L 112 - 2009-10 - Bilag 1: Lovudkast, resumé og høringsliste, fra skatteministeren

Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love(Harmonisering af beskatningen af fordringer i danske kroner og fremmed valuta ognedsættelse af beskatningen af kapitalindkomst m.v.)§1I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansiellekontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1002 af 26. oktober 2009, foretagesfølgende ændringer:1.§ 1, stk. 2,ophæves.Stk. 3-7 bliver herefter stk. 2-6.2.I§ 6udgår ”7,”.3.§§ 7og9ophæves.4.I§ 10, stk. 1,udgår ”uanset reglerne i § 9”.5.I§ 10, stk. 5,ændres ”Reglerne i § 9” til: ”Lovens almindelige regler”.6.§§ 14-16ophæves, og i stedet indsættes:”§14.Gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf.dog stk. 2 og §§ 15, 17 og 18. 1. pkt. finder dog alene anvendelse, hvis årets nettogevinst ellernettotab sammenlagt med nettogevinster og nettotab omfattet af § 23, overstiger 2.000 kr.Stk. 2.Tab på fordringer på selskaber, hvorover den skattepligtige har eller har haft enindflydelse som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4, eller tab på fordringer på denskattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og dissesægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer, kan ikke fradrages. Stedbarns- ogadoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. For fordringer i fremmed valutaopgøres det ikke-fradragsberettigede tab efter 1. og 2. pkt. på grundlag af valutakurserne påtidspunktet for fordringens erhvervelse.§ 15.Fradrag for tab efter § 14, stk. 1, på fordringer, der er optaget til handel på et reguleretmarked, er betinget af, at told- og skatteforvaltningen inden udløbet af selvangivelsesfristen fordet indkomstår, hvor erhvervelsen har fundet sted, har modtaget oplysninger om erhvervelsen affordringen med angivelse af fordringens identitet, antallet eller pålydende værdi,anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen.Stk. 2.Betingelserne i stk. 1 anses for opfyldt, hvis told- og skatteforvaltningen uanset_____________Skattemin., j.nr. 2010-511-0046

-2-tidsfristen i stk. 1 har modtaget oplysninger om erhvervelsen ved indberetning efterskattekontrollovens § 10 B eller § 11 H. Betingelserne i stk. 1 anses uanset tidsfristen ligeledesfor opfyldt, hvis den skattepligtige kan påvise, at de indberetninger, der er foretaget på dennesvegne, er ukorrekte.Stk. 3.For fordringer erhvervet forud for indtræden af skattepligt her til landet ansesbetingelserne i stk. 1 for opfyldt, hvis den tabsgivende fordring indgår i oplysningerne ierklæringen efter skattekontrollovens § 11 B, stk. 4, eller hvis den tabsgivende fordring indgår ioplysningerne på en oversigt indeholdende de oplysninger, der er nævnt i skattekontrollovens §11 B, stk. 4, om beholdningen af fordringer ved indtræden af skattepligt her til landet, som denskattepligtige har indsendt til told- og skatteforvaltningen inden udløbet af selvangivelsesfristenfor det indkomstår, hvor skattepligt her til landet indtræder. For fordringer, der indgår i enbeholdningsoversigt, jf. § 38 A, anses betingelserne i stk. 1 ligeledes for opfyldt.Stk. 4.For fordringer, som i den skattepligtiges ejertid optages til handel på et reguleret markeduden i forvejen at være optaget til handel, anses betingelserne i stk. 1 for opfyldt, hvis told- ogskatteforvaltningen har modtaget oplysninger om erhvervelsen af fordringen inden udløbet afselvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor fordringen optages til handel på et reguleretmarked. Betingelserne i 1. pkt. anses for opfyldt, hvis told- og skatteforvaltningen har modtagetoplysninger om besiddelsen efter skattekontrollovens § 11 B, stk. 6, eller uanset tidsfristen i 1.pkt. har modtaget oplysninger om besiddelsen ved indberetning efter skattekontrollovens § 10 Aeller oplysning efter skattekontrollovens § 11 B, stk. 7. Stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarendeanvendelse.”7.I§ 18ændres ”16 og 17” til: ”14 og 17”.8.I§ 19, stk. 1,udgår ”stk. 2 og 3 og ”.9.§ 19, stk. 2-5,ophæves.10.§ 22, stk. 1, 5.og6. pkt.ophæves, og i stedet indsættes:”Reglen i 1. pkt. gælder ikke lån ydet af et selskab, en person eller et dødsbo, der drivernæringsvirksomhed ved finansiering, med sikkerhed i fast ejendom, skibe eller direkte hæftelseeller garanti fra centralregeringer, centralbanker, offentlige enheder eller regionale eller lokalemyndigheder i et land inden for EU eller EØS, hvis lånet enten er baseret på obligationer, derikke oversteg pari på tidspunktet for lånets udbetaling, eller er ydet på grundlag af et lånetilbudafgivet mindre end 6 måneder før lånets udbetaling, og lånet er baseret på obligationer, der ikkeoversteg pari på tilbudstidspunktet.”11.I§ 22, stk. 2og3,ændres ”§ 7, stk. 3, og § 19, stk. 4” til: ”stk. 1, 5. pkt.”.12.§ 23, 2. pkt.ophæves, og i stedet indsættes:”1. pkt. finder dog alene anvendelse, hvis årets nettogevinst eller nettotab sammenlagt mednettogevinster og nettotab omfattet af § 14 overstiger 2.000 kr. Gæld i danske kroner anses somgæld i fremmed valuta, hvis restgælden reguleres i forhold til en eller flere valutakurser. Gæld ifremmed valuta betragtes som gæld i danske kroner, hvis restgælden reguleres i forhold til danskekroner.”13.§ 25, stk. 3,ophæves.

-3-Stk. 4-12 bliver herefter stk. 3-11.14.I§ 25, stk. 4,der bliver stk. 3, ændres ”stk. 7” til: ”stk. 5”, ”stk. 10-12” til: ”stk. 8-10” og”stk. 9” til: ”stk. 7”.15.I§ 25, stk. 5,der bliver stk. 4, ændres ”stk. 4” til: ”stk. 3”, ”stk. 7” til: ”stk. 5” og ”stk. 9-12”til: ”stk. 7-10”.16.§ 25, stk. 6,der bliver stk. 5, ophæves.Stk. 7-12 bliver herefter stk. 5-10.17.I§ 25, stk. 7,der bliver stk. 5, ændres ”stk. 9” til: ”stk. 7”.18.I§ 25, stk. 8,der bliver stk. 6, ændres ”4 og 7” til: ”3 og 5”.19.I§ 25, stk. 10,der bliver stk. 8, ændres ” og 4-6” til: ”, 3 og 4”, tre steder ”stk. 12” til: ”stk.10” og tre steder ”stk. 9” til: ”stk. 7”.20.I§ 25, stk. 11,der bliver stk. 9, ændres ”stk. 6” til: ”stk. 7”, tre steder ”stk. 9” til: ”stk. 7” ogtre steder ”stk. 12” til: ”stk. 10”.21.I§ 25, stk.12,der bliver stk. 10, ændres ”stk. 10” til: ”stk. 8”.22.§ 26, stk. 2og3,ophæves.Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 2 og 3.23.I§ 26indsættes efter stk. 4, som bliver stk. 2, som nye stykker:"Stk.3.Skattepligtige omfattet af §§ 2 eller 13 skal ved afståelse af fordringer, som erregistreret i en værdipapircentral inden for samme fondskode, eller fordringer udstedt på sammevilkår af samme udsteder, anvende den gennemsnitlige anskaffelsessum for samtlige dissefordringer. Tilsvarende anvendes for gæld omfattet af § 19, der er udstedt på samme vilkår afsamme udsteder, den gennemsnitlige anskaffelsessum for samtlige disse gældsforhold.Stk. 4.Hvis en skattepligtig omfattet af § 12, der ikke driver næringsvirksomhed vedfinansiering, jf. § 13, ejer fordringer, som er registreret i en værdipapircentral inden for sammefondskode, eller er udstedt på samme vilkår af samme udsteder, anses de først erhvervedefordringer for de først afståede. Tilsvarende anses den gæld, der er optaget først, for først indfriet,hvis gælden er optaget på samme vilkår hos samme långiver.”24.§ 26, stk. 5,ophæves.25.I§ 26 A, stk. 2, 1. pkt.,ændres ”§ 16, 3.-5. pkt.” til: ”§ 14, stk. 2”.26.§ 26 A, stk. 3,ophæves.27.I§ 27, stk. 3, § 30, stk. 1, nr. 3,og§ 30, stk. 3, 4. pkt.,ændres ”§ 7, stk. 3, og § 19, stk. 4” til:”§ 22, stk. 1, 5. pkt.”.

-4-28.I§ 29, stk. 1, § 31, stk. 1,og§ 31 A, stk. 1,udgår ”, jf. § 9,”.29.I§ 29, stk. 3, 2. pkt.,udgår ”eventuel gevinst hos personer er omfattet af § 16 eller ”.30.§ 33, stk. 1, 3. pkt.,ophæves.31.§ 34, stk. 2-4,ophæves.32.Efter § 34 indsættes:»§34 A.Hvis en akkumulerende investeringsforening, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a,en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, eller et investeringsselskab, jf.aktieavancebeskatningslovens § 19, skifter skattemæssig status, således at medlemmernebeskattes som deltagere i et interessentskab, uden at foreningen eller selskabet opløses, finderreglerne i aktieavancebeskatningslovens § 33, stk. 7, tilsvarende anvendelse på interessentskabetsfordringer, gæld og finansielle kontrakter.Stk. 2.For skattepligtige, der beskattes som deltagere i et interessentskab og overgår tilbeskatning som medlemmer af en akkumulerende investeringsforening, jf. selskabsskattelovens §1, stk. 1, nr. 5 a, eller et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, finderreglerne i aktieavancebeskatningslovens § 33, stk. 8, tilsvarende anvendelse på interessentskabetsfordringer, gæld og finansielle kontrakter.Stk. 3.For skattepligtige, der beskattes som deltagere i et interessentskab og overgår tilbeskatning som medlemmer af en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C,eller en kontoførende forening, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, finder reglerne iaktieavancebeskatningslovens § 33, stk. 9, tilsvarende anvendelse på interessentskabetsfordringer, gæld og finansielle kontrakter.«33.§§ 37og38ophæves, og i stedet indsættes:”§37.For skattepligtige omfattet af § 12 betragtes gevinst og tab på fordringer og kontrakteromfattet af denne lov som realiseret, hvis gevinsten eller tabet vedrører en fordring eller kontrakt,der omfattes af skattepligt her i landet, og denne skattepligt ophører af anden grund end denskattepligtiges død, jf. dog stk. 2 og 3. Når en person efter bestemmelserne i endobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønlandbliver hjemmehørende uden for Danmark, sidestilles dette ved anvendelse af reglen i 1. pkt., stk.2-7 og §§ 38-38 B med ophør af skattepligt.Stk. 2.Reglerne i stk. 1 gælder kun for personer, der på tidspunktet for skattepligtens ophør haren beholdning af fordringer og kontrakter med en samlet kursværdi på 100.000 kr. eller mere.Stk. 3.Reglerne i stk. 1 gælder kun for personer, der har været skattepligtige efterkildeskattelovens §§ 1 eller 2 af gevinst på fordringer og kontrakter i en eller flere perioder på ialt mindst 7 år inden for de seneste 10 år før skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigthjemsted. Reglerne i stk. 1 gælder dog også, hvis fordringen eller kontrakten er erhvervet fra denskattepligtiges ægtefælle, og denne opfylder betingelserne i 1. pkt. Reglerne i stk. 1 gælderligeledes for skattepligtige, der er indtrådt i overdragerens skattemæssige stilling efterkildeskattelovens § 33 C. Betingelserne i 1. pkt. gælder ikke for personer, der efter § 38 B harfået nedsat handelsværdien af fordringer og kontrakter, der på tilflytningstidspunktet fortsatindgik på den i § 38 A, stk. 1 nævnte beholdningsoversigt.Stk. 4.Gevinst og tab, der anses for realiseret efter stk. 1, opgøres efter reglerne i §§ 25-26 A og§§ 32-34 A, dog således at værdien ved realisationen træder i stedet for afståelsessummen. Hvis

-5-den skattepligtige anvender lagerprincippet, og værdien ved udløbet af det indkomstår, hvorskattepligten ophører, er lavere end værdien på tidspunktet for skattepligtsophøret, træderværdien ved indkomstårets udløb i stedet for værdien ved realisationen (skattepligtsophøret) vedopgørelsen af gevinst og tab efter stk. 1. Hvis den skattepligtige anvender lagerprincippet, ogfordringen eller kontrakten afstås efter skattepligtsophøret, men inden udløbet af det indkomstår,hvor skattepligten ophører, til et beløb, der er lavere end værdien på tidspunktet forskattepligtsophøret, træder afståelsessummen i stedet for værdien ved realisationen(skattepligtsophøret) ved opgørelsen af gevinst og tab efter stk. 1. For køberetter til aktier, der eromfattet af § 30, stk. 1, nr. 5, kan den skattepligtige vælge at opgøre den skattepligtige gevinstefter stk. 1, jf. stk. 6, som forskellen mellem udnyttelseskursen og kursen på den pågældendeaktie på tidspunktet for skattepligtsophøret i stedet for efter reglen i 1. pkt.Stk. 5.Der beregnes skat af den samlede nettogevinst opgjort efter stk. 4, der anses for realiseretefter stk. 1. Der gives henstand med betaling af den beregnede skat efter reglerne i § 38 og § 38A, i det omfang gevinst og tab ved skattepligtsophøret skal opgøres efter realisationsprincippet.Stk. 6.Reglerne i stk. 1-5, jf. § 29, finder tilsvarende anvendelse for aftaler om køb og salg afaktier, uanset at de pågældende aftaler er omfattet af § 30, stk. 1, nr. 5, og dermed ellers skalbehandles efter skattelovgivningens almindelige regler, jf. § 30, stk. 6. Dog finder 1. pkt. ikkeanvendelse for køberetter til aktier omfattet af ligningslovens § 28, stk. 4 eller 5.§ 38.Personer kan få henstand med betaling af den beregnede skat, jf. § 37, stk. 5 og 6, nårbetalingen skyldes ophør af skattepligt efter kildeskattelovens § 1, eller at personen efterbestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst er blevet hjemmehørende uden forDanmark, jf. § 37, stk. 1, 2. pkt.Stk. 2.Henstand efter stk. 1 er betinget af, at der ved fraflytning m.v. indgives selvangivelse tiltold- og skatteforvaltningen. Der skal indgives en beholdningsoversigt, jf. § 38 A, stk. 1, sammenmed selvangivelsen. Gives der udsættelse med indgivelse af selvangivelsen efterskattekontrollovens § 4, stk. 4, skal selvangivelse og beholdningsoversigt være indgivet indendenne frist.Stk. 3.Sker personens fraflytning m.v. til et land, der ikke er omfattet af overenskomst af 7.december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager eller Rådets direktiv76/308/EØF af 15. marts 1976, som ændret ved Rådets direktiv 79/1071/EØF af 6. december1979, Rådets direktiv 92/108/EØF af 14. december 1992 og Rådets direktiv 2001/44/EF af 15.juni 2001, er henstand efter stk. 1 endvidere betinget af, at der stilles betryggende sikkerhed.Sikkerheden skal stå i passende forhold til henstandsbeløbet og kan stilles i form af aktier,obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked, bankgaranti eller anden betryggendesikkerhed.Stk. 4.Indgives selvangivelse og beholdningsoversigt, jf. stk. 2, ikke rettidigt, bortfalder rettentil henstand, og skatten anses for forfalden på det tidspunkt, hvor skatten ville være forfalden,hvis der ikke var givet henstand. Skatten forrentes med renten efter § 7, stk. 2, i lov omopkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fradette tidspunkt.Stk. 5.Told- og skatteforvaltningen kan se bort fra overskridelse af fristen for indgivelse afselvangivelse og beholdningsoversigt som nævnt i stk. 2, jf. stk. 4.§ 38 A.Ved henstand efter § 38 skal der udarbejdes en beholdningsoversigt over de fordringer ogkontrakter med opgørelse efter realisationsprincippet, som personen er ejer af påfraflytningstidspunktet. Fordringer og kontrakter, hvor den beregnede skat, jf. § 37, stk. 5 og 6, erbetalt, skal dog ikke medtages i beholdningsoversigten. Endvidere etableres der en

