemmel i bestemmelsenvil blive fastsat nærmere regler om, at sygehusansatte farmaceuter kan få ad-gang til de registrerede medicinoplysninger, når det er nødvendigt af hensyn tilbehandlingen af den pågældende patient.

Med den model, der er valgt for lovforslaget, er det korrekt, at autoriseredesundhedspersoners adgang til de registrerede medicinoplysninger vil kommetil at fremgå direkte af loven, mens adgangen for den gruppe, der i lovforslagetkaldes ”andre personer”, vil komme til at fremgå af den bekendtgørelse, der vilblive udstedt om adgang til de registrerede oplysninger.En sådan bekendtgørelse vil skulle indeholde nærmere regler for alle person-gruppers adgang til de registrerede oplysninger. I bekendtgørelsen vil der så-ledes i overensstemmelse med bemærkningerne fx skulle fastsættes nærmereregler om, hvilke medicinoplysninger der registreres, hvordan oplysningerneinddateres, hvornår oplysningerne slettes, hvordan oplysningerne kan tilgås afde forskellige persongrupper, hvordan søgninger i oplysningerne logges mm.Tilsvarende regler er i dag fastsat i bekendtgørelse nr. 990 af 2. oktober 2006om Lægemiddelstyrelsens register over Personlige Elektroniske Medicinprofi-ler (Medicinprofilen).Da der er tale om adgang til oplysninger af personfølsom karakter er det heltnødvendigt, at der fastsættes præcise regler for adgangen til oplysningerne.Det er min opfattelse, at man med den valgte model lige præcis fremtidssikreloven og understøtter muligheden for fleksibelt at tilrettelægge, hvilke person-grupper der på sigt – af hensyn til såvel patientsikkerheden som en smidig til-rettelæggelse af opgaverne i sundhedsvæsenet – skal kunne få adgang til deregistrerede medicinoplysninger.Med denne model vil der være skabt mulighed for i det omfang, det viser sigrelevant at give fx kommunalt ansatte farmaceuter, der foretager medicingen-nemgang for beboere på plejehjem og bosteder mv., adgang til de registreredemedicinoplysninger i det omfang det måtte vise sig nødvendigt af hensyn tilden pågældendes behandling af borgeren.At nogle persongruppers adgang fremgår direkte af loven, mens andres frem-går af en bekendtgørelse er alene et spørgsmål om lovteknik.