Notat om høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private

grundskoler m.v. og lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forbe-

redelseseksamen (hf-kurser) (Filialer af internationale skoler og krav til antal elever på klasse-

trin m.v.)

I. Indledning

Udkast til forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om privategymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser) (Filialer af inter-nationale skoler og krav til antal elever på klassetrin m.v.) blev den 14. januar 2010 sendt i høring hos14 foreninger, organisationer m.fl. med svarfrist den 21. januar 2010. Lovforslaget har derudover væretoffentliggjort på Høringsportalen. Af høringsbrevet fremgik, at høringssvar indkommet senere end den21. januar 2010 vil blive sendt til Folketingets Uddannelsesudvalg.Lovforslaget blev fremsat den 29. januar 2010 som L 121.13 foreninger, organisationer m.fl. har afgivet høringssvar, og heraf har 8 bemærkninger til udkastet.Høringsliste med angivelse af, hvem der har afgivet høringssvar, er vedlagt som bilag.Nedenfor følger resumé af høringssvarene efterfulgt af ministeriets bemærkninger til høringssvarene ogvurderinger i forhold til eventuelle ændringer af lovforslaget. Høringssvarene er grupperet inden forfølgende overordnede temaer:1)2)KlassetrinskravetFilialer af internationale skoler

II. Bemærkninger til udkastet

1. Klassetrinskravet

Afskaffelse af klassetrinskravet (lovforslagets § 1, nr. 1)Foreningen af Kristne Friskoler og Lilleskolerne ser gerne klassetrinskravet afskaffet under henvisningtil, at elevtalskravet i § 19, stk. 1 (tilskudsbetingelse, at en skole har mindst 32 elever), er tilstrækkeligt.Danmarks Privatskoleforening savner en rimelig begrundelse for ændringen, der bl.a. vurderes at villekomplicere skoledriften. Foreningen ser gerne, at forslaget stilles i bero og analyseres nærmere og fore-slår klassetrinskravet afskaffet under henvisning til, at elevtalskravet i § 19 er tilstrækkeligt.Danmarks Privatskoleforening og Dansk Friskoleforening påpeger endvidere, at skoler uden statstil-skud vil få svært ved at opfylde klassetrinskravet.Frie Skolers Lærerforening har anført, at det kan være nyttigt at formulere et krav om et minimumselev-tal, men ikke nødvendigvis et krav om, hvor mange elever der skal være på hver årgang, eller i dettetilfælde på hvert ”trin”. Foreningen anfører, at det er relevant at diskutere, hvor mange elever der skalvære i skolen for at fællesskabet kan fungere. Kan disse krav honoreres, mener foreningen, at klasse-trinskravene er underordnede, og at det er op til den enkelte skole og forældrene at definere, hvorledesskolens elevårgange skal opdeles.Undervisningsministeriets bemærkninger:Det overordnede hensyn med præciseringen af klassetrinskravet er at undgå situationer, hvor skoler fårfrataget statstilskud, hvis der mangler én elev på et klassetrin i et bestemt år. Samtidig fastholdes et pæ-

