Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 3. behandling af lovforslag nr. L 124:

Forslag til lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser. (Ophævelse af maksimumsrabat).

Af Pia Olsen Dyhr (SF) m.fl.

(Fremsættelse 10.02.2010. 1. behandling 08.04.2010. Betænkning 11.05.2010. 2. behandling 18.05.2010. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

Der er ikke stillet ændringsforslag, men fru Pia Olsen Dyhr beder om ordet og får det som ordfører.

Danmark er ved at knække over, og vi ved, at mange af de arbejdspladser, vi har i det, vi kalder Udkantsdanmark, er ved at forsvinde. Vi har brug for, at der bor unge i de områder; vi har brug for, at der er unge med videregående uddannelser, der forbliver bosiddende i de områder, for hvis de først flytter væk, flytter viden også væk.

Derfor har SF fremsat det her forslag, som oppositionen bakker op om, nemlig at vi vil fjerne loftet for udgifterne til rejser for de unge studerende. Vi mener, at det er muligt at finde finansieringen inden for trafikforliget, når man tænker på, at vi alligevel har mange milliarder kroner, som vi løbende diskuterer der.

Hvordan var behandlingen så i Folketingssalen? Jo, undervisningsministerens reaktion var: Vi kan jo også lave en limousineservice. Det er direkte citeret fra førstebehandlingen. Det overrasker mig en lille smule, når vi taler om 5.000 studerende, der bor i Udkantsdanmark, at vi ikke tager dem mere alvorligt, samtidig med at vi siger, at 50 pct. af alle unge skal have en videregående uddannelse.

Jeg noterer mig så, at man i Venstres eget udkantsoplæg foreslår præcis det samme, men man kan ikke støtte vores forslag. Jeg noterer mig også, at fødevareministeren er ude at foreslå præcis det samme i Lolland-Falsters Folketidende, så jeg forventer faktisk, at fødevareministeren stemmer sammen med oppositionen på det her forslag eller i hvert fald på et eller andet tidspunkt forsvinder ud af salen, så han ikke stemmer.

Det betyder helt konkret, at hvis man hedder Ida og bor i Nakskov og i dag skal rejse til København for at læse på en videregående uddannelse, koster ens abonnementskort 4.700 kr. Det gør det i dag. Så får man lidt hjælp fra staten, så man kommer ned på 3.500 kr. om måneden. Det er vel at mærke en enorm udgift, når man er på en videregående uddannelse og får SU. Så kan man sige, at det må man jo så betale, eller man må flytte til København, men så affolker vi altså de her områder.

Det forslag, vi har lagt op til, betyder, at Ida, som bor i Nakskov, maksimalt kommer til at betale 1.700 kr. for sit abonnementskort. Det bliver altså ikke en gratis omgang, men det gør det muligt at blive boende i et udkantsområde. Og hvad koster det statens kasser? Det her koster 6,5 mio. kr., og nu vil jeg bare sætte det lidt i perspektiv med f.eks. at forestille sig en hærmotorvej, der koster 6 mia. kr. Der synes vi at pengene er givet bedre ud her, og vi håber derfor, at de Venstrefolk, der rundtomkring har sagt i pressen, at de støtter det her forslag, også vil stemme for forslaget i Folketingssalen, ellers er det jo bare tomme tønder, der buldrer.

Der er en kort bemærkning fra fru Sophie Løhde.

Nu bliver man en lille smule forvirret, for som vi tilkendegav fra Venstres side ved førstebehandlingen, er der jo mange gode intentioner bag det her forslag. Det er bare ikke særlig gode intentioner, når forslaget ikke er finansieret.

Her i dag kan jeg så forstå, at forslaget skal finansieres via transportforliget. Men under førstebehandlingen gjorde ordføreren det jo meget klart, ud over at man beklagede, at man havde glemt at anvise finansiering for det her forslag, at det ville blive indeholdt i »Fair Forandring«; det fik vi en klar tilkendegivelse af. Ordføreren sagde fra talerstolen, at hun nok skulle sørge for lige at få ændret »Fair Forandring«, så det blev skrevet ind, for det var ikke noget problem.

Så jeg vil egentlig bare spørge fru Pia Olsen Dyhr, om hun har fået ændret »Fair Forandring« og fået det skrevet ind, som hun tilkendegav og lovede under førstebehandlingen.

Fru Pia Olsen Dyhr.

Jeg kan høre, at fru Sophie Løhde ikke har læst referatet fra førstebehandlingen særlig grundigt igennem, men pyt være med det. Det, der blev sagt under førstebehandlingen, var, at vi havde finansieringen på plads. Når vi får en S-SF-regering, er pengene at finde i »Fair Forandring«. Det har hele tiden stået meget klart i »Fair Forandring«, at vi vil bruge 1,5 mia. kr. på finansieringen af nedsættelse af taksterne. Heraf er det nemt at finde 6,5 mio. kr. Altså, 1,5 mia. kr. og 6,5 mio. kr. Jeg ved godt, at det nogle gange kan være svært for Venstrefolk at holde styr på det der med økonomien, men det er ikke så svært for os i oppositionen.

Jeg synes, at det, der er væsentligt, ikke er at have en sniddersnadderdebat om de her penge. Det, der er væsentligt, er at snakke om de studerende, der bor i Udkantsdanmark. Det må man altså tage alvorligt. Vi snakker om 5.000 unge, der har problemer med at komme på deres uddannelsesinstitutioner. Det kan godt være, at man i regeringen og i Dansk Folkeparti mener, at de her mennesker bare skal flytte til København og Århus, men vi mener faktisk, at der også skal være plads til de her mennesker i det danske samfund, og derfor tager vi det alvorligt.

Så kan fru Sophie Løhde hidse sig op og ned over et beløb. Jeg så også, at hun havde sagt, at det her koster milliarder af kroner. Det sagde hun under førstebehandlingen. Nu har vi fået det på plads, og der er stillet et spørgsmål om det. Det koster 6,5 mio. kr., det har undervisningsministeren bekræftet. Så lad os lige få proportionerne i orden.

