Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 121:

Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser). (Filialer af internationale skoler og krav til antal elever på klassetrin m.v.).

Af undervisningsministeren (Bertel Haarder).

(Fremsættelse 29.01.2010).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører, der får ordet, er fru Britta Schall Holberg.

I en global tidsalder skal der i Danmark være gode muligheder for, at virksomheder kan rekruttere højtkvalificeret arbejdskraft internationalt fra. Dette er til gavn for virksomhederne og for samfundet, og derfor skal vi søge at mindske alle de barrierer, der forhindrer en sådan international rekruttering.

En basal forudsætning for at kunne rekruttere internationalt er, at de udenlandske forældre, der kommer til Danmark for at arbejde, kan få undervist deres børn. Desværre er det i dag sådan, at friskoleloven skaber en praktisk barriere for, at det basale krav fra forældrene kan imødekommes. Lovgivningens krav om geografisk nærhed medfører, at mange skoler ikke har mulighed for at udvide deres kapacitet, sådan at behovet for undervisning på andet sprog kan imødekommes, og skolerne må derfor afvise elever. Det betyder, at der er lange ventelister til den internationale undervisning, og fra bl.a. Dansk Industri forlyder det, at de manglende undervisningsmuligheder vil skabe endnu større problemer for international rekruttering i fremtiden.

Derfor er det helt nødvendigt, at lovgivningen ændres, og at der skabes en mere tidssvarende og fleksibel ordning. I Venstre støtter vi forslaget om, at der gives en mulighed for at lave internationale filialer.

Med hensyn til den anden del af lovforslaget er den jo kommet med, fordi vi havde den situation sidste år bl.a., at en grundskole måtte lukke, fordi der på et af klassetrinnene manglede en elev, og det er jo helt uhensigtsmæssigt og uholdbart. Derfor har man nu fundet frem til en løsning, som indeholder yderligere krav til antallet af elever på de frie skolers klassetrin. Denne del af lovforslaget har imidlertid været noget omstridt, og det fremgår også tydeligt af høringssvarene.

Jeg må sige, at jeg godt kan forstå indvendingerne, og i Venstre vil vi gerne se på, om der kan laves en anden konstruktion, der er mere lempelig i forhold til de frie skoler og deres selvbestemmelse. Jeg glæder mig i den forbindelse over, at ministeren har lyttet til bekymringerne og har indkaldt de frie skoler til en drøftelse af, hvordan forslaget kan konstrueres på en mere hensigtsmæssig og rimelig måde. Det glæder mig også at kunne sige, at mødet er indkaldt allerede i dag. Så sig ikke, at der ikke handles hurtigt her.

Jeg opfordrer til, at der i behandlingen af lovforslaget gives tid til, at disse drøftelser kan finde sted, og at resultatet af drøftelserne tages med i den videre behandling og i den udformning, som lovforslaget endeligt skal have.

Tak til fru Britta Schall Holberg. Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Carsten Hansen.

Jeg skal med det samme sige, at jeg holder talen for fru Christine Antorini, der ikke kunne være her i dag, men jeg har jo før haft lejlighed til at tale friskoler, så jeg føler mig lidt beæret over at få lov at tale om dem igen. Det er dejligt.

Jeg skal sige, at vi er helt enige i det der med muligheden for filialer for internationale skoler. Det er jo en kendt sag, at da vi i sin tid lavede Tvindloven, var den en meget debatteret ting, og jeg synes, at det er en god salomonisk løsning, man har fundet her, fordi det er et kæmpe problem, at skoler med den profil, som er beskrevet her, de internationale skoler, i mange år har haft en række store problemer med at kunne optage de elever, som gerne ville optages. Det er jo helt afgørende for os, at vi kan tiltrække udenlandsk arbejdskraft, og at deres børn kan komme i skole. Jeg synes, at det er en god løsning, der er fundet. Jeg synes nok, at regeringen har været lidt længe om det, men sådan er det jo. I himlen roser man jo hellere 1 omvendt end 100 farisæer, og her skal der også lyde ros for, at man endelig har fået taget sig sammen til at få ændret på det spørgsmål. Det er jo et helt år siden, at økonomi- og erhvervsministeren sagde, at hun var fuldstændig enig i, at det her problem skulle løses. Så bedre sent end aldrig for den del af det.