Sagsnr.: 123.863.031dagogisk miljø samt ønsket om at give børnene oplevelse af et skolemiljø, hvor der kan skabes socialerelationer med andre børn på samme alder eller lidt yngre og lidt ældre.Det bemærkes, at friskoleloven udover kravet til klassetrin, som dette lovforslag ændrer, også indehol-der et krav til det mindste antal elever, som en skole kan have for at være tilskudsberettiget. Dette kraver fastsat af hensyn til, at eleverne skal opleve den frie grundskole som en skole ved at sikre en vis stør-relse. Klassetrinskravet supplerer dette mindsteelevtalskrav med et krav om en spredning af eleverne,således at en femteklasse for eksempel ikke kan udgøre en skole, selvom klassen har 32 elever, hvilketer betingelsen for, at skolen er tilskudsberettiget.Ministeriet finder, at der er behov både for at sikre en vis skolestørrelse og for at sikre, at skolen harelever på de forskellige klassetrinsgrupper. Begge elementer fastholdes med lovforslaget.Ministeriet bemærker, at klassetrinskravet også i dag gælder for skoler, der ikke modtager statstilskud, imodsætning til elevtalskravet i § 19, stk. 1. Ministeriet ønsker at fastholde, at alle frie grundskoler, uan-set om de modtager tilskud eller ej, skal overholde klassetrinskravet, da dette er pædagogisk begrundetog uafhængigt af tilskudsbetingelsen.Høringssvarene fra skoleforeningerne og Frie Skolers Lærerforening giver på den baggrund ikke anled-ning til ændring af lovforslaget.Under- og overbygningsskoler (lovforslagets § 1, nr. 1)Danmarks Privatskoleforening foreslår, at klassetrinskravet, hvis det ikke ophæves, kunne ændres, såfrie grundskoler skal omfatte mindst to sammenhængende klassetrinsgrupper eller skal omfatte mindst6 sammenhængende klassetrin, der som minimum skal omfatte børnehaveklasse eller 9. årgang. For-eningen anfører endvidere, at klassetrinsintervallet 6.-7. klassetrin ikke er operativt, da grundskolenslæseplaner ofte operer med intervallet 7.-9. klassetrin.Dansk Friskoleforening foreslår, at klassetrinskravet ændres, så frie grundskoler skal omfatte mindst 6sammenhængende klassetrin, der som minimum skal omfatte børnehaveklasse eller 9. årgang.Undervisningsministeriets bemærkninger:Ministeriet finder ikke, at der umiddelbart er grundlag for at imødekomme Danmarks Privatskolefor-enings og Dansk Friskoleforenings ønsker om, at en fri grundskole kan nøjes med at omfatte mindst 0.-5. klassetrin, 4.-9. klassetrin eller to sammenhængende klassetrinsgrupper. Ligeledes ønsker ministerietikke at imødekomme den væsentlige lempelse af det gældende krav om, at en fri grundskole skal omfat-te 7. klassetrin. Der ville i givet fald være tale om en grundlæggende ændring af vilkårene for etableringog drift af frie grundskoler, og det vurderes, at en sådan ændring ligger uden for rammerne af sigtetmed en justering og præcisering af det gældende klassetrinskrav, som er anledningen til det foreliggendeforslag.Med hensyn til Dansk Friskoleforenings forslag til ændring af formuleringen i de specielle bemærknin-ger fra "En skole kan fortsat ikke lægge hovedvægten af sin undervisningsaktivitet i enten de førsteskoleår eller de sidste skoleår", så bemærkes det, at sætningen er udgået af lovforslaget efter Justitsmini-steriets lovtekniske tilbagemelding for at undgå misforståelsen.

Sagsnr.: 123.863.031Høringssvaret fra Danmarks Privatskoleforening og Dansk Friskoleforening giver ikke derudover an-ledning til ændring af lovforslaget.Tre-års gennemsnit (lovforslagets § 1, nr. 1)Dansk Friskoleforening ønsker, at klassetrinskravet kan opfyldes som et gennemsnit af elevtallene i treår.Undervisningsministeriets bemærkninger:Ministeriet finder, at dette krav vil medføre en komplicering af klassetrinskravet og tilsynet med detsoverholdelse. Hertil kommer, at der med lovforslaget er søgt givet skolerne en tidsmæssig rimelig mu-lighed for at opfylde de nye klassetrinskrav, jf. forslaget om, at ministeriet i første omgang skal give etpåbud med frist til det kommende skoleår.Høringssvaret fra Dansk Friskoleforening giver på den baggrund ikke anledning til ændring af lovfors-laget.Skolemiljø og pædagogisk miljø (lovforslagets § 1, nr. 1)Danmarks Privatskoleforening, Dansk Friskoleforening og Lilleskolerne kan ikke tilslutte sig brugen af’skolemiljø’ og ’pædagogisk miljø’ som begrundelse for klassetrinskravet i lovforslagets bemærkninger.Foreningerne ønsker ikke, at det fra centralt hold fastlægges, hvordan sammensætningen og klassestør-relsen er ideel mht. et godt skolemiljø.Undervisningsministeriets bemærkninger:Med lovbemærkninger tænkes på, at eleverne skal have en oplevelse af at danne relationer med børn isamme aldersgruppe samt yngre og ældre, og at det dermed ikke er tilstrækkeligt for at være en frigrundskole at have for eksempel kun en enkelt klasse.Ministeriet bemærker endvidere, at de frie grundskoler fortsat har frihed til at tilrettelægge undervisnin-gen efter egen overbevisning og herunder kan samlæse klasser på tværs af klassetrin uanset klassetrins-kravet.Høringssvarene fra skoleforeningerne giver på den baggrund ikke anledning til ændring af lovforslaget.Skoler med kostafdeling (lovforslagets § 1, nr. 1)Danmarks Privatskoleforening og Dansk Friskoleforening ønsker en særbestemmelse for frie grundsko-ler med kostskoleafdeling, idet klassetrinskravet medfører, at disse skoler skal have 36 elever, dvs. 18 påbørnehaveklassetrin til 5. klassetrin samt 18 elever på kostafdelingen, som kan omfatte 6.-10. klasse, jf.friskolelovens § 13, stk. 2, hvorefter en skole med kostafdeling skal have mindst 18 årskostelever for atvære tilskudsberettiget.Undervisningsministeriets bemærkninger:Ministeriet bemærker hertil, at elever på 10. klassetrin også medregnes ved beregningen af 18 årskoste-lever.Det er ministeriets umiddelbare opfattelse, at der er under fem skoler med kostafdeling, der eventueltikke både kan leve op til kravet om 18 årskostelever og tilskudsbestemmelsen i lovens § 19, stk. 1, 3.pkt., om at have 32 elever sammenlagt i børnehaveklasse og på 1.-9. klassetrin.

