1. ÆndringsforslagDet Radikale Venstres medlem af udvalget har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 5. februar 2010 og var til 1. behandling den 26. marts 2010. Lov-forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.HøringEfter 1. behandling af lovforslaget besluttede Retsudvalget at sende forslaget i høring sammenmed B 122 og B 123. Kopi af de indkomne høringssvar og et notat herom er omdelt til udvalget.Justitsministeren har endvidere haft lejlighed til at kommentere de indkomne høringssvar. Notatet eroptrykt som bilag til betænkningen.Skriftlige henvendelserUdvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Trans-Danmark.SpørgsmålUdvalget har stillet 5 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besva-ret. Udvalget har endvidere stillet 2 spørgsmål til kirkeministeren, som denne har besvaret.3. IndstillingerEtflertali udvalget (S, SF, RV, EL, LA og Christian H. Hansen (UFG)) indstiller lovforslaget tilvedtagelsemed det stillede ændringsforslag.Etmindretali udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget tilforkastelseved 3. behandling.Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for be-tænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgangtil at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketin-

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 123Bilagsnr.12345678910111213141516171819TitelHenvendelse af 22/2-10 fra Trans-DanmarkUdkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslagetGodkendt tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget1. udkast til betænkningSkriftlig høring over lovforslagetRevideret tidsplan for udvalgets behandling af lovforslagetHøringssvar af 2/5-10 fra Børnesagens FællesrådHøringssvar af 3/5-10 fra DanAdoptHenvendelse af 5/5-10 fra Rigsombudet på Færøerne vedr. høringHøringssvar af 17/5-10 fra DomstolsstyrelsenHøringssvar af 18/5-10 fra KvinderådetHøringssvar af 16/5-10 fra LGBT DanmarkHøringssvar af 18/5-10 fra AdvokatrådetHøringssvar af 19/5-10 fra Færøernes LandsstyreHøringsnotat2. udkast til betænkningHøringssvar af 18/5-10 fra Grønlands SelvstyreHøringssvar af 24/5-10 fra Institut for Menneskerettigheder3. udkast til betænkningOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 123Spm.nr.1TitelSpm. om redegørelse for retsvirkningerne af kirkelige vielser af bådeheteroseksuelle og homoseksuelle par i Norge og Sverige og i denforbindelse for selve ritualet og en generel redegørelse for den køns-neutrale ægteskabslovgivning i de to lande, til justitsministeren, ogministerens foreløbige svar herpåSpm. om redegørelse for drøftelserne og resultatet af ministerens mø-de den 15. april 2010 med biskopperne om, hvordan folkekirken børforholde sig til ønsket om, at partnerskab mellem to personer af sam-me køn skal kunne indgås ved en kirkelig handling, til kirkeministe-ren, og ministerens svar herpåSpm. om oversendelse af udvalgets kommissorium og den endeligesammensætning af udvalget, så snart det foreligger, til kirkeministe-ren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til høringssvar af 17/5-10 fra Domstolsstyrelsen,til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til høringssvar af 16/5-10 fra LGBT Danmark,

Bilag 2

HøringsnotatForslagene har været sendt i høring fra den 27.april 2010 til 18. maj 2010 hos følgende:AC Børnehjælp, Adoptionsnævnet, Adoption & Samfund, Advokatsamfundet, Børnerådet, Børne-sagens Fællesråd, Børns Vilkår, DanAdopt, Danske Advokater, Dansk Socialrådgiverforening,Danske Familieadvokater, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Dom-stolsstyrelsen, Familiens Forening, Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre, Institut for Men-neskerettigheder, Landsforeningen Børn og Samvær, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksu-elle og transpersoner, Kvinderådet, Mødrehjælpen, Red Barnet, Rehabiliterings- og Forskningscent-ret for Torturofre, Retssikkerhedsfonden, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden påFærøerne, Trans-Danmark, Foreningen af Offentlige Chefer i statsforvaltningerne, Foreningen