-6-henstandssaldo, der udgøres af den beregnede skat (henstandsbeløbet). Henstandsbeløbetforfalder til betaling efter reglerne i stk. 2-7.Stk. 2.Ved afståelse af fordringer, der indgår på beholdningsoversigten, foretages der enopgørelse af gevinst eller tab. Opgørelsen sker pr. afstået fordring og foretages på grundlag affordringens anskaffelsessum og afståelsessummen. Ved fordringens anskaffelsessum forstås denanskaffelsessum, der indgik ved beregningen efter § 37, stk. 4, idet tab dog højst kan opgøres tilforskellen mellem fordringens værdi på fraflytningstidspunktet og afståelsessummen. Vedafståelse anses de først erhvervede fordringer for de først afståede. Ved afståelse med gevinstfinder reglen i stk. 3 anvendelse, og ved afståelse med tab finder reglen i stk. 4 anvendelse. 1.-5.pkt. finder tilsvarende anvendelse for kontrakter, der indgår på beholdningsoversigten.Stk. 3.Der beregnes skat af den opgjorte gevinst efter reglerne i personskattelovens § 8 a. I denberegnede skat gives der fradrag for skat, der er betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønlandefter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1. Overstiger den beregnede skat den skat, der er betalt iudlandet, forfalder det overskydende beløb til betaling. Henstandssaldoen nedskrives medbeløbet, når det er betalt.Stk. 4.Der beregnes en negativ skatteværdi af det opgjorte tab på grundlag af reglerne ipersonskattelovens § 8 a. Henstandssaldoen nedskrives med et beløb svarende til den beregnedenegative skatteværdi. Kan der efter de udenlandske regler, som personen er omfattet af, opgøreset tab, som personen har fradrag for i det pågældende land, beregnes der en negativ skatteværdiheraf. Et beløb svarende til den beregnede negative skatteværdi forfalder til betaling.Henstandssaldoen nedskrives med beløbet, når det er betalt.Stk. 5.Ved nedskrivning af henstandssaldoen efter stk. 3 og 4 kan saldoen ikke nedskrives tilmindre end 0 kr.Stk. 6.Personens død sidestilles med en afståelse af alle de fordringer og kontrakter, der indgårpå beholdningsoversigten. Reglerne i stk. 2-4 og 7-9 finder tilsvarende anvendelse.Stk. 7.Når alle de fordringer, der indgår på beholdningsoversigten, er afstået, bortfalder deneventuelt resterende henstandssaldo. Henstandssaldoen bortfalder dog ikke, hvis personen haruudnyttede realiserede tab, som kan fremføres til fradrag i senere indkomstår.Stk. 8.Der skal indgives selvangivelse for hvert indkomstår, hvor der er en positivhenstandssaldo. Selvangivelsesfristen er den 1. juli i året efter indkomstårets udløb. Udløberselvangivelsesfristen en fredag eller en lørdag, kan selvangivelse rettidigt foretages den følgendesøndag. Indgives selvangivelse ikke rettidigt, bortfalder henstanden, og det beløb, der står på hen-standssaldoen, forfalder til betaling. Told- og skatteforvaltningen kan se bort fra overskridelse affristen for indgivelse af selvangivelse.Stk. 9.Fristen for betaling af beløb omfattet af stk. 3, 4, 6 og 8 er den 1. oktober i året efterindkomståret henholdsvis dødsåret med sidste rettidige betalingsdag den 20. i forfaldsmåneden.Falder den sidste rettidige indbetalingsdag på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen tilden følgende hverdag. Betales beløbet ikke rettidigt, forrentes det forfaldne beløb med rentenefter § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr.påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne.§ 38 B.Får personen på ny skattemæssigt hjemsted i Danmark, finder reglen i § 36 anvendelsefor fordringer og kontrakter, der indgik på beholdningsoversigten, og som personen fortsat ejer.Er der på dette tidspunkt fortsat en henstandssaldo, skal der dog ske en nedsættelse afhandelsværdien for de fordringer og kontrakter, der på tilflytningstidspunktet fortsat indgår påbeholdningsoversigten. Handelsværdien nedsættes med det laveste af følgende beløb:1) Det resterende skattebeløb, der indgår på henstandssaldoen på tilflytningstidspunktet,omregnet til indkomstgrundlag baseret på reglerne i personskattelovens § 8 a.

-7-2) Den samlede nettogevinst på de fordringer og kontrakter, som personen ejer påtilflytningstidspunktet, opgjort på grundlag af handelsværdien på tilflytningstidspunktet og denanskaffelsessum, der indgik ved beregningen efter § 37, stk. 4.Stk. 2.Den i stk. 1, nr. 2, nævnte samlede nettogevinst opgøres ved, at der for hver fordring ogkontrakt, som fortsat indgår på beholdningsoversigten, foretages en opgørelse af gevinst eller tab,idet opgjorte tab fragår i opgjorte gevinster. Hvis nettoopgørelsen efter 1. pkt. fører til en samletgevinst på 0 kr. eller et samlet nettotab, skal der ikke ske en regulering af handelsværdien.Stk. 3.Det beløb, som handelsværdien efter stk. 1 og 2 skal nedsættes med, fradragesforholdsmæssigt på de pågældende fordringer og kontrakter på grundlag af deres handelsværdi.Stk. 4.Når der er foretaget en regulering af handelsværdien efter stk. 1-3, bortfalder denresterende henstandssaldo.”34.I§ 41, stk. 11og12,ændres ”§ 25, stk. 4” til: ”§ 25, stk. 5”.35.I§ 41, stk. 14, 15, 16og17,og§ 42, stk. 11, 13og15,ændres ”§ 26, stk. 1 og 4” til: ”§ 26,stk. 1 og 2”.36.I§ 42, stk. 12,indsættes efter ”midler, jf. § 15,” og ”§ 15, stk. 2,”: ” jf. lovbekendtgørelse nr.1002 af 26. oktober 2009,”.§2I lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1191 af 11.oktober 2007, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1388 af 21. december 2009, foretages følgendeændring:1.§ 40, stk. 8,ophæves.Stk. 9 bliver herefter stk. 8.§3I lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009, som ændret bl.a.ved § 1 i lov nr. 362 af 12. juni 2009 og § 1 i lov nr. 525 af 12. juni 2009 og senest ved § 2 i lovnr. 1388 af 21. december 2009, foretages følgende ændringer:1.I§ 2, stk. 1,ændres ”har valgt beskatning efter § 21, stk. 1” til: ”er omfattet af § 21”.2.I§ 7udgår ”, 41”.3.I§ 14, stk. 1,udgår ”og § 22, stk. 2,”.4.§ 14, stk. 4,affattes således:”Stk.4.For aktier, som i den skattepligtiges ejertid optages til handel på et reguleret markeduden i forvejen at være optaget til handel, anses betingelsen i stk. 1 for opfyldt, hvis told- ogskatteforvaltningen har modtaget oplysninger om erhvervelsen af aktien inden udløbet afselvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor fordringen optages til handel på et reguleret

-8-marked. Betingelsen i 1. pkt. anses for opfyldt, hvis told- og skatteforvaltningen har modtagetoplysninger om besiddelsen efter skattekontrollovens § 11 B, stk. 6, eller uanset tidsfristen i 1.pkt. har modtaget oplysninger om besiddelsen ved indberetning efter skattekontrollovens § 10,stk. 1 og 2, eller oplysning efter skattekontrollovens § 11 B, stk. 7. Stk. 2, 2. pkt., findertilsvarende anvendelse.”5.I§ 17, stk. 4,ændres ”og 17 A og § 21, stk. 2, og §§” til: ”, 17 A,”.6.I§ 17 A, stk. 5,udgår ”§ 21, stk. 2, og §§”.7.§ 19, stk. 2, nr. 2, 5.og6. pkt.affattes således:”Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Koncernforbundne ognærtstående deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og aktieavancebeskatningslovens § 4, stk.2, regnes i denne sammenhæng for én deltager.”8.§ 21affattes således:”§ 21.Gevinst og tab ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i udloddendeinvesteringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der er aktiebaserede, jf. stk. 2-5,medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter de regler, der er angivet i kapitel 1og 2, §§ 12-14, 17 og 17 A og kapitel 6-9.Stk. 2.En udloddende investeringsforening er aktiebaseret, hvis 50 pct. eller mere afforeningens aktivmasse i løbet af foreningens indkomstår gennemsnitligt er placeret iværdipapirer m.v. omfattet af denne lov, bortset fra aktier omfattet af § 19 oginvesteringsforeningsbeviser omfattet af § 22. Det er endvidere en betingelse, at den resterendedel af aktivmassen udelukkende er placeret i værdipapirer m.v. og i foreningensadministrationsbygning.Stk. 3.Ved opgørelse af, om anbringelserne overholder betingelsen i stk. 2, medregnes aktiversom nævnt i kursgevinstlovens §§ 29-33 med værdien af det underliggende aktiv.Stk. 4.Hvis investeringsforeningens anbringelser ikke overholder betingelsen i stk. 2, ansesforeningen for at have skiftet skattemæssig status til en udloddende obligationsbaseretinvesteringsforening, jf. § 33 og selskabsskattelovens § 5 F, og reglerne i § 22 finder anvendelse.Stk. 5.Investeringsforeningen skal indsende oplysninger til told- og skatteforvaltningen tilvurdering af, om anbringelsesgrænsen i stk. 2 er overholdt. Oplysningerne skal indsendes senestsamtidig med oplysninger til bedømmelse af, om investeringsforeningen overholder betingelsernefor at være udloddende forening. Hvis anbringelsesgrænsen ikke er overholdt, skalinvesteringsforeningen offentliggøre dette.”9.Overskriftentil § 22 affattes således:”Investeringsforeningsbeviser i udloddende obligationsbaserede investeringsforeningerPersoner”10.§ 22affattes således:”§ 22.Gevinst og tab ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i udloddendeinvesteringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der er obligationsbaserede, jf. stk. 2-5,medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For investeringsforeningsbeviser, derer optaget til handel på et reguleret marked, finder reglen i § 14 tilsvarende anvendelse.

-9-Stk. 2.En udloddende investeringsforening er obligationsbaseret, hvis mindre end 50 pct. afforeningens aktivmasse i løbet af foreningens indkomstår gennemsnitligt er placeret iværdipapirer m.v. omfattet af denne lov, bortset fra aktier omfattet af § 19 oginvesteringsforeningsbeviser omfattet af nærværende bestemmelse. Det er endvidere enbetingelse, at den resterende del af aktivmassen udelukkende er placeret i værdipapirer m.v. og iforeningens administrationsbygning.Stk. 3.Ved opgørelse af, om anbringelserne overholder betingelsen i stk. 2, medregnes aktiversom nævnt i kursgevinstlovens §§ 29-33 med værdien af det underliggende aktiv.Stk. 4.Hvis investeringsforeningens anbringelser ikke overholder betingelsen i stk. 2, ansesforeningen for at have skiftet skattemæssig status til en udloddende aktiebaseretinvesteringsforening, jf. § 33 og selskabsskattelovens § 5 F, og reglerne i § 21 finder anvendelse.Stk. 5.Investeringsforeningen skal indsende oplysninger til told- og skatteforvaltningen tilvurdering af, om anbringelsesgrænsen i stk. 2 er overholdt. Oplysningerne skal indsendes senestsamtidig med oplysninger til bedømmelse af, om investeringsforeningen overholder betingelsernefor at være udloddende forening. Hvis anbringelsesgrænsen ikke er overholdt, skalinvesteringsforeningen offentliggøre dette.Stk. 6.I tilfælde, der er omfattet af stk. 1, finder reglerne i §§ 12-14 og 44 ikke anvendelse. Stk.1 finder ikke anvendelse i de i §§ 17, 17 A og 19 nævnte tilfælde.”11.§ 33affattes således:»§ 33.Hvis en akkumulerende investeringsforening, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a,en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, eller et investeringsselskab, jf. §19, skifter skattemæssig status, uden at foreningen eller selskabet opløses, skal medlemmernesandele af foreningen eller selskabet anses for afstået og anskaffet igen til handelsværdien på dettidspunkt, som ændringen har virkning fra, jf. dog § 23, stk. 8. Ved skift af skattemæssig statusforstås, at gevinst og tab på den skattepligtiges aktier og andele m.v. i selskabet eller foreningenefter det tidspunkt, hvor skiftet har virkning fra, beskattes efter andre regler end de regler, derfandt anvendelse indtil dette tidspunkt, jf. dog stk. 3.Stk. 2.Stk. 1 finder ligeledes anvendelse, når et selskab omfattet af selskabsskattelovens øvrigeskattepligtsbestemmelser skifter skattemæssig status til et investeringsselskab omfattet afselskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19.Stk. 3.Hvis en udloddende obligationsbaseret investeringsforening skifter skattemæssig statustil en udloddende aktiebaseret investeringsforening, skal medlemmernes andele af foreningenikke anses for afstået og anskaffet igen.Stk. 4.Hvis en udloddende investeringsforening, der foretager udlodning efter ligningslovens §16 C, stk. 13, ophører med at være omfattet af denne bestemmelse, anses dette for et skift afskattemæssig status, jf. stk. 1.Stk. 5.Handelsværdien af investeringsforeningsbeviser som nævnt i stk. 1 opgøres efter fradragaf udlodninger, der efter begyndelsen af første år med ny status betales af indkomsten i sidste årmed gammel status. I udloddende investeringsforeninger som nævnt i stk. 1 udgør fradrag forudlodningen dog altid mindst minimumsudlodningen, jf. ligningslovens § 16 C.Stk. 6.I det første år, hvor årets gevinst eller tab på aktier, der er udstedt af etinvesteringsselskab, omfattes af § 19, jf. stk. 2, nedsættes værdien af andele iinvesteringsselskabet ved indkomstårets begyndelse med den faktiske udlodning foretaget efterstatusskifte, i det omfang den vedrører tiden før statusskiftet. På tilsvarende måde nedsættesanskaffelsessummen af andele, når et investeringsselskab, jf. § 19, skifter skattemæssig status.Ved statusskifte fra udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, tilinvesteringsselskab nedsættes værdien af andelene mindst med minimumsudlodningen.

- 10 -Stk. 7.Aktier, der tilhører en forening, der skifter skattemæssig status efter stk. 1, således atmedlemmerne beskattes som deltagere i et interessentskab, anses for afstået og anskaffet igen tilhandelsværdien på det tidspunkt, som statusskiftet har virkning fra.Stk. 8.For skattepligtige, der beskattes som deltagere i et interessentskab, og overgår tilbeskatning som medlemmer af en akkumulerende investeringsforening, jf. selskabsskattelovens§ 1, stk. 1, nr. 5 a, eller et investeringsselskab, jf. § 19, anses overgangen som afståelse afinteressentskabets aktier til handelsværdien på det pågældende tidspunkt.Stk. 9.For skattepligtige, der beskattes som deltagere i et interessentskab, og overgår tilbeskatning som medlemmer af en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C,eller en kontoførende investeringsforening, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, ansesovergangen ikke som en afståelse af interessentskabets aktier.«12.I§ 36, stk. 3,ændres ”og 17-19, § 21, stk. 2, og §” til: ”, 17-19 og”.13.§ 36, stk. 5,affattes således:”Stk. 5.Hvis det erhvervede selskab er omfattet af § 19, finder stk. 3 kun anvendelse, hvis deterhvervende selskab tillige er omfattet af § 19. Hvis det erhvervede selskab er omfattet af § 22finder stk. 3 kun anvendelse, hvis det erhvervende selskab tillige er omfattet af § 22. Hvis deterhvervede selskab er omfattet af § 21, finder stk. 3 kun anvendelse, hvis det erhvervende selskabtillige er omfattet af § 21.”14.I§ 38, stk. 5, 2. pkt,udgår ”samlede”.15.I§ 38, stk. 5, 2. pkt,ændres ”når” til: ”i det omfang”.16.I§ 39, stk. 1,og§ 39 A, stk. 1, 4. pkt.,udgår ”samlede”.17.Overskriftenfør § 41 ophæves18.§ 41ophæves.§4I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 908 af 28.august 2006, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1580 af 20. december 2006, § 2 i lov nr. 906 af 12.september 2008 og § 4 i lov nr. 525 af 12. juni 2009 og senest ved § 4 i lov nr. 1278 af 16.december 2009, foretages følgende ændringer:1.I§ 29, stk. 3, 1. pkt.,udgår ”, § 21, stk. 2,”.2.§ 51affattes således:”§51.I tilfælde, hvor der efter aktieavancebeskatningslovens § 39 er ydet henstand med betalingaf skatter beregnet efter aktieavancebeskatningslovens § 38, i tilfælde, hvor der efterkursgevinstlovens § 38 er ydet henstand med betaling af skatter beregnet efter kursgevinstlovens§ 37, og i tilfælde, hvor der efter kildeskattelovens § 73 E er ydet henstand med betaling afskatter efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B, kan den efterlevende ægtefælle indtræde ihenstandsordningen på de vilkår, der gjaldt for afdøde.”

