L 115 - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om ministeren kan oplyse hvorfor man ved tidligere lovgivning om forhøjelse af pensionsalder for statstjenestemænd havde en undtagelsesregel for præster og dommere, til kirkeministeren

MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen være sendt i høring. Den 4. april 2008 sendte finansministeren de indkomnehøringssvar og et høringsnotat herom til udvalget.3. Indstillinger og politiske bemærkningerEtflertali udvalget (udvalget med undtagelse af SF) indstiller lovforslaget tilvedtagelsemed det af beskæftigelsesministerenstillede ændringsforslag.Etmindretali udvalget (SF) indstiller lovforslaget tilvedtagelsemed de stillede ændringsforslag.Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter ophævelsen af det nuværende forbud mod at arbejde som tjenestemandefter at være fyldt 70 år. Dette skyldes, at mange tjenestemænd over 70 år vil være en glimrende arbejdskraft, bl.a. fordimange lever længere og sundere.Imidlertid er der også nogle tjenestemænd, der i takt med stigende alder har sværere ved at udfylde deres arbejdsfunktion.Dette kan med regeringens forslag medføre et stærkt voksende antal sager om fyring på grund af uegnethed (eller sygdom),hvilket vil være en pinefuld og uværdig afslutning på arbejdslivet for de pågældende tjenestemænd. Dette problem peger bl.a.KL, OAO, KTO og CFU på i høringssvarene.Retten til at blive afskediget ved det fyldte 70. år – med alderen som saglig begrundelse – kan og vil for nogle tjenestemændderfor være et værn mod at skulle gennemgå en afskedigelse begrundet med uegnethed og dermed sikre en værdig afslutningpå arbejdslivet. Forslagsstillerne ønsker derfor ikke, at tjenestemænd skal fratages retten til afsked ved det 70. år, medmindreder er indgået særlig aftale herom, jf. tjenestemandslovens § 45.SF ønsker ikke at stille lovkrav til indholdet af disse aftaler mellem staten og de forhandlingsberettigede organisationer. Dvs. altkan aftales lige fra, at alle tjenestemænd kan arbejde videre efter at være fyldt 70 år (som i regeringens forslag) til, at der skalske en drøftelse af og indgås konkret aftale om yderligere ansættelse i det nuværende eller andet job på nærmere aftaltevilkår. Og ligesom i det kommunale tjenestemandsregulativ skal det være muligt at aftale, at ansættelsen forlænges f.eks. med1 år ad gangen.Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikkerepræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelseri betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.4. Ændringsforslag med bemærkningerÆndringsforslagTil § 1Af etmindretal(SF):1)Nr. 1affattes således:»1.§ 29affattes således:»§ 29.Tjenestemænd afskediges fra udgangen af den måned, hvori de fylder 70 år eller opnår den alder, der efter den øvrigelovgivning er foreskrevet som aldersgrænse for vedkommende stilling, eller opnår den alder over 60 år, som er fastsat vedaftale, jf. § 45, medmindre afskedigelse fra udgangen af den måned, hvor de fylder 70 år, ved aftale, jf. § 45, er ophævet ogeventuelt fastsat til et andet og senere tidspunkt for afskedigelse.«[Mulighed for fortsat uansøgt afskedigelse af en tjenestemand med det fyldte 70. år som en saglig begrundelse og mulighed foraftale om fortsat tjenestemandsansættelse efter det fyldte 70. år]Ny paragraf