Ministeriet vil afklare problemets omfang nærmere og vil snarest orientere uddannelsesudvalget herom.Skoler, der ikke overholder det gældende klassetrinskrav (lovforslagets § 1, nr. 1)Lilleskolerne anfører, at der har været skoler, der ikke har overholdt det gældende klassetrinskrav, hvor-efter en fri grundskole mindst skal omfatte børnehaveklasse og 1.-7. klassetrin.Undervisningsministeriets bemærkninger:Ministeriet har i sit tilsyn med de frie grundskoler i de seneste år frataget tre skoler retten til at være friegrundskoler under hensyn til skolernes manglende overholdelse af klassetrinskravet. Hvis det er tilfæl-det, at der er yderligere skoler, som ikke overholder det gældende klassetrinskrav, så tilsigter lovforsla-get ikke at give disse skoler ret til at være undtaget fra at overholde lovgivningen.Høringssvaret fra Lilleskolerne giver på den baggrund ikke anledning til ændring af lovforslaget.Nuværende skoler undtages fra klassetrinskravet (lovforslagets § 1, nr. 1)Danmarks Privatskoleforening anfører, at alle eksisterende og tilskudsmodtagende skoler pr. 5. septem-ber 2009 undtages fra klassetrinskravet.Undervisningsministeriets bemærkninger:Ministeriet finder ikke, at der umiddelbart er grundlag for at imødekomme Danmarks Privatskolefor-enings ønske om, at alle eksisterende og tilskudsmodtagende skoler undtages fra klassetrinskravet. Dis-se skoler er underlagt det gældende klassetrinskrav i friskoleloven. Der ville i givet fald være tale om engrundlæggende ændring af vilkårene for etablering og drift af frie grundskoler, og det vurderes, at ensådan ændring ligger uden for rammerne af sigtet med en justering og præcisering af det gældende klas-setrinskrav, som er anledningen til det foreliggende forslag.Høringssvaret fra Danmarks Privatskoleforening giver på den baggrund ikke anledning til ændring aflovforslaget.Skoler undtaget fra klassetrinskravet (lovforslagets § 1, nr. 2)Lilleskolerne påpeger, at yderligere fire skoler er undtaget fra klassetrinskravet og derfor bør fremgå afoplistningen af skoler i de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 2.Danmarks Privatskoleforening har også angivet en række skoler, der er undtaget for kravet til antal ele-ver på klassetrin, og som ikke opført på listen i lovforslagets bemærkninger.Undervisningsministeriets bemærkninger:Det bemærkes, at skoleforeningerne har rejst tvivl om, hvorvidt alle fritagne skoler er blevet opremset ilovforslagets bemærkninger. Ministeriet vil foretage en fornyet gennemgang af de fritagne skoler medhenblik på en eventuel justering af listen.Grundskoler, som udspaltes fra private gymnasier (lovforslagets § 1, nr. 2)Private Gymnasier og Studenterkurser har anført, at grundskolen ved Rønde Gymnasium fra somme-ren 2010 udskilles som selvstændig grundskole som følge af gymnasiets overgang til offentligt selveje.Denne grundskole har historisk tradition for at starte undervisningen på 7. klassetrin. Dette må natur-ligvis også være muligt i fremtiden uden, at skolen lander i et tomrum mellem gamle og nye regler.