3.§ 65affattes således:”§65.I tilfælde, hvor der efter aktieavancebeskatningslovens § 39 er ydet henstand med betalingaf skatter beregnet efter aktieavancebeskatningslovens § 38, i tilfælde, hvor der efterkursgevinstlovens § 38 er ydet henstand med betaling af skatter beregnet efter kursgevinstlovens§ 37, og i tilfælde, hvor der efter kildeskattelovens § 73 E er ydet henstand med betaling afskatter efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B, kan den efterlevende ægtefælle indtræde ihenstandsordningen på de vilkår, der gjaldt for afdøde.”§5I lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 1012 af5. oktober 2006, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1343 af 19. december 2008 og § 7 i lov nr. 462af 12. juni 2009 og senest ved § 6 i lov nr. 1278 af 16. december 2009, foretages følgendeændringer:1.§ 4, stk. 1,affattes således:”Indskuddet skal foretages kontant på en særlig indlånskonto, der forrentes med en forud forrenteperioden fastsat procentdel af indeståendet. Indskud på etableringskonto ogiværksætterkonto sker på særskilte konti. Det skal ske i et pengeinstitut, der af Finanstilsynet ermeddelt tilladelse til at drive virksomhed her i landet, eller i et udenlandsk kreditinstitut, der eftertilladelse i et andet land inden for Unionen eller i et land, som Unionen har indgået aftale med pådet finansielle område, udøver virksomhed her i landet gennem en filial, jf. § 30, stk. 1, 4, 5, 9 og10, i lov om finansiel virksomhed. Kontoen skal betegnes etableringskonto eller iværksætterkontoog skal bære påtegning om den skattepligtiges navn, adresse og personnummer.”2.§ 14affattes således:”§ 14.Renter i forbindelse med en etableringskonto eller iværksætterkonto beskattes i detomfang, det følger af skattelovgivningens almindelige regler. Renter påvirker ikke størrelsen af etforetaget indskud. Renter, der ikke indskydes på ny efter de almindelige regler herfor, medregnesikke til etableringskontoens eller iværksætterkontoens indestående, og de kan hæves ioverensstemmelse med de af pengeinstituttet fastsatte regler.”§6I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005, som ændret bl.a. ved§ 7 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, § 6 i lov nr. 406 af 8. maj 2006, § 9 i lov nr. 515 af 7.juni 2006, § 7 i lov nr. 335 af 7. maj 2008, § 3 i lov nr. 532 af 17. juni 2008, § 3 i lov nr. 906 af12. september 2008 og § 9 i lov nr. 525 af 12. juni 2009 og senest ved § 7 i lov nr. 1278 af 16.december 2009, foretages følgende ændringer:1.§26 Baffattes således:”§26 B.Overdrager en ægtefælle andre aktiver end de i § 26 A nævnte eller passiver til sinsamlevende ægtefælle, skal fortjeneste eller tab, som derved fremkommer, ikke medregnes vedopgørelsen af overdragerens skattepligtige indkomst. Aktiverne og passiverne anses for anskaffethenholdsvis påtaget af erhververen på samme tidspunkter, for samme beløb og med sammeformål som de oprindelige anskaffelser m.m.”

2.Efter § 26 B indsættes:”§27.Reglerne i §§ 26 A og 26 B gælder ikke for overdragelse af aktiver og passiver mellemægtefæller, der efter reglerne i § 4 anses for samlevende, hvis en af ægtefællerne skattemæssigt erhjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Endvidere gælder reglerne omindtræden i overdragerens skattemæssige stilling ved overdragelse som led i en bodeling iforbindelse med separation og skilsmisse ikke ved overdragelse af aktiver og passiver, hvis en afægtefællerne skattemæssigt er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.”3.§ 33 C, stk. 1, 8. pkt.,affattes således:”Stk. 2-11 og 13 gælder heller ikke for fortjeneste på gæld, der skal beskattes efter reglerne ikursgevinstloven, medmindre det sker efter reglerne i kursgevinstlovens § 23.”4.I§ 65, stk. 1, 4. pkt.,ogstk. 3, 2. pkt.,ændres ”§ 16 C, stk. 2 eller 14” til: ”§ 16 C, stk. 2 eller13”.5.I§ 73 E, stk. 1,ændres ”, afskrivningslovens § 40 D eller kursgevinstlovens § 37” til: ”ellerafskrivningslovens § 40 D”.6.I§ 73 E, stk. 2, 3. pkt.,udgår ”og ved hel eller delvis indfrielse af gælden”.7.I§ 73 E, stk. 2, 4. pkt.,udgår ”kursgevinstlovens § 37, stk. 5, eller” og ”, indfrielsen”.8.I§ 73 E, stk. 4, 1. pkt.,udgår ”, gælden indfries”.9.I§ 73 E, stk. 6, 3. pkt.,udgår ”kursgevinstlovens § 37, stk. 5, og”.§7I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.176 af11. marts 2009, som ændret bl.a. ved § 6 i lov nr. 392 af 25. maj 2009 og § 12 i lov nr. 525 af 12.juni 2009 og senest ved § 1 i lov nr. 1279 af 16. december 2009, foretages følgende ændringer:1.I§ 16 A, stk. 2, nr. 2,ændres ”der har valgt beskatning efter aktieavancebeskatningslovens §21, stk. 1” til: ”der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 21”.2.I§ 16 A, stk. 2, nr. 2og3,ændres ”14” til: ”13”.3.I§ 16 A, stk. 5,ændres to steder ”stk. 4, 1.-5. pkt.” til: ”stk. 4, 1.-4. pkt.”4.I§ 16 C, stk. 1, 1. pkt.,ændres ”jf. stk. 15” til: ”jf. stk. 14”.5.§ 16 C, stk. 3, nr. 3,affattes således:”3) Gevinst på fordringer, jf. kursgevinstlovens § 14, stk. 1, i det omfang gevinsten ikke eromfattet af nr. 10. Gevinsten opgøres efter kursgevinstlovens § 26, stk. 4.”6.§ 16 C, stk. 3, nr. 4,affattes således:

8.§ 16 C, stk. 3, nr. 10,affattes således:”10) Gevinst på fordringer i danske kroner, der er erhvervet før den 27. januar 2010, og som påerhvervelsestidspunktet opfyldte mindsterentekravet efter kursgevinstlovens § 38, jf.lovbekendtgørelse nr. 1002 af 16. oktober 2009, fratrukket tab på sådanne fordringer. Dog kantab alene fratrækkes, i det omfang tabene ikke overstiger gevinsterne.”9.§ 16 C, stk. 4, 1. pkt.,affattes således:”I det samlede nettobeløb efter stk. 3, nr. 1-5, 7 og 8, fradrages tab på aktier omfattet afaktieavancebeskatningslovens § 19, tab på investeringsforeningsbeviser omfattet afaktieavancebeskatningslovens § 22, tab på fordringer omfattet af kursgevinstlovens § 14, stk. 1,bortset fra tab omfattet af stk. 3, nr. 10, og tab på fordringer i danske kroner, der er erhvervet førden 27. januar 2010 og som på erhvervelsestidspunktet ikke opfyldte mindsterentekravet efterkursgevinstlovens § 38, som bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 1002 af 16. oktober 2009.”10.§ 16 C, stk. 4, 3. pkt.,ophæves.11.§ 16 C, stk. 5, 2. pkt.,affattes således:”Fradraget efter 1 pkt. fordeles forholdsmæssigt mellem positive nettobeløb opgjort efter1) stk. 3, nr. 1-5, 7 og 8, nedsat efter stk. 4, 1. og 2. pkt.,2) stk. 3, nr. 6, nedsat efter stk. 4, 3. pkt.,3) stk. 3, nr. 9, nedsat efter stk. 4, 4. pkt. og4) stk. 3, nr. 10, nedsat efter stk. 4, 5. pkt.”12.§ 16 C, stk. 7,ophæves.Stk. 8-15 bliver herefter stk. 7-14.13.I§ 16 C, stk. 10,der bliver stk. 9, ændres ”stk. 8 og 9” til: ”stk. 7 og 8”.14.I§ 16 C, stk. 12,der bliver stk. 11, ændres ”stk. 11” til: ”stk. 10”.15.I§ 16 C, stk. 13,der bliver stk. 12, ændres ”stk. 12” til ”stk. 11”.§8I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), jf.lovbekendtgørelse nr. 1075 af 5. november 2006, som ændret ved § 5 i lov nr. 513 af 7. juni 2006og § 7 i lov nr. 343 af 18. april 2007, foretages følgende ændring:1.I§ 6, stk. 2,og§ 7, stk. 3,udgår ”, 7”.

- 14 -§9I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af19. september 2006, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 459 af 12. juni 2009 og § 13 i lov nr. 525af 12. juni 2009 og senest ved lov nr. 1389 af 21. december 2009, foretages følgende ændringer:1.I§ 4, stk. 1, nr. 5,udgår ”, § 21, stk. 2,”.2.I§ 4, stk. 1, nr. 18,ændres ”stk. 14” til: ”stk. 13”.3.I§ 7indsættes efter stk. 2 som nye stykker:”Stk. 3.For personer, der ikke er omfattet af stk. 7, beregnes skat med 15 pct. afvedkommendes personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløbomfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, i det omfang detteberegningsgrundlag overstiger bundfradraget i stk. 2.Stk. 4.Der beregnes tillige skat af personens positive nettokapitalindkomst, der overstigerbundfradraget i stk. 1. Skatten beregnes med 15 pct. af beregningsgrundlaget efter stk. 3 medtillæg af den del af den positive nettokapitalindkomst, der overstiger grundbeløbet i stk. 1.Skatten beregnes dog kun i det omfang, det samlede beløb overstiger bundfradraget i stk. 2.Forskellen mellem skatten efter 2. og 3. pkt. og skatten efter stk. 3 udgør skatten af personenspositive nettokapitalindkomst, jf. dog § 19, stk. 2.”Stk. 3-11 bliver herefter stk. 5-13.4.I§ 7, stk. 4,der bliver stk. 6, ændres ”stk. 5-10” til: ”stk. 7-12”.5.I§ 7, stk. 6,der bliver stk. 8, ændres to steder ”stk. 5” til: ”stk. 7”.6.§ 7, stk. 7,der bliver stk. 9, affattes således:”Stk. 9.Forskellen mellem skatten efter stk. 8 og skatten efter stk. 7 for den ægtefælle, der har dethøjeste beregningsgrundlag efter stk. 7, udgør skatten af ægtefællernes samlede positivenettokapitalindkomst, jf. dog § 19, stk. 2.”7.I§ 7, stk. 8,der bliver stk. 10, ændres ”stk. 7” til: ”stk. 9”.8.I§ 7, stk. 10,der bliver stk. 12, ændres to steder ”stk. 5” til: ”stk. 7”.9.I§ 19, stk. 1,ændres ”efter § 7” til: ”ved beregningen af skatten efter § 7, stk. 3 og 7,”.10.I§ 19indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:”Stk. 2.Hvis summen af skatteprocenterne efter §§ 6, 7 og 8 tillagt den skattepligtigeskommunale indkomstskatteprocent henholdsvis skatteprocenten efter § 8 c overstiger 49,5 forindkomståret 2010, 47,5 pct. for indkomståret 2011, 45,5 pct. for indkomståret 2012, 43,5 pct. forindkomståret 2013 og 42,0 pct. for indkomståret 2014 og senere indkomstår, beregnes et nedslag

- 15 -i statsskatten svarende til, at skatteprocenten ved beregningen af skatten efter § 7, stk. 4, 8 og 9,blev nedsat med de overskydende procenter.”§ 10I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelsenr. 1001 af 26. oktober 2009, som ændret ved § 10 i lov nr. 1273 af. 16. december 2009, foretagesfølgende ændringer:1.§ 5, stk. 4, 2. pkt.,ophæves.2.I§ 5, stk. 9,indsættes som2. pkt.:»Stk. 1, 2 og 4-8 finder ikke anvendelse for tilfælde omfattet af § 5 F.«3.I§ 5 C, stk. 1,ændres »5 A og B« til: »5 A, 5 B og 5 F«.4.§ 5 Faffattes således:»§ 5 F.Overgangen får først virkning for selskabets eller foreningens m.v. skattepligt m.m. fraudløbet af det pågældende indkomstår i følgende situationer:1) Hvis et selskab eller en forening m.v. omfattet af § 1 overgår til at være en udloddendeinvesteringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, eller et investeringsselskab omfattet af §3, stk. 1, nr. 19.2) Hvis en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, overgår til at væreomfattet af en anden bestemmelse i § 1, eller til at være et investeringsselskab omfattet af§ 3, stk. 1, nr. 19.3) Hvis en udloddende aktiebaseret investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C ogaktieavancebeskatningslovens § 21, overgår til at være en udloddende obligationsbaseretinvesteringsforening, jf. ligningslovens § 16 C og aktieavancebeskatningslovens § 22.4) Hvis et investeringsselskab omfattet af § 3, stk. 1, nr. 19, overgår til at være enudloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C.5) Hvis et investeringsselskab omfattet af § 3, stk. 1, nr. 19, overgår til at være omfattet af §1.Stk. 2.Overgangen som nævnt i stk. 1, nr. 1, 2 og 3, sidestilles med ophør af virksomhed ogsalg til handelsværdi af de aktiver og passiver, der er i behold hos selskabet eller foreningen m.v.på tidspunktet for overgangen.Stk. 3.Ved overgang som nævnt i stk. 1, nr. 4 og 5, anses aktiver og passiver for anskaffet tilhandelsværdien på tidspunktet for overgangen.Stk. 4.Ved overgang som nævnt i stk. 1 finder § 5, stk. 3, anvendelse.Stk. 5.Ved overgang fra en udloddende obligationsbaseret investeringsforening, jf.ligningslovens § 16 C og aktieavancebeskatningslovens § 22, til en udloddende aktiebaseretinvesteringsforening, jf. ligningslovens § 16 C og aktieavancebeskatningslovens § 21, fårovergangen først virkning for foreningen fra udløbet det pågældende indkomstår. Foreningensaktiver og passiver anses for anskaffet på det oprindelige anskaffelsestidspunkt og til denoprindelige anskaffelsessum.Stk. 6.Ved overgang som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 33, stk. 9, anses aktierne foranskaffet på det oprindelige anskaffelsestidspunkt og til den oprindelige anskaffelsessum.«

- 16 -§ 11I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005, som ændret bl.a. ved§ 17 i lov nr. 404 af 8. maj 2006, § 5 i lov nr. 1344 af 19. december 2008 og § 2 i lov nr. 462 af12. juni 2009 og senest ved § 10 i lov nr. 1278 af 16. december 2009, foretages følgendeændringer:1.I§ 6 Dændres fem steder ”§ 25, stk. 9” til: ”§ 25, stk. 7,” to steder ”§ 25, stk. 10” til: ”§ 25,stk. 8” og ”§ 25, stk. 12” til: ”25, stk. 10”.2.I§ 9, stk. 1,og§ 14, stk. 2,ændres ”§ 10 B, stk. 1-3” til: ”§ 10 B, stk. 1 og 2”.3.§ 10 A, stk. 1,affattes således:”De indberetningspligtige, som er nævnt i stk. 3, skal mindst en gang årligt indberetteoplysninger til told- og skatteforvaltningen om beløbsstørrelsen af den enkelte ejers indløsterentekuponer eller tilskrevne renter vedrørende obligationer i det forudgående kalenderår ogoplysning om obligationernes identitet. Desuden skal der indberettes de oplysninger, som ernævnt i stk. 5 og 6, samt oplysning om beholdningen af obligationer ved kalenderårets udløb medangivelse af1) obligationernes identitet,2) kursværdi ved kalenderårets udløb og3) arten og antallet eller pålydende værdi af obligationerne i beholdningen vedkalenderårets udløb.”4.§ 10 B, stk. 1-3,ophæves, og i stedet indsættes:”Efter nærmere regler fastsat af skatteministeren skal de indberetningspligtige efter stk. 2indberette oplysninger til told- og skatteforvaltningen om erhvervelser og afståelser afobligationer,herunderkonvertibleobligationer,aktierm.v.omfattetafaktieavancebeskatningslovens § 19 og investeringsforeningsbeviser. Indberetningspligtenomfatter endvidere hævninger i kontoførende investeringsforeninger og indfrielser afobligationer. Herunder kan skatteministeren fastsætte regler om indberetning af oplysninger om1) identiteten, antallet eller den pålydende værdi og arten af værdipapirerne samtanskaffelsestidspunktet, afståelsestidspunktet eller indfrielsestidspunktet oganskaffelsessummen, afståelsessummen eller indfrielsesbeløbet samt2) tidspunktet for den enkelte hævning af indestående i en kontoførendeinvesteringsforening samt den del af urealiseret fortjeneste eller tab på den kontoførendeinvesteringsforenings værdipapirer på tidspunktet for hævningen, der svarer til denenkelte hævning.Stk. 2.Skatteministeren fastsætter nærmere regler om, hvem der er indberetningspligtige efterstk. 1. Indberetningspligten vedrørende erhvervelser og afståelser kan pålægges erhververen,overdrageren eller den, der formidler overdragelsen. Indberetningspligten vedrørende indfrielseraf obligationer kan pålægges den, som har haft modtaget de indfriede obligationer i depot tilforvaltning, eller den, der indløser obligationerne.”Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.5.I§ 10 B, stk. 5,som bliver stk. 4, ændres ”Stk. 1, 3 og 4” til: ”Stk. 1-3”.

