Kære videnskabsminister og medlemmer af Folketingets Udvalg for Viden-

skab og Teknologi

Forhandlingerne om revisionen af universitetsloven er begyndt, og vi vil fraDanske Universiteters side gerne orientere om de udfordringer, vi opfatter somsærligt centrale i denne sammenhæng.For det første er det afgørende for Danske Universiteter at understrege, at deprimære problemer i styringen af universitetssektoren ikke skal findes i universi-tetsloven. Faktisk kan man i universitetsloven (især i bemærkningerne) findemange positive intentioner om at skabe stærke universiteter med dygtige forske-re og undervisere, handlekraftige ledelser og autonomi.Der er således i vid udstrækning overensstemmelse mellem intentionen i univer-sitetsloven og mange af de anbefalinger, der kan genfindes i Evalueringsrappor-ten af 2009 – især i dennes bemærkninger om indførelse af en højtillidsstrategi.Jeg vil derfor også gerne henvise til Danske Universiteters høringssvar i forbin-delse med offentliggørelsen af Evalueringsrapporten.Det store problem for sektoren har derimod været, at intentionerne ikke er blevetindfriet. Der er især vokset flere bestemmelser frem for uddannelserne, og sty-ringsredskaber såsom udviklingskontrakter og færdiggørelsesbonusser er indførtuden reduktion af anden styring.I den anledning skal jeg da ikke undlade at henvise til, at Danske Universiteterhar fremsendt et brev til Videnskabsministeriet med 25 forslag til regelforenk-ling på uddannelsesområdet. Det er vores håb, at brevet og den hidtidige dialogmed ministeriet kan føre til både enklere regler og færre regler på uddannelses-

området, således at universiteterne hver især får bredere rammer at handle indenfor.Danske Universiteter vil opfordre til, at den nye universitetslov følger op på in-tentionen om at skabe en enstrenget ledelse og Universitetsevalueringens påpeg-ning af værdien af at have et forskelligartet udbud af universitetsmodeller i lan-det. De danske universiteter skal være konkurrencedygtige internationalt ved atkunne udfolde sig forskelligt. Ikke ved at blive ens.Helt konkret betyder det, at man må arbejde hen imod en individuelt tilpassetstyring af sektoren. For eksempel må udviklingskontrakterne blive mere kortfat-tede og holde fast i (gerne udbygge), at de skal afspejle det enkelte universitetssærlige udfordringer og prioriteringer.En anden konkret sag vedrører medarbejderindflydelse. Danske Universiteterfinder det naturligvis afgørende, at der er gode rammer for medarbejderindfly-delse, og naturligvis skal det enkelte universitet kunne redegøre for sit valg afmodel for medarbejderindflydelse. Vi er derimod skeptiske over for, at man fracentralt hold opstiller en standardmodel, eksempelvis for Akademisk Råds rolle,for inddragelse på institutniveau eller for udpegning af eksterne bestyrelsesmed-lemmer. Det er områder, hvor hvert enkelt universitet skal have plads til at findesin egen løsning.Til gengæld er der én ting, universiteterne alle ønsker en fælles model for: fler-årige forlig om økonomien, således at universiteterne kan planlægge fremad itiden. Derfor vil det være meget hensigtsmæssigt, hvis der i forbindelse medrevisionen af universitetsloven bliver indgået aftale om fremover at lave flerårigeforlig om universiteternes finansiering, herunder især taxameterstørrelser ogbasismidler.En sidste, men meget afgørende pointe, vedrører ejerskabet af eksterne midler.Bemærkningerne til universitetsloven (§ 17, stk. 2) har på fornuftig vis indført etprincip om, atuniversitetet er modtager af eksterne bevillinger samt ansvarligt forforvaltningen heraf. Danske Universiteter finder det afgørende, at dette princip fast-holdes – og at man følgelig reviderer den foreslåede bestemmelse i lov om forsk-ningsrådgivning (§ 13, stk. 2 og § 21a, stk. 2), hvorefter ejerskabet overføres til denenkelte forsker.Hvis ikke bestemmelsen om universitetets ejerskab opretholdes, vil det for det førstegøre det meget usikkert for universiteterne at medfinansiere større eksterne pro-grammer, f.eks. ved at investere i infrastruktur; for det andet kan der let opstå pro-blemer med hensyn til projekternes gennemførelse, hvis projektejeren bliver syg, fori det tilfælde har universitetet ikke ejerskab til projektet og dermed forpligtelsen tilat sikre dets gennemførelse.Danske Universiteter vil da også gerne slå fast, at der hidtil ikke har været proble-mer med den eksisterende bestemmelse. Der er fundet praktiske løsninger på flyt-ninger af endog meget store projekter på tværs af institutionerne i forbindelse med