Så skal jeg også sige, at for vores vedkommende ønsker vi i virkeligheden at få delt lovforslaget, således at vi har fuldstændig rene linjer omkring det med de internationale skoler. Jeg håber, at ministeren lytter, for jeg tror, at der er et stort flertal for den del af det.

Med hensyn til kravet om antallet af elever på klassetrin i friskolerne skal jeg sige, at det virker, som om at man for at løse et problem med en elev på årstrin har fået skabt en løsning, som er meget bureaukratisk, og som vil føre til, at en lang række af vore friskoler vil lukke. Det tror jeg ikke har været hensigten, så derfor vil jeg kvittere for Venstres ordfører, fru Britta Schall Holbergs, bemærkninger om, at man har sat sig sammen med friskolerne for at finde en fornuftig løsning. Det ser vi frem til. Derfor vil jeg ikke i dag tage stilling for eller imod den del af lovforslaget, men ved andenbehandlingen forventer vi efter udvalgsarbejdet at høre fra ministeren, og når man har holdt møde med friskolerne, så der også kommer en ændring af lovforslaget. Derfor ønsker jeg for det første at få det delt, og for det andet, at vi får en løsning på det her.

Så skal jeg også sige, for at det står klart, at vi i Socialdemokratiet ønsker at skærpe den del af lovgivningen, men det bliver ikke i det her lovforslag, altså den del af lovgivningen, der skærper krav til antallet af elever. Vi ønsker simpelt hen, at det er sådan, at det skal være lidt sværere at starte en friskole, og vi mener, at bæredygtige friskoler skal op på et væsentlig større antal både i opstarten, og når de er endelig implementeret.

Vi ønsker – og det er en gammelkendt ting – at ændre på tilsynet. Vi mener, at det bør være kommunerne eller staten, der bør føre tilsynet med vores friskoler: Selv med de opstramninger, der er kommet omkring forældrekredsen, der fører tilsynet, så mener vi ikke, at det er godt nok. Det tror jeg også fremtiden vil vise i forhold til forskellige pressehistorier. Men det er en anden sag, og her afventer vi altså vores stillingtagen til andenbehandlingen og kvitterer for, at ministeren og regeringen nu er gået i dialog med friskolerne på den del om klassetrin og elever.

Tak til hr. Carsten Hansen. Den næste ordfører er fru Pernille Vigsø Bagge.

SF støtter Socialdemokraternes anmodning om at få det her lovforslag delt i to, for vi kan nemlig godt støtte den del af forslaget, der sigter mod at gøre det muligt at oprette filialer i forbindelse med frie grundskoler og private gymnasieskoler, der har fået godkendt et andet undervisningssprog end dansk.

Men når det kommer til den del af forslaget, som handler om elevtalskrav, er vi nødt til at forholde os afventende, fordi vi jo ved, at undervisningsministeren i dag skal holde møde med berørte skoleorganisationer, og derfor afventer vi, hvad der eventuelt måtte komme i udvalgsforhandlingerne. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at SF har været meget kritisk over for den del af forslaget, og vi ser med forventning frem til, hvad ministeren kan finde ud af i forhold til at lappe på den del af det.

Tak til fru Pernille Vigsø Bagge. Den næste ordfører er hr. Rasmus Jarlov.

Også Det Konservative Folkeparti er klar over, at det her lovforslag er utrolig vigtigt for en lang række af de mindre friskoler, og at der rundtomkring i landet sidder rigtig mange af dem og holder øje med, hvordan lovforslaget her falder ud.

Det her minimumskrav til antal elever er afgørende for nogle af friskolernes eksistens, og det er selvfølgelig vigtigt, at lovforslaget bliver til på det bedst oplyste grundlag. Derfor er det også rigtig godt, at friskolerne har været og er i dialog med os her i Folketinget, og at ministeren holder møde med dem for at sikre, at der i hvert fald ikke er noget, som er uoplyst, og at vi træffer den bedst mulige beslutning.

Vi har selvfølgelig nogle hensyn både til den ene side og den anden side i forhold til ikke at være urimelige over for de gode friskoler, men omvendt har vi selvfølgelig også et hensyn til pædagogikken, og vi må lande på det rigtige niveau med hensyn til de her krav til antal elever og især til teknikaliteterne omkring kravene til antal elever på forskellige klassetrin.

Hvad angår den del, der handler om filialer, synes vi, det er fremragende, og det glæder mig at høre, at der også er opbakning til det fra andre partier. Vi synes, det er rigtig godt, at vi kan gøre noget for de forældre, som er i Danmark i en kortere periode og har behov for en skole til deres børn.

