1. Høringen

Beskæftigelsesministeriet sendte udkast til ændring af barseludligningsloven i eks-tern høring den 18. december 2009 til følgende organisationer:Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Arbejdsgiverforeningen Kondi-torer, Bagere og Chokolademagere, Arbejdsmarkedets Tillægspension, BusinessDanmark, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Dansk Arbejdsgiverforening,Dansk Journalistforbund, Dansk Kvindesamfund, Danske Arkitektvirksomheder,Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, DS Håndværk ogIndustri, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af Aktive Kvinder,Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Registrerede RevisorerFRR, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd FTF, Kommunale Tjene-stemænd og Overenskomstansatte KTO, Kommunernes Landsforening, KristeligArbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kvinderådet, KVINFO, Landsorga-nisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Liberale Erhvervs Råd, Lige-behandlingsnævnet, Personalestyrelsen og Sammenslutningen af Landbrugets Ar-bejdsgiverforeningerHøringsfristen var sat til onsdag den 13. januar 2010, kl. 12.

2. Høringssvarene

Ved høringsfristens udløb var der modtaget høringssvar fra 11 organisationer.6 organisationer (Dansk Arbejdsgiverforening, Datatilsynet, Funktionærernes ogTjenestemændenes Fællesråd FTF, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomst-ansatte KTO, Kommunernes Landsforening og Personalestyrelsen,) har ikke haftbemærkninger til lovudkastet.20 organisationer (Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Arbejdsgi-verforeningen Konditorer, Bagere og Chokolademagere, Arbejdsmarkedets Til-lægspension, Business Danmark, Centralorganisationernes Fællesudvalg, DanskKvindesamfund, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Regioner, Den DanskeDommerforening, DS Håndværk og Industri, Foreningen af Aktive Kvinder, For-eningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer FRR,Kvinderådet, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Libe-rale Erhvervs Råd, Ligebehandlingsnævnet og Sammenslutningen af LandbrugetsArbejdsgiverforeninger) har ikke fundet anledning til at komme med bemærknin-ger til lovudkastet.Derudover er der modtaget høringssvar fra Danske Filminstruktører og Hånd-værksrådet.

3. Bemærkninger til lovforslaget

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger til høringssvarene er anført med kursiv.

a. Dansk Journalistforbund (DJ)

finder ikke, at der er nogen grund til at udskydeden planlagte evaluering. DJ finder ikke, at en evaluering hænger sammen medforårets overenskomstforhandlinger, da der allerede i dag er stor forskel på Bar-sel.dk og på de barselsfonde, partnerne på arbejdsmarkedet selv har forhandlet.Hvis ministeriet alligevel insisterer på at udskyde evalueringen, bør denne som etminimum påbegyndes, når Folketinget samles efter sommerferien 2010.Det er på høje tid, at barseludligningsordningen evalueres i henhold til de oprinde-lige lovforslag, hvor freelancere, projektansatte og andre løst-ansatte var tænkt indi ordningen. Selvstændige står helt uden for fondene. DJ finder det derfor ikke ret-visende, at en udskydelse er uden økonomiske konsekvenser, der i realiteten vilskyde barseludligning for de nævnte grupper endnu længere ud i fremtiden medstore økonomiske og ligestillingsmæssige konsekvenser til følge.DJ opfordrer endnu engang ministeriet til straks at søge en løsning på problemetfor de mange tusinder af ikke-ansatte, der er aktive på det danske arbejdsmarked påtværs af et væld af brancher, og som har et lige så stort behov for barseludligning,som landets fastansatte.Beskæftigelsesministeriet bemærker:Det følger af bemærkningerne til lovens § 13, at tidspunktet for evaluerin-gen er fastsat ud fra overenskomstperioderne, som typisk strækker sig over3-4 år. Loven er netop tæt forbundet med det aftalegrundlag som skabes afoverenskomstparterne på det private arbejdsmarked. Det er ministerietsopfattelse, at det aldrig har været hensigten, at evalueringen skulle faldesammen med overenskomstfornyelse, idet dette vil kunne gribe forstyrrendeind i parternes mulighed for selv at prioritere kravene på området. Ligele-des vil det være mest optimalt at en kommende revision kan tage højde foreventuelle tiltag som arbejdsmarkedets parter i forårets overenskomstfor-handlinger måtte beslutte.Det er allerede besluttet at iværksætte en uafhængig evaluering af lovensvirkning på udviklingen af arbejdsmarkedet, herunder de ligestillingsmæs-sige konsekvenser i forhold til brancher, funktion, lønudvikling o.l. Denkommende evaluering påtænkes igangsat umiddelbart efter overenskomst-forhandlingerne er afsluttet på DA/LO-område i foråret 2010, og vil kunnetage højde for de eventuelle tiltag, som overenskomstparterne måtte beslut-te.Det er allerede politisk vedtaget at gennemføre en analyse af de grupper,som er på barselorlov uden arbejdsgiver som led i den kommende evalue-ring af barseludligningsloven. Se herom i den politisk vedtagne ramme forevaluering af barseludligningsloven (vedlagt som bilag). Samtidig overve-jer regeringen muligheden for, om det er muligt at etablere en barseludlig-ningsordning for selvstændige og i givet fald en mulig model herfor. Disseovervejelser er endnu ikke tilendebragt.