Fru Sophie Løhde.

Man kan jo konstatere, at det ikke kun er hr. Villy Søvndal, der har lidt problemer med at holde styr på fakta i dansk politik. Hvis ordføreren fra Socialistisk Folkeparti kan finde ét punkt fra referatet, hvor jeg har givet udtryk for, at det her ville koste milliarder, hører jeg meget gerne fra ordføreren. For det vil ikke fremgå nogen steder.

Derimod fremgår det klart af referatet, at ordføreren for Socialistisk Folkeparti ville sørge for at få ændret »Fair Forandring«, så det blev indeholdt der. Og derfor venter vi stadig på et svar: Hvornår kommer den ændring, så det er indeholdt?

Med hensyn til at hjælpe de studerende, som har problemer med at komme til deres uddannelsesinstitutioner, er vi sådan set i Venstre meget enige i, at vi gerne vil være med til at gøre noget, dels ved at yde en større økonomisk støtte til dem, der har rigtig langt til studierne – og det foreslår vi finansieret gennem en generel omprioritering – dels, og det er der, hvor det her forslag har sin største svaghed, ved at tage højde for de unge studerende, som kommer fra de virkelige yderkommuner, nemlig de yderkommuner, hvor der ikke er adgang til at benytte kollektiv transport. Dem tager det her forslag slet ikke højde for.

De har jo ikke valget imellem at tage bussen eller toget. De har valget imellem ingenting, og det er derfor, vi i Venstre foreslår, at de skal have et befordringstillæg på linje med det tillæg, det i dag er muligt at få for de studerende på ungdomsuddannelserne.

Fru Pia Olsen Dyhr.

Jeg vil gerne gentage det: Der er ingen grund til at ændre »Fair Forandring«, eftersom det er indeholdt i »Fair Forandring«. Det, jeg lovede under førstebehandlingen, var, at vi skrev det ind i betænkningen, og det har vi nu gjort. Vi har skrevet ind, at vi nok skal finde pengene i »Fair Forandring«, 6,5 mio. kr. ud af 1,5 mia. kr. Der er penge til de 6,5 mio. kr.

Men lad os nu ikke tage den debat. Den reelle debat handler om, om vi vil hjælpe de 5.000 unge, der bor i Udkantsdanmark, som vil tage en videregående uddannelse – det kan være i Århus, Esbjerg, Odense eller København – og som pendler frem og tilbage. De vælger at blive bosiddende der, og jeg tror, det er godt for de områder, at de har folk, som faktisk bliver bosiddende og efterfølgende også kommer med deres universitetsuddannelser og er med til at opkvalificere de områder, for ellers kommer vi til at opleve en affolkning af Danmark. Det tager vi i SF ganske seriøst, det tager vi alvorligt i oppositionen, og jeg må bare notere, at det gør regeringen ikke.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Helge Adam Møller, og det er til fru Pia Olsen Dyhr.

Jeg tror, man skal være SF’er og have været medlem af Folketinget i mange år for at synes, at 6,5 mio. kr. bare er en lillebitte klatskilling. For almindelige mennesker er 6,5 mio. kr. utrolig meget. Det er lige så meget, som mange mennesker tjener over 30 eller 40 år. Og når fru Pia Olsen Dyhr siger, at det betyder, at der er 5.000 studerende, der måske må melde fra på deres studier, skal jeg gøre opmærksom på, at hvis man dividerer 5.000 studerende op i 6,5 mio. kr., får man 1.300 kr. om året.

Skulle en studerende ikke som hidtil kunne give 1.300 kr. om året, det er 108 kr. om måneden, når man får en SU på over 5.000 kr. om måneden? Helt ærligt, hvis ens studium ikke er 108 kr. værd om måneden, kunne det være, at man ikke skulle deltage i det.

Fru Pia Olsen Dyhr.

Lad mig bare komme med et eksempel: Ida bor i Nakskov og køber et abonnementskort, når hun skal til København. Hun har to små børn, er enlig mor på SU og tager til København for at læse, fordi hun gerne vil opkvalificere sig. Det er jo noget, vi siger at vi gerne vil have at folk gør, især når de bor i de her områder. Hun bruger 4.700 kr. på et abonnementskort og får dækket noget af beløbet af staten, men hun betaler stadig 3.500 kr. Jeg tror, hr. Helge Adam Møller skulle prøve at være på SU, for så ville han finde ud af, at 3.500 kr. er ret meget ud af en SU, og det er jo det, der er pointen, nemlig at for nogle af de her mennesker er det en ret stor del af deres disponible indkomst.

Jeg noterer mig, at det også er en del af Venstres udkantsoplæg, og jeg noterer mig, at det er noget, regeringen snakker om, men pointen er bare, at man ikke er interesseret i at bakke op om det her forslag, og det er jo skizofreni på et højere plan.

Hr. Helge Adam Møller for en kort bemærkning.

Nu er jeg så heldig, at jeg kender lidt til Nakskov. Det er nede i mit eget valgområde, og jeg skulle hilse og sige, at en enlig mor eller en enlig far i Nakskov, hvad enten man har to eller tre børn, får gratis daginstitutionspladser og udvidet børnetilskud, og så får de også SU. Det er faktisk ikke så dårligt.

Men jeg synes, det er rimeligt, at man som studerende som hidtil også kan betale lidt, hvis man vil studere. Vi er et af de få lande i verden, der overhovedet har SU, og det skal vi være glade for.

Fru Pia Olsen Dyhr.

Den danske målsætning er, at 50 pct. af de unge skal tage en videregående uddannelse på en eller anden måde. Det er vores målsætning, og vi har den målsætning, fordi vi ved, at Danmark skal konkurrere internationalt på, hvad vores unge har i hovederne. Det er det, vi skal konkurrere på. Derfor har vi en særlig forpligtelse til, at de bliver opkvalificeret og bliver dygtige og kan levere det, der engang skal være med til at betale hr. Helge Adam Møllers pension.

