Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 120:

Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen. (Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin, udvidelse af loft for undervisningstid, øget fleksibilitet i reglerne om uddannelseskvalifikationer i folkeskolens indskoling m.v.).

Af undervisningsministeren (Bertel Haarder).

(Fremsættelse 29.01.2010).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Per Bisgaard som ordfører for Venstre.

Lovforslaget indeholder en række spændende ændringer af folkeskoleloven, og jeg vil i min ordførertale forsøge at kommentere de fleste af dem.

Venstre bifalder den udvidede mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at skolerne efter lokale ønsker og behov kan undervise i videre omfang end det, der er fastsat lovkrav om. Det betyder, at man i de obligatoriske fag kan påbegynde undervisning på et lavere klassetrin. Eksempelvis kunne en skole beslutte, at engelskundervisningen skulle starte tidligere end 3. klasse.

Den nuværende lovgivning giver ikke mulighed for at tilrettelægge undervisningen ud over 6 timer for elever i børnehaveklasser og frem til og med 3. klasse, men det bliver nu muligt at forlænge den daglige undervisning fra 6 til 7 timer. Flere forsøg med udvidet undervisningstid har vist, at man kan opnå en højere faglighed ved at inddrage undervisningsmetoder, arbejdsformer, som tilgodeser de enkelte elevers forskellige forudsætninger. Forsøgene har tillige vist, at ikke mindst integrationen af tosprogede børn har fået et gevaldigt løft, men med muligheden for at benytte differentierede metoder og undervisningssteder vil det med stor sandsynlighed også være muligt at løfte udbyttet af undervisningen for alle elevgrupper – i citationstegn.

I gældende lov skal elever på 8.-10. klassetrin have deres standpunktskarakterer to gange om året, og de sidste skal gives umiddelbart før de skriftlige prøver, som falder i begyndelsen af maj. Lovforslaget lægger nu op til, at man venter med at give disse standpunktskarakterer helt frem til det tidspunkt, hvor de mundtlige prøver starter. Det er traditionelt 2-3 uger senere. I praksis betyder det, at der bevares et incitament for eleven til fortsat at deltage aktivt i undervisningen i de fag, hvor eleven ikke skal aflægge prøve – en enkelt lille ændring, som kan bevare et højt niveau i undervisningen og forhindre, at der går tidlig sommerferie i de prøvefrie fag.

Lovforslaget indeholder også en ændring i behandlingen af klager over bedømmelsen af prøver, idet det ikke længere vil være risikofrit at klage over en prøve, underforstået, at der nu er en risiko for, at klageren kan få en lavere karakter end oprindeligt angivet, såfremt man ønsker en ombedømmelse. Der er nu overensstemmelse med de regler, som gælder for de gymnasiale og erhvervsrettede uddannelser.

Siden det udvidede undervisningsbegreb blev indført i 1986 med indførelsen af samordnet indskoling, har læreruddannede kunnet undervise i børnehaveklassen, og pædagoguddannede har kunnet medvirke i undervisningen fra børnehaveklassen til 2. klasse. Undervisningsministeren har de seneste 10-11 år godkendt flere forsøg, hvor man har haft mulighed for at gå ud over gældende regler. Det nye forslag præciserer nu, at en læreruddannet kun kan varetage dele af undervisningen i børnehaveklassen, og at det skal ske i samarbejde med børnehaveklasselederen. Der vil dog som tidligere være muligheder for dispensation ved små skoler.

Forslaget indeholder også forbedringer for forældre, der ønsker at klage over specialundervisning i dagbehandlingstilbud eller i et anbringelsessted, og her gives der nu mulighed for at indbringe kommunalbestyrelsens afgørelse fra Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Der gælder de samme klageregler for specialundervisning i dagbehandlingstilbud og i anbringelsessteder som i folkeskolen.

