Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 129:

Forslag til lov om ændring af sundhedsloven. (Målretning af kontaktpersonordningen, tilpasning af adgangen til elektroniske medicinoplysninger og oprettelse af Det Danske Vaccinationsregister m.v.).

Af ministeren for sundhed og forebyggelse (Jakob Axel Nielsen).

(Fremsættelse 12.02.2010).

Mødet er genoptaget.

Forhandlingen er åbnet. Fru Birgitte Josefsen som ordfører for Venstre.

For alle danskere er det vigtigt, at vi har et godt sundhedssystem og en god sundhedssektor – når vi er syge, for at sørge for, at vi bliver raske, og når vi er raske, for at give os den fornødne tryghed, så vi alle kan leve et aktivt liv uden bekymringer for, hvad der kan ske, hvis vi bliver syge. Men når et menneske rammes af sygdom, er der næppe tvivl om, at den pågældende ønsker den mest kvalificerede behandling uanset sygdommens karakter og kompleksitet.

For at vi kan sikre den bedste oplevelse og det bedste forløb i forbindelse med sygdom, skal der være fokus på det gode, sammenhængende patientforløb, og derfor er en kontaktpersonordning et fantastisk værktøj. Det er en person eller et personteam, der kan rådgive, vejlede og hjælpe den syge igennem et forløb, og det må vi ikke sætte spørgsmålstegn ved.

Men er det nu også nødvendigt, såfremt jeg får brug for et eller andet 1-dages-besøg i sundhedssektoren? Nej, så synes jeg, at det sundhedsfaglige personale selvfølgelig skal give mig den optimale rådgivning og vejledning, hvad jeg også er sikker på at jeg vil få, og det er også det billede, jeg har. I Venstre vil vi meget gerne, at vi kan kanalisere de sundhedsfaglige ressourcer hen mod de opgaver, hvor de gør bedst gavn. Så derfor bakker vi op, at der ændres på sundhedslovens krav om anvendelse af kontaktpersoner, så de personaleressourcer, vi har, i videst muligt omfang bruges til at behandle, pleje og yde omsorg for dem, der har behov herfor, og så man selvfølgelig går ind og tager hånd om dem, der har 1-dages-besøget, så de også får den fornødne hjælp.

Det andet element i lovforslaget handler om, hvorvidt sundhedspersoner kan få adgang til det elektroniske medicinkort. Udviklingen og udbredelsen af det fælles medicinkort indebærer, at sundhedsfagligt personale gennem egne elektroniske patientjournaler og patientsystemer kan få direkte adgang til opdaterede medicinoversigter med oplysninger om patientens aktuelle lægemiddelbehandling. Det fælles elektroniske medicinkort ser jeg som et meget godt og et meget sikkert kvalitetssikringskort for sundhedspersonalet og et rigtig godt værktøj til også her at højne patientsikkerheden. Jeg tror, og jeg er sikker på, at alle glæder sig til, at vi får en fuld implementering af det elektroniske medicinkort med udgangen af 2011.

Det sidste element i lovforslaget omhandler oprettelsen af Det Danske Vaccinationsregister. Det er godt, vil jeg sige, og der er fuld opbakning til det, så vi også her får et totalt overblik over, hvad det er, der foregår, hvad det er, vi gør, når vi hvert eneste år udleverer ca. 2 millioner vaccinationer. Her er det også vigtigt at vi har en god kvalitet og en sikkerhed for, at det, vi gør, også har den rigtige effekt, og at vi kan undersøge det, hvis der er noget, der ikke har den rigtige effekt.

Men de her ord vil jeg sige, at alle de elementer, der ligger i det her lovforslag, som er ændringer til sundhedsloven, kan vi bakke op fra Venstres side.

Hr. Flemming Møller Mortensen for en kort bemærkning.

Tak for det og tak til ordføreren. Jeg har to spørgsmål. Jeg vil gerne høre, om Venstres ordfører fru Birgitte Josefsen på en eller anden måde kan tydeliggøre forskellen mellem kontaktperson og forløbskoordinator, når det gælder det, patienterne møder, når de kommer ind på sygehuset.

Dernæst vil jeg også gerne høre fru Birgitte Josefsen om en anden ting. Det bliver sagt, at man meget gerne vil have, at det sundhedsfaglige personale skal være der til at løse de opgaver, der nu er kerneopgaverne. For mig at se er det en kerneopgave for omsorgspersonalet, plejepersonalet på sygehusene at løse de opgaver, der totalt set er omkring patienten. Og for mig at se er det også en af kerneopgaverne at sikre, at kontakten er der til alle de instanser, patienten skal have både inde på sygehuset og også efterfølgende, når man kommer hjem. Er fru Birgitte Josefsen enig med mig heri?

Ordføreren.

Jeg vil sige vedrørende det sidste, at man jo kan sætte mange modeller op for, hvordan man sikrer, at der er et godt patientforløb i hospitalssektoren, og også for, hvordan man sikrer overgangen fra hospitalet til de øvrige sundhedsinstanser og sociale instanser, som skal varetage opgaven omkring den enkelte borger. Jeg er bekendt med, at rigtig mange kommuner i dag har lavet det, der hedder fremskudt visitation, på sygehusene, så man har en kommunal medarbejder på sygehuset, som er i tæt dialog med sygehuspersonalet, faktisk fra dag et, når patienten bliver indlagt. Det synes jeg er en rigtig, rigtig god ordning, som vi i hvert fald, både hr. Flemming Møller Mortensen og jeg, har kendskab til, da det er en ordning, der bruges meget i det nordjyske. Det er så god en ordning, at jeg godt kunne have lyst til at sige: Jamen lær, her er best practice – og så få den implementeret i hele Danmark. For det sikrer nemlig det gode patientforløb hele vejen igennem.