Alt i alt synes vi, det er et godt lovforslag. Vi skal lige have afklaret det her med klassetrinene, men vi støtter varmt intentionerne i det, og vi glæder os til at høre, hvordan ministerens møde falder ud. Overordnet set er det den her vej, vi gerne vil gå.

Tak til hr. Rasmus Jarlov. Så er det fru Marianne Jelved, Det Radikale Venstre.

Tak. Også Det Radikale Venstres ser meget gerne lovforslaget delt i to. Den første del drejer sig om, hvordan vi bærer os ad med at give tilbud om uddannelse til børn og unge mennesker, som følger deres forældre fra et andet land til Danmark, hvor de vælger at bo og arbejde i en periode. Det synes vi er et rigtig godt forslag. Jeg tillader mig bare med et smil at sige til ministeren, at det her jo er første skridt til at skabe filialer til skoler. Det første skridt er altid det farligste, men jeg ville have gjort det samme, hvis jeg var minister.

Den anden del af lovforslaget drejer sig så om de frie grundskoler, og der er Det Radikale Venstre faktisk yderst betænkelig, for at sige det pænt, over det forslag. Der har igennem de senere år været en række stramninger af vilkårene for at drive frie skoler i Danmark. Vi har problematiseret det stort set hver gang. Nu kommer der en stramning, som virkelig er markant, og som bunder i en form for nyfortolkning af det, som man kan sige gennem årene er blevet til en fælles forståelse af, hvordan man tolker kravene til elevtallene.

Der skal nu være to slags elevtalskrav, der skal opfyldes, og det synes vi er for meget. Det ene elevtalskrav kan vi godt støtte, det er samlet at have 32 elever fordelt på et bestemt antal klassetrin. Det andet elevtalskrav er, at man inden for et forløb i en friskole skal kunne have bestemte antal elever på bestemte grupper af klassetrin. Egentlig synes jeg, det er en slags indblanding, som ikke burde finde sted i forhold til skolerne. Forældrene er jo dem, der har besluttet, at deres børn skal gå i en fri skole, de har deres grunde til det, og det er også forældrene, der kan vurdere, om den fordeling af elever, der er på de forskellige klassetrin, er hensigtsmæssig for deres barn. Den frihed synes jeg der skal være.

Jeg har forstået, at ministeren holder et møde med de relevante foreninger efter førstebehandlingen her, og jeg håber virkelig, at der kan findes en acceptabel og en rimelig løsning. Det er en grundlovssikret ret at kunne sætte sit barn i en fri skole. Vi har ikke skolepligt, vi har undervisningspligt, og den meget centrale frihedsrettighed, der ligger i det, vil vi gerne advokere stærkt for, og jeg appellerer til ministeren om at lade være med at øge stramningerne på de frie skoler.

Tak til fru Marianne Jelved. Den næste ordfører er fru Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten.

Jeg vil starte med sige, at jeg synes, at det var en passende bemærkning, fru Marianne Jelved kom med.

Minister – undskyld, minister!

Jeg synes, at det var meget passende bemærkning, fru Marianne Jelved kom med om det med det første skridt, så det vil være rart, hvis ministeren vil kommentere det om lidt.

I Enhedslisten ønsker vi ligesom de andre partier, at det her forslag bliver delt op i to. Jeg kan slet ikke forstå argumentet for, at det skal behandles under ét, så det kunne også være, at ministeren lige ville kommentere, om vi kunne få mulighed for at få en opdeling af forslaget.

Vi er positivt indstillet over for den første del, nemlig den, der handler om, at de frie grundskoler, der har fået godkendelse til at undervise på et andet sprog end dansk, og de private gymnasier får mulighed for at oprette filialer. Det er klart, at der, hvis man kommer hertil, skal være mulighed for, at ens børn kan få undervisning.

Den anden del af forslaget, nemlig den del om klassetrinskravet, er vi kritisk over for, som så mange andre. Som det også meget klart fremgår af høringssvarene, er der en lang række punkter, der kan diskuteres. Til gengæld er vi rigtig glade for, at ministeren i dag har et møde med de relevante foreninger, og vi håber meget, at der kommer en løsning på det her problem.

Så første del er vi positive over for, og anden del er vi afventende over for, og ja, vi håber som sagt meget, at der kan findes en god løsning på det.

