Det næste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af lovforslag nr. L 124:

Forslag til lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser. (Ophævelse af maksimumsrabat).

Af Pia Olsen Dyhr (SF) m.fl.

(Fremsættelse 10.02.2010).

Forhandlingen er åbnet.

Undervisningsministeren.

Tak.

SF har fremsat forslag om at ændre lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, så det maksimumbeløb, der i dag kan gives i rabat til befordring med den kollektive trafik, fjernes. Efter loven kan studerende ved videregående uddannelser få 65 pct. rabat på abonnementskort, dvs. personlige periodekort eller månedskort til befordring med bus, tog eller metro i den kollektive trafik. Med satsen for 2009 gives ikke rabat på beløb under 13,60 kr. pr. dag. Rabatten kan også højst udgøre 22,65 kr. pr. dag. Det svarer til 690 kr. om måneden.

Befordringsrabatordningen blev indført ved lov med virkning fra den 1. januar 1997 som led i gennemførelse af forlig om ydelse af rabat ved køb af månedskort til kollektiv trafik for studerende ved videregående uddannelser. Forligspartierne var den daværende regering, som var Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre samt Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.

Ordningen i dag er på væsentlige punkter en videreførelse af den oprindelige ordning fra 1997. Rabatordningen har siden indførelsen i 1997 indeholdt en grænse for den maksimale rabat, en studerende kunne få. I 1997-loven var den øverste rabatgrænse månedlig på 500 kr., som skulle reguleres årligt med satsreguleringsprocenten. Dengang blev der lagt vægt på, at ordningen var så let som muligt at administrere. Ordningen blev derfor ikke begrænset til kun at omfatte strækningen mellem bopælen og uddannelsesstedet, ligesom der ikke var tidsmæssige begrænsninger knyttet til klokkeslet og ugedage. Til gengæld indeholdt loven en maksimal rabat, der nu er 22,65 kr. pr. dag eller altså 690 kr. om måneden. Dette skulle gøre det mindre attraktivt for de studerende at bruge ordningen til længere rejser end mellem bopæl og uddannelsessted.

SF var selv et af forligspartierne bag 1997-aftalen sammen med den daværende regering og Enhedslisten, som lagde stemmer til aftalen i forlængelse af de grundlæggende overvejelser, jeg netop har skitseret.

SF foreslår nu, at loftet over rabatten ophæves, så der gives 65 pct. rabat på hele det beløb, som ligger ud over egenbetalingen på 13,60 kr., idet SF finder loftet urimeligt. Det fremgår af lovforslaget, at forslaget umiddelbart vil være til gavn for 5.000 studerende og koste 6,7 mio. kr., men regeringen forventer, at merudgiften vil blive større end anført, idet flere SU-modtagere vil kunne få gavn af ordningen, hvis den maksimale rabat fjernes.

Som det fremgår af beslutningsforslaget, er forslaget ikke finansieret. Det er også en helt fast tradition fra partiet SF. Ændringen foreslås at træde i kraft fra den 1. april 2010, hvilket jo er sådan lige omkring hjørnet og derfor heller ikke en del af det finanslovforslag, man i sin tid fremlagde. Vi kan altså umiddelbart ikke se, hvor pengene til SF's forslag skal komme fra. Vi har dem i hvert fald ikke, i og med at der er underskud på statens konto i 2010 på angiveligt op mod 100 mia. kr. SF har dem heller ikke, og regeringen kan derfor ikke tilslutte sig forslaget.

Som led i opfølgningen på regeringens arbejdsprogram vil regeringen imidlertid igangsætte en kortlægning af vilkår og satser i de eksisterende statslige befordringsordninger på undervisningsområdet, herunder befordringsordningen for studerende ved videregående uddannelser, og vil i den forbindelse overveje eventuelle ændringer af befordringsordningerne, men disse vil under alle omstændigheder være finansierede.

Tak. Det har medført et ønske om en kort bemærkning. Fru Pia Olsen Dyhr.

Er ministeren bekendt med et svar fra den tidligere undervisningsminister, svar på spørgsmål 282, hvor den tidligere undervisningsminister gør opmærksom på, at udgiften er 6,7 mio. kr. årligt? Mener ministeren ikke, at den tidligere undervisningsminister kunne regne?

Ministeren.

Jo, den tidligere undervisningsminister kunne bestemt ganske fint regne, men det, man har oplyst i det pågældende svar, er jo, hvad man forud antog det ville koste, og at det her kun ville omfatte de 5.000 studerende. Jeg har så tilladt mig – og det synes jeg er klogt i disse tider – at lave en vurdering af, om man kan forestille sig, at der vil komme endnu flere studerende, og ja, det kan man godt. Men der er sådan set ikke nogen uoverensstemmelse mellem den tidligere undervisningsministers og den nuværende undervisningsministers svar, i og med at jeg har præciseret, at vi ikke ved, hvor mange flere der kan få glæde af ordningen, men at vi skønner, at flere kan få glæde af den.

Fru Pia Olsen Dyhr.

Men vi kan altså være enige om, at hvis man ændrer ordningen nu med det antal studerende, der er, og som bor i Udkantsdanmark, dem, der har rigtig svært ved at komme frem til deres uddannelse uden at bruge rigtig mange penge af deres månedlige budget, så taler vi om en udgift på 6,7 mio. kr. Mener regeringen virkelig, at 6,7 mio. kr., når vi tænker på, hvordan det ellers går med Udkantsdanmark generelt, er for mange penge at bruge på de her områder, f.eks. Nordjylland, Vestjylland, Sønderylland eller Lolland-Falster? Er det områder, regeringen bare er ligeglad med?

Ministeren.

Jamen det er simpelt hen så letkøbt. Jeg forstår simpelt hen ikke, hvorfor SF er blevet så menneskefjendske. Hvorfor foreslår man ikke bare, at vi helt fjerner udgiften til befordring til uddannelserne? Jeg synes, man er komplet, hamrende ligeglad med finansieringen og med den gæld, vi overlader til netop de studerende, der skal tjene pengene ind til os senere. Hvis man er fuldstændig ligeglad med det, kunne man lige så godt sige: Vi kan også lave limousineservice eller service i biler, som det er ministre forundt at køre rundt i.

Situationen er jo den, at det er mange bække små; det er hele tiden forslag fra SF, som betyder, at hele økonomien ville flyde, for så vidt regeringen lyttede til SF's i øvrigt velmenende forslag.

Så er det hr. Bjarne Laustsen.

Tak. Jeg tillader mig også at blande mig i debatten, for vi havde en vældig diskussion i forbindelse med strukturreformen – og det drejer sig ikke bare lige om det forslag her, men egentlig om uddannelse generelt – hvor man godt kunne have det synspunkt, at hvis man nu bor i Sæby eller Skagen eller sådan et dejligt område og skal have sine børn hen til en uddannelsesinstitution og de skal bruge de offentlige transportmidler, så kan det vel godt i forhold til dem, der bor tæt ved uddannelsesinstitutionen, opfattes som en slags særskat på at bosætte sig i et yderområde.

Selvfølgelig koster det her nogle penge, men det er også et spørgsmål om en fordelingsordning. Ministeren omtaler de forlig, der blev indgået i 1997, netop om, at man kan bruge sit rabatkort til måske også et fritidsjob, nogle fritidsfornøjelser og deltagelse i idrætsarrangementer, og hvad ved jeg, og det er jo ganske fornuftigt, at det er udbredt til det. Men det, det drejer sig om, er, om ikke man kan betragte det her som en afgift på at bo i et yderområde, når der er den egenbetaling, som der rent faktisk er i dag.

Ministeren.

Nu er det jo et meget godt eksempel at nævne Frederikshavn og Sæby. Jeg kan så sige af egen erfaring, at når man bor i Sæby, er huslejen immer væk noget anderledes, end hvis man bor i hovedstadsområdet. Sådan kan man jo blive ved med at sammenligne, hvad privatudgiften er ved at bo på den ene eller alternativt den anden måde.

Det, jeg gerne vil slå fast, er, at regeringen overhovedet ikke har noget ønske om at være slem ved de unge. Man kunne også sige: Er 6,7 mio. kr. et problem? Jamen det er det jo, for hvordan skal vi kunne stå hernede igen og igen og forklare, hvorfor vi ikke bare vil gøre det gode, hvis ikke vi må have lov til at inddrage den overvejelse, at det danske samfund simpelt hen som følge af en international økonomisk krise er blevet fattigere, og at der bare ikke er råd til mere af det hele, sådan som SF og Socialdemokraterne – derfor tak for spørgsmålet – igen og igen foreslår i Folketingssalen.

Hr. Bjarne Laustsen.

Jeg tror, det er ministeren meget bekendt, at der er noget, der hedder prioritering, og der kan man jo vælge, hvis man har x antal kroner, hvor man vil bruge de penge. Man kan vælge at give skattelettelser til de rigeste, at lette skatten i toppen. Det kan man selvfølgelig gøre, men man kan også vælge at sige, at vi synes, det er vigtigt, der bor folk i Skagen eller i Ringkøbing eller forskellige andre steder i vores land. Og for at vi får folk til at bosætte sig der og de ikke føler det som en straf, vil det måske være fornuftigt at bruge nogle flere penge på det her område. Nogle gange er vi nødt til, hvis vi skal behandle folk lige, at behandle dem forskelligt, for ellers er den ligestilling der ikke.

Jeg siger bare – for jeg hører det, og det tror jeg også ministeren har gjort gennem tiderne – at folk, der bor i yderområderne, føler, at det er meget, meget dyrt at have to teenagebørn, der skal gå i skole og uddanne sig, som vi gerne vil have de gør. Som ministeren også siger, er det vigtigt med 95-procents-målsætningen, og at 50 pct. af dem skal have en videregående uddannelse. Hvis vi skal opfylde alle de der forskellige ting, tror jeg, vi er nødt til at kigge på en anden prioritering for at få et land i balance.

Ministeren.

Jo, jo, og jeg agter også at kigge ordningerne igennem, men når der kommer forslag om, at nu gør vi det igen bedre og billigere for alle, til trods for at skatteborgerne jo ikke har pengene til at betale det med, er jeg nødt til at reagere og sige: Jeg vil gerne kigge ordningerne igennem. Det kan være, vi skal lave en anden struktur og sådan noget, men det bliver ikke ufinansieret. Det gør det jo aldrig, når det er regeringen.

Det gælder også for skattelettelserne, som på ingen måde er ufinansierede, men tværtimod er med til at skabe en langsigtet holdbarhed i dansk økonomi over årene, efterhånden som de bliver finansieret. Vi valgte for 2010, og det gjorde vi på en lang stribe områder, at sætte gang i økonomien. Det gælder bl.a. skattelettelserne, hvor vi får en massiv effekt nu, ved at man kan gå ud og handle i detailhandelen, så vi kan få skabt nogle arbejdspladser og nogle praktikpladser, samtidig med at vi har øget de offentlige udgifter massivt i 2010.

Der var tidligere en diskussion om nedslidning i folkeskolen, og der vil jeg sige: Det niveau, der er lagt op til at renovere folkeskoler for f.eks. i 2010, er det højeste niveau nogen sinde.

Så er det fru Kirsten Brosbøl.

Tak til ministeren for gennemgangen af regeringens økonomiske politik, som jo viser sig at have været totalt fejlslagen, når det kommer til at kunne sikre den langsigtede holdbarhed af dansk økonomi. Det må vi i hvert fald konstatere. Og der, hvor regeringens politik også er slået fejl, er jo i forhold til at nå de uddannelsesmålsætninger, som man har sat sig, og der har jeg noteret mig, at ministeren, i hvert fald da hun tiltrådte, sagde, at hun ville være meget optaget af at nå de her forskellige uddannelsesmålsætninger.

Derfor vil jeg spørge ministeren: Kunne det ikke være sådan, at hvis man nu gav et lidt større incitament for folk, der bor i udkantsområder, til at rejse lidt efter at tage en uddannelse, så ville man komme et skridt nærmere til at nå den 50-procents-målsætning, som regeringen har sat sig? Der er jo nogle beregninger, der viser, at hvis man nåede de uddannelsesmålsætninger, man har sat sig, ville man have en forbedret økonomi årligt på 8,5 mia. kr., så kunne man ikke se det lidt i det perspektiv, for der er 6 mio. kr. vel ikke så meget?

Ministeren.

Nej, det er det ikke, men jeg lader simpelt hen ikke chancen gå fra mig til at nævne igen og igen, at det jo er gode intentioner, oppositionen har, det er gode, søde forslag, de er ordentlige – og vi vil også gerne befolkningen det bedste – men de skal finansieres, og pengene skal findes, og det betyder altså også, at vi nødt til at holde igen med de offentlige udgifter.

Hvad angår langtidsholdbarheden i dansk økonomi, var den jo ganske glimrende, indtil der var en international økonomisk krise, som skyllede ind over landet. Situationen var den, at i de gode år høvlede vi 300 mia. kr. af den gæld, vi overtog fra den tidligere regering. Vi skal jo ikke diskutere økonomisk politik nu, men jeg bliver bare hele tiden inspireret til det.

Jeg kan sige, at vi har arbejdet konstruktivt og målrettet bl.a. med Socialdemokraterne i en lang række forlig på at skabe både en folkeskole og ungdomsuddannelser, som giver en bedre opnåelse af 50-procents- og 95-procents-målsætningen. Situationen er bare den, at uagtet vi har brugt milliarder af kroner sammen på det område, er løsningen ikke bare lige om hjørnet, og det ved Socialdemokraterne også godt selv.

Fru Kirsten Brosbøl.

Men det kunne da være interessant at høre nogle bud fra ministeren på, hvordan man vil gøre det. Altså, her er et konkret bud på, hvordan den skævvridning af Danmark i forhold til uddannelsesniveau, som vi er vidne til i øjeblikket, kunne rettes bare en lillebitte smule op, ved at man sikrede, at folk, der tager videregående uddannelser, kan få en ordentlig rabat på befordring. Det er da et lillebitte forslag, som kunne bidrage til den målsætning, som ministeren fastholder at hun vil gøre noget for at opnå.

Apropos økonomisk politik vil jeg sige, at regeringen jo ofte arbejder med det, der hedder dynamiske effekter. (Undervisningsministeren (Tina Nedergaard): Nej). Jo, det hører vi sådan lidt. Jeg ved godt, man ikke har regnet det med ind i den seneste skattereform, men man har måske talt meget om, at der vil komme de her dynamiske effekter, og at folk vil arbejde mere. Kunne man så ikke forestille sig, at der ville være noget, man kunne kalde en dynamisk effekt her, ved at flere ville tage en uddannelse, hvis man sikrede, at de kunne få den her befordringsrabat, så man kunne nå uddannelsesmålsætningerne, hvilket altså ville give en økonomisk forbedring på 8,5 mia. kr. årligt?

Ministeren.

Det er virkelig rigtig klassisk socialdemokratisk politik, at hvis vi bruger nogle flere penge, bliver vi rigere. Det er jo konklusionen på den måde, spørgsmålet bliver stillet på. Hvis vi nu bare i det hele taget bruger nogle flere penge på alle områder, ender vi simpelt hen med at bliver rigere. Men det er simpelt hen ikke vores opfattelse i Venstre. Vi har det sådan, at det er helt afgørende, at vi også får tjent nogle penge ind i vores samfund, som kan være med til at betale regningerne, og med al den godhed, man nu vil udøse over de studerende generelt fra SF's og Socialdemokraternes side, kan man sige: Hvem skal så betale det tilbage? Ja, det skal de studerende, når de engang har afsluttet deres uddannelse, men så er der ikke nogen arbejdspladser tilbage til det, for i mellemtiden har alle dem, der skulle betale skat, mistet deres job.