Det, der er tankevækkende i det her, er jo, at vi har en årgang, som vi i virkeligheden siger til: Fordi I bor på landet, skal I ikke have de samme chancer som resten af danskerne. Det er det, jeg synes er problematisk. I SF synes vi, at vi gerne vil gøre noget for de 5.000 studerende, der bor i Udkantsdanmark, fordi de også skal være en del af den udvikling, som Danmark er nødt til at gå i retning af.

Så er det hr. Johs. Poulsen som ordfører for Det Radikale Venstre. Er der bedt om ordet her? Jamen det er ikke sagt til formanden.

Fru Ellen Trane Nørby for en kort bemærkning til fru Pia Olsen Dyhr.

Tak. Jeg synes jo nok, at den her debat skal tilbage til det, den handler om, nemlig Udkantsdanmark. Det er jo meget flot, når SF's ordfører står her og taler om togforbindelser. Jeg må sige, at når man bor i det syd- og sønderjyske, kan man se, at udfordringen for rigtig mange af de unge mennesker, der gerne vil tage en videregående uddannelse, er, at der ikke er et kollektivt transportsystem, som vil kunne dække deres behov, fordi de bor steder, hvor det aldrig nogen sinde vil være rentabelt at have en jernbane lagt ud til deres hoveddør eller at have busser, der kører i pendulfart. Derfor er der da ingen tvivl om, at det, der tilgodeser Udkantsdanmark og de studerende, som vi gerne skulle have til at tage en uddannelse i Danmark, er det forslag, som Venstre er kommet med, hvor vi også ligestiller de personer, der har behov for en privatbil for at kunne komme hen til deres uddannelsessted.

SF's ordfører må da meget gerne svare på det om Ida fra Nakskov, som skal til København for at tage en uddannelse. Inde på rejseplanen kan man se, at det hver vej tager 2 timer og 24 minutter. Jeg vil gerne høre, om SF ikke mener, at vi, når en studerende bruger 5 timer på transport til et uddannelsessted, har et behov for en helt anden form for uddannelsespolitik i udkantsområderne.

Fru Pia Olsen Dyhr.

Jeg synes, at der var nogle rigtig gode spørgsmål i det, fru Ellen Trane Nørby sagde.

For det første vil SF og Socialdemokratiet gerne prioritere mere kollektiv trafik, også i Udkantsdanmark. Hvis ordføreren havde lyst til at læse »Fair Forandring«, ville hun kunne notere sig, at vi har lagt op til at bruge 1,5 mia. kr. på en opkvalificering af den kollektive trafik, heraf skal 0,5 mia. kr. bruges til bedre busforbindelser i Udkantsdanmark. Det vil sige, at nogle af de busser, som er forsvundet under den her regering, faktisk vil få mulighed for at køre nogle af de steder, hvor vi i dag ikke har busser, for vi synes, at det er en vigtig prioritering, at der er busser til de her områder. Det er den ene del.

For det andet handler det for os om Udkantsdanmark, og der bor folk i Nakskov, der bor den enlige mor med to børn, det er ikke en fiktiv person. Jeg er helt enig i, at det er alt for lang tid, hun bruger på sin transport. Derfor har vi også brugt kræfter i transportforliget på at sørge for, at der er penge til en opkvalificering af transporten til Nakskov, og det betyder, at vi får en hurtigere forbindelse fra Nykøbing og hele vejen op til København. Så der kommer også til at være en forbedring i hendes rejsetid.

Fru Ellen Trane Nørby.

Man kan godt høre, at fru Pia Olsen Dyhr bor i hovedstadsområdet, hvor der er et befolkningsgrundlag for, at man kan have en kollektiv transport. Jeg må bare sige, at 1,5 mia. kr., som fru Pia Olsen Dyhr flot står og taler om her, aldrig nogen sinde kan dække Udkantsdanmark med bustransport, og det vil heller ikke miljømæssigt eller økonomisk nogen sinde være rentabelt. Hvis man bor som studerende i Løgumkloster eller man bor i Padborg eller man bor andre steder i det sønderjyske område og gerne vil tage en uddannelse enten på et seminarium i Haderslev eller på et af universiteterne i Sønderborg eller i Esbjerg eller i Kolding, så nytter det ikke noget, at man kun gør det her til en diskussion om kollektiv transport, for der kan aldrig nogen sinde komme til at ligge en jernbane eller køre en bus forbi alle folks hoveddør.

Derfor synes jeg, at det, hvis man skal tale om Udkantsdanmark og transportforhold for unge studerende, kun er Venstres forslag, der handler om, at også folk, der har behov for en privatbil for at kunne komme til deres uddannelsessted eller deres praktiksted, også kan inkluderes. Det ansvar vil SF ikke tage, og derfor er det her et slag i luften og ikke reel politik over for studerende i udkantsområderne.

Fru Pia Olsen Dyhr.

Den her regering er jo som sagt den, der i sin levetid har lukket allerflest uddannelsessteder i Udkantsdanmark, så jeg synes ikke rigtig, at der er noget at klandre SF for. Måske skulle man klandre sine egne partikolleger i stedet for os.

Så vil jeg sige, at det er ganske korrekt, at jeg bor i København, men det er da ikke det samme som, at jeg ikke er interesseret i hele landet. Og det er jo netop ved lejligheder – som da jeg i mandags var i Nordjylland for at diskutere kollektiv trafik med dem i Jammerbugt Kommune, som er et af de steder i Danmark, som har allermindst kollektiv trafik, fordi de ikke har nogen penge til det – at jeg diskuterer, hvad det er, der skal til. Når Danske Regioner kommer til os og siger – og det er ikke bare til mig, det er til Trafikudvalget – at de har brug for 300 mio. kr., hvis de skal opretholde busdriften, som den er i dag, så siger vi, at det er vi faktisk villige til at lægge på bordet, fordi vi tager det alvorligt, fordi vi tager Udkantsdanmark alvorligt.