Så bliver der spurgt til kontaktpersonen og forløbskoordinator ...

Hr. Flemming Møller Mortensen.

Jeg stiller gerne fru Birgitte Josefsen det spørgsmål igen, for det var faktisk mit primære spørgsmål, og jeg synes også, det er det centrale spørgsmål i den her sammenhæng, nemlig: Hvad er forskellen mellem kontaktperson og forløbskoordinator? Fru Birgitte Josefsen ved jo også godt, at jeg relaterer til et nylig samråd, vi havde med sundheds- og forebyggelsesministeren, da vi havde en sådan, hvor det var tydeligt, at der er meget stor usikkerhed om definitionerne. Det udtrykte ministeren også på det tidspunkt, og derfor vil jeg høre, om Venstres sundhedsordfører har en klar definition af det, for det er et helt afgørende punkt for debatten om det her lovforslag.

Ordføreren.

Jamen så kan jeg sige, at jeg ikke har en klar definition af det. For det er netop også sådan ude i den praktiske dagligdag, at man bruger de to begreber meget efter, hvor det nu er, man er henne. Derfor synes jeg, at det her kunne være et rigtig godt spørgsmål i forbindelse med udvalgsbehandlingen af lovforslaget, så vi her får præciseret, hvad der gælder, når man siger kontaktperson, og hvad det er, man mener, når man siger forløbskoordinator.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Flemming Møller Mortensen som ordfører for Socialdemokratiet.

Regeringen vil afbureaukratisere, og det er da bestemt også nødvendigt efter 8 år, hvor der er blevet etableret mere og mere kontrol gennem lovgivning og anden styring, i en periode, hvor det offentlige sundhedsvæsen i den grad føler sig presset af massive væsentlige faglige opgaver, samtidig med at trygheden i ansættelsen – oven i arbejdspresset – ganske mange steder er truet som følge af afskedigelser grundet sygehusenes økonomi, men også med fremtiden for øje: at regionerne og kommunerne har udsigt til økonomisk nulvækst i de kommende år. Der er altså pres på sundhedsvæsenet og personalet.

Derfor vil det give endog særdeles god mening at få personalet til at kunne koncentrere sig om det væsentligste og mest afgørende for patienterne ved at give dem mere frihed til opgaveløsningen. Mindre bureaukrati har bestemt ikke kendetegnet VKO-tiden i Danmark og gør det heller ikke i væsentlig grad med det her forslag.

Forslaget rummer tre elementer: 1) kontaktpersonordningen for patienter, 2) fælles medicinkort og 3) et nationalt vaccinationsregister.

Om de tre elementer kan der siges ganske meget positivt, men også nogle negative ting. I ministeriets omtale af høringssvarene, hvor man generaliserer, siger man, at det generelt er blevet positivt modtaget. Dette er dog ikke, hvad min tolkning og læsning umiddelbart får ud af svarene, og det er ikke det, jeg kan konkludere. Snarere er det måske gået for hurtigt med fremsættelsen af det her lovforslag, og på mange felter vil det ikke give mindre bureaukrati, på visse områder måske endda det modsatte.

I forhold til kontaktpersonordningen havde vi for få uger siden et samråd i Sundhedsudvalget med sundheds- og forebyggelsesministeren, og det drejede sig om kontaktpersonordningen i forhold til kræftpatienter. Her fremgik det med al tydelighed, at der hersker endog særdeles stor forvirring i forhold til begreberne kontaktperson, forløbskoordinator og forløbsleder. Sundheds- og forebyggelsesministeren medgav dette og lovede en klar præcisering og definering heraf, inden man rigtig kunne komme videre med debatten. Vi har ikke fået den definering, og vi mangler den her i dag. Meget væsentligt er det også, at kontaktpersonordningen supplerer, men ikke erstatter den koordinering, som påhviler de ansvarlige behandlende sundhedspersoner ude i sundhedsvæsenet.

Jeg spørger blot: Hvorfor ikke sikre, at der er så få kokke som muligt til at varetage den helt afgørende koordinerende, men også personlige omsorgs- og plejerolle? Slip fagligheden fri, og det vil givetvis betyde højnet kvalitet og mindre bureaukrati. Personalet tildeles patienter, og patienter tildeles personalet. Sådan er det ude på sygehusene, og sådan har det været i mange år. Patienterne og personalet taler med hinanden om situationen, og hverdagens situation bliver vægtet. Skal vi have højest mulig kvalitet i behandlingen og plejen af patienterne og hverdagen til at hænge sammen, jamen så er det jo det her, der skal give mening for såvel patienter som personale.

I høringssvarene synes jeg, at der er givet en kritik, og der er også givet konstruktive forslag. Jeg vil især fremhæve forslagene fra Danske Regioner, men også fra Dansk Sygeplejeråd. Danske Regioner siger, at de tvivler på, at det her vil betyde mindre bureaukrati. Dansk Sygeplejeråd foreslår, at man skal fokusere på forløbskoordinatordelen i stedet for at fokusere så meget på kontaktpersondelen. Også Dansk Selskab for Patientsikkerhed kommer med rigtig gode anvisninger.

Vi synes, den her lovgivning bærer præg af forhastelse, og derfor er der mange uhensigtsmæssige ting i den. Dog vil jeg sige, at det fælles medicinkort har store fordele og giver rigtig meget sund fornuft. Det giver forhøjet patientsikkerhed, højere fleksibilitet og en bedre ressourceudnyttelse. Og de system- og datasikkerhedsmæssige aspekter, der ligger i det, vurderer vi fra socialdemokratisk side til at være i orden, også fordi det hviler på den sikkerhedsplatform, man allerede gør brug af datamæssigt i øjeblikket. Hermed ikke være sagt, at Det Etiske Råds kommentar i høringssvarene ikke er væsentlig; det er den. Vi skal til stadighed sørge for bedst sikkerhed på området.