Tak til fru Johanne Schmidt-Nielsen. Så er det hr. Villum Christensen som ordfører for Liberal Alliance.

Rekruttering af højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft kan blive en helt central vækstdriver, når vi om ganske få år vil komme til at skrige efter den helt nødvendige arbejdskraft, som vil være forudsætningen for, at vi bare kan fastholde det velfærdsniveau, vi kender i dag, især når Folketinget fortsat ønsker at præmiere sunde og raske danske borgere over 60 år med en flot overførselsindkomst, selv om vi ikke har råd til ydelserne, og selv om vi har ganske hårdt brug for dem på arbejdsmarkedet. Det er derfor kærkomment, at de internationale skoler med denne lovgivning får mulighed for lettere at indrette og tilpasse kapaciteten, så det bliver nemmere at optage børn af udenlandsk arbejdskraft eller udenlandske medarbejdere. Det ville være ærgerligt, at selvskabte, bureaukratiske regler skulle være med til at forhindre, at man f.eks. kunne give undervisningstilbud på fremmedsprog.

Så er vi i øvrigt meget enige med Det Radikale Venstre i, at de meget præcise klassetrinsstørrelser bliver opblødet, og vi ser også hen til det møde; der er flere og flere, der er spændt på mødet, vil jeg sige til ministeren. Vi synes, at de frie grundskoler skal staves med stort f i frie ; det er ret centralt for hele det her skolesystem, at vi ikke sidder herinde og kloger os på en række detaljer, som i langt højere grad kan finde deres naturlige løsninger derude, hvor det giver mening for dem, der skal leve med dem.

Men alt i alt et rigtig godt forslag. Så ser vi, hvad der kommer ud af anden halvleg, hvis jeg må kalde det sådan.

Tak til hr. Villum Christensen. Så er det undervisningsministeren.

Tak for den brede tilslutning til, at internationale skoler skal kunne oprette filialer for at imødekomme det behov, der er for flere pladser til udenlandske familier, der kommer til Danmark for at arbejde, og som har børn med.

Jeg blev for alvor opmærksom på behovet for et års tid siden. Man kan godt sige, at så kunne vi have nået at få det igennem Folketinget sidste år, men alt, hvad der vedrører frie skoler, er kompliceret og tager tid, og det opgav vi altså. Nu står vi med det, og jeg vil godt forsikre, at hvis den positive holdning holder hen over anden- og tredjebehandlingen, så kan disse filialer starte til august.

Jeg har heldigvis fået den første ansøgning, nemlig fra Copenhagen International School, CIS, som anmoder om at kunne anvende nogle bygninger i midten af København til deres ældste klasser, hvorved de får plads til tre spor i stedet for to spor på skolen i Hellerup. Det er meget positivt, og vi vil svare meget hurtigt, og som sagt vil filialen kunne starte allerede til august, hvis vi ellers bliver enige om vilkårene. Der er jo en bygning, der skal købes, og det er vistnok i øvrigt en bygning, som ejes af Undervisningsministeriet. Så det burde der være en løsning på, men vi skal jo også finde den rette pris og de rette vilkår.

Så siger fru Marianne Jelved meget rigtigt, at det jo er et skridt ud i et nyt land, når vi tillader frie skoler at oprette filialer. Vi er nogle, der kan huske visse spor, der skræmmer. Vi havde engang et stort imperium med rigtig mange filialer rundt omkring i hele landet styret fra Tvind, og det førte til lovændringer og til næsten traumatiske oplevelser både i Folketinget, i Højesteret og i Undervisningsministeriet. Så vi skal selvfølgelig være meget opmærksomme på det, vi gør.

Jeg vil gerne slå fast med indtil flere hegnspæle, at det handler om internationale skoler, og begrundelsen for, at vi der gerne vil åbne for det, er, at den normale vej og procedure for oprettelse af frie skoler – nemlig at der er en skolekreds, at der er forældre, der samler ind og anmelder skolen og får den sat i gang – jo er vanskelig for udenlandske forældre at gå i gang med. De er her jo ikke. Det kan være, at de først kommer med deres børn til september, og man kan jo ikke forlange, at de, før de kommer, skal starte sådan en skole. Hvis nogle af dem bliver væk, fordi skolen ikke allerede er der, så får man jo heller ikke opfyldt behovet, og så kommer nogle virksomheder til at mangle kvalificeret medhjælp. Så der er nogle rigtig gode grunde til, at den traditionelle friskolemodel med skolekreds, anmeldelser, indsamling osv. ikke rigtig virker, når det gælder de frie skoler.