Jeg kan se i Jammerbugt Kommune, at det ikke er store busser, der kører rundt. Man laver fleksture, man prøver virkelig at effektivisere systemet, og der er forskellige løsninger, der kan løse forskellige menneskers problemer. Vi er bare nødt til at finde pengene til det. Og jeg kan notere mig, at det er regeringen ikke villig til.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Mads Rørvig.

Tak for det. Jeg deltog også i førstebehandlingen af det her forslag og stillede også et spørgsmål til ordføreren om finansieringen af forslaget, for den fremgik ikke umiddelbart af forslaget, vi debatterede. Socialdemokratiet gav under førstebehandlingen udtryk for, at de ikke umiddelbart kunne bakke forslaget op, fordi det ikke var finansieret. Jeg har gjort mig den ulejlighed lige at printe ud, hvad ordføreren sagde under førstebehandlingen, nemlig – og jeg citerer:

»Det vil vi gerne skrive ind i forslaget; vi vil snakke med Socialdemokraterne om det og skrive det ind i forslaget.«

Så vil jeg bare spørge ordføreren: Har man nu skrevet det fra »Fair Forandring« ind i forslaget? Er man blevet enig med Socialdemokraterne om det? For ordføreren nævnte jo også ganske rigtigt under vores førstebehandling, at det ikke var finansieret.

Fru Pia Olsen Dyhr.

Vi har i »Fair Forandring« sat 1,5 mia. kr. af til kollektiv trafik, til nedsættelse af taksterne. Vi har ikke haft brug for at ændre på det. Vi kan så diskutere internt i Socialdemokratiet og SF, hvordan vi har lyst til at fordele pengene, men en af de ting, vi gerne vil bruge penge på, nemlig 6,5 mio. kr., er at fjerne loftet for betalingen fra statens side til studerende i Udkantsdanmark. Det er en prioritering fra vores side. Vi har hverken problemer med Socialdemokraterne eller os selv i forhold til vores forslag. Det var indeholdt fra starten af. Det står også i betænkningen.

Så går vi til ordførerrækken, og det bliver så fru Kirsten Brosbøl først.

Det her er blevet en lidt pudsig debat, og jeg er selvfølgelig nødt til at reagere, når hr. Mads Rørvig siger, at jeg ved førstebehandlingen tilkendegav, at vi ikke støttede forslaget. Det tror jeg man hurtigt kan finde ud af er helt forkert, hvis man går ind og læser referatet fra førstebehandlingen. Socialdemokraterne støtter forslaget. Det er bare for at slå det helt fast. Vi har også lavet et betænkningsbidrag sammen med SF, hvor vi gør klart, hvordan finansieringen til det her forslag er. Så der er ikke nogen tvivl om det.

Så undrer jeg mig lidt over nogle af de spørgsmål, der er kommet, for det kunne på den her tredjebehandling godt lyde, som om de borgerlige partier er helt imod det her forslag. Men nu er det jo sådan, at Venstre har fremlagt et udspil, hvor man faktisk siger, at man gerne vil være med til at fjerne det her loft over rabatten. Så det undrer mig meget, at man lægger sådan en konfrontativ linje her ved tredjebehandlingen og siger, at det her forslag er helt hen i vejret, og at man på ingen måde kan støtte det.

Jeg synes, at man skulle være gået konstruktivt ind i behandlingen af det her forslag, når vi nu kan se, at Venstre mellem førstebehandlingen og debatten i dag er kommet med et forslag, der faktisk indeholder det samme som det her. Forskellen er bare, at Venstre har tænkt sig at finansiere det, ved at de studerende selv skal betale prisen, ved at rabatten bliver sat ned, og det kan vi jo selvfølgelig på ingen måde acceptere. Så vi har faktisk her en situation, hvor i hvert fald Venstre har tilkendegivet, at man sådan set er enig i forslaget. Man er bare ikke gået konstruktivt ind i udvalgsbehandlingen for at finde en løsning, som vi alle sammen kunne blive enige om. Det kan man jo ærgre sig rigtig meget over.

Så er jeg også nødt til at kommentere, når hr. Helge Adam Møller kommer herop på talerstolen og siger, at han synes, at en enlig mor i Nakskov med to børn faktisk er lidt småforkælet, at man i Danmark faktisk er lidt småforkælet, fordi man får SU og man får tilskud til at få passet børn og alt muligt, når man er studerende. Det synes jeg faktisk er en ganske bemærkelsesværdig kommentar fra Det Konservative Folkeparti. Vi kan da i hvert fald konstatere, at med den udtalelse er Det Konservative Folkeparti ikke enig med Venstre i, at man skal gå ind og ændre på det her loft over befordringsrabatten. Så vi har altså tilsyneladende en klar konflikt mellem Det Konservative Folkeparti og Venstre i den her sag, mens vi i oppositionen er helt enige om, at vi selvfølgelig er nødt til at gå ind og ændre på det her for at sikre, at studerende i udkantsområder også kan komme til deres uddannelsesinstitutioner, uden at de skal bruge hele deres SU på det.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Sophie Løhde.

Som nævnt tidligere synes vi, at der er masser af gode intentioner i det her forslag, men de studerende kan bare ikke bruge et forslag til noget som helst, når der ikke også er finansiering bag det. Så nævnte jeg som andet punkt, at den afgørende svaghed ved forslaget er, at det ikke tager højde for de studerende, som ikke har mulighed for at benytte kollektiv transport, fordi det ganske enkelt ikke findes i visse yderområder.

