L 129 - 2009-10 - Bilag 7: Henvendelse af 16/4-2010 fra Maria Staun, Kolding

Fra:Maria Staun [mailto:[email protected]]Sendt:16. april 2010 11:43Til:Lone DybkjærEmne:farmaceuters adgang til patientens medicinoplysningerKære Lone DybkjærDa du er medlem af sundhedsudvalget og har indflydelse på behandlingen af L129, som bl.a handler omhvem der skal have adgang til patienters centrale medicindata – henvender jeg mig med oplysninger omhvorfor farmaceuter skal have samme adgangsmuligheder som tandlæger, jordemødre, sundhedsplejersker,sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt plejehjemsassistenter.Med lovforslagets §1 nr. 7 skal der fastsættes nærmere regler for de andre personer og erhverv og hvilkeregler er det så og hvem får indflydelse på det? Og hvilke begrænsninger kommer der hermed. Jeg forstårikke sundhedsministeren ønsker at lave denne begrænsning og umiddelbart virker det som der ikke erkendskab til sygehusansatte farmaceuters arbejdsopgaver. Jeg ser det som en begrænsning at der kanskrues op og ned for hvad farmaceuten skal have adgang til i forhold til andre faggrupper. Der findes ingenargumenter for at farmaceuter ikke skulle have adgang til medicinoplysninger på lige fod med fagområderne,der er fremhævet i lovforslaget.Det virker som om at man i lovforslaget kun har begrænset kendskab til hvad farmaceutens opgave rentfaktisk er. Jeg har spurgt ministeren om hvorfor der skal laves denne begrænsning – Det fremgår af svaret atfarmaceutens opgave er atudlevere medicin til en patient eller håndtere medicinoplysninger –altså som ender ikke har direkte adgang til patienten. Den beskrivelse passer på farmakonomer, som apoteketsteknikere – men farmaceuters primære arbejdsopgave på apoteket er lave medicingennemgang. Det er etværktøj indenfor patientspecifik klinisk farmaci som har været kendt i Danmark i mere end 10 år som bliveranvendt på en lang række af de danske sygehuse. Denne vigtige opgave er med til at minimere utilsigtedehændelser forårsaget af medicin og at minimere lægemiddelrelaterede problemer til stor glæde for denenkelte patient.Farmaceuten er den faggruppe i Danmark, der er bedst uddannet til at foretage denne medicingennemgangog som lægger mange kræfter på de danske sygehuse for at få arbejdet udbredt. Der er kun få farmaceuteransat på sygehusene i forhold til mange andre faggrupper, men de varetager en vigtig opgave, der afhængeraf at have adgang til patientens medicinoplysninger. Farmaceuten har mere kendskab til farmakologi,farmakokinetik, farmakodynamik, farmaci end læger og alle de andre sundhedspersoner ,der nævnes ilovforslaget – og bruger denne viden i arbejdet med medicingennemgang.Samfundet har brugt mange penge på at uddanne farmaceuterne til det de kan bl.a. medmedicingennemgang og ressourcerne skal anvendes rigtigt.Set i lyset af at det faktisk er farmaceuterne, der bruger medicinoplysningerne og som via uddannelsen harstørst kompetence til at anvende oplysningerne korrekt vil jeg gerne appellere til at inkludere farmaceuterne iden række af sundhedspersoner, som har adgang til patientens medicinoplysninger. Jeg er ked af atpatienterne ikke med det samme og på lige vilkår får fuld gavn af farmaceutkompetencen.Medicingennemgangen skal laves på den faktiske medicin som fremgår af patientens centralemedicinregistrering og den skal ikke være afhængig af at der skal fastsættes nærmere regler. Jeg forstårikke denne skjulte dagsorden.Man bliver nødt til fremtidssikre loven. Vi er på vej ud i at have mere og mere opgaveglidning og brug forfarmaceutkompetencen ude på bosteder, plejehjem, institutioner. I Esbjerg kommune har man ansat enfarmaceut til at lave medicingennemgang på plejehjemmene og mange apoteker i det danske land er på vejtil at lave aftaler med kommuner om et lignende samarbejde. I Region Midtjylland ansætter man netop nu enfarmaceut til at lave medicingennemgang i udvalgte lægepraksis. Man bruger farmaceuterne til det her –fordi det er farmaceuterne der kan det.Ministeren skriver at man kun skal kunne få adgang til medicinoplysningerne når det er nødvendig forbehandlingen af den pågældende patient. Men det gælder da forhåbentligt også for alle de andre

sundhedspersoner, der er nævnt i lovforslaget. Flere af sundhedspersonerne er præciseret i lovforslagetsom skal have adgang for at kunne bestille korrekt medicin til patienten hos lægen. Vi skal have adgang tilmedicinoplysninger fordi vi skal være med til at konstatere en lang række at ting:Indikation,for at sikre at hver enkelt patient modtager det rette lægemiddel.Risikolægemidler,der defineres som præparater involveret i faktuelle og potentielle meget alvorligeutilsigtede hændelser, og som derfor kræver nøje bevågenhed. Eksempler er Warfarin, Digoxin ogNSAID-præparater.Dosis,vurderes i relation til terapeutisk anbefaling, alder og organfunktion.Kliniske relevante interaktioner,som forårsager over- eller underdosering og derfor enten vilhæmme eller øge effekten af lægemiddelbehandlingen og dermed resultere i lægemiddelrelateredeproblemer.Bivirkninger,både de aktuelle samt potentielle, der kan tilskrives lægemiddelbehandlingen.Laboratorieværdier,der kan være påvirket af medicineringen.Doseringstidspunkter,for at sikre bedst mulig effekt mht lægemidlets kinetik og dynamik samt forhindre interaktion med andre lægemidler.Dobbeltordinationer,for at hindre overdosering bla. forårsaget af generisk substitution.Kontraindikationer,ved tilstande hvor et bestemt præparat ikke er hensigtsmæssigt til brug for engiven patient. Desuden også ved anført cave-medicin.Lægemiddelform,for at hindre brugen af en uhensigtsmæssig lægemiddelformulering, hvilket ikkeer rationelt både mht håndtering og økonomi.Terapilængde,som opfølgning på iværksat lægemiddelbehandling.