- 17 -§ 12I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf.lovbekendtgørelse nr. 1075 af 10. september 2007 som ændret senest ved § 19 i lov nr. 525 af 12.juni 2009, foretages følgende ændring:1.I§ 1,stk. 2, 1. pkt.,udgår ”indeksobligationer, ”.Indenrigs- og Socialministeriet§ 13I lov nr. 498 af 6. juli 2006 om fordeling af skattenedslaget mellem staten og kommunernesom følge af personskattelovens skatteloft, foretages følgende ændring:1.I§ 2, stk. 2,ændres ”§ 19,” til: ”§ 19, stk. 1,”.§ 14I lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 21. oktober2009, foretages følgende ændring:1.I§ 59, stk. 2,ændres ” , dog mindst svarende til mindsterentekravet i kursgevinstlovens § 7”til: “en rente beregnet i henhold til § 213, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed”.Økonomi- og Erhvervsministeriet§ 15I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 20. august 2009, som ændretsenest ved § 1 i lov nr. 1273 af 16. december 2009, foretages følgende ændringer:1.§ 213, 2. pkt.,affattes således:”Hvis henlæggelsen vil overstige en forrentning af sparekassereserven, der svarer til rentenberegnet efter stk. 2 fastsatte rente med fradrag af en forholdsmæssig andel af årets selskabsskat,henlægges dog alene et beløb svarende til denne forrentning.”2.I§ 213indsættes efter stk. 1 som nye stykker:”Stk.2.Renten, der finder anvendelse efter stk. 1, beregnes for halvårene januar-juni og juli-december, jf. dog stk. 3. Renten for det følgende halvår beregnes på grundlag af et simpeltgennemsnit opgjort med to decimaler af en af Nasdaq OMX Copenhagen A/S dagligt udregneteffektiv obligationsrente for de seneste 20 børsdage forud for 15. december og 15. juni. Deneffektive obligationsrente opgøres med to decimaler for fastforrentede kroneobligationer i åbneserier, der optages til handel på Nasdaq OMX Copenhagen A/S, bortset fra konverterbare

- 18 -obligationer, hvor kursen er over pari samt indeksregulerede obligationer. Renten udgør den efter2. pkt. beregnede gennemsnitsrente ganget med 7/8 og nedrundet til nærmeste hele antalprocentpoints.Stk. 3.Er den effektive obligationsrente, jf. stk. 2, 3. pkt., i 10 på hinanden følgende børsdage iperioden fra 1. januar henholdsvis 1. juli og indtil påbegyndelsen af en ordinærberegningsperiode efter stk. 2, mere end 2 procentpoints højere eller mere end 1 procentpointlavere end det gennemsnit, der danner grundlag for halvårets eller resten af halvårets rente efterstk. 2, 2. pkt., beregnes renten efter stk. 2, 4. pkt., på grundlag af et simpelt gennemsnit af deneffektive obligationsrente i disse 10 børsdage i stedet for gennemsnitsrenten efter stk. 2, 2. pkt.Den således beregnede rente er gældende for perioden fra den 10. børsdag efter den sidste af denævnte 10 børsdage. Forhøjelse af renten efter 1. og 2. pkt. får tidligst virkning den 20. børsdagefter den senest forudgående ændring af mindsterenten. Denne forhøjelse finder dog ikke sted,hvis restperioden er mindre end 20 børsdage.”3.I§ 221, 2. pkt.,ændres ”den af skatteministeren fastsatte mindsterente” til: ”renten beregnet ihenhold til § 213, stk. 2,”.§ 16I lov om et skibsfinansieringsinstitut jf. lovbekendtgørelse nr. 1376 af 10. december 2007, somændret ved § 12 i lov nr. 516 af 12. juni 2009, foretages følgende ændring:1.I§ 9, stk. 2,ændres ”den af skatteministeren fastsatte mindsterente” til: ”renten beregnet ihenhold til § 213, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed”.§ 17I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 795 af 20. august 2009, som ændretved § 9 i lov nr. 516 af 12. juni 2009 og § 2 i lov nr. 1273 af 16. december 2009, foretagesfølgende ændring:1.I§ 103ændres ”den af skatteministeren fastsatte mindsterente” til: ”renten beregnet i henholdtil § 213, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed”.§ 18Stk. 1.§§ 15-17 gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helteller delvist sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de færøske oggrønlandske forhold tilsiger.§ 19Stk. 1.Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.Stk. 2.§ 1, nr. 1-5, kursgevinstlovens § 14, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, som affattet ved denne lovs

- 19 -§ 1, nr. 6, § 1, nr. 7-11, kursgevinstlovens § 23, 3. pkt., som affattet ved lovens § 1, nr. 12, § 1, nr.13-22 og 24-31, § 6, nr. 3, og §§ 8 og 12 har virkning for fordringer, gæld og finansiellekontrakter, der erhverves henholdsvis påtages den 27. januar 2010 eller senere. De hidtilgældende regler i kursgevinstlovens §§ 15 og 16 ophæves med virkning for fordringer, dererhverves den 27. januar 2010 eller senere.Stk. 3.Kursgevinstlovens § 14, stk. 1, 2. pkt., som affattet ved lovens § 1, nr. 6,kursgevinstlovens § 23, 2. pkt., som affattet ved lovens § 1, nr. 12, §§ 9 og 13 har virkning fraindkomståret 2010. Den skattepligtige kan dog for indkomståret 2010 vælge at opgøre gevinst ogtab efter de hidtil gældende regler i kursgevinstlovens §§ 16 og 23. Opgøres gevinst og tab efter2. pkt., medregnes gevinst og tab på fordringer i danske kroner ved opgørelsen af denskattepligtige indkomst uden hensyntagen til reglen i kursgevinstlovens § 14, stk. 1, 2. pkt., somaffattet ved denne lovs § 1, nr. 6.Stk. 4.Kursgevinstlovens § 15 som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6 har virkning forfordringer, der erhverves den 1. januar 2011 eller senere.Stk. 5.§ 1, nr. 23, har virkning for opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld, hvorafståelsen henholdsvis frigørelsen eller indfrielsen sker fra den 27. januar 2010. Hvis enskattepligtig omfattet af § 26, stk. 3, som affattet ved § 1, nr. 23, den 26. januar 2010 ejerobligationer registreret i en værdipapircentral inden for samme fondskode, jf. den hidtil gældende§ 26, stk. 2, i kursgevinstloven, eller fordringer i fremmed valuta, som er udstedt på samme vilkårog af samme udsteder, jf. den hidtil gældende § 26, stk. 3, i kursgevinstloven, anses fordringernefor erhvervet den 26. januar 2010 til den gennemsnitlige anskaffelsessum for samtlige fordringerinden for hver fondskode henholdsvis fordringer udstedt på samme vilkår af samme udsteder. 2.pkt. finder tilsvarende anvendelse for for gæld.Stk. 6.§ 1, nr. 31 og 32 og § 3, nr. 11 har virkning fra den 1. januar 2011.Stk. 7.§ 1, nr. 33 og § 6, nr. 5-9, har virkning fra den 1. juli 2010.Stk. 8.§ 3, nr. 4, har virkning for tab, der konstateres den 1. januar 2010 eller senere.Stk. 9.§ 3, nr. 8-10, har virkning for investeringsforeningsbeviser i udloddendeinvesteringsforeninger, der afstås den 1. januar 2011 eller senere.Stk. 10.Etablerings- og iværksætterkontolovens § 4, stk. 1, og § 14 som affattet ved § 5, nr. 1og 2, har virkning fra den 27. januar 2010. Fordringer erhvervet før den 27. januar 2010 kanfortsat anbringes i et særskilt depot af obligationer optaget til handel på et reguleret marked. Forfordringer omfattet af 2. pkt. gælder etablerings- og iværksætterkontolovens § 4, stk. 1, og § 14som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 1012 af 5. oktober 2006 som ændret senest ved lov nr.1278 af 16. december 2009.Stk. 11.§ 7, nr. 5-11, har virkning for udlodninger fra investeringsforeninger, der foretages iinvesteringsforeningens indkomstår 2011 og senere.Stk. 12.§ 7, nr. 12 har virkning fra den 1. januar 2011.Stk. 13.§ 10 har virkning fra den 27. januar 2010.Stk. 14.§ 11, nr. 2, 4 og 5, har virkning for indberetninger vedrørende kalenderåret 2011.Stk. 15.§ 11, nr. 3, har virkning for indberetninger vedrørende kalenderåret 2010. Indberetningvedrørende indfrielse af obligationer for kalenderåret 2010 skal dog fortsat ske efterskattekontrollovens § 10 A, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005, somændret ved § 2 i lov nr. 462 af 12. juni 2009.Stk. 17.For personer, hvis skattepligt er ophørt eller hvis skattemæssige hjemsted er flyttet førden 1. juli 2010, og som efter den hidtil gældende kildeskattelovens § 73 E har eller vil fåhenstand med den skat, der blev beregnet efter den hidtil gældende kursgevinstlovens § 37 vedskattepligtens ophør henholdsvis flytning af det skattemæssige hjemsted, forfalderhenstandsbeløbet til betaling, når aktiverne afstås, gælden indfries, eller den skattepligtige dør.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1. Indledning..................................................................................................................................................... 222. Lovforslagets formål og baggrund................................................................................................................ 233. Lovforslagets enkelte elementer.................................................................................................................... 253.1. Ophævelse af skattefritagelsen for personer for gevinst på blåstemplede fordringer og indførelse affradrag for tab...................................................................................................................................................253.1.1. Gældende ret........................................................................................................................................... 253.1.2. Forslagets formål og baggrund...............................................................................................................273.1.3. Forslagets indhold.................................................................................................................................. 273.2. Nedsættelse af den maksimale skattesats for positiv nettokapitalindkomst................................................ 283.2.1. Gældende ret........................................................................................................................................... 283.2.2. Forslagets formål og baggrund...............................................................................................................303.2.3. Forslagets indhold.................................................................................................................................. 313.3. Ophævelse af fradragsbegrænsningsreglerne for tab på gæld for selskaber og næringsdrivende vedfinansiering....................................................................................................................................................... 323.3.1. Gældende ret........................................................................................................................................... 323.3.2. Forslagets formål og baggrund...............................................................................................................333.3.3. Forslagets indhold.................................................................................................................................. 333.4 Opgørelse af gevinst og tab for personer efter FIFO-princippet................................................................ 333.4.1. Gældende ret........................................................................................................................................... 333.4.2. Forslagets formål og baggrund...............................................................................................................333.4.3. Forslagets indhold.................................................................................................................................. 343.5. Fradrag for tab på fordringer optaget til handel betinges af oplysning om erhvervelsen......................... 343.5.1. Gældende ret........................................................................................................................................... 343.5.2. Forslagets formål og baggrund...............................................................................................................343.5.3. Forslagets indhold.................................................................................................................................. 353.6. Lagerbeskatning af gevinst på strukturerede fordringer............................................................................363.6.1. Gældende ret........................................................................................................................................... 363.6.2. Forslagets formål og baggrund...............................................................................................................363.6.3. Forslagets indhold.................................................................................................................................. 363.7. Investeringsforeninger............................................................................................................................... 373.7.1. Gældende ret........................................................................................................................................... 373.7.2. Forslagets formål og baggrund...............................................................................................................383.7.3. Forslagets indhold.................................................................................................................................. 393.8 Ændret fraflytterbeskatning........................................................................................................................ 413.8.1. Gældende regler......................................................................................................................................413.8.2 Forslagets formål og baggrund................................................................................................................433.8.3 Forslagets indhold................................................................................................................................... 433.9. Indberetning og automatisk beregning af gevinst og tab på fordringer.....................................................463.9.1. Gældende ret........................................................................................................................................... 463.9.2. Forslagets formål og baggrund...............................................................................................................473.9.3. Forslagets indhold.................................................................................................................................. 493.10. Succession i gevinster på fordringer ved generationsskifte..................................................................... 493.10.1. Gældende ret......................................................................................................................................... 493.10.2. Forslagets formål og baggrund.............................................................................................................503.10.3. Forslagets indhold................................................................................................................................ 503.11. Etablerings- og iværksætterkontoloven....................................................................................................503.11.1. Gældende ret......................................................................................................................................... 503.11.2. Forslagets formål og baggrund.............................................................................................................503.11.3. Forslagets indhold................................................................................................................................ 503.12. Indeksobligationer i virksomhedsordningen............................................................................................ 513.12.1. Gældende ret......................................................................................................................................... 513.12.2. Forslagets formål og baggrund.............................................................................................................51

- 22 -3.12.3. Forslagets indhold................................................................................................................................ 513.13. Justering af reglerne om kommunernes medfinansiering af nedslaget som følge af det skrå skatteloft...523.13.1. Gældende ret......................................................................................................................................... 523.13.2. Forslagets formål og baggrund.............................................................................................................523.13.3. Lovforslaget.......................................................................................................................................... 523.14. Ikrafttrædelse........................................................................................................................................... 524. Økonomiske konsekvenser for det offentlige................................................................................................. 534.1 Ophævelse af skattefritagelsen for gevinst på blåstemplede fordringer og indførelse af fradrag for tab... 544.2 Nedsættelse af den maksimale beskatning af kapitalindkomst.................................................................... 584.3 Udbredelse og forhøjelse af den eksisterende bagatelgrænse.....................................................................584.4. Skatteudgifter............................................................................................................................................. 594.5 Finanslovseffekt...........................................................................................................................................594.6 Effekten for kommunerne............................................................................................................................ 59

1. IndledningLovforslaget udmønter regeringens (Venstre og Det Konservative Folkeparti) aftale med DanskFolkeparti om ændring af beskatningen af personers gevinst og tab på fordringer.De nye regler indføres for at sikre overholdelsen af EU-retten. Regeringen har således modtageten åbningsskrivelse fra Europa-Kommissionen, hvori det anføres, at forskelsbehandlingen affordringer i henholdsvis danske kroner og fremmed valuta potentielt er i strid med reglerne omkapitalens fri bevægelighed.Da merprovenuet fra ophævelsen af mindsterentereglen endvidere tilbageføres viakompenserende skattenedsættelser, er ændringerne af beskatningen ikke i strid med skattestoppet.De foreslåede ændringer betyder, at skattefriheden for gevinst på fordringer, der opfyldermindsterentereglen (blåstemplede), ophæves, og der indføres generel skattepligt af gevinster ogfradrag for tab uanset forrentning og uanset i hvilken valuta, fordringen er udstedt.Skattepligten vil ikke omfatte privates eksisterende beholdning af blåstemplede fordringer, derfortsat beskattes efter de hidtil gældende regler. Dermed beskyttes privates eksisterendedispositioner, idet investorer, der har handlet i tillid til gældende regler, ikke rammes.Merprovenuet fra ophævelsen af mindsterenten anvendes på nedsættelse af den maksimaleskattesats for kapitalindkomst. Satsen nedsættes gradvist over de næste 5 år fra 51,5 til 42 pct.Det betyder, at den højeste beskatning af det samlede afkast fra en fordring, der i dag erblåstemplet, fastholdes på omtrent samme niveau.Endvidere anvendes merprovenuet på at udbrede den bagatelgrænse, der allerede i dag gældergevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta til også at gælde fordringer i danskekroner. Samtidig hæves grænsen til 2.000 kr. Herved sikres, at den obligationsejer, der ikke nydergodt af satsnedsættelsen, typisk ikke berøres af ophævelsen af skattefriheden for blåstempledeobligationer.