De nye ændringer giver forbedringer for folkeskolens parter enkeltvis og i fællesskab. Vi var i Venstre gerne gået et skridt videre i ønsket om at give kommunerne større handlemuligheder. Det har vi ikke kunnet finde opbakning til, men det skal naturligvis ikke afholde os fra at glæde os over de positive ændringer, som lovforslaget indeholder, og Venstre støtter op om forslaget.

Fru Pernille Vigsø Bagge for en kort bemærkning.

Jeg havde bare et enkelt spørgsmål til en lillebitte del af lovforslaget, nemlig den der med udskydelse af fristen for beslutning om skolenedlæggelse. Jeg har godt nok stillet et skriftligt spørgsmål til ministeren også, så det skal vi nok få svar på. Men jeg vil gerne høre, om Venstres ordfører har nogle eksempler på, at lærere og elever begynder at søge væk fra skolen, mere end et halvt år inden skolen nedlægges. Er der nogen konkrete eksempler, der ligger til grund, som kan retfærdiggøre lige den her del af forslaget?

Ordføreren.

Jeg må svare på den måde, at jeg personlig ikke har kendskab til det, men jeg har lyttet mig til, at det i ministeriet har været nævnt, og jeg tror, at spørgeren må afvente det skriftlige svar fra ministeriet.

Så siger vi tak til ordføreren. Hr. Carsten Hansen som socialdemokratisk ordfører.

Jeg skal sige, at jeg jo i virkeligheden kun er substitut her, for da vores sædvanlige ordfører på området, hr. Leif Lahn Jensen, ikke kan være til stede, har jeg lovet at holde vores ordførertale i dag.

Vi fik en meget grundig gennemgang fra Venstres ordfører, så jeg skal ikke løbe alle elementerne igennem, men komme med vores hovedsynspunkter. Det er sådan, at regeringen jo i oktober måned 2009 fremlagde en plan for mindre bureaukrati i kommunerne og i regionerne, og det handler jo også om skolerne i den forbindelse. Vi er af den opfattelse i Socialdemokratiet, at regeringen selv er skyld i alt det bureaukrati, som de har skabt de sidste 8 år, så det vil være rimeligt nok, at man afskaffer lidt af det igen. Vi er selvfølgelig tilfredse med, at man måske vil gøre lidt ved det, men grundlæggende mener vi, at det er dem, der er tættest på borgerne, der også skal have frihedsgraderne. Skolerne og lærerne og kommunerne skal aflastes for en række af de administrative opgaver, de har i dag, så de kan koncentrere sig om skolen og eleverne.

Så kan man spørge sig selv: Er regeringens plan så god, og vil den sikre flere hænder og lette arbejdsgangen på skolerne? Og en samlet vurdering siger vel både ja og nej. En del af forslagene har man allerede besluttet sig for, andre er administrative, men dem, der virkelig vil rykke, såsom mere fleksible forhold til elevplanerne osv., vil regeringen ikke rigtig gøre noget ved. Vi har jo set den seneste skandale på testområdet – jeg hørte til morgen i et satireprogram, at det handlede om tæsk, og at det var den nye minister, der fik dem, og det var jo ikke så godt. Men når det er sagt, vil jeg sige, at det vil man ikke gøre noget ved.

Der er også tiltag, der koster flere penge. Det er bl.a. placeringen af fag på lavere klassetrin og en udvidelse at den øvre grænse for den daglige undervisning fra 6 til 7 timer. Her har regeringen jo på sin vis været rigtig smart, for det er det sædvanlige, nemlig at man giver frihedsgrader, man gør dem frivillige, og så følger der ikke penge med.

Men jeg skal sige, at vi som udgangspunkt altså støtter forslagene. En række af de her forslag vil være med til at lette det administrative arbejde ude i kommunerne, og det vil give kommunerne og skolerne lidt større frihedsgrader. Og selv om det ikke er de skridt, vi havde håbet der blev taget, er det dog et lille skridt fremad, så vi støtter enhver forbedring, vi kan komme frem til.

