Forslag til lov om ændring af universitetsloven(Nye rammer for universiteternes internationale samarbejder m.v.)[af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (Helge Sander)]1. ÆndringsforslagMinisteren for videnskab, teknologi og udvikling har stillet 6 ændringsforslag til lovforslaget.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 28. januar 2010 og var til 1. behandling den 25. februar 2010. Lov-forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Videnskab og Teknologi.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og ministeren for viden-skab og teknologi sendte den 16. november 2009 dette udkast til udvalget, jf. alm. del−bilag 40.Den 5. februar 2010 sendte ministeren for videnskab, teknologi og udvikling de indkomne hørings-svar og et notat herom til udvalget.Skriftlige henvendelserUdvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:Danske Universiteter,DI, Dansk Erhverv og FUHU/DEA ogForeningen af Danske LægestuderendeMinisteren for videnskab, teknologi og udvikling har over for udvalget kommenteret de skriftligehenvendelser til udvalget.DeputationEndvidere har Foreningen af Danske Lægestuderende mundtligt over for udvalget redegjort forderes holdning til lovforslaget.SpørgsmålUdvalget har stillet 11 spørgsmål til ministeren for videnskab, teknologi og udvikling til skriftligbesvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkningerEtflertali udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller forslaget tilvedtagelsemed de stil-lede ændringsforslag.Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalgetudtaler, at de støtter lovforslaget, som indeholder en række forskellige ændringer af universitetslo-ven, herunder udmøntningen af aftalen mellem regeringen og Socialdemokraterne om ErasmusMundus. Dog finder partierne fortsat anledning til at kritisere regeringens håndtering af ErasmusMundus-sagen. Allerede i 2005 fik Videnskabsministeriet og den daværende minister kendskab til,at der blev opkrævet ulovlig brugerbetaling på uddannelserne, men undlod at reagere. Først da sa-gen blev bragt op i Folketinget i 2007, undersøgte ministeren sagen. Og først nu, i 2010, har vi fåetskabt klarhed over den fremtidige regulering af uddannelserne. Ministeren burde have reageret langttidligere og sørget for, at der blev ryddet op på området, og at de berørte studerende fik deres pengetilbage.Det har været afgørende for Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre atsikre, at universiteterne også fremover kan deltage i det internationale uddannelsessamarbejde. Der-for er de tre partier tilfredse med, at man med lovforslaget får skabt nogle rammer, som giver uni-versiteterne gode muligheder for samarbejde, samtidig med at vi opretholder det danske gratisprin-cip. Reglerne sikrer, at ingen danske studerende skal tage penge op af lommen for at deltage iErasmus Mundus-forløb.Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre er tilfredse med, at aftalen slårfast, at regeringen fremover vil arbejde for gensidig udveksling som det bærende princip for de del-tagende EU-studerende.Det er nødvendigt, at vi fortsætter arbejdet med at sikre klare regler for universiteternes internati-onale samarbejde. Derfor ser de tre partier frem til, at der snarest foretages en samlet vurdering afde forskellige typer internationalt uddannelsessamarbejde med henblik på at udrede det retlige ogøkonomiske grundlag for disse uddannelser. Det er f.eks. nødvendigt at se på, om 1/3-reglen skalbestå.Lovforslaget ændrer endvidere på klagereglerne for studerende. Det skal sikre parallelitet medundervisningsministerens område, og det har været et ønske fra uddannelsesinstitutionerne. Social-demokratiet, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre støtter paralleliteten, men mener dog,at de studerendes bekymringer vedrørende de nye regler bør tages alvorligt, og vil derfor følge om-rådet tæt for at sikre, at der ikke er en social slagside, hvor kun de ressourcestærke studerende vilhave overskud til at klage. De tre partier er meget optagede af de studerendes retssikkerhed i klage-sager og mener generelt, at der er brug for langt mere gennemsigtighed i procedurerne og hjælp tilde studerede.Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre støtter de øvrige elementer iforslaget vedrørende udlagt undervisning, beskyttelse af universitetstitlen og ph.d.-forløb sam-tændringsforslagene vedrørende bedre muligheder for udbud af uddannelser i udlandet. Socialde-mokratiet, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre vil dog i forbindelse med evalueringen afudlandsstipendieordningen se nærmere på fordele og ulemper ved og hvorvidt de studerende skalkunne modtage SU og udlandsstipendium til disse uddannelser.Socialdemokratiet har ud over disse fælles synspunkter fra de tre partier ønsket, at der oprettes ennational studenterombudsmandsinstitution, som kan bistå de studerende i klagesager.Etmindretali udvalget (EL) stemmer hverken for eller imod forslaget ved 3. behandling. Mindre-tallet stemmer for ændringsforslag nr. 1 og 6, og imod ændringsforslag nr. 2-5.