Kopieret fra Retsinformation (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=117374#Bil1) den 26. april 2010.Affinansministeren,tiltrådt afudvalget:2)Efter § 9 indsættes som ny paragraf:»§ 01Stk. 1.Efter lovens ikrafttræden skal de bestemmelser i lovgivningen, hvorefter det er en betingelse for udpegelse somformand for eller medlem af nævn og råd m.v., at den pågældende opfylder betingelserne for at være dommer, forstås således,at også den, der er fyldt 70 år, kan varetage hvervet.Stk. 2.Vedkommende minister kan efter forhandling med finansministeren fastsætte regler om, at bestemmelser ilovgivningen, hvorefter det er en betingelse for udpegelse som formand for eller medlem af nævn og råd m.v., at denpågældende er dommer, skal forstås således, at også en pensioneret dommer kan varetage hvervet.«[Varetagelse af hverv i nævn og råd m.v.]BemærkningerTil nr. 1Regeringens lovforslag indebærer, at der ikke længere er en aldersgrænse, hvor tjenestemænd skal fratræde/afskediges.Ansættelsesmyndigheden vil i en række tilfælde herefter kun kunne gennemføre uansøgt afskedigelse ved at angive uegnethed(eller sygdom) som årsag til afskedigelsen. Dette vil blive en meget uværdig og pinefuld afslutning på arbejdslivet for en rækketjenestemænd, hvilket høringssvarene fra KL, OAO, KTO og CFU også peger på. Derfor mener SF, at regeringens lovforslag børændres.Retten til at blive afskediget ved det fyldte 70. år – med selve alderen som saglig begrundelse – kan og vil for nogletjenestemænd være et værn mod at skulle gennemgå en afskedigelse begrundet med uegnethed før eller efter det fyldte 70. årog dermed sikre en mere værdig afslutning på arbejdslivet. Forslagsstillerne ønsker derfor ikke, at tjenestemænd skal fratagesretten til afsked ved det 70. år, medmindre der er indgået særlig aftale herom, jf. tjenestemandslovens § 45. På den anden sidebør der også indføres en mulighed for, at tjenestemænd kan fortsætte med at arbejde, efter at de er fyldt 70 år.Der foreslås derfor en tilstand, hvorefter en tjenestemand fortsat har ret til at fratræde/blive afskediget ved det fyldte 70. årmed de rettigheder, som gældende tjenestemandslov og -aftaler foreskriver. Derfor skal ansættelsesmyndigheden fortsat kunneforetage uansøgt afskedigelse af en tjenestemand med det fyldte 70. år som en saglig begrundelse. En tjenestemand skal påden anden side have mulighed for efter aftale at fortsætte som tjenestemand efter det fyldte 70. år, sådan som regeringenogså ønsker, og som det i dag er muligt for kommunalt ansatte tjenestemænd.Det er ikke ønsket at stille særlige nye lovmæssige krav til indholdet af de aftaler, der skal lægges til grund for fortsatansættelse som tjenestemand efter det fyldte 70. år. Det ønskes, at det skal være muligt at indgå aftale om, at ansættelseefter det 70. år altid og betingelsesløst kan ske (eventuelt med en senere alder som saglig begrundelse for afsked). Det skalogså være muligt at aftale, at det eksisterende ansættelsesforhold som udgangspunkt afsluttes ved det 70. år, men at der skalske drøftelse af og indgås konkret aftale om yderligere ansættelse i det nuværende eller et andet job på nærmere aftalte vilkår.Tilsvarende skal det være muligt at aftale, at ansættelsen forlænges f.eks. 1 år ad gangen, som det kendes fra det kommunaletjenestemandsregulativ.Til nr. 2Dommere og andre tjenestemandsansatte jurister ved domstolene er ikke omfattet af lovforslaget om at ophæve den generellepligtige afgangsalder på 70 år for tjenestemænd. Dommere og andre tjenestemandsansatte jurister ved domstolene afskedigessåledes fra udgangen af den måned, hvori de fylder 70 år, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.Det fremgår af pkt. 3.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at en stillingtagen på dette område bør afvente, atFinansministeriet og Justitsministeriet sammen med domstolene og Domstolsstyrelsen har overvejet de særlige spørgsmål, somen eventuel ophævelse af den gældende aldersgrænse for dommere og andre tjenestemandsansatte jurister ved domstolenekan give anledning til. Disse overvejelser afsluttes ifølge lovbemærkningerne inden udgangen af april 2008 med henblik påeventuelt at fremsætte ændringsforslag inden 3. behandling.Spørgsmålet om en eventuel regulering af den pligtige afgangsalder på 70 år for dommere og andre tjenestemandsansattejurister ved domstolene blev drøftet