Høringsnotat vedrørende forslag til ændring af sundhedsloven(Målretningaf kontaktpersonordningen, elektroniske medicinoplys-ninger og Det Danske Vaccinationsregister)Modtagne høringssvar:Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har modtaget bemærkninger fra Dan-marks Apotekerforening, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Dan-ske Regioner, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Sygeplejeråd, Datatilsy-net, Det Centrale Handicapråd, Det Etiske Råd, Farmakonomforeningen, Forbru-gerrådet, KL, Lægeforeningen, Lægemiddelindustriforeningen, Pharmadanmark(Dansk Farmaceutforening), Rådet for Socialt Udsatte, Sammenhængende DigitalSundhed i Danmark (SDSD), Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, ÆldreMobili-seringen og ÆldreSagen.I det følgende foretages en tværgående gennemgang af de væsentligste høringssvar.Ud over de punkter, der omtales i det følgende, er der på baggrund af høringen ogministeriets kvalitetssikring af lovforslaget foretaget visse tekniske, herunder lov-tekniske, ændringer i lovforslaget.

Generelle bemærkninger:Lovforslaget er generelt blevet positivt modtaget.Specielle bemærkninger:

Kontaktpersonordningen

Der er generel accept af forslaget om, at ikke alle skal have tilbudt en kontaktper-son, hvis behandlingsforløbet kun strækker sig over et døgn.Personkreds m.m.Der er fra flere sider fremsat ønsker om at udvide eller præcisere gruppen af perso-ner med særlige behov for en kontaktperson, og som derfor efter forslaget kan få enkontaktperson allerede ved 1. eller 2. kontakt med sygehuset.Danske Regioner finder, at afgrænsningen af persongrupper med særlige behov,som skal kunne få en kontaktperson allerede fra 1. eller 2. kontakt med sygehusvæ-senet, meget problematisk, og afgrænsningen findes yderst vanskeligt at foretagefra centralt hold.Dansk Sygeplejeråd mener, at forslaget kun vil fjerne en relativt lille del af de ad-ministrative rutiner i forbindelse med de helt korte patientforløb, og finder derfor,at kontaktpersonordningen burde ændres til funktioner som forløbskoordinator forpatienter medkomplekse og kroniske forløb, eller særlige behov efter en konkretsygeplejefaglig eller lægefaglig vurdering.

2Dansk Selskab for Patientsikkerhed finder, at personalet generelt bør etablere et tætsamarbejde medkronisk, svækkede patienterspårørende og evt. hjemmepleje, ogsåved forventet indlæggelse under 2 dage.Danske Patienter mener, at regler for hvilke patientgrupper, der skal tilbydes kon-taktpersoner, ikke bør afgrænses til bestemte diagnoser, men omfattealle patientermed behov,på baggrund både af medicinske forhold og patienternes individuelleressourcer, sociale netværk m.v. - samt at patienter, somudtrykker ønskeom enkontaktperson, altid skal kunne få det. I øvrigt bør det tydeligt præciseres i lovtek-sten, hvem der i praksis træffer afgørelse om tildeling af kontaktperson, og hvornårtildelingen skal finde sted.Det Centrale Handicapråd foreslår, at det skal være den enkelte patients behov, derer afgørende for tilbuddet om kontaktperson. Eksempelvis kan kommunikations-vanskeligheder på grund af enfunktionsnedsættelseeller manglende fysisk tilgæn-gelighed til en afdeling hindre sammenhæng i et patientforløb.Rådet for Socialt Udsatte anbefaler, at det af bemærkningerne fremgår, atudsattegrupper, som sindslidende, hjemløse og misbrugerekan have brug for en kon-taktperson også under kortere behandlingsforløb.Ældre Sagen efterlyser helt klare og præcise retningslinjer for, hvornår ”særligebehov” kan gøre, at en patient tildeles en kontaktperson, selvom behandlingsfor-løbet kun strækker sig over 1-2 dage – og anbefaler, atældre medicinske patien-teri alle tilfælde sikres en kontaktperson straks efter indlæggelse, samt at allepatienter med etkompliceret sygdomsbilledetildeles kontaktperson.Ældremobiliseringen foreslår, at forslaget indføres påforsøgsbasisen række ste-der, og derefter sammenlignes både ressourceforbrug og patienttilfredshed, og atman derefter beslutter sig - alternativt at kontaktpersonordningen evalueres indenfor 1-2 år.Kommentar:Det behandlingsansvarlige sundhedspersonale vurderer, om en patient har etsærligt behov for en kontaktperson allerede ved første eller anden sygehuskon-takt.Det er anført i lovbemærkningerne, at patienter med kroniske eller livstruendesygdomme, herunder kræft normalt vil have et sådant særligt behov. Det er nueksemplificeret, at særlige behov for en kontaktperson også forekommer hos an-dre patientgrupper, som fx den ældre medicinske patient, kronisk svækkede pati-enter, patienter med komplekse forløb, patienter med funktionsnedsættelse ogudsatte grupper.