Indtil for et år siden var mit standardsvar, at man jo bare kan oprette de skoler, der er jo fri oprettelsesret – hvorfor gør man dog ikke det? Svaret er, at det skyldes, at de familier, som skal have glæde af skolen, jo ikke er her, eller i hvert fald er der en del af dem, som ikke er her. De, der er her, har jo deres børn i skole, så de har ikke brug for det nye. Det er dem, der ikke er kommet endnu, som har brug for det nye.

Jeg synes, at den begrundelse er så stærk, at den også kan bruges til at begrunde, at vi ikke opfylder skoleorganisationernes ønske om, at alle skal kunne oprette filialer. Hvis alle kan oprette filialer, kan man jo også omgå de betingelser, der er, og som Folketinget efter nøje overvejelser og drøftelser med Kommunernes Landsforening har sat op. Betingelserne for, at man kan oprette en fri skole, kan man jo bare gå udenom ved at lave en filial; så er det hele friskolelovgivningen, som skal ændres.

Det kan man selvfølgelig også gøre, som hr. Carsten Hansen var inde på. Man kan stille langt højere krav til elevtal og sige: Så nøjes vi med det krav. Men det vil jo altså føre til lukning af rigtig mange friskoler. Så mon ikke vi lige skal lade det ligge?

Nu kommer jeg så til anden del; den del, som nogle vil have udskilt af lovforslaget. Det er jo et ønske, som man plejer at opfylde, men skal vi nu ikke lige se, om det ikke kunne lykkes at opnå bred enighed om det hele, for så er der jo ingen grund til at opdele tingene i to lovforslag. Men selvfølgelig er det en mulighed.

Jeg kan oplyse – og det er især fru Marianne Jelved, som har brug for den oplysning – at hvis vi intet gør, hvis vi bare dropper anden del af dette lovforslag, så er der 11 friskoler, 11 navngivne friskoler, der lukker. Anledningen til, at vi overhovedet har rejst sagen, er jo lukningen af Hoven Friskole, og jeg kan forstå på mine embedsmænd, at der er yderligere to friskoler, som allerede er lukket på grund af det eksisterende krav.

Hvis vi vedtager det, som ligger i forslaget, så er der også nogle skoler, der lukker, antagelig syv; jeg kan ikke helt gennemskue det, og det kan godt være, at tallet ikke passer helt. Men en ting er sikkert: Der er et antal skoler, som vil lukke, hvis vi vedtager det, der ligger i lovforslaget, men ikke nødvendigvis flere, end der ville lukke, hvis vi ikke vedtager det og beholder det nuværende.

Der er nogle kostskoler, fire kostskoler, som kommer i klemme. Den sag synes jeg vi skal se på. Det har været nævnt, om man kunne få en mildere overgangsordning. Det synes jeg vi skal se på. Det har været nævnt, om der kunne være mere elastik i fristen, i tilfælde af at man ikke opfylder kravene. Det synes jeg også vi skal se på. Men hvad jeg ikke synes vi skal se på, er dette meget rimelige krav om, at man i det mindste på tre på hinanden følgende klassetrin har ni elever. Det synes jeg altså er et ganske rimeligt krav, så det vil jeg i hvert fald som udgangspunkt foreslå at vi holder fast i.

Om vi så også skal drøfte retskrivningen og skrive friskoler med stort f vil jeg gerne lade indgå i drøftelserne. Det kræver så en inddragelse af kulturministeren, er jeg bange for, men det gør jeg gerne. Jeg skriver også friskoler med stort, selv om det er ukorrekt, og jeg bliver meget ked af det, hvis nogen opfatter lovforslaget, som om vi nu er ude efter den danske tradition, for at man kan oprette frie skoler ved siden af den offentlige.

Vi havde lige en debat om hjemmehjælp og lignende, som handlede om, hvorvidt private løsninger skulle være tilladt. Jeg synes, det var temmelig absurd at høre på argumenterne for, at de ikke skulle være tilladt. Det bedste argument for, at de skal være tilladt, og det er et godt salt både i debatten, i skolen og i den offentlige sektor som helhed, er jo de frie skoler, som ganske vist skal høre på mange knubbede ord fra visse kommuners side, især Københavns Kommune har set sig sur på de frie skoler.

