Det er hr.
Ole Vagn Christensen, som er ordfører på denne sag, men han er her ikke i dag, derfor har jeg sagt, at jeg vil læse hans ordførertale op.
I 2004 vedtog Folketinget at etablere det internetbaserede Ledningsejerregister, LER.
Formålet var at reducere antallet af skader på nedgravede ledninger samt at lette graveaktørernes administrative arbejde med at søge ledningsoplysninger.
Efter etableringen i 2005 har der derfor været pligt for ledningsejere til at indberette kontaktoplysninger og registrere deres forsyningsområde, ligesom alle graveaktører også har haft en forespørgselspligt til at rekvirere ledningsoplysninger i LER forud for gravearbejdet i offentlige veje og i private fællesveje.
Med vedtagelsen i 2004 er antallet af graveskader, hvor årsagen til skaden var manglende kendskab til ledningernes placering, blevet reduceret med 75 pct., hvilket gav en besparelse det første år på 40 mio.
kr.
i direkte omkostninger.
Hertil kom de afledte besparelser som følge af en bedre forsyningssikkerhed.
Altså kan vi Socialdemokrater konstatere, at der er tale om en positiv historie.
Men loven efterlod nogle huller, og det er disse huller, dette lovforslag skal lukke.
Lovforslaget betyder, at alle ledninger, som er nedgravet på dansk territorium, er omfattet af registreringspligten.
Desuden udvides forespørgselspligten til at omfatte alle arealer på dansk territorium.
Det danske territorium omfatter alle arealerne på land og havbunden på søterritoriet.
Det nye i lovforslaget er således, at havbunden på søterritoriet nu også omfattes af loven, for så vidt angår registreringspligten.
Hvad angår forespørgselspligten, er det nye, at alle arealer uden for vejarealer medtages.
Det er vurderingen, at udvidelsen vil medvirke til at reducere graveskaderne væsentligt.
Hermed sikres en yderligere reduktion af omkostningerne til at udbedre graveskader, ligesom det også vil være med til at sikre en øget forsyningssikkerhed.
Private, der graver, er fortsat fritaget for forespørgselspligten.
Gravearbejdet kan undtages fra forespørgselspligten, det gælder f.eks.
for landmænd, der får foretaget eller foretager almindelig overfladisk jordbearbejdning, og for gartnere, der laver mindre havearbejder og anlægger terrasser m.v.
Vurderingen fra regeringen er, at de foreslåede udvidelser vil medvirke til at reducere omkostningerne ved graveskader med 30 mio.
kr., men det forventes også, at der for erhvervslivet er en merudgift på 2 mio.
kr.
årligt.
Da LER er brugerfinansieret og udgiftsneutralt, er det alene graveaktørerne, der betaler for anvendelsen af registeret, og som dermed dækker udgifterne til administration, drift, vedligeholdelse og tilsyn af registeret.
Når der er tale om et brugerfinansieret system, går vi Socialdemokrater ud fra, at der ikke er tale om glidebaneudgifter, som medfører øgede udgifter for de nuværende registrerede, men at der alene er tale om en ligestilling i forbindelse med de nyes udgifter til administration af den øgede forespørgselspligt.
Er det konsekvensen – og det håber vi – at de hidtidigt friholdte nu inddrages, og at deres andel i forbindelse med administration af det, at der nu er en forøget forespørgselspligt, beløber sig til 2 mio.
kr., samtidig med at det giver erhvervslivet en øget indtægt på 30 mio.
kr., kan vi Socialdemokrater støtte forslaget.
Det var hr.
Ole Vagn Christensens ordførertale.