Enhedslisten kan tilslutte sig Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Det Radikale Ven-stres kritik af forløbet omkring Erasmus Mundus.Det er væsentligt for Enhedslisten, at internationalt uddannelsessamarbejde ikke bliver brugt til atindføre brugerbetaling ad bagvejen på danske universiteter. Det var derfor, Enhedslisten rejste sa-gen om ulovlig brugerbetaling på Erasmus Mundus-uddannelserne i Folketinget i 2007.Enhedslisten mener, at internationalt samarbejde bør basere sig på udveksling. Den optimale løs-ning på problemet med at opfylde de danske universiteters ønske om at deltage i Erasmus Mundus-programmet ville være, at man havde fundet en europæisk løsning, hvor man i stedet for obligato-risk brugerbetaling havde fået indført et princip om gensidig udveksling mellem universiteter, derdeltager i internationale programmer.Enhedslisten mener ikke, at regeringen indtil nu har gjort et seriøst stykke arbejde for at få en så-dan europæisk løsning igennem.Når det ikke er lykkedes med en europæisk løsning for brugerbetalingen på Erasmus Mundus-uddannelserne, vil Enhedslisten dog gerne kvittere for, at man via udlandsstipendieordningen harfundet en ordning, der sikrer, at danske studerende ikke selv skal betale for at deltage i et ErasmusMundus-forløb.Enhedslisten kan ikke støtte forslaget om at forringe klagemulighederne for studerende ved at gi-ve mulighed for, at studerende, der klager over eksamen, kan blive sat ned i karakter. Formålet medat have et klagesystem med karakterer og bedømmelser er at sikre elever og studerendes retssikker-hed. Derfor er det også vores hovedprioritet at sikre retssikkerheden og sikre, at studerende ikkeskræmmes fra at klage over uretfærdige bedømmelser. Dette prioriterer Enhedslisten højere end denadministrative lettelse, dette eventuelt betyder for uddannelsesinstitutionerne.Enhedslisten stemmer derfor hverken for eller imod forslaget. Enhedslisten kan støtte ministerensændringsforslag nr. 1 og 6, men stemmer imod ministerens ændringsforslag nr. 2-5, da Enhedslistener imod brugerbetaling på uddannelser i Danmark såvel som i udlandet. Enhedslisten vil derfor ikkevære med til at udvide danske universiteters deltagelse i det internationale marked for brugerbetaltuddannelse.Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var påtidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havdedermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.4. Ændringsforslag med bemærkningerÆndringsforslagAfministeren for videnskab, teknologi og udvikling,tiltrådt afudvalget:Til titlen1)Somfodnoteindsættes:»1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rå-dets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet) som ændret ved direktiv 98/48/EF.«[Indsættelse af fodnote om notifikationsprocedure]

Afministeren for videnskab, teknologi og udvikling,tiltrådt afet flertal(udvalget med undtagelseaf EL):Til § 12)I den undernr. 1foreslåede affattelse af§ 3, stk. 3,ændres »5 og 7« til: »5, 7, 9 og 01«.[Yderligere undtagelser fra kravet om, at universitetsuddannelser alene kan udbydes i Danmark]3)I den undernr. 1foreslåede affattelse af§ 3indsættes efter stk. 9 som nyt stykke:»Stk. 01.Universitetet kan udbyde uddannelser efter stk. 1 uden for Danmark efter reglerne omindtægtsdækket virksomhed, jf. dog stk. 10.«[Mulighed for universitetet for at udbyde akkrediterede danske uddannelser i udlandet uden kravom samarbejdsuniversitet]4)Det undernr. 1foreslåede§ 3, stk. 10,affattes således:»Stk. 10.Ministeren kan fastsætte regler om,1) at universitetet kan udstede eksamensbevis til studerende, der har gennemført dele af deres ud-dannelse ved universitetet uden at have været optaget på den pågældende uddannelse, når detsker som led i en aftale efter stk. 4, stk. 5, 1. pkt., og stk. 7,2) at universitetet kan udstede eksamensbevis til studerende, som i udlandet har gennemført enuddannelse, der er godkendt i medfør af stk. 9, og3) at universitetet kan udstede eksamensbevis til studerende, som i udlandet har gennemført enuddannelse udbudt i medfør af stk. 01.«[Hjemmel for ministeren for videnskab, teknologi og udvikling til at fastsætte regler om udstedelseaf eksamensbevis]5)I den undernr. 