Et nationalt vaccinationsregister giver også sund fornuft. Det er ønskeligt med en koordinering og samling af tingene. Men netop i forhold til at samle ser vi meget gerne fra socialdemokratisk side – på samme måde som også flere af høringssvarene giver udtryk for – at man får samlet tingene måske endda inden for den samme ramme, som det fælles medicinkort ligger i, for det er jo sådan, at vaccinationsdataene også skal ligge derinde. Så hellere ét system frem for to systemer. Det må også være afbureaukratiserende.

Jeg skal afslutningsvis sige, at sådan som forslaget ligger her, kan vi ikke umiddelbart fra socialdemokratisk side bakke det op, men vi lover ministeren at gå meget konstruktivt ind i udvalgsarbejdet for at få kvalificeret problemfelterne og forbedret forholdene for både personale og patienter. Så jeg håber på lydhørhed fra vores nye minister. Tak.

Tak til ordføreren. Fru Liselott Blixt som ordfører for Dansk Folkeparti.

Kontaktpersonordningen, som blev startet i 2006, er en ordning, som skal sikre, at patienterne får større sammenhæng i deres forløb, og ordningen fungerer på mange afdelinger i dag.

Den nuværende kontaktpersonordning trådte i kraft den 1. januar 2009. Ifølge sundhedsloven tilbyder regionsrådet en eller flere kontaktpersoner til en patient, der modtages til behandling på en af regionens sygehuse. Kontaktpersonordningen har til formål at medvirke til at skabe sammenhæng i patientforløbene, netop for at patienten ikke skal føle sig overladt til sig selv.

Men vi ved også, at regionerne skriger på en afbureaukratisering. Derfor har man kigget på kontaktpersonordningen, som ellers er noget, alle patienter har krav på i dag. Der er f.eks. mange ambulante patienter, som kommer hurtigt ind og hurtigt ud – de kan eventuelt komme med en tennisalbue, eller de skal have en anden mindre operation, som ikke fordrer indlæggelse – og her mener vi, det kan være i orden, at man ikke får en kontaktperson.

Men hvem drejer det sig så ellers om? Vi bør sikre, at alle, der har brug for en kontaktperson, også selv om de kun er indlagt en dag, kan få en. Det kan være den hjemløse, der kommer ind og er forfrossen og har brug for en varm seng og lidt mad, og som bliver undersøgt og tager tilbage igen; det kan være alkoholikeren, der bliver fundet på en trappe og har brug for at komme ind og blive afruset og komme ud igen; det kan være kronikeren, som kommer ind og skal have justeret lidt medicin og kommer hjem igen; eller det kan være den ældre, der har brug for en væskeopfyldning på grund af dehydrering.

Derfor beder vi om, at vi får det op i Sundhedsudvalget, så personkredsen bliver klarere, og så vi kan afgrænse det og se på, om det er de rigtige personer, der bliver fri for at få den kontaktperson.

Med hensyn til medicinprofilen blev medicinkortet etableret og påbegyndt i 2008, og ifølge regeringens aftaler med Danske Regioner skal det være fuldt udrullet en gang inden udgangen af 2011. Det forslag skal være med til at gøre det nemmere for fagpersoner på tværs af sundhedssektorerne at få adgang til en medicinprofil. Det drejer sig om tandlæger, jordemødre, sygeplejersker, sundhedsplejersker, social- og sundhedsassistenter samt plejehjemsassistenter. Der mener vi i Dansk Folkeparti, at vi mangler nogle meget centrale personer, og det er farmaceuterne.

Vi har flere gange været ude og sige, at der bør ansættes farmaceuter på flere afdelinger, for at der kan komme flere personer ind over, når vi nu mangler personale rundtomkring på sygehusene. Når der bliver lavet fejl med hensyn til medicindoseringer, ansætter man netop farmaceuter til at forestå medicinen og medicinuddelingen på de forskellige afdelinger. Det kunne vi godt tænke os at få med ind i teksten.

Vaccinationsregisteret er en af de ting, vi også er glade for, da vi netop i betænkningen til L 66 opfordrede regeringen til at oprette et system, der havde til opgave at lave en samlet oversigt. Det blev bakket op af resten af partierne i Sundhedsudvalget, og derfor er det med glæde, at vi ser, at vi nu har det til behandling i dag. Vi skal sikre en høj kvalitet i overvågningen og vurderingen af vaccinationstilslutning og -effekt, og samtidig er det vigtigt, at der bliver etableret personlige vaccinationskort, hvor alle vaccinationsoplysningerne står.

Men samtidig står der i lovforslaget, at registeret skal ligge hos Statens Serum Institut. Det vil vi også gerne have en lille snak om i Sundhedsudvalget, for vi mener, at der kan være nogle interessekonflikter i, at Seruminstituttet, der laver og sælger vacciner, skal have registeret. Hvis det i stedet lå sammen med Lægemiddelstyrelsen, hvor man netop også ser på bivirkninger osv., kunne man have det hele samlet et sted.

De tre ting vil vi gerne have taget op til behandling i Sundhedsudvalget.

Hr. Flemming Møller Mortensen for en kort bemærkning.

Jeg vil gerne takke ordføreren for med meget stor tydelighed at sige, at personkredsen i spørgsmålet om kontaktpersoner og forløbskoordinatorer skal afklares i forbindelse med udvalgsarbejdet. Ordføreren er jo ikke i tvivl om, at det også var den holdning, jeg gav udtryk for i min ordførertale.