Sagsnr.: 123.863.031Undervisningsministeriets bemærkninger:Ministeriet er enigt med Private Gymnasier og Studenterkurser i, at grundskoledelen på Rønde Gymna-sium ikke skal efterlades mellem et gammelt og nyt regelsæt ved en eventuel udspaltning. Derfor har eneventuel fortsættende grundskoledel ved udspaltning fra en privat gymnasieskole et berettiget behov forat blive undtaget fra klassetrinskravet, da der i friskoleloven alene stilles krav om, at private gymnasie-skoler med grundskoleafdeling skal omfatte 8. og 9. klassetrin og i sammenhæng hermed kan omfatteandre klassetrin.På baggrund af høringssvaret fra Private Gymnasier og Studenterkurser er derfor medtaget en undtagel-se fra klassetrinskravet i det fremsatte lovforslags § 1, nr. 2 (friskolelovens § 2, stk. 3, nr. 4).Frist for påbud om overholdelse af klassetrinskravet (lovforslagets § 1, nr. 5)Dansk Friskoleforening og Lilleskolerne ønsker en frist for ministeriets udstedelse af påbud om over-holdelse af elevtalskravet indsat i lovforslaget.Danmarks Privatskoleforening ønsker tilsvarende en frist på 14 dage efter elevindberetningen for mini-steriets udstedelse af påbud om overholdelse af elevtalskravet indsat i lovforslaget.Undervisningsministeriets bemærkninger:Med forslaget er indført en frist for påbud om at rette op på eventuel manglende overholdelse af kra-vet. Forslagets § 1, nr. 5, bestemmer således, at et påbud gives med frist den førstkommende 5. sep-tember. Det vil sige, at skoler, der pr. 5. september 2010 ikke overholder det nye klassetrinskrav, vil fåen frist indtil 5. september 2011 til at rette op herpå.Ministeriet finder ikke, at der er behov for frister for, hvornår ministeriet senest kan give et påbud omoverholdelse af klassetrinskravet. Ministeriet vil typisk efter indsendelsen af elevindberetninger i efter-året udstede påbuddet. Det bemærkes, at elevindberetning indtil videre foregår manuelt.Høringssvaret fra skoleforeningerne giver på den baggrund ikke anledning til ændring af lovforslaget.

2. Filialer af internationale skoler

Filialer for alle frie grundskoler (lovforslagets § 1, nr. 3)Danmarks Privatskoleforening, Dansk Friskoleforening og Lilleskolerne og ønsker, at muligheden foroprettelse af filialer udstrækkes til samtlige frie grundskoler. Private Gymnasier og Studenterkurser hartilsvarende foreslået, at man udbreder muligheden for at oprette filialer til hele kredsen af private gym-nasieskoler.Undervisningsministeriets bemærkninger:Ministeriet finder ikke, at dette forslag bør imødekommes. For det første ligger det uden for formåletmed forslaget om at give adgang til internationale skolefilialer. Hertil kommer, at det i givet fald vil giveskolerne mulighed for at omgå anmeldelsesfristen den 15. august i året forud for skoleåret for nye sko-ler og dermed vanskeliggøre kommunernes skoleplanlægning. Med hensyn til de internationale skolergælder særlige praktiske vanskeligheder for udenlandske forældre, hvis de skulle tage initiativ til opret-telsen af en ny fri grundskole, hvorfor det af hensyn til at sikre undervisningskapaciteten til børn afudenlandsk arbejdskraft er fundet hensigtsmæssigt at tillade oprettelsen af filialer for de internationaleskoler.

