Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 125:

Forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald. (Ny organisering af stormflodsordningen, ny erstatningsmodel ved gentagne stormflodshændelser og udvidelse af stormflodsdækning ved oversvømmelser fra vandløb og søer).

Af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen).

(Fremsættelse 10.02.2010).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører, der får ordet, er hr. Flemming Damgaard Larsen fra Venstre.

Jeg beder om, at der er ro i salen. Værsgo til ordføreren.

Venstre støtter lovforslaget. Formålet med nærværende lovforslag er at skabe større fleksibilitet og tilpasningsevne, når der over årene sker et større udsving i sagsmængden. Det vil betyde kortere ventetid for de skadelidte samt større sikkerhed for en hurtig sagsbehandling. Det vil ske, ved at der indføres nye regler for organiseringen af stormflodsordningen. Endvidere sikres der incitament til skadeforebyggende handlemåder, ved at der indføres en ny erstatningsmodel. Dernæst bliver erstatningsordningen udvidet til også at dække skader, der følger af oversvømmelser fra vandløb og søer.

For Venstre er det meget tilfredsstillende, at der nu indføres en mere enkel og smidig sagsbehandling, ved at sagerne alene behandles af lodsejernes brandforsikringsselskab og ikke som i dag to steder, og at Stormrådet fremover bliver en tilsyns- og klageinstans.

Det er også meget tilfredsstillende, at der nu indbygges et incitament til forebyggelse og klimatilpasning, ved at selvrisikoprocenterne opbygges som trappetrin, uden at karakteren af katastrofesikringsordningen fjernes.

Venstre hilser det også meget velkommen, at oversvømmelser forårsaget af usædvanlig høje vandstande i vandløb og søer nu er omfattet, uanset årsagen til de usædvanlig høje vandstande, hvilket hidtil ikke har været tilfældet. I fremtiden kan altså alle borgere, der bliver udsat for katastrofelignende oversvømmelser fra vandløb og søer, se sig dækket. At den solidariske ordning for alle brandforsikringstagere fastholdes, og at staten fortsat stiller med en større bagvedliggende garanti, er Venstre helt med på.

Venstre støtter som sagt lovforslaget.

Tak til hr. Flemming Damgaard Larsen. Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Ole Vagn Christensen fra Socialdemokratiet.

Det, vi forventer ifølge alle kloge hoveder i klimapanelet, er, at klimaforandringer er en realitet, og senest har vismændene i deres vismandsrapport skrevet om de konsekvenser, som vi også kan læse i stormflodsrapporten, nemlig at klimaforandringer vil have en lang række negative konsekvenser. De konsekvenser, det vil medføre for miljø og mennesker, er stigende vandstande, storme og oversvømmelser. Det er den viden, vi har, og som vi skal bedømme dette lovforslag på.

I lyset af det er det naturligvis rimeligt at se på erfaringerne fra den stormflod, vi havde i 2006, hvor der gik op til 1½ år med at få afsluttet sagerne. Her er det fremført, at det kræver en ny organisering, som kan indebære en større fleksibilitet og tilpasningsevne med hensyn til de store sagsmængder og dermed en større sikkerhed for hurtig sagsbehandling og en kortere ventetid for de skadelidte. Så langt så godt. Her er vi enige, Socialdemokraterne og regeringen. Når vi ser på stormflodsrapporten og på erfaringerne, viser de lidt om, hvilke områder der har været de mest sårbare. Ifølge rapporten er det i 2006-07 Hanstholm og Limfjorden samt de indre danske farvande, men rapporten understreger også, at Vestkysten videre til grænsen har været hårdt ramt.

Men rapporten er også mangelfuld, for en af rapportens konklusioner siger, at kun 50 målestationer er sammenkædet med højvandsstatistikken – en statistik, som skal dække hele Danmarks kystlinje – samtidig med at det er oplyst i rapporten, at flere målestationer ikke har været funktionsdygtige ved ekstreme vejrhændelser.

Med andre ord har vi ikke et helt klart billede, fordi vi ikke har en fuldbyrdet højvandsstatistik. Derfor kan vi Socialdemokrater have lidt svært ved at se, at den her nye trappemodel og den forhøjelse af præmien skulle være de eneste forebyggende foranstaltninger, der er indarbejdet i dette lovforslag. For vi Socialdemokrater forstår, at når det handler om forebyggelse og pålæg, er der ikke med lovforslaget hjemmel hertil.