Med det samlede tiltag vil den højeste beskatning af kapitalindkomst stort set svare tilbeskatningen af aktieindkomst på øverste progressionstrin. Dermed indebærer forslaget en mereensartet beskatning af renteindtægter, kapitalgevinster og aktieafkast. Det sikrer, at det i højeregrad bliver de underliggende økonomiske forhold og i mindre grad de skattemæssige forhold, derbetinger valg af formueplacering.Forslaget ligger i naturlig forlængelse af satsnedsættelserne iForårspakke 2.0,og følgerendvidere Skattekommissionens anbefaling om, at der på længere sigt tages yderligere skridt iretning af en nedbringelse af skattesatserne på positiv kapitalindkomst, så asymmetrien mellempositiv og negativ kapitalindkomst nedbringes, samt at der tages yderligere skridt i retning af enmere ensartet beskatning af alle former for formueafkast.Det foreslås undtagelsesvis, at forslaget skal have virkning fra datoen for lovforslagetsfremsættelse, således at ophævelsen af mindsterentereglen får virkning for fordringer erhvervetpå fremsættelsesdagen eller senere. Et virkningstidspunkt, der ligger efter tidspunktet foroffentliggørelsen af ændringerne, ville tilskynde til ekstraordinære opkøb af i dag blåstempledefordringer, og medføre et betydeligt provenutab for det offentlige.2. Lovforslagets formål og baggrundFormålet med lovforslaget er at harmonisere reglerne for beskatning af personers gevinst og tabpå fordringer erhvervet for frie midler og dermed bringe reglerne i overensstemmelse med EU-retten. Beskatningen afhænger i dag af, om der er tale om fordringer i danske kroner ellerfremmed valuta, og for så vidt angår fordringer i danske kroner, om mindsterenten er opfyldt.Harmoniseringen sker ved at ophæve skattefriheden for personers gevinst på fordringer i danskekroner, der opfylder mindsterenten (blåstemplede fordringer) og indføre adgang til fradrag for tabpå fordringer i danske kroner svarende til de gældende regler for beskatning af fordringer ifremmed valuta. Herved opnås en ensartet beskatning af personers gevinst og tab på fordringeruanset (kupon)forrentning og uanset, om der er tale om fordringer i danske kroner eller fremmedvaluta.Med indførelse af generel beskatning af kursgevinster på alle fordringer vil kursgevinster på i dagblåstemplede papirer gå fra at være skattefri til at blive beskattet med op til 51,5 pct. (ekskl.kirkeskat).Den reale beskatning af afkastet fra en blåstemplet fordring skønnes dermed at stige fra 64 pct. til81 pct. – det er godt 6 pct. point mere end førForårspakke 2.0.I år med renter og inflation som(forventet) for 2010, bliver det reale afkast beskattet med over 100 pct. på øversteprogressionstrin, jf. tabellen nedenfor. Så høje skattesatser vil uundgåeligt tilskynde tilskattetænkning og porteføljeomlægninger.Nominelle og reale skattesatser ved forskellige renteantagelser

- 25 -reduktionen af højeste sats på positiv kapitalafkast fjerner merbeskatningen.Hensigten er, at SKAT – på sigt – skal kunne foretage automatisk beregning af gevinst og tab påfordringer på grundlag af indberetninger fra fondshandlere og depotførere, således atkursgevinsterne kan fortrykkes på årsopgørelsen. Det forudsætter dog som udgangspunkt, at derer tale om fordringer, der deponeres i Danmark og handles gennem danske fondshandlere ogdepotføres i Danmark. Det foreslås på denne baggrund at udvide indberetningspligternevedrørende fordringer. På kortere sigt vil det sætte SKAT i stand til at yde en bedre serviceoverfor obligationsejerne og føre til bedre mulighed for, at SKAT kan føre kontrol med, atgevinster og tab på fordringer kommer til beskatning henholdsvis fradrag.Hovedelementerne i lovforslaget er:•Ophævelse af skattefritagelsen for gevinst på blåstemplede fordringer og indførelse affradrag for tab på fordringer i danske kroner.•Ændring af bagatelgrænsen for beskatningen af fordringer og gæld.•Nedsættelse af den maksimale skattesats for positiv nettokapitalindkomst.Forslaget har endvidere en række afledte virkninger på følgende områder:•Ophævelse af fradragsbegrænsningsregler for selskabers tab på gæld.•Opgørelse af gevinst og tab efter FIFO-princippet.•Fradrag for tab på fordringer optaget til handel betinges af oplysning om erhvervelsen.•Lagerbeskatning af gevinst på strukturerede fordringer i fremmed valuta.•Investeringsforeninger – beskatning af beviser, minimumsudlodning og overgangsregler.•Ændret fraflytterbeskatning.•Indberetning og automatisk beregning af gevinst og tab på fordringer.•Succession i gevinster på fordringer ved generationsskifte.•Etablerings- og iværksætterkonti.•Indekserede fordringer i virksomhedsordningen.•Kommunernes medfinansiering af nedslaget som følge af de skrå skatteloft.3. Lovforslagets enkelte elementer3.1. Ophævelse af skattefritagelsen for personer for gevinst på blåstemplede fordringer ogindførelse af fradrag for tab3.1.1. Gældende retFysiske personer er i dag ikke skattepligtige af gevinst på fordringer i danske kroner, hvisfordringen forrentes med en pålydende rente, der er lig med eller højere end mindsterenten(blåstemplede fordringer), jf. kursgevinstlovens § 14, stk. 2.Mindsterenten fastsættes med udgangspunkt i renteniveauet i en periode op til den 1. juli og 1.januar hvert år, jf. nærmere kursgevinstlovens § 38. Mindsterenten for perioden 1. januar - 30.juni 2010 er 2 pct.Ved at fastsætte en minimum kuponrente på nyudstedte fordringer forhindres, at der kan udstedes

- 26 -papirer til kurser langt under pari, hvor afkastet fremkommer som forudberegnelige skattefriekursgevinster og ikke som renteindtægter. Kursgevinster på blåstemplede fordringer er såledesskattefri, men den skattefri kursgevinst er samtidig begrænset i kraft af kravet om enmindsterente.Gevinst på fordringer, der ikke opfylder mindsterenten (sortstemplede fordringer), erskattepligtig, mens tab ikke kan fradrages, jf. kursgevinstlovens §§ 14, stk. 2, 1. pkt., og 14, stk.1. Gevinst og tab på fordringer i fremmed valuta er skattepligtig henholdsvis fradragsberettiget,hvis årets nettogevinst eller -tab sammenlagt med gevinst og tab på gæld i fremmed valutaoverstiger 1.000 kr., jf. kursgevinstlovens § 16, 2. pkt.Hovedreglen om, at gevinst på fordringer i danske kroner, der opfylder mindsterenten, ikkebeskattes, er fraveget i relation til hovedaktionærer m.v. og for fordringer erhvervet for låntemidler. Tilsvarende gælder en række undtagelser fra hovedreglen om, at tab på fordringer ifremmed valuta er fradragsberettiget. Der henvises til skemaet nedenfor for en nærmeregennemgang af reglerne.Mindsterentereglen gælder kun ved private investorers placering af frie midler, idetpensionsopsparing beskattes løbende efter reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven.Gældende regler for beskatning af personers gevinst og tab på fordringer –skematiskoversigtDanske kronerBlåstemplede fordringerHovedregel:Gevinst beskattes ikke,hvis den pålydende rente er lig medeller højere end mindsterenten. Tabkan ikke fradrages, jf. KGL § 14, stk.2, 2. pkt., og § 14, stk. 1.Undtagelse:Gevinst beskattes, hviskreditor er hovedaktionær i debitor,eller debitor er en person eller etdødsbo,derdrivernæringsvirksomhed ved finansiering,og kreditor er nærtstående til debitor,jf. KGL § 14, stk. 2, 4. pkt.Undtagelse:Gevinst beskattes, hvisfordringen er erhvervet for låntemidler, jf. KGL § 15.Sortstemplede fordringerGevinst beskattes, jf. § 14, stk. 2,1. pkt. Tab kan ikke fradrages, jf.KGL § 14, stk. 1.Fremmed valuta

- 27 -3.1.2. Forslagets formål og baggrundRegeringen har den 29. oktober 2009 modtaget en åbningsskrivelse fra Europa-Kommissionen,hvori det anføres, at den eksisterende forskelsbehandling af fordringer i henholdsvis danskekroner og fremmed valuta potentielt er i strid med reglerne om kapitalens fri bevægelighed, jf.art. 63 TEUF (tidligere art. 56 TEF) og de tilsvarende bestemmelser i EØS-aftalen.Principielt kan forskelsbehandlingen fjernesentenved 1) at udbrede mindsterentereglen tilfordringer i fremmed valutaellerved, 2) at mindsterentereglen ophæves, og der indføresbeskatning af gevinst og tab på personers fordringer i danske kroner svarende til de eksisterenderegler for fordringer i fremmed valuta. Dvs., at gevinst vil være skattepligtig, mens tab kanfradrages.Det vurderes ikke at være hensigtsmæssigt at udbrede mindsterentereglen til at omfatte fordringeri fremmed valuta, da dette vil favorisere udenlandske papirer. Det skyldes, at de største skattefriegevinster vil opstå på papirer fra lande med store renteudsving. En udbredelse af mindsterentenvil endvidere medføre et provenutab, der vurderes at ville udgøre � mia. kr. årligt vedrørende dendel af den private formue, der allerede i dag er placeret i fremmedmøntede papirer. En udbredelseaf mindsterentereglen vil endvidere øge privates tilskyndelse til investering i fremmedmøntedepapirer, hvorfor provenutabet formentlig ville blive væsentligt større.Dette taler for i stedet at ophæve mindsterentereglen og indføre generel beskatning af privatesgevinst og tab på fordringer. Hermed vil gevinst være skattepligtig og tab fradragsberettigetuanset forrentningen af fordringen og uanset, i hvilken valuta fordringen er udstedt. Der vilsåledes ikke længere være forskel i beskatningen af fordringer i danske kroner og fremmedvaluta.3.1.3. Forslagets indholdDet foreslås, at skattefriheden ophæves for blåstemplede fordringer, dvs. fordringer, der forrentesmed en rente, der er lig med eller højere end mindsterenten på det tidspunkt, hvor debitor påtagersig forpligtelsen, jf. kursgevinstlovens § 14, stk. 2, 2. pkt., jf. § 38 (mindsterentereglen).Samtidig foreslås, at der gives fradrag for tab på fordringer i danske kroner. Adgangen til fradraggælder såvel de fordringer, hvor gevinst i dag er skattefri (blåstemplede fordringer) somfordringer, der i dag er skattepligtige, fordi mindsterentereglen, jf. § 14, stk. 2, 2. pkt., ikke eropfyldt (sortstemplede fordringer). Adgangen til fradrag for tab bliver herved den samme forfordringer i danske kroner, som den der i dag gælder for tab på fordringer i fremmed valuta.Forslaget indebærer, at den forskellige beskatning, der i dag gælder for henholdsvis blåstempledeog sortstemplede fordringer i danske kroner og fordringer i fremmed valuta, ophæves, idetgevinst og tab på fordringer generelt bliver skattepligtig henholdsvis fradragsberettiget uansetforrentningen af fordringen og uanset, om fordringen er udstedt i danske kroner eller fremmedvaluta.Ifølge forslaget indtræder skattepligten henholdsvis adgangen til fradrag dog alene, hvis åretsnettogevinst/-tab sammenlagt med gevinst og tab på gæld i fremmed valuta, jf. kursgevinstlovens§ 23, overstiger 2.000 kr. Hermed videreføres den bagatelgrænse, der i dag gælder gevinst og tabpå fordringer og gæld i fremmed valuta, idet den samtidigdelsudbredes til også at gælde

- 28 -fordringer i danske kroner,delshæves til 2.000 kr. Herved sikres, at den obligationsejer, der ikkenyder godt af satsnedsættelsen, typisk ikke berøres af tiltaget.Ophævelsen af mindsterentereglen betyder, at en række særregler, herunder værnsregler, kanophæves. Det gælder fradragsbegrænsningsreglerne for selskabers tab på gæld ikursgevinstlovens § 7 og de tilsvarende regler for næringsdrivende ved finansiering, jf.kursgevinstlovens § 19, stk. 2-5, jf. nedenfor under pkt. 3.3. Tilsvarende gælder særreglen i § 15om beskatning af gevinst på fordringer erhvervet for lånte midler og § 16 om gevinst og tab påfordringer i fremmed valuta. Beskatning af denne type fordringer omfattes efter forslaget af dengenerelle regel om skattepligt henholdsvis fradrag for gevinst og tab på fordringer, jf.lovforslagets § 1, nr. 6 (forslaget til kursgevinstlovens § 14, stk. 1).Det foreslås dog, at værnsreglen i kursgevinstlovens § 16, stk. 1, 4.-6. pkt., hvorefter tab påfordringer i fremmed valuta på selskaber, hvorover den skattepligtige har eller har haftbestemmende indflydelse, eller tab på fordringer på den skattepligtiges nærtstående ikke kanfradrages, videreføres og udvides til at gælde alle fordringer omfattet af den foreslåede § 14, stk.1.3.2. Nedsættelse af den maksimale skattesats for positiv nettokapitalindkomst3.2.1. Gældende retVed beregning af de personlige indkomstskatter medregnes en persons positive og negativenettokapitalindkomstbeløb i forskelligt omfang til beskatningsgrundlagene.I den skattepligtige indkomst, der danner grundlag for kommune- og kirkeskatten, der i engennemsnitskommune udgør ca. 25,6 pct., samt for sundhedsbidraget til staten på 8 pct.medregnes positive og negative nettokapitalindkomstbeløb fuldt ud.I beskatningsgrundlagene for bundskatten og topskatten indgår alene positivnettokapitalindkomst, mens der ikke gives fradrag for negativ nettokapitalindkomst. I denneforbindelse opgøres en persons kapitalindkomst som et samlet nettobeløb af positiveindkomstbeløb (renteindtægter m.v.) og negative fradragsbeløb (renteudgifter m.v.). Errenteindtægterne m.v. større end renteudgifterne m.v., er kapitalindkomsten positiv, menskapitalindkomsten er negativ, hvis renteudgifterne er større end renteindtægterne. Der er i disse tosituationer tale om, at en person har henholdsvis positiv nettokapitalindkomst eller negativnettokapitalindkomst.For ægtefæller gælder, at det ved beregningen af bund- og topskatten er ægtefællernes samledenettokapitalindkomst, der tages i betragtning. Der sker således udligning af eventuel positiv ognegativ nettokapitalindkomst mellem ægtefæller før beregningen af bund- og topskatten, så derkun sker beskatning af positiv nettokapitalindkomst i det omfang, ægtefællernes samledenettokapitalindkomst er positiv.Beskatningsgrundlaget for bundskatten på 3,67 pct. består af den personlige indkomst med tillægaf positiv nettokapitalindkomst – efter evt. ægtefælleudligning.I grundlaget for topskatten medregnes alene den del af positiv nettokapitalindkomst, deroverstiger et bundfradrag på 40.000 kr. (2010) for ugifte og et dobbelt bundfradrag for ægtepar.