Jeg vil gerne stille ordføreren et spørgsmål, og det er: I henhold til kontaktpersonsordningen, som vi har den i dag, hvad er det så, en kontaktperson kan over for en patient, som en social- og sundhedsassistent eller en sygeplejerske ikke kan eller skal over for patienten under patientens indlæggelse?

Ordføreren.

Nu ved jeg ikke helt, om jeg forstår spørgsmålet. Hvad er det, en kontaktperson skal gøre, som en social- og sundhedsassistent ikke kan? Altså, jeg mener, at der er forskellige former for kontaktpersoner, alt efter hvilken afdeling man er på, og hvilket sygehus man er på. En kontaktperson er den person, der modtager patienten, når patienten kommer ind på afdelingen, får alle dataoplysninger og sørger for, at patienten bliver informeret om, hvad der sker på afdelingen, hvor de forskellige ting på afdelingen er, og hvordan dagligdagen på afdelingen fungerer. Det er kontaktpersonen, der tager kontakt til pårørende; det er kontaktpersonen, der kan tale med fysioterapeuten eller nogle andre, og på nogle afdelinger er det sågar kontaktpersonen, der går stuegang. Men det er meget forskelligt fra afdeling til afdeling, hvilket jeg også tror spørgeren er klar over.

Hr. Flemming Møller Mortensen.

Selv om ordføreren faktisk gav udtryk for ikke lige at have forstået mit spørgsmål, viste det sig, at ordføreren havde forstået mit spørgsmål.

Men det, der jo netop står i lovgivningen, er, at kontaktpersonen skal medvirke til – og jeg fremfører bare et enkelt citat – at patienten får en personificeret indgang til sygehusvæsenet, oplever et koordineret behandlingsforløb, ikke føler sig overladt til sig selv, føler sig bedre informeret og ikke kun møder nyt personale hele tiden. Det, jeg bare vil frem til, er at sige: For mig at se er der jo ingen forskel på det og så at være en dygtig, ansvarsbevidst social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske på en afdeling. Blot er der lagt en anden ramme ned over det. Det, der jo er tilfældet, er, at kontaktpersonerne kun arbejder på den enkelte afdeling. I den forbindelse kunne ordføreren måske svare mig på: Hvor er det, forløbskoordinatorerne skal arbejde henne, modsat en kontaktperson?

Ordføreren.

Igen kan der være meget forskel på, hvad en forløbskoordinator gør. For på nogle sygehuse er det faktisk kontaktpersonen, der også er forløbskoordinator; nogle steder er det sekretæren på afdelingen, der er forløbskoordinator. Men det, som en forløbskoordinator laver de pågældende steder, er som regel at koordinere mellem andre afdelinger, andre sygehuse. Hvis det drejer sig om en kræftpatient, er det f.eks. at koordinere, hvornår patienten skal til kemoterapi eller strålebehandling, eller andre aftaler med andre afdelinger.

Tak til ordføreren. Hr. Karl H. Bornhøft som ordfører for SF.

Tak. Jeg gerne starte med lige at byde den nye minister velkommen, og når jeg gør det nu, er det, fordi jeg godt lige vil sikre mig, at ministeren har forstået det, for jeg ikke helt overbevist om, at ministeren vil opfatte det sådan, når jeg er færdig med mit indlæg.

Jeg vil starte med at gøre opmærksom på, at hver eneste dag kæmper landets kommuner og regioner med regeringens net af komplicerede regler, love, cirkulærer og vejledninger, der har lagt sig som en tung dyne over deres aktiviteter. Derfor mener SF, at det er helt rimeligt, at regeringen selv kommer med forslag til, hvordan det sundhedsfaglige personale kan frigøres fra bureaukrati til at arbejde med mennesker.

Sundhedspersonalet skal nemlig have tid til at give patienterne en ordentlig behandling og pleje og omsorg, og de skal kort sagt have en ordentlig mulighed for at udføre deres job. Det tror jeg bestemt ikke at der er nogen der er uenige i. Derfor er jeg også nødt til at sige: At lave om på den nuværende kontaktpersonordning, således at patienter med kortvarig kontakt med sygehusvæsenet ikke længere sikres en kontaktpersonordning, er efter vores opfattelse overhovedet ikke udtryk for afbureaukratisering; det er desværre udtryk for det, vi ikke bryder os om, nemlig serviceforringelse.

For det vil medføre en væsentlig serviceforringelse for den enkelte patient. Især de medicinske patienter har behov for, at der tilvejebringes et sammenhængende patientforløb, og derfor har vi også i SF tidligere fremsat beslutningsforslag om at indføre en forløbskoordinator for alle medicinske patienter for at sikre disse sammenhængende forløb. Det har virkeligheden vist at der er behov for, og det tror jeg også at vi på et eller andet tidspunkt kommer igennem med.

Det, vi så i den forbindelse også skal være opmærksom på, er, at det jo er medicinske patienter. De indlægges jo i høj grad akut, og derfor er der ikke helt den samme mulighed for at skelne mellem, om noget er kortvarigt eller langvarigt; det er nemlig akut hver gang. De der forløb, der skal sikres, er rimelig ens, uanset om det er en korttidsindlæggelse, eller det er en langtidsindlæggelse.

Jeg vil også godt med det samme sige, at det, der jo er væsentligt for os at sikre, er, at de syge kan bruge deres tid på at blive raske, og at de ikke selv skal kæmpe for at få en sammenhæng i deres forløb. Derfor vil vi altså sige med det samme: At lave om på kontaktpersonordningen vil ikke betyde effektivisering, tværtimod vil det i længden efter vores opfattelse betyde en forøget risiko for unødvendige genindlæggelser, og dem har vi i forvejen alt for mange af. Det vil betyde mere ventetid, og det vil betyde, at flere sengepladser vil være optaget. Derfor er vi afgjort imod den del af forslaget.