Hvis en skole i Svendborg ønsker at køre et projekt med satsning på idræt, kan de nu fremover gøre det, uden at det skal gå ud over de andre timer. De kan altså beholde det antal timer, de har i forvejen; det ser vi som et gode. Ønsker man at gøre brug af lærere i børnehaveklassen, kan man gøre det, dog i samarbejde med børnehaveklasselederen. Og vi skal understrege, at for vores vedkommende er det selvfølgelig vigtigt, at man ser samarbejdet mellem pædagoger og lærere i folkeskolen udbygget, og vi ser det som noget meget vigtigt, at pædagogerne har en afgørende værdi, især i forhold til de mindste klasser, så her ser vi gerne samarbejdet udbygget.

Et godt eksempel på, at man fjerner noget administrativt arbejde, er i forbindelse med indbringelse af klagesager, som også Venstres ordfører nævnte det. I dag er det sådan, at en tredjedel af klagesagerne faktisk klares mellem skolen og forældrene, og så er det jo sådan set ikke særlig hensigtsmæssigt, at de skal over en kommuneadgang og et klagenævn. Derfor ser vi det som et gode, at de her sager ikke skal cykle frem og tilbage mellem systemerne.

Der er altså mange – i hvert fald en del – gode sager i forslaget, men vi kunne godt have tænkt os at give yderligere frihed, og vi kunne godt have tænkt os at have haft mulighed for at indføre det, der hedder helhedsskolen, og lette arbejdsgangene yderligere. Men vi ser frem til hvert lille skridt, og vi skubber gerne på den nye undervisningsminister, så vi kan flytte os endnu mere, og det skal vi nok hjælpe til med undervejs. Men vi er i hvert fald glade for de skridt, der tages her og nu.

Tak til ordføreren. Fru Marlene Harpsøe som ordfører.

Det her lovforslag omhandler afbureaukratisering af folkeskolen – hold da op, et meget langt og svært ord: afbureaukratisering. Men man kan også på mere nudansk og mere forståeligt sige, at vi gør op med unødigt kontor- og papirnusseri på folkeskoleområdet, som kommunerne jo har ansvaret for. Forslaget indgår, som det også fremgår af lovforslaget, som et element i, at regeringen opfylder en flerårsaftale med Kommunernes Landsforening om at frigøre ressourcer til borgernær service i kommunerne.

Med dette lovforslag får kommunerne og skolerne større frihed til en række ting. De får bl.a. friere rammer til at placere fag på et lavere klassetrin – det kan f.eks. være tysk og fransk – og det vil således også i højere grad komme an på lokale behov og ønsker. Fristen for en beslutning om en skolenedlæggelse vil også med dette lovforslag blive udskudt, således at kommunalbestyrelsen fremover skal tage stilling senest den 1. marts i det år, som nedlæggelsen skal have virkning fra; i dag er fristen den 1. december. Det vil få betydning for den såkaldte elevflugt, som der er større risiko for med de nuværende regler. Dansk Folkeparti har noteret sig, at den her ændring ikke ændrer på forældrenes mulighed for derefter at oprette friskoler.

Folkeskolerne får også større indflydelse på, hvem der kan stå for undervisningen i børnehaveklasserne. I dag skal undervisningen i børnehaveklassen varetages af en pædagoguddannet børnehaveklasseleder, men lovforslaget vil gøre det muligt, at også læreruddannede kan stå for undervisningen i børnehaveklassen.

Det er blot nogle af de ting, som det her lovforslag ændrer ved, og i Dansk Folkeparti mener vi, at det er uundværligt, at man en gang imellem ser på lovgivningen og ser på, om der er nogle ting, der kan laves om på en måde, så der ikke er unødvendigt bureaukrati og papirnusseri. Der, hvor bureaukratiet er til gene for kommuner og lignende, og hvor en ændring ikke er til gene for borgerne, kan vi i Dansk Folkeparti godt være med til at ændre reglerne. Så Dansk Folkepartis støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Fru Pernille Vigsø Bagge som ordfører for SF.