Endelig indgår eventuelle fradragne indskud til kapitalpensionsopsparing i topskattegrundlaget.Dette beløb, der er fradraget ved opgørelsen af den personlige indkomst, lægges til igen, førtopskatten beregnes, idet kapitalpensionsindskud alene kan fradrages ved beregningen afsundhedsbidrag, bundskat, og kommuneskat.Beskatningsgrundlaget for topskatten består således af den personlige indkomst med tillæg afeventuelle indskud til kapitalpensionsopsparing plus positiv nettokapitalindkomst, der overstigerde nævnte bundfradrag.Topskatten beregnes herefter med 15 pct. af den del af beskatningsgrundlaget, der overstiger etbundfradrag på 389.900 kr. (2010). Ved beregning af topskat kan der ikke overføres et eventueltuudnyttet bundfradrag mellem ægtefæller.For ægtefæller gælder dog særlige regler for beregningen af topskat af positivnettokapitalindkomst. For det første opgøres kapitalindkomsten for ægtefællerne under ét, og kunhvis ægtefællerne tilsammen har positiv nettokapitalindkomst, der overstiger 80.000 kr. (2010),beregnes der topskat af beløbet. For det andet beregnes topskatten af det eventuelle positive beløbover 80.000 kr. på toppen af den personlige indkomst med tillæg af eventuelle fradragne indskudtil kapitalpensionsopsparing hos den af ægtefællerne, der har den største personlige indkomstmed tillæg af eventuelle fradragne indskud til kapitalpensionsopsparing. Den beregnede topskataf kapitalindkomsten fordeles herefter mellem ægtefællerne i forhold til deres andel af densamlede positive nettokapitalindkomst over bundgrænsen. Det er en betingelse for anvendelse afdenne beregningsregel, at ægtefællerne har været samlevende i hele indkomståret.For personer, der ikke betaler topskat, udgør den marginale beskatning af positivnettokapitalindkomst summen af kommuneskat, sundhedsbidrag og bundskat svarende til ca. 36,6pct. ekskl. kirkeskat og ca. 37,3 pct. inkl. kirkeskat i en gennemsnitskommune i 2010. Som følgeaf variationen i de kommunale skatter spreder de angivne procenter sig i 2010 mellem 34,47 pct.og 39,47 pct. ekskl. kirkeskat og mellem 34,91 pct. og 40,65 pct. inkl. kirkeskat fra kommunenmed den laveste til kommunen med den højeste skatteprocent.Skal der tillige betales topskat af den positive nettokapitalindkomst udgør den samlede marginalebeskatning af positiv nettokapitalindkomst 51,5 pct. ekskl. kirkeskat og ca. 52,2 pct. inkl.kirkeskat i en gennemsnitskommune. Med kommunevariation spreder marginalprocenterne ekskl.kirkeskat i 2010 sig mellem 49,47 pct. og 51,5 pct. (skatteloftet) og inkl. kirkeskat mellem 49,91pct. og 53,0 pct. (skatteloft plus landets højeste kirkeskatteprocent).I de angivne skatteprocenter inkl. topskat er der taget hensyn til effekten af det skrå skatteloft.Topskatten udgør som udgangspunkt 15 pct., men for personer, der bor i kommuner, der eromfattet af det skrå skatteloft, sker der en reduktion af topskattesatsen.Det skrå skatteloft indebærer, at der i de kommuner, hvor summen af de statslige skatteprocenter(15 pct. topskat, 3,67 pct. bundskat og 8 pct. sundhedsbidrag) og den kommunale skatteprocentudgør mere end 51,5 pct., sker en nedsættelse af satsen ved beregning af topskatten medforskellen mellem summen af skatteprocenterne og 51,5 pct.Indkomstskatter, der ikke betales af alle skatteydere, medregnes ikke under skatteloftet. Dvs. at

- 30 -kirkeskat, som kun betales af medlemmer af Folkekirken, skal betales ud over de 51,5 pct. Detsamme gælder for arbejdsmarkedsbidraget, der alene betales af personer med erhvervsindkomst.I 2010 vil topskattesatsen for alle skatteydere med topskattegrundlag over 389.900 kr. blivereduceret i kommuner, hvor den kommunale skatteprocent udgør 24,9 pct. eller derover. Detdrejer sig om 72 ud af landets 98 kommuner.3.2.2. Forslagets formål og baggrundDa ændringen af beskatningen sker for at sikre overholdelse af EU-retten, er ændringerne ioverensstemmelse med skattestoppet – så længe provenuet ubeskåret anvendes på skattelettelser.Ophævelsen af mindsterenten skærper beskatningen af personer, der ejer fordringer erhvervet forfrie midler. Det taler for at anvende provenuet på lempelser, der kompenserer disse – dvs. på enreduktion af beskatningen af kapitalindkomst.I 2007 ejede 258.000 personer enten direkte eller via en ægtefælle blåstemplede obligationer.Hertil skal så lægges antallet, der alene ejer blåstemplede obligationer via eninvesteringsforening.Analysen viser, at 39 pct. af disse havde negativ nettokapitalindkomst samt, at forøgelsen ogudbredelsen af bagatelgrænsen sikrer, at den typiske obligationsejer indenfor denne gruppe ikkeberøres af forslaget. Såfremt personer med negativ nettokapitalindkomst har investeret væsentligemidler i obligationer med væsentlige skattefri kursgevinster, er den skattefri kursgevinst iprincippet blevet lånefinansieret. Dermed er der historisk skabt en gevinst, der alene er drevet afskattesystemet. Det vurderes at være en fordel, hvis denne form for aktivitet hindres fremadrettet.Det taler for, at de kompenserende skattelettelser målrettes personer med positivnettokapitalindkomst. Skatteydere på øverste progressionstrin rammes forholdsvist hårdt af enisoleret ophævelse af mindsterenten. Det skønnes, at knap en tredjedel af denne gruppe i dagbetaler topskat af deres positive nettokapitalindkomst. Til gengæld ejer de over halvdelen af densamlede beholdning.Topskatteyderne ligger således inde med særdeles store beholdninger. Analysen viser, at deskatteydere, der også efter Forårspakke 2.0 betaler topskat af deres positive nettokapitalindkomst,har beholdninger, der er fem gange så store, som beholdningerne for personer, der ikke betaltetopskat af deres positive nettokapitalindkomst før Forårspakke 2.0. Endvidere vil forhøjelsen ogudbredelsen af den eksisterende bagatelgrænse typisk friholde den obligationsejer, der heller ikkefør Forårspakke 2.0 betalte topskat af positiv nettokapitalindkomst.I relation til udformningen af de kompenserende lettelser skal endvidere tages i betragtning, at ca.10 pct. af det umiddelbare provenu påtænkes anvendt på lempelige overgangsregler fornuværende investorer.Det forhold, at nuværende investorers eksisterende dispositioner friholdes, samt at skatteydere påøverste progressionstrin rammes relativt hårdt, taler for at målrette de kompenserendeskattelettelser de negative effekter af en isoleret ophævelse af mindsterenten. Hvis skatteydere påøverste progressionstrin ikke kompenseres, vil en ophævelse af mindsterenten lede til, atbeskatningen af det reelle afkast stiger fra i dag 64 pct. til op imod 81 pct. I år med renter oginflation som (forventet) for 2010 bliver afkastet direkte negativt, idet den reale skattesats

Skatteydere på øverste progressionstrin, der har obligationer for frie midler, har gennemsnitligtplaceret 1,3 mio. kr. i obligationer. Det må forventes, at deres porteføljesammensætning er megetfølsom overfor en sådan skærpelse af beskatningen. Kompenseres de ikke, reducerestilskyndelsen til opsparing, og formuen forskydes i retning af lavere beskattet pensionsopsparing,aktier og ejerboliger.Derfor vurderes det at være hensigtsmæssigt at anvende en del af merprovenuet på at nedsætteden maksimale beskatning af positiv nettokapitalindkomst fra i dag 51,5 pct. til fremover 42 pct.Med dette skærpes den nominelle beskatning af fremtidige investeringer i blåstempledefordringer på øverste progressionstrin gennemsnitligt set kun marginalt. Samtidig indebærerforslaget en mere ensartet beskatning af renteindtægter, kapitalgevinster og aktieafkast, idet denmaksimale beskatning af kapitalindkomst vil svare til beskatningen af aktieindkomst på øversteprogressiontrin, når der ses bort fra kirkeskatten.Hensynet til opsparingen taler ligeledes for at målrette skattelettelserne mod øversteprogressionstrin. Allerede i dag forventes skatten at overstige hele det reelle afkast fra enblåstemplet obligation i 2010 for en skatteyder på øverste progressionstrin. Når afkastet fraopsparing beskattes så højt, at det reelle afkast i perioder bliver direkte negativt, reduceres denindenlandske opsparing. Det går ud over den indenlandske formue og det fremtidigevelstandsniveau.Samtidig vurderes det at være den mest effektive måde, hvorpå et eventuelt afledt kurstab kanimødegås. Dette fordi skatteydere på øverste progressionstrin har den største betydning forprisen/kursen på de obligationer, der er særligt følsomme overfor ophævelsen afmindsterentereglen (2 pct. kuponerne).Endelig begrænser indfasningen af reduktionen over fem år det kortstigtede offentligemindreprovenu.3.2.3. Forslagets indholdMed lovforslaget sker der en udvidelse af kapitalindkomstgrundlaget til også at omfattekursgevinster og kurstab på fordringer m.v. Positiv og negativ nettokapitalindkomst vil derforfremover komme til at omfatte nettobeløbet af på den ene side renteindtægter og kursgevinsterm.v. og på den anden side renteudgifter og kurstab m.v.

- 32 -Som følge af udvidelsen af kapitalindkomstgrundlaget foreslås det at sænke beskatningen afpositiv nettokapitalindkomst, så den samlede kommunale og statslige indkomstskat herpå fra ogmed 2014 højst kan udgøre 42,0 pct. mod 51,5 pct. efter gældende regler. For medlemmer afFolkekirken vil den højeste beskatning af positiv nettokapitalindkomst dog komme til at udgøre42,0 pct. plus kirkeskat.Beskatningen foreslås gradvist sænket fra 2010 til 2014, således at den højeste beskatning afpositiv nettokapitalindkomst ekskl. kirkeskat sænkes til 49,5 pct. i 2010, til 47,5 pct. i 2011, til45,5 pct. i 2012, til 43,5 pct. i 2013 og til 42,0 pct. fra og med 2014.Nedsættelsen af beskatningen foreslås udformet som et nedslag i den beregnede topskat af positivnettokapitalindkomst efter de samme principper, der i dag gælder for nedslaget i topskatten ihenhold til det skrå skatteloft. Der foreslås således en særskilt topskatteberegning af positivnettokapitalindkomst og et særskilt skatteloft, der medfører et nedslag i den beregnede topskatheraf, såfremt den samlede skatteprocent overstiger de ovenfor angivne procenter.Med denne udformning af beskatningen bliver der reelt tale om, at den højeste skatteprocent forpositiv nettokapitalindkomst bliver uden kommunevariation. Kun i én kommune vil den samledekommunale og statslige skatteprocent inkl. topskat og ekskl. kirkeskat i 2010 ligge under 49,5pct., nemlig på 49,47 pct. Fra og med 2011 vil der blive tale om nedslag i topskatten af positivnettokapitalindkomst for samtlige topskatteydere.For anden indkomst end positive nettokapitalindkomst er det skrå skatteloft fortsat 51,5 pct.3.3. Ophævelse af fradragsbegrænsningsreglerne for tab på gæld for selskaber ognæringsdrivende ved finansiering3.3.1. Gældende retGevinst og tab på selskabers gæld medregnes som hovedregel til den skattepligtige indkomst, jf.kursgevinstlovens § 6. Adgangen til fradrag for tab på gæld er dog begrænset i visse tilfælde,hvor den modsvarende gevinst på fordringen ville være skattefri for kreditor, hvis kreditor er enperson.Ifølge kursgevinstlovens § 7, stk. 1, kan selskabers tab på gæld ikke fradrages, hvis der er tale omindeksreguleret gæld i danske kroner, hvor den pålydende rente er lig med eller højere endmindsterenten, jf. § 38. Tab kan dog fradrages i det omfang, tabet ikke overstiger gevinst i sammeindkomstår ved indeksregulering efter udviklingen i samme indeks.Tab på gæld kan endvidere ikke fradrages, hvis gælden skal indfries til en forud fastsat overkurs,hvis der er tale om gæld i danske kroner, og den pålydende rente er lig med eller højere endmindsterenten, jf. § 38, jf. kursgevinstlovens § 7, stk. 2. Fradragsbegrænsningen gælder ikke fortab på lån og tab på obligationer eller værdipapirer, som udstedes til finansiering af lån optagethenholdsvis ydet med sikkerhed i fast ejendom, skibe eller direkte hæftelse eller garanti fracentralregeringer, centralbanker, offentlige enheder eller regionale eller lokale myndigheder i etland inden for EU eller EØS, jf. § 7, stk. 3 og 4.For obligationer, der udstedes som en forhåndsemission af indgåede fastkursaftaler, ogobligationer, der udstedes som blok-emission på baggrund af afgivne lånetilbud og en skønnetudlånsaktivitet, anses betingelsen for tabsfradrag for opfyldt, hvis obligationerne anvendes til

- 33 -finansiering af lån senest 6 måneder efter emissionen, jf. § 7, stk. 4, 2. pkt. For obligationer, derudstedes som en forhåndsemission af indgåede fastkursaftaler, og obligationer, der udstedes somblokemission på baggrund af afgivne lånetilbud og en skønnet udlånsaktivitet, anses betingelsenfor tabsfradrag for opfyldt, hvis obligationerne anvendes til finansiering af lån senest 4 år efteremissionen, jf. § 7, stk. 4, 3. pkt.Tilsvarende regler gælder for næringsdrivende ved finansiering, jf. kursgevinstlovens § 19, stk. 2-5.3.3.2. Forslagets formål og baggrundBegrundelsen for begrænsningerne i selskabers og næringsdrivendes adgang til fradrag for tab pågæld efter kursgevinstlovens §§ 7 og 19, stk. 2-5, er, at fuld fradragsret på selskabssiden kanmedføre asymmetri i beskatningen. Det vil være tilfældet, hvis kreditor er en person, ogmindsterenten er opfyldt, jf. kursgevinstlovens § 14, stk. 2. Gevinst på fordringssiden vil dermedvære skattefri, mens debitorselskabet ville kunne opnå fradrag for tabet.Med indførelsen af beskatning af personers gevinst på blåstemplede fordringer bortfalderimidlertid begrundelsen for fradragsbegrænsningen i relation til selskabers tab på gæld.3.3.3. Forslagets indholdDet foreslås, at begrænsningerne i selskabers og næringsdrivendes adgang til fradrag for tab pågæld i kursgevinstlovens §§ 7 og 19, stk. 2-5, ophæves som konsekvens af forslaget omophævelsen af skattefritagelsen for blåstemplede fordringer.Hermed opnås symmetri i beskatning af henholdsvis debitor og kreditor, idet debitorselskabetopnår fuld fradragsret, mens kreditor er skattepligtig af gevinst på fordringen.Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3 og 9(forslaget om ophævelse afkursgevinstlovens § 7 og 9).3.4 Opgørelse af gevinst og tab for personer efter FIFO-princippet3.4.1. Gældende retGevinst og tab på fordringer opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen ogafståelsessummen, jf. kursgevinstlovens § 26, stk. 1. For obligationer, som er registreret i enværdipapircentral, anvendes den gennemsnitlige anskaffelsessum for samtlige obligationer indenfor samme fondskode, jf. kursgevinstlovens § 26, stk. 2. Tilsvarende finder gennemsnitsmetodenanvendelse for fordringer og gæld i fremmed valuta, som er udstedt på ens vilkår af sammeudsteder og erhvervet på forskellige tidspunkter, jf. kursgevinstlovens § 26, stk. 3.3.4.2. Forslagets formål og baggrundOphævelsen af mindsterentereglen og indførelsen af generel skattepligt på fordringer uansetforrentning og uanset i hvilken valuta fordringen er udstedt, betyder, at personer skal opgøregevinst og tab på enhver obligationsinvestering i modsætning til i dag, hvor private fortrinsvisthar investeret i obligationer omfattet af mindsterentereglen (blåstemplede), og dermed ikke harskullet opgøre gevinst og tab på investeringen.