Jeg ved godt, det er en stor diskussion at tage om få millioner kroner, men det er efterhånden også situationen, hver gang der kommer forslag fra de to partier, at de er udgiftskrævende.

Jeg arbejder videre med opgaven, for jeg er egentlig interesseret i at se, om ordningen er struktureret korrekt, men hvis der skulle komme et forslag på området, vil det være finansieret.

Så er det hr. Rasmus Jarlov. Hr. Rasmus Jarlov frafalder? O.k. Vi siger tak til undervisningsministeren, og så er det ordføreren fra Venstre, fru Sophie Løhde.

Det er helt urimeligt at forlange, at et parti skal finansiere alle sine forslag. Sådan forklarede finansordføreren fra Socialistisk Folkeparti, hr. Ole Sohn, da han i Politiken blev bedt om at redegøre for, hvorfor partiet ikke havde afsat penge til miljøet i et af deres finanslovudspil.

Med behandlingen af dagens forslag fra folkesocialisterne må man så sandelig konstatere, at synspunktet endnu en gang fra folkesocialisterne er fuldt dækkende som en forklaring af, hvad partiets såkaldte økonomiske ansvarlighed går ud på i praksis. Denne gang er det ikke folkesocialisternes kemikaliepolitik og vandmiljøplaner, som der ikke er afsat en eneste krone til, eller for den sags skyld et af de mange andre ufinansierede forslag, som partiet fremsætter her i Folketingssalen. Nej, denne gang er det de pendlende studerende, som på landets videregående uddannelser må skyde en hvid pil efter folkesocialisternes flotte løfter.

Socialistisk Folkeparti foreslår, at man fjerner det maksimumsbeløb, der i dag kan ydes i rabat til studerende ved de videregående uddannelser til transport med kollektiv trafik. Ja tak, det lyder jo alt sammen meget dejligt, og man skynder sig derfor at læse videre i bemærkningerne. Forslaget vurderes at koste 6,7 mio. kr. om året, men ifølge Undervisningsministeriet må det antages, at merudgiften forventes at blive større end anført. Det fremgår i øvrigt også af det svar, som ordføreren selv var så venlig at referere til tidligere i dag. O.k., forslaget koster altså mere end de 6,7 mio. kr., ikke bare en gang, men hvert eneste år ud i fremtiden, og herefter er det så, at man sådan begynder at lede efter finansieringen i folkesocialisternes forslag. Her må man desværre ikke bare lede ganske længe, man må også lede forgæves.

Finansiering er strengt taget det eneste, man ikke har orket at tage højde for. Det må da siges at være et godt eksempel på folkesocialisternes privilegium om at kunne love guld og grønne skove uden at kunne betale for det. I hvert fald skal man tilsyneladende være folkesocialist for at kunne se logikken i, at det er meget urimeligt, at der i dag er et maksimum på den rabat, der ydes, og at et parti skal anvise finansiering for sine forslag. I den virkelige verden hænger det ganske enkelt ikke sammen.

Måske netop derfor er det nærmeste, man kommer noget, der bare sådan antydningsvis lugter af SF's holdning til finansiering af forslaget, at det fremgår af bemærkningerne, og jeg citerer: Udgiften må dog i alle tilfælde antages at være begrænset.

Nu kan jeg i dag selvfølgelig kun tale på vegne af Venstre, men hos os er det i hvert fald sådan, at udgifter i millionklassen ikke ligefrem udgør det, som vi normalt betegner som en begrænset udgift. Men sådan er vore verdener jo så forskellige, og det siger måske mest af alt noget om folkesocialisternes forhold til penge. For når man som SF interesserer sig for alt undtagen finansieringen, interesserer man sig reelt ikke for noget.

I modsætning hertil koncentrerer vi os i Venstre om alternativer, der også er økonomisk bæredygtige, og derfor vil regeringen, som ministeren også redegjorde for i sin tale, som opfølgning på sit arbejdsprogram igangsætte en kortlægning af overvejelser, af vilkår og satser i de eksisterende statslige befordringsordninger på undervisningsområdet og dermed også i forhold til befordringsordningen for de studerende på de videregående uddannelser.

Jeg skal på den baggrund meddele, at vi i Venstre ikke kan støtte det fremsatte forslag.

Tak. Der er en kort bemærkning, men først skal jeg lige gøre ordføreren opmærksom på, at der ikke er noget parti, der hedder folkesocialisterne; det hedder SF eller Socialistisk Folkeparti, og det er den tiltaleform, vi bruger over for partiet.

Fru Pia Olsen Dyhr.

Jeg får et lille smil på læben. Venstres trafikordfører, hr. Kristian Pihl Lorentzen, udtalte for 2 måneder siden, at Venstre gerne ville bruge 1 mia. kr. på en forbedring af vejene i Vest- og Midtjylland, at de gerne vil bruge 6,5 mia. kr. på en ny motorvej i Midtjylland. Det giver tilsammen 7,5 mia. kr., som ikke var finansieret, som der ikke et eneste sted var fundet penge til på Venstres finanslov. Venstre har travlt med at bruge penge, men det er selvfølgelig i milliardklassen, så når SF kommer med et forslag i millionklassen, er det selvfølgelig store tal for Venstres ordfører at forholde sig til.

Skylder Venstre egentlig ikke et svar på, hvor man finder de 7,5 mia. kr., som man fluks slynger ud, når man ikke engang vil give 6,7 mio. kr. til udkantsdanskere, som har brug for en videregående uddannelse, og som efterfølgende tjener pengene tilbage til statens kasse?

Ordføreren.

Sidstnævnte findes der ingen dokumentation for nogen steder. Nu behandler vi i dag et forslag til lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser fremsat af Socialistisk Folkeparti, men hvis vi endelig skal tage debatten om finansiering og andet, er det ikke sådan, at Venstre fremsætter sit finanslovforslag – den servicemeddelelse vil jeg da gerne give her i Folketingssalen – det plejer at være regeringen, der gør det på vegne af Venstre og Det Konservative Folkeparti.

Hvis vi skal tale om det der med udgifter, store beløb og andet, kan jeg da også komme med et andet eksempel. Det er ikke lang tid siden, at miljøordføreren fra Socialistisk Folkeparti meldte ud, at vi skulle bruge det samme på regnskoven, som man gjorde i Norge, og at vi derfor skulle afsætte 15 mia. kr. Altså, 15 mia. kr. er trods alt også en sum penge, og jeg fastholder, at 6,7 mio. kr. – hvilket i øvrigt slet ikke er dækkende for, hvad det her kommer til at koste, og det fremgår også af det svar, som ordføreren for Socialistisk Folkeparti var så venlig at referere til – altså er mange penge med hensyn til at sige: Skal vi ikke bare gøre det? Man er nødt til at vise, hvor pengene skal komme fra. Vi står med behandlingen af et forslag i Folketingssalen. Hvis det ikke er her, man seriøst behandler og forholder sig til, hvordan pengene i landets rige skal bruges, ved jeg ikke hvor.

Fru Pia Olsen Dyhr.

I SF tager vi det der med finansiering ganske alvorligt. Jeg synes, ordføreren skylder en forklaring, for det er altså trafik, vi taler om her. Det handler om at få flere mennesker til at bruge den kollektive transport, gøre det nemmere for dem på de videregående uddannelser at bruge den kollektive transport. Venstre vil gerne bruge 7,5 mia. kr. på nye veje, og vi vil gerne bruge 6,7 mio. kr. på at gøre det muligt for folk, der bor i Udkantsdanmark, at tage en videregående uddannelse. Vi ved, at vi i den finansielle krise har brug for, at folk videreuddanner sig, hvis vi skal klare os i en international konkurrence. Vi ved, at folk, der bor på Lolland, på Falster, i Sønderjylland, i Vestjylland og i Nordjylland, har svært ved at komme til deres uddannelsessteder. Det tager vi i SF ganske alvorligt.

Jeg har lagt mærke til, at Venstre tager veje rundtomkring i Danmark alvorligt. Er det ikke på tide, at man lever op til sit ansvar og ikke bare skyder det fra sig og siger: Nå, men det skal regeringen nok på et eller andet tidspunkt finde penge til? Skal Venstre ikke også indimellem vise en eller anden form for økonomisk ansvarlighed og derfor komme med et svar på, hvor man vil få pengene fra?

Ordføreren.

Jeg må formode, at al den der udenomssnak er, fordi man selv har ekstremt dårlig samvittighed over, at vi står i Folketingssalen, Danmarks parlament, og behandler et lovforslag fremsat af Socialistisk Folkeparti, hvor der ikke er afsat en krone til dækning af det. Man kan ikke finde et eneste eksempel på, at regeringen fremsætter lovforslag, hvor der ikke er anvist finansiering – ikke ét eksempel.

I forhold til befordring af eksempelvis studerende i yderområderne er det sådan i Venstre, i modsætning til i Socialistisk Folkeparti, at vi faktisk også koncentrerer kræfterne om de yderområder, hvor kollektiv transport måske overhovedet ikke er et alternativ. Men jeg er godt klar over, at det er så langt ude på landet og væk fra København, at Socialistisk Folkeparti endnu ikke er kommet derud.

Så er det hr. Per Clausen.

Nu kommer jeg jo næsten fra landet. Jeg vil godt spørge fru Sophie Løhde, om hun ikke er enig med mig i, at hvis det handler om at løse de problemer med, at uddannelsessøgende skal kunne komme til deres uddannelsessted, vil det ganske ofte være meningsløst at henvise til, at de skal køre på nogle motorveje, enten fordi de ikke har kørekort endnu, eller fordi de ikke har råd til at få en bil. Derfor er det vigtigt at sikre, at der er kollektiv transport.

Så vil jeg bare spørge fru Sophie Løhde, om hun ikke er enig med mig i, at i den proces, der skal være i de kommende år, hvor vi ved, at Venstre vil bruge milliarder af kroner til veje, må det også være muligt at finde de, skal vi bare være venlige og sige 10 mio. kr., det her kommer til at koste. Hvis bare fru Sophie Løhde var indstillet på det, behøvede vi jo ikke at skændes så meget om, hvorvidt det blev indført i år eller næste år, for så kunne det være et spørgsmål om, at det kom ind i de planer, vi alligevel skal til at lave.

Ordføreren.

Mig bekendt er Socialistisk Folkeparti en del af den seneste trafikaftale, og jeg hørte ikke ordføreren for Socialistisk Folkeparti foreslå, at man skulle bryde den trafikaftale, fordi der lige pludselig var en ting, som man havde glemt, og som man godt kunne tænke sig at finde en finansiering til.

Men grundlæggende er jeg slet ikke overrasket over, at Socialistisk Folkeparti har en alliancepartner i Enhedslisten med hensyn til, at det er o.k. at fremsætte lovforslag her i Folketinget uden at anvise en finansiering, og det tager jeg til efterretning.

Hr. Per Clausen.

Ja, og Venstre har en trafikordfører, der ikke kan komme til en del af landet uden at love dem en motorvej. Det tager jeg sådan set også til efterretning.

Pointen er bare, at jeg forsøgte at stille fru Sophie Løhde et spørgsmål, der vedrører forslaget, nemlig om fru Sophie Løhde ikke er enig i, at det her forslag faktisk peger på et centralt problem for de mennesker, der bor i de tyndt befolkede dele af Danmark, og som gerne vil have en uddannelse, og at det at forbedre en eksisterende ordning er et bedre tilbud til dem end en motorvej, fordi de hverken har bil eller kørekort. Der er stadig væk mange mennesker på landet, børn, unge, kvinder, ældre, som ikke har en bil at råde over.

Ordføreren.

Nu omhandler det her de studerende ved videregående uddannelser. Sidst jeg tjekkede, var – skal vi sige – 99 pct. af de studerende på de videregående uddannelser fyldt 18 år og havde dermed også haft mulighed for at få kørekort, hvis det var det, de havde prioriteret.

Men jeg skal da blankt erkende, at der da er nogle områder i Danmark – det kan så også godt være, at det er gået forbi Enhedslisten – hvor der ganske enkelt ikke er ordentlige transportforbindelser, fordi man skal på kryds og tværs, og hvor man må bruge halvdelen af eftermiddagen for overhovedet at komme til sit studium, hvis man skulle bruge den kollektive transport. Derfor er de for overhovedet at komme frem til uddannelsesstederne tvunget til at investere i en bil, hvis de ikke er så privilegerede at have nogle forældre, der er villige til at investere i en bil. Det er en gruppe, jeg i den grad også er interesseret i at tilgodese.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Kirsten Brosbøl, Socialdemokratiet.

Lovforslaget her fra SF om at afskaffe maksimumgrænsen for befordringsrabat for studerende på de videregående uddannelser rører ved en meget central problemstilling, hvilket vi også lidt har været inde på i debatten, nemlig den stigende uddannelseskløft mellem by og land i Danmark.

Vi ved, at uddannelsesniveauet i Danmark er ved at blive voldsomt skævvredet. Groft sagt bor de veluddannede i byerne, mens befolkningen i udkantsområderne har et lavere uddannelsesniveau. Groft sagt kan man vel sige, at det er de unge, ambitiøse kvinder, der flytter ind til byerne for at uddanne sig, mens vi altså er ved at tabe en gruppe af mænd på gulvet, som sidder i udkantsområderne og ikke kan få nogen uddannelse.

Det er ikke en hensigtsmæssig udvikling, hvis vi skal undgå marginaliseringen af udkantsområderne, og adgangen til uddannelserne er altså afgørende for, om vi kan vende den her skævvridning af Danmark. Derfor skal vi fremme mulighederne for, at folk i udkantsområderne kan tage en uddannelse.

Den her problemstilling om befordringsrabat har været rejst flere gange tidligere i Uddannelsesudvalget, og vi har fået indtil flere henvendelser, som også er blevet besvaret af den tidligere undervisningsminister. I de besvarelser, vi har fået, har ministeren bl.a. sagt, at forskellen mellem reglerne på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser bl.a. skyldes, at de studerende på ungdomsuddannelserne typisk er hjemmeboende, mens studerende på videregående uddannelser sådan efter vurderingen er mere mobile.

Det er jo lidt af en påstand, i hvert fald hvis man ser på nogle af de henvendelser, vi har fået. I 2007 fik vi en henvendelse fra en 31-årig kvinde, som var bosiddende på Fyn, men altså af familiemæssige årsager ikke så sig i stand til at flytte til København, hvor hun var blevet optaget på universitetet. Hun ville derfor pendle, men skulle så bruge 2.700 kr. om måneden på transport. Det må vi jo sige er et vældig stort indhug i SU’en, at man skal lægge så mange penge for at kunne pendle frem og tilbage til en uddannelse, hvis man altså f.eks. af familiemæssige årsager ikke er i stand til at flytte.

Man kan så også sige, at priserne på offentlig transport jo også er steget ganske voldsomt, så der er altså også noget der, der gør, at man får et større indhug i SU’en, hvis man vælger alligevel at pendle.

Så det er altså ikke alle studerende på videregående uddannelser, der er lige mobile. Og loftet over befordringsrabatten giver altså den her skævvridning i forhold til at kunne få flere i udkantsområderne til at tage en uddannelse.