Tak. Det er jo et af de her forslag, hvor man tager en masse forskellige ting og propper sammen i et forslag, og så kalder man det afbureaukratisering, selv om noget af det ikke er afbureaukratisering, hvilket man da også kan læse i bemærkningerne længere nede i forslaget. Det minder mig altså lidt om, at man prøver at give sine børn nogle julegaver, man godt ved de ikke kan lide, så man stopper de varme, uldne sokker, fint indpakket, ned blandt legetøjet, og så regner man med, at børnene ikke bliver så sure, når de ser, at der også er uldne sokker imellem. Det, jeg bare prøver at sige, er, at der er rigtig, rigtig mange gode ting i det her forslag, men at der altså også er nogle knap så heldige ting i det. Derfor forholder SF sig også afventende, i forhold til om vi vil stemme for det her forslag, og vi har altså nogle spørgsmål, vi kommer til at stille og gerne vil have afklaret under udvalgsbehandlingen.

Hvis vi skal prøve at nå lidt af det igennem, vil jeg bare sige, at udvidelsen af den daglige undervisningstid i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin jo ikke i sig selv er noget problem, vi synes faktisk, det er interessant, at børn kan få noget mere tid til leg og læring i skolen. Men vi synes, det er meget interessant, at høringssvarene peger på, at det her jo selvfølgelig skal underbygges som et samarbejde mellem lærere og pædagoger, og at der skal være fokus på børnenes mulighed for at få leget læringen ind – det er utrolig vigtigt. Jeg synes også, det er interessant, at det er noget, som ligger regeringen så meget på sinde, at det er vigtigt, vi ikke laver børnehaveklassen om til en 1. klasse.

Med hensyn til udskydelse af fristen for beslutningen om skolenedlæggelser fra den 1. december til den 1. marts er begrundelsen i bemærkningerne, at man oplever, at der sker en stor flugt fra skoler, der er lukningstruede. Det vil vi jo gerne have nogle konkrete eksempler på. Jeg tror, at det her forslag kunne bunde i, at der sidder en masse kommunalpolitikere derude, der ikke har lyst til at stå på mål for de upopulære beslutninger, de er nødt til at tage i den kommende tid, hvor det bliver nødvendigt med skolelukninger rundtomkring i hele landet. Vi har også fået valgt rigtig mange SF-kommunalpolitikere her ved det seneste kommunalvalg, men jeg har stadig væk den holdning, at de er nødt til at stå på mål for de ubehagelige beslutninger, de skal tage, og det synes jeg alle kommunalpolitikere skal gøre, for jeg synes, det er utrolig vigtigt, at forældrene og borgerne får lov til at blive hørt i en tilstrækkelig lang periode, inden en skolenedlæggelse bliver en realitet.

I forhold til friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin er det en udmærket idé med forsøg, som Danmarks Lærerforening anfører, og i øvrigt synes vi, det er en god frihed at give skolerne.

Vi synes, det er fint med både en kortere sagsbehandlingstid for klager og etablering af en udvidet klageadgang for forældre til børn i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder.

I forhold til ophævelse af kravet om, at kommunalbestyrelsen på et møde skal træffe beslutning om rullende skolestart og aldersintegrerede klasser, synes vi, det er fint nok, at det er op til skolerne at tage den beslutning.

I forhold til at lærere skal kunne undervise i børnehaveklassen, har jeg allerede været inde på, at det er rigtig vigtigt at udbygge samarbejdet mellem lærere og pædagoger.

Med hensyn til udskydelse af fristen for afgivelse af sidste standpunktskarakter og til muligheden for en dårligere karakter ved klage synes vi egentlig, det er i orden og er i tråd med den lov, vi vedtog i efteråret, L 58, på ungdomsuddannelsesområdet, hvor det også blev muligt ved klage at få en lavere karakter.