Det er da også rigtigt, at det har visse omkostninger på forskellige måder, at der er en fjerdedel eller måske endda nogle steder flere, som går i de frie skoler, men omkostningen ved ikke at have den mulighed er langt, langt større.

Lad os finde en mindelig model, som så mange som muligt kan leve med, og som kan løse de grænseproblemer, der er, og de problemer, der er med at sætte minimumskrav osv. Men lad os skrive friskoler med stort f, og lad os beholde den frihed med stort f, som de er udtryk for. Den er ikke et levn fra fortiden, den er et lyssignal ind i fremtiden. Vi skal have flere af den slags muligheder, for at borgerne selv kan tage initiativ og selv tage ansvar for deres og deres families liv.

Tak. Der er ønske om korte bemærkninger, og det er fra fru Marianne Jelved.

Jeg er alligevel en lillebitte smule overrasket over, at ministeren nu – til trods for at der skal være et møde – synes, at fordelingen med ni elever på de første tre klassetrin er en rimelig løsning. Det er det, jeg ikke forstår. Jeg forstår simpelt hen ikke, hvorfor lovgiverne skal gå ind og kontrollere, at der er en bestemt fordeling på klassetrinnene fra børnehaveklassen til og med 7. klasse, at vi ikke kan vise tillid til skolerne. Kravet om 32 elever på de klassetrin – børnehaveklasse til 7. klasse – er o.k., men at vi også siger, at de 24 af dem skal fordeles på en bestemt måde, forstår jeg simpelt hen ikke.

Jeg forstår ikke, hvad begrundelsen er, og jeg forstår ikke, hvad det er, der har ændret sig i verden, og som gør, at vi pludselig skal lave den her bestemmelse. Det kunne jeg godt tænke mig at ministeren forklarede. Hvorfor skal vi gøre det?

Undervisningsministeren.

Hvis nu en friskole opstår på den måde, at der er en klasse på en nærliggende folkeskole, som på en eller anden måde kommer i konflikt med skolen, med kommunen, og som derefter bryder ud og danner en friskole, så har vi jo en lidt mærkelig skole med rigtig mange elever på ét klassetrin og så måske meget få på de andre klassetrin. Det er jo årsagen til det hidtil gældende kriterium, som siger, at der skal være mindst én elev på alle klassetrin, for ellers kan vi ikke kalde det en skole. Det kriterium førte så til, at en skole måtte lukke – og jeg kan forstå, at det ikke bare er en, det er tre – og at 11 mere må lukke, fordi de på et enkelt klassetrin ikke har en eneste elev.

Det er det, regeringen nu foreslår skal blødgøres eller rimeliggøres, sådan at man i stedet for siger, at over tre klassetrin skal der være ni elever, altså tre i gennemsnit. Det synes jeg ikke er noget overgreb, og det er det, jeg her har beskrevet, som er baggrunden for forslaget.

Fru Marianne Jelved.

Jamen der har jo i rigtig, rigtig mange år været en fælles forståelse af, at man på en friskole udbød undervisning på alle klassetrin fra børnehaveklasse til 7. klasse, men der har ikke været en fælles forståelse af, at det betyder, at der skulle være mindst én elev på hvert klassetrin. Det er jo en ny fortolkning, og det er jo en fortolkning, som nu forsøges ændret lidt ved hjælp af den kassemodel, der ligger her.

Samtidig taler vi i folkeskoleregi om aldersintegreret undervisning, undervisning på tværs af aldre og på kryds og tværs af klassetrin osv. osv., men når det går på de frie skoler, kan man pludselig ikke lave den type blandinger. Man kunne jo udmærket have en friskole, der havde børnehaveklasse, 1. klasse og 2. klasse sammen osv., uden at man behøvede at have – jævnfør folkeskolens model – en på hvert klassetrin. Det ene er ikke bedre end det andet, men det ene giver større frihed end det andet.

Ministeren.

Det kan godt være, at Det Radikale Venstres sekretariat har bedre jurister, end jeg har i Undervisningsministeriet. Mine jurister siger altså, at der hele tiden har været et krav i den eksisterende lov om, at der skal være mindst én elev på hvert klassetrin.

