L 12 - 2009-10 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og erhvervsministeren

1. Baggrund og indholdMed ændringsforslaget udvides graveaktørernes forespørgselspligt fraalene at omfatte offentlige vejarealer og arealer udlagt til privat fællesvejtil at omfatte alle arealer, herunder private grunde og søterritoriet. Æn-dringsforslaget indeholder ligeledes en udvidelse af registreringspligten,således at denne udvides til også at omfatte søterritoriet.Formålet med ændringerne er at nedbringe antallet af graveskader, og deforventede samfundsmæssige gevinster i form af undgåede direkte om-kostninger ved graveskader anslås til mindst 30 mio. kr. årligt.Forslag til ændring af lov om registrering af ledningsejere blev den 3. juli2009 sendt i høring hos 145 organisationer og offentlige myndighedermed høringsfrist den 24. august 2009.Der er modtaget svar fra 45 af de 145 hørte organisationer og myndighe-der. Heraf har 22 haft bemærkninger til forslaget. I vedlagte høringslisteer det anført, hvilke organisationer og myndigheder der har haft forslagettil udtalelse.

2. SammenfatningOverordnet set er de fleste hørte interessenter positive over for de æn-dringer, der er foreslået i lovforslaget. Både ledningsejere og graveaktørerer således tilfredse med forslaget, da det forventes at medføre betydeligtfærre graveskader.Samtidigt har en række af de hørte interessenter foreslået præciseringer afforskellige elementer, herunder forholdet til anden lovgivning samt fore-spørgselspligten ved indvinding af råmaterialer i søterritoriet.Herudover har høringssvarene givet anledning til nogle redaktionelle æn-dringer og præciseringer i lovforslaget. Disse ændringer vedrører ikkesubstantielle elementer i lovforslaget og behandles derfor ikke nærmere idette høringsnotat.

3. Kommentarer til de enkelte emner3.1. Udvidelse af forespørgselspligten til alle arealer og til søterritori-etDer er udelukkende modtaget positive kommentarer i forhold til den fore-slåede udvidelse af forespørgselspligten til alle arealer på land.For så vidt angår udvidelsen til søs, påpeges det af Foreningen af DanskeRal- og Sandsugere og Dansk Byggeri, at efterforskning og indvinding afråstoffer til søs hører under By- og Landskabsstyrelsen, som bl.a. udste-der indvindingstilladelser. Det påpeges, at det vil være uhensigtsmæssigt,at råstofefterforskere og -indvindere skal spørge i LER, hver gang de skaloptage råstoffer.KommentarDet fremgår af lovforslaget, at der ved indvinding på land kun skal fore-spørges i LER en gang forud for påbegyndelsen af udnyttelsen af indvin-dingen. Der skal således ikke forespørges, hver gang en graveaktør gen-optager arbejdet.For så vidt angår indvinding fra havbunden, er det By- og Landskabssty-relsen (BLST), der er ansvarlig myndighed, og som derfor giver tilladelsetil indvinding for en given periode.Lovforslaget vil ligeledes indebære, at der alene skal forespørges i LERforud for igangsættelsen af indvindingsarbejdet på søterritoriet. Dette erpræciseret i lovforslaget.

Søfartsstyrelsen gør opmærksom på, at Farvandsvæsenet under For-svarsministeriet i dag fører en oversigt over detaljer om søkabler og rør-ledninger på søterritoriet.TDC påpeger, at ledningsetablering og gravearbejde på havbunden ergrundigt reguleret og ikke giver anledning til større problemer. Samtidigønsker TDC, at loven kun skal omfatte ledninger etableret efter lovensvedtagelse.Endelig ønsker Dansk Byggeri oplyst, om ledninger i søer er omfattet afloven.KommentarFormålet med LER er at sikre, at der sker kontakt mellem ledningsejereog graveaktører forud for et gravearbejde. Kontakten sikrer, at lednings-ejer videregiver de nyeste og mest præcise oplysninger om deres lednin-ger. Hvis ledninger i søterritoriet ikke registreres, vil denne kontakt ikkeblive sikret.Ikke alle ledningstyper er medtaget på søkort i fuldt omfang, og ikke alleområder foreligger på søkort i en skala, der modsvarer de ledningsoplys-ninger, som kan udleveres af ledningsejere, ligesom ejerforhold til led-ningerne ikke fremgår af søkortene.Det bemærkes i øvrigt, at Farvandsvæsenet har været inddraget i forar-bejdet til lovforslaget og støtter forslaget i dets nuværende form.Udvidelsen af lovforslaget til at omfatte søterritoriet er udarbejdet efterdialog med Danish Cable Protection Committee (DKCPC), der er enforening af tele- og elselskaber (herunder TDC), som alle ejer søkablerpå dansk søterritorium. DKCPC har fremhævet, at der er et behov forregistrering i LER, og at der sker skader, som er meget dyre at udbedre,og som har store konsekvenser for forsyningssikkerheden. Med Lovfors-laget sikres det, at den rette ledningsejer kontaktes direkte, så de udleve-rede ledningsoplysninger er de nyeste og mest præcise.Det er vigtigt for lovens formål, at så mange ledninger som muligt kom-mer med i LER. DKCPC har for deres medlemmers vedkommende allere-de en fyldestgørende registrering, som er stillet til rådighed for Erhvervs-og Byggestyrelsen.For så vidt angår spørgsmålet om ledninger i søer, bemærkes det, at søerer en del af det danske territorium. Søer og vandløb er derfor omfattet aflovforslaget.