Jeg vil heller ikke lægge skjul på, at vi også ser problemer ved de øvrige elementer, men i den her sammenhæng vil jeg dog tillade mig at sige, at når vi taler om elektroniske medicinoplysninger, så er vi i SF meget indstillet på at indgå i den diskussion. Vi mener faktisk, at der kan knyttes nogle meget bedre sammenhænge, end dem vi har gjort i dag. Men der er jo heller ingen grund til – og det kan man jo også se af høringssvarene – ligesom at skyde væk, at der også er nogle bekymringer vedrørende det her forslag, og det er især i forhold til, hvordan vi sikrer os imod, at oplysningerne falder i de forkerte hænder.

Jeg vil så afslutningsvis sige om det nationale vaccinationsregister, at det er vi ekstremt åbne over for. Vi synes, at det har stor værdi at samle alle oplysninger om borgernes vaccinationer, og at vi får en unik mulighed for at skabe mere overblik i lige præcis den her sammenhæng, både mellem virkningsgrad, effekt og bivirkninger. Derfor er vi meget villige til at diskutere det element i tiden fremover, og derfor vil jeg sige: Vi er også indstillet på en god drøftelse af den her problemstilling, og vi vil i høj grad opfordre ministeren til fra starten af at åbne lidt op i forhold til den måde, som kontaktpersonordningen er lagt frem på.

Tak til ordføreren. Fru Vivi Kier som konservativ ordfører.

Som alle andre ordførere før mig har sagt, består det her forslag af tre elementer. Fra konservativ side kan vi støtte op om alle elementerne, som tilsammen skal udgøre en større sikkerhed for den enkelte patient. Kontaktpersonordningen, som rigtig mange har stået og talt om, finder jeg er relevant at vi ændrer, så vi kun bruger ordningen ved indlæggelser, der er længere end 1 dag. Jeg har siddet og fulgt debatten og har hørt mange spørge: Hvad så med de ældre medicinske patienter, hvad med de udsatte grupper og lignende? Men der står jo netop, at det her selvfølgelig gælder generelt. Hvis man skal ind og have foretaget en kikkertoperation i knæet og indlæggelsen varer en enkelt dag, eller hvis man skal indlægges en enkelt dag med en arm, der skal sættes rigtigt sammen, så er der ingen grund til at have den kontaktpersonordning. Men det er klart, at den i særlige tilfælde alligevel gælder. Så jeg synes, det er rigtig fint og godt.

Men jeg har også hørt hr. Flemming Møller Mortensen fra Socialdemokratiet spørge nogle gange til forskellen på en kontaktperson og en forløbskoordinator, og der vil jeg gerne medgive, at jeg også har fulgt det lidt rundtomkring i landet på sygehusene, og at man lidt bruger ordene på forskellig måde, lægger lidt forskelligt i betydningerne. Jeg vil da gerne her tilkendegive, at jeg også i udvalgsarbejdet vil opfordre indenrigs- og sundhedsministeren til at udvirke, at vi kan få sat nogle definitioner ind i lovforslaget, så alle er med på, hvad det er, vi snakker om, så det ikke bliver sådan, at nogle forstår det på én måde og andre forstår det på en anden måde. Så jeg vil gerne bakke op om hr. Flemming Møller Mortensens udsagn.

Så er der det elektroniske medicinkort. Jeg kan kun sige yes til det. Jeg synes, det er virkelig, virkelig godt, at vi får et sådant kort, hvor det er meget nemt og sikkert at se, hvad alle patienter får af medicin, hvor de kommer hen, og om der er noget, man skal se på. Jeg vil sige til det med at være bekymret for, om det kommer i de forkerte hænder, at så kan man være bekymret for rigtig mange ting. Jeg har stor tillid til, at det sundhedsfaglige personale, vi har rundtomkring, påtager sig det ansvar og overholder den tavshedspligt, man nu engang har i forhold til de oplysninger, man får.

Den sidste del omhandler vaccinationsregisteret, som jo faktisk udspringer af en aftale, som er vedtaget af regeringen, De Radikale, Dansk Folkeparti og Ny Alliance. Det synes jeg også er en helt klart positiv ting, der nu sker.

Så fra konservativ side må jeg sige, at jeg kan tilslutte mig alle elementerne, som tilsammen skal være med til at skabe større sammenhæng og større patientsikkerhed.

Hr. Flemming Møller Mortensen for en kort bemærkning.

Jeg vil gerne takke ordføreren for så tydeligt at give udtryk for, at vi har behov for entydighed i forhold til opgaveløsningen, men også i forhold til titelprofileringen af, hvem der nu løser hvilke opgaver. Jeg vil gerne spørge ordføreren: Hvem er det, der hyppigst er kontaktperson på en medicinsk afdeling i dag? Hvilken faggruppe er det?

Ordføreren.

Jeg kan jo ikke stå og svare på vegne af samtlige landets sygehuse, og det ved hr. Flemming Møller Mortensen også godt. Men jeg oplever, at det er meget skiftende, hvem man vælger til at være kontaktperson, og så falder vi tilbage til det, som jeg prøvede at imødekomme hr. Flemming Møller Mortensen på, nemlig at nogle bruger udtrykket forløbskoordinator om det, som egentlig er en kontaktperson, og nogle bruger et andet udtryk. Så derfor har jeg tilkendegivet min imødekommelse her. Jeg synes, det er vigtigt, at vi får en definition ind, så alle ude i det ganske land ved, at en kontaktperson dækker ét felt, og at en forløbskoordinator dækker et andet felt.

