L 115 - 2009-10 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

Dok. Nr. 652424/099. december 2009Jeg har fra Kirkeministeriet 25 .november 2009 (Dok. nr. 644592/09) modtaget til høring lovfors-lag om åremålsansættelse af biskopper og forhøjelse af præsters pligtige afgangsalder fra 70 til 75år.1. Jeg kan i udgangspunktet tilslutte mig forslaget om en åremålsansættelse af biskopper, menmener, at det også bør omfatte provster. Jeg begrunder det med, at det vil synliggøre den opfattel-se af bispe- og provsteembedet, at en biskop og en provsteren præst – som så blot i en periode afsin præstetjeneste af præster og menigheder er ”hentet frem foran geleddet” for sidenhen at ”træ-de på plads i geled igen”.2. Såfremt forslaget ikke kommer til at omfatte provster, kan det komme til at svække bispeem-bedet, idet provsterne dermed kommer til at repræsentere kontinuiteten i stiftet.3. Jeg savner stadig embedsteologiske begrundelser i bemærkningerne til lovforslaget; her argu-menteres alene med ledelses-synspunkter som ”dynamik” o.l. En embedsteologisk begrundelsekunne komme til udtryk, dels i form af en konkret formulering i loven af biskoppensrettil tilba-gegangs-stilling, dels i form af en ændring af forslagets bestemmelser om biskoppens mulighedfor ”genvalg”.a. Lovforslaget burde ud fra en teologisk opfattelse som anført ovenfor fastslå biskoppensret til en tilbagegangs-stilling. Som jeg læser forslaget, har man (§2) kun åbnet for, at bi-skoppeneventueltkan få en tilbagegangs-stilling udenom gældende indstillingsregler i an-sættelsesloven for præster; i udgangspunktet kunne ministeriet derfor vælge at lade bi-skoppen gå på ventepenge i 3 år og derefter afskedige denne.b. Med udgangspunkt i den ovenfor anførte embedsopfattelse, at det er menigheder ogpræster, der placerer biskoppen i sit embede, mener jeg stadig – som jeg også har givet ud-tryk for i mit høringssvar i forhold til betænkningen – at der burde åbnes mulighed for, atmenighedsråd og præster forlænger biskoppens embedsperiode. Hvis man er betænkeligved, at der kunne ”gå valgkamp” i den sidste del af biskoppens embedsperiode (den be-tænkelighed deler jeg i øvrigt ikke ud fra mit kendskab til den nordelbiske kirkes praksis),kunne det formuleres som en ret for et stifts menighedsråd og præster til ved kvalificeretflertal (f.eks. 2/3 eller 3/4) at anmode om udskydelse af bispevalg i f.eks. en halv embeds-periode. Det kunne udformes som en tilføjelse til §1 stk.3:”Såfremt et kvalificeret flertal istiftet (på x%) i såvel gruppen af menighedsrådsmedlemmer som gruppen af præsterfremsætter skriftligt ønske derom, inden der er udskrevet nyvalg, kan en biskops åremåls-periode dog forlænges med 6 år”e.l.4. Lovforslagets beskrivelse af problematikkerne omkring tilbagegangsstillinger er utilstrækkeligtbelyste. Dette gælder dels det anførte om tilbagegangsstillinger og dels det, der anføres omkringde individuelle forhandlinger af løn og ansættelsesvilkår.

I forhold tiltilbagegangsstillingeranføres som udgangspunkt, at biskopperne efter endt åremålskal tilbage i en ledig sognepræstestilling eller provstestilling. Omvendt anføres, at man ikke vil”overrule” menighedsrådet kaldsret, ligesom man vil forsøge at imødekomme biskoppens ønsketil indholdet af en retrætestilling, f.eks. som en slags stiftspræst.Det anføres samtidig i lovforslagets punkt 4, side 15 f, at lovforslaget ikke betyder ændringer idet samlede antal årsværk for præster, provster og biskopper, samt at forslaget skal administreresindenfor den nuværende bevillingsramme.Dette vil indebære, at i det omfang der oprettes en særlig stiftspræstestilling, vil der samtidigskulle nedlægges en almindelig sognepræstestilling et sted i stiftet, for at give plads til stiftspræ-stestillingen. Det er ikke rimeligt.I stedet for sådanne særlige stiftspræstestillinger kunne man overveje, at biskopper, der i forvejener ansat i folkekirken, bevilges orlov fra deres hidtidige stilling i forbindelse med deres udnæv-nelse som biskop, og at de efter endt åremålsansættelse vender tilbage til denne stilling. Dettegælder, hvad enten deres tidligere stilling var som sognepræst eller provst. (Aflønningen kan godtske efter lønramme 37 med pensionsret fra 39.)Under biskoppens orlov kunne stillingen besættes ved konstitution. Dette kan gælde, uanset omder er tale om en præste- eller provstestilling. Hvis det var kendt på forhånd, ville det ikke væreunderligt for de personer, der konstitueres, eller for menighederne.For biskopper med tidligere ansættelse udenfor folkekirken kunne man evt. vælge at oprette indi-viduelle tilbagegangsstillinger.5. I forhold tilløn- og ansættelsesvilkårbetones det i lovforslagets bemærkninger, side 18 f,aten række konkrete vilkår,herunder spørgsmålet om tilbagegangsstilling, ydelse af åremålstillægog fratrædelsesbeløb,skal fastsættes ved aftalemellem de relevante parter. Om ministeriet villægge op til en forhåndsaftale med Præsteforeningen fremgår ikke; det vil i hvert fald være gro-tesk, hvis en biskop efter at være blevet valgt skal til at forhandle løn- og ansættelsesvilkår. Jegkan foreslå at ministeriet tydeliggør dette afsnit, inden lovforslaget fremlægges.Jeg henviser i øvrigt til, hvad mine kolleger anfører om betydningen af lovforslaget for fællesfon-dens budget.6. Lovforslaget lægget op til at åremålsansættelse kun skal gælde for nyansatte biskopper. En evt.overgangsordning for allerede udnævnte biskopper er ikke nævnt.7. Jeg kan ikke gå ind for en forhøjelse af præsters pligtige afgangsalder fra 70 til 75,medmindreder indføjes en bestemmelse om, at såvel menighedsråd som biskop skal tilslutte sig en fortsættel-se af tjenesten ud over det 70. år. Erfaringerne fra afskaffelsen af pligtig afgangsalder for tjene-stemænd på f.eks. organist-området, gør det indlysende, at det ikke kan overlades alene til præ-stens egen vurdering af sin egnethed. Er det ikke muligt at indføje en sådan betingelse i lovgiv-ningen, skal jeg foreslå, at man fastholde 70 som pligtig afgangsalder.Med venlig hilsenNiels Henrik ArendtKopi til øvrige biskopper