- 34 -En opgørelse af gevinst og tab efter et princip om, at de først erhvervede fordringer anses for deførst afståede (FIFO-princippet) vil erfaringsmæssigt af de fleste investorer blive anset for detmest enkle opgørelsesprincip. Samtidig minimerer FIFO-princippet den udskydelse afbeskatningen, som er en konsekvens af beskatning ved realisation.Det taler samlet set for, at FIFO-princippet skal gælde ved opgørelsen af gevinst og tab påfordringer for personer og dødsboer, der ikke driver næringsvirksomhed ved finansiering.3.4.3. Forslagets indholdDet foreslås, at personer og dødsboer, der ikke driver næringsvirksomhed ved finansiering, jf.kursgevinstlovens § 13, skal opgøre gevinst og tab på fordringer efter et FIFO-princip. Det vilsige, at skattepligtige, der ejer fordringer, der er registreret i en værdipapircentral inden forsamme fondskode, eller er udstedt på samme vilkår af samme udsteder, ved opgørelsen af gevinstog tab anses at have afstået de først erhvervede fordringer først.FIFO-princippet gælder ifølge forslaget såvel fordringer, hvor gevinsten i dag ikke erskattepligtig på grund af mindsterentereglen som fordringer, der i dag allerede er undergivetbeskatning, dvs. fordringer, der ikke opfylder mindsterenten (sortstemplede), eller fordringer ifremmed valuta, jf. kursgevinstlovens § 16, hvor gevinst og tab i dag skal opgøres eftergennemsnitsmetoden, jf. de gældende bestemmelser i kursgevinstlovens § 26, stk. 2 og 3.Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 23(forslaget til kursgevinstlovens § 26,stk. 3 og 4)og lovforslaget § 19, stk. 5.3.5. Fradrag for tab på fordringer optaget til handel betinges af oplysning om erhvervelsen3.5.1. Gældende retEfter de gældende regler kan tab på fordringer i danske kroner som udgangspunkt ikke fradrages.Derimod kan tab på fordringer i fremmed valuta fradrages. Der gælder dog for fordringer og gældi fremmed valuta en bagatelgrænse, hvorefter gevinst og tab alene beskattes henholdsvisfradrages, hvis årets samlede nettogevinst eller -tab på fordringer og gæld i fremmed valutaoverstiger 1.000 kr. Det er ingen betingelse for fradrag for tab, at SKAT har fået oplysninger omerhvervelsen af fordringerne.3.5.2. Forslagets formål og baggrundSKAT offentliggjorde i 2009 rapporten ”Borgernes efterlevelse af skattereglerne”. Rapportenbaserer sig på en gennemgang vedrørende indkomståret 2006 af et større antal tilfældigt udvalgteskatteydere.Undersøgelsen viser, at der er en klar tendens til, at de områder, hvor fejlprocenten er størst, er deområder, hvor graden af SKATs information fra tredjepart er mindst. Hovedparten af skattegabetfor borgerne skyldes dermed fejl og misforståelser i forhold til skattereglerne. Undersøgelsenviser dermed, at skattegabet kan reduceres ved at øge SKATs informationer fra tredjepart.Ved lov nr. 462 af 12. juni 2009 om ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven,kildeskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love (Enkel og effektiv kontrol samt mindreskatteplanlægning) - L 201, folketingsåret 2008/09, blev indberetningerne om aktier og

- 35 -investeringsforeningsbeviser udvidet. Udvidelsen skal give mulighed for automatisk beregning afgevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser.Ved handel gennem udenlandske fondshandlere og andre handler, som ikke sker gennem danskefondshandlere, kan SKAT ikke modtage indberetninger fra fondshandlerne. Desuden er det ikkemuligt at pålægge fondshandlere indberetningspligt, hvis denne er udenlandsk, eller hvis handlenikke foregår gennem en fondshandler. Dermed kan en korrekt beskatning af gevinster og tab påsådanne papirer ikke sikres gennem indførelse af automatisk beregning på grundlag afpligtmæssige indberetninger fra fondshandlerne.Derfor blev der samtidig indført regler om, at muligheden for at opnå fradrag for tab på aktier oginvesteringsforeningsbeviser optaget til handel på regulerede markeder er betinget af, at SKATinden udløbet af selvangivelsesfristen for købsåret har modtaget oplysninger om erhvervelsen.Reglen begrænser mulighederne for, at den skattepligtige kan spekulere i kun at selvangive tabmen undlade at oplyse om eventuelle gevinster.Dette lovforslags udvidelse af skattepligten af gevinster på fordringer og mulighederne forfradrag for tab bevirker, at det som for aktierne bør overvejes at skabe bedre mulighed for atsikre, at gevinst og tab beskattes korrekt. Dette kan som for aktierne sikres gennem en udvidelseaf indberetningspligterne (se herom i pkt. 3.9.) og ved at betinge fradragsretten for tab påfordringer optaget til handel på regulerede markeder af, at SKAT har fået oplysning omerhvervelsen af fordringerne.Fradraget bør alene gøres betinget af, at SKAT har modtaget oplysninger om erhvervelsen affordringerne, når der er tale om fordringer optaget til handel på regulerede markeder. Dels er detfor sådanne fordringer, der er bedst mulighed for spekulation ved køb og salg – herunder atrealisere et tab, når kurserne er lave, genkøbe fordringen og senere opnå en gevinst. Dels vilsådanne fordringer ofte blive handlet gennem indberetningspligtige fondshandlere, hvorvedSKAT gennem indberetningerne fra disse får oplysninger om erhvervelserne.3.5.3. Forslagets indholdDet foreslås – med samme begrundelse som for aktierne i L 201, folketingsåret 2008/09 – at derindføres en tilsvarende regel om, at fradrag for tab på fordringer optaget til handel på reguleredemarkeder betinges af, at SKAT har modtaget oplysninger om erhvervelsen. Det vil sige såvel forfordringer i danske kroner, hvor der med lovforslaget forslås indført mulighed for at fradrage tab,som for fordringer i udenlandsk valuta, hvor der allerede efter gældende regler er tabsfradrag.Regulerede markeder er defineret i § 16, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. Der er med dennebestemmelse tale om en gennemførelse af den definition af et reguleret marked, der fremgår afartikel 4, stk. 1, nr. 14, i MiFID-direktivet.I de foreslåede regler defineres regulerede markeder i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, nr.14, i MiFID-direktivet. Betegnelsen »regulerede markeder« tilsigter endvidere iskattelovgivningen at dække regulerede markeder i Danmark, regulerede markeder i lande indenfor Den Europæiske Union eller lande, som fællesskabet har indgået aftale med på det finansielleområde, samt endelig tilsvarende markeder i andre lande.

- 36 -For handler gennem danske fondshandlere kan oplysningen om købet komme fra fondshandleren.I andre tilfælde kan oplysningerne komme fra skatteyderen selv – eller eventuelt fra enudenlandsk fondshandler, hvis denne efter aftale med skatteyderen indberetter oplysningerne.Sådanne aftaler kan indgås efter skattekontrollovens § 11 H.For fordringer købt via en udenlandsk fondshandler, som indgår i et udenlandsk depot, hvor derikke indgås aftale med den udenlandske fondshandler, må den skattepligtige selv afgiveoplysningerne til SKAT.Ved at betinge fradraget for tab på fordringer optaget til handel på et reguleret marked af, atSKAT modtager oplysning om erhvervelsen inden for en kortere frist, sikres det, at der skeroplysning om erhvervelsen på et så tidligt tidspunkt, at den skattepligtige ikke umiddelbart ved,om der er tale om en god investering eller ej.For fordringer, hvor der via en dansk eller udenlandsk fondshandler sker indberetning omerhvervelsen, er betingelsen for tabsfradrag opfyldt via denne indberetning. For fordringer, hvorder ikke automatisk sker indberetning, skal den skattepligtige selv oplyse SKAT om erhvervelsenaf fordringen. Dette foreslås at skulle ske inden for fristen for at selvangive for købsåret.3.6. Lagerbeskatning af gevinst på strukturerede fordringer3.6.1. Gældende retGevinst og tab på finansielle kontrakter skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtigeindkomst efter reglerne i kursgevinstlovens kapitel 6 og 7, jf. kursgevinstlovens § 29, stk. 1.Gevinst og tab skal som udgangspunkt opgøres selvstændigt uafhængigt af det underliggendeaktiv, og beskatningen sker efter lagerprincippet, jf. kursgevinstlovens § 33, medmindre SKAThar givet tilladelse til beskatning efter realisationsprincippet.Reglerne for beskatning af finansielle kontrakter gælder også for gevinst og tab på fordringer,hvis fordringen reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet påværdipapirer, varer og andre aktiver m.v., når udviklingen er af en karakter, som kan lægges tilgrund i en finansiel kontrakt. Det gælder dog ikke gevinst og tab på fordringer i fremmed valuta,der beskattes efter kursgevinstlovens § 16. Sådanne strukturerede fordringer i fremmed valutabeskattes således i dag ved realisation og ikke efter lagerprincippet.3.6.2. Forslagets formål og baggrundIndførelsen af beskatning og fradrag for tab på fordringer i danske kroner indebærer, at fordringeri henholdsvis danske kroner og fremmed valuta undergives samme skattemæssige behandling.Der ses ikke at være grund til at opretholde en forskellig skattemæssig behandling afstrukturerede fordringer, jf. kursgevinstlovens § 29, i henholdsvis danske kroner og fremmedvaluta.3.6.3. Forslagets indholdDet foreslås, at undtagelsen for strukturerede fordringer i fremmed valuta fra beskatning efter

3.7. Investeringsforeninger3.7.1. Gældende retInvesteringsforeningsbeviser i udloddende investeringsforeninger er omfattet afaktieavancebeskatningslovens regler. For personer sondres der mellem udloddende aktiebaseredeinvesteringsforeninger (aktieavancebeskatningslovens § 21) og andre udloddendeinvesteringsforeninger (aktieavancebeskatningslovens § 22).Udloddende aktiebaserede investeringsforeninger er foreninger, der udelukkende anbringeraktivmassen i:- foreningens administrationsbygning og aktier omfattet af aktieavancebeskatningsloven,bortsetfraaktieromfattetafaktieavancebeskatningslovens§19,investeringsforeningsbeviser omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 22 ogkonvertible obligationer og tegningsretter til konvertible obligationer, og- andre aktiver inden for en samlet ramme på 25 pct. af foreningens øvrige aktivmasse.Med hensyn til 25 pct. grænsen, så måles den over en periode på 5 dage. Grænsen på de 25 pct.skal således være overskredet i mere end 5 på hinanden følgende bankdage, før denne betingelseikke længere anses for opfyldt.Hvis investeringsforeningens anbringelser i aktiver ikke opfylder ovennævnte krav, ansesforeningen for omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 22 om andre udloddendeinvesteringsforeninger.Investeringsforeningenansesforomfattetafaktieavancebeskatningslovens § 22 fra og med det år, hvor anbringelsesgrænserne er overskredetog i 4 år efter dette år.For personer behandles investeringsforeningsbeviser i udloddende aktiebaseredeinvesteringsforeninger efter de regler, der gælder for aktier i øvrigt. Dog under den forudsætning,at investeringsforeningen aktivt har valgt, at disse regler skal finde anvendelse på gevinst og tabpå beviser i foreningen.Personer skal medregne gevinst og tab på beviser i disse aktiebaserede udloddendeinvesteringsforeninger ved opgørelsen af aktieindkomsten. Er beviset optaget til handel på etreguleret marked er tabet dog kildeartsbegrænset. Det vil sige, at tabet alene kan fradrages iudbytter og gevinster vedrørende aktier m.v., der er optaget til handel på et reguleret marked.

Andre udloddende investeringsforeninger er foreninger, der ikke opfylder kravet til at væreaktiebaserede, herunder aktiebaserede investeringsforeninger, der ikke har valgt, at deres beviserskal være omfattet af de almindelige regler for aktier.Personer skal medregne gevinst på beviser i andre udloddende investeringsforeninger vedopgørelsen af den skattepligtige indkomst, idet gevinsten er kapitalindkomst. Der er alene fradragfor tab på beviser i investeringsforeninger, der udelukkende investerer i fordringer i fremmedvaluta. Hvor der er fradrag for tab, medregnes dette ved opgørelsen af kapitalindkomsten.Udloddende investeringsforeninger er skattefri. I stedet beskattes foreningens indkomst hosmedlemmerne. En udloddende investeringsforening skal hvert år opgøre en minimumsudlodning.Minimumsudlodningen udgør summen af årets indtægter og visse nettobeløb med fradrag fornærmere fastsatte tab, jf. ligningslovens § 16 C. Reglerne er udformet ud fra et transparensprincipbaseret på de regler, der gælder ved personers direkte investering i de pågældende værdipapirer.Der er dog ikke fuldstændig identitet, idet reglerne for den direkte investering har enudformning, som indebærer, at transparensprincippet i praksis ikke kan gennemføres konsekvent.Investeringsforeningen skal medregne årets indtægter, dvs. renter, gevinster og udbytter iminimumsudlodningen. Med hensyn til fradrag for tab, så indebærer reglerne, at der i forhold tilaktier og finansielle kontrakter opgøres et nettobeløb (nettogevinst), idet personers tab herpå veden direkte investering som altovervejende hovedregel er kildeartsbegrænset. For aktier omfattetaf aktieavancebeskatningslovens § 19 er der fuldt fradrag for tab opgjort under lagerbeskatningved opgørelse af minimumsudlodningen, idet personer ligeledes lagerbeskattes af disse aktier ogdermed har fradrag for tab. For beviser i udloddende investeringsforeninger omfattet afaktieavancebeskatningslovens § 22 og for fordringer i danske kroner, der opfylder mindsterenten,kan tab ikke fragå ved opgørelse af minimumsudlodningen, idet personer ikke har fradrag for tab.Transparensprincippet gælder også i forhold til beskatningen af medlemmet afminimumsudlodningen. Alt efter indholdet af minimumsudlodningen skal den således opdeles ide elementer, der er aktieindkomst, f.eks. udbytter og aktiegevinster, elementer, der erkapitalindkomst, f.eks. renter og de elementer, der er skattefri, dvs. gevinster på fordringer idanske kroner, der opfylder mindsterentekravet. Medlemmet beskattes dermed af afkastet af sinandel af foreningens værdipapirer, som om vedkommende havde foretaget en direkte investering idisse værdipapirer.Det er ikke et krav, at minimumsudlodningen udloddes de facto. Medlemmerne beskattes dog afminimumsudlodningen, uanset om den faktisk udloddes eller ej.3.7.2. Forslagets formål og baggrundEn af konsekvenserne af ophævelsen af mindsterenten og indførelsen af generel beskatning afgevinst og tab på personers fordringer - købt for frie midler - er, at personer fremover vil havefradrag for tab på fordringer i danske kroner. I sammenhæng hermed gennemføres tillige enændring af satserne for beskatning af kapitalindkomst, således at den højeste sats bliver nedsat til42 pct. Den laveste sats (ved positiv kapitalindkomst) bliver ca. 37 pct. Satserne foraktieindkomst er 42 pct. for indkomst over progressionsgrænsen og 27 pct. (fra 2012) forindkomst under grænsen.