3derfor er en kontaktpersonsordning, med en afgrænset forankring i én sektor, ikketilstrækkelig. Der skal for at sikre sammenhæng gennem et patientforløb væretværgående funktioner mellem sektorer og institutioner, herunder hospitaler ogkommuner.Ældre Sagen anbefaler, en følgehjem-ordning, ringe-hjem-ordning og følge-op-ordning, som har stor betydning for sammenhængende patientforløb og forebyg-gelse af genindlæggelser.Rådet for Socialt Udsatte anbefaler, at kontaktpersonen skal sikre den fornødnesammenhæng og koordination med den sociale indsats, der kan være brug for iforhold til udsatte grupper, som sindslidende, hjemløse og misbrugere.Kommentar:Kontaktpersonernes koordinations opgaver, som har til formål at medvirke til atskabe sammenhæng i patientforløbene, er beskrevet bl.a. i lovbemærkningerne tillovforslaget vedrørende lov nr. 538 af 17. juni 2008. Det fremgår heraf, at kon-taktpersonerne bl.a. skal medvirke til at patienten får en personificeret indgangs-vinkel til sygehusvæsenet, oplever et koordineret behandlingsforløb, ikke føler sigoverladt til sig selv, føler sig bedre informeret om sin sygdom og behandling, ikkekun møder nyt sundhedspersonale ved hver kontakt, og at misforståelser i pati-entforløbet forebygges, og der skabes kontakt til en patientvejleder, når patientenhar behov for rådgivning og vejledning om sine rettigheder, herunder om adgangtil behandling, frit og udvidet sygehusvalg og ventetider m.v. Kontaktpersonenskal også medvirke til, at koordinere behandlingsforløbet, når patienter overgårfra behandling på sygehus til behandling hos den praktiserende læge eller ikommunen.Kontaktpersonordningen supplerer i øvrigt, men erstatter ikke den koordination,som påhviler de behandlingsansvarlige sundhedspersoner.Det er nu gentaget i lovbemærkningerne.Afbureaukratisering og monitoreringDanske Regioner mener ikke, at der vil være en afbureaukratiseringseffekt, hvisder fortsat er fokus på regelmæssige audits, rapporteringer og sammenligninger afopfyldelsesgrad. Skal der fortsat afrapporteres på opfyldelsesgraden af loven, kanforslaget stik imod sin hensigt give et større bureaukrati. Processen for udtagelse afjournaler vil besværliggøres, idet man tidligere alene kunne tage afsæt i indlæggel-sesvarighed. Danske Regioner anbefaler derfor, at en lovændring lægger op tilmere kvalitative kriterier for tildeling af kontaktperson således at kravet om kvar-talsvist rapportering til det centrale niveau bortfalder.Det foreslås, at regionerne pålægges selv at monitorere ordningen, og at dette kangøres mindst to gange årligt. Dette vil sikre et fortsat fokus og en kadence, der erafpasset iht. Den Danske Kvalitetsmodel.Kommentar:Regionernes kvartalsvise monitorering, som er aftalt med regeringen, omfatter idag tildeling af kontaktpersoner, når behandlingsforløbet sammenlagt strækker sigover mere end 1 døgn. Med lovforslaget vil monitoreringen omfatte tildeling afkontaktpersoner, når behandlingsforløbet strækker sig over mere end 2 dage, ellermindre 2 dage. Denne model vil ikke medføre større bureaukrati. Der lægges ikke