Hr. Flemming Møller Mortensen.

Tak for det. Jeg vil blot gerne lige citere en enkelt ting, og det er altså fra sundhedsloven dér, hvor den omhandler kontaktpersoner. Der står der:

Kontaktpersonordningen supplerer i øvrigt, men erstatter ikke den koordination, som påhviler de behandlingsansvarlige sundhedspersoner derude.

Min pointe, som jeg bare forsøger at få til at fremstå med meget stor tydelighed, er, at det er de samme personer, som løser opgaverne, og vi skal ikke have flere personer med flere forskellige titler til at løse opgaverne mere end en gang, men vi skal koordinere det med den højest mulige kvalitet for øje. Er ordføreren enig med mig heri og min tolkning af teksten, som jeg citerede?

Ordføreren.

Jeg må sige, at jeg er helt enig i, at vi skal sikre, at den enkelte patient altid synes, at vedkommende får den information og den støtte og vejledning, som vedkommende har brug for. Jeg kan helt klart tilslutte mig, at vi i bekendtgørelsen til loven præciserer en definition af, hvad en kontaktpersonordning dækker, og hvad en forløbskoordinatorordning dækker, og så synes jeg, at vi skal lade det være op til ledelsen på det enkelte sygehus, hvilke personer man udpeger til opgaven.

Tak til ordføreren. Fru Lone Dybkjær som ordfører for De Radikale.

Jeg vil da også godt på det officielle plan, om jeg så må sige, byde den nye minister velkommen. Man kan jo ikke sige, at ministeren sådan direkte er ny, men i hvert fald ny på området. Jeg vil glæde mig til samarbejdet, og jeg forstår, at den nye minister heller ikke er fuldstændig negativ over for vores tidligere samarbejde.

Med hensyn til lovforslaget, som ministeren jo ikke har lod og del i, for så vidt som han ikke har været med i udarbejdelsen, må man sige, at man godt kan undre sig over, at regeringen, et år efter at den har indført en kontaktpersonordning, allerede nu mener, at der er for meget bureaukrati, og at det så må laves om. Bedre sent end aldrig, kan man så sige, men jeg synes nu ikke, man nødvendigvis har fået det fuldstændige svar på, hvordan fremtiden skal være. Det har jeg heldigvis hørt at andre ordførere heller ikke har fundet, så det er ikke bare mig, der ikke kan læse indenad, og det er jo sådan set betryggende.

Jeg tror, det er fantastisk vigtigt, at patienter har en eller anden form for person, der kan stå ved deres side og hjælpe dem. Det er jo ikke raske mennesker, der kommer ind på sygehusene, og dermed kan der jo i højere grad end normalt være brug for, at der er nogle, der kan tænke i lidt andre baner, end man selv kan, når man er syg. Så det er fantastisk vigtigt, og så må vi prøve i fællesskab i udvalgsarbejdet at finde den bedste ordning, så vi ikke skal lave den om umiddelbart.

Jeg synes også, at de høringssvar, der er kommet på det her område, giver stof til eftertanke. Nu vil jeg slet ikke gå ind på økonomien, som jeg synes i meget høj grad kan diskuteres i den her sammenhæng, men man må i hvert fald være opmærksom på de svar, der er kommet fra Danske Regioner, Dansk Sygeplejeråd og sådan set også Forbrugerrådet, og som indeholder nogle betænkeligheder her og der. Dem synes jeg ikke der er svaret godt nok på i de kommentarer, der er til høringssvarene, så dem synes jeg vi skal gå igennem.

Med hensyn til at få et medicinkort synes jeg, at det er en glimrende idé. Det kan der ikke være tvivl om, men spørgsmålet er, om det skal ses i sammenhæng med vaccinationskortet, eller om vi skal have to forskellige systemer. Der er selvfølgelig datamæssige ting, der kan tale for, at vi har to forskellige systemer. Vi har jo ikke den store succes i den offentlige sektor med store it-systemer, som man prøver at køre sammen for at kunne løse alverdens opgaver. Så som udgangspunkt vil jeg sige, at det godt kan være, det er fornuftigt med to forskellige systemer, men man kan spørge, om den enkelte borger ikke har mere glæde af at have de samlede oplysninger ét sted. Men lad os diskutere det under udvalgsarbejdet.

Så er der spørgsmålet om vaccinationsregisteret, som vi jo står bag. Som den konservative ordfører sagde, er det en del af et samlet forlig, som Det Radikale Venstre er med i. Der vil jeg gerne bede ministeren om at tage et forslag op, som vi har haft på et tidligere tidspunkt, nemlig at lægerne får indkaldt de familier, der ikke møder op til de nødvendige syv lægelige undersøgelser, som man skal til, indtil man bliver 6 eller 7 år. Hvorfor blander jeg det sammen med det her vaccinationsregister? Det gør jeg, fordi det gjorde den tidligere minister og sagde, at det måske var rimeligt, at vaccinationsregisteret skulle stå for det, men det mener jeg faktisk er helt ude i hegnet. Dels er det datamæssigt besværligt, dels har de lægeundersøgelser jo ikke nødvendigvis direkte noget med en vaccination at gøre, der er jo også andre ting, der skal tages højde for. I øvrigt er det er de samme læger, der skal indberette til det her vaccinationsregister.

Så jeg vil gerne i forbindelse med lovforslaget bede ministeren – den tidligere sundhedsminister var begyndt at blive lidt mere positiv over for forslaget – tage Det Radikale Venstres forslag B 51 op, men i den modererede form, som går ud på, at man får lavet et system, hvor lægerne får indkaldt de personer, som ikke møder op til de normerede undersøgelser, der er. Man kan jo ikke kalde dem obligatoriske, og det er meget nemt som forælder at glemme den slags. Jeg håber, at jeg har været der, men jeg er da ikke sikker, for det står jo ikke registreret noget sted, og dengang blev man i hvert fald ikke mindet om noget. Så det ville jeg gerne have at man tog op, samtidig med at man alligevel skal indføre nogle rutiner for lægerne til at indberette vaccinationerne.