Så er der blevet spurgt meget ind til finansieringen, og man må sige, at vi selvfølgelig også er interesseret i at høre SF's bud på den. Men vores vurdering er faktisk, som jeg også spurgte undervisningsministeren om for lidt siden, at hvis vi får flere til at tage en uddannelse på den her måde, vil vi komme et skridt nærmere på at opnå den uddannelsesmålsætning, som regeringen selv har sat, og på den måde, med de målsætninger og mål, vil man altså sikre, at vi så får den dér økonomiske forbedring på de 8,5 mia. kr.

Jeg synes sådan set, at regeringen selv burde have en interesse i også at se på det her som en investering. Vi er som sagt også interesseret i at høre SF's finansieringsforslag, men jeg skal sige, at vi i udgangspunktet er meget positive over for det her forslag og ser frem til udvalgsbehandlingen, hvor vi måske kan komme lidt nærmere ind på den sag.

Tak. Der er en række korte spørgsmål eller bemærkninger. Først er det fru Sophie Løhde.

[Uden mikrofon] … at ordføreren for Socialdemokraterne fik sådan lidt uld i munden til sidst, da vi kom til den del, der vedrørte finansieringen. Det er ikke sådan helt klart, om man bakkede det op, eller om man måske bakkede det op, men jeg tog det alligevel som et udtryk for, at man støttede forslaget her. Hvorfra forestiller ordføreren sig så at pengene skal komme – kan vi få et konkret bud?

Ordføreren.

Det synes jeg at Venstre skal spørge SF om. Det er jo SF's beslutningsforslag. Jeg tilkendegiver, at vi er positive over for at få ændret de her regler. Vi synes, det er nogle urimelige regler, og derfor synes vi, at vi på baggrund af det her skal sætte os ned og kigge på, om vi kan finde de her penge. Jeg synes ærlig talt, at det er lidt grotesk, at hele den her debat nu kommer til at handle om 6,7 mio. kr., når det er sådan, at vi altså står her med en skævvridningsproblematik i forhold til Udkantsdanmark, som man med de bemærkninger, vi har fået fra ministeren og Venstre, overhovedet ikke har forholdt sig til indtil videre. Så jeg synes, vi skulle prøve at fokusere på problemet og sige: Er det et problem, vi ønsker at løse – ja eller nej? Og så må vi jo finde ud af, hvordan vi skaffer finansieringen. Det synes vi i hvert fald at vi skylder de her mange studerende som sidder i udkantsområderne og gerne vil tage en uddannelse.

Fru Sophie Løhde.

[Uden mikrofon] … korrekt, at vi ikke forholdt os til den her gruppe. Jeg redegjorde for, hvad regeringen nu har tilrettelagt i sit arbejdsprogram. Jeg redegjorde også for, at vi jo sådan set også har et synspunkt med hensyn til at imødekomme dem, der kommer endnu længere udefra, fra de områder, hvor der ikke nødvendigvis er kollektiv trafik som en mulighed for at kunne komme på tværs af landet. Men nu forstår jeg det altså sådan, at når man stemmer for hinandens forslag i oppositionen, kan man fralægge sig ethvert ansvar for, hvor pengene skal komme fra, for så er det ordføreren for Socialistisk Folkeparti, som skal vise det. Det vil sige, at hvis vi i Venstre nu stemmer for forslaget fra Socialistisk Folkeparti, kan vi også fralægge os ethvert ansvar for finansieringen og sige: Det er Socialistisk Folkepartis opgave. Jeg synes, det er sådan en lille smule … Hvis man er for det her forslag, må man vel også komme med et bud på, hvor pengene skal komme fra. Og hvis man bare har den der generelle tilgang til det, at det jo er småbeløb, er det så seriøst fra nogen, der sådan bryster sig af gerne at ville være et økonomisk ansvarligt parti ovre på den ene side? Man har lidt svært ved at leve op til det.

Ordføreren.

Jeg synes, det er meget seriøst, at vi er villige til at se på det her efter vores opfattelse meget, meget store problem med, at der sidder unge i Udkantsdanmark og ikke kan få en uddannelse, fordi de ikke kan få støtte til at få befordringsrabat. Så vi tager det her meget seriøst. Men jeg synes også, det er sådan, at når et parti fremlægger et forslag, må det være op til det parti at redegøre for, hvordan man vil finansiere det.

Jeg tilkendegiver, at vi er positive over for det her forslag, og vi synes, at vi skal sætte os ned og sammen kigge på, hvordan vi kan finde de her penge. F.eks. har vi jo i vores fælles skatteudspil med SF et forslag om, at man kan bruge 1,5 mia. kr. til at sænke priserne på offentlig transport. Det var måske noget af det, vi kunne kigge på. Så vi har sådan set et forslag til det, men vi synes, man skal spørge SF, som har fremsat det her forslag, om lige præcis det.

Så er det hr. Michael Aastrup Jensen.

Jeg må indrømme, jeg synes, det er lidt beskæmmende at høre Socialdemokratiets ordfører med uld i munden sådan a la Poul Nyrup Rasmussen prøve at bortforklare, hvor pengene skal komme fra. Vi har hørt, det er et tocifret millionbeløb, det her drejer sig om, og vi har endnu ikke fået et eneste konkret svar på, hvor de skal komme fra.

Jeg vil stille fru Kirsten Brosbøl et spørgsmål: Er det ikke populisme af værste skuffe at prøve at sige, at man gerne vil det ene, det andet, det tredje og det fjerde, og at man kan redde hele verden, men når det så kommer til betaling af det, har man intet svar overhovedet? Er det ikke populisme, er man gået i valgkamp, og vil man ikke være et seriøst parti mere?

Og det har ordføreren nu mulighed for at svare på.

Jeg vil sige til hr. Michael Aastrup Jensen, at jeg faktisk synes, det er lidt beskæmmende. Det, der er beskæmmende i den her debat, er, at Venstre ikke vil forholde sig til et helt konkret problem. Det svar, vi har fået fra ministeren, er jo, at det vil koste 6,7 mio. kr. at gennemføre det her forslag. Det er jo peanuts i forhold til det samlede budget og også i forhold til den gevinst, vi ville få, hvis vi kunne opnå regeringens egne uddannelsesmålsætninger.

Det, jeg synes er beskæmmende, er, at regeringen har nogle uddannelsesmålsætninger, men at man overhovedet ikke er villig til at se på et konkret forslag til, hvordan vi kan øge uddannelsesniveauet i vores udkantsområder. Det synes jeg er beskæmmende.

Hr. Michael Aastrup Jensen.

I de år, jeg har været aktiv i politik, synes jeg det er blevet mere og mere sørgeligt, hver eneste gang jeg har hørt Socialdemokraterne sige, at det er peanuts, når vi taler om tocifrede millionbeløb uden finansiering, og at man bare kan finde dem på et eller andet pengetræ, eller hvad det åbenbart er, man har en eller anden naiv tro om at man kan gøre. Men jeg fik intet svar, og det ændrer jo ikke ved, at man åbenbart nu fuldstændig er gået over i populismeoverdrivet. Man går simpelt hen ud og lover og lover uden overhovedet at finde nogen som helst form for finansiering. Ikke en eneste krone af det her tocifrede millionbeløb har fru Kirsten Brosbøl anvist nogen bestemt finansiering af.

Så igen vil jeg spørge fru Kirsten Brosbøl: Har man ikke total dårlig smag i munden over, at man forsøger at vinde nogle få studerendes stemmer ved simpelt hen at gå ud og love dem guld og grønne skove uden overhovedet at give noget svar? Lad os få bare én krone dækket af den her overbudspolitik, så tror jeg, vi kan være lidt mere beroliget i hele Danmark.

Ordføreren.

Jeg kom jo sådan set med et meget konkret svar til fru Sophie Løhde. Vi har i »Fair Forandring« et bud på, hvordan vi kan sænke taksterne på den offentlige transport, og der kunne vi måske finde nogle af de her penge. Vi er villige til at løse det her problem, og det synes jeg regeringen skulle tage at være lidt optaget af. Det, jeg synes er helt rystende, er, at regeringen har sat sig nogle uddannelsesmål, og man er så overhovedet ikke villig til at se på et konkret forslag til at løfte dem. Det er altså regeringen, der ikke har opnået de her mål, som man har sat sig, selv om man har dannet regering i snart 9 år. Tværtimod er det gået den forkerte vej. Nu er der et forslag til, hvordan man kan gøre noget. Jeg synes ikke, det er populisme, jeg synes, det er realisme, i forhold til hvad der er behov for for at løse de her problemer for Udkantsdanmark.

Så er det hr. Rasmus Jarlov.

Det er forkert, når den socialdemokratiske ordfører siger, at regeringen fuldstændig afviser at gøre noget ved den her problematik, for ministeren har jo redegjort for, at ministeren er villig til at kigge på den her ordning. Men dér, hvor vandene skiller, er jo finansieringen. Det er velkendt, at Socialdemokraterne gerne vil fjerne underskuddet på statsbudgettet ved at bruge endnu flere penge, og det er også velkendt, at det ikke er en filosofi, som vi tilslutter os i den borgerlige lejr.

Den socialdemokratiske ordfører siger, at man måske et eller andet sted kunne finde nogle penge. Var det så ikke rimeligt, om man skrev det ind i forslaget, så man havde en finansiering krone for krone, før man begyndte at udtrykke sympati for det? For ellers kan man jo bruge de her penge, som man måske kan finde et andet sted, flere gange. Vi har ikke været til stede og hørt, hvor mange gange man vil benytte det beløb, som ordføreren nævnte før, til forskellige andre forslag. Er det ikke god praksis at skrive det ind her, så vi har finansieringen bundet fast til det enkelte forslag?

Ordføreren.

Nu har jeg jo af gode grunde ikke skrevet forslaget, så det har jeg ikke haft mulighed for. Så jeg synes sådan set, ordføreren skal spørge SF, hvorfor man ikke har skrevet det ind i forslaget. Jeg siger bare, at vi er positive over for det her forslag; Socialdemokraterne synes, det er vigtigt, at vi får løst det her problem, og hvis vi er enige så langt – for jeg hører nu, at man siger, at man måske alligevel godt vil gøre noget ved det i regeringspartierne – synes jeg da, at vi i udvalgsbehandlingen skulle prøve at kigge lidt på, hvad det så er for nogle løsninger, vi kan finde frem til i fællesskab for at løse det her problem.

Hr. Rasmus Jarlov.

Jeg vil gerne spørge den socialdemokratiske ordfører, om ordføreren mener, det er god praksis fra Socialistisk Folkepartis side, at man laver et forslag, som ikke er finansieret, og om ordføreren ikke mener, at man burde have lavet det forarbejde, inden vi behandlede forslaget i Folketingssalen.

Ordføreren.

Det kunne da have været hensigtsmæssigt, for så havde vi undgået at få den debat her i dag, og så kunne vi måske have diskuteret det, der er substansen i forslaget, nemlig at vi er ved at få en skævvridning af Danmark med et Udkantsdanmark, hvor uddannelsesniveauet bliver lavere og lavere, mens de veluddannede flytter ind til byerne. Det er det, jeg synes er problematikken, og det er det, jeg synes vi skulle have diskuteret her i dag, og ikke den her snak, som de borgerlige er meget optaget af i stedet for at forholde sig til det reelle problem.

Hr. Karsten Lauritzen.

Jeg vil blot sige, at i det virkelige Udkantsdanmark – der, hvor jeg er født og opvokset – er der ikke mange offentlige transportmidler, så det her forslag vil ikke hjælpe ret mange, er jeg ked af at sige. De forestillinger skal man ikke gøre sig i Socialdemokratiet eller SF.

Men jeg hæfter mig ved, at fru Kirsten Brosbøl siger, at debatten er beskæmmende, og jeg vil godt lige grave lidt i det, for synes Socialdemokratiets ordfører på det område virkelig, det er beskæmmende, at vi har en debat om økonomisk ansvarlighed, og er økonomisk ansvarlighed ikke – man kan blot svare ja eller nej – at når man lægger et forslag frem, der koster penge, anviser man samtidig en finansieringskilde? Ja eller nej?

Ordføreren.

Jeg sagde ikke, at debatten er beskæmmende, jeg sagde, at det, der er beskæmmende, er, hvis man ikke vil forholde sig til det reelle problem og det, som det her lovforslag beskæftiger sig med, nemlig at vi har en meget urimelig rabatordning i dag på de videregående uddannelser, mens man på ungdomsuddannelserne har en, hvor der ikke er noget loft. Det er sådan set det, vi diskuterer her i dag, altså om man er villig til at ændre på det eller ej.

Så vil jeg gerne sige til det her med, at der er nogle steder, hvor der så ikke er offentlig transport, at der jo faktisk også flere gange er blevet rejst spørgsmål herinde om fradrag, hvis man vil køre selv til uddannelsesstedet, og der har den tidligere undervisningsminister gang på gang afvist, at man kunne gøre noget ved det, for uddannelse var jo ikke det samme som arbejde, og det var kun, hvis man havde arbejde, at man kunne få det. Hvis vi kan gå ind og kigge på det, synes jeg da bestemt, vi skal gøre det, men jeg synes, man skylder den her problematik at forholde sig til det konkrete forslag, der ligger her i dag, og ikke bare sige, at man vil have en arbejdsgruppe, og at man vil kigge på noget med fradrag, hvis folk vil køre selv. Man må forholde sig til det konkrete forslag.

Hr. Karsten Lauritzen.

Det synes jeg faktisk også, hvis jeg skal være helt ærlig, at ministeren gjorde. Ministeren har redegjort for, at man faktisk, inden det her forslag blev fremsat, har forholdt sig til problemstillingen i arbejdsgrundlaget for den her regering, og man har sagt, at man kigger på det. Det synes jeg man i oppositionen skylder at anerkende og at Socialdemokratiets ordfører skylder at anerkende. Jeg synes også, at fru Kirsten Brosbøl skylder at anerkende, at når der bliver stillet et spørgsmål, et ja eller nej-spørgsmål, så svarer man på det. Altså: Er det ikke økonomisk ansvarligt, når man lægger et forslag frem i Folketingssalen, der koster noget, at man samtidig anviser en finansieringskilde? Er det ikke økonomisk ansvarligt, ja eller nej? Det er meget simpelt.

Ordføreren.

Det, jeg synes er økonomisk ansvarligt, er, hvis man opnår de uddannelsesmålsætninger, man sætter sig, og at man på den måde kan forbedre de offentlige finanser årligt med 8,5 mia. kr. Det her forslag vil bidrage til det, og derfor synes jeg, man bør se det i det lys. Vi vil få flere i uddannelse, og dermed vil man bidrage til at opnå regeringens egne målsætninger.

Selvfølgelig skal man finansiere sine forslag, og derfor vil jeg også sige, at vi i udvalgsbehandlingen må kigge på det her og se, om vi så ikke kan finde fælles fodslag, for hvis jeg lytter mig frem til, at regeringspartierne sådan set i virkeligheden synes, det er vigtigt, at vi gør noget ved det, må vi jo kunne finde frem til en eller anden løsning.

Så er det hr. Mads Rørvig.

Ordføreren anførte i en tidligere bemærkning, at hun ikke havde skrevet forslaget, men jeg går ud fra, at ordføreren har læst forslaget. Og der står jo i lovforslaget, at det vil koste minimum 6,5 mio. kr. Tidligere har hr. Ole Sohn fra Socialistisk Folkeparti, som Venstres ordfører også nævnte, udtalt, at han synes, det er urimeligt at forlange, at et parti skal præsentere finansiering af samtlige af sine forslag hvert år.