ØkonomiDanske Regioner og Danske Patienter finder, at det estimerede tidsforbrug for enkontaktperson på 10 minutter pr. patient er meget undervurderet, hvorfor dens køn-nede besparelse på 11,6 mio. kr. ikke kan forventes at blive realiseret - og at det vilkræve en del mere administrativt arbejde at skulle ind i konkrete vurderinger omhver enkel patients evt. behov for en kontaktperson m.v.Kommentar:De omtalte 10 minutter er ikke den tid, som regionerne forudsættes at anvende pr.person. Regionerne forudsættes at bruge tid på at orientere og vejlede patienternemv. også i fravær af kontaktpersonordningen. Jf. at kontaktpersonordningen sup-plerer, men erstatter ikke sygehusets koordination af patientens behandlingsforløb.De 10 minutter er altså den forskel i anvendt tid pr. patient, der er i en situation,hvor patienten har en kontaktperson hhv. ikke har en kontaktperson.På samme måde som kontaktpersonordningen kan føre til flere forespørgsler frapatienterne, fordi de har en konkret person at spørge, så kan ordningen også frigø-re ressourcer ved at bidrage til en mere organiseret videreformidling af viden tilpatienterne. Det kunne se ud som om, Danske Regioner alene har øje for den førsteeffekt.

Elektroniske medicinoplysninger

Generelt om adgang til borgernes elektroniske medicinoplysningerDanske Regioner og Dansk Sygeplejeråd anfører, at det er væsentligt for opgaveva-retagelse og anvendelse af de elektroniske medicinoplysninger, at adgangen tiloplysningerne tilpasses i forhold til arbejdsgange på hospitaler og i lægepraksis.Det anføres, at alle sygeplejersker i sygehusvæsenet automatisk bør have adgang tilde elektroniske medicinoplysninger. Dansk Sygeplejeråd anfører, at det vil kunnefå betydning for patientsikkerheden, såfremt sygeplejersker på sygehuse ikke harumiddelbar adgang til de elektroniske medicinoplysninger.Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Pharmadanmark anfører, at der af hensyn tilpatientsikkerheden er behov for, at kliniske farmaceuter får adgang til de elektroni-ske medicinoplysninger.Lægeforeningen anfører, at det vil være hensigtsmæssigt at det med loven sikres, atikke-lægeligt personale i akutmodtagelser får adgang til de elektroniske medicinop-lysninger.Kommentar:Hensigten med at skabe en fælles adgang til borgernes elektroniske medicinoplys-ninger er stille aktuel og ajourført information om den enkeltes lægemiddelanven-delse til rådighed med henblik på at øge kvaliteten og sikkerheden i patientbehand-lingen. Hensigten med udviklingen af Det Fælles Medicinkort er, at alle ordineren-de læger skal kunne foretage et opslag på en borgers aktuelle medicinering i deresegne systemer – hvad enten det er ved indlæggelse på sygehus eller i konsultatio-nen i lægepraksis. Oplysninger om den aktuelle lægemiddelbehandling, der er lagtind på Det Fælles Medicinkort, vil kunne deles mellem det sundhedsfaglige perso-

