L 112 - 2009-10 - Bilag 14: Henvendelse af 19/5-10 fra Finansrådet

L 112 – supplerende bemærkningerFinansrådet har den 17. februar 2010 afgivet sit høringssvar til L 112. Ne-denstående bemærkninger relaterer sig til 4. udkast til betænkning og deheri fremsatte ændringsforslag.Ad § 1 nr. 3 – ændring af kursgevinstlovens § 32Finansrådet hilser den foreslåede ændring af kursgevinstlovens § 32 vel-kommen, hvorefter personers tab på aktiebaserede kontrakter, der handlespå et reguleret marked, kan modregnes i nettogevinster på aktier ligeledeshandlet på et reguleret marked.Finansrådet har dog følgende kommentarer:Finansrådet finder det uhensigtsmæssigt, at modregningen kun kan ske,hvis den aktiebaserede kontrakt handles på et reguleret marked. En langrække kontrakter på enkeltaktier bliver indgået med det enkelte pengeinsti-tut som modpart – i stedet for eksempelvis OMX. Disse kontrakter er derforikke handlet på et reguleret marked.Det udgør derfor en utilsigtet konkurrenceforvridning i pengeinstitutternesdisfavør, at der udelukkende tillades modregning af tabet i nettogevinsterpå aktier, såfremt kontrakten er handlet på et reguleret marked (eksempel-vis via OMX), mens kontrakter på fx samme aktie indgået med et pengein-stitut som modpart kun kan fremføres til modregning eller modregnes i ge-vinster efter statsskattelovens § 4, litra f (væddemålsbestemmelsen).Det afgørende må i denne sammenhæng være, at den underliggende aktiehandles på et reguleret marked – ikke hvem der er modpart i kontrakten.Fortsat uklar lovgivningSkatteministeriet har i sine bemærkninger til Finansrådets høringssvar an-ført, at der ingen begrundelse er for at føre retstilstanden tilbage til 1998(hvor aktiebaserede kontrakter var omfattet af kursgevinstlovens regler,medmindre der rent faktisk skete levering af den underliggende aktie).I dag er retstillingen, at tab på kontrakter på enkeltaktier, der udløber uud-nyttede, kun kan modregnes efter den meget snævre ramme i væddemåls-bestemmelsen i statsskattelovens § 4, litra f.

Henset til bemærkningerne til ændringsforslaget (4. udkast, nr. 4 og 30)bør dette være tilfældet, idet der netop her er anført, at:”Dermed kan deropstå situationer, hvor investor beskattes af en bruttogevinst, selvom dernetto ikke er opnået nogen gevinst.”Eksempel 1Person A har købt en salgsret på aktie X for 20 kr. Salgsretten giver A ret tilat sælge aktie X til 100 kr. På salgstidspunktet er kursen på aktie X 120 kr.A udnytter derfor ikke salgsretten (udløber uudnyttet).A har købt aktien til kurs 80. Aktien X er handlet på reguleret marked. A harikke andre gevinster på finansielle kontrakter. A´s aktieindkomst udgør idette tilfælde 20 kr. (40 kr. - 20 kr.).Kan den betalte præmie på aktie X ikke modregnes i gevinsten ved salget afaktie X, bliver A beskattet af 40 kr., selvom den samlede gevinst kun er20 kr.Gevinst på uudnyttede aktiebaserede kontrakterFinansrådet foreslår samtidig, at gevinst på alle uudnyttede, aktiebaseredekontrakter bliver omfattet af kursgevinstloven.I modsat fald bedes Skatteministeriet redegøre for rækkefølgen for modreg-ning af tab på kontrakter på enkeltaktier i relation til statsskattelovens § 4,litra f.Skatteministeriet bedes således bekræfte, at personer med tab på kontrak-ter på enkeltaktier, der udløber uudnyttet, først skal fratrække tabet efterstatsskattelovens § 4, litra f (dvs. modregning i væddemålsgevinster), atoverskydende tab dernæst kan modregnes i aktiegevinster, jf. den foreslåe-de bestemmelse, og at tab herudover kan fremføres til modregning i dekommende år.Eksempel 2Situationen er den samme som i eksempel 1 ovenfor.A har tidligere på året udstedt en salgsoption på en aktie i selskab Y. A harherfor modtaget 15 kr.A bliver ikke kaldt på optionen, da kursen på aktie Y stiger. A har derfor engevinst (væddemål), som er skattepligtig som almindelig personlig ind-komst.

A kan modregne den betalte præmie for salgsretten på aktie X (20 kr) iden modtagne præmie vedr. salgsretten på aktie Y. Den resterende del attabet på salgsretten for aktie X (dvs. 5 kr.) modregnes i aktieindkomstenved salg af aktie X.A indtægtsfører derfor 0 kr. (15 kr – 15 kr) som personlig indkomst og 35kr. som aktieindkomst (40 kr. –5 kr.).Kan den betalte præmie på aktie X ikke modregnes i den modtagne præmievedr. salgsretten på aktie Y, bliver A beskattet af 15 kr. som personlig ind-komst – dvs. en skat på op til 51,5 pct., mens den betalte præmie ( de 20kr) vedr. salgsret X kun kan fratrækkes i indkomst, der beskattes med en-ten 28 pct. eller 42 pct.ValgfrihedIfølge forslaget er det valgfrit, om tab ønskes modregnet i aktieavance. Detønskes i denne sammenhæng oplyst, om valgfriheden indebærer, at tabetkan opdeles, så fradraget i aktieavancen ”optimeres” pr. år på en beløbs-grænse, eksempelvis progressionsgrænsen for aktieindkomst.Selskaber bør også være omfattetEndelig bemærker Finansrådet, at skattepligtige omfattet af kursgevinstlo-ven § 2 (selskaber m.v.) fortsat kun har fradrag for tab på kontrakter påenkeltaktier, der udløber uudnyttet, efter statsskattelovens § 4, litra f (mod-regning i årets skattepligtige gevinster på væddemål).Henset til, at selskaber er skattepligtige af alle gevinster og udbytter fraporteføljeaktier, vil det være rimeligt, at selskaber tillige fik mulighed for atfradrage eller modregne alle tab på kontrakter på enkeltaktier, uanset atkontrakten udløber uudnyttet.Finansrådet finder tillige, at modregningsadgangen for tab på aktiederivatermå udvides, så selskabers tab også kan modregnes i avance på aktier, derhandles via en multilateral handelsfacilitet.Eksempel 3Selskab A har købt en salgsret på aktie Z for 20 kr. Salgsretten giver Sel-skab A ret til at sælge aktie Z til 100 kr. På salgstidspunktet er kursen påaktie Z 140 kr. A udnytter derfor ikke salgsretten (udløber uudnyttet). Vær-dien af aktie Z er primo 80 kr. Z er handlet på et reguleret marked. SelskabA skal indtægtsføre 60 kr. Præmien på salgsretten til aktie Z kan efter gæl-dende regler ikke modregnes i gevinsten.*****Afslutningsvis skal Finansrådet bemærke, at skattereglerne for aktiebasere-de kontrakter bliver stadigt mere komplekse. Såfremt Skatteministerietmåtte finde det hensigtsmæssigt, står Finansrådet naturligvis til rådighed