- 39 -Det er opfattelsen, at den ændrede beskatning bør have afledte konsekvenser for reglerne omtabsfradrag på investeringsforeningsbeviser i den kategori af investeringsforeninger, der hørerunder andre udloddende investeringsforeninger. Dette henset til, at begrundelsen for, at personerikke har fradrag for tab på investeringsforeningsbeviser i udloddende investeringsforeninger, derinvesterer i danske obligationer, bortfalder med ophævelsen af mindsterentesystemet.Indførelse af et generelt tabsfradrag for tab på beviser i andre udloddende investeringsforeningervil være for vidtgående. Dette skyldes, at denne kategori af investeringsforeninger også omfatterinvesteringsforeninger med en blandet portefølje af aktier og obligationer. Med et tabsfradrag vildet blive muligt ved at investere i aktier via en investeringsforening at komme uden om detkildeartsbegrænsede tabsfradrag, der gælder i forhold til beviser i aktiebaserede udloddendeinvesteringsforeninger og ved direkte investering i aktier, der er optaget til handel på et reguleretmarked.Det gældende regelsæt for den skattemæssige behandling af gevinst og tab på beviser iudloddende investeringsforeninger, er udformet på basis af, at en beskatning som kapitalindkomsttypisk vil være hårdere end en beskatning som aktieindkomst, idet forskellen i tabsfradrag ogsågør beskatning som aktieindkomst mere fordelagtig.Med den foreslåede ændring med hensyn til satsen for kapitalindkomst vil billedet blive knapt såentydigt. For den ”store” investor vil det reelt være uden betydning, om en gevinst beskattes somkapitalindkomst eller aktieindkomst. Er der fuldt tabsfradrag ved kapitalindkomst, men kunkildeartsbegrænset tabsfradrag ved aktieindkomst, er konsekvensen for denne gruppe afinvestorer, at den hårdeste beskatning ikke længere ligger på kapitalindkomsten, men derimod påaktieindkomsten. For den ”lille” investor vil beskatning på gevinstsiden i udgangspunktet fortsatvære lavere ved aktieindkomst – 10 procentpoint – end ved kapitalindkomst. Har investor andennegativ kapitalindkomst udvandes forskellen dog. For denne investor er det dermed ikke heltentydigt, hvad der er mest fordelagtigt.Henset til dette skift i de forudsætninger, der ligger bag den nuværende udformning af reglernefor beskatning af personer gevinst og tab på beviser i udloddende investeringsforeninger, er detvurderingen, at der bør ske en gennemgribende ændring af reglerne. De bør i stedet udformes, sådet afgørende bliver, hvad investeringsforeningen hovedsageligt investerer i.Med hensyn til beskatningen af afkast fra udloddende investeringsforeninger er det opfattelsen, atdet nuværende transparensprincip bør bevares. Reglerne vedr. minimumsudlodningen fraudloddende investeringsforeninger skal derfor ændres under hensyn til de foreslåede ændringer ireglerne for den skattemæssige behandling af personers gevinst og tab på fordringer.3.7.3. Forslagets indholdDet forslås at ændre aktieavancebeskatningslovens regler for den skattemæssige behandling afpersoners gevinst og tab på investeringsforeningsbeviser i udloddende investeringsforeninger.Efter forslaget ændres reglerne således, at der sondres mellem udloddende aktiebaseredeinvesteringsforeninger og udloddende obligationsbaserede investeringsforeninger.Udloddende aktiebaserede investeringsforeninger foreslås defineret som investeringsforeninger,hvor 50 pct. eller mere af aktivmassen anbringes i værdipapirer omfattet afaktieavancebeskatningsloven (bortset fra § 19-aktier og beviser i obligationsbaserede foreninger).

- 40 -Det er endvidere en betingelse, at den resterende del af aktivmassen udelukkende er placeret iværdipapirer m.v. og i foreningens administrationsbygning. Vurderingen af, om grænsen eroverholdt, skal ske på grundlag af et gennemsnit opgjort over året.Ved værdipapirer m.v. forstås navnlig: Aktier, investeringsbeviser, obligationer, andrepengefordringer (herunder pengeinstitutindeståender og kontanter) og rettigheder over disse samtfinansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven og rettigheder over disse.Efter forslaget skal personer medregne gevinst og tab på beviser i udloddende aktiebaseredeinvesteringsforeninger ved opgørelse af aktieindkomsten, idet tab på beviser, der er optaget tilhandel på et reguleret marked, dog vil være kildeartsbegrænset.Udloddende obligationsbaserede foreninger foreslås defineret som investeringsforeninger, hvormindre end 50 pct. af foreningens aktivmasse i løbet af foreningens indkomstår gennemsnitligt erplaceret i værdipapirer m.v. omfattet af denne lov, bortset fra aktier omfattet af § 19 oginvesteringsforeningsbeviser omfattet af nærværende bestemmelse. Det er endvidere enbetingelse, at den resterende del af aktivmassen udelukkende er placeret i værdipapirer m.v. og iforeningens administrationsbygning. Vurderingen af, om grænsen er overholdt, skal også her skepå grundlag af et gennemsnit opgjort over året.Efter forslaget skal personer medregne gevinst og tab på beviser i udloddendeobligationsbaserede investeringsforeninger ved opgørelse af kapitalindkomsten.Sammenhængen mellem den gældende sondring og den foreslåede sondring kan illustreressåledes:FørAktiebaseretBlandetDanske obligationsbaseretFremmed obligationsbaseretEfterAktiebaseretAktiebaseret (hvis 50+ pct. aktier)Obligationsbaseret (hvis mindre end 50 pct. aktier)ObligationsbaseretObligationsbaseret

- 41 -statuere afståelsesbeskatning, i og med at der sker et skift fra fuldt tabsfradrag tilkildeartsbegrænset tabsfradrag.I tilknytning til de foreslåede regler for statusskift for udloddende investeringsforeninger foreslåsdet at gennemskrive og tydeliggøre de bestemmelser, der bl.a. vedrører overgang til og fraudloddende investeringsforeninger og til og fra beskatning som investeringsselskab.Det foreslås i denne forbindelse at ændre reglerne, således at overgang til beskatning sominvesteringsselskab først får virkning fra det efterfølgende indkomstår i stedet for som efter degældende regler, hvor en ændring af status kan få virkning tilbage i tid fra begyndelsen afindkomståret. For så vidt angår overgang fra akkumulerende investeringsforening til udloddendeinvesteringsforening foreslås det, at overgangen udløser ophørsbeskatning, således at der sker enopgørelse ved overgangen.Det foreslås endvidere at ændre ligningslovens regler for opgørelse af årets minimumsudlodning ilyset af den foreslåede ophævelse af mindsterenten og indførelsen af generel beskatning afgevinst og tab på personers fordringer.Efter forslaget skal der sondres mellem fordringer i danske kroner, der opfyldermindsterentekravet, alt efter om investeringsforeningen har erhvervet fordringen før eller efterden 27. januar 2010. For fordringer, der er erhvervet før, videreføres de gældende regler medhensyn til medregning af gevinst og tab ved opgørelse af minimumsudlodningen og med hensyntil beskatning hos medlemmet. Det vil sige fortsat skattefrihed for den del afminimumsudlodningen, der hidrører fra gevinst på disse fordringer. For fordringer, der erhvervesefter den 27. januar 2010, indføres der en regel om, at tab på sådanne fordringer fragår i denopgjorte minimumsudlodning, og at den del af minimumsudlodningen, der hidrører fra gevinst pådisse fordringer, er kapitalindkomst.For fordringer i danske kroner, der ikke opfylder mindsterentekravet, sondres der ligeledesmellem fordringer, som investeringsforeningen har erhvervet fordringen før eller efter den 27.januar 2010. For fordringer, der er erhvervet før, videreføres de gældende regler både medhensyn til opgørelse af minimumsudlodningen, dvs. gevinst indgår og ingen fradrag for tab, ogmed hensyn til beskatning hos medlemmet, dvs. kapitalindkomstbeskatning af den del afminimumsudlodningen, der hidrører fra gevinst på disse fordringer. For fordringer, der erhvervesefter, indføres der den yderligere regel, at tab på sådanne fordringer fragår i den opgjorteminimumsudlodning.Derudover foreslås det, at tab på investeringsforeningsbeviser i udloddende obligationsbaseredeinvesteringsforeninger fradrages i den opgjorte minimumsudlodning. Dette gælder uanset,hvornår investeringsforeningen har erhvervet beviset, og dermed også for beviser, der ererhvervet på et tidspunkt, hvor reglerne var udformet således, at et tab på det pågældende bevisikke kunne fragå i minimumsudlodningen.3.8 Ændret fraflytterbeskatning3.8.1. Gældende reglerVed personers ophør af skattepligt her til landet betragtes fordringer, gæld og finansiellekontrakter, som personen ejer på fraflytningstidspunktet, for afstået. Når personen efter

- 42 -bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en fremmedstat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende uden for Danmark, sidestilles dette medophør af skattepligt.Reglerne om fraflytterbeskatning omfatter fordringer, gæld og kontrakter, hvor gevinst ved enafståelse eller indfrielse medfører en avancebeskatning. Da gevinst på blåstemplede fordringer –dvs. fordringer i danske kroner, der opfylder mindsterentekravet – er skattefri, er disse fordringersåledes ikke undergivet fraflytterbeskatning. I forhold til personers gæld er det reelt kun i forholdtil gæld i fremmed valuta, at der kan blive tale om fraflytterbeskatning. De øvrige situationer,hvor personer kan blive beskattet af gevinst på gæld, er ikke relevante i forhold til enfraflyttersituation, jf. at det drejer sig gevinst ved eftergivelse af gæld, gevinst ved ekstraordinærindfrielse af kontantlån og gevinst på overkurslån, hvor beskatningen indtræder allerede påstiftelsestidspunktet.Det er en betingelse for indtræden af fraflytterbeskatning, at personen har været skattepligtig tilDanmark af gevinst på fordringer, gæld og finansielle kontrakter i en eller flere perioder på i altmindst 7 år inden for de sidste 10 år.Er betingelserne for fraflytterbeskatning opfyldt, opgøres gevinst og tab efter kursgevinstlovensalmindelige regler, idet værdien på fraflytningstidspunktet træder i stedet for afståelses- ellerindfrielsessummen. Hvis personen anvender lagerprincippet er der i visse situationer adgang til atanvende værdien ved indkomstårets udløb eller afståelses- eller indfrielsessummen i stedet forværdien ved skattepligtsophøret. Endvidere kan det for aktiekøberetter omfattet afkursgevinstlovens § 30, stk. 1, nr. 5, alternativt vælges at opgøre avancen som forskellen mellemudnyttelseskursen og kursen på den pågældende aktie på tidspunktet for skattepligtsophøret. Derberegnes en skat af den således opgjorte nettogevinst.Hvis der ved en senere afståelse eller indfrielse af fordringerne m.v. med gevinst, betalesudenlandsk skat af gevinsten, kan den betalte udenlandske skat fradrages i den beregnedefraflytterskat, i det omfang den betalte udenlandske skat vedrører en gevinst, der er beskattet iDanmark. Er den beregnede danske fraflytterskat betalt, og nedsættes denne som følge af betaltudenlandsk skat, tilbagebetales for meget betalt skat med en skattefri rentegodtgørelse på 6 pct.årligt fra betalingstidspunktet.I stedet for at betale den beregnede fraflytterskat kan personen få en rentefri henstand medbetalingen, forudsat at gevinst eller tab ved fraflytningen skal opgøres efter realisationsprincippet.Henstand er betinget af, at der ved fraflytningen indgives selvangivelse. Ved fraflytning til etland uden for Norden og EU, er det endvidere en betingelse, at der stilles sikkerhed for denberegnede skat (henstandsbeløbet). Henstandsbeløbet forfalder til betaling ved afståelse ellerindfrielse af fordringerne m.v. og ved personens død. Betales et forfaldent henstandsbeløb ikkerettidigt, skal der betales en rente regnet fra forfaldstidspunktet.Ved en senere afståelse eller indfrielse af fordringerne m.v. og ved personens død er der adgangtil omberegning. Det kan således vælges, at gevinsten eller tabet opgøres på grundlag afafståelses- eller indfrielsessummen henholdsvis værdien på dette tidspunkt i stedet for værdienm.m. på fraflytningstidspunktet. Adgangen til omberegning er betinget af, at gevinst eller tab vedfraflytningen er opgjort efter realisationsprincippet. Endvidere er adgangen til omberegningbetinget af, at der indgives selvangivelse.

Skat, der er betalt i udlandet af gevinst ved afståelse eller indfrielse af fordringerne m.v., kanfradrages i den beregnede fraflytterskat, i det omfang den betalte skat vedrører en gevinst, der erbeskattet i Danmark.Er den beregnede danske fraflytterskat betalt, og nedsættes denne som følge af omberegningeneller betalt udenlandsk skat, tilbagebetales for meget betalt skat med en skattefri rentegodtgørelsepå 6 pct. årligt fra betalingstidspunktet.Flytter personen tilbage til Danmark, bortfalder fraflytterbeskatningen for de fordringer m.v., sompersonen ejer ved tilbageflytningen, forudsat at gevinst ved fraflytningen er opgjort efterrealisationsprincippet. Ved senere afståelse eller indfrielse opgøres gevinst eller tab på grundlagaf den oprindelige anskaffelsessum. Er den beregnede danske fraflytterskat betalt, og bortfalderdenne som følge af tilbageflytningen, tilbagebetales den for meget betalte skat med en skattefrirentegodtgørelse på 6 pct. årligt fra betalingstidspunktet.3.8.2 Forslagets formål og baggrundVed lov nr. 906 af 12. september 2008 blev der gennemført en gennemgribende omlægning afreglerne om fraflytterbeskatning af aktier. Før omlægningen var reglerne for fraflytterbeskatningaf aktier og reglerne for fraflytterbeskatning af fordringer, gæld og finansielle kontrakter ens.Med omlægningen af fraflytterbeskatningsreglerne for aktier blev adgangen til omberegningafskaffet, der blev indført nye principper for forfald af henstandsbeløb, og der sker ikke længerebortfald af en fraflytterbeskatning, hvis personen flytter tilbage til Danmark.Fraflytterbeskatningsreglerne for henholdsvis aktier og fordringer m.v. bør være ens. De hensyn,der ligger bag reglerne, er de samme, hvad enten der er tale om aktier eller fordringer m.v. Der erikke grundlag for at have et lempeligere regelsæt for fordringer m.v. end det, der gælder foraktier. Fraflytterbeskatningsreglerne for fordringer m.v. har hidtil spillet en mindre rollesammenlignet med fraflytterbeskatningsreglerne for aktier. Med forslaget om at ophæveskattefriheden for personers gevinst på fordringer i danske kroner, der opfylder mindsterenten,må det imidlertid forventes, at reglerne om fraflytterbeskatning af fordringer m.v. fremover vil fåen større betydning. Dette taler for at gennemføre omlægningen af fraflytterbeskatningsreglerne itilknytning hertil.3.8.3 Forslagets indholdDer forslås en ændring af reglerne for fraflytterbeskatning, således at de med mindre justeringerkommer til at svare til de gældende regler om fraflytterbeskatning for aktier.Reglerne foreslås således udformet på en sådan måde, at den beregnede skat af gevinst optjentunder skattepligt til Danmark i princippet bliver endelig. Der vil dog i et vist omfang kunne tageshøjde for efterfølgende tab. Ved en flytning tilbage til Danmark får de i behold værendefordringer m.v. i overensstemmelse med den almindelige hovedregel tillagt en nyanskaffelsessum i form af handelsværdien på tilflytningstidspunktet.Det vil sige, at reglen om ret til omberegning ved en efterfølgende afståelse i udlandet foreslåsophævet. Endvidere foreslås en ophævelse af reglen om, at en indtrådt fraflytterbeskatningbortfalder ved en flytning tilbage til Danmark. I stedet opretholdes fraflytterbeskatningen og denalmindelige regel om indgangsværdier, jf. kursgevinstlovens § 36, finder anvendelse.

Ændringerne betyder, at det ikke længere vil være relevant med regulering af skatteansættelsenfor fraflytningsåret, og der kan ikke blive tale om tilbagebetaling af betalt fraflytterskat. Ikonsekvens heraf videreføres reglerne om en skattefri rentegodtgørelse på 6 pct. årligt ikke.I dag omfatter fraflytterbeskatningsreglerne fordringer, gæld og finansielle kontrakter, hvorgevinst er skattepligtig. I forhold til gæld er det dog reelt kun gæld i fremmed valuta, der errelevant i forhold til en fraflytterbeskatning og det drejer sig primært om valutakursgevinster. Deter umiddelbart vurderingen, at der trods alt er tale om et begrænset område. Hertil kommer, at detforhold, at et hvert afdrag på gælden er en delvis indfrielse, harmonerer dårligt med indretningenaf det foreslåede nye system for betaling af fraflytterskatten ved henstand – se nedenfor. Detforeslås derfor, at personers gæld fremover ikke skal være undergivet fraflytterbeskatning.Der foreslås ikke ændringer i reglerne for opgørelse af gevinst og tab, der anses for realiseret vedskattepligtens ophør, og i reglerne for beregning af fraflytterskatten