Dansk Energi – Net foreslår, at også markdræn medtages i lovforslaget.De oplever tit, at markdræn ikke oplyses ved forespørgsler hos den enkel-te lodsejer.KommentarDrænledninger er ikke en del af et kollektivt net, og graveskader her haringen konsekvenser for forsyningssikkerhed. Det vurderes ikke, at om-kostningerne ved at kræve ejere af markdræn og andre dræn registreret iLER står mål med de gevinster, der kan opnås for samfundet. Da der al-tid skal søges tilladelse hos den enkelte lodsejer forud for gravearbejde,er det op til denne at oplyse om eventuelle dræns placering.

3.4. StikledningerI flere høringssvar, fra bl.a. Dansk Byggeri og Bygherreforeningen, påpe-ges, at stikledninger burde være omfattet af loven. Bygherreforeningentilkendegiver forståelse for, at det ikke er praktisk muligt at løse proble-met i dag, og beder derfor om, at spørgsmålet tages op af Domænebesty-relsen for Bygninger, Boliger og Forsyning.TDC gør i sit høringssvar opmærksom på, at TDC ikke konsekvent harregistreret stikledninger på private arealer, men at de i videst muligt om-fang vejleder og assisterer graveaktører ved gravearbejder. TDC forud-sætter derfor, at loven kun kan omfatte stikledninger etableret efter lovensvedtagelse. Desuden påpeges, at det vil være en meget stor byrde forTDC at registrere allerede etablerede stikledninger, og at byrden ikke vilstå mål med de eventuelt opnåede besparelser som følge af færre grave-skader.KommentarVed stikledninger forstås eksempelvis telefonledninger, vandrør, mv., somløber fra den enkelte ejendom og ud til forsyningsnettet i vejen.Ændringerne vedrørende stikledninger søger alene at præcisere gælden-de regler, som indebærer, at stikledninger ejet af et forsyningsselskab eromfattet af registreringspligten, mens de ikke er omfattet af registre-ringspligten, hvis de ejes af slutbrugeren. Dette har været gældende sidenden oprindelige lov blev vedtaget i 2004.Som led i forberedelserne af lovforslaget er det blevet undersøgt, om detvar muligt at lade stikledninger ejet af slutbrugere være omfattet af lov-forslaget. Det har imidlertid vist sig, at de samfundsmæssige gevinsterikke vil stå mål med de store byrder forbundet med et sådant krav, lige-som det ikke vil være praktisk muligt at pålægge alle private grundejereat bruge LER.

Søfartsstyrelsen bemærker, at de udleverede ledningsoplysninger til søsbør foreligge i geografisk længde/bredde (WGS 84 Datum).Danske Maskinstationer og Entreprenører påpeger nødvendigheden af, atder fastlægges faste retningslinjer for, under hvilke former, og på hvilkemåder, ledningsoplysninger gives.Danske Advokater har anført, at de finder det administrativt byrdefuldtfor ikke-professionelle ledningsejere at skulle afgive ledningsoplysninger.KommentarLovforslaget giver mulighed for, at ministeren kan fastsætte nærmereregler for, i hvilken form ledningsoplysninger gives. Hjemlen vil blivebrugt til, ved bekendtgørelse, at fastsætte retningslinier for ledningsop-lysningers kvalitet og form. Dette er nødvendigt for at sikre, at kvalitetenaf oplysningerne er tilstrækkelig høj til, at de kan bruges umiddelbart afgraveaktørerne. I denne forbindelse vil en evt. anvendelse af formatetWGS 84 blive inddraget i overvejelserne.Ikke-professionelle ledningsejere er ikke omfattet af reglerne for registre-ring og fremsendelse af ledningsoplysninger.