b. Danske Filminstruktører

er meget bekymret over meldingen om, at ministerietpåtænker at udsætte den planlagte lovevaluering yderligere, idet organisationen ik-ke ser nogen grund hertil, men derimod et stort behov for en tilretning af reglerne.Fødedygtige medlemmer i Danske Filminstruktører står i den uholdbare situation,at de via deres projektansættelser af varierende varighed betaler til Barsel.dk ord-ningen, men ikke kan få løn under sin barsel via Barsel.dk. Det er jo ikke rimeligt.De praktiske konsekvenser er oftest, at medlemmet får forringet sin økonomi underbarslen, således at der opstår behov for at arbejde langt tidligere end man normalthar overskud til efter en familieforøgelse. Hertil kommer, at mange vælge familie-forøgelse fra, fordi de økonomiske konsekvenser kan blive uoverskuelige.Danske Filminstruktører er uenige i, at evalueringen af Barsel.dk bør afhænge afforårets overenskomstforhandlinger. Netop fordi evalueringen først og fremmestbør omhandle en regulering, der kan sikre, at flest muligt, der er omfattet af ord-ningen også kan få adgang til at benytte ordningen.Som det fremgår af bemærkningerne til det oprindelige lovforslag, har det altid væ-ret meningen, at freelancere, projektansatte og andre løst ansatte skulle kunne bliveomfattet af ordningen, med det er p.t. nærmest en praktisk umulighed for medlem-mer af Danske Filminstruktører. En udskydelse af evalueringen af Barsel.dk ord-ningen har store økonomiske konsekvenser for nævnte grupper og er på ingen må-de befordrende for ligestillingen i de fag, der er præget af kortere men flere ansæt-telsesperioder.Danske Filminstruktører anmoder om og opfordrer ministeriet til hurtigst muligt atigangsætte en evaluering af Barsel.dk ordningen, således at det i højere grad i frem-tiden bliver muligt for alle at gå på barsel til trods for de store forskelle i arbejds-vilkår og ansættelsesperioder, der er de forskellige brancher imellem. Danske Film-instruktører vil meget gerne deltage i arbejdet med at finde konstruktive løsninger.Beskæftigelsesministeriet bemærker:Hvad angår synspunkterne om at igangsætte evalueringen hurtigst muligtog ikke afvente forårets overenskomstforhandlinger, at udvide barseludlig-ningsordningen til også at omfattet lønmodtagergrupper, som er på bar-selorlov uden en arbejdsgiver (freelancere, løst-ansatte m.v.) og til at om-fatte selvstændige og deres medarbejdende ægtefæller henvises til Beskæf-tigelsesministeriets bemærkninger herom ovenfor under a.

c. Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)

er ikke enig i, at fristen for evalu-ering og revision skal udskydes. Det er FA´s opfattelse, at der er et markant behovfor at få loven evalueret og revideret, da der er ingen viden om lovens ligestillings-og arbejdsmarkedsmæssige virkning, og loven har kostet arbejdsgiverne 3-cifredemillionbeløb.FA er omfattet af Barsel.dk og forventer at blive hørt i forbindelse med evaluerin-gen og bidrager gerne med data for finanssektoren.