Men jeg vil da gerne spørge fru Kirsten Brosbøl om noget i forhold til hele debatten under førstebehandlingen. For der tilkendegav ordføreren fra Socialdemokratiet og sågar også ordføreren fra Enhedslisten, at man syntes, det var lidt dårlig stil, at Socialistisk Folkeparti havde fremsat et forslag, der ikke var anvist finansiering til. Vi har jo en række citater fra fru Kirsten Brosbøl under førstebehandlingen, hvor hun sagde, at det syntes man heller ikke var helt i orden, og at det sådan set også var derfor, at man ikke var medforslagsstiller, altså at man støttede det, men at der jo skulle anvises finansiering. Tager fru Kirsten Brosbøl alle sine kommentarer og udtalelser fra førstebehandlingen tilbage? Det kunne da være rart at vide.

Fru Kirsten Brosbøl.

Jeg sagde meget klart under førstebehandlingen, at vi i udvalgsbehandlingen ville gå konstruktivt ind i det her forslag, og at vi havde intentioner om at støtte det, og at vi i betænkningsbidraget ville angive finansiering. Det er det, vi har gjort, og derfor stemmer vi selvfølgelig for det her forslag. For vi er helt enige med SF i, at intentionerne er rigtige, og at vi skal fjerne det loft over befordringsrabatten, hvilket det her forslag lægger op til.

Det, der er paradoksalt, er, at vi i mellemtiden har set, at man i Venstre sådan set er enig i det forslag. Man vil så bare ikke gå konstruktivt ind i udvalgsbehandlingen og anvise en finansiering. Venstre kunne jo have valgt at gå ind i udvalgsbehandlingen og sige: Kunne vi ikke finde en løsning, hvor vi alle sammen kunne blive enige om en finansiering? Det har man ikke valgt. Man har valgt at køre den her meget konfrontative linje, hvor man altså tager de studerende i udkantsområderne som gidsler i et spil her i Folketinget. Og det synes jeg faktisk er dybt usagligt. Og når jeg så kan læse i dagens Urban, at fru Sophie Løhde, Venstres SU-ordfører, mener, at den fastfrysning af SU'en, som regeringen nu lægger op til, svarer til en sixpack eller til en pakke cigaretter, må jeg simpelt hen sige, at man har en meget, meget virkelighedsfjern holdning til, hvordan livet som studerende er her i Danmark.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Rasmus Jarlov.

Under første behandling var både Socialdemokraterne og Enhedslisten jo enige i, at det var ret useriøst, at man fremsatte et forslag uden at have finansieringen på plads. Det havde man ikke på det tidspunkt, og det har man heller ikke i dag. Jeg synes, det er meget mærkeligt, at vi har en stor finanspolitisk krise i Danmark, som vi snakker meget om, hvordan vi skal få rettet op på, og så ser vi hernede i Folketingssalen, at gaveboden fortsætter med en masse løsrevne, populistiske forslag, hvis formål er at fiske stemmer i bestemte områder.

Jeg synes, det er useriøst. Jeg synes, vi skal tage den her diskussion om Udkantsdanmark i sammenhæng i stedet for at køre frem med nogle små populistiske, ufinansierede forslag, som venstrefløjen konstant maler ud hernede i salen.

Fru Kirsten Brosbøl.

Jeg må jo så konstatere, at hr. Rasmus Jarlov fra Det Konservative Folkeparti så også nu beskylder Venstre for stemmefiskeri, hvis det er det, han mener er baggrunden for det her forslag. Det her forslags baggrund er en helt reel bekymring for, at der er studerende i udkantsområder, som i dag betaler op mod hele deres SU eller i hvert fald en meget stor del af deres SU for at komme ind til deres uddannelsesinstitutioner. Formålet er, at flere unge skal have en uddannelse. Det er sådan set i al beskedenhed det, som vi stemmer for her i dag.

Når hr. Rasmus Jarlov siger, at der ikke er finansiering, må jeg bare henvise til det betænkningsbidrag, som S og SF har leveret i fællesskab, hvori der klart står angivet, hvordan det her vil blive finansieret, nemlig igennem vores fælles skatteudspil »Fair Forandring«.

Så er der igen en kort bemærkning fra hr. Rasmus Jarlov til fru Kirsten Brosbøl.

Den helt store forskel på Venstre og venstrefløjen er jo altså, at Venstre og i øvrigt også Konservative har en samlet plan for Danmarks økonomi. Det har man ikke på venstrefløjen. Man har en intention om, at man vil bruge mange flere penge. Det kan vi jo alle sammen godt lide at gøre. Fra konservativ side har vi selvfølgelig også en masse ting, som vi har sympati for, og der er en masse områder, hvor vi også godt kunne tænke os at bruge flere penge, hvis vi vel at mærke havde dem. Det har vi ikke, og vi hylder ikke den her filosofi om, at man bare kan bruge løs og forøge statsbudgettet, sådan som man gør fra venstrefløjens side.

Fru Kirsten Brosbøl.

Det, vi jo slet ikke nu kan få klarhed over, er, om der overhovedet i regeringsblokken er enighed om, om man vil fjerne det her loft over befordringsrabatten eller ej. Nu har der været to konservative ordførere heroppe og stille spørgsmål, hvori man faktisk har kritiseret det her forslag sønder og sammen, men det samme forslag er sådan set stillet af regeringspartneren Venstre.

Så jeg synes da, det kunne være interessant, hvis den konservative ordfører ville gå på som ordfører, så vi kunne få afklaret, hvad De Konservatives holdning egentlig er til det problem, som det her forslag adresserer, nemlig at der er studerende i udkantsområder, som betaler tusindvis af kroner om måneden for at komme frem til deres uddannelsesinstitution.

Så er der en kort bemærkning fra fru Ellen Trane Nørby, og det er stadig til fru Kirsten Brosbøl.