Når vi overhovedet fremsætter lovforslaget, er det, fordi det kan forekomme lidt urimeligt, for det kan jo føre til, at hvis en enkelt familie rejser væk fra en landsby, må skolen pludselig lukke, fordi der så ikke er nogen tilbage på et enkelt klassetrin. Det er det, vi nu gør mere fleksibelt, mere rimeligt. Men hvis fru Marianne Jelved foretrækker det nuværende, som har været gældende i længere tid, jamen så kan vi jo fjerne den del af det; det synes jeg bare ikke ville være rimeligt.

Jeg vil også gøre fru Marianne Jelved opmærksom på, at der i høringssvarene jo er enstemmig opslutning til, at kravet om én elev pr. klassetrin skal fjernes, men så skal der vel sættes et eller andet i stedet.

Tak til ministeren. Så er det hr. Hans Kristian Skibby som ordfører, sådan midt imellem en første og en anden omgang, værsgo.

Ja, man kan da godt som ordfører frygte lidt, at ikke engang ministeren har opdaget, at Dansk Folkeparti ikke har deltaget i behandlingen af det her lovforslag, men bedre sent end aldrig, kan man jo sige.

Jeg noterede mig trods alt i undervisningsministerens tale, at han takkede for den opbakning, der var til hovedlinjerne i det her lovforslag, og der vil jeg gerne sige, at der da i hovedlinjerne grundlæggende også er opbakning til det her forslag fra Dansk Folkepartis side, men vi nærer trods alt en lille smule sund skepsis med hensyn til begge dele af lovforslaget.

Med hensyn til det med de frie grundskolers og private gymnasieskolers muligheder for at lave de her filialer af skoler for at tilgodese de elever, der opholder sig i Danmark med arbejdende forældre fra andre lande, er der sådan set meget sund fornuft i, at de børn selvfølgelig også opnår en undervisning, som de kan bruge i deres gøren og kunnen, ved at de f.eks., som mange af dem jo gør, opholder sig i forskellige lande i nogle af de år, hvor de modtager undervisning. Det, vi blot lige vil være sikre på, er selvfølgelig, at der med den her ændring ikke åbnes en ladeport for, at man ad omveje i sit stille sind sådan bare begynder at sige: Jamen o.k., det er jo fint med alle mulige sprog, også inde på de andre undervisningsområder, på almengymnasier, i folkeskoleregi osv. Der har vi jo tidligere kunnet se, at nogle folkeskoler bl.a. har udtrykt ønske om, at man ville etablere hele linjer med andre sprog end dansk som hovedsprog. Jeg ved godt, at det ikke er det, der ligger i det her forslag, men det var bare lige for at præcisere, at vi i hvert fald har en sund skepsis over for det.

Med hensyn til det andet, og det synes jeg er lidt mere vigtigt, og det er jo det, som bl.a. fru Marianne Jelved var inde på omkring det her med de klare klassetrinskrav for frie grundskoler osv., synes vi fra Dansk Folkepartis side, det er vigtigt, at man også klart får undersøgt de ting, som ligger i kritikken fra bl.a. Dansk Friskoleforening og Danmarks Privatskoleforening, i hvert fald i de høringssvar, som de har indsendt, hvor de jo siger, at en række andre små friskoler vil lukke, hvis det her lovforslag bliver vedtaget i sin nuværende form. Derfor vil vi selvfølgelig gerne have de ting undersøgt ekstra, og det glæder os selvfølgelig også, at ministeren har taget initiativ til et møde med lederne fra området osv., men der er nogle ting, som vi i hvert fald vil tage forbehold over for til andenbehandlingen af lovforslaget.

Endelig skal jeg huske at sige, at det ønske, som jeg har fået at vide på forhånd at Socialdemokraterne har – jeg har ikke hørt det hernede i salen i dag, men jeg har noteret mig det tidligere – om at få det her lovforslag delt i to, sådan set er et forslag, som også Dansk Folkeparti vil anbefale bliver til virkelighed.

Så vil jeg afslutningsvis sige, at jeg måske godt kunne have tænkt mig, at det her lovforslag havde ventet lidt i skuffen og først var blevet fremsat, efter at høringsrunden var fuldt afsluttet, og at vi måske så havde taget en diskussion om nogle af de her delelementer, inden lovforslaget blev fremsat til første behandling.

Men det skulle være ordene fra Dansk Folkeparti.

Tak til hr. Hans Kristian Skibby.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelsesudvalget, hvis ingen gør indsigelse. Og det er ikke tilfældet.

Jeg skal her udsætte mødet. Det genoptages i dag kl. 13.00.

Mødet er udsat. (Kl. 11:50).