Så gør jeg det også, fordi det jo er svært at finde penge til forebyggelse i øjeblikket, og alt tyder på, at det her er et net lille forebyggelsesforslag, som jo ikke kan koste andet, end man havde forudset. For det er noget, der allerede står der, altså at man har de der lægeundersøgelser, og det er faktisk sådan, at de 30 pct. eller mere, der ikke dukker op, også er dem, der står svagest i forbindelse med forebyggelse.

Tak til ordføreren. Hr. Per Clausen som ordfører for Enhedslisten.

Det er rigtigt, at det her forslag jo omfatter tre elementer, hvoraf vel kun de to hænger sammen, nemlig spørgsmålet om medicinkortet og vaccinationsregisteret. Om det, der handler om kontaktpersonordningen, vil jeg sige, at jeg måske har lidt svært ved at se den store forenkling i det forslag, der ligger her. Jeg kan godt se, at der nogle af dem, der i dag er berettiget til at få en kontaktperson, der i fremtiden ikke får det. Jeg kan forstå, at et rigtig godt eksempel på en, der ikke har brug for en kontaktperson, skulle være en alkoholiker, som bliver indlagt til afgiftning og derefter sendt hjem hurtigst muligt. Jeg er sådan set ikke sikker på, at det er et rigtig godt eksempel på en, der ikke har brug for en kontaktperson – især hvis den kontaktperson havde et ansvar i forhold til det videre forløb.

I virkeligheden kan man vel sige, at den kontaktpersonordning, man har etableret, er sådan et rigtig godt eksempel på, hvordan systemtankegang og systemkontrol ligesom bliver overordnet i forhold til nogle løsninger, som tilfredsstiller patienternes behov. Der stilles krav til de enkelte institutioner om, at de skal gøre noget ganske bestemt, rimelig mekanisk, men der ses ikke på, hvordan man etablerer et samlet patientforløb med mulighed for, at patienten kan få hjælp til at se sammenhænge, der måske er der, men ikke er til at få øje på, hvis man ikke ved, at de er der.

Det er jo det, det handler om her, for ifølge lovgivningen skal alle patienter tildeles kontaktpersoner på de afdelinger og ambulatorier, som de har kontakt med i behandlingsforløbet. Det betyder, at kronisk syge mennesker, der ofte har flere sideløbende sygdomme og derfor i forvejen kommer i kontakt med mange afdelinger og ambulatorier, rent faktisk risikerer, at det, der sker, er, at de får en række kontaktpersoner, som hver især kun har et overblik over brudstykker af forløbet.

Det, vi fra Enhedslistens side synes man i stedet skulle gøre, er at etablere en ordning, som imødekommer patienternes behov for koordinering på tværs af sektorer, institutioner og specialer, og derfor er én kontaktpersonordning med en afgrænset forankring i én sektor ikke tilstrækkelig. Der må vi altså ærlig talt sige, at hvis hensigten her var at lave den her ordning om, så den for alvor tog udgangspunkt i patienternes behov, kan vi altså ikke se, at den ændring, man gennemfører nu, har nogen som helst positive effekter. Den kan have nogle negative effekter for nogle, og så kan den muligvis – hævder man jo i bemærkningerne, så vidt jeg kan se – føre til nogle besparelser, og det er selvfølgelig herligt, hvis den kan det, men det er måske også tvivlsomt.

Det andet, som jeg vil fremhæve, er spørgsmålet om det, at der er flere personalegrupper, som skal have adgang til medicinprofilen. Det kan der jo givetvis argumenteres for ud fra sådan en sundhedsfaglig logik, nemlig at det er hensigtsmæssigt og mere effektivt, hvis alle de, der har brug for det, altid hurtigt kan komme i besiddelse af al viden. Det lyder umiddelbart rigtigt.

Men når vi allerede, da man diskuterede det i forhold til læger, sagde, at vi faktisk mente, at der kunne være nogle problemer i det her, er det jo, fordi det betyder, at der er relativt mange mennesker, der ud fra saglige begrundelser kan få en ganske stor indsigt i den enkelte patients samlede livssituation – en indsigt, der måske, når det kommer til stykket, ikke var nødvendig for at gennemføre den nødvendige behandling, men nu vil man være sikker på, at man får alle de relevante informationer. Og selv om man kan sige, at alle medarbejdere i sundhedssektoren uden undtagelse, uanset hvilken af de stillingskategorier, vi snakker om her, de tilhører, er ansvarlige mennesker, som er opmærksomme på tavshedspligt osv., så er det nu altid sådan, at risikoen for, at ting kommer videre, stiger, hver eneste gang der er en ny stor gruppe, der får mulighed for at få indsigt i det.

Derfor vil vi i hvert fald i udvalgsarbejdet forbeholde os ret til stadig væk at kigge kritisk på, om der er en sammenhæng her mellem på den ene side behovet for og nødvendigheden af at sikre den bedst mulige behandling af patienterne og på den anden side at sikre tavshedspligten omkring ret vigtige ting. Pointen er jo, og det bliver bare endnu mere forstærket, hvis man også kobler vaccinationsregisteret sammen med medicinkortet, at det jo så vil være sådan, at man vil kunne få et meget, meget veludviklet helhedsbillede og helhedsindtryk af personerne. Og det kan så i hvert fald i nogle tilfælde opleves som en ubehagelig ting og et problem for patienterne.

