Spørgsmål 19:

Af lovforslagets pkt. 3.2.2 fremgår, at 258.000 personer i 2007 ejede blåstemplede obligati-oner, og at 39 pct. af disse havde negativ kapitalindkomst. Dvs., 61 pct. havde positiv kapi-talindkomst. Knap en tredjedel af denne gruppe betaler topskat af deres positive kapitalind-komst. Dvs., ca. 20 pct. (en tredjedel af 61 pct.) betaler topskat, svarende til ca. 50.000 per-soner.Af lovforslagets pkt. 4.7 fremgår, at en person, der også efter Forårspakke 2.0 betalertopskat af positiv nettokapitalindkomst, har en gennemsnitlig kursgevinst på knap 8.700 kr.Det svarer til en samlet kursgevinst på 435 mio. kr. (50.000 gange 8.700 kr.).Af lovforslagets pkt. 4, tabellen over provenuvirkninger af lovforslaget, fremgår, at nedsæt-telse af den maksimale skattesats (som kommer topskatteyderne til gode) svarer til et pro-venu på 440 mio. kr. Der ønskes en uddybende redegørelse for denne beregning eller enforklaring på, hvorfor topskatteyderne skal kompenseres med et beløb svarende til den sam-lede kursgevinst.

Svar:

Med L112 sigtes mod fastholdelse af den samlede beskatning fra en i dag blåstemplet obli-gation på øverste progressionstrin. Det fordrer, at den højeste skattesats på i dag 51,5 pct.nedsættes svarende til det, som det skattepligtige indkomstgrundlag fra en obligation stigermed – dvs. med 20 pct. Konkret sænkes satsen med 18,5 pct., dvs. fra 51,5 pct. til 42 pct.Således er beskatningen på øverste progressionstrin stort set uændret, jf. tabel 1.

Tabel 1. Effektive nominelle skatter på øverste progressionstrin før og efter

Pct.Samlet afkast fra blåstemplet fordringFør L112(EfterForårspakke 2.0)41,2Efter L11242

Hvis pålydende renter fra i dag blåstemplede obligationer var det eneste kapitalafkast, derbetaltes topskat af, skulle provenutabet fra satsnedsættelsen dermed svare tilskatteværdienaf de kursgevinster, der tilhører personer, der betaler topskat af positiv nettokapitalind-komst.Det samlede provenutab fra satsnedsættelsen er imidlertid større. Det skyldes, at nedsættel-sen af kapitalindkomstbeskatningen på øverste progressionstrin ikke bare reducerer beskat-ningen af de pålydende renter fra i dag blåstemplede obligationer, men også beskatningenaf bankindeståender, afkast fra virksomhedsskatteordningen mv. – dvs. al kapitalindkomst.I den forbindelse skal det pointeres, at det ikke er muligt at afgøre, hvor meget større lem-pelsen er – dvs. hvor stor en del af det varige provenutab på 440 mio. kr., der vedrører på-Side 2

lydende renter fra i dag blåstemplede obligationer. Det skyldes, at pålydende renter fra blå-stemplede obligationer ikke indberettes særskilt og dermed heller ikke registreres selvstæn-digt i den model, der anvendes til estimation af provenutabet (lovmodellen).Den sammenligning, som spørgeren foretager, er imidlertid misvisende. Det hænger blandtandet sammen med, at de typeeksempler, der opstilles i lovforslaget, opstilles på baggrundaf en renteforudsætning på knap 3,4 pct. Det svarer til det gennemsnitlige afkast fra enrække udloddende obligationsbaserede investeringsforeninger over en femårig periode, dvs.fra 2004 til 2008. Dette vurderes at være et realistisk niveau for afkastet fra en i dag blå-stemplet obligation.Derimod bygger skønnet for den varige virkning af satsnedsættelsen på en antagelse om, atrenten på langt sigt stiger til 5,75 pct. Som det fremgår af de økonomiske bemærkninger tilL112, medfører dette, at den varige virkning af skattelettelserne udgør omtrent det dobbelteaf den umiddelbare virkning – målt i forhold til 2010grundlaget. Det modsvares af, at denvarige virkning af merprovenuet fra ophævelsen af mindsterenten også baseres på et rente-niveau på 5,75 pct. p.a. i selve provenuberegningen. På denne måde er provenuberegningenikke følsom over for den forholdsvis høje renteforudsætning, idet der overvejende blot vilvære tale om skalering af både lempelsen og stramningen i den foreslåede provenuneutraleomlægning.Hertil kommer, at der grundlæggende er tale om to forskellige tilgange. Provenuberegnig-nen bygger på lovmodellen, der imidlertid hverken indeholder oplysninger om hidtilubeskattede kursgevinster eller oplysninger om obligationsbeholdninger.De typeeksempler, der opstilles i lovforslaget, opstilles derimod på baggrund af SKATs op-lysninger om personers direkte beholdninger af obligationer investeret for frie midler. Be-holdningen fordeles skønsmæssigt på hhv. top- og bundskatteydere mv. Der er imidlertidtale om meget grove skøn. For det første baserer data sig alene på privates direkte investe-ringer – således forudsættes privates indirekte investeringer i obligationer via obligations-baserede investeringsforeninger implicit at være fordelt tilsvarende. For det andet fordrerfordelingen af obligationsejerne på hhv. top- og bundskatteydere mv. efterForårspakke 2.0en meget grov fremskrivning af obligationsejernes indkomster til 2011niveau. Det skyldes,at den del afForårspakke 2.0,der vedrører ændret beskatning af positiv nettokapitalind-komst, først er endelig indfaset på dette tidspunkt. Således kan tallene i typeeksemplerneikke anvendes til mere præcise fordelingsopgørelser, men skal alene illustrere fordelings-virkningerne.Endelig skal det præciseres, at det kun en del af de skatteydere, der betaler topskat i 2007,også betaler topskat efterForårspakke 2.0.Således dækker typeeksemplet med skatteydere,der efterForårspakke 2.0.betaler topskat af deres positive nettokapitalindkomst, over færrepersoner end de skatteydere, der betalte topskat af positiv nettokapitalindkomst i 2007. Der-for kan de 50.000 ikke umiddelbart ganges med de 8.700 kr., som det gøres i spørgsmålet.Side 3