Høringssvaret fra skoleforeningerne giver på den baggrund ikke anledning til ændring af lovforslaget.Børn af forældre, der er i Danmark i kortere tid (lovforslagets § 1, nr. 3)Dansk Friskoleforening anfører, at det er besynderligt, at undervisningen forbeholdes børn af forældre,der kun skal opholde sig i Danmark i kort tid.Undervisningsministeriets bemærkninger:Ministeriet bemærker hertil, at betingelsen om, at undervisningen skal rette sig mod børn af forældre,der er i Danmark i kortere tid, er en betingelse for at en skole kan få godkendt et andet undervisnings-sprog end dansk. Betingelsen er foreslået overført til oprettelsen af filialer tilsvarende og udelukker ikke,at danske børn deltager i denne undervisning, eller at udenlandske børn fortsætter på skolen, selvomforældrenes ophold i Danmark mod forventning viser sig at blive af længere varighed.Høringssvaret fra Dansk Friskoleforening giver på den baggrund ikke anledning til ændring af lovfors-laget.Statslig lånegaranti (lovforslagets § 1, nr. 3)Dansk Erhverv har i sit høringssvar opfordret til, at der tilvejebringes et økonomisk grundlag for opret-telsen af filialer, for eksempel ved hjælp af en statslig lånegaranti.Undervisningsministeriets bemærkninger:Ministeriet bemærker hertil, at de frie grundskoler får tilskud til bygninger og må heraf selv lægge tilside til bygningsfornyelse og til udvidelse af kapaciteten. At fremme oprettelse af filialer gennem enstatslig lånegaranti, ville både risiko-minimere skolernes udgifter og kunne skævvride skoletrukturen ogformentligt åbne op for lignende krav fra nystartede skoler. Går en skole med statslig lånefinansieringkonkurs, ville statens rolle som kreditor endvidere være problematisk. Det vil således medføre megetstore merudgifter for staten, hvis skoler, der ønsker at udvide bygningskapaciteten, vil skulle have kravpå statslån i den forbindelse. Det bemærkes i den forbindelse, at lovforslaget er forudsat at være ud-giftsneutralt.Høringssvaret fra Dansk Erhverv giver på den baggrund ikke anledning til ændring af lovforslaget.Pladsgaranti til international skole (lovforslagets § 1, nr. 3)Dansk Industri anfører i høringssvaret, at man gerne havde set, at der blev etableret en garanti for, atudenlandske medarbejdere kunne få deres børn i international skole.Undervisningsministeriets bemærkninger:Ministeriet finder ikke, at dette forslag bør imødekommes. For det første ligger det uden for formåletmed forslaget om at give adgang til internationale skolefilialer.Børn, der er undervisningspligtige, er garanteret gratis skolegang i folkeskolen. Det gælder også børn afudenlandske arbejdstagere, som er i Danmark. Frie grundskoler er et alternativ hertil, som er oprettetudelukkende på privat initiativ. De frie grundskoler vælger endvidere selv, hvilke elever de vil have på

Sagsnr.: 123.863.031skolerne. Det vurderes uhensigtsmæssigt at fjerne friheden fra de frie grundskoler og pålægge dem atopfylde en garanti, som allerede eksisterer i folkeskolen. Det vurderes også, at skoleforeningerne vilvære modstandere heraf.Høringssvaret fra Dansk Industri giver på den baggrund ikke anledning til ændring af lovforslaget.Mindsteelevtalskrav på filialer (lovforslagets § 1, nr. 4)Dansk Friskoleforening anfører, at det er besynderligt, at der skal gælde et minimumskrav til elevtalletpå filialer.Undervisningsministeriets bemærkninger:Kravet til et mindste antal elever, som filial kan have for at skolen er tilskudsberettiget for disse elever,er pædagogisk begrundet. Ministeriet finder det ikke hensigtsmæssigt, at en filial, der etableres langt vækfra hovedskolen, alene har tre elever eksempelvis.Ministeriet har dog i det fremsatte lovforslag imødekommet, at en filial kan bygges op elevmæssigt overde første tre år.Høringssvaret fra Dansk Friskoleforening giver ikke derudover anledning til ændring af lovforslaget.