Det her forslag adresserer jo på ingen måde de behov, som unge studerende i udkantsområderne har, for det her forslag underkender fuldstændig, at der er egne af Danmark, hvor den kollektive transport ikke er lige så tætmasket, som den er i hovedstadsområdet, og derfor er det fuldstændig ukorrekt at sige, at vi fra Venstres side ikke ønsker at gøre noget på det her område. Det gør vi, men vi ønsker at gøre det balanceret, så vi også kigger på de områder og de unge mennesker, der bor i dele af Danmark, hvor der ikke er nogen kollektiv transport, og ligestiller det at have behov for at have en privatbil med det at kunne tage et kollektivt transportmiddel. Tag de unge i Guderup, tag de unge i Højer eller i Løgumkloster, Skærbæk eller andre steder i Sønderjylland, de skal måske til Sygeplejeskolen Sønderborg og har praktiksted et andet sted i det sønderjyske, og man vil se, at det simpelt hen ikke kan hænge sammen med de kollektive transportmuligheder. Derfor har vi jo klart sagt, at det, vi gerne vil kigge på, også er at sidestille de unge, der har et transportbehov i forbindelse med deres uddannelse. Det synes vi sådan set er langt mere seriøst, end at man kun kigger på hovedstadsområdet og den kollektive transport.

Fru Kirsten Brosbøl.

Det er jo simpelt hen ikke korrekt at fremstille Socialdemokraterne og SF's politik på den måde. Vi adresserer netop problemerne i udkantsområderne bl.a. med det her forslag og med det udspil til en udkantspolitik, som vi lige er kommet med, hvor vi meget klart siger, at der skal finansiering til at forbedre den kollektive transport i udkantsområderne . Så jeg synes, fru Ellen Trane Nørby burde kigge på, hvordan det egentlig er gået med den kollektive trafik i udkantsområderne i den tid, den her regering har siddet. Der er blevet nedlagt kollektive transportruter i udkantsområderne, man har overhovedet ikke forsøgt at forbedre det, samtidig er priserne steget med 58 pct. under den her regering. Det er jo simpelt hen ikke seriøst at stå her og sige, at man er en ansvarlig regering, der tager de her problemer seriøst. Tværtimod. Og hvis Venstre nu har fundet på en hel masse gode forslag, så synes jeg faktisk, man skulle være gået konstruktivt ind i lovbehandlingen af det her forslag i stedet for at stille sig an som sådan en slags konfrontation her i Folketinget til tredjebehandlingen.

Fru Ellen Trane Nørby.

Som Venstres ordfører, fru Sophie Løhde, klart har gjort opmærksom på, er man jo gået konstruktivt ind i den her debat, men forudsætningen for, at man kan debattere det, er jo, at der er anvist et finansieringsgrundlag for forslaget, og det var der jo ikke under førstebehandlingen, det indrømmede både SF's og S’s ordfører. Når jeg går på talerstolen, er det, fordi jeg bor i et udkantsområde i Danmark, hvor der er studerende på bl.a. Sygeplejeskolen Sønderborg, som ikke via den kollektive transport nogen sinde vil kunne få bopæl, studie- og praktikpladser til at hænge sammen. Og derfor synes jeg, det er temmelig arrogant, at man kun kigger på den kollektive transport og ligesom indikerer, at hvis man bare kigger på den kollektive transport, så løser man alle studerendes transportbehov. Det gør man ikke.

Man er nødt til også at kigge på, at der er nogle steder i Danmark, hvor man har behov for en privatbil, og derfor synes jeg, det er ærgerligt, at SF og S lægger privatbilisten for had og siger, at der ikke også kan være mennesker i det her land, der kan have behov for et transporttilskud for at komme til deres uddannelsessted på steder og i egne af Danmark, hvor kollektiv transport aldrig nogen sinde økonomisk eller miljømæssigt ville være rentabelt.

Fru Kirsten Brosbøl.

Jeg synes bare, det er bemærkelsesværdigt, at Venstre nu sådan 8-9 år efter, at man fik regeringsmagten, kommer med sådan et forslag. Vi har faktisk gentagne gange i Uddannelsesudvalget stillet spørgsmål til ministeren om de her sager om tilskud til kørsel i egen bil, når de er kommet op, og vi har fået det svar, at administrativt kan det ikke lade sig gøre. Ministeren har afvist det, hver eneste gang det spørgsmål har været oppe i Uddannelsesudvalget. Det kan man finde svar på, der ligger i Uddannelsesudvalget. Men det er da glædeligt, at Venstre siger, at man nu gerne vil tage det her problem alvorligt, og så synes jeg ærlig talt, at man skulle være gået konstruktivt ind i udvalgsbehandlingen, men det er jo ikke tilfældet. Man har fra starten og allerede under førstebehandlingen stillet sig an og sagt, at det her er helt uacceptabelt, og at man overhovedet ikke kan være med på det her forslag, og så er man i mellemtiden kommet med sit eget udspil uden at komme på banen med noget forslag til, hvordan vi i fællesskab kunne få lavet et forslag, som vi alle sammen kunne støtte. Og det er rigtig ærgerligt, at vi her i dag altså vil se, at regeringspartierne stemmer imod et forslag om at fjerne loftet over befordringsrabat for studerende i udkantsområderne.

Tak. Så er det hr. Johs. Poulsen som ordfører.

Tak for det.

Når Det Radikale Venstre støtter det her lovforslag, er det, fordi vi ser to rigtig gode grunde til det, og vi synes måske, det er lidt ærgerligt, at vi får den type debat, som specielt Venstre har lagt op til i dag, når man, hvis man havde talt konstruktivt til hinanden undervejs i behandlingen af det her lovforslag, formodentlig kunne have fået noget rigtig godt ud af det.

Men der er to gode grunde til at støtte det her lovforslag, og den ene er, at uanset hvordan man vender og drejer det, vil det alt andet lige betyde, at lidt flere tager en uddannelse, og det er i sig selv et gode.