Alt i alt kan vi sige, at der er gode takter i det her forslag, men at der som sagt også er ting, vi er betænkelige ved. Vi ser meget frem til udvalgsbehandlingen, hvor vi håber både at kunne få nogle afklaringer og måske ligefrem også få rokket ved regeringens indstilling til den her såkaldte afbureaukratiseringspakke. Tak.

Tak til ordføreren. Hr. Rasmus Jarlov som konservativ ordfører.

Det går overraskende hurtigt med det her lovforslag. Det Konservative Folkeparti støtter det varmt. Det er et lovforslag af den gode type, som skaber mindre lovgivning og afskaffer paragraffer. Vi fjerner en lang række begrænsninger af, hvad folkeskoler må gøre. De får lov at undervise i fag på tidligere klassetrin. De får lov at udskyde tidspunktet for karakterer. De får lov at undervise flere timer om dagen. De få lov at lade lærere undervise i børnehaveklassen i stedet for pædagoger osv. osv.

Der bliver mere frihed, og det er dejligt, at vi for en gangs skyld laver lovgivning, som fjerner lovgivning i stedet for at forøge den. Man skulle faktisk næsten tro, at forslaget var undfanget i udviklingsministerens ministerium, for det er et frihedslovforslag. Men det viser bare, at også på undervisningsområdet har regeringspartierne frihed som mål. Vi ønsker et opgør med den meget, meget detaljeorienterede lovgivning fra Christiansborg. Det er kommunerne, skolebestyrelserne og skolelederne, der skal træffe de detaljerede beslutninger om, hvordan de lokale folkeskoler skal køre. De har den lokale viden, de kan bedste mærke, hvad der virker, og derfor kan de også bedst vurdere, hvordan skolerne skal indrette sig.

Lad mig understrege, at når vi nu giver mere frihed, betyder det ikke, at vi stiller færre krav til skolerne. Det betyder, at vi stiller krav på en anden måde. Vi stiller ikke lige så mange krav til, hvad skolerne skal gøre. Til gengæld stiller vi høje krav til de resultater, som skolerne skal levere. Det er derfor, vi eksempelvis går lidt op i de her nationale test, som jeg ved der er nogen her i salen der er uenige i at vi skal have. Der er jo nogle, der hverken ønsker, at vi skal blande os i, hvad skolerne gør, eller måle resultaterne. Vi giver dog ikke gigantiske milliardbeløb uden at stille krav, men vi vil gerne gøre det på en mere hensigtsmæssig måde ved at stille krav til resultaterne frem for processerne.

Med det her lovforslag viser vi, at vi mener det, når vi siger, at vi ønsker at blande os mindre i detaljerne. Vi håber, at vi sammen i forligskredsen kan komme med flere lignende lovforslag, hvormed vi fjerner begrænsningerne. Ligesom Venstres ordfører bemærkede, var vi også gerne gået lidt videre på en række punkter, bl.a. vedrørende det her med fælles ledelse på skolerne. Men der er sikkert og forhåbentlig også utallige andre områder, hvor vi sammen kan sætte skolerne lidt mere fri, og det håber jeg at vi kan gøre sammen i forligskredsen.

Tak til ordføreren. Fru Marianne Jelved som radikal ordfører.