Det er ikke, fordi vi sådan er fuldstændig afvisende over for den del af lovforslaget. Jeg vil bare sige, at vi i hvert fald i udvalgsarbejdet vil beskæftige os en del med, hvordan vi kan sikre os yderligere mod, at informationer bruges på en måde, som det ikke var hensigten at gøre – jeg taler her ikke om åbenlyst misbrug, for det er jo klart strafbart, men om, hvor det altså alligevel bliver brugt på en uhensigtsmæssig måde – og samtidig kan sikre de nødvendige fremskridt i forhold til behandlingen af patienterne. Så vores holdning til det her lovforslag er altså på nuværende tidspunkt lidt forsigtig og lidt usikker, men jeg er sikker på, at vi i løbet af udvalgsarbejdet vil finde ud af, om det ender med, at vi kan stemme for det.

Tak til ordføreren. Indenrigs- og sundhedsministeren.

Når vi i de kommende år skal forbedre velfærdssamfundet uden at have alt for mange ekstra penge, er en af måderne at koncentrere indsatsen om dem, der har mest behov. Det var noget, jeg havde en drøftelse om så sent som for 3 dage siden i en kreds af vejledere og andre uddannelseseksperter. Diskussionen handlede om, hvordan vi nu koncentrerer vejledningsressourcerne om dem, der har mest behov, og derfor havde jeg en umiddelbar sympati over for det forslag, vi behandler her, som min forgænger og hans embedsmand har udarbejdet, for det handler om at koncentrere kræfterne om dem, der har mest behov.

I dag er det sådan, at alle sygehuspatienter skal have tilbudt en kontaktperson, hvis behandlingsforløbet strækker sig over mere end 1 døgn. Efter forslaget skal de have tilbudt en kontaktperson, hvis behandlingsforløbet strækker sig over mere end 2 døgn, men vel at mærke på den måde, at patienter, som har et helt indlysende behov, så man kan se det fra starten, skal have en kontaktperson øjeblikkelig, og det gælder personer med livstruende sygdomme, kræftpatienter, kronikere og andre tilsvarende grupper, for hvem det er oplagt, at der bliver brug for en kontaktperson. Jeg synes, det er en oplagt forenkling, og man kan altid spørge, hvorfor det ikke var det, der blev foreslået fra starten. Jamen fra starten var der vel et ønske om at spænde et net ud under alle, og så kommer der forståelige meldinger om, at man måske i visse tilfælde bruger kræfter unødigt. Nu foreslår vi det så justeret i sammenhæng med, at der er et par andre forslag, og jeg synes, det er meget fornuftigt at pakke det sammen. Og når jeg roser forslaget, er det, fordi jeg jo ikke selv har skrevet det, og så synes jeg, at man har lov til at rose det.

Jeg forstod også, at der er opbakning til spørgsmålet om at afgrænse, hvilke sundhedspersoner der har selvstændig adgang til elektroniske medicinoplysninger. Det er jo vigtigt med denne adgang, og hvis jeg må, vil jeg drage endnu en parallel til undervisningsområdet, for der har man det samme problem, nemlig at man ikke får oplysninger, som kunne have været til meget stor hjælp for en modtagende skole. Tilsvarende kan der være oplysninger, som kunne have været til hjælp i forbindelse med patientbehandling, som ikke er til rådighed, hvor de burde have været til rådighed. Nu bliver det altså lettere at få oplysningerne på det rigtige tidspunkt.

Jeg forstår også, at der er bred opbakning til oprettelsen af Det Danske Vaccinationsregister. Min reaktion på det forslag var: Tænk, har vi det ikke allerede? Det har vi altså ikke. Men nu får vi det, for der er bred opbakning til det. I den forbindelse spurgte fru Lone Dybkjær, om vi ikke skal have en regel om, at læger skal indkalde familier, hvis de ikke møder op til de normerede undersøgelser.

Det er selvfølgelig formynderisk, men jeg synes, man bør give det en tanke, og jeg er også åben over for de forslag, som fru Liselott Blixt havde; hun havde tre konkrete forslag. Jeg vil helst ikke behandle dem her fra talerstolen, men de er værd at give en tanke alle tre. Så hvis jeg må klare det med det i dag, vil jeg være glad.

Hr. Flemming Møller Mortensen for en kort bemærkning.

Tak for det. Jeg vil høre, om ministeren i dag har fået indtryk af, sådan som ministerens forgænger på sundheds- og forebyggelsesområdet har givet udtryk for, at der altså er noget forvirring i forhold til begreberne kontaktpersonsordningen og forløbskoordinator og forløbslederdelen, for det er det, som mange af høringssvarene er inde på og faktisk fokuserer på. Og det var i hvert fald det, jeg præciserede allertydeligst i min ordførertale som værende problemet i forhold til, at vi fra socialdemokratisk side ikke umiddelbart kan støtte forslaget, som det ligger her.

Har ministeren et indtryk af, at der her er noget, hvilket altså også hr. Jakob Axel Nielsen har givet udtryk for, der skal kigges på? Vi har altså betonet i dag, at det er en mangel, nemlig at vi ikke har den præcisering i forhold til at drøfte lovforslagets ændringer, som de ligger her i dag?

Ministeren.

Svaret er ja, og det blev også nævnt af fru Birgitte Josefsen, i hvert fald privat, men jeg tror også, hun sagde det fra talerstolen. Så der er åbenbart bred enighed om, at vi skal kigge på det, altså: Hvad indebærer begreberne, og hvordan forholder de sig til hinanden? Så svaret er et klart ja.

Så håber jeg, at ministeren har bevaret sit gode humør. (Indenrigs- og sundhedsministeren: Ja.) Vi siger tak.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundhedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.