5nale i henholdsvis den primære og den sekundære sundhedssektor, som aktuelt harborgeren i behandling. Endvidere får den enkelte borger adgang til sit eget elek-troniske medicinkort via internettet ved hjælp af digital signatur.Oplysningernes personfølsomme karakter indebærer, at det er af afgørende betyd-ning, at der findes den rigtige balance mellem på den ene side at gøre oplysninger-ne tilgængelige, hvor det er relevant for behandlingen af den enkelte borger og påden anden side at indskrænke den personkreds og kredsen af myndigheder, dergives adgang til vaccinationsoplysningerne mest muligt. Tilsvarende er det af afgø-rende betydning, at de personer, der har adgang til de registrerede oplysninger,entydigt kan identificere sig over for systemet, således at det efterfølgende kanfastlægges, hvem der har haft adgang til hvilke oplysninger.På baggrund af høringssvarene er det fundet hensigtsmæssigt at tilpasse afgræns-ningen af, hvilke persongrupper i sundhedssektoren, der kan få adgang til de elek-troniske medicinoplysninger.Med henblik på at forbedre patientsikkerheden gennem at understøtte en hensigts-mæssig og fleksibel tilrettelæggelse af arbejdsgange i sundhedsvæsenet er lovfors-laget ændret således, at der foreslås en tilpasning af afgrænsningen af sundheds-personer, der har adgang til de registrerede oplysninger. Det foreslås således, attandlæger, jordemødre, sygeplejersker, sundhedsplejersker, social- og sundhedsas-sistenter samt plejehjemsassistenter, der aktuelt har en patient i behandling, haradgang til de registrerede medicinoplysninger, når det er nødvendigt for behand-lingen. Endvidere foreslås det, at bemyndige ministeren for sundhed og forebyggel-se til at fastsætte nærmere regler om, at andre personer, der som led i deres er-hverv udleverer medicin til en patient eller håndterer medicinoplysninger, kan fåadgang til Det Fælles Medicinkort. Hensigten med bestemmelsen er at sikre, atmedicinhåndtering og –udlevering altid kan ske på et aktuelt og opdateret grund-lag. Bemyndigelsen vil f. eks. kunne anvendes til at fastsætte nærmere regler om, atansatte i Kriminalforsorgens institutioner, der udleverer medicin til en indsat ellerhåndterer medicinoplysninger, under nærmere af ministeren fastsatte betingelser,kan få adgang til de registrerede medicinoplysninger, når det er nødvendigt forbehandlingen af den pågældende patient. Tilsvarende vil der med hjemmel i dennebestemmelse kunne fastsættes nærmere regler om, at sygehusansatte farmaceuter,der af patient- og lægemiddelsikkerhedsmæssige grunde, f. eks. i forbindelse medindlæggelse på vegne af en læge, foretager medicingennemgang eller –afstemning,under nærmere fastsatte betingelser, kan få adgang til de registrerede oplysninger,når det er nødvendigt for behandlingen af den pågældende patient. Med en sådanadgang vil sygehusansatte farmaceuters arbejde i forhold til medicingennemgangog –afstemning kunne tilrettelægges mere fleksibelt end i dag til gavn for en øgetpatientsikkerhed.Det bemærkes, at der herved er foretaget en nøje afvejning af hensynet til, at der ertale om adgang til særlige personfølsomme oplysninger, som i videst mulig omfangskal begrænses, dels hensynet til patientsikkerheden og en hensigtsmæssig og flek-sibel tilrettelæggelse af arbejdsgange i sundhedsvæsenet og dermed en bedre res-sourceanvendelse.En personlig adgang til systemet for andre autoriserede sundhedspersoner endlæger giver mulighed dels for en forbedring af patientsikkerheden, dels en merefleksibel tilrettelæggelse af arbejdsgange i sundhedsvæsenet og understøtter desu-