afStatsforvaltningsdirektører og Foreningen af StatsforvaltningsjuristerDer er modtaget høringssvar fra:Børnesagens Fællesråd, DanAdopt, Domstolsstyrelsen, Kvinderådet, LGBT Danmark, Advokat-rådet og Færøernes Landsstyre.Af de modtagne høringssvar har følgende ikke haft bemærkninger:Børnesagens Fællesråd.Der er modtaget følgende bemærkninger fra DanAdopt, Domstolsstyrelsen, Kvinderådet, LGBTDanmark, Advokatrådet og Færøernes Landsstyre.DanAdopts bemærkninger til L 123, B 122 og B 123:Hilser forslagene velkomne.Domstolsstyrelsens bemærkninger er kun til L 123:»Det fremgår af retsplejelovens § 448 c, stk.1, at sager om ægteskabet kan behandles her i riget,såfremt sagsøgte har bopæl her, sagsøgeren har bopæl her og enten har boet her i de sidste to år ellertidligere har haft bopæl her, sagsøgeren har dansk statsborgerskab, og det godtgøres, at han pågrund af sit statsborgerskab ikke vil kunne anlægge sag i det land, hvor han har bopæl, begge parterer danske statsborgere, og sagsøgte ikke modsætter sig indbringelse for dansk domstol, eller skils-misse søges på grundlag af separation meddelt her i landet inden for de sidste fem år.I det fremsendte lovforslag L 123 § 3, nr. 1, foreslås det, at alle sager om opløsning af ægteskabmellem to personer af samme køn eller opløsning af registreret partnerskab, der er omfattet af lovom registreret partnerskab, kan behandles her i landet, uanset bestemmelserne i § 448 c, stk.1, hvisægteskabet eller partnerskabet ikke anerkendes i det land, hvor parterne bor.Det skønnes på denne baggrund, at lovforslaget vil medføre en øget sagsmængde ved de danskedomstole, idet det efter forslaget som udgangspunkt er alle ægteskabssager mellem to personer afsamme køn, der kan anlægges ved de danske domstole - forudsat at personerne er bosiddende i etland, der ikke anerkender ægteskab mellem personer af samme køn - uanset om personerne i øvrigthar tilknytning til Danmark. Det er imidlertid ikke på nuværende tidspunkt muligt med sikkerhed atvurdere, i hvor høj grad reglerne om ægteskabsopløsning vil blive benyttet.

Domstolsstyrelsen kan derfor ikke udtale sig nærmere om merbelastningens omfang.«Kvinderådets bemærkninger til L 123, B 122 og B 123»Kvinderådets holdning til de tre forslag er positiv, og vi ønsker at støtte bestræbelserne på at li-gestille homoseksuelle og heteroseksuelle par.Vi har noteret os, at L123 indebærer ligestilling mellem gifte medmødre og gifte fædre, hvilket visom kvindeorganisation kun kan bifalde.Vi vil i øvrigt henvise til det fyldige høringssvar fra LGBT Danmark, Landsforeningen for bøs-ser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, som vi har haft anledning til at læse.«LGBT Danmarks bemærkninger til L 123, B 122 og B 123Generelle bemærkninger”Forslagene handler om retlig regulering af parforhold. Landsforeningen finder det rigtigt at lige-stille parforhold uanset parternes køn. Det er landsforeningens opfattelse, at der kun bør være étretsinstitut, ægteskabet. Det var et udtryk for det politisk mulige, da Folketinget i 1989 gennem ved-tagelse af lov om registreret partnerskab skabte et nyt retsinstitut vedrørende par af samme køn.Således bør fortolkningen af ægteskabet omfatte alle parforhold, og lov om registreret partnerskabbør ophæves. Dermed vil man også få fjernet den forskelsbehandling, der i dag finder sted i medføraf de to loves forskellige retsvirkninger. Denne forskelsbehandling finder sted på flere områder:1) Tilknytningskrav: Der findes i partnerskabsloven et tilknytningskrav, som stiller visse krav tilparternes statsborgerskab. Sådanne krav findes ikke i ægteskabslovgivningen.En af konsekvenserne ved dette er, at en dansk statsborger, der er udstationeret i udlandet, ikkekan indgå registreret partnerskab i Danmark med en udlænding.Bestemmelsen er begrundet i, at da ikke alle lande anerkender registrerede partnerskaber, vil enregistreret partner efterfølgende kunne indgå ægteskab i udlandet, hvorefter vedkommende efterdansk lovgivning er bigamist. Justitsministeren har netop brugt denne argumentation