Der er også et andet meget positivt element i det her forslag, og det er, at det alt andet lige vil betyde, at lidt flere unge vil kunne blive boende der, hvor de måske gerne vil bo, i det her tilfælde i det, som allerede kaldes Udkantsdanmark. Det vil der alt andet lige være lidt flere der vil kunne gøre, og de vil dermed bidrage til deres lokalsamfund det sted med den værdi, det er at have unge med ressourcer, som deltager i foreningslivet, og som deltager i de aktiviteter, der er lokalt rundtomkring.

Det er to væsentlige værdier ved det her forslag, og derfor finder vi det underligt fra Det Radikale Venstres side, at man fra regeringspartierne nærmest forsøger at sabotere en konstruktiv debat om forslaget. Det synes jeg er ærgerligt. For vi ved jo alle sammen godt, at det, man nu forsøger at gøre til en kæmpestor økonomisk diskussion, er en diskussion om ingenting. I sammenhængen har det her beløb simpelt hen ikke en størrelse, der overhovedet kan give udslag på nogen som helst måler, og derfor bør man jo først og fremmest have en holdningsmæssig tilgang til det her forslag og dermed vurdere, om fordelene ved indholdet er så store, at det burde man finde en løsning på.

Jeg synes også, det er ærgerligt, at Venstre ikke, når de i dag tilsyneladende mener, at der skal findes løsninger for unge studerende, som bor uheldigt i forhold til uddannelsesstederne, fra førstebehandlingen og frem igennem udvalgsarbejdet rent faktisk er kommet med forslag, hvad enten det drejer sig om det indholdsmæssige eller det økonomiske. Jeg er helt sikker på, at forslagsstillerne – og jeg kan i hvert fald sige det for vores andres vedkommende – meget gerne havde taget den diskussion og havde fundet konstruktive løsninger.

Jeg synes, man i stedet for at have travlt med at slå hinanden i hovedet burde have fokus på de unge, det drejer sig om, og være med til at finde løsninger for dem, for det er der nemlig brug for. Det her er et godt bud, og derfor stemmer Det Radikale Venstre for forslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Rasmus Jarlov.

Jeg forstod overhovedet ikke bemærkningerne om, at der ikke blev gået konstruktivt ind i debatten om det her forslag. Det gør der jo i allerhøjeste grad, men der har altså været tale om et forslag, som meget usædvanligt ikke har angivet finansieringen for de ting, som man ønsker at lave. Så kan det godt være, at man fra radikal side og fra SF's side og fra socialdemokratisk side synes, at 6,5 mio. kr. er småpenge. Det er det altså ikke for os andre, og det er, som om alvoren slet ikke er gået op for venstrefløjen. Vi har et statsunderskud på 100 mia. kr., og alligevel fortsætter man med at stille udgiftskrævende forslag, og man har ikke nogen finansiering for dem.

Jeg kunne da også godt tænke mig at spørge De Radikale, når nu de mener, at finansieringen faktisk er på plads, og det er angivet, at finansieringen findes i »Fair Forandring«: Betyder det så, at man støtter den plan, eller hvor har De Radikale tænkt sig at de vil finde pengene henne?

Hr. Johs. Poulsen.

Jeg kan sige, at fra Det Radikale Venstres side har vi ikke tænkt os at deltage i ordførerens forsøg på at afspore debatten fuldstændig i forhold til det, der er indholdet.

Hvis man forestillede sig, at man kunne føre det her lovforslag ud i livet, eventuelt med ændringer, som tog højde for yderligere elementer, der kunne være med til at hjælpe studerende i Udkantsdanmark, ville det set med vores øjne alt andet lige være med til at generere en vækst i de områder, som ville være meget, meget positiv. I den sammenhæng er det her beløb meget, meget minimalt, og det ved enhver. Man behøver ikke tage ret mange dagskurser i tv-optræden for ministre for at dække beløbet her.

Tak til hr. Johs. Poulsen. Så er det hr. Per Clausen som ordfører.

Det var mit indtryk ved førstebehandlingen af det her forslag, at der hos de borgerlige partier, særlig hos Venstre, var stor velvilje for de ideer og intentioner, der lå bag, fordi man faktisk gerne ville medvirke til at styrke udkantsområderne og gerne ville medvirke til at sikre, at flere kunne få mulighed for at få en uddannelse. Det fremgik også af debatten, at de borgerlige partier var meget bekymrede for finansieringen, og derfor betragtede vi det fra Enhedslistens side sådan set som en vigtig opgave at sikre, at det spørgsmål blev bragt i orden, inden vi fik lovforslaget til tredje behandling. Derfor har vi brugt en del tid på at diskutere med både SF og Socialdemokraterne, om ikke det kunne være muligt at få det her finansieret inden for den økonomiske ramme, som Socialdemokraterne og SF'erne opererer med i »Fair Forandring«. Vi nåede frem til, at hvis der var nogen uenighed og modsætning mellem Enhedslisten og SF og Socialdemokraterne i forhold til finansiering og anvendelse af penge i »Fair Forandring«, lå de ikke inden for det her område. Det var muligt at finde pengene, og det var muligt også at bruge dem på den måde, det var beskrevet. Vi fik også afklaret de teorier, nogle borgerlige ordførere havde, om, at det her forslag ville være langt dyrere end det, som SF havde skrevet i sine bemærkninger, og det viste sig, at det var forkert.

Så alt var i grunden lagt op til, at de borgerlige partier i dag kunne sige, at de var glade og tilfredse med, at det var lykkedes Enhedslisten, Socialdemokraterne og SF i fællesskab at finde en finansiering til det her forslag, så det kunne vedtages.

Så kunne man selvfølgelig have startet den sædvanlige rituelle debat om »Fair Forandring«, altså om den nu var skruet sammen på en rigtig måde. Men realiteten er, at man her har startet en debat, der bærer præg af, at man måske glemte at læse betænkningsbidraget, inden man skrev talen. Jeg synes bare, man kunne have gjort det, at man havde læst betænkningsbidraget under nogle af de mange indlæg, der var der, så man ikke havde fortsat med at fremture med sine fejltagelser.