6den regeringens ambition om opgaveglidning og bedst mulig udnyttelse af ressour-cerne.De foreslåede ændringer af, hvilke persongrupper, der kan få adgang til de regi-strerede medicinoplysninger, vurderes at ligge inden for persondatalovens og da-tabeskyttelsesdirektivets rammer, for hvilke persongrupper i sundhedssektoren, derkan behandle oplysninger om helbredsmæssige forhold. Samtlige de omfattedepersongrupper er efter lovgivningen underlagt tavshedspligt.Danske Patienter, Det Etiske Råd og Forbrugerrådet udtrykker bekymring for, atandre sundhedspersoner, end den læge eller anden sundhedsperson, der er tilknyttetden enkelte patient, vil kunne få adgang til de elektroniske medicinoplysninger.Det Etiske Råd finder, at risikoen for misbrug af de elektroniske medicinoplysnin-ger øges, såfremt der som foreslået etableres mulighed for, at yderligere personerlovligt kan få adgang til elektroniske medicinoplysninger. Forbrugerrådet påpegernødvendigheden af, at der findes en hensigtsmæssig balance mellem henholdsvishensynet til patientsikkerheden og hensynet til privatlivets fred.Kommentar:Hertil bemærkes, at der ikke med lovforslaget foretages ændring i betingelserne forden lovlige adgang til de registrerede medicinoplysninger. Der kan således lovligtforetages opslag i de registrerede medicinoplysninger, når opslaget er nødvendigtfor den aktuelle behandling af en bestemt patient. Alle opslag, såvel lægers ogandre sundhedspersoners opslag som borgerens eget eller andres opslag, i de elek-troniske medicinoplysninger registreres i en log-funktion i systemet. Indhentelse,videregivelse eller udnyttelse af de elektroniske medicinoplysninger og oplysningeri vaccinationsregisteret i strid hermed er strafbar, jf. sundhedslovens § 271 ogforslagets § 1, nr. 15 og 16.Høringssvarene giver på den baggrund ikke anledning til ændringer i lovforslaget.Adgang for andre personer, der som led i deres hverv udleverer medicin til enpatient eller håndterer medicinoplysningerDanske Handicaporganisationer finder, at det bør fremgå af forslaget, at personalepå botilbud for mennesker med handicap vil kunne få adgang til de elektroniskemedicinoplysninger.KL finder, at det bør fremgå af forslaget, at personale på sociale institutioner om-fattes af adgangen til registeret. KL har hertil anført, at personale på sociale institu-tioner i mange tilfælde håndterer og udleverer medicin til beboerne efter delegationfra praktiserende læge.Rådet for Socialt Udsatte finder, at det af bemærkningerne bør fremgå, at der vilkunne fastsættes regler om, at personale i servicelovens botilbud til udsatte grupperkan få adgang til de elektroniske medicinoplysninger.Kommentar:Det er i forbindelse med lovforslaget fundet hensigtsmæssigt, at der indføres enbemyndigelse til ministeren for sundhed og forebyggelse til at fastsætte regler omat andre personer, der som led i udøvelsen af deres erhverv udleverer medicin tilen patient eller håndterer medicinoplysninger, kan få adgang til de oplysninger,der er registeret om patienten, når dette er nødvendigt for behandlingen. Som detfremgår af bemærkningerne vil bemyndigelsen aktuelt blive udmøntet således, at