under 1. be-handlingen af forslagene. Skønt ræsonnementet er korrekt, finder landsforeningen ikke, der er pro-portionalitet – det skal ikke være nok til at berøve en dansk statsborger retten til retlig anerkendelseaf sit parforhold i Danmark, hvilket er et væsentligt indgreb i borgerens rettigheder. På grund afmistænkeliggørelse kan en homoseksuel i den situation således f.eks. ikke sikre sin partner arve-mæssigt osv.2) Børn: Der findes i partnerskabsloven en undtagelse vedr. adoption. Denne er dog netop medvedtagelsen af L 146 ophævet pr. 1. juli 2010.Det ene af nærværende forslag, L 123, nævner specifikt en ligestilling af gifte medmødre med gif-te fædre. Det er landsforeningens opfattelse, at alle børns slægtskabsforhold skal reguleres underbørneloven og ikke, som i dag, hvor børn af lesbiske par får fastlagt slægtskab i medfør af adopti-onsloven, for så vidt angår medmoderen. Som en konsekvens af børnelovens og adoptionslovensforskellige retsvirkninger, har børnene forskellig retsstilling. En væsentlig forskel er vedrørendebarnets statsborgerskab. Hvis en udenlandsk kvinde føder et barn i Danmark, får barnet dansk stats-borgerskab, hvis hendes partner er en dansk mand, men ikke, hvis hendes partner er en dansk kvin-de. Det skyldes, at statsborgerskabet nedarves via børneloven, men ikke via adoptionsloven. Såledesskal disse børn af et lesbisk parforhold have dansk statsborgerskab ved naturalisation. Landsfor-eningen kender eksempler på, at der er store børn, der er født og opvokset i Danmark, som ikke hardansk statsborgerskab fordi deres forældre er kvinder.

Ligeledes er det uheldigt, at forældrepar af samme køn ikke kan blive anerkendt, hvis parterne erugifte (ikke-registrerede). Og endelig er det i praksis et stort problem, at forældrepar af samme kønofte ikke forstår, at de skal gøre noget andet og meget mere end andre forældrepar for at blive aner-kendt. Når man lige har fået et lille barn, er der meget andet end adoptionsformularer, der pressersig på. og det kan konstateres, at mange ender med aldrig at få gennemført adoptionen. Dette haralvorlige følger for de familier, der siden går fra hinanden. Justitsministeren udtalte under 1. be-handlingen af L 123 sin modstand mod en ligestilling af medmødre og fædre i børneloven og be-grundede dette med det naturlige i, at der skal en mand og en kvinde til at skabe et barn. Det erlandsforeningens opfattelse, at regeringen dermed lukker øjnene for forskelsbehandling af danskebørnefamilier og tilsidesætter børns retsstilling, hvis deres forældre er homoseksuelle. Familier idagens Danmark ser ud på mange måder, og det er ikke styret af biologi – lovgivning om socialeforhold kan ikke begrundes i biologi.3) Kirkelig vielse. Dansk lovgivning giver trossamfund mulighed for at foretage juridisk bindendevielser. Den bemyndigelse, staten således har givet trossamfundene, begrænses i partnerskabsloventil kun at gælde par af modsat køn. Landsforeningen finder det helt uforeneligt med en moderneretsopfattelse, at en verdslig lovgivning skal udmønte særlige religiøse forbud, og i øvrigt at denskal tvinge alle religiøse samfund, uanset anskuelse, til at overtage disse forbud.Folkekirkens indstilling til det registrerede partnerskab har været genstand for en debat gennemårtier. Folkekirken har på den baggrund indført velsignelsesritualer til anvendelse for registreredepartnere, svarende til velsignelse af borgerligt indgået ægteskab. Folkekirken har således gjort, hvadden kan, indenfor sine egne rammer. Regeringens holdning om, at en betydelig del af folkekirkenskal udtrykke sit ønske om adgang til kirkelig vielse af par af samme køn, for at en lovændring kankomme på tale, er alene et politisk synspunkt. Da Rigsdagen 23. maj 1947 vedtog loven om kvinde-lige præster skete det under massiv modstand fra biskopper og menighedsråd.Landsforeningen finder det i forlængelse heraf endvidere utilfredsstillende, at regeringen afviserat ændre loven før et udvalg under Kirkeministeriet har færdiggjort sit arbejde. Det er Folketingetuvedkommende, hvad dette