Jeg vil høre, om ordføreren er enig i, at det, når man fremsætter forslag i Folketingssalen, er rimeligt, at de så er finansieret.

Ordføreren.

Jeg vil ikke stå og kommentere, hvad medlemmer af SF har sagt om det ene eller det andet. Jeg kan bare konstatere, at der jo også er regeringspartimedlemmer, der render rundt og foreslår motorveje alle mulige steder uden at finansiere dem. Så det er jo heller ikke noget ukendt fænomen fra regeringspartiernes side, at man på den måde kommer med forslag i øst og vest, som man ikke finansierer.

Men jeg vil gerne tilkendegive, at det selvfølgelig, inden vi stemmer om et forslag, er nødvendigt, at man så har afklaret det. Og derfor siger jeg, at vi har en udvalgsbehandling af det her forslag, og at vi jo må forsøge at sætte os ned og finde en løsning på det her, og hvis regeringspartierne er enige i, at der er et problem, så synes jeg ærlig talt, at man skulle gå konstruktivt ind i den debat.

Hr. Mads Rørvig.

Jeg må indrømme, at jeg også synes, ministeren gik konstruktivt ind i debatten og sagde, at det er noget, der skal kigges på. Men jeg synes ikke, ordføreren forholdt sig til mit spørgsmål. Nu er det ikke en tilfældig avis eller et sted, hvor man skyder i øst og i vest, som ordføreren nævner. Man fremlægger en sag i Folketingssalen, og vi står i Folketingssalen og behandler et forslag, der minimum koster 6,5 mio. kr. uden den adfærdsændring, der så måtte være. Er det rimeligt, at der ikke er anført finansiering i det her forslag?

Ordføreren.

Jeg synes, at spørgeren skal tage den debat med forslagsstillerne. Jeg har bare sagt, at vi fra Socialdemokraternes side er meget positive over for de intentioner, der ligger her i lovforslaget, og vi synes, det er rigtigt, at man går ind og ser på det her. Så må vi jo kigge på, hvordan vi kan finde den – synes vi – meget beskedne udgift, der ligger her, og vi så kan få en forbedring af uddannelsesmålsætningerne og på den måde kan få forbedret de offentlige finanser ved at opnå de uddannelsesmålsætninger.

Så er det hr. Erling Bonnesen.

Tak.

Gode gamle professor Tribini kunne ikke have gjort det her ret meget bedre. Man kommer næsten til at tænke på det. De åbner jo her om en god uges tid både i Tivoli og på Bakken. Det her svarer jo til, at de åbner, og så ryger man ind ad den store dør, og så vil man selvfølgelig gerne prøve alle gyngerne og det hele. Det kan også næsten svare til, at man derhjemme inviterer alle gadens unger med i Tivoli, og så, lige inden de skal til at hoppe ind i bilen, siger, at vi for resten ikke har nogen penge med til at prøve gyngerne alligevel. Den bedste betegnelse for det er jo bluff – og det er det allerbedste, man kan sige om det her.

Alle vil jo gerne lave nogle forbedringer, og derfor er jeg også meget glad for, at ministeren har sagt, at vi lige præcis skal gå i retning af at få forhøjet de her mål, vi har, på undervisningsområdet, og det gør man jo skridt for skridt, når man også har nogle penge med til det. Men den bedste betegnelse, man kan sætte på det, vi hører her i dag, hvor man jo så bare henviser til, at man gerne vil det hele, bare nogle andre betaler, er vel bluff.

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om det var et spørgsmål eller mere en kommentar. Jeg opfatter det ikke som et spørgsmål. Jeg tror ikke, at jeg har mere at tilføje til den debat. Jeg har svaret i mine tidligere bemærkninger, at vi stiller os positive over for forslaget, og at vi synes, der er nogle gode intentioner i det, så jeg synes, at spørgeren skal tage den debat med SF, som er forslagsstiller.

Hr. Erling Bonnesen.

Tak for bemærkningen. Det vil vi selvfølgelig også gøre, når vi nu får chancen for det lige om lidt, men man kan vel sådan forvente af et af de store oppositionspartier, som nu gerne vil i regering, hvis man får magt, som man har agt, at man også har nogle anvisninger på, hvordan man kunne gøre, og at man ikke bare henviser til nogle andre, for det kan alle jo gøre. Alle kan jo finde ud af at sige, at de gerne vil have alle bolsjerne i hele butikken, bare nogle andre betaler for dem. Og hvad angår de motorveje, som nu har været en del af det, så ja, det er i øvrigt en del af de aftaler, som vi har indgået, hvori der bliver lavet nogle opsamlingspuljer, og så er det, at vi, når vi nu lige præcis er nået til idéfasen, gerne vil foreslå f.eks. nogle motorveje i Jylland for en del af de puljepenge. Det er jo en relevant måde at gøre det på, men når det er sådan, at man ikke engang selv er klar over det i sin egen argumentation, så er det jo helt tydeligt, at det er gennemhullet som en si, og så er vi jo tilbage ved ordet bluff. Man kunne også sætte et andet på: Luftkasteller.

Ordføreren.

Jamen jeg ved ikke, det må jo stå for spørgerens egen regning, hvad han vil kalde det. Jeg kalder det, at man forholder sig sagligt til det forslag, der er blevet lagt frem. Vi synes, det er en god idé at afskaffe det urimelige loft, der er over rabatten på befordring for folk på videregående uddannelser, og det er sådan set det, vi forholder os til, det er det forslag, der er blevet lagt frem. Nu ved jeg jo af gode grunde selvfølgelig ikke, hvad SF vil sige til det her, men SF's ordfører på forslaget er jo også trafikordfører, så hun kan måske uddybe lidt, hvad det er, der er i de her trafikforlig, og hvad der ligger af penge og puljer der. Jeg tror måske også, at hun har nogle bud på, hvordan man kunne formøble de midler, der jo skal forhandles i den kreds.

Tak til ordføreren. Så er der ikke flere spørgsmål. Næste ordfører er hr. Kim Christiansen fra Dansk Folkeparti.

Det her forslag fra Socialistisk Folkeparti er jo fantastisk. Der har været sagt meget om det, og i bund og grund er det jo meget sympatisk, at man vil tilbyde unge mennesker under uddannelse en billigere transport. Nu tror jeg, at man lidt er ude at skyde gråspurve med kanoner i sin iver efter at være populistisk og vinde de studerendes gunst. For hvis man undersøger det her lidt, kan man se, at det handler om 3 pct. af SU-modtagerne. Ikke, at vi ikke indimellem skal tilgodese minoriteter, men vi kan jo altså også indimellem prøve at få lidt proportioner ind i det.

Dansk Folkeparti interesserer sig i bund og grund meget for yderkantsområderne og også for, at der er en mobilitet i dem, men vi må nok bare sige, som flere andre også har været inde på, at der jo ikke er tilgængelig offentlig transport i yderkantsområderne. Så kommer forslagsstillerne med et helt grotesk eksempel vedrørende pendlerkort fra Nakskov til Østerbro Station. Det kunne også have været fra Tønder til Aalborg Universitet. Jeg tror bare ikke på, at der er ret mange, der pendler på de strækninger for at tage en uddannelse. Langt de fleste studerende ønsker at bo tæt på deres uddannelsessted.

Den her store bekymring for yderkantsområderne er jo et paradoks, for der står i bemærkningerne:

»En afskaffelse af maksimumsbeløbet vil øge incitamentet til at tage en uddannelse og bidrage til opfyldelse af målsætningen om, at mindst 50 pct. af en ungdomsårgang tager en videregående uddannelse. Det vil også betyde, at der er større chance for, at unge fra udkantsområderne bliver boende i området …«.

Ikke desto mindre står der lidt senere i forslaget, at det er en stor ulempe at bo i yderkantsområderne, når man er studerende, fordi man bruger kostbar transporttid, og det begrænser mulighederne for at passe et deltidsjob. Så der er sådan lidt modsatrettede bemærkninger i forslaget, som jeg i hvert fald ikke med mine ringe evner er i stand til at forstå hvor man vil hen med.

Så har der været nævnt en masse om det ufinansierede. Det er der jo ikke noget nyt i, så det vil jeg ikke gøre noget ud af. Tænk, hvis vi havde regnet sammen, hvad der er kommet bare inden for de sidste 5 år af ufinansierede forslag fra venstrefløjen. Danmark havde været sat under administration for mange år siden, hvis vi havde realiseret alle de her planer. Sådan er det. Det her er ufinansieret, det er populisme, det er et forsøg på at lege julemand på en lidt forkert årstid, og det vil Dansk Folkeparti ikke deltage i.

Tak. Der en kort bemærkning fra fru Pia Olsen Dyhr.

Er ordføreren enig med mig i, at vi i trafikforligskredsen netop har diskuteret spørgsmålet om kørselsafgifter, og at lovforslaget om kørselsafgifter skulle fremsættes af regeringen i folketingssamlingen 2009-10? Nogle af de midler ville SF benytte til takstnedsættelser i den kollektive trafik. Jeg er ganske godt klar over, at regeringen og Dansk Folkeparti alene ville bruge dem til at gøre det lidt bedre for bilejerne endnu en gang, men er ordføreren enig med mig i, at der skulle have været fremsat et lovforslag i Folketinget i den her samling, som ville have kunnet skabe finansieringen til det her forslag?

Ordføreren.

Man kan jo øge beskatningen af bilister og så bruge de penge til mange velgørende formål. Som udgangspunkt skal en øget beskatning af bilisterne komme bilisterne til gode. Det er det, Dansk Folkeparti har sagt, for overhovedet at ville deltage i snakken om kørselsafgifter.

Fru Pia Olsen Dyhr.

Nu kender ordføreren og jeg jo hinanden vældig godt fra mange og lange forhandlinger i forligskredsen. Mener ordføreren, at 6,7 mio. kr. er mange penge, når vi taler om transportområdet? Da vi nu i dag havde en diskussion og en deputation fra Rudersdal, lød det fra flere sider: Tja, vil de gerne have en rampe til 21 mio. kr., så finder vi nok penge til det; det burde da ikke være noget problem. Så vil jeg bare spørge: Er det ikke sådan, at 6,7 mio. kr. er lidt i forhold til de her tal?

Ordføreren.

Isoleret set er 6,7 mio. kr. ikke mange penge, når vi sammenligner med det store transportforlig. Men nu er det jo undervisningsministeren, der er til stede i dag, og jeg kan så forstå, at fru Pia Olsen Dyhr har udtrykt et ønske om, at det her skal behandles i Trafikudvalget. Det stiller jeg mig egentlig meget uforstående over for, da det ikke har en pind med trafikpolitik som sådan at gøre, ud over at den offentlige transport selvfølgelig hører under trafikpolitik. Så jeg kan ikke se sammenhængen.

6,7 mio. kr. er da ikke meget isoleret set, men hvis man lægger dem oven i alle de andre ufinansierede forslag, der løbende kommer fra venstrefløjen, så løber det jo altså op, og så kan vi hurtigt få brugt noget, der minder om det, vi har brugt på infrastruktur.

Der er ikke flere spørgsmål. Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Rasmus Jarlov fra De Konservative.

Forslaget her har til formål at forøge underskuddet på statens i forvejen meget store budget. Der er som sædvanlig tale om ufinansierede gaver fra venstrefløjen, og vi må endnu en gang konstatere, at Socialistisk Folkeparti ikke bekymrer sig om, hvor pengene skal komme fra. Måske er det ud fra en tanke om, at venstrefløjen aldrig får ansvaret for landets ledelse og derfor ikke behøver at bekymre sig om økonomi, men kan nøjes med at sende signaler. Det ved jeg ikke.

Staten bidrager i forvejen kraftigt til finansieringen af de udgifter, der er forbundet med at være studerende. Det er også rimeligt nok, at vi sørger for, at der er nogle gode rammer, så det er attraktivt at tage en uddannelse. Hvis vi levede i Disneyland eller Eldorado, ville vi også meget gerne give endnu mere til de studerende, men i den borgerlige lejr betragter vi penge som en knap ressource. Et flertal af os mener, at penge skal tjenes, før de kan bruges, og at man ikke kan leve over evne. På den baggrund er vi nødt til at afvise det her forslag.

Fru Pia Olsen Dyhr.

Jeg vil gerne høre ordføreren, om Det Konservative Folkeparti helst vil bruge 1 mia. kr. på bedre veje i Midt- og Vestjylland eller 6,7 mio. kr. på at forbedre transportmulighederne for unge danskere, der bor i Udkantsdanmark.

Ordføreren.

Man kan ikke stille det sådan op. Det er Socialistisk Folkeparti, der skal komme med et bud på, hvad det er, man hellere vil skære ned på for at finansiere det her forslag. Vi har ikke fremsat forslaget. Det er Socialistisk Folkeparti, der skylder at komme med en finansiering for deres eget forslag.

Fru Pia Olsen Dyhr.

Vi har ingen problemer med at komme med finansiering til vores forslag. Det ligger nemlig i de kørselsafgifter, som vi har aftalt er en del af transportforliget, som regeringen jo ikke er kommet med og regeringen faktisk skylder at levere på. Men lad det nu ligge. Vi er vant til, at regeringen er bagud med lovforslag og diverse politiske forslag, som de ellers havde lovet at komme med.

Men jeg har noteret mig, at den konservative trafikordfører, fru Henriette Kjær, har sagt, at Det Konservative Folkeparti mener, det er uansvarligt at bruge 1 mia. kr. på veje, som Venstre ellers har foreslået. Deler hr. Rasmus Jarlov det synspunkt?

Ordføreren.

Nu er jeg ikke kommet her for at diskutere trafikpolitik, men jeg kan orientere om, at fru Henriette Kjær har skrevet ordførertalen, så jeg tror, at vi er ganske enige om de ord, som jeg netop har sagt her. Så synes jeg, at det var interessant, at den socialistiske ordfører mener, at det er nemt at pege på, hvor pengene skal komme fra, men så undrer det mig endnu mere, at man ikke har skrevet det ind i forslaget. Vi har det jo som regel sådan, at når vi fremsætter forslag i Folketingssalen, anviser vi også en finansiering for dem. Det har man undladt i det her tilfælde.

Tak til ordføreren. Så er det fru Erika Lorentzen, Det Radikale Venstre

Jeg er meget enig i, at en fjernelse af rabatloftet kan øge incitamentet for, at de unge tager en videregående uddannelse, og det er en rigtig vigtig årsag til, at vi fra Det Radikale Venstres side støtter forslaget.

Jeg bor selv i Herning, som selvfølgelig ikke er et udkantsområde, men tæt på, så jeg ser også med meget stor velvilje på, at vi øger muligheden for, at man kan blive boende i de områder under et studieforløb. Det er vigtigt at sikre veluddannede folk i hele landet. Det fremgår, at loven vil være til gavn for godt 5.000 studerende og koste 6,7 mio. kr. Det mener jeg er ret overskueligt, og skulle der blive flere, ville det jo betyde, at det er, fordi der er flere, der tager en uddannelse, hvilket jo stadig vil være godt for landets økonomi samlet set. Så jeg vil godt rose SF for at tage den her problemstilling op, og vi vil gå meget velvilligt ind i forhandlingerne fra Det Radikale Venstres side.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Per Clausen fra Enhedslisten.