7ansatte i Kriminalforsorgens institutioner, der som led i deres erhverv, udleverermedicin til indsatte, kan få adgang til de registrerede oplysninger, når der er nød-vendigt for behandlingen af den pågældende patient. Endvidere vil der blive fastsatregler om, at sygehusansatte farmaceuter, der af patient- og lægemiddelsikker-hedsmæssige grunde, f. eks. i forbindelse med indlæggelse på vegne af en læge,foretager medicingennemgang eller –afstemning, under nærmere fastsatte betin-gelser, kan få adgang til de registrerede oplysninger, når det er nødvendigt forbehandlingen af den pågældende patient. Med en sådan adgang vil sygehusansattefarmaceuters arbejde i forhold til medicingennemgang og –afstemning kunne tilret-telægges mere fleksibelt end i dag til gavn for en øget patientsikkerhed.Der er ikke aktuelle planer om at udmønte bemyndigelsen til at fastsætte regler om,at personale på fx botilbud omfattet af serviceloven kan få adgang til de registre-rede oplysninger. Hensigten med bemyndigelsen er imidlertid, at der i takt medudvikling af systemet og behovet for deling af medicinoplysninger vil kunne tagesstilling til, om andre personalegrupper vil skulle have adgang til de registreredeoplysninger. Ved en eventuel yderligere udmøntning af bemyndigelsen vil der somved lovens øvrige afgrænsning af, hvilke persongrupper der har adgang til syste-met blive taget højde for, at der er tale om adgang til særlige personfølsomme op-lysninger, som i videst mulig omfang skal begrænses.Høringssvarene giver på den baggrund ikke anledning til ændringer i lovforslaget.Anvendelse af de registrerede oplysningerDanske Regioner og SDSD anfører, at der bør sikres mulighed for, at der på bag-grund af de registrerede medicinoplysninger kan foretages tværgående analyser afarbejdsgange og anvendelse af Det Fælles Medicinkort i forbindelse med indlæg-gelse og behandling på hospitaler mv. Det foreslås, at der for så vidt angår anven-delsen af de registrerede medicinoplysninger anvendes samme terminologi, somforeslået for så vidt angår Det Danske Vaccinationsregister. Der henvises til, at detaf den foreslåede formulering af lovens § 157, stk. 8, fremgår, at de registreredemedicinoplysninger alene må anvendes med henblik på at sikre kvaliteten, sikker-heden og effekten afmedicinbrugerens lægemiddelanvendelse,mens det for så vidtangår vaccinationsoplysninger af den foreslåede bestemmelse i sundhedslovens §157a, stk. 4, fremgår, at de registrerede oplysninger alene må anvendes med hen-blik på at sikre kvaliteten, sikkerheden og effekten afborgerens vaccination oganden sundhedsfaglige behandling.Kommentar:Det er ikke hensigten med en elektronisk registrering af borgernes medicinoplys-ninger i fx Det Fælles Medicinkort, at oplysningerne skal kunne anvendes til atsammenholde lægemiddelanvendelse blandt flere patienter eller vurdere arbejds-gange på hospitaler mv.Der er således ikke fundet anledning til at ændre den foreslåede formulering aflovens § 157, stk. 8, der bliver stk. 9.For så vidt angår den foreslåede formulering af lovens § 157a, stk. 4, om anven-delse af oplysninger i vaccinationsregisteret, bemærkes, at det ikke er hensigtenmed formuleringen, at bestemmelsen skal danne hjemmelsgrundlag for, at der gen-nem udtræk af data fra vaccinationsregisteret vil skulle kunne foretages sammen-holdninger af arbejdsgange o. lign. i forhold til anvendelsen af registeret.

8Der er således ikke fundet anledning til at ændre den foreslåede formulering.

Det Danske Vaccinationsregister

Generelt om adgang til vaccinationsregisteretDanske Regioner anfører, at der bør fastsættes tilsvarende regler for adgang tilvaccinationsoplysninger som for adgang til de elektroniske medicinoplysninger afhensyn til en smidig tilrettelæggelse af arbejdsgange. DR anfører, at det generelt eret problem, at sundhedsloven afgrænser opgavevaretagelsen til bestemte grupper isundhedsvæsenet.Dansk Sygeplejeråd finder, at alle sygeplejersker uanset ansættelsessted, bør haveadgang til vaccinationsregisteret, med henblik på at sikre en fleksibel og tidssva-rende opgaveløsning i sundhedsvæsenet.Forbrugerrådet anfører, at man kan frygte, at der med endnu et register over borge-res medicinoplysninger skabes så mange systemer, at det bliver umuligt for såvelpatienter som behandlere at skabe det nødvendige overblik over medicinforbrug,utilsigtede interaktioner og bivirkninger. Forbrugerrådet mener, at oplysninger omvacciner bør være en integreret del af Det Fælles Medicinkort.Lægeforeningen anfører, at det bør sikres, at også andre persongrupper end læger,samt sygeplejersker, sundhedsplejersker, social- og sundhedsassistenter i denkommunale sundheds- og hjemmesygepleje, kan få adgang til oplysninger i vacci-nationsregisteret af hensyn til patientsikkerheden. Lægeforeningen anfører, at ek-sempelvis fængselspersonale bør have adgang til vaccinationsoplysninger.Kommentar:Hertil bemærkes, at vaccinationsregisteret skal betragtes som et kvalitetssikrings-værktøj for sundhedssektoren, samt at vaccinationsregisteret vil kunne bidrage tilat hæve og herefter fastholde kvaliteten og sikkerheden i konsultationen af borge-ren, bl.a. ved at nedbringe omfanget af fejlvaccination og give et samlet overblikover borgerens aktuelle vaccinationsstatus.Det er hensigten, at oplysninger fra vaccinationsregisteret skal kunne trækkes vedopslag i Det Fælles Medicinkort.Oplysninger om en borgers vaccinationsdata er personfølsomme oplysninger. Op-lysningernes personfølsomme karakter indebærer, at det er af afgørende betydning,at der findes den rigtige balance mellem på den ene side at gøre oplysningernetilgængelige, hvor det er relevant for behandlingen af den enkelte borger og på denanden side at indskrænke den personkreds og kredsen af myndigheder, der givesadgang til vaccinationsoplysningerne mest muligt.I denne afvejning er det fundet hensigtsmæssigt, at den læge der aktuelt har enborger i behandling, har adgang til de registrerede oplysninger, når det er nød-vendigt for den aktuelle behandling af borgeren.På baggrund af de indkomne høringssvar og af hensyn til at skabe overensstem-melse mellem den foreslåede adgang til de elektroniske medicinoplysninger og deelektroniske vaccinationsoplysninger, er det fundet hensigtsmæssigt, at afgræns-ningen af den personkreds inden for sundhedssektoren, der har adgang til de regi-

