Spørgsmål 58:

I forlængelse af besvarelsen af spørgsmål 57 bedes ministeren redegøre nærmere for mu-lighederne for behandling af tab på beviser i udloddende investeringsforeninger, der ikkeudelukkende investerer i fordringer, de såkaldte blandede foreninger, herunder attabsfradraget opgøres under hensyntagen til den forholdsmæssige fordeling på aktier og ob-ligationer.

Svar:

De regler, der med lovforslaget foreslås for udloddende investeringsforeninger, skal ses isammenhæng med 2 elementer i lovforslaget:For det førsteforslaget om generel skatte-pligt af gevinster og fradrag for tab på personers fordringer, der betyder, at personer frem-over vil have fradrag for tab på fordringer i danske kroner.For det andetden foreslåedenedsættelse af den højeste beskatning af kapitalindkomst til 42 pct., der betyder, at satsenvil svare til satsen for beskatning af aktieindkomst over progressionsgrænsen.Den foreslåede lempelse af placeringsreglerne for de aktiebaserede foreninger, jf. den i lov-forslaget foreslåede 50 pct.’s-grænse i relation til aktiebaserede udloddende investerings-foreninger, er således baseret på, at den højeste beskatning af positiv nettokapitalindkomstsamtidig nedsættes. Ellers ville personer ved investering i obligationer via en investerings-forening opnå beskatning som aktieindkomst, dvs. en lavere beskatning end ved direkte in-vestering, i det omfang foreningen opfylder kravet om at placere mindst 50 pct. af sine ak-tiver i aktier.Det ændringsforslag, der ønskes fremsat, giver derfor – som det blev bemærket i svaret påspørgsmål 57 – umiddelbart anledning til at overveje, hvorledes reguleringen af de udlod-dende investeringsforeninger skal se ud.Efter de gældende regler sondres der for personer mellem udloddende aktiebaserede inve-steringsforeninger, jf. aktieavancebeskatningslovens § 21, og andre udloddende investe-ringsforeninger, jf. aktieavancebeskatningslovens § 22.Beskatning som udloddende aktiebaserede investeringsforeninger forudsætter, at forenin-gen udelukkende anbringer aktivmassen i 1) foreningens administrationsbygning og aktieromfattet af aktieavancebeskatningsloven, bortset fra aktier omfattet af aktieavancebeskat-ningslovens § 19, investeringsforeningsbeviser omfattet af aktieavancebeskatningslovens§ 22 og konvertible obligationer og tegningsretter til konvertible obligationer, og 2) andreaktiver inden for en samlet ramme på 25 pct. af foreningens øvrige aktivmasse.Er ovennævnte placeringskrav opfyldt, kan foreningen aktivt vælge, at foreningen skal an-ses for aktiebaseret. Det indebærer, at investeringsforeningsbeviserne i foreningen behand-les efter de regler, der gælder for beskatningen af aktier. Dvs., at personer skal medregnegevinst og tab på beviserne ved opgørelsen af aktieindkomsten. Idet omsættelige investe-ringsforeningsbeviser endvidere altid anses for optaget til handel på et reguleret marked, jf.aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 3, kan tabet alene fradrages i udbytte og gevinstvedrørende aktier m.v., der er optaget til handel på et reguleret marked (kildeartsbegræn-set), jf. aktieavancebeskatningslovens § 13 A.Andre udloddende investeringsforeninger er foreninger, der ikke opfylder betingelserne forat være aktiebaseret, og investeringsforeninger, der uanset at betingelserne er opfyldt, ikkehar valgt, at foreningen skal kvalificeres som aktiebaseret. Gevinst på beviser i disse for-eninger beskattes for personer som kapitalindkomst, og der er alene fradrag for tab på bevi-ser i foreninger, der udelukkende investerer i fordringer i fremmed valuta.

Udgangspunktet vil være, at indførelsen af fradrag for tab på fordringer ved direkte investe-ring skal have afledte konsekvenser for reglerne om fradrag for tab på investeringsfor-eningsbeviser i den kategori af investeringsforeninger, der hører under andre udloddendeinvesteringsforeninger. Der er således ikke længere nogen begrundelse for, at der ikke erfradrag for tab på beviser i investeringsforeninger, der investerer i fordringer i danske kro-ner.Spørgsmålet er imidlertid, hvorledes foreninger, der ikkeudelukkendeinvesterer i fordrin-ger, skal behandles, altså foreninger med en ”blandet” aktivmasse.Hvis der gives adgang til fuldt fradrag for tab på beviser i disse foreninger, vil det blivemuligt at komme uden om den kildeartsbegrænsning, der gælder for fradrag for tab ved di-rekte investering i aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, og endvidere iforhold til beviser i aktiebaserede udloddende investeringsforeninger. Det bemærkes, at derikke efter de gældende regler er opstillet grænser for, hvor stor en andel foreningens akti-ver, der kan placeres i aktier.Gives der derimod slet ikke adgang til fradrag for tab for foreninger, der ikke udelukkendeinvesterer i fordringer, vil fradragsreglerne være mere restriktive end ved direkte investe-ring i såvel fordringer som aktier.Hvis tabsfradraget, som anført i spørgsmålet, skal opgøres under hensyntagen til den for-holdsmæssige fordeling af aktiver i foreningen, skal det defineres, hvad målepunktet skalvære, herunder om det eksempelvis skal være det faktiske afståelsestidspunkt for beviseteller den gennemsnitlige fordeling i hele ejertiden m.v. Det bemærkes, at uanset valg af må-lepunkt vil fordelingen dog ikke præcist afspejle, hvor stor en andel af tabet der hidrører fraforeningens investering i aktier henholdsvis fordringer.Uanset hvilket målepunkt der vælges, skal der endvidere fastsættes regler for, hvordan for-eningen skal opgøre og offentliggøre aktivfordelingen af hensyn til, at den skattepligtigeskal kunne opgøre og selvangive et eventuelt tab.Hvis forslaget om en mere ensartet beskatning af aktie- og kapitalindkomst udgår af forsla-get, vil udgangspunkt altså være, at der er behov for et kompliceret regelsæt, der vil væreadministrativt tungt for såvel skatteyderne som for skattemyndighederne. Dermed går manglip af den betydelige sidegevinst, der ligger i det fremsatte lovforslag, at også beskatnin-gen ved investering via en investeringsforening bliver betydeligt mere enkel end i dag.