FA støtter de ligestillingsformål som ligger bag barseludligningsloven, men vurde-rer at lovens udligningsordning ikke er den mest hensigtsmæssige måde at nå måletpå.Loven har været gældende i 3½ år, og det er påkrævet at få den undersøgt og do-kumenteret om den virker efter hensigten. FA finder det beklageligt, at ministeriettilsyneladende ikke har udvist rettidig omhu og endnu ikke har taget initiativer medhenblik på at iværksætte den foreskrevne evaluering.Det forekommer at være en særdeles usaglig undskyldning for ikke at leve op tilforpligtelserne efter loven, når ministeriet begrunder udskydelsen af lovens evalue-rings- og revisionsfrist med henvisning til forårets overenskomstforhandlinger. Deter således et faktum, at der pågår overenskomstforhandlinger hvert eneste år.FA anfører desuden, at der er en urigtig påstand, at udskydelsen ”ikke har økono-miske og administrative” konsekvenser for erhvervslivet m.v. Ordningen generedeet overskud allerede efter godt 1 års drift og til trods for lovens krav om en årligregulering og FA´s opfølgning blev bidragene ikke reguleret. Først i juli 2009 blevbidrag og refusion ændret, hvor der var over 400 mio. kr. i ordningen. Så mangepenge skal ikke være i en fond, men skal være til rådighed for virksomhederne meddet formål at skabe produktion og økonomisk stabilitet.Det er FA´s opfattelse, at ATP´s administration af ordningen er alt for dyr, at der erstore afvigelser fra lovens og ministeriets skøn, og at den lovpligtige evaluering ogrevision af loven skal iværksættes snarest muligt og gennemføres i indeværendefolketingsår 2009-10.Beskæftigelsesministeriet bemærker:Hvad angår synspunktet om at det er en usaglig undskyldning at udskydelovens evaluerings- og revisionsfrist med henvisning til forårets overens-komstforhandlinger henvises til Beskæftigelsesministeriets bemærkningerherom ovenfor under a.Det er velkendt, at der over nogen tid er opsparet et overskud i Barsel.dk.Det har aldrig været meningen, at der skulle indbetales bidrag til barsel-udligningsordningen, for at pengene hober sig op som overskud i ordnin-gerne. Tværtimod skulle udgifterne i ordningen (dvs. refusion, etablering,administration og kontrol) svare til bidragene. Ved lovens tilblivelse skulleder sikres tilstrækkelig midler til refusion, hvorefter man måtte have ventet,at der på sigt blev sikret den forudsatte balance i udgifter og indtægter.Både bidraget og kroneloftet for refusion blev reguleret fra 1. juli 2009 ef-ter indstilling fra ATP.Hvad angår kravet om, at loven skal evalueres snarest muligt, således atevalueringen kan danne baggrund for en materiel revision af loven indenudløbet af folketingsåret 2009-10 henvises til Beskæftigelsesministerietsbemærkninger herom ovenfor under a.Da lovforslaget om barseludligning blev fremsat i december 2005 var deskønnede udgifter til etablering, administration og kontrol ca. 24 mio. krfor det første år og ca 22 mio. kr for de følgende år. Allerede inden lovensvedtagelse blev skønnet over de forventede udgifter justeret op. Folketin-gets Arbejdsmarkedsudvalg blev orienteret herom den 28. marts 2006. Ef-

ter et EU-udbud på IT-opgaven oversteg udviklingsomkostninger de tidli-gere foretagne estimater fra 33,2 mio. kr. til 51,7 mio. kr. det første år.