udvalg mener. Den lovgivning Folketinget udfærdiger er – og skal være– verdslig. Hvis udvalget skulle nå frem til, at ægteskab for par af samme køn er uforeneligt medfolkekirkens trosgrundlag, hvad skulle konsekvensen heraf så være? At Folketinget ikke kunne æn-dre ægteskabsloven, som handler om juridisk ægteskab? Ved at indsætte et forbud i partnerskabslo-ven har Folketinget gjort sig skyldig i usaglig forskelsbehandling, idet Folketinget ikke kan begrun-de lovgivning i religiøse forestillinger.Internationalt: Det bemærkes, at en række lande allerede gennem de sidste 10 år har åbnet ægte-skabet for par af samme køn: Holland (2001), Belgien (2003), Spanien (2005), Canada (2005), Syd-afrika (2006), Norge (2008) og Sverige (2009). I Portugal har parlamentet vedtaget et lovforslag,som afventer præsidentens ratifikation. Også flere stater i USA har åbnet ægteskabet, ligesom Me-xico City (2010), som blev den første jurisdiktion i Latinamerika, der gjorde ægteskabet kønsneu-tralt.Der eksisterer i dag en helt utilfredsstillende situation, hvor Danmark kun har anerkendt få landespartnerskabslove, ligesom man anerkender andre landes kønsneutrale ægteskaber blot som registre-rede partnerskaber i Danmark.Transpersoner: Indførelsen af et kønsneutralt ægteskab være den rigtige løsning i forhold tiltranskønnede, idet et par i så fald ikke skal skifte retsinstitut, dersom den ene part skifter juridiskkøn. I praksis er det allerede sådan for ægtepar, idet man ikke længere tvangsopløser disse vedkønsskifte. Det betyder altså, at der findes ægtepar af samme køn i Danmark. Også af den grund erdet utilfredsstillende, at Danmark ikke anerkender andre landes kønsneutrale ægteskaber.

På den baggrund kan Landsforeningen tilslutte sig alle tre forslag – og B 56.Vedr. L 123Forslaget handler om at åbne ægteskabet for par af samme køn, hvilket grundlæggende er det,landsforeningen ønsker. Der skal dog knyttes nogle bemærkninger til de konkrete formuleringer.Ad § 1, nr. 1. Det foreslås indsat forrest i ægteskabslovens at »Loven finder anvendelse på ægte-skab mellem to personer af forskelligt køn og mellem to personer af samme køn.« Det er landsfor-eningens opfattelse, at man så vidt muligt skal undgå at lovgive med udgangspunkt i en kønsopfat-telse, der bygger på en forenklet forståelse af to køn.En mere inkluderende formulering ville være: »Loven finder anvendelse på ægteskab mellem topersoner uanset disses køn.«Ad § 1, nr. 4-7. Punkterne handler om, at præster kan afvise lysning, velsignelse, vielse og mæg-ling af par af samme køn. Landsforeningen er helt enig i, at en præst ikke skal tvinges til dissehandlinger, men er uenig i måden dette foreslås reguleret. Loven bør ikke tage udgangspunkt i par-rets køn, men derimod i præstens religion. Det handler her om religionsfrihed og trossamfundenesret til fortolkning af deres religion. At nogle trossamfund og/eller præster mv. finder, at deres religi-on er uforenelig med anerkendelsen af par af samme køn, skal ikke føre til, at en sådan forestillingskal finde en plads i en verdslig lovgivning.En præst må ikke i almindelighed afvise en handling på basis af parternes køn. Men præsten kanmed udgangspunkt i en religionsfortolkning afvise en handling, f.eks. pga. parternes køn eller fordien af parterne tidligere har været gift. Bestemmelserne er en beskyttelse af religionsfortolkning,ikke en adgang til diskrimination.Det skal i øvrigt bemærkes, at den ret præsterne i dag har til at afvise fraskilte, ikke er hjemlet di-rekte i loven men i en administrativ forskrift2. Denne praksis kunne fortsættes, også i forhold tilandre forhold ved parrene herunder parternes køn, hvorved § 1, nr. 4-7 helt kan udelades.Hvis man vil fastholde, at dette skal lovhjemles, bør det ikke, som foreslået, ske gennem henvis-ning til parrets køn, (f.eks. »Præsten kan afvise at foretage lysning for to personer af samme køn.Regler om lysning fastsættes af kirkeministeren.«), men gennem henvisning til religionsfortolkning(f.eks. »Præsten kan afvise at foretage lysning for et par, hvis dette er uforeneligt med dennesog/eller trossamfundets religionsfortolkning. Regler om lysning fastsættes af kirkeministeren.