L 123

Forslag til lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning ogforskellige andre love samt ophævelse af lov om registreret partnerskab(Ægteskab mellem to personer af samme køn).Af Lone Dybkjær (RV) m.fl.

Høringsnotat over L 123, B 122 og B 123.

AC Børnehjælp, Adoptionsnævnet, Adoption & Samfund, Advokat-samfundet, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, DanA-dopt, Danske Advokater, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Fami-lieadvokater, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigfor-eningen, Domstolsstyrelsen, Familiens Forening, Foreningen Far tilStøtte for Børn og Forældre, Institut for Menneskerettigheder, Lands-foreningen Børn og Samvær, Landsforeningen for bøsser, lesbiske,biseksuelle og transpersoner, Kvinderådet, Mødrehjælpen, Red Barnet,Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre, Retssikkerheds-fonden, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på Færø-erne, Trans-Danmark, Foreningen af Offentlige Chefer i statsforvalt-

”Det fremgår af retsplejelovens § 448 c, stk.1, at sager om ægteskabet kanbehandles her i riget, såfremt sagsøgte har bopæl her, sagsøgeren har bopælher og enten har boet her i de sidste to år eller tidligere har haft bopæl her,sagsøgeren har dansk statsborgerskab, og det godtgøres, at han på grund afsit statsborgerskab ikke vil kunne anlægge sag i det land, hvor han harbopæl, begge parter er danske statsborgere, og sagsøgte ikke modsætter sigindbringelse for dansk domstol, eller skilsmisse søges på grundlag afseparation meddelt her i landet inden for de sidste fem år.

I det fremsendte lovforslag L 123 § 3, nr. 1, foreslås det, at alle sager omopløsning af ægteskab mellem to personer af samme køn eller opløsning afregistreret partnerskab, der er omfattet af lov om registreret partnerskab, kanbehandles her i landet, uanset bestemmelserne i § 448 c, stk.1, hvis

ægteskabet eller partnerskabet ikke anerkendes i det land, hvor parterne bor.Det skønnes på denne baggrund, at lovforslaget vil medføre en øgetsagsmængde ved de danske domstole, idet det efter forslaget somudgangspunkt er alle ægteskabssager mellem to personer af samme køn, derkan anlægges ved de danske domstole - forudsat at personerne erbosiddende i et land, der ikke anerkender ægteskab mellem personer afsamme køn - uanset om personerne i øvrigt har tilknytning til Danmark. Deter imidlertid ikke på nuværende tidspunkt muligt med sikkerhed at vurdere,i hvor høj grad reglerne om ægteskabsopløsning vil blive benyttet.Domstolsstyrelsen kan derfor ikke udtale sig nærmere om merbelastningensomfang.”

Kvinderådets bemærkninger til L 123, B 122 og B 123

”Kvinderådets holdning til de tre forslag er positiv, og vi ønsker at støtte be-stræbelserne på at ligestille homoseksuelle og heteroseksuelle par.Vi har noteret os, at L123 indebærer ligestilling mellem gifte medmødre oggifte fædre, hvilket vi som kvindeorganisation kun kan bifalde.

”Forslagene handler om retlig regulering af parforhold. Landsforeningen finderdet rigtigt at ligestille parforhold uanset parternes køn. Det er landsforenin-gens opfattelse, at der kun bør være ét retsinstitut, ægteskabet. Det var etudtryk for det politisk mulige, da Folketinget i 1989 gennem vedtagelse af lovom registreret partnerskab skabte et nyt retsinstitut vedrørende par af sammekøn.

Således bør fortolkningen af ægteskabet omfatte alle parforhold, og lov omregistreret partnerskab bør ophæves. Dermed vil man også få fjernet denforskelsbehandling, der i dag finder sted i medfør af de to loves forskelligeretsvirkninger. Denne forskelsbehandling finder sted på flere områder:

Bestemmelsen er begrundet i, at da ikke alle lande anerkender registreredepartnerskaber, vil en registreret partner efterfølgende kunne indgå ægteskab iudlandet, hvorefter vedkommende efter dansk lovgivning er bigamist. Justits-ministeren har netop brugt denne argumentation under 1. behandlingen afforslagene. Skønt ræsonnementet er korrekt, finder landsforeningen ikke, derer proportionalitet – det skal ikke være nok til at berøve en dansk statsborgerretten til retlig anerkendelse af sit parforhold i Danmark, hvilket er et væsent-ligt indgreb i borgerens rettigheder. På grund af mistænkeliggørelse kan enhomoseksuel i den situation således f.eks. ikke sikre sin partner arvemæssigtosv.