Lovforslaget bygger på en forsikringsmodel, som bedømmer sagerne ens, også selv om den er tilknyttet brandforsikringen, som ikke bedømmer sagerne ens, for omkring en brandforsikring er der en lang række forebyggende tiltag. Denne situation med forskellighed eksisterer også inden for stormflodsforsikringen. Forslaget tager ikke hensyn til forskelligheden, kan vi konstatere, da eneste forebyggende foranstaltning er den trappemodel, som lægger yderligere udgifter på den enkelte, der er blevet ramt. Når vi ikke er helt med på, at trappemodellen kan stå alene, hænger det sammen med, at den ikke kan levere de nødvendige forebyggende foranstaltninger, for stormflod betyder to ting: vind og vand. Og vinden kan lave både stormflod og stormfald. Vandet kan kun rende væk eller holdes ude ved forebyggende foranstaltninger.

Angående stormfald har Dansk Skovforening fremsat ret så stærke argumenter. Man siger direkte, at ministeriet anvender argumenter, der efter foreningens opfattelse ikke er korrekte.

Med disse ord vil vi Socialdemokrater medvirke til, at vi over for stormflod og stormfald får en lov, som kan sikre os imod det, vi ved og kender til for de hidtil berørte områder af vind og vand, herunder selvfølgelig også forebyggelsesargumentet. Her er spørgsmålet, om det er nok at straffe ved gentagne gange. Kan det erstatte de pålæg, som kan begrunde digebyggeri eller større kloakdimensioner eller sikring af den enkeltes beboelse? Det er et af de spørgsmål, vi stiller til lovforslaget. Men vi vil naturligvis medvirke positivt, for vi Socialdemokrater ønsker fortsat, at vi har en lov, som sikrer os mod stormflod og stormfald.

Så skal jeg bede ministeren om, om ikke vi kan få en teknisk gennemgang af denne lidt komplicerede rapport og de forslag, som er lagt frem på 213 sider, og derudover også et lovforslag, som har prøvet at sammenskrive tingene.

Tak til hr. Ole Vagn Christensen, og så er det fru Colette L. Brix som ordfører for Dansk Folkeparti.

Dette lovforslag viser, at vi med omhu og grundighed sikrer os mod et mere vådt og blæsende klima. Lige for øjeblikket mærker vi ikke ligefrem mildningen i det danske klima, men flere storme og højvande vil nok komme forbi Danmark.

Lovforslaget har været grundigt behandlet i Stormflodsudvalget, siden den daværende økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen nedsatte udvalget i 2008 efter den store stormflod i november 2006. Jeg vil gerne kvittere for, at vi i dag behandler et lovforslag, som er godt gennemarbejdet.

Vi har tidligere støttet, at ordningen udvides til også at omfatte oversvømmelser som følge af usædvanlig høj vandstand i vandløb og søer. Ordningen er jo tidligere løbende blevet udvidet, senest i 1999, i takt med at storme og orkaner har hærget de danske kyster og landskaber. Vi støtter også de øvrige ændringer med hensyn til den nye trappemodel, hvor selvrisikoen stiger ved gentagne oversvømmelser, og forslaget om at samle sagsbehandlingen i det forsikringsselskab, hvor skadelidte er brandforsikret.

Som følge af den udvidede ordning bliver det nødvendigt at hæve statsgarantien og den årlige afgift på brandforsikringspolicer fra 20 kr. til 30 kr. Til gengæld har vi nu en fremtidssikret stormflodsordning.

Med disse bemærkninger skal jeg meddele, at Dansk Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak til fru Colette L. Brix. Så er det hr. Karsten Hønge som ordfører for SF.

SF er positive over for lovforslaget. Vi synes, det er godt, at dækningsområdet nu udvides, og at der lægges op til, at der kan blive foretaget en hurtigere sagsbehandling, når nu uheldet er ude.

Jeg er til gengæld noget skeptisk over for den her såkaldte trappemodel. Den adfærdsregulering, som man ønsker at opnå, kan være meget svær at imødekomme i virkeligheden, for der er jo en del steder, hvor det ikke praktisk kan lade sig gøre at begrænse risikoen for oversvømmelser. Vi er også noget skeptiske over for, at forsikringsselskaberne kan differentiere præmien, alt efter hvor man bor. For os vil det være vigtigt at fastholde det solidariske princip i forsikringsordningerne. Men alt i alt mener vi, at den her lov vil give bedre forhold end dem, vi har i dag.