3.6. Fritagelse for forespørgselDansk Energi – Net påpeger, at det er uhensigtsmæssigt, at der åbnes opfor fritagelse af visse typer overfladiske gravearbejder i haver, på markerog lignende. Her peges der især på grubning som et eksempel.DONG Energy påpeger, at muligheden for at friholde visse typer grave-arbejde for forespørgselspligt ikke fritager hverken private eller professi-onelle graveaktører for at indhente nærmere anvisninger på arbejdets ud-førelse hos et elforsyningsselskab, hvis der graves indenfor 1 meter fra etelkabel, jf. bestemmelserne i Stærkstrømsbekendtgørelsen.TDC påpeger, at forespørgselspligten bør gælde for alle og ikke aleneprofessionelle graveaktører. En fritagelse for forespørgselspligten fritagerikke den skadeforvoldende ansvar for graveskaden. TDC foreslår, at dertil § 9, stk. 2 tilføjes, at fritagelsen for forespørgselspligten er forudsat af,at graveaktøren har kendskab til ledningers placering.Dansk Ledningsejerforum påpeger, at det er mindre hensigtsmæssigt atgive ministeren bemyndigelse til at fritage jordbearbejdning og overfladi-ske gravearbejder for forespørgselspligten. Det begrundes med, at lednin-ger, der oprindeligt er lagt i passende stor dybde, med tiden kan kommetil at ligge yderligt i jorden. Ledningerne vil i givet fald være udsatte selvved overfladisk jordbearbejdning.Kommentar

I den kommende bekendtgørelse vil der blive fastlagt en bagatelgrænsefor forespørgselspligten, som sikrer, at almindeligt markarbejde og have-arbejde, der alene foretages i de øverste jordlag, fritages for forespørg-selspligten. Grubning er en jordbearbejdning, som går dybere end nor-mal jordbearbejdning, og som kun gennemføres sjældent, hvorfor den vilvære omfattet af forespørgselspligten.For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt forespørgselspligten børgælde alle, herunder også private, bemærkes det, at de samfundsmæssigegevinster ikke vil stå mål med de store byrder forbundet med et sådantkrav, ligesom det ikke er praktisk muligt at pålægge alle private grund-ejere at bruge LER forud for ethvert gravearbejde. Derfor er forespørg-selspligten alene pålagt professionelle graveaktører, der graver på area-ler udenfor arealer ejet af graveaktøren selv.Lovforslaget fritager ikke graveaktører for at efterleve de regler, der fin-des i anden regulering og udvise almindelig omtanke og forsigtighed.Lovforslaget tilsigter ej heller indflydelse på dansk rets almindelige er-statningsregler.

3.7. VejafvandingsledningerDANVA, Vejdirektoratet og Grundejerforeningen Egeparken i Taastruppeger på spørgsmålet om ejerforholdene til vejafvandingsledninger. Isærved nedgradering af offentlige veje til private fællesveje opstår der etproblem omkring ejerforhold til vejafvandingsledninger.KommentarPå baggrund af høringssvarene vedrørende ejerforhold for vejafvan-dingsledninger har Erhvervs- og Byggestyrelsen søgt at afklare disse.Resultatet er, at ejerforhold for vejafvandingsledninger især i privatefællesveje er både forskelligartede og omtvistede. For nogle vejafvan-dingsledningers vedkommende kan de være ejet af enkeltgrundejere ellersmå grundejerforeninger, ligesom de også kan være ejet af kommunereller forsyningsselskaber. I mange tilfælde udestår desuden en endeligafklaring af, hvem der ejer og har ansvar for ledningerne. På denne bag-grund vil det være meget svært at opnå en effektiv registrering af disseledninger. Lovforslaget ændres derfor, så loven ikke pålægger registre-ring af vejafvandingsledninger.

KommentarDenne type interne ledninger findes typisk i større virksomheder og i for-bindelse med større landbrugsejendomme. Disse ledninger er ikke en delaf et kollektivt net og falder derfor udenfor de ledningstyper, som omfat-tes af lovforslaget. Det vil være en stor administrativ byrde at lægge op-lysninger om disse ledninger ind i LER.Virksomheder og landbrug, der ønsker frivilligt at lade denne type led-ninger registrere i LER, har allerede i dag mulighed herfor.