Det, vi forventer ifølge alle kloge hoveder i klimapanelet, er, at klimaforandringer er en realitet, og senest har vismændene i deres vismandsrapport skrevet om de konsekvenser, som vi også kan læse i stormflodsrapporten, nemlig at klimaforandringer vil have en lang række negative konsekvenser.
De konsekvenser, det vil medføre for miljø og mennesker, er stigende vandstande, storme og oversvømmelser.
Det er den viden, vi har, og som vi skal bedømme dette lovforslag på.
I lyset af det er det naturligvis rimeligt at se på erfaringerne fra den stormflod, vi havde i 2006, hvor der gik op til 1½ år med at få afsluttet sagerne.
Her er det fremført, at det kræver en ny organisering, som kan indebære en større fleksibilitet og tilpasningsevne med hensyn til de store sagsmængder og dermed en større sikkerhed for hurtig sagsbehandling og en kortere ventetid for de skadelidte.
Så langt så godt.
Her er vi enige, Socialdemokraterne og regeringen.
Når vi ser på stormflodsrapporten og på erfaringerne, viser de lidt om, hvilke områder der har været de mest sårbare.
Ifølge rapporten er det i 2006-07 Hanstholm og Limfjorden samt de indre danske farvande, men rapporten understreger også, at Vestkysten videre til grænsen har været hårdt ramt.
Men rapporten er også mangelfuld, for en af rapportens konklusioner siger, at kun 50 målestationer er sammenkædet med højvandsstatistikken – en statistik, som skal dække hele Danmarks kystlinje – samtidig med at det er oplyst i rapporten, at flere målestationer ikke har været funktionsdygtige ved ekstreme vejrhændelser.
Med andre ord har vi ikke et helt klart billede, fordi vi ikke har en fuldbyrdet højvandsstatistik.
Derfor kan vi Socialdemokrater have lidt svært ved at se, at den her nye trappemodel og den forhøjelse af præmien skulle være de eneste forebyggende foranstaltninger, der er indarbejdet i dette lovforslag.
For vi Socialdemokrater forstår, at når det handler om forebyggelse og pålæg, er der ikke med lovforslaget hjemmel hertil.
Lovforslaget bygger på en forsikringsmodel, som bedømmer sagerne ens, også selv om den er tilknyttet brandforsikringen, som ikke bedømmer sagerne ens, for omkring en brandforsikring er der en lang række forebyggende tiltag.
Denne situation med forskellighed eksisterer også inden for stormflodsforsikringen.
Forslaget tager ikke hensyn til forskelligheden, kan vi konstatere, da eneste forebyggende foranstaltning er den trappemodel, som lægger yderligere udgifter på den enkelte, der er blevet ramt.
Når vi ikke er helt med på, at trappemodellen kan stå alene, hænger det sammen med, at den ikke kan levere de nødvendige forebyggende foranstaltninger, for stormflod betyder to ting:
vind og vand.
Og vinden kan lave både stormflod og stormfald.
Vandet kan kun rende væk eller holdes ude ved forebyggende foranstaltninger.
Angående stormfald har Dansk Skovforening fremsat ret så stærke argumenter.
Man siger direkte, at ministeriet anvender argumenter, der efter foreningens opfattelse ikke er korrekte.
Med disse ord vil vi Socialdemokrater medvirke til, at vi over for stormflod og stormfald får en lov, som kan sikre os imod det, vi ved og kender til for de hidtil berørte områder af vind og vand, herunder selvfølgelig også forebyggelsesargumentet.
Her er spørgsmålet, om det er nok at straffe ved gentagne gange.
Kan det erstatte de pålæg, som kan begrunde digebyggeri eller større kloakdimensioner eller sikring af den enkeltes beboelse?
Det er et af de spørgsmål, vi stiller til lovforslaget.
Men vi vil naturligvis medvirke positivt, for vi Socialdemokrater ønsker fortsat, at vi har en lov, som sikrer os mod stormflod og stormfald.
Så skal jeg bede ministeren om, om ikke vi kan få en teknisk gennemgang af denne lidt komplicerede rapport og de forslag, som er lagt frem på 213 sider, og derudover også et lovforslag, som har prøvet at sammenskrive tingene.