Jeg kan forstå, at det har været en rigtig god dag for Venstre, siden man er i stand til at mobilisere så megen energi og entusiasme omkring 7 mio. kr. Det er virkelig et parti, der har overskud og ressourcer tilovers til at bruge mange store kræfter på meget små ting. Men lad det være. Det, der måske så er det store problem for Venstre, er jo, at der rent faktisk, i forbindelse med at unge mennesker får en uddannelse, sker to ting i forhold til de tyndtbefolkede dele af Danmark – de områder, som de, der kommer fra Nordsjælland, plejer at kalde udkantsområder – nemlig dels at uddannelsesgraden bliver mindre, end den er blandt dem, der bor i de store byer, dels at der sker det, at de i forvejen tyndtbefolkede områder tømmes for mennesker. Det er da rigtigt, at det i forvejen er sådan, at unge mennesker har stor tilbøjelighed til at tage ind til de store byer, når de skal have en uddannelse, men hvis det oven i købet er sådan, at transporten fra den mindre by, de bor i, og ind til den store by, hvor de skal gå på en uddannelse, er dyr, så har de jo et ekstra motiv til at flytte. Og hvis det oven i købet er sådan, at de er kommet til at bo i den del af landet, hvor Venstre insisterer på der ikke er og heller ikke skal være kollektiv trafik – selvfølgelig til skade for pensionister og børn og alle de andre mennesker, der også bor i de områder, og som ikke har bil, men lad det være – så er begrundelsen for at flytte ind til de store byer endnu større.

Så det, Venstres modvilje mod det her forslag vil føre til, er sådan set, at den uddannelsesmæssige skævhed bevares i Danmark, men også at de tyndtbefolkede dele af Danmark tømmes for unge mennesker. Det kan man jo godt have som en politisk plan.

Pointen er, at hvis man skulle sige noget kritisk om det her forslag, er det, at det kun reparerer på en enkelt skade, nemlig den skade, der er i forhold til de videregående uddannelser. Realiteten er, at det, man også har gennemført i de senere år, jo er en centralisering af en række af de mellemlange uddannelser, en centralisering også af de uddannelsessteder, der er for elever og lærlinge, og derfor kunne det også være interessant at se på, om man også der er nødt til at have en forbedret støtte i forbindelse med transport til uddannelsessted.

Vi synes sådan set, det ville være konstruktivt og fornuftigt at gå ind i den debat, og vi satser da sådan set også på, at det, når uroen ligesom lægger sig og man begynder at diskutere det her sagligt og seriøst, vil vise sig, at det, der er galt med S-SF-forslaget, ikke er, at det er for ambitiøst, men at det er for lidt ambitiøst, og at vi har brug for at løse nogle af de problemer, der eksisterer her.

Det er efter min mening klart, at det ville være til gavn for de tyndtbefolkede dele af Danmark, det ville være til gavn for de uddannelsessøgende unge mennesker, der bor i det her område, og i det lange løb ville det også være til gavn for Danmark, hvis man laver de her helt indlysende forbedringer. Der skal ingen tvivl være om, at skulle der ikke være plads til at finde 7 mio. kr. i »Fair Forandring« blandt de 1,5 mia. kr., man har der, inden for de kørselsafgifter, som regeringen vel engang får smølet sig frem til at fremsætte et forslag om, så vil Enhedslisten med udgangspunkt i de finanslovforslag, vi har fremsat år efter år, og som altid har finansieret vores ambitioner og vores ønsker og vores krav plus såmænd også lidt ekstra til nogle andre, gerne medvirke til at hjælpe med at finde de fornødne penge.

Så vi ser faktisk frem til en konstruktiv og fornuftig debat om det her, og skulle det være et af de mange problemer, der ikke kan gøres noget ved før efter næste valg, må vi tage det med. Så må Venstre rejse rundt i de tyndtbefolkede dele af landet og sige, at de ikke vil gøre noget for at gavne de unge menneskers muligheder for at få billig transport, for de må købe en bil og køre på nogle af de motorveje, der kommer om 10 år.

Der er en kort bemærkning fra fru Sophie Løhde.

Jeg vil på forhånd fuldstændig afstå fra at spørge Enhedslistens ordfører om finansieringen, så jeg tror, at vi hellere må gå videre til noget andet.

Den nuværende lov stammer fra et forlig fra 1997, hvor et af forligspartierne var Enhedslisten. Dengang indførte man det her rabatloft, som Enhedslisten i dag i deres lovforslag omtaler som værende meget urimeligt. Det indførte man for at sikre, at studerende ikke bruger rabatordningen til længere rejser end mellem bopæl og uddannelsessted, og for at ordningen kunne være nem at administrere, medtog man ikke strækningen mellem bopæl og uddannelsessted i ordningen, ligesom man heller ikke begrænsede ordningen med klokkeslæt og ugedage.

Kunne ordføreren for Enhedslisten forklare mig, hvorfor man mener, at de forhold lige pludselig ikke længere gør sig gældende? Hvad er det, der har ændret sig helt markant? Kunne vi få en nærmere forklaring på det?

Ordføreren.

Jeg er selvfølgelig lidt ked af, at fru Sophie Løhde ikke ønsker at diskutere finansieringen, men det er helt i orden, og det finder vi sikkert en anden anledning til at gøre.

Jeg vil sige til fru Sophie Løhde, at det var den aftale, som man kunne lave dengang. Det var dengang en klar forbedring i forhold til den eksisterende ordning, og derfor kunne Enhedslisten selvfølgelig godt indgå i den aftale. Det betyder jo ikke, at vi dengang sagde, at aftalen var perfekt. Der er så nu sket det, at SF, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre er indstillet på at gå længere, og det medvirker vi også gerne til.

Jeg vil sige til fru Sophie Løhde, at det er helt almindeligt, at Enhedslisten medvirker i aftaler, hvor vi ikke får opfyldt alle vores krav og alle vores ønsker. Det sker så lidt langsommere, end mit temperament er til, men det, der sker i dag, er udtryk for, at det snart sker.

Fru Sophie Løhde.

Med hensyn til finansieringen tænkte jeg bare, at det, for at vi også kunne få noget ud af den her dialog, var bedre, at jeg spurgte ind til noget andet.

Men dengang man lavede det her rabatloft – jeg er så godt klar over, at Enhedslisten indlægger det synspunkt, at det trods alt var en forbedring – lavede man bevidst rabatloftet for punkt 1 at sikre, at ordningen var nem at administrere, punkt 2 som et incitament til, at de studerende ikke kunne bruge rabatordningen til længere rejser end mellem bopæl og uddannelsessted.

Ordføreren for Enhedslisten svarede så ikke på det spørgsmål, jeg stillede, men så kan vi gå over til et andet. Hvis vi nu forestiller os de studerende, som f.eks. kun har timer en gang om ugen på universitetet, skal de så have lige så meget ret til at få 65 pct. i rabat på et månedskort som de studerende, der skal være på deres uddannelsessted alle 5 dage om ugen, hvis Enhedslisten skulle give et bud på det?

Ordføreren.

Det er helt klart min opfattelse, at da man lavede den aftale tilbage i 1997, var man meget optaget af, at de uddannelsessøgende ikke måtte få nogen ekstra fordele ved at få det her kort. Det må jeg sige at jeg ikke er særlig optaget af.

Jeg er optaget af at give de studerende nogle muligheder for at få en billig transport. Jeg ved ikke, hvor man kun har 1 time om ugen, men det kan godt være, at det efterhånden er blevet sådan, men det vil ikke genere mig, hvis det skulle føre til, at disse uddannelsessøgende havde mulighed for billigt at komme ind og deltage i sociale, studiemæssige aktiviteter også på andre af ugens dage.

Så er det hr. Rasmus Jarlov.

Jeg er ikke helt så venlig som Venstres ordfører. Jeg vil gerne spørge lidt ind til finansieringen. Vi hørte før den socialdemokratiske ordfører sige eller medgive, at det var god skik, at man i et forslag i Folketingssalen angav finansieringen krone for krone. Jeg vil godt spørge Enhedslistens ordfører, om han er enig i, at man angiver finansieringen i forslaget, ikke bare at man har nogle luftkasteller, man lige kan nævne, om, at regeringen også er dum, og at de kunne have brugt nogle penge anderledes, men at man i forslaget helt konkret anviser, hvordan man vil finansiere det. Er Enhedslisten enig i, at det er en god skik?

Ordføreren.

For at undgå meget lange debatter om, hvorvidt man nu husker at få det med i sit finanslovforslag, er det ganske rigtigt meget klogt, at man anfører det hver gang i det konkrete forslag.

Hr. Rasmus Jarlov. Hr. Rasmus Jarlov frafalder. Så er det Hr. Karsten Lauritzen.

Nu ved jeg selvfølgelig ikke, hvor mange forlig Enhedslisten efterhånden er med i, men jeg tror ikke, at det er så mange, men det kan hr. Per Clausen måske oplyse om. Man havde en fin aftale fra 1997, og den er man så villig til at kaste over bord nu. Det synes jeg da egentlig er lidt beskæmmende. Jeg kan ikke helt forstå, hvad det er, der har ændret sig. Dengang var man selvfølgelig bundet lidt op på det socialdemokratiske flertal, der var i Folketingssalen. Der syntes man, at det var en fornuftig aftale, der var lavet, og nu synes man så, at det, der ligger på bordet som ufinansieret, er helt fantastisk. Det vil jeg da godt bede ordføreren om lige at uddybe en ekstra gang.

Ordføreren.

En del af mit indlæg handlede faktisk om, at det forslag, der lå fra SF, var utilstrækkeligt, fordi der er en lang række andre problemer på transportområdet i forhold til unge og uddannelse, som vi også skal tage op og drøfte. Jeg havde fortrængt, at vi havde et forlig liggende fra 1997, som vi var en del af. Hvis disse forligspartier stadig udgør noget, der minder om et flertal i Folketinget, vil vi selvfølgelig straks tage initiativ til at samle disse forligspartier med henblik på at få det her lavet om.

Hr. Karsten Lauritzen.

Jeg vil høre, om det er et nybrud, at Enhedslisten sådan samler forligskredsen og man så finder frem til noget, men det skal jeg da selvfølgelig ikke kunne udelukke. Vi har snakket lidt om økonomisk ansvarlighed her i aften, og så vil jeg bare spørge hr. Per Clausen som ordfører for Enhedslisten, som jo er et kreativt parti: Kan hr. Per Clausen umiddelbart forestille sig, hvor man finder finansieringen til det her forslag henne, altså et besparelsesforslag, der ligger sådan i omegnen af et tocifret millionbeløb? Det ville kunne hjælpe oppositionen, som jo er Socialdemokratiet og SF, ganske betydeligt, hvis man kan smide et forslag på bordet. Så jeg vil bare høre, om hr. Per Clausen kan oplyse det.

Ordføreren.

Jeg kan fremlægge besparelser på de udgifter, som regeringen påfører os i krige og andre ting, som langt overstiger det her beløb, men jeg kunne også godt finde nogle beløb, som i hvert fald oppositionspartierne kunne være enige om, f.eks. at bruge en del af de indtægter, der skulle komme fra kørselsafgifter, f.eks. måske endda kørselsafgifter i hovedstadsområdet, som vi kan flytte ud til at gavne unge mennesker ude i landdistrikterne. Så modig tror jeg godt jeg tør være. Men så vil jeg bare sige til hr. Karsten Lauritzen, at det faktisk nogle gange inden for de sidste 5 år er sket, at Enhedslisten har samlet et flertal i Folketinget mod regeringen. Det kan godt være, at hr. Karsten Lauritzen har fortrængt det, men det er sket.

Der er en mere, der har meldt sig med korte bemærkninger. Hr. Michael Aastrup Jensen.

Nu er det jo ikke nogen overraskelse, at Enhedslisten er sådan lidt uden for pædagogisk rækkevidde i forhold til at få økonomien til at hænge sammen på statsbudgettet. Jeg kan også godt forstå, at hvis det stod til Enhedslisten, skulle alle betale mere i skat, og alt sådan noget. Al respekt for det, men nu taler vi om et forslag fra Socialistisk Folkeparti. Synes hr. Per Clausen ikke, at det rent overordnet set er meget forkert, at man fremsætter et forslag rent populistisk uden overhovedet at anvise nogen som helst form for finansiering? Synes hr. Per Clausen ikke, at det er totalt forkert? Det kunne man vel ikke på samme måde finde på at gøre i Enhedslisten.

Ordføreren.

I så tilfælde ville jeg i hvert fald erkende, at det ikke var klogt, og at det netop ville være uklogt at fremsætte sådan et forslag, fordi man meget nemt i Enhedslistens finanslovforslag ville kunne finde forslag til finansiering. Og derfor kunne vi lige så godt tage det med. Det vil selvfølgelig også være ærgerligt, hvis jeg nu kommer til at stå her og komme med en række finansieringsforslag, som SF ikke vil være med til. Så har vi lige pludselig skabt en konflikt blandt oppositionspartierne på det her område, og det er der jo ingen grund til i en tid, hvor det går rigtig godt med at skabe konflikter internt i Venstre og mellem Venstre og Dansk Folkeparti. Så man kan sige, at de partier ligesom løber med al medieomtalen, sådan at en konflikt mellem SF, Enhedslisten og Socialdemokraterne slet ikke vil kunne få noget plads i medierne.

Hr. Michael Aastrup Jensen.

Jeg vil virkelig sige, at jeg synes, det er befriende at høre både nu Enhedslisten og tidligere Socialdemokratiet faktisk sige, at de ikke kunne finde på at fremsætte et forslag, der ikke var finansieret, sådan som Socialistisk Folkeparti har gjort det her i populismens hellige navn. Det må jeg sige jeg synes er positivt. Problemet er bare, at man prøver at følge lidt med dem i populismens hellige navn fra både Enhedslistens og Socialdemokratiets side ved at sige, at man er positiv over for forslaget, at man egentlig er glad for det osv. Man prøver også samtidig sådan lidt at tegne et billede af, at man er økonomisk ansvarlig.

Jeg vil gerne spørge hr. Per Clausen: Kan man egentlig sove godt om natten, når man prøver at være med i samme klub som nogle partier, som er dybt uenige om, hvor finansieringen skal komme fra, og om der skal komme en finansiering osv.? Synes hr. Per Clausen ikke, at man skal have en alvorlig snak med sine gode partnere i Socialistisk Folkeparti om, at vi i fremtiden altså ikke kommer til at se et forslag, der er ufinansieret?

Ordføreren.

Nu er pointen, at jeg jo gør det lidt utraditionelle i Folketinget, at jeg forsøger at svare på de spørgsmål, jeg får. Jeg ved godt, at det næsten strider mod parlamentarisk skik, men jeg forsøger alligevel.

Så vil jeg sige til Venstres ordfører, at det vigtige efter min opfattelse her er, at SF har fremsat et rigtig, rigtig fornuftigt forslag, som vil være til gavn for uddannelsesniveauet i Danmark, til gavn for unge mennesker, som bor i udkantsområderne, og til gavn for udkantsområderne. Dette forslag skal vi finde en finansiering til. Jeg siger så, at den finansiering medvirker vi gerne til at finde. Jeg vil sige, at det, Socialdemokraterne har nævnt som en mulighed, bestemt er en mulighed. Det, SF har antydet, er bestemt en mulighed, og vi har derudover også nogle bud, som vi godt kunne komme til forhandlingerne med.