Det synes jeg var en interessant ordførertale, som den konservative ordfører kom med. Jeg kan ikke se, at der er færre paragraffer, fordi man ændrer timetallet fra 6 til 7 timer, eller fordi man giver dem mulighed for at få flere fag tidligere end på de klassetrin, hvor fagene er obligatoriske. Nu har jeg nævnt to af de ting, jeg synes er udmærkede ideer i forslaget, og som jeg gerne vil støtte. Men jeg vil bare gøre opmærksom på, at jeg ikke tror, at det skaber ret mange fornyelser, i ret mange kommuner i hvert fald, fordi det allerede nu er sådan, at rigtig mange kommuner ikke overholder minimumstimetallene, og jeg synes, at den konservative ordfører skulle bidrage til, at skolerne faktisk overholdt loven. Det er da et minimum, man kunne forlange, og det håber jeg da også at ministeren vil tage op, sådan som den tidligere undervisningsminister var i færd med. For det er da et rigtigt stort problem, når man har trinmål, som bygger på vejledende timetal, som er relativt større end minimumstimetallet, og det er de trinmål, som man har de nationale test til at prøve en del af. Det er da ret uretfærdigt, at der er så stor forskel på børnenes vilkår med hensyn til at leve op til de mål, som er sat i folkeskoleloven.

Jeg vil ikke kommentere alle de forskellige dele, der er i det her opsamlingsforslag. Der er nogle, der er positive, men der er også et, som jeg synes udgør et alvorligt problem, og det er det, som SF's ordfører også nævnte, nemlig at flytte sidste frist for offentliggørelse af nedlæggelse af en folkeskole fra den 1. december, året før man nedlægger den, til den 1. marts i det år, hvor man nedlægger den. Det vil sige, at man endnu en gang strammer skruen og gør det vanskeligere og vanskeligere for en forældrekreds at oprette en friskole.

Jeg vil godt anholde, at det her faktisk er et relativt stort problem, fordi vi har en grundlov, der klart foreskriver, at der er undervisningspligt i Danmark, men ikke skolepligt. Derfor er der jo en grænse for, hvor store forhindringer man kan lægge for en forældrekreds, for at den faktisk beholder sin grundlovssikrede ret til at vælge en anden skoleform end den offentlige skole. Så det er en appel til ministeren og regeringen om at være opmærksom på den problemstilling.

Tak til ordføreren. Fru Johanne Schmidt-Nielsen som ordfører for Enhedslisten.

Det er jo prisværdigt, at regeringen vil begrænse bureaukratiet på folkeskoleområdet. Det er der brug for. Jeg tror, at det store flertal af lærerne i dag føler, at de i meget høj grad fra centralt hold bliver pålagt unødvendigt papirarbejde.

Hvis der er tale om et forslag, der letter lærernes og skolernes administrative arbejdsbyrde, lægger vi selvfølgelig stemmer til forslaget, men jeg synes, at regeringen har en noget selektiv tilgang til begrebet afbureaukratisering. Det er jo de nationale test og elevplanerne, der for alvor giver lærerne ekstra administrative byrder. Dem vil man ikke røre ved, ligegyldigt hvor elendigt det går og hvor meget kaos det skaber ude på skolerne.

Der er blevet sagt en del ting under debatten, og forslaget er blevet gennemgået. Jeg synes, at der er mange gode elementer i det, men der er to ting, som vi stiller os kritiske over for.

Den ene er den del af forslaget, der handler om udvidelsen af timetallet, hvor både lærerne og pædagogerne kommer med nogle kritiske kommentarer i høringssvarene, som vi håber at ministeren vil svare på i løbet af udvalgsbehandlingen. Og som fru Marianne Jelved helt rigtigt siger, er det primære problem i dag, at der faktisk er rigtig mange elever, som ikke engang får det minimumstimetal, som de egentlig har krav på.

Derudover er vi endda meget kritiske over for det element, som både SF og De Radikales ordfører tager op, nemlig forslaget om at lave kortere frister for nedlæggelse af skoler. Forslaget vil uden tvivl betyde en administrativ lettelse for de kommuner, der gerne vil lukke små skoler – især hvis de gerne vil undgå for meget bøvl og for meget debat. Men jeg er ærlig talt meget bekymret for skolernes og lokalmiljøets muligheder for at blive hørt og for forældrenes mulighed for eventuelt at oprette en friskole i landsbyen eller lokalområdet. Hvis man rykker fristen for at meddele skolelukninger til den 1. marts, giver det altså en forældregruppe meget kort tid til at organisere en friskole.