«).Ad § 4.Landsforeningen mener, at børnelovens bestemmelser om fædre også skal gælde for medmødre.Landsforeningen hilser derfor dette forslag, der ligestiller gifte medmødre med gifte fædre, vel-komment. I forlængelse heraf bør børnelovens bestemmelser vedrørende anerkendelsesprocedurenfor ugifte forældre også finde anvendelse for forældrepar af samme køn.Vedr. B 122 og B 123Såfremt der ikke kan findes flertal for at gøre ægteskabet kønsneutralt – ved L 123 eller B 56 –kan Landsforeningen tilslutte sig en opdeling af indholdet som udtrykt i de to beslutningsforslag B122 og B 123.2 Bekendtgørelse om vielse indenfor folkekirken, BEK nr. 547 af 15/12/1969, § 2, stk. 5. Herfremgår også, at »Mener han i øvrigt af religiøse grunde ikke at kunne eller burde foretage en viel-se, skal han forelægge biskoppen sagen. Denne afgør da, om præsten bør fritages for at foretagevielsen.«

Advokatrådet har kun bemærkninger til L 123»Det fremgår, at formålet med forslaget er at sikre ligestilling i ægteskabslovgivningen af homo-seksuelle par med heteroseksuelle par. Som følge heraf foreslås en ændring af ægteskabsloven, ogen række konsekvensrettelser i den øvrige lovgivning.Indledningsvis bemærkes, at spørgsmålet om, hvorvidt homoseksuelle par fuldt ud bør ligestillesmed heteroseksuelle par i relation til indgåelse af ægteskab, beror på en politisk vurdering. Det fal-der således uden for Advokatsamfundets formål at tage stilling til denne del af forslaget.Såfremt der ønskes gennemført en sådan ligestilling, vil der som også anført i lovudkastet skulleforetages ændringer i ægteskabsloven og konsekvensrettelser i en række andre love. Advokatrådethar ikke foretaget en nærmere undersøgelse af, hvorvidt der med de nævnte konsekvensrettelser ersikret en fuldstændig konsekvensrettelser, overalt hvor dette måtte være påkrævet i lovgivningen.Advokatrådet skal af hensyn til at sikre sammenhæng i lovgivningen henstille, at Justitsministeriet,som ægteskabslovgivningen henhører under, i givet fald anmodes om lovteknisk bistand med hen-blik på at sikre, at alle nødvendige konsekvensrettelser som følge af en vedtagelse af forslaget, op-tages i lovforslaget.For så vidt angår forslaget til lovudkastets § 4, om ændring af børneloven, finder Advokatrådet, atder er behov for en nærmere undersøgelse af fordele og ulemper ved den foreslåede ændring, forin-den denne vedtages. Forslaget indebærer, at en kvinde, der har indgået ægteskab med en andenkvinde, kan blive registreret som medmor til barnet. Det fremgår, at adgangen til at blive registreretsom medmor skal finde anvendelse, uanset om barnets moder er blevet gravid ved inseminationeller ved et seksuelt forhold.Advokatrådet har forstået forslaget sådan, at hensigten blandt andet er at ensarte den legale hånd-tering af børn, der fødes i et ægteskab mellem 2 kvinder med de lignende regler, der findes for børn,der fødes i et ægteskab mellem en kvinde og en mand. Hensigten er således blandt andet at overføreden eksisterende formodningsregel i børnelovens § 1, hvorefter manden i et ægteskab formod-ningsmæssigt anses for far til børn født i ægteskabet.Advokatrådet finder imidlertid, at ægteskabslovens eksisterende regler, blandt andet hviler på ethensyn til det barn, der vokser op i et ægteskab mellem en mand og en kvinde. Eftersom det er ude-lukket, at medmoren kan være genetisk forælder til et barn født af dennes ægtefælle, finder Advo-katrådet det umiddelbart betænkeligt, at gennemføre en tilsvarende formodningsregel. Advokatrådetfinder det navnlig betænkeligt i tilfælde, hvor barnet ikke er undfanget ved insemination. Advokat-rådet skal på den baggrund anbefale, at denne del af lovforslaget i givet fald afventer en nærmereovervejelse, f.eks. i et sagkyndigt udvalg eller lignende.«Færøernes Landsstyres bemærkninger om L 123, B 122 og B 123Færøernes Landsstyre har ingen bemærkninger til de 3 private forslag, og ønsker ikke, at disseændringer bliver sat i kraft på Færøerne.