1foreslåede affattelse af§ 3, stk. 11, 1. pkt.,ændres »stk. 10« til: »stk. 01 og10«.[Lovteknisk konsekvensændring]Afministeren for videnskab, teknologi og udvikling,tiltrådt afudvalget:Til § 26)Istk. 2ændres »godkendt af« til: »ansøgt om godkendelse af ved«, og efter »og som« indsæt-tes: »godkendes eller«.[Ændring af overgangsbestemmelse]BemærkningerTil nr. 1Ændringsforslaget indsætter en fodnote om notifikationsproceduren i lovforslagets titel. Lovfors-laget er den 28. januar 2010 blevet notificeret til Europa-Kommissionen. Der henvises i øvrigt tilpkt. 7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2Med ændringsforslaget får universiteterne yderligere muligheder for at udbyde uddannelser i ud-landet. Dels kan en af universitetets uddannelser udbydes af et eller flere universiteter i udlandet,dels kan universitetet selv udbyde akkrediterede danske uddannelser i udlandet.Til nr. 3De danske universiteter og forskere skal have de bedste rammer for at anvende de muligheder,som internationalt samarbejde giver mulighed for. Med dette sigte blev universiteternes mulighederfor at agere internationalt udvidet i foråret 2009.I den forbindelse bad flertallet i Udvalget for Videnskab og Teknologis betænkning over lovfors-lag nr. L 147 om ændring af universitetsloven (folketingsåret 2008-09) videnskabsministeren om ativærksætte et arbejde, som skulle afdække muligheder for og konsekvenser af at give universiteter-ne frihed til i udlandet at udbyde akkrediterede, statsanerkendte uddannelser, som udløser et danskeksamensbevis, uden at der stilles krav om et udenlandsk samarbejdsuniversitet.På baggrund heraf og efter ønske fra universiteterne om større råderum på området foreslås det al-lerede nu at udvide universiteternes muligheder for at udbyde akkrediterede danske uddannelser iudlandet. Formålet er at give universiteterne flere frihedsgrader og samtidig harmonisere reglernemed reglerne på Undervisningsministeriets område.Efter gældende regler kan universiteterne i forbindelse med forskningssamarbejder mellem danskeog udenlandske universiteter udbyde uddannelser, som bygger på resultaterne af disse forsknings-samarbejder. De uddannelser, der udbydes som led i et forskningssamarbejde, skal foregå i umid-delbar tilknytning til samarbejdet. Uddannelserne skal derfor udbydes af det udenlandske universi-tet, hvor forskningssamarbejdet foregår. Hvis det udenlandske universitet opkræver brugerbetaling,må denne ikke overstige det danske udlandsstipendium. Godkendelsen af, at en af universitetetsuddannelser kan udbydes i udlandet, indebærer, at et dansk universitet kan udstede et dansk eksa-mensbevis og tildele en dansk grad til studerende, der har gennemført uddannelsen ved det uden-landske universitet. Ændringsforslaget berører ikke disse regler.Med ændringsforslaget foreslås det at gøre det muligt for danske universiteter at udbyde akkredi-terede danske uddannelser i udlandet uden krav om samarbejdsuniversitet. Det foreslås, atuniversitetet kan udbyde anerkendte danske uddannelser i udlandet efter Budgetvejledningens reglerom indtægtsdækket virksomhed. Det danske universitet kan herefter udstede et danskeksamensbevis og tildele en dansk grad til studerende, der har gennemført en uddannelse udbudt iudlandet efter disse regler.Uddannelser, der udbydes i udlandet efter denne bestemmelse uden samarbejdsuniversitet, udløserikke taxametertilskud efter § 19, stk. 2, i universitetsloven, og der kan ikke ydes udlandsstipendiumtil disse uddannelser.Universiteterne skal derfor kunne opkræve deltagerbetaling for de uddannelser, der udbydes i ud-landet efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed, jf. pkt. 2.6.8. i Budgetvejledning 2010. Enbegrænsning af størrelsen på deltagerbetalingen, som efter de gældende regler med samarbejdsuni-versiteter, vil være en unødig detailregulering, der forhindrer, at universiteterne kan få fuldt udbytteaf de nye regler.Det følger af Budgetvejledningen, at der i forbindelse med indtægtsdækket virksomhed kan tegnesforsikring for produktansvar og professionelt ansvar.