d. Kristelig Arbejdsgiverforening

har ingen bemærkninger til ændringen, udoverat foreningen er enig i det hensigtsmæssige i at udskyde revideringen til overens-komstforhandlingerne er afsluttet. Arbejdsgiverforeningen fornyer også deres kol-lektive overenskomst pr. 1. marts 2010.

e. Kristelig Fagbevægelse (Krifa)

har forståelse for at lovrevisionen udskydes tildet kommende folketingsår. Krifa er meget positiv over for den solidaritet der er ibarseludligningsfondene.Når revisionen skal foretages har Krifa forslag til ændringer. Bl.a. således at fon-dene er med til sikre, at der ikke efter en barselorlov opstår forskelsbehandlingmellem mænd og kvinder. Der bør også indbetales pension af beløbet der betalesfra barseludligningsfondene. I modsat fald opstår der en pensionsmæssig forskels-behandling.Krifa oplyser i øvrigt, at fagbevægelsen har færdigbehandlet de kollektive overens-komster med Kristelig Arbejdsgiverforening, som udløber med udgangen af febru-ar måned 2010.Beskæftigelsesministeriet bemærker:Hvad angår Krifa´s forslag til ændringer, må ministeriet henholde sig til,hvad der allerede er vedtaget for den kommende evaluering af barselud-ligningsordningen, jf. ministeriets bemærkninger herom ovenfor under aog til den vedlagte ramme for evalueringen af barseludligningsloven.Der vil blive gennemført en ny høring af arbejdsmarkedets parter i forbin-delse med den kommende evaluering.

f. KVINFO

har ikke nogen bemærkninger til den nye revisionsfrist. KVINFOhenviser til tidligere høringssvar af 6. november 2009 med forslag til at følgendemetoder bør tages i brug for at få et mere retvisende vurderingsgrundlag:1. At man renser beskæftigelsesfrekvensen for det offentlige arbejdsmarked,således at udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for det private arbejds-marked, som loven retter sig imod, kan aflæses.2. At man kigger på andre evalueringer og inddrager dem i vurderingen af lo-ven, f.eks. kan vi pege på en relevant kvalitativ undersøgelse gennemført afGad´s Research & Reflexions for Akademikernes Centralorganisation(2008).3. At der iværksættes en større kvalitativ empirisk undersøgelse af lovgivnin-gens effekter.Beskæftigelsesministeriet bemærker:Hvad angår at inddrage andre evalueringer og iværksætte større empiriskeundersøgelser, må ministeriet henholde sig til, hvad der allerede er vedta-get for den kommende evaluering af barseludligningsordningen, jf. mini-steriets bemærkninger herom ovenfor under a og til den vedlagte rammefor evalueringen af barseludligningsloven.

h. Håndværksrådet

er meget skeptisk over for at udskyde lovrevisionen af barsel-udligningsloven til næste folketingsår, idet rådet mener, at der er behov for engrundig evaluering af loven og konkret vurdering af, hvordan selvstændige i per-sonlig ejet virksomhed kan blive omfattet af loven.Netop den manglende ligestilling i forhold til barseludligning er en hæmsko for atyngre kvinder starter egen virksomhed eller vælger at blive medarbejdende ægte-fælle i en personlig ejet virksomhed. Tiden er inden til at gøre ordningen obligato-risk for alle, og dermed give selvstændige ret til barseludligning på lige fod medansatte. Efter Håndværksrådets opfattelse vil dette tilskynde flere til at starte egenvirksomhed, selvom de har planer om at sætte børn i verden og dermed fremme re-gerings overordnede mål om at skabe flere iværksættere i Danmark.Beskæftigelsesministeriet bemærker:Hvad angår synspunktet om, at der er behov for en grundig evaluering afloven og at der hurtigst muligt overvejes modeller for, hvordan selvstændi-ge kan blive omfattet af barseludligningsloven henviser ministeriet til be-mærkningerne herom under a.

4. Afsluttende bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet finder ikke at de modtagne høringssvar giver anledningtil at ændre i udkastet til lovforslaget.