9strerede vaccinationsoplysninger, svarer til forslaget til afgrænsning for så vidtangår adgangen til de elektroniske medicinoplysninger.Med henblik på at forbedre patientsikkerheden gennem at understøtte en hensigts-mæssig og fleksibel tilrettelæggelse af arbejdsgange i sundhedsvæsenet er lovfors-laget dermed ændret således, at det foreslås, at tandlæger, jordemødre, sygeplejer-sker, sundhedsplejersker, social- og sundhedsassistenter samt plejehjemsassisten-ter, der aktuelt har en borger i behandling, kan få adgang til de oplysninger, der erregistreret om en borger i vaccinationsregisteret, når det er nødvendigt for be-handlingen.Det bemærkes, at der herved er foretaget en nøje afvejning af hensynet til, at der ertale om adgang til særlige personfølsomme oplysninger, som i videst mulig omfangskal begrænses, dels hensynet til patientsikkerheden og en hensigtsmæssig og flek-sibel tilrettelæggelse af arbejdsgange i sundhedsvæsenet og dermed en bedre res-sourceanvendelse.En personlig adgang til systemet for andre autoriserede sundhedspersoner endlæger giver mulighed dels for en forbedring af patientsikkerheden, dels en merefleksibel tilrettelæggelse af arbejdsgange i sundhedsvæsenet og understøtter desu-den regeringens ambition om opgaveglidning og bedst mulig udnyttelse af ressour-cerne.Endvidere foreslås, at ministeren for sundhed og forebyggelse bemyndiges til atkunne fastsætte regler om, at andre personer, der som led i deres erhverv til brugfor en sundhedsfaglig behandling har brug for viden om en borgers aktuelle vacci-nationsstatus, kan få adgang til de vaccinationsoplysninger, der er registreret omborgeren, når det er nødvendigt af hensyn til behandlingen af den pågældendeborger. Bemyndigelsen vil blive udmøntet ved at fastsætte nærmere regler om, atansatte i Kriminalforsorgens institutioner, der som led i deres erhverv, har brugfor oplysninger om en borgers aktuelle vaccinationsstatus, kan få adgang til deregistrerede oplysninger, når det er nødvendigt for behandlingen af den pågælden-de borger. Endvidere vil der blive fastsat regler om, at sygehusansatte farmaceu-ter, der af patient- og lægemiddelsikkerhedsmæssige grunde, fx i forbindelse medindlæggelse på vegne af en læge, foretager medicingennemgang eller –afstemningunder nærmere fastsatte betingelser, kan få adgang til de registrerede vaccinati-onsoplysninger, når det er nødvendigt for behandlingen af den pågældende patient.Ved en eventuel yderligere udmøntning af bemyndigelsen vil der som ved lovensøvrige afgrænsning af, hvilke persongrupper, der har adgang til systemet, blivetaget højde for, at der er tale om adgang til særlige personfølsomme oplysninger,som i videst mulig omfang skal begrænses.Den foreslåede afgrænsning af, hvilke persongrupper, der kan få adgang til deregistrerede vaccinationsoplysninger, vurderes at ligge inden for persondatalovensog databeskyttelsesdirektivets rammer, for hvilke persongrupper i sundhedssekto-ren, der kan behandle oplysninger om helbredsmæssige forhold. Samtlige de om-fattede persongrupper er efter lovgivningen underlagt tavshedspligt.

