Svar på høring vedrørende forslag til lov om ændring af lov om udnævnelse af biskopper og

om stiftsbåndsløsning og forskellige andre love

Ved brev af 25. november 2009 har Kirkeministeriet fremsendt høring om indførelse af ansættelseaf biskopper på 12-årige åremål, ligesom der lægges op til en forhøjelse af den pligtigeafgangsalder for tjenestemandsansatte præster, provster og biskopper fra de nuværende 70 til 75år.I den anledning har jeg følgende bemærkninger:Det fremgår af baggrund for lovforslaget, at forslaget om en åremålsansættelse for biskopper er endel af regeringsgrundlaget fra november 2007 om 'Mulighedernes samfund'. Det fremgår af pkt. 22af nævnte regeringsgrundlag, at formålet med regeringsinitiativet er, at 'Regeringen siden 2001 harreformeret folkekirken på en lang række punkter. Dette arbejde med en moderne folkekirke vilregeringen fortsætte. Regeringen vil i den kommende tid gennemføre initiativer, der bidrager til atsikre et bedre greb om udgiftsudviklingen i folkekirkens lokale økonomi. Og samtidig skal dersikres bedre service til folkekirkens medlemmer. Desuden vil regeringen flytte statens støtte frapræstelønningerne til de samfundsopgaver som folkekirken varetager. Snærende regler og stivesystemer må ikke stå i vejen for udviklingen af det kirkelige liv. Regeringen vil derfor fortsættearbejdet med regelforenklinger og decentralisering af kompetence på folkekirkens område, så detadministrative arbejde lettes mest muligt til glæde og gavn for både medlemmerne og folkekirkensansatte'.Af de konkrete initiativer fremgår det, at 'regeringen vil tage initiativ til, at nyudnævnte biskopperfremover ansættes på længerevarende åremål'. Da dette formål ikke ses at falde ind under nogle afde øvrige nævnte principper, må begrundelsen for dette nødvendigvis udspringe af 'arbejde med enmoderne folkekirke'.Det må opfattes som om, at folkekirken skal ses som en moderne virksomhed med biskoppen somvirksomhedsleder på godt og ondt.Jeg skal imidlertid i den anledning bemærke, at 12 år ikke er meget til at kunne gennemføreeventuelle ændringer i fx sogne- og pastoratsstrukturen, hvilket ses at være en vigtig del af at sikreet bedre greb om udgiftsudviklingen i folkekirkens økonomi.