Selv om det ikke direkte er knyttet til det her lovforslag, synes jeg, at det er nok så vigtigt, at vi formår at forholde os til, at vi i fremtiden skal få ind i vores planlove, at byggeri under kote 1 simpelt hen ikke forekommer. Vi skal blive meget bedre til at udnytte de store muligheder for at håndtere vand på en mere intelligent måde, og her er vi jo da i øvrigt i den heldige situation, at vi i Danmark faktisk besidder en stor specialviden på det område.

SF mener også, at det er nødvendigt, at der bliver udarbejdet en samlet plan for en kystbeskyttelse, hvor vi får en koordinering mellem kommunerne til at fungere. Det handler om alt, lige fra at der kan bygges diger, og til at udpege områder, som kan bruges som overstrømningsområder, hvor vi kan lede vand hen. Så det er nogle ting, der sådan peger mere fremad. For der er ingen tvivl om, at vi i fremtiden vil komme til at se flere situationer, som skyldes klimaforandringerne og med mere ekstreme nedbørshændelser.

Tak til hr. Karsten Hønge. Så er det hr. Mike Legarth som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Tak, hr. formand. I Det Konservative Folkeparti støtter vi den her ændring af ordningen vedrørende stormflod og stormfald, fordi vi synes, det er helt rimeligt, at forsikringsordningen nu udvides til permanent dækning, når der er oversvømmelser fra floder og søer – vandløb og søer, hedder det i Danmark – og at det ikke længere er afhængigt af, hvad vandstanden er i havet. Det synes vi er rigtig glimrende.

Vi synes også, det er fint, at selvrisikoen nu bliver meddelt i en trappeordning, hvor man fastsættes i pris, i forhold til hvor mange gange man har gjort brug af den her ordning og hvad man har gjort for at imødegå skader fra oversvømmelser. Det synes vi er fair.

Vi synes også, finansieringsmodellen er fin, hvor beløbet på 20 kr. pr. police nu hæves til 30 kr. I særlige tilfælde, når der er træk på ordningen – på 200 mio. kr. i den nuværende model, som hæves til 400 mio. kr. – kan beløbet hæves med 10 kr.

Så alt i alt er der støtte fra Det Konservative Folkeparti.

Tak til hr. Mike Legarth. Jeg så tidligere hr. Morten Østergaard … men han må være blæst ud med stormfloden. Så er det hr. Frank Aaen som ordfører for Enhedslisten.

Det håber jeg ikke, men inden han så i givet fald blev stormet ud, nåede han at sige, at Det Radikale Venstre stemmer for forslaget.

Det vil jeg også tro at Enhedslisten ender med at gøre. Det er jo en nødforanstaltning, fordi vi ikke har tacklet klimaproblemerne i tide, og den egentlige løsning på problemet er naturligvis, at vi får tacklet klimaproblemerne. Men da det jo under alle omstændigheder tager lang tid og vi må forudse, at der kommer mange stormfloder og andre ulykker fra naturen i mange år fremover, er det selvfølgelig også nødvendigt at tilpasse lovgivningen, så vi beskytter de mennesker, der rammes, og det er derfor, vi er enige i den her forbedring af dækningen.

Vi er, som andre også har udtrykt, lidt i tvivl, om det med trappemodellen er en god model. Det er ikke sikkert, at folk kan beskytte sig, som det jo er meningen, når de nu får et incitament til at beskytte sig selv og deres ejendom. Hvis det nu ikke er muligt, er det jo ikke den rigtige vej. Så er det sådan set bare at straffe folk, der rammes mere eller mindre tilfældigt af stormkatastrofer. Det er den ene ting.

Den anden ting er, at vi også godt lige vil bore lidt mere i, om det er en god idé på den måde, som der er lagt op til, at overlade administrationen til private forsikringsselskaber. Men det kommer med garanti op i udvalgsarbejdet, og der kigger vi på det.

Men som udgangspunkt er vi altså positive over for det her lovforslag.

Tak til hr. Frank Aaen. Så er det økonomi- og erhvervsministeren – og tillykke med det.

Tak. Og tak for de mange positive kommentarer til det her nødvendige lovforslag. Formålet er et, som vi jo alle har erkendt er nødvendigt, nemlig rettidig omhu. Formålet er at fastsætte nogle nye regler for den fremtidige organisering af stormflodsordningen, som vil indebære større fleksibilitet og tilpasningsevne over for udsving i de årlige sagsmængder. Det betyder så også, at man får en bedre mulighed for at tage højde for de udfordringer, der er på miljøområdet inden for de kommende år. Lovforslaget indfører samtidig en ny erstatningsmodel, som vil sikre incitamenter til skadeforebyggende adfærd. Det har nogle af ordførerne været lidt inde på her. Og endelig udvides erstatningsordningen til også at dække skader omfattet af oversvømmelser fra vandløb og søer.