10tionsstatus i forbindelse med en sundhedsmæssig behandling af borgeren kan fåadgang til vaccinationsregisteret på samme måde som ministeren for sundhed ogforebyggelse med forslaget for så vidt angår elektroniske medicinoplysninger be-myndiges til at fastsætte regler om andre personer, der som led i deres erhvervudleverer medicin til en patient eller håndterer medicinoplysninger, kan få adgangtil de elektroniske medicinoplysninger. Lægeforeningen har i den forbindelse på-peget, at der fx i Kriminalforsorgens institutioner vil kunne opstå tilfælde, hvor detvil være relevant for behandlingen af en borger, at den ansatte har adgang til oplys-ninger om borgerens vaccinationsforhold.Kommentar:Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse er enig i, at der vil kunne opstå tilfælde,fx i Kriminalforsorgens institutioner, hvor det vil være hensigtsmæssigt for andrepersoner, end de af forslaget til lovens § 157a, stk. 2 og 3, omfattede persongrup-per (læger og sygeplejersker m.fl. ansat i den kommunale sundheds- og hjemmeple-je), at der med henblik på at sikre en høj kvalitet i behandlingen af en borger eradgang til de registrerede oplysninger om en borgeres vaccinationsforhold.Der er således på baggrund af høringssvarene tilføjet en bestemmelse i forslaget tillovens § 157a, stk. 4, hvorefter ministeren for sundhed og forebyggelse kan fastsæt-te regler om, at andre personer, der som led i deres erhverv i forbindelse med ensundhedsmæssig behandling har brug for viden om en borgers aktuelle vaccinati-onsstatus, kan få adgang til de oplysninger, der er registreret om borgeren, nårdette er nødvendigt af hensyn til den aktuelle behandling.Bemyndigelsen vil blive udmøntet ved at fastsætte nærmere regler om, at ansatte iKriminalforsorgens institutioner, der som led i deres erhverv, i forbindelse med ensundhedsmæssig behandling har brug for oplysninger om en borgers aktuelle vac-cinationsstatus, kan få adgang til de registrerede oplysninger, når det er nødven-digt for behandlingen af den pågældende borger. Endvidere vil der blive fastsatregler om, at sygehusansatte farmaceuter, der af patient- og lægemiddelsikker-hedsmæssige grunde, fx i forbindelse med indlæggelse på vegne af en læge, foreta-ger medicingennemgang eller –afstemning under nærmere fastsatte betingelser,kan få adgang til de registrerede vaccinationsoplysninger, når det er nødvendigtfor behandlingen af den pågældende patient.Borgeres adgang til egne oplysninger i vaccinationsregisteretDanske Patienter foreslår, at der etableres en elektronisk løsning, hvorefter borgere,der ikke har adgang til internettet trods dette kan få adgang til registrerede vaccina-tionsoplysninger, fx via en telefontjeneste.Kommentar:Med etableringen af vaccinationsregisteret får den enkelte borger elektro-nisk adgang til borgerens egne personlige vaccinationsoplysninger ved brug afdigital signatur.Derudover får den læge, der aktuelt har en borger i behandling adgang til borge-rens vaccinationsoplysninger, i det omfang adgangen er nødvendig for den aktuellebehandling. Borgere, der ikke har adgang til internettet, vil kunne få oplyst, hvilkevaccinationsoplysninger, der er registreret om den pågældende i forbindelse medkonsultation hos egen læge. På grund af vaccinationsoplysningernes personføl-somme karakter vurderes en telefontjeneste ikke at ville være sikker i forhold vide-regivelse af de registrerede oplysninger.