Til sidst vil jeg også til det her forslag, som vi gjorde det på ungdomsuddannelsesområdet, sige, at vi stiller os meget kritiske over for det med at indskrænke elevernes muligheder for at klage over deres eksamenskarakterer. Det mener vi at det er et udtryk for, når man laver de ændringer, der her lægges op til.

Med andre ord: Vi har en række spørgsmål, som vi glæder os til at få svar på i løbet af udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Så er det undervisningsministeren.

Jeg vil indlede med at sige tak for den velvillige behandling, som Folketinget har givet dette lovforslag, som jo er tilvejebragt som en del af regeringens ambitiøse plan, som er indgået med Dansk Folkeparti, om at skabe mere rum for at skabe velfærd i kommunerne ved at afbureaukratisere for et betragteligt antal hundrede millioner kroner. Det er derfor også positivt, og det vil jeg gerne rose for, at Socialdemokraterne er gået ind i arbejdet, for rammerne for det er jo lagt af VKO-flertallet.

Jeg synes, at man er nået langt. Jeg ville gerne være nået længere. Jeg mener særligt, at vi skulle fjerne restriktionerne for den fælles ledelse. Jeg havde også gerne set, at man lokalt i samarbejde med bl.a. skolebiblioteker og folkebiblioteker kunne have fundet fælles løsninger. Det blev det så ikke til i den her runde. Jeg vil så overveje, om det er noget, som jeg senere vil tage op. Det behøver ikke umiddelbart at være nu.

Der kom et par spørgsmål, som jeg lige vil runde, nemlig en bekymring for, om forældrene har mulighed for at blive hørt, når fristen for at anmelde en skolelukning flyttes. Der er overhovedet ikke nogen problemstilling i forhold til forældrene, for den høringsperiode, der altid er forudsat, fastholdes. For så vidt angår en lukning, der vil få ikrafttrædelseseffekt efter sommerferien, betyder det, at forældrene faktisk vil være bekendt med en sådan beslutning allerede før jul.

En anden ting, som jeg også lige vil berøre, er, at der ikke er den friskoleproblematik, som bl.a. fru Marianne Jelved var optaget af, nemlig om det her er med til at gøre det vanskeligere for friskolerne at blive etableret. Det er et spørgsmål, som jeg også selv har været optaget af. Med ændringerne for år tilbage skete der det, at fristen for at anmelde etablering af en friskole med virkning året efter blev rykket frem til sensommeren. Det vil sige, at når vi flytter en frist fra omkring december til marts, får det ikke nogen indflydelse på det. Så jeg har været opmærksom på det.

Men jeg er glad for at få henledt interessen for feltet, for det er klart, at når vi med den ene hånd afbureaukratiserer og forenkler i kommunerne med det formål at frigøre ressourcer, skal vi jo ikke med den anden hånd skabe bøvl og bureaukrati for de forældre, der vælger en anden løsning end folkeskolen.

Jeg synes, det er et godt lovforslag. Vi kunne have håbet på at nå længere. Jeg synes, at det i den tid, jeg har været med i samarbejdet om det, er gået fint. Jeg ved, at der er gået lang proces forud, som nogle ordførere har påtaget sig. Men jeg glæder mig til implementeringen af det, og at vi i det fortsatte samarbejde i hvert fald stiller det krav til os selv, at hvis vi laver regler eller undlader at fjerne nogle regler, skal vi i det mindste politisk kunne argumentere for det.

Tak til ministeren. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Uddannelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Vi har et problem med det næste punkt på dagsordenen, da vi mangler en minister. Der er ringet efter den pågældende minister.

Jeg skal derfor afbryde mødet, som genoptages kl. 12.45.

Mødet er udsat. (Kl. 12:37).