For det er jo sådan – og det ved hr. Michael Aastrup Jensen også godt – at hvis man kommer til en forhandling med et andet parti eller nogle andre partier her i Folketinget og man gerne vil opnå nogle resultater, så har man et åbent sind over for både indholdet og finansieringen af forslagene. Det er jo den måde, Enhedslisten indimellem har undgået at blive smidt ud af nogle forhandlinger og dermed også er kommet med i nogle forlig på.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Christian H. Hansen.

Tak for det. Jeg kommer egentlig for at fortælle, at jeg synes, at man skal gå i gang med at stifte nogle flere partier. For hvis man gør det, kommer man ud at snakke med folket. Man kommer helt ud i udkantsområderne, når man skal have underskrifter, og så hører man lidt om, hvad det egentlig er, der er problemet i dagligdagen. Problemet i dagligdagen i udkantsområderne er, at de er blevet totalt udsultede. Man lukker hospitalerne derude, så folk ikke kan få nogen akutbehandling. Man sørger for, at alle de studerende skal flytte fra områderne, så de kan flytte ind til de store byer. På den måde sørger man jo også for at lukke de små udkantssamfund. Man lukker de små landsbyer. Man lukker alt, hvad der er af aktivitet, eksempelvis ovre på Vestkysten, og det gør man, fordi man ikke vil medvirke til et forslag af den her kaliber på 6,7 mio. kr.

Hvis man nu medvirkede til det her og sørgede for, at nogle af de unge mennesker faktisk kunne blive ud i områderne, få en uddannelse, blive boende derude og få en arbejdsplads derude senere, ja, så kunne man måske være med til at redde udkantsområderne. Det er sådan, at udkantsområderne faktisk er så udsultede i dag, at hvis man stopper i politik, skal man nedsætte sig som bedemand ude på Vestkysten, for det bliver der rigtig mange penge i. For når folk ikke kan komme på hospitalet og få akutbehandling, dør de. Det vil sige, at bedemandsforretningerne bliver noget, der bliver rigtig gang i ude på Vestkysten, og det synes jeg er synd. Derfor synes jeg, at det her forslag er et forslag, man sagtens kan støtte, og derfor har vi i FOKUS besluttet, at vi gerne vil støtte det her forslag.

Jeg kan forstå, at det, der generelt er den store bekymring i Folketingssalen, er økonomien. For når man hører debatten, lyder det, som om de fleste sådan set er lidt berørte af det her forslag. De kunne egentlig godt tænke sig at støtte det. Det, der er problemet og grunden til, at man ikke vil støtte det, er det, man kalder den økonomiske uansvarlighed, der ligger i selve forslaget. Så hvis SF kommer med et fornuftigt finansieringsforslag under udvalgsbehandlingen, støtter vi det, og vi går egentlig også ud fra i FOKUS og har kunnet høre det på den debat, der har været her i dag, om bekymringen for finansieringen, at så kan alle partier støtte op om forslaget. Det synes vi er dejligt, det vil være det, vi kalder et bredt samarbejde, og det går vi nemlig ind for.

Der er lige en kort bemærkning. Hr. Rasmus Jarlov.

Jeg har lige et spørgsmål. Der bliver sagt fra ordførerens side, at man vil støtte det, hvis der kommer et fornuftigt finansieringsforslag. Hvad betyder det? Altså, hvis nu SF f.eks. kommer og siger, at de vil skære ned på dyrevelfærd, vil det så være acceptabelt for partiet FOKUS?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om ordføreren fra De Konservative selv synes, det lyder fornuftigt. Altså, man kan jo næsten høre på spørgsmålet, at det er et ganske ufornuftigt spørgsmål, så mit svar er: Nej, det vil vi ikke.

Hr. Rasmus Jarlov.

Så vil jeg da bare på vegne af Det Konservative Folkeparti sige, at hvis der kommer et finansieringsforslag, som slet ikke gør ondt nogen steder overhovedet, vil vi også gerne støtte det. Jeg synes bare, at det er en lidt billig omgang, at man ikke på forhånd fremlægger, hvad det er, finansieringen skal gå ud på, i stedet for bare at tilkendegive, at det her vil man da gerne, og så udskyde den onde beslutning om, hvor der skal skæres ned, til senere.

Ordføreren.

Jeg synes måske, at det, Det Konservative Folkeparti skulle tænke noget dybere over, var, om man i virkeligheden havde råd til at lade være med at støtte forslaget. Har man i virkeligheden råd til at blive ved med at udsulte udkantsområderne? Har man i virkeligheden råd til at blive ved med at sørge for, at alle unge mennesker flytter ind til byen, så man lukker de små lokalsamfund? Hvis det er konservativ politik, er det selvfølgelig i orden; så må man bare melde det klart ud. Men det er ikke politik fra FOKUS.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Pia Olsen Dyr, Socialistisk Folkeparti.

Danmark er ved at knække over. Arbejdspladserne forsvinder i det meste af Danmark, undtagen i Storkøbenhavn, viser en ny undersøgelse fra Jyllands-Posten. Der er oprettet 11.000 stillinger i København, samtidig med at vi ser arbejdspladser blive nedlagt overalt i landet. Især ramt er det, vi kan kalde Yderdanmark, og som nogle vil kalde Udkantsdanmark. Vi ved, at der samtidig bor 5.000 studerende i de områder, som gerne vil rejse langt for at få en videregående uddannelse, men at det belaster deres økonomi voldsomt.

Danmark har en målsætning om, at 50 pct. af alle unge skal tage en videregående uddannelse. Den målsætning er vi langt fra at nå. Det er en ganske fornuftig målsætning, da viden er helt essentielt, hvis Danmark skal klare sig i den internationale konkurrence. Her skal vi nemlig konkurrere på viden. Derfor skal vi også gøre det let for alle studerende at få en uddannelse, ikke kun studerende i storbyerne. Selv hvis man har fået mand og børn og har bosat sig et sted i landet, hvor der er en lille smule langt til en videregående uddannelse, f.eks. Nakskov på Lolland, skal man også have mulighed for at få en videregående uddannelse, uden at bunden bliver slået ud af ens budget. Derfor har vi fremsat det her lovforslag. Vi ønsker derved at fjerne det maksimumsbeløb, der i dag ydes i rabat til transport med den kollektive trafik til studerende ved en videregående uddannelse. Der ydes i dag, som ministeren også var inde på, 65 pct. rabat pr. abonnementskort til den kollektive trafik for studerende ved videregående uddannelser, der modtager eller har modtaget SU for nylig. Problemet med den nuværende ordning er, at der er et dagligt maksimum på 22,65 kr. for den rabat, der ydes; det er i 2009-tal. Det sidste er urimeligt, fordi det belaster studerende, der er nødt til at rejse langt til deres uddannelsessted, meget hårdt økonomisk.

Hvis vi kigger på en pendler fra Nakskov, et af de steder i Danmark, hvor man virkelig oplever sig sat af udviklingen i Danmark, kan vi se, at et pendlerkort fra Nakskov til Østerport Station koster 4.170 kr. om måneden, og rabatten er kun 679,50 kr. Så den studerende skal altså betale mere end 3.500 kr. om måneden. Det er altså nærmest uoverskueligt for en SU-modtager. Vi ved, hvem det rammer: Det er de mennesker, som netop har valgt at bosætte sig i yderområderne i Danmark, nemlig i Nordjylland, i Vestjylland, i Sønderjylland, på Lolland, i Nakskov. En afskaffelse af maksimumsbeløbet vil øge incitamentet til at tage en uddannelse og bidrage til en opfyldelse af vores målsætning. Det vil stadig væk være forbundet med omkostninger at vælge et uddannelsessted langt fra sin bopæl, dels skal man jo fortsat betale 35 pct. af merafgiften selv, dels er det kostbart i tid, og det begrænser f.eks. muligheden for at passe et deltidsjob i studietiden.

Så har mange ganske rigtigt spurgt ind til finansieringen, og det skal jeg da beklage. Jeg skal beklage, at vi ikke har skrevet det ind i bemærkningerne til forslaget. Jeg skal beklage det over for Socialdemokraternes ordfører, som var igennem, jeg ved ikke, om det nærmest var en tornado – jeg synes, spørgsmålene passende kunne være blevet stillet til SF – og Enhedslisten oplevede det samme. Jeg indrømmer blankt, at vi selvfølgelig skulle have skrevet ind, hvor finansieringen kunne findes. Jeg tror, at grunden til, at vi ikke gjorde det, var, at den tidligere undervisningsminister på et samråd i Trafikudvalget sagde, at han overhovedet ikke så noget problem med at finde den her finansiering, men nu har jeg bare noteret mig, at regeringen lige pludselig synes, det er et kæmpeproblem at finde en finansiering på 6,7 mio. kr.

Men vi vil gerne finde en finansiering, og den vil vi finde via kørselsafgifterne. Det er jo også derfor, vi har lagt op til, at forslaget skal behandles i Trafikudvalget, for vi har netop et transportforlig, der meget klart siger, at der skal fremsættes et lovforslag om kørselsafgifter i den her folketingssamling, penge, som bl.a. kunne bruges til det her projekt. Der er ingen tvivl om, at det er det, SF ønsker. Jeg ved godt, at det ikke er det, regeringen ønsker, men det er jo så en diskussion, vi må tage efterfølgende i forligskredsen. Lovforslaget vil nemlig være til gavn for 5.000 studerende og koste de omtalte 6,7 mio. kr. Det er fair nok, hvis det så betyder, at endnu flere udkantsdanskere vælger at studere, og det så bliver 10 mio. kr.

Når jeg sætter det lidt i perspektiv i forhold til Venstres transportordfører, er det, fordi han indimellem lover milliarder væk i yderligere investeringer, sådan uden for transportforliget. For nylig lovede han i Jyllands-Posten Vestjylland nye veje til 1 mia. kr. og Midtjylland en ny Hærvejsmotorvej, som koster ca. 6 mia. kr., hvis man kigger på Transportministeriets tal, penge, der ikke er finansieret nogen som helst steder, og som i dag ikke er en del af transportforliget. Vi vil hellere bruge pengene et andet sted. Vi synes, det giver mere mening at bruge dem på at få flere unge til at uddanne sig. Vi synes i hvert fald, at udgiften i alle tilfælde er forholdsvis begrænset.

I »Fair Forandring« har vi sammen med Socialdemokraterne lagt op til, at vi vil finde penge til en reduktion af taksterne i den kollektive trafik. Vi vil faktisk via kørselsafgifterne finde 1,5 mia. kr. til en nedsættelse af taksterne i den kollektive trafik. Så vi har ikke noget problem med at finde pengene, til forskel fra den nuværende borgerlige regering, der har opført sig totalt økonomisk uansvarligt siden 2001 og har gjort, at man har et hul i statskassen, som man skal lede længe efter overhovedet at finde ud af at dække. Så havde vi jo tidligere, i 1990'erne, en økonomisk ansvarlig socialdemokratisk ledet regering, der gjorde, at vi fik et opsving, som den nuværende regering så har soldet bort, og det er den økonomisk ansvarlige politik, vi vil tilbage til.

Jeg synes også, det er lidt morsomt, at vi sådan igen og igen bliver angrebet for, at vi ikke har skrevet finansieringen ind. Om end jeg tager det til mig og vi nok skal sørge for at skrive det ind i forslaget undervejs i udvalgsbehandlingen, synes jeg, det er lidt morsomt, når man kigger på de beslutningsforslag, Venstre og Konservative har fremsat op igennem 1990'erne, for der er adskillige milliardbeløb, der ikke er finansiering på. Men fair nok, sådan er det åbenbart, når man er i regering, så kan man sidde og lege storsindet og smart, mens man, når man er i opposition, ligesom synes, at man kan opføre sig, som man vil.

Vores uddannelsesordfører har sagt, at hun gerne vil rejse det i forligskredsen. Jeg hører faktisk også ministeren være meget åben over for at finde en løsning på det her problem, og at man kan undersøge det. Det tyder jo i virkeligheden også på, at regeringen er villig til at finde en eller anden form for finansiering, for ellers ville man vel ikke være interesseret i at behandle det i regeringen.

Jeg må sige til den konservative ordfører, at jeg da næsten bliver helt varm om hjertet, når han siger, at Det Konservative Folkeparti vil støtte forslaget, hvis jeg bare siger, hvor finansieringen findes. Det har jeg nu sagt, så nu er jeg glad for, at De Konservative også vælger at støtte det.

Så alt i alt hører jeg et ønske om en meget velvillig behandling rundtomkring i Folketinget. Det tyder jo på, at det her så kan blive til noget, og det er jo interessant for folk, der bor i Udkantsdanmark. Det er jo interessant, at folk, der faktisk har langt til deres uddannelsesinstitution, kan få det lidt billigere, og vi er villige til at gøre det lidt nemmere for dem i en økonomisk presset hverdag.

Tak. Fru Pia Olsen Dyhr bad jo om, at man skulle stille spørgsmål til hende. Det gør man så på stribe, og den første er hr. Karsten Lauritzen.

Tak. Fru Pia Olsen Dyhr problematiserer den her debat om finansieringen. Vi er jo sådan set enige i intentionerne i det, der ligger her, og regeringen har også tilkendegivet, at man kigger på det – det stod i arbejdsprogrammet, allerede inden det her forslag blev fremsat.

Det, det handler om, er økonomisk ansvarlighed, og der bliver jeg nødt til at hæfte mig ved noget, som fru Pia Olsen Dyhr var inde på tidligere, nemlig at Venstre slynger trafikmilliarder rundtomkring, og det tror jeg er en falsk fremstilling, det må jeg sige. Nu har jeg tilfældigvis fundet den artikel, som er omtalt – det er jo den her moderne informationsverden – og som er fra Jyllands-Posten den 9. marts. Der står faktisk nede i bunden om finansieringen:

»Først i 2011 er det planen, at der igen skal afsættes en ny pose penge til nye veje og forbedringer af de eksisterende. Det er her, at Venstre vil bruge mindst 1 mia. kr. på 2+1- veje.«

Det er altså en fuld finansiering. I øvrigt står der i den her artikel, hvor fru Pia Olsen Dyhr er citeret, at SF bakker op. Så er det vel lidt en falsk fremstilling at sige, at man slynger om sig med ufinansierede vejforslag i Venstre.

Ordføreren.

Det er ufinansierede vejforslag. Nu er det en konkret artikel fra Jyllands-Posten, som jeg er glad for at hr. Karsten Lauritzen har fundet frem, og den siger jo meget klart, at det kunne være en god idé at lave 2+1-veje rundtomkring i Danmark, i stedet for at vi f.eks. har de nuværende veje. Det, SF meget klart siger i artiklen, er, at vi foreslår, at vejen mellem Herning og Holstebro – som regeringen har lagt op til, især med Venstres transportordfører i front, skal være en motorvej – skal være en 2+1-vej. Det har faktisk været vores ønske.

Jeg noterede mig, at det har Venstre ikke haft nogen interesse i at støtte, men hvis man laver den om til en 2+1-vej, vil man kunne spare adskillige hundrede millioner kroner. De hundrede millioner kroner kunne jo passende bruges andre steder, hvor vi faktisk har brug for pengene.

Vi er økonomisk ansvarlige. Vi vil nemlig gerne tænke godt og grundigt over, hvad vi bruger pengene på, og ikke bare slynge dem ud på diverse motorvejsprojekter.

Hr. Karsten Lauritzen.