2) Børn:Der findes i partnerskabsloven en undtagelse vedr. adoption. Denneer dog netop med vedtagelsen af L 146 ophævet pr. 1. juli 2010.Det ene af nærværende forslag, L 123, nævner specifikt en ligestilling af giftemedmødre med gifte fædre. Det er landsforeningens opfattelse, at alle børnsslægtskabsforhold skal reguleres under børneloven og ikke, som i dag, hvorbørn af lesbiske par får fastlagt slægtskab i medfør af adoptionsloven, for såvidt angår medmoderen. Som en konsekvens af børnelovens og adoptionslo-vens forskellige retsvirkninger, har børnene forskellig retsstilling. En væsentligforskel er vedrørende barnets statsborgerskab. Hvis en udenlandsk kvindeføder et barn i Danmark, får barnet dansk statsborgerskab, hvis hendes part-ner er en dansk mand, men ikke, hvis hendes partner er en dansk kvinde. Detskyldes, at statsborgerskabet nedarves via børneloven, men ikke via adopti-onsloven. Således skal disse børn af et lesbisk parforhold have danskstatsborgerskab ved naturalisation. Landsforeningen kender eksempler på, atder er store børn, der er født og opvokset i Danmark, som ikke har danskstatsborgerskab fordi deres forældre er kvinder.

Ligeledes er det uheldigt, at forældrepar af samme køn ikke kan blive aner-kendt, hvis parterne er ugifte (ikke-registrerede). Og endelig er det i praksis etstort problem, at forældrepar af samme køn ofte ikke forstår, at de skal gørenoget andet og meget mere end andre forældrepar for at blive anerkendt. Nårman lige har fået et lille barn, er der meget andet end adoptionsformularer,der presser sig på. og det kan konstateres, at mange ender med aldrig at fågennemført adoptionen. Dette har alvorlige følger for de familier, der siden gårfra hinanden. Justitsministeren udtalte under 1. behandlingen af L 123 sinmodstand mod en ligestilling af medmødre og fædre i børneloven og begrun-dede dette med det naturlige i, at der skal en mand og en kvinde til at skabeet barn. Det er landsforeningens opfattelse, at regeringen dermed lukker øj-nene for forskelsbehandling af danske børnefamilier og tilsidesætter børnsretsstilling, hvis deres forældre er homoseksuelle. Familier i dagens Danmarkser ud på mange måder, og det er ikke styret af biologi – lovgivning om socia-le forhold kan ikke begrundes i biologi.

3) Kirkelig vielse.Dansk lovgivning giver trossamfund mulighed for at foretagejuridisk bindende vielser. Den bemyndigelse, staten således har givet tros-samfundene, begrænses i partnerskabsloven til kun at gælde par af modsatkøn. Landsforeningen finder det helt uforeneligt med en moderne retsopfattel-se, at en verdslig lovgivning skal udmønte særlige religiøse forbud, og i øvrigtat den skal tvinge alle religiøse samfund, uanset anskuelse, til at overtagedisse forbud.

Folkekirkens indstilling til det registrerede partnerskab har været genstand foren debat gennem årtier. Folkekirken har på den baggrund indført velsignel-sesritualer til anvendelse for registrerede partnere, svarende til velsignelse afborgerligt indgået ægteskab. Folkekirken har således gjort, hvad den kan,indenfor sine egne rammer. Regeringens holdning om, at en betydelig del affolkekirken skal udtrykke sit ønske om adgang til kirkelig vielse af par afsamme køn, for at en lovændring kan komme på tale, er alene et politisksynspunkt. Da Rigsdagen 23. maj 1947 vedtog loven om kvindelige præsterskete det under massiv modstand fra biskopper og menighedsråd.Landsforeningen finder det i forlængelse heraf endvidere utilfredsstillende, atregeringen afviser at ændre loven før et udvalg under Kirkeministeriet harfærdiggjort sit arbejde. Det er Folketinget uvedkommende, hvad dette udvalg

mener. Den lovgivning Folketinget udfærdiger er – og skal være – verdslig.Hvis udvalget skulle nå frem til, at ægteskab for par af samme køn er uforene-ligt med folkekirkens trosgrundlag, hvad skulle konsekvensen heraf så være?At Folketinget ikke kunne ændre ægteskabsloven, som handler om juridiskægteskab? Ved at indsætte et forbud i partnerskabsloven har Folketinget gjortsig skyldig i usaglig forskelsbehandling, idet Folketinget ikke kan begrundelovgivning i religiøse forestillinger.