på et møde den 16. april 2008 med deltagelse af repræsentanter for domstolene,Dommerforeningen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Justitsministeriet og Finansministeriet.På mødet gav retspræsidenterne udtryk for, at den nuværende aldersgrænse på 70 år bør bevares. I den forbindelse blev derbl.a. peget på, at såvel domstolenes centrale rolle i samfundet som arbejdsbyrden ved domstolene stiller betydelige krav tildommernes arbejdsevne, og at der ikke ved domstolene – som for tjenestemænd i administrationen – er samme mulighed forat omplacere den enkelte dommer i en mindre krævende stilling. Endvidere blev der peget på reglerne om afskedigelse afdommere, og at en sag om afskedigelse af en dommer på grund af alderdomssvækkelse som følge af disse regler vil væresærlig vanskelig. Selv om de nævnte hensyn i helt særlig grad gør sig gældende i forhold til en eventuel ophævelse afaldersgrænsen, er det retspræsidenternes opfattelse, at det også taler for, at den nuværende aldersgrænse på 70 år bevares.Dommerforeningens formand og Dommerfuldmægtigforeningens formand tilkendegav, at det er centralt at fastholde en fastafgangsalder, men at man er åbne over for en forhøjelse af aldersgrænsen med en kortere årrække f.eks. til 72 år.Domstolsstyrelsen tilkendegav, at det er Domstolsstyrelsens opfattelse, at man først og fremmest ønsker en fast aldersgrænse,men at man også lægger vægt på 70 år som den rigtige afgangsalder.På den baggrund stiller regeringen ikke ændringsforslag til lovforslaget med henblik på at søge den pligtige afgangsalder fordommere og andre tjenestemandsansatte jurister ved domstolene ophævet eller forhøjet på nuværende tidspunkt.Regeringen vil imidlertid tage initiativ til, at der efter lovens vedtagelse gennemføres et udvalgsarbejde om eventuelfastsættelse af en højere pligtig afgangsalder for dommere og andre tjenestemandsansatte jurister ved domstolene.Repræsentanter for domstolene, Dommerforeningen, Dommerfuldmægtigforeningen og Domstolsstyrelsen vil blive inviteret tilat deltage i udvalgsarbejdet.På mødet var der endvidere en drøftelse af spørgsmålet om en eventuel aldersgrænse for formænd og andre medlemmer af rådog nævn, hvor det efter den relevante lovgivning er en betingelse, at formanden/medlemmet er dommer eller opfylderbetingelserne for at være dommer.

Kopieret fra Retsinformation (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=117374#Bil1) den 26. april 2010.Der var almindelig tilslutning fra domstolsrepræsentanterne til den opfattelse, at der i forhold til de nævn og råd, der fungerersom øverste administrative klageorgan, ikke er noget til hinder for, at en pensioneret dommer bør kunne væreformand/medlem. Derimod fandt domstolsrepræsentanterne ikke, at en pensioneret dommer bør kunne varetage et sådanthverv i de nævn og råd, der har nær tilknytning til domstolenes daglige arbejde og virksomhed.I lyset af disse drøftelser foreslås det i stk. 1, at de bestemmelser i lovgivningen, hvorefter det er en betingelse for udpegelsesom formand for eller medlem af nævn og råd m.v., at den pågældende opfylder betingelserne for at være dommer, efterlovens ikrafttræden skal forstås således, at også den, der er fyldt 70 år, kan varetage hvervet.Det forudsættes, at de bestemmelser i lovgivningen, der er omfattet af bestemmelsen, ændres ved førstkommende lejlighedsåledes, at det udtrykkeligt fastsættes i de pågældende bestemmelser, at også den, der er fyldt 70 år, kan varetage detpågældende hverv.Bestemmelsen i stk. 1 indebærer, at den, der er fyldt 70 år, herunder en pensioneret dommer, vil kunne fortsætte et eventuelthverv som formand for eller medlem af et nævn eller råd m.v., ligesom den pågældende vil kunne udpeges som ny formand foreller nyt medlem af et sådant nævn eller råd.Bestemmelsen omfatter alle de regler i lovgivningen, der er