Lovforslaget følger anbefalingerne fra Udvalget om revision af stormflodsordningen. Udvalgsarbejdet blev afsluttet med afgivelse af en rapport den 30. november 2009 om en fremtidig stormflods- og oversvømmelsesordning. Her vil jeg skynde mig at sige til den socialdemokratiske ordfører, at Økonomi- og Erhvervsministeriet selvfølgelig stiller sig til rådighed for en teknisk gennemgang, også i forhold til den rapport og i forhold til lovforslaget, hvis udvalget beder om det. Det synes jeg er meget relevant, og det synes jeg vi skal tage en drøftelse af.

Efter den gældende stormflodsordning er det alene taksation af stormflodsskader, der foretages af forsikringsselskaberne, mens sagsbehandling og erstatningsudbetaling forestås af Stormrådet. For at sikre den fremtidige stormflodsordning tilstrækkelig fleksibilitet og tilpasningsevne over for eventuelle store udsving i de årlige sagsmængder foreslås det, at al sagsbehandling fremover finder sted i det forsikringsselskab, hvor skadelidte er brandforsikret. Stormrådets væsentligste fremtidige opgave i stormflodssager bliver således at føre tilsyn med forsikringsselskabernes sagsbehandling samt at være klageinstans for de afgørelser om erstatning, der træffes af forsikringsselskaberne.

Efter den gældende lov fratrækkes en fast selvrisiko ved udbetaling af erstatning for skader forårsaget af stormflod. I overensstemmelse med Stormflodsudvalgets anbefaling foreslås det at etablere en såkaldt trappemodel, hvor selvrisikoen stiger ved gentagne stormflodshændelser. De foreslåede selvrisikoprocenter, altså trappetrinnenes højde, afbalancerer hensynet til at sikre et tilstrækkeligt incitament til forebyggelse og klimatilpasning over for hensynet til, at ordningens karakter af katastrofesikringsordning fortsat skal bibeholdes.

Den eksisterende stormflodsordning dækker oversvømmelser forårsaget af stormflod samt oversvømmelser fra vandløb, der går over bredderne, fordi en forhøjet vandstand i havet forhindrer en naturlig afstrømning. Derimod dækkes oversvømmelser som følge af usædvanlig høje vandstande i vandløb og søer ikke. Sådanne oversvømmelser fra vandløb og søer er normalt heller ikke omfattet af almindelige private ejendomsforsikringer. På baggrund af anbefalinger fra Stormflodsudvalget foreslås det med lovforslaget, at oversvømmelser som følge af usædvanlig høje vandstande i vandløb og søer omfattes af lovens dækning. Med lovforslaget sikres der samtidig erstatning for alle borgere, der rammes af katastrofelignende oversvømmelser fra vandløb og søer.

Efter den gældende lov modtager forsikringsselskaberne en godtgørelse for at foretage taksation af skader forårsaget af stormflod. I sammenhæng med at forsikringsselskaberne i stormflodssager nu også skal forestå sagsbehandling og erstatningsudbetaling foreslås det, at selskaberne også godtgøres for udgifterne hertil.

I forhold til stormflodsordningens tilskudsordning foreslås der kun mindre ændringer, da den ikke var omfattet af Stormflodsudvalgets kommissorium. Den nuværende ordning finansieres jo ved en årlig afgift på 20 kr. pr. brandforsikringspolice samt en bagvedliggende statsgaranti på 200 mio. kr. Ved træk på statsgarantien kan den årlige afgift imidlertid forhøjes til 30 kr. pr. brandforsikringspolice. På baggrund af aktuarmæssige beregninger over de forventede fremtidige udgifter foreslås de nuværende beløb ændret til en årlig afgift på 30 kr. pr. brandforsikringspolice, og så vil der ligesom ved den gamle ordning være mulighed for at lægge 10 kr. oveni, så man kommer op på 40 kr. ved træk på den bagvedliggende statsgaranti, som er knyttet til stormflods- og oversvømmelsespuljen. Statsgarantien foreslås endvidere fordoblet til i alt 400 mio. kr., sådan at både prisudviklingen i den mellemliggende periode og tilkomsten i 2001 af ordningen om tilskud efter stormfald afspejles.

Tak til økonomi- og erhvervsministeren.

Der er ingen, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget, hvis ingen gør indsigelse.

Det er vedtaget.