Internationalt:Det bemærkes, at en række lande allerede gennem de sidste10 år har åbnet ægteskabet for par af samme køn: Holland (2001), Belgien(2003), Spanien (2005), Canada (2005), Sydafrika (2006), Norge (2008) ogSverige (2009). I Portugal har parlamentet vedtaget et lovforslag, som afven-ter præsidentens ratifikation. Også flere stater i USA har åbnet ægteskabet,ligesom Mexico City (2010), som blev den første jurisdiktion i Latinamerika,der gjorde ægteskabet kønsneutralt.

Transpersoner:Indførelsen af et kønsneutralt ægteskab være den rigtigeløsning i forhold til transkønnede, idet et par i så fald ikke skal skifte retsinsti-tut, dersom den ene part skifter juridisk køn. I praksis er det allerede sådan forægtepar, idet man ikke længere tvangsopløser disse ved kønsskifte. Det be-tyder altså, at der findes ægtepar af samme køn i Danmark. Også af dengrund er det utilfredsstillende, at Danmark ikke anerkender andre landeskønsneutrale ægteskaber.

Ad § 1, nr. 1.

Det foreslås indsat forrest i ægteskabslovens at ”Loven finderanvendelse på ægteskab mellem to personer af forskelligt køn og mellem topersoner af samme køn.” Det er landsforeningens opfattelse, at man så vidtmuligt skal undgå at lovgive med udgangspunkt i en kønsopfattelse, der byg-ger på en forenklet forståelse af to køn.

Ad § 1, nr. 4-7.

Punkterne handler om, at præster kan afvise lysning, velsig-nelse, vielse og mægling af par af samme køn. Landsforeningen er helt enig i,at en præst ikke skal tvinges til disse handlinger, men er uenig i måden detteforeslås reguleret. Loven bør ikke tage udgangspunkt i parrets køn, men der-imod i præstens religion. Det handler her om religionsfrihed og trossamfunde-nes ret til fortolkning af deres religion. At nogle trossamfund og/eller præstermv. finder, at deres religion er uforenelig med anerkendelsen af par af sammekøn, skal ikke føre til, at en sådan forestilling skal finde en plads i en verdsliglovgivning.

En præst må ikke i almindelighed afvise en handling på basis af parterneskøn. Men præsten kan med udgangspunkt i en religionsfortolkning afvise enhandling, f.eks. pga. parternes køn eller fordi en af parterne tidligere har væ-ret gift. Bestemmelserne er en beskyttelse af religionsfortolkning, ikke en ad-gang til diskrimination.

Det skal i øvrigt bemærkes, at den ret præsterne i dag har til at afvise fraskil-te, ikke er hjemlet direkte i loven men i en administrativ forskrift2. Dennepraksis kunne fortsættes, også i forhold til andre forhold ved parrene herunderparternes køn, hvorved § 1, nr. 4-7 helt kan udelades.

Hvis man vil fastholde, at dette skal lovhjemles, bør det ikke, som foreslået,ske gennem henvisning til parrets køn, (f.eks. ”Præsten kan afvise at foretagelysning for to personer af samme køn. Regler om lysning fastsættes af kirke-ministeren.”), men gennem henvisning til religionsfortolkning (f.eks. ”Præstenkan afvise at foretage lysning for et par, hvis dette er uforeneligt med dennes

Ad § 4.

Landsforeningen mener, at børnelovens bestemmelser om fædre også skalgælde for medmødre. Landsforeningen hilser derfor dette forslag, der ligestil-ler gifte medmødre med gifte fædre, velkomment. I forlængelse heraf børbørnelovens bestemmelser vedrørende anerkendelsesproceduren for ugifteforældre også finde anvendelse for forældrepar af samme køn.

Vedr. B 122 og B 123

Såfremt der ikke kan findes flertal for at gøre ægteskabet kønsneutralt – ved L123 eller B 56 – kan Landsforeningen tilslutte sig en opdeling af indholdetsom udtrykt i de to beslutningsforslag B 122 og B 123.2 Bekendtgørelse om vielse indenfor folkekirken, BEK nr 547 af 15/12/1969, §2, stk. 5. Her fremgår også, at ”Mener han iøvrigt af religiøse grunde ikke atkunne eller burde foretage en vielse, skal han forelægge biskoppen sagen.Denne afgør da, om præsten bør fritages for at foretage vielsen.”