Så har debatten i øvrigt afsløret nogle andre interessante ting. Den første er, at det åbenbart er Venstres politik for nuværende, at man ikke vil løse nogen som helst problemer for unge mennesker i de tyndt befolkede områder ved hjælp af kollektiv transport, og derfor kan man vel bare nedlægge den i de områder. Jeg håber, vi kan få det afklaret, når vi skal debattere regeringens redegørelse om den kollektive transport. Jeg vil bare sige, at Landdistrikternes Fællesråd, organisationen Landsbyer i Danmark, hvor Venstremennesker har en meget central placering, har en helt anden opfattelse af den kollektive trafiks placering i de tyndt befolkede dele af landet, og det er en opfattelse, Enhedslisten helt deler.

Det andet, som jeg også syntes var spændende og afslørende, var jo, at hr. Helge Adam Møller mente, at en kvinde, som er enlig mor til to, og som lever af SU, fordi hun også får passet sine børn, i grunden burde være rigtig, rigtig taknemmelig og måske i virkeligheden tilhøre de danskere, som er rigtig godt stillet. Så forstår man jo bedre, at regeringspartierne nu har fremsat et forslag, der betyder, at denne enlige mor skal være med til at finansiere det underskud, der er kommet i den danske statskasse, fordi man har valgt at give 7,5 mia. kr. i skattelettelser i 2010 til de 10 pct. rigeste danskere. Det er den opfattelse, der ligger hos Det Konservative Folkeparti, nemlig at den sande økonomiske overklasse i Danmark består af unge kvindelige studerende, som er enlige mødre, og at det derfor er rimeligt og retfærdigt, at de i stedet for at købe en sixpack, har jeg forstået, skal være med til at finansiere skattelettelserne til de rigeste danskere.

På den måde fik vi afsløret den opfattelse af den kollektive trafiks placering i landdistrikterne, som ligger hos Venstre, og vi fik afsløret Det Konservative Folkepartis opfattelse af sociale og økonomiske sammenhænge og af sociale ligheder og uligheder, og det var jo godt for noget, når nu ikke vi kan få det her fornuftige og gode forslag vedtaget.

Der er ønske om en kort bemærkning. Hr. Rasmus Jarlov.

Det, som var særlig interessant under førstebehandlingen, var, at selv Enhedslisten ved hr. Per Clausen indrømmede, at det var dybt useriøst, at man fremsatte et forslag, som der ikke var finansiering til.

Så vil jeg bare lige sige her, at hr. Per Clausen kom til at lave en fortalelse. Han sagde, at vi har givet nogle ufinansierede skattelettelser. Det ved hr. Per Clausen jo godt ikke er rigtigt. Vi kan ikke bare tolerere, at den slags usandheder bliver sagt fra talerstolen her. Det har hr. Per Clausen selvfølgelig mulighed for at korrigere, eller han kan henvise til nogle økonomer, som kan bekræfte ham i, at skattelettelserne ikke har været finansierede.

Hr. Per Clausen.

Kendsgerningen er, at de skattelettelser, man giver i 2010, er ufinansierede i 2010, 2011 og 2012. Det betyder, at i den 3-års-periode, hvor regeringen siger, at der skal bringes orden i vores økonomi, har man ufinansierede skattelettelser for et tocifret beløb, skattelettelser, som primært går til de rigeste. Det er sandheden. Så er det rigtigt, at i 2020 er skattelettelserne formentlig finansierede. Det er kendsgerningen.

Det andet, jeg kan sige, er, at jeg aldrig kunne drømme om at omtale ret mange politikere fra den her talerstol som useriøse. Derfor har jeg heller ikke brugt den betegnelse om SF i den her sag, men jeg sagde, at det er rigtigt, at vi må finde en løsning på finansieringen. Den løsning har vi fundet, og hvad er problemet så?

Hr. Rasmus Jarlov.

Jeg husker det, som om hr. Per Clausens ord var, at det var en uskik, at man fremsatte et forslag, som ikke var finansieret. Angående de her såkaldt ufinansierede skattelettelser vil jeg sige, at jeg bare stadig væk savner en økonom, som vil bekræfte hr. Per Clausen i, at skattelettelserne er ufinansierede.

Sandheden er, at de skattelettelser, der er givet, den skattereform, man har lavet, samlet set medfører, at der kan bruges 5 mia. kr. ekstra om året til velfærd. Det er økonomiske fakta. Hvis hr. Per Clausen mener noget andet, må han kunne henvise til nogle økonomer, som vil bakke den opfattelse op. Ellers er det en falsk påstand.

Hr. Per Clausen for den sidste korte bemærkning.

Jeg behøver sådan set ikke at tilkalde nogen økonomer for at læse det, der er indholdet i regeringens eget finanslovforslag og i regeringens egne forslag til en skattereform, hvoraf det klart fremgår, at skattereformen er ufinansieret i starten, i hvert fald i 2010, 2011 og 2012, med et tocifret milliardbeløb.

Det, der så sker, er, at man hævder, at der vil være nogle dynamiske effekter, nogle mennesker vil begynde at arbejde mere, og det vil i 2020 betyde, at der vil være lidt flere penge i statskassen, end der ellers ville have været. Men det vil sige, at de 5 mia. ekstra kr., man snakker om, er betydelig mere usikre, end de meget usikre tal, man påstår ligger i Socialdemokraternes og SF's sidste nye udspil.

Kendsgerningen er, at i 2010, 2011 og 2012 har man ufinansierede skattelettelser for et tocifret milliardbeløb. Og det er derfor, at man nu vil tage pengene fra de mennesker, der er på overførselsindkomster.

Tak til hr. Per Clausen.

Der er ikke flere, der har ønsket ordet. Så går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte: 49 (S, SF, RV og EL), imod stemte: 60 (V, DF, KF og LA), hverken for eller imod stemte: 0.

Lovforslaget er forkastet.