Så kan jeg forstå, at Jyllands-Posten har fået det helt galt i halsen her den 9. marts, for de skriver, og det må jeg så antage med det, fru Pia Olsen Dyhr har sagt, er fuldstændig forkert:

»Udspillet fra Venstre får støtte fra bl.a. SF’s trafikordfører, Pia Olsen Dyhr.«

Jeg forstår, at fru Pia Olsen Dyhr siger, at i SF er man økonomisk ansvarlig. Samtidig siger man, at det udspil, Venstre er kommet med, ikke er finansieret, men bakker så alligevel op om det.

De to udsagn hænger ikke sammen, og jeg kan sige, at de forslag, Venstre kommer med, og som regeringen kommer med, er fuldt finansieret. Det er noget helt andet, når det handler om SF og den øvrige opposition, og det er det forslag, vi diskuterer, jo et glimrende eksempel på.

Ordføreren.

Nu har Venstre jo foreslået to ting til den kommende tid. Ud over 1 mia. kr. til vejene vil man bruge i omegnen af 6,5 mia. kr. på en Hærvejsmotorvej. Det er 7,5 mia. kr., og jeg gerne vide, hvor man vil finde den finansiering henne, for den findes ikke i forliget nu. Der kommer heller ikke nye penge ind i 2011, fordi regeringen ikke har ønsket at fremsætte et forslag om kørselsafgifter, som skulle være det, der skulle finansiere det.

Det, SF har støttet meget konkret ifølge den artikel – for jeg vil gerne svare på det, der blev spurgt om – er, som vi har sagt, at det er en rigtig god idé med 2+1-veje i stedet for motorveje, og det, Venstre har tænkt sig gøre, er at lave 2+1-veje de steder, hvor der er landevej. Så der er klart en misforståelse i den artikel, og det er journalisten ganske godt klar over. Hvis man tjekker Danmarks Radios hjemmeside, vil man se, at SF netop siger: Vi kan godt støtte en 2+1-vej, når det gælder Holstebromotorvejen, men ellers ikke.

Hr. Rasmus Jarlov.

Jeg må lige præcisere, hvad der var, jeg sagde før omkring eventuel konservativ støtte til det her forslag. Det var, at den dag, man kan trylle penge op af jorden, uden at vi på nogen måde skal forholde os til, at pengene kunne bruges bedre et andet sted, vil vi gerne støtte forslaget. Men hvis jeg skærer det lidt ud i pap, så bliver det nok samme dag, som helvede fryser til is, for sådan er virkeligheden ikke. Virkeligheden er sådan, at når man bruger pengene et sted, så kan man ikke bruge dem et andet sted.

Jeg er glad for, at SF's ordfører beklagede, at de ikke havde påvist finansiering. Tak for det. Kan vi så tage det som et løfte om, at SF heller ikke en anden gang kommer med ufinansierede forslag, så vil det jo være noget helt nyt for SF. Vi har jo set en meget lang række tilfælde af ufinansierede forslag, hvor man bare vil gøre nogle gode ting, men hvor man ikke viser, hvor pengene skal komme fra.

Ordføreren.

Jeg må notere mig, at Det Konservative Folkeparti ofte er økonomisk ansvarligt, også når vi er i trafikforligskredsen, i modsætning til regeringspartneren Venstre. Derfor vil jeg også lytte til det, De Konservative siger, og jeg vil selvfølgelig sørge for, at alle de forslag, vi fremover fremsætter, vil indeholde finansieringskilder, for det har vi ingen problemer med. Vi har sammen med Socialdemokraterne fremlagt »Fair Forandring«, der meget klart giver finansiering på de ting, vi ønsker at prioritere, og en af de ting, vi ønsker at prioritere, er kollektiv trafik. Vi har sat 1,5 mia. kr. af til takstnedsættelser i den kollektive trafik, for det er jo tankevækkende, at priserne i den kollektive trafik under denne regering er steget med cirka 45 pct. Det er de fra 2001 til 2009, og det betyder jo, at færre mennesker benytter den kollektive trafik. Og det er ikke mine tal, men transportministerens egne tal givet for nylig i et svar på et spørgsmål i Trafikudvalget.

Hr. Rasmus Jarlov.

Tak for løftet om, at man ikke kommer med ufinansierede forslag. Det synes jeg er utrolig godt, og det vil meget kraftigt ændre vores syn på SF, for SF har været kendt for at have som mærkesag at fremsætte ufinansierede forslag. Det ville være virkelig godt, hvis man holdt op med det, så tak for det.

Den næste spørger er hr. Michael Aastrup Jensen.

Tak. Hr. Karsten Lauritzen konkluderede jo rimelig klart på det her med millioner af kroner til vejanlæg, som fru Pia Olsen Dyhr brugte som forsvar for, at man ikke havde nogen finansiering fra Socialistisk Folkepartis side.

Vi fandt jo klart ud af, at det var en falsk præmis. Det sagde fru Pia Olsen Dyhr jo selv. Journalisten havde ikke forstået det. Man skulle i stedet for gå ind og kigge på andre medier. Når nu fru Pia Nielsen Dyhr er blevet totalt misforstået af Jyllands-Posten – jeg tror endda, at det var en forsideartikel – synes jeg jo, at det kunne være rart, at vi lige får bekræftet, hvornår berigtigelsen, når nu man var blevet så kraftigt misforstået, kom og hvilken dag, så vi lige kan slå det op, bare så vi også bliver beroliget, vil jeg sige til fru Pia Nielsen Dyhr.

Ordføreren.

Jeg hedder Pia Olsen Dyhr, hvis hr. Michael Aastrup Jensen fremover skulle være i tvivl om det.

Jeg vil sige, at hvis hr. Michael Aastrup Jensen læser artiklen og læser, hvad jeg er citeret for, kan man se, at jeg faktisk er korrekt citeret. Jeg siger, det er en rigtig god idé, at motorvejen til Holstebro bliver en 2 plus 1-vej, og hvis hr. Michael Aastrup Jensen læser i transportforliget, kan han se, at vi har lagt op til, at det skal undersøges, om der skal være en motorvej til Holstebro. De penge ønsker vi at spare og bruge dem på en 2 plus 1-vej. Så der er overhovedet ikke noget problem. Pointen er bare, at når der står, at vi støtter Venstres forslag, kan man sige, at det måske er en sandhed med modifikationer. Vi støtter det nogle steder, men vi støtter det ikke, når vi generelt snakker om landeveje rundtomkring i Danmark.

Det er jo tankevækkende, at et regeringsbærende parti igen og igen kan bruge milliarder af kroner på transportområdet uden at finde finansiering. Jeg vil gerne have, at hr. Michael Aastrup Jensen fortæller mig, hvor det i transportforliget tyder på, at vi får penge ind i 2011, eftersom regeringen ikke selv lægger op til at benytte sig af kørselsafgifter.

Hr. Michael Aastrup Jensen.

Jeg forstår godt, at fru Pia Olsen Dyhr sådan forsøger at kaste grus i maskineriet og prøver at fjerne fokus fra sig selv og fra sit fuldstændig ufinansierede populistiske forslag. Alt ære og respekt for det. Det er bare lidt tamt og lidt dårligt.

Lad os holde fast i, hvad det handler om. Det handler altså om, at man klart sagde til hr. Karsten Lauritzen, at journalisten havde misforstået det. Men han har åbenbart ikke misforstået det mere, end at der åbenbart ikke var en berigtigelse. Så meget har vi i hvert fald fået konkluderet, for vi har ikke fået et eneste svar på det. Hvis man var blevet fuldstændig misforstået med hensyn til, at man støtter Venstres forslag, kom der åbenbart ingen berigtigelse af det. Det er o.k. og fair nok; det må være Socialistisk Folkepartis logik.

Lad os hellere holde fast i det, der var det epokegørende svar fra både Enhedslisten og Socialdemokratiet, som klart sagde, at de er imod ufinansierede forslag, og at de vil appellere til deres partnere i SF om, at man ikke gør det i fremtiden. Vil man følge forslaget fra Socialdemokratiet og Enhedslisten om, at man skal holde sig fra ufinansierede forslag, at man altså fremover simpelt hen sørger for at være upopulistisk og sørger for, at forslagene bare er en lille smule finansierede i modsætning til det – undskyld, at jeg siger det – her meget populistiske forslag, som man kommer frem med?

Ordføreren.

Nej, hvor er det svært ikke at nævne knivloven, når regeringen snakker om populisme. Det er bare et eksempel på den populisme, den her regering har dyrket. Der er masser af forslag, den her regering har dyrket, der er populistiske.

Vi er ikke populister. Vi tager det faktisk alvorligt, at der er mennesker, der bor i Udkantsdanmark. Jeg ved godt, at Venstre ikke tager det alvorligt, at Danmark er ved at knække over; at Venstre ikke tager det alvorligt, at folk i Vestjylland har rigtig svært ved at komme frem til deres uddannelsessteder; at Venstre ikke tager det alvorligt, at Danmark ikke bare er en storby. Nu ved jeg godt, at hr. Michael Aastrup Jensen er valgt i Århus og derfor selvfølgelig har et opland med mennesker, der kun skal rejse meget korte distancer eller for den sags skyld rejse i Østjylland. Pointen er bare, at Danmark er mere end Østjylland og Storkøbenhavn eller for den sags skyld Nordsjælland. Der er altså mennesker, der skal transportere sig længere, og det tager vi alvorligt i SF. Vi er villige til at finde de penge, der skal til. Vi har fuld finansiering via »Fair forandring«.

Derudover synes jeg altså, det er meget interessant, at vi igen og igen skal diskutere den her artikel. Som sagt støtter vi ikke, at alle veje i Danmark skal være 2 plus 1-veje. Vi har sagt, at vi kan støtte, at vejen til Holstebro skal være en 2 plus 1-vej, og det er også det, der står i artiklen. Så er den ikke længere.

Fru Sophie Løhde.

Nu blev der jo indirekte forsøgt henvist til – kan jeg jo i hvert fald høre – min bopæl før, men jeg kan oplyse ordføreren om, at jeg bor i Bukkerup. Det er noget, som vi normalt også betegner som en del af landet, i hvert fald derude, hvor jeg bor.

Men jeg hørte på debatten i dag, at ordføreren fra Socialdemokraterne og ordføreren fra Enhedslisten faktisk synes, at det var lidt dårlig stil, at ordføreren fra Socialistisk Folkeparti ikke anviste finansiering i sit forslag. Så er jeg også rigtig, rigtig glad for, at ordføreren for Socialistisk Folkeparti nu i dag klart har tilkendegivet, at det aldrig vil ske igen, at der bliver fremlagt forslag, som der ikke er finansiering for. Det er rigtig rart, at det nu er kommet på plads. Så er der så det tilbage med finansieringen. Der har vi sådan fået et par luftige ideer, forslag til, at det måske kunne være der og måske der. Kan vi få et konkret svar på, hvor de her penge præcis skal tages fra?

Så er det ordføreren.

Jeg vil gerne give sådan et løfte i forventning om, at når jeg stiller et spørgsmål til ministeren efterfølgende om, om Venstre og Konservative gennem 1990'erne ikke har fremsat et eneste beslutningsforslag, hvor der ikke har været finansiering beskrevet i forslaget, får jeg et svar, og jeg er jeg ikke i tvivl om, at man kan finde adskillige. Men det vil jeg da gerne gøre efterfølgende, og så håber jeg, at fru Sophie Løhde garanterer, at det aldrig mere i Venstres og Konservatives tid vil ske, at man fremsætter de her forslag. For det handler om noget andet. Det handler om politik. Vi kan alle sammen gå op i alle mulige små detaljer, og hvad vi nu har. Det her handler om, om vi reelt interesserer os for, at Danmark er mere end storbyerne, om folk, der bor i Udkantsdanmark skal have en uddannelse, om det skal være muligt at bo på Lolland og kunne tage en uddannelse i København, og om det ikke også er til fordel for Danmark på lang sigt. Det mener vi i SF at det er. Det kan jeg så høre at Venstre ikke mener.

Der er yderligere en kort bemærkning fra fru Sophie Løhde.

Når der bliver svaret på alt muligt andet end det, der er blevet spurgt om, er det jo i hvert fald et klart tegn på, at man har dårlig samvittighed over – hvilket ordførerne fra Socialdemokratiet og Enhedslisten i dag har bekræftet er dybt pinligt – at man fremsætter ufinansierede forslag i Folketingssalen. Det kan jeg godt forstå, og det er jo sådan lidt komisk, at vi står her i Folketingssalen i dag i en situation, hvor vi sådan set må konstatere, at Enhedslisten er mere økonomisk ansvarlig end Socialistisk Folkeparti. Det er sjældent, at jeg giver dem den ros, men den skal de dog alligevel have i dag.

Kan vi få et klart svar på, hvor finansieringen skal komme fra? Når jeg beder om et klart svar, er det jo ikke mindst, fordi der i det lovforslag, man har tilladt sig at fremsætte, og som vi behandler i dag, står, at loven skal træde i kraft den 1. april 2010. Det har mig bekendt allerede været den 1. april 2010, så det vil sige, at pengene allerede skal være et eller andet sted, og at Socialistisk Folkeparti dermed også skal have fundet pengene, men det har ikke været tilfældet.

Så er det ordføreren.

Jeg må bare notere mig, at forslaget har været længe undervejs, og det er, fordi regeringen ikke er særlig god til at sørge for, at forslagene kommer i Folketingssalen. Så ja, jeg beklager, at vi er kommet forbi den 1. april, men jeg vil bare sige, at det jo ikke er SF's skyld. Det kan det blive en dag, når vi sidder med regeringsmagten, men så vidt jeg ved, er det stadig væk de borgerlige, der sidder med regeringsmagten.

Jeg vil gerne give fru Sophie Løhde »Fair Forandring« efterfølgende, så hun får en mulighed for at læse, hvor finansieringen kommer fra. Hvis fru Sophie Løhde vil notere sig det, kan jeg sige, at vi har sat 1,5 mia. kr. af til en sænkning af taksterne i den kollektive trafik, og nogle af de penge kan bruges til det her forslag. Det vil vi gerne skrive ind i forslaget; vi vil snakke med Socialdemokraterne om det og skrive det ind i forslaget.

Så jeg vil sige, at det her jo i virkeligheden også handler om, at vi, når vi får et regeringsskifte, vil prioritere nogle andre ting i Danmark, at vi vil prioritere, at mennesker i Udkantsdanmark får en reel chance. Jeg ved godt, at fru Sophie Løhde griner lidt af det, fordi hun er storbymenneske, men jeg synes, at man er nødt til at tage alvorligt, at der er mennesker, der bor andre steder i Danmark.

For god ordens skyld skal jeg gøre opmærksom på, at man måske kan bebrejde regeringen meget, men det er ikke regeringen, der bestemmer, hvornår lovforslag behandles i Folketinget – det er Folketinget. (Pia Olsen Dyhr (SF): Jeg beklager). Så bebrejdelsen må rettes derhen, hvis der er nogen, der skal bebrejdes.

Så går vi videre til den næste korte bemærkning, og den er fra hr. Christian H. Hansen.

Tak for det. Nu blev jeg helt nervøs, da det der papir blev holdt op, for jeg kunne se et billede af fru Helle Thorning-Schmidt og hr. Villy Søvndal, og så tænkte jeg: Det er endnu mere blokpolitik – men det var nok ikke det, det skulle signalere.