”Det fremgår, at formålet med forslaget er at sikre ligestilling i ægteskabslov-givningen af homoseksuelle par med heteroseksuelle par. Som følge herafforeslås en ændring af ægteskabsloven, og en række konsekvensrettelser iden øvrige lovgivning.

Indledningsvis bemærkes, at spørgsmålet om, hvorvidt homoseksuelle parfuldt ud bør ligestilles med heteroseksuelle par i relation til indgåelse af ægte-skab, beror på en politisk vurdering. Det falder således uden for Advokatsam-fundets formål at tage stilling til denne del af forslaget.

Såfremt der ønskes gennemført en sådan ligestilling, vil der som også anført ilovudkastet skulle foretages ændringer i ægteskabsloven og konsekvensret-telser i en række andre love. Advokatrådet har ikke foretaget en nærmereundersøgelse af, hvorvidt der med de nævnte konsekvensrettelser er sikret enfuldstændig konsekvensrettelser, overalt hvor dette måtte være påkrævet i

lovgivningen. Advokatrådet skal af hensyn til at sikre sammenhæng i lovgiv-ningen henstille, at Justitsministeriet, som ægteskabslovgivningen henhørerunder, i givet fald anmodes om lovteknisk bistand med henblik på at sikre, atalle nødvendige konsekvensrettelser som følge af en vedtagelse af forslaget,optages i lovforslaget.

For så vidt angår forslaget til lovudkastets § 4, om ændring af børneloven,finder Advokatrådet, at der er behov for en nærmere undersøgelse af fordeleog ulemper ved den foreslåede ændring, forinden denne vedtages. Forslagetindebærer, at en kvinde, der har indgået ægteskab med en anden kvinde, kanblive registreret som medmor til barnet. Det fremgår, at adgangen til at bliveregistreret som medmor skal finde anvendelse, uanset om barnets moder erblevet gravid ved insemination eller ved et seksuelt forhold.

Advokatrådet har forstået forslaget sådan, at hensigten blandt andet er atensarte den legale håndtering af børn, der fødes i et ægteskab mellem 2kvinder med de lignende regler, der findes for børn, der fødes i et ægteskabmellem en kvinde og en mand. Hensigten er således blandt andet at overføreden eksisterende formodningsregel i børnelovens § 1, hvorefter manden i etægteskab formodningsmæssigt anses for far til børn født i ægteskabet.

Advokatrådet finder imidlertid, at ægteskabslovens eksisterende regler, blandtandet hviler på et hensyn til det barn, der vokser op i et ægteskab mellem enmand og en kvinde. Eftersom det er udelukket, at medmoren kan være gene-tisk forælder til et barn født af dennes ægtefælle, finder Advokatrådet detumiddelbart betænkeligt, at gennemføre en tilsvarende formodningsregel.Advokatrådet finder det navnlig betænkeligt i tilfælde, hvor barnet ikke er und-fanget ved insemination. Advokatrådet skal på den baggrund anbefale, atdenne del af lovforslaget i givet fald afventer en nærmere overvejelse, f.eks. iet sagkyndigt udvalg eller lignende.”

Retsudvalget

Til:

Dato:

L 123

Høringsnotat over L 123, B 122 og B 123.

Forslagene har været sendt i høring fra den 27.april 2010 til 18. maj 2010

hos følgende:

Der er modtaget høringssvar fra:

Af de modtagne høringssvar har følgende ikke haft bemærkninger:

Der er modtaget følgende bemærkninger fra DanAdopt, Domstolsstyrel-

sen, Kvinderådet, LGBT Danmark, Advokatrådet og Færøernes Lands-

styre.

DanAdopts bemærkninger til L 123, B 122 og B 123:

Domstolsstyrelsens bemærkninger er kun til L 123:

Kvinderådets bemærkninger til L 123, B 122 og B 123

LGBT Danmarks bemærkninger til L 123, B 122 og B 123

Vedr. L 123

Ad § 1, nr. 1.

Ad § 1, nr. 4-7.

Ad § 4.

Vedr. B 122 og B 123

Advokatrådet har kun bemærkninger til L 123

Færøernes Landsstyres bemærkninger om L 123, B 122 og B 123