formuleret således, at formanden for eller medlemmet af nævneteller rådet m.v. skal opfylde betingelserne for at være dommer, men ikke nødvendigvis skal være dommer.Bestemmelsen i stk. 1 omfatter derimod ikke formuleringer, hvoraf det følger, at det er en betingelse for at være formand foreller medlem af det pågældende nævn eller råd m.v., at den pågældende person er dommer (ved udpegningen). Baggrundenherfor er, at formuleringer af denne karakter i nogle tilfælde kan tænkes at bygge på en forudsætning om, at det pågældendehverv alene kan varetages af dommere, der stadig er i funktion som dommer (ved udpegningen). Det må efterFinansministeriets opfattelse i sådanne tilfælde bero på en konkret vurdering på det enkelte område, om der kan væreanledning til at fravige et krav om, at vedkommende skal være i funktion som dommer (ved udpegningen), eller om der børvære mulighed for, at en pensioneret dommer kan varetage det pågældende hverv.I stk. 2 er det derfor foreslået, at vedkommende minister efter forhandling med finansministeren kan fastsætte regler om, atbestemmelser i lovgivningen, hvorefter det er en betingelse for udpegelse som formand for eller medlem af nævn og råd m.v.,at den pågældende er dommer, skal forstås således, at også en pensioneret dommer kan varetage hvervet.Med udtrykket »en pensioneret dommer« sigtes til en dommer, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Udtrykketomfatter således ikke en dommer, der måtte ophøre med at virke som dommer, fordi vedkommende ønsker at udøve et andet(hoved)erhverv. Uden for udtrykket falder også den situation, hvor en dommer måtte være blevet afskediget fra domstolene afDen Særlige Klageret (f.eks. uansøgt afskedigelse på grund af retsstridig adfærd).Bestemmelsen i stk. 2 omfatter alle de regler i lovgivningen, der er formuleret således, at formanden for eller medlemmet afnævnet eller rådet m.v. er dommer (eller skal være dommer). Bestemmelsen omfatter endvidere andre formuleringer (end denetop nævnte), hvoraf det følger, at det er en betingelse for at være formand for eller medlem af det pågældende nævn ellerråd m.v., at den pågældende person er dommer (ved udpegningen). Som eksempel herpå kan nævnes naturbeskyttelseslovens§ 80, stk. 1, nr. 2, der er formuleret således, at Naturklagenævnet består af bl.a. 2 medlemmer, der udpeges af Højesteretblandt rettens medlemmer. Denne bestemmelse forstås i praksis således, at en højesteretsdommer, der beskikkes som medlemaf Naturklagenævnet, kan fortsætte frem til beskikkelsens udløb, uanset at vedkommende pensioneres fra Højesteret, og at denpågældende herefter ikke kan genbeskikkes. Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at vedkommende minister – efterforhandling med finansministeren – kan fastsætte regler om, at en pensioneret højesteretsdommer vil kunnebeskikkes/genbeskikkes som medlem af Naturklagenævnet.Forslaget til stk. 2 forudsættes anvendt således, at vedkommende minister ikke fastsætter regler om, at pensionerede dommerekan varetage det pågældende hverv i tilfælde, hvor nævnet eller rådet m.v. varetager funktioner med en sådan nær tilknytningtil retsplejen og til domstolenes daglige arbejde og virksomhed, at en pensioneret dommer ikke bør kunne varetage detpågældende hverv. Det vil sige, at hvervet som formand for eller medlem af de pågældende nævn og råd m.v. i sådannetilfælde alene kan varetages af dommere, der stadig er i funktion som dommer.Som eksempel på nævn og råd m.v., hvor det forudsættes, at hvervet alene kan varetages af dommere, der stadig er ifunktionsom dommer, kan nævnes Advokatnævnet (jf. retsplejelovens § 144), Bibeskæftigelsesnævnet (jf. retsplejelovens § 47e), Dommerudnævnelsesrådet (jf. retsplejelovens § 43 b), Domstolsstyrelsens bestyrelse (jf. § 4 i lov om Domstolsstyrelsen) ogProcesbevillingsnævnet (jf. retsplejelovens § 23).