Jeg vil egentlig spørge ordføreren, fru Pia Olsen Dyhr, om hun vil love mig en lille ting, for jeg kunne jo høre på den konservative ordfører, hr. Rasmus Jarlov, at han egentlig syntes, at forslaget er rigtig godt, og det tror jeg er, fordi De Konservative sikkert også tænker meget på de studerende og på, hvordan deres forhold skal være, ligesom vi så er nogle andre, der også gør det.

Vi ved jo godt, at vi nu står i Folketingssalen, og det er i den her sal, vi skælder lidt ud på hinanden, og vi kommer ikke rigtig med nogle indrømmelser. Så fru Pia Olsen Dyhr skal egentlig bare love mig, at hun tager den konservative ordfører, hr. Rasmus Jarlov, med sig ud i byen bagefter i aften eller et eller andet og får en kop kaffe sammen med ham og så finder ud af, hvad De Konservative synes er fornuftig finansiering, og så bliver de to enige om det og fremlægger det her under udvalgsbehandlingen, for så tror jeg da, at der er flertal for forslaget. Jeg vil bare høre, om det kan lade sig gøre.

Så er det ordføreren.

Nu har SF ikke nogen problemer med at tale bredt med partierne på det her område. Vi har et stort transportforlig, som vi er glade for at være en del af. Og der er ingen tvivl om, at vi har et ganske godt samarbejde med Det Konservative Folkeparti, og om jeg skal tale med denne ordfører eller jeg skal tale med transportordføreren, så gør jeg det gerne. Og hvis vi kan finde en løsning, gør jeg også gerne det.

Jeg må bare notere mig, at når vi har diskuteret i transportforligets kreds, hvor vi jo sidder og arbejder med summer på 156 mia. kr., er det ikke nødvendigvis altid lige sådan, at 6,7 mio. kr. får folk til at blinke ekstra voldsomt. Så jeg tror faktisk godt, at vi kan finde en løsning på det her.

Jeg har også noteret mig, at ministeren – altså på trods af al den her ophidsede debat blandt de borgerlige partier – siger, at det her også er noget, regeringen er interesseret i. Så mon ikke vi skal finde en løsning på det problem?

Der er yderligere en kort bemærkning fra hr. Christian H. Hansen.

Jeg vil egentlig bare sige tak for svaret, for for mig er det heller ikke noget problem, hvem i den konservative folketingsgruppe ordføreren taler med, bare man kommer frem til et resultat. Der findes sikkert mange gode konservative, som kan være med til at drøfte det. Jeg er glad for svaret, for det betyder jo sådan set, at ordføreren vil gøre en aktiv indsats for at finde en fornuftig finansieringsløsning på det her sammen med De Konservative, som vil gøre, at jeg kan stemme for forslaget sammen med Socialdemokratiet og Enhedslisten, og så er vi i dag ved at være der, er vi ikke?

Så er det ordføreren.

Jeg vil bare sige, at jeg tror, vi finder en løsning, og vi kan i hvert fald diskutere det her problem.

Så er det hr. Mads Rørvig for en kort bemærkning.

Tak til formanden. Ordføreren har jo godt nok bragt os lidt vidt omkring i besvarelsen af spørgsmålet, men jeg vil prøve at koge mit spørgsmål ned til det, som det også handler om, nemlig respekt – respekt for skatteborgernes økonomi og respekt for, at når man fremsætter et forslag i Folketingssalen, skal man fremlægge finansieringen dertil. Der er kommet mange bud på finansiering: Kørselsafgifter fra »Fair Forandring« skal finansiere det; en 2 plus 1-vej i stedet for en motorvej skal finansiere det. Jeg kan jo konstatere, at fru Pia Olsen Dyhr har en væsentlig mere magt end De Radikale, der ikke kan få ændret et komma i »Fair Forandring«, men det har vi jo lige fået ændret her i løbet af 5 minutter, så det kan vi konstatere er ændret.

Men ordføreren vedstår sig, at der ikke er finansiering i forslaget, men i og med man har foreslået, at det skal træde i kraft den 1. april 2010, må man da have gjort sig en eller en forestilling om, hvordan det skal finansieres. Kan ordføreren ikke redegøre for, hvordan ordføreren synes at finansieringen af forslaget med ikrafttræden den 1. april 2010 skal finde sted?

Ordføreren.

Jeg vil også gerne sørge for, at hr. Mads Rørvig får et eksemplar af »Fair Forandring«, som meget klart angiver finansiering til, hvordan vi vil sænke udgifterne og taksterne i den kollektive trafik. Der er lagt op til 1,5 mia. kr., og det er et årligt beløb, så der er vel og mærke også plads til de 6,7 mio. kr. Jeg synes, vi skal passe meget alvorligt på, at Danmark stadig væk er ét Danmark og ikke opdelt i flere dele. Og jeg noterer mig, at ordføreren jo er fra Vestjylland eller i hvert fald er valgt i Vestjylland, så det må også være en problemstilling, som Venstre er nødt til at forholde sig til.

Hvad vil vi reelt gøre for dem, der har tænkt sig at bo i det Danmark, der er lidt længere væk end bare lige Storkøbenhavn eller Århus? Det tror jeg er et problem, vi er nødt til at løse sammen, og det er jeg sikker på at vi nok skal finde en løsning på, når jeg hører, hvad ministeren siger, nemlig at regeringen vil arbejde videre med det her. Og jeg noterer mig, at den tidligere undervisningsminister lovede, at vi skulle arbejde med det, og derfor er det jo også en del af regeringens arbejdsprogram i dag.

Så der yderligere en kort bemærkning fra hr. Mads Rørvig.

Jeg kan bekræfte, at jeg er valgt i Vestjylland, og derude har vi det med spørge: Hvad koster det? Og det har vi jo så også fået svar på her i lovforslaget, hvor der står, at det minimum koster 6,7 mio. kr. årligt.

Gør det ikke indtryk på ordføreren, at Socialdemokratiet mener, at forslaget ikke er finansieret, mens SF mener, at forslaget er finansieret i »Fair Forandring«, når man sammen har været med til at skrive udspillet »Fair Forandring«? Altså, Socialdemokraterne mener ikke, forslaget er finansieret i »Fair Forandring«, men det gør SF. Kan jeg ikke få ordførerens holdning til det?

Så er det ordføreren.

Jeg noterede mig, at Socialdemokraternes ordfører på talerstolen faktisk nævnte »Fair Forandring«, så jeg kan ikke se, hvad problemet er. Jeg er ikke i tvivl om, at Socialdemokraterne og SF – begge partier – tager hele Danmark alvorligt, og vi er derfor villige til at finde penge, så også unge, der bor i Vestjylland, har mulighed for at tage til en videregående uddannelse.

Det skal være sådan, at Danmarks 5.000 unge, der bor i de her områder, får en bedre støtte, end de gør i dag, til at komme til uddannelsesinstitutionerne, fordi det ikke kun er de få, men lidt flere, vi faktisk gerne vil have i gang med en ungdomsuddannelse. Og så er det jo tankevækkende, at hvis vi når op på, at det er de 50 pct. af de unge, der tager en videregående uddannelse, er vi jo med til at tjene flere penge tilbage til staten. De her penge, svarende til 8,5 mia. kr., kommer altså igen. Det er alligevel en seriøs sum penge, som vi har brug for for at fylde det hul, som regeringens uansvarlige økonomiske politik har skabt.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Kim Christiansen.

Tak for det. Ja, vi kommer vidt omkring i det her lovforslag. Som udgangspunkt synes jeg slet ikke, det er fair, at vi har den her debat i dag. Der er to transportpolitikere til stede i salen i dag, og det er fru Pia Olsen Dyhr og undertegnede. Da der tilsyneladende ligger en skjult dagsorden om, at det her på en eller anden måde skal puttes ind i transportforliget af 29. januar 2009 og finansieres via det, vil jeg lige bede fru Pia Olsen Dyhr bekræfte over for mig, at der ikke nogen steder i det forlig står, at vi skal finansiere tilskudsordninger som dem, der er foreslået i lovforslaget.

Så er det ordføreren.

Jeg kan bekræfte over for hr. Kim Christiansen, at det er ganske korrekt, at det ikke står i det nuværende forlig, ligesom der heller ikke i det nuværende forlig står, at vi skal bruge 6,5 mia. kr. på en motorvej langs Hærvejen eller for den sags skyld 1 mia. kr. på forskellige landeveje rundtomkring i Danmark. Der er mange ting, der ikke står i det forlig, men vi skal jo forhandle igen og igen, og vi kan have forskellige ønsker til, hvad der skal komme ind i det forlig, og det er et af vores ønsker. Men hr. Kim Christiansen har helt ret. Vi ønsker så, at en del af de kørselsafgifter, som regeringen og Dansk Folkeparti og vi er blevet enige om skal laves, bliver brugt til det. Det er også præcis det, der står i »Fair Forandring«, nemlig at kørselsafgifterne derfra skal bruges til det.

Så er det hr. Kim Christiansen for yderligere en kort bemærkning.

Nu har jeg så forstået, at fru Pia Olsen Dyhr mener, at det her skal finansieres af kørselsafgifter. Rettelig burde det så have været behandlet i Skatteudvalget og ikke i Trafikudvalget med undervisningsministeren. Det her er jo lidt at rode pærer og æbler sammen, vil jeg sige til fru Pia Olsen Dyhr, men fred være med det.

Nu ved jeg, at fru Pia Olsen Dyhr også er ordfører på flere andre områder, og jeg kunne da godt tænke mig at spørge direkte, om vi kan få en tilkendegivelse af, om kørselsafgifter skal være medfinansierende på andre af fru Pia Olsen Dyhrs ordførerområder, for så mener jeg måske, som jeg har givet udtryk for tidligere, at kørselsafgifter selvfølgelig skal komme nye veje til gode.

Så vil jeg lige sige med hensyn til veje, at grunden til, at Dansk Folkeparti går ind for de her 2+1-veje og i det hele taget for at bygge flere veje, er jo netop, at man tilgodeser tilgængeligheden til yderområderne. Det håber jeg at fru Pia Olsen Dyhr er enig med mig i.

Så er det ordføreren.

Jeg vil gerne forklare, hvorfor det er fremsat i Trafikudvalget og ikke i Uddannelsesudvalget, som ordføreren taler om. Det er jo netop, fordi Trafikudvalget også er den skare mennesker, der sidder i transportforliget, og det derfor er oplagt for at diskutere finansiering, at det netop ligger i Trafikudvalget. Så kan vi jo diskutere, hvorfor det skal være den ordførerskare. Det skal jeg ikke forholde mig til, det er op til de enkelte partier at gøre, som de har lyst til.

Vi diskuterer jo ofte også på transportområdet taksterne i den kollektive trafik, og hvorfor de er steget på den måde, de er under den borgerlige regering. Der har været en fordobling af priserne i den kollektive trafik, og det har SF været en klar modstander af. Vi har ikke haft musklerne til at kunne ændre på det, men vi har bare noteret os, at regeringen sammen med Dansk Folkeparti intet problem har haft med, at taksterne er steget på den måde.

Så er der yderligere en kort bemærkning fra hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Debatten her har været præget af, at man gerne vil gøre noget for yderdistrikterne, og det er jo godt; det tror jeg de fleste politikere vil. Så er der også nu kommet det med finansieringen ind i det; den har jo været lidt luftig. Og forslaget skal nu tilsyneladende også fra SF's side finansieres af bl.a. kørselsafgifterne. Man kan så prøve at tænke tanken: Hvem er det så lige, der kommer til at betale det? Det vil jo i høj grad netop være nogle fra yderdistrikterne, der kommer til at betale for det forslag, som SF så mangler finansieringen til nu.

Så netto netto vil det jo altså blive en negativ nettopåvirkning for yderdistrikterne, hvis man siger, at man gerne vil bruge nogle penge her på yderdistrikterne for at prøve at gøre det godt, og man så bare tager nogle penge også for yderdistrikterne, og det rammer måske nogle andre i yderdistrikterne. Så netto netto er det ingenting, og det går ud over nogle, som har det lidt hårdt i forvejen. Det kan da ikke være særlig godt.

Så er det ordføreren.

I vores forslag »Fair Forandring« har vi lagt op til, at der skal indføres en betalingsring omkring København, og der skal også indføres en generel kørselsafgift i hele landet på de større veje, på statsvejene op på de større kommunale veje. Det er korrekt, at det så vil være en generel opkrævning. Mange af pengene vil faktisk blive ført tilbage til bilisterne i form af en lavere registreringsafgift på miljørigtige biler, men en del af de penge, der er tilbage – og det er jo vel at mærke ikke en lille sum, for 1,5 mia. kr. er alligevel mange penge – vil vi altså bruge på at gøre noget ved den kollektive trafik nogle af de steder i Danmark, hvor det bliver meget dyrt at transportere sig rundt med den kollektive trafik. Det er den måde, vi får det til at hænge sammen på.

Men jeg vil gerne udprinte endnu at eksemplar af »Fair Forandring« og give til ordføreren.

Så er der yderligere en kort bemærkning fra hr. Erling Bonnesen.

Jo tak, men nu blev det sådan set interessant, for det, der lige præcis ikke blev besvaret, var nøjagtig det om det hul, der er i finansieringen. Jeg er helt med på, at SF har foreslået de ting, man har om kørselsafgifter i »Fair Forandring«, og at man vil tilbageføre i forhold til bilafgifter osv. Men så er det jo lige nøjagtig sådan, som der også blev svaret nu, at man vil tage nogle af pengene ud af det igen og bruge til finansieringen af det her forslag, men så er virkeligheden jo også lige nøjagtig, at det så bliver yderdistrikterne, der kommer til at betale for det, og man mangler en finansiering af det her, og det er det, som hele debatten her har handlet om. Så vi kunne næsten høre plasket nu her til sidst.

Så er det ordføreren.

Jeg må sige, at jeg – ikke overraskende – er uenig med hr. Erling Bonnesen. Jeg noterer mig, at vi i »Fair Forandring« godt nok siger, at der skal opkræves over hele landet, men de, der jo i virkeligheden kommer til at betale, er dem, der skal køre ind i Storkøbenhavn. Det er jo her, hovedparten af kørselsafgifterne kommer ind. Så vidt jeg ved, er det meget sjældent, at folk fra Vestjylland i hvert fald i det daglige kører hele vejen til København og pendler frem og tilbage. Der er nogle fra Nakskov, der gør det, det er rigtigt. Men pointen er bare, at pengene kan føres tilbage til den kollektive trafik både for at gøre den bedre og så sandelig også for at gøre den billigere.

Det handler jo om – som i hvert fald nogle af os ved – at der er dele af Danmark, der bare ikke har de samme fordele som andre dele af Danmark. Og jeg er altså dybt bekymret over, at regeringen på den måde bare sådan er lidt halvligeglad med, at Vestjylland, Nordjylland, Sønderjylland og Lolland-Falster er områder, hvor folk føler sig hægtet af udviklingen, og hvor vi ser at de mister arbejdspladser. Den chance, de har for at bygge områderne op, er jo netop ved at sørge for, at deres befolkningsgrupper, at de unge bliver veluddannede og derved også kan være med til at sørge for, at der kommer arbejdspladser til området.

Er der flere korte bemærkninger til ordføreren? Det er tilsyneladende ikke tilfældet. Tak til ordføreren for forslagsstillerne. Og inden vi går videre, skal jeg spørge: Er der nogen, der ønsker ordet i anden omgang til dette lovforslag? Det er heller ikke tilfældet. Og derefter er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Trafikudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.