Dette beror på, at folkekirken ikke er topstyret med en central overordnet, der har beføjelser til atkræve ændringer gennemført. Biskoppen kan ikke melde hensigter ud til umiddelbar efterlevelse isognene. I forbindelse med fx struktur, skal biskoppen i stedet inspirere og vise vej, men deendelige beslutninger om ændringer skal komme 'nedefra', dvs. fra menighedsrådene. Ogerfaringen viser, at denne proces kan være temmelig langtrukken, hvilket vil betyde at en 12 årigperiode meget vel kan vise sig ikke at være tid nok til at få gennemført nødvendige ændringer,hvorefter de enkelte sogne og provster, når der tiltræder en ny biskop med andre ønsker ogprioriteringer, vil få en velbegrundet opfattelse af, at der ikke kan lægges nogen linje i det lokalekirkelige liv og udvikling. Der vil derfor i stedet være hyppigt skiftende retninger, sommenighedsrådet skal tage stilling til og hensyn, der skal varetages. Jeg forudser, at noget sådant vilslide voldsomt på menighedsrådene og der vil komme yderligere en svækket tilgang tilmenighedsråd med en efterfølgende voldsom svækkelse af, hvilket demokratisk grundlag etmenighedsråd har, eller hvor stort det demokratiske mandat egentlig er. Endvidere ses dette atstemme dårligt overens med det andet formål i regeringsgrundlaget: at arbejde medregelforenklinger, så det administrative arbejde lettes mest muligt til glæde og gavn formedlemmerne og folkekirkens ansatte.Det står flere gange nævnt i 'Baggrund for lovforslaget', at biskopper vælges afmenighedsrådsmedlemmerne.Dette er ikke fuldstændig korrekt, idet tillige hver eneste tjenestemandsansatte og fastoverenskomstansatte præst i stiftet kan afgive en stemme ved et bispevalg. (Jeg skal i denanledning anbefale, at afstemningsretten udvides til at omfatte alle præster, som den konkretebiskop har tilsyn med, og ikke kun dem, der er fastansatte i sognepræstestillinger. Jeg giver gerneen begrundelse for dette ved en anden lejlighed), men skal her nøjes med at tilkendegivevigtigheden af, at hensynet til en ansættelsesperiode ikke blot skal ses i relation til menighedsrådog deres funktion, men navnlig i forhold til de præster, som biskoppen har tilsyn med og etfortrolighedsforhold til. Den tidligere biskop over Københavns Stift har i sit oprindeligehøringssvar nævnt, at der savnes en refleksion over bispeembedets væsen og indhold, og jeg vilstøtte dette argument. Således savner jeg en refleksion om tilsynsfunktionen i forhold til præsterog menighedsråd og kirkens forkyndelse som sådan.Jeg er uenig i lovforslagets bemærkning om, at en åremålsansættelse vil være omkostningsneutral.Det må påpeges, at en åremålsansættelse bør medføre en økonomisk godtgørelse svarende til densædvanlige godtgørelse for åremålsansættelser, også selvom Kirkeministeriet grundet periodenslængde, ikke finder grundlag for at udbetale åremålstillæg til biskopper, jf. lovbemærkningerneside 18.Jeg har noteret mig, at det er Kirkeministeriets hensigt, at aflønne en biskops tilbagegangsstillingmed to lønrammer lavere end bispestillingen og at pensionen skal svare til bispepension. Detfremgår af lovbemærkningerne, at denne del af yderligere udgifter skal holdes inden for detenkelte stifts præstebevilling. Dette finder jeg uacceptabelt.Biskopperne og Kirkeministeriet har noetp indgået aftale om omfordeling af præstenormeringen,hvilket betyder, at fx Københavns Stift skal afgive 7,2 præstestillinger inden for en kort årrække.Det vil være umuligt at afholde yderligere udgifter til præstestillinger, som stiftet ikke har brug fori sin normering. Endvidere ses der i Kirkeministeriets lovbemærkninger ikke at være taget stillingtil, om de pågældende tilbagegangsstillinger skal oprettes inden for det stift, den fratrædendebiskop var ansat i. Tværtimod lægges der op til, at den fratrædende biskop selv skal haveindflydelse på, hvor tilbagegangsstillingen skal oprettes. Så teoretisk kunne København og Århusfor den sags skyld – som uddannelsesbyer – være 'oplagsplads' for adskilligetilbagegangsstillinger, fordi mange tilbagetrådte biskopper måtte ønske at have en uddannelses-

eller forskningsdel knyttet til tilbagegangsstillingen. En helt urimelig belastning forpræstebevillingen, idet Kirkeministeriet forudsætter at udgifter i forbindelse medtilbagegangsstillingerne skal holdes inden for gældende præstebevilling.Samtidig fremgår det af lovbemærkningerne side 19, at selvom der oprettes en tilbagegangsstillingved et menighedsråd, behøver menighedsrådet ikke frygte en beskæring af deres kaldsret over forde eksisterende sognepræstestillinger. Dette kan jeg kun opfatte på den måde, attilbagegangsstillingerne skal være 'overskydende stillinger' det vil sige ved siden af deneksisterende præstenormering, hvilket vil betyde at pengene skal findes UDOVER eksisterendepræstebevilling.Dertil vil jeg tillade mig at sætte spørgsmålstegn ved værdigheden ved, at den fratrædende biskopkan komme til at beklæde en stiftspræstestilling, såfremt der ikke er et menighedsråd, der vil'modtage' den pågældende, efter at der har været forhandling mellem Kirkeministeriet og denforhandlingsberettigede organisation. Dette er næppe rimeligt.Dertil kommer, at for at imødegå en sådan situation, kan man nemt tænke sig, at en biskop, hvisfratræden er nært forestående i sine sidste embeds-år vil føre en 'popularitetspolitik' over formenighedsråd i stiftet. Dette vil afgjort ikke have en positiv indflydelse på embedet og embedetsanseelse, ligesom en popularitetspolitik givetvis vil medføre forøgede omkostninger, idet fxstrukturændringer med besparelser for øje ikke vil blive søgt gennemført.Min anbefaling er derfor, at der ikke gennemføres åremålsansættelse uden at ovenståendeimplikationer er afklaret.Til forslaget om at indføre en forhøjelse af afgangsalder fra 70 år til 75 år for såvel siddende somkommende ansatte biskopper, provster og sognepræster, har jeg ingen bemærkninger, idet jeg dogfinder, at biskopper og provster bør træde tilbage fra deres embeder som 70 årige af hensyn tildynamik i folkekirken.Med venlig hilsen