Videnskabsministerens tilsyn med universiteterne ændres ikke. Det vil sige, atvidenskabsministeren ikke fører tilsyn med kvaliteten af uddannelserne udbudt i udlandet, da dettevaretages gennem reglerne om kvalitetssikring af uddannelserne.I årsrapporten skal der særskilt redegøres for de af universitetets aktiviteter, der er foretaget imedfør af det foreslåede § 3, stk. 01.Som ved Undervisningsministeriets model stilles der krav om, at udlandsvirksomheden ikke mågå ud over hovedaktiviteter, som for universiteterne er uddannelse, forskning, formidling ogforskningsbaseret myndighedsbetjening i Danmark. Universitetet må ikke anvende midler tiludlandsvirksomheden i et sådant omfang eller på sådanne vilkår, at det bringer grundlaget foruniversitetets opgaver i Danmark i fare. I henhold til universitetslovens §§ 10 og 11 er bestyrelsenøverste myndighed for universitetet, og bestyrelsen er over for ministeren ansvarlig foruniversitetets virke, herunder forvaltningen af universitetets samlede ressourcer.Til nr. 4Den foreslåede affattelse af § 3, stk. 10, nr. 1, er en uændret videreførelse af det i lovforslagetforeslåede § 3, stk. 10, 1. pkt. Den foreslåede affattelse af § 3, stk. 10, nr. 2, er en uændretvidereførelse af den gældende lovs § 3, stk. 8, 2. pkt.Med ændringsforslaget foreslås det i § 3, stk. 10, nr. 3, at ministeren kan fastsætte regler om detdanske universitets udstedelse af eksamensbevis til studerende, som i udlandet har gennemført enuddannelse udbudt efter bestemmelsen i det foreslåede § 3, stk. 01, jf. ændringsforslag nr. 3.De nye regler om udstedelse af dansk grad og dansk eksamensbevis for uddannelser i udlandet eren afvejning af, at universiteterne skal have mulighed for at markedsføre sig på det internationalemarked, uden at dette svækker tilliden til kvaliteten af de danske eksamensbeviser. Derfor skal derkun kunne udstedes danske eksamensbeviser, når der er dokumentation for, at den studerende kandet samme, som hvis uddannelsen var gennemført i Danmark. Når universitetet udstedereksamensbevis for en uddannelse gennemført i udlandet, er der tale om en konkret forvaltningsakt.Det er derfor – ligesom når universiteterne udsteder eksamensbeviser for gennemført uddannelse iDanmark – universitetets ansvar, at den studerende besidder de kvalifikationer, someksamensbeviset borger for.Det er vigtigt, at uddannelserne lever op til de kvalitetskrav, der i øvrigt stilles til danskeuddannelser, når universiteterne nu får mulighed for at udstede dansk eksamensbevis og tildele endansk grad til studerende, der har gennemført en uddannelse udbudt i udlandet.Kvaliteten af danske uddannelser, der udbydes i udlandet, sikres efter de gældende regler i § 5,stk. 2, i lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelse. Danske universitetsud-dannelser, der udbydes i udlandet, skal derfor akkrediteres af Akkrediteringsinstitutionen (ACEDenmark) eller kvalitetssikres efter det nationale kvalitetssikringssystem i det land, hvor uddannel-sen udbydes. Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, at reglen også finder anvendelse vedudbud af uddannelser, der ikke udløser taxametertilskud. Som det gælder for uddannelser, der ud-bydes i Danmark, akkrediteres hvert enkelt uddannelsesudbud for sig.Universiteterne kan frit vælge mellem det danske eller det udenlandske kvalitetssikringssystem.Hvis universiteterne ønsker at udstede danske eksamensbeviser, er det en yderligere betingelse, atden udenlandske kvalitetssikring er internationalt anerkendt, dvs. er en institution, der følger deeuropæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring, herunder akkreditering, og har doku-menteret dette for eksempel ved at være optaget i det europæiske register for kvalitetssikringsinsti-tutioner (European Quality Assurance Register, EQAR).

Videnskabsministeren vil dog efter bestemmelsen kunne fastsætte kriterier for, om en kvalitetssik-ringsinstitution, der ikke er optaget i EQAR, kan anses at være internationalt anerkendt. Kriteriernekan for eksempel være uafhængighed, gennemsigtighed og inddragelse af internationale eksperterog stakeholders. Et universitet vil på forhånd kunne få oplyst, om en given institution opfylder be-tingelserne.Universiteterne skal betale for akkrediteringen af uddannelser efter § 5, stk. 2, i lov om Akkredite-ringsinstitutionen for videregående uddannelser. Sker kvalitetssikringen hos ACE Denmark, udføresopgaven som indtægtsdækket virksomhed. Sker kvalitetssikringen i det land, hvor uddannelsen ud-bydes, følges reglerne for den pågældende kvalitetssikringsinstitution.Efter de gældende regler træffer videnskabsministeren afgørelsen om titlen, jf. § 10 i lov om Ak-krediteringsinstitutionen for videregående uddannelser. Dette gælder også, når kvalitetssikring skeri henhold til § 5, stk. 2, i samme lov.Er kvalitetssikringen foretaget af en udenlandsk kvalitetssikringsinstitution, vil det være universi-tetets ansvar at sikre, at videnskabsministeren får de nødvendige oplysninger for at kunne træffeafgørelse om titlen.For så vidt angår uddannelser, der kan føre til lovregulerede erhverv, skal der ske drøftelse medvedkommende minister, inden videnskabsministeren træffer sin afgørelse.Til nr. 5Ændringsforslaget er en konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 4.Til nr. 6Overgangsbestemmelsen foreslås ændret, så universitetet alene skal have søgt Europa-Kommissionen om godkendelse inden den 1. juli 2010. Der er tale om en ændring af overgangsbe-stemmelsen som følge af, at ansøgningerne ikke kan forventes endeligt godkendt af Europa-Kommissionen inden den 1. juli 2010. Det forudsættes, at ansøgningen godkendes, inden udbud kanfinde sted.

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 119Bilagsnr.123456789TitelHøringssvar og høringsnotat, fra videnskabsministerenHenvendelse af 11/2-10 fra Danske UniversiteterTidsplanHenvendelse af 24/3-10 fra DI, Dansk Erhverv og FUHU/DEAHenvendelse af 15/4-10 fra Foreningen af Danske Lægestuderende1. udkast til betænkningÆndringsforslag, fra videnskabsministeren2. udkast til betænkningHenvendelse af 23/4-10 fra Danske UniversiteterOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 119Spm.nr.123TitelSpm. om kommentar til henvendelsen af 11/2-10 fra Danske Univer-siteter, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om finansiering af danske studerende via udlandsstipendieord-ningen, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpåSpm., om danske universiteter kan deltage i Erasmus Mundus-samarbejder, hvor deltagerbetalingen overstiger niveauet for ud-landstipendierne, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpåSpm., om brugerbetaling på udenlandske universiteter skal foregåover udlandstipendieordningen eller »på anden måde«, til viden-skabsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilke initiaver regeringen har taget for at sikre, at ErasmusMundus-programmerne kommer til at foregå via gensidig udveksling,til videnskabsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilke initiativer ministeriet vil tage i fremtiden for at sikre,at Erasmus Mundus-programmerne kommer til at foregå via gensidigudveksling, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om reglerne om, at universiteterne i et Erasmus Mundus-samarbejdet skal opkræve den samme beløbsstørrelse i tuition fee foreuropæiske studerende uanset disse studerendes valg af mobilitets-spor, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorledes et krav om ens opkrævning af tuition fee for eu-ropæiske studerende på Erasmus Mundus-uddannelser uanset mobili-tetsspor skal forvaltes af danske universiteter, til videnskabsministe-ren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelsen af 24/3-10 fra DI, Dansk Er-hverv og FUHU/DEA, til videnskabsministeren, og ministerens svarherpå