L 119 - 2009-10 - Bilag 5: Henvendelse af 15/4-10 fra Foreningen af Danske Lægestuderende

Brud på ”Reformatio in pejus”"L 119 Forslag til lov om ændring af universitetsloven”Midt i en klagesag på Medicinstudiet på Panum er vi blevet bekendt med, at der er et lov-forslag L119 på vej, hvorefter karakteren som noget nyt både kan sættes op og ned ved enklage eller anke over en faglig bedømmelse.Der skrives i resumet til lovforslaget:ResuméLovforslaget skal udvide universiteternes muligheder for internationalisering. Danske ud-dannelsesdele af internationale videregående fællesuddannelsesforløb vil fremover kunnefinansieres af taxametertilskud, og danske studerende kan fremover få tilskud til de uden-landske dele af fællesstudier via f.eks. udlandsstipendieordningen. Endvidere kan et danskuniversitet fremover udlægge undervisningen for dele af et studium til udlandet. Forslagetvil også forbedre mulighederne for dansk deltagelse i Erasmus Mundus-kandidatuddannelser uden at der stilles krav om gensidig udveksling mv. Endelig er derbl.a. indarbejdet en sikring af betegnelsen ”universitet” i forslaget.I § 8, stk. 1, finder man så:»Ministeren fastsætter generelle regler om uddannelse, herunder prøver, eksaminer ogcensur, jf. §§ 4 og 5, om titler, som er knyttet til uddannelse, jf. § 6, og om adgang til ogoptagelse på uddannelse. Ministeren fastsætter nærmere regler om klage over afgørelser iforbindelse med prøver og eksaminer, herunder om at omprøve og ombedømmelse kanresultere i en lavere karakter.«Og i bemærkningerne:

2.2.1. Klage over bedømmelsen af prøverDer har i mange år været fælles klageregler for de studerende,,,,For forslaget om mulighed for nedsættelse af en karakter ved klage taler en forventning omen højere grad af bevidsthed hos den studerende om, at det ikke er omkostningsfrit at klage.Det er i den forbindelse helt centralt, at den endelige afgørelse er materielt korrekt, sådan atder gives en karakter, som reelt svarer til den studerendes præstation ved eksamen.Det fremgår af de gældende regler, at en klage eller anke over eksamen ikke kan resultere ien lavere bedømmelse end den oprindeligt givne, jf. § 43 og § 52 i eksamensbekendtgørel-sen (bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004). Når lovændringen er vedtaget, skal denærmere regler derfor udmøntes ved en ændring af reglerne i eksamensbekendtgørelsen.Det er samtidig hensigten, at udmønte de ændrede klageregler på en sådan måde, atderskabes sikkerhed for, at potentielle klagere kender deres rettigheder i henhold til forvalt-ningsloven og forvaltningsretten i øvrigt, jf. bemærkningerne til universitetslovens § 1,

stk. 2. Dette skyldes ikke mindst, at en klager gennem sin klage kan risikere at blive stilletringere end før afgivelse af klagen."Det rejser en række problemer, som vi gene vil fremføre ved et foretræde for Udvalget forVidenskab og Teknologi den 22. april.Vi har følgende problemstillinger:Det fremgår ikke af lovforslaget, om de ændrede klageregler, hvor en klage kan resultere ien lavere bedømmelse end den oprindelig givne, er gældende for såvidt klager over be-dømmelsen af en eksamen, som klager over afviklingen af en eksamen (ved afvikling for-stås forhold omkring eksamen, fx eksamenssættets indhold, modlys i computerskærmen,støjniveau og lign.).Ligeledes fremgår det ikke af lovforslaget, om en klage over en eksamen kun kan resulterei en forringelse af den klagendes karakter, eller om en individuel klage også kan medføreændret bedømmelse af de øvrige eksaminanter, med forringelse i karakteren for udeståendeparter til følge.Den aktuelle ændring i bekendtgørelsen er allerede blevet indført under undervisningsmini-steriet, og er således gældende for institutionerne herunder. Det fremgår af folketingetsforhandlinger, at den forestående ændring begrundes i parallelitet indenfor uddannelsessy-stemet, men kan en stor og landsdækkende enhed som folkeskolen paralleliseres med spe-cialiserede universitetsuddannelser, når det angår prøvegrundlag og bedømmelse? En prøvepå folkeskole/gymnasieniveau dækker bredt, idet den samme prøve bliver stillet landsdæk-kende. Hvis prøven rummer elementer, der er værd at klage over, vil klagen være baseretpå en bred baggrund, fordi der er så mange der går op. Dette står ikke parallelt med univer-sitetsuddannelser, hvor emnerne er højt specialiserede og få studerende bliver stillet overforden enkelte prøve (fx. 12-20 eksaminanter ved naturvidenskablige uddannelser). De stude-rende har et andet vidensniveau, som kan give anledning til alternative løsninger til define-rede opgaver, som ligger udenfor det spektrum af løsninger som opgavestiller eller be-dømmer har forudset, men dog stadig er korrekte. I et sådan tilfælde falder afgørelsen påbaggrund af argument mod argument eller faglig overbevisning. Den studerende må i den-ne situation være sikret af, at en klage over en diskutabel bedømmelse ikke kan være tilulempe for den klagende. Såfremt ph.d. studiet kan startes inden kandidatgrad er opnået,bliver denne forskel endnu mere udtalt

For at sammenfatte ovenstående: Anvendelse af lovforslaget på følgende tænkte eksempel:En medicinstuderende X på kandidatdelen er sideløbende med sit semester, ved at skrivekandidatopgave om HIV. Han er derfor ekspert i HIV og orienteret i nyeste viden på områ-det. Selv de artikler som endnu ikke er udgivet i tidsskrifter. Til hans eksamen kommer eneksamensopgave om HIV, hvor han bliver spurgt om de hyppigeste ledsagende lidelser ogbedste antivirale behandling til den, i opgaven, beskrevne patient. Bedømmeren af X’seksamenopgave er Orthopædkirurg, med mange års erfaring. Han har ingen forudsætningerfor at holde sig opdateret på nyeste viden indenfor alle medicinske lidelser, og må derforstøtte sig op af rettevejledningen under bedømmelsen af X’s opgavebesvarelse. X’s besva-relse divergerer fra rettevejledningen, hvorfor bedømmeren giver ham nul point i den på-gældende opgave. Da bedømmelsen bliver offentliggjort, klager X over sin bedømmelse,da han, kva sin ekspertise, er overbevist om at han har besvaret opgaven korrekt. Klagenbliver anket og ny bedømmelse foretaget. Den nye bedømmer orienterer sig i den nyesteviden, på baggrund af de referencer, som X har angivet i sin klage. Det fremgår af litteratu-ren at X har ret, og at den vedlagte rettevejledning således er ukorrekt. De øvrige eksami-nanter har allerede modtaget deres bedømmelse, baseret på den eksisterende rettevejled-ning. Hvis de studerende jvf. aktuelt ændret lovforslag, skal haveden materielt rigtigeafgørelse,skal der, på baggrund af den ny viden, foretages ny bedømmelse, hvor X skalhave fuld bedømmelse for sin opgave og alle de øvrige eksaminanter skal have 0 point. Enny karakter beregnes på baggrund heraf, således at klageren og øvrige eksaminanter kangives en karakter, som reelt svarer til den studerendes præstation ved eksamen.”For forslaget om mulighed for nedsættelse af en karakter ved klage taler en forventningom en højere grad af bevidsthed hos den studerende om, at det ikke er omkostningsfrit atklage”.Med lovændringen forventes det altså, at de studerende inden de beslutter sig for at klage,holder sig i baghovedet, at de risikerer en forringelse af karakteren og dermed afskrækkesfra at klage. Det fremgår af forhandlingerne, at et deraf følgende nedsat klageantal forven-teligt vil give universiteterne en økonomisk fordel i form af sparemuligheder.Bliver de studerendes ytringsfrihed sparet væk? Klager fra studerende på universiteterneburde efter vores overbevisning betragtes som en konstruktiv evaluering af eksamen ogdens udførsel. At nogle studerende klager ubegrundet, er selvfølgelig ærgerligt, men der erjo en pris ved alt. Hvis eksamensklagen, som senest omtalt i medierne, ikke var blevetvedholdt af den studerende og FADL, havde forholdene aldrig fået politisk opmærksom-hed, og den elendige kvalitet af eksamnerne ved det Sundhedsvidenskabelige fakultet iKøbenhavn havde fortsat fundet sted.Side 3 af 3

"Reformatio in pejus", omgørelse til skade for klageren. Et juridisk grundbegreb, som ved-rører klagers ret til at klage, uden at dette kan have nogle negative konsekvenser. Dettegrundbegreb er gældende for den øvrige del af det vestlige samfund, burde det ikke ogsågælde for de studerende ved danske universiteter? Analogt bruger Sundhedsvæsenet for-muer på at behandle urimelige klagesager fra patienter. Skulle man også true patienternemed, at deres medicintilskud kunne frafalde, hvis de klagede?.I artikel i Politiken den 09. april 2010 skriver Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen atkarakteren ikke vil blive sat ned i tilfælde, hvor universitetet har ansvar for en fejl vedeksamen,men understreger atdet er en klar forventning fra ministeriets side, at universite-terne kan lave fejlfri eksamensopgaver.I forbindelse med den før omtalte eksamensklage-sag, blev de studerende underlagt en ændret bedømmelse, som 42 studerende frygter harmedført en forringelse af deres karakter. Endvidere har FADL og Politiken, i medieekspo-neringens efterslæb, modtaget mange mail fra studerende ved medicinstudiet, som harværet ofre for eksamensjusk (genbrug af opgavesæt, spørgsmål uden for pensum, stavefejl,tvetydige formuleringer o.m.a.). Det er vores vurdering, at en radikal ændring i struktur ogadministration ved lægevidenskablig studium, KU, er nødvendig før ovenstående forudsæt-ning kan opfyldes.Som det fremgår af Politikens forsideartikel af 7. april 2010 har standarderne for eksamenpå medicinstudiet gennem længere tid været præget af misforståelser, manglende grundig-hed og fejl fra fakultetets side.I et sådant miljø kan det for en studerende forekomme urealistisk at forvente, at han ellerhun vil få en saglig behandling under en klagesag, som behandles indenfor samme fakulteteller universitet.Det fremsatte forslag vil ikke kunne sikre, at bedømmelsen gives i overensstemmelse medfagets faglige mål. Som følge af afskaffelsen af et væsentligt element i retsbeskyttelsen afklager, må det tværtimod forventes, at færre fejlbehæftede eksamenssæt underkastes prø-velse under en eksamensklagesag.”Karaktergivning bygger i vid udstrækning på et skøn. Hvis der sker nedsættelse af en ka-rakter som følge af en ændret skønsudøvelse, ændres en som udgangspunkt gyldig afgørel-se til skade for klager.”De oprindelige bedømmere, som efter den nugældende ordning i eksamensbekendtgørelsentræffer afgørelse i klagesagen i første omgang, er ikke uvildige. En afskaffelse af princippetom forbud mod reformatio in pejus fører til, at den studerende med rette må frygte at få sinSide 4 af 4

karakter nedsat i første omgang. Dette kan føre til en forlængelse i den gennemsnitligeklagesagsbehandlingstid, og dermed også et større ressourceforbrug.”Opfattelsen af, at studerende skulle klage for at ’prøve lykken’, og at klager ikke skullevære velovervejede, er ikke underbygget. At det i overensstemmelse med almindelige prin-cipper for retssikkerhed er risikofrit at indgive eksamensklage, betyder ikke, at det er om-kostningsfrit. Der ligger således et ikke ubetydeligt tidsforbrug i at forberede og at indgiveen klage, og at være part i sagens videre forløb, og det kan ikke antages, at studerende ervillige til at bruge i forvejen yderst sparsom tid på at indgive en klage, de selv mener erudsigtsløs eller uberettiget.Det er derfor vores klare opfattelse, at den omtalte lovændring er en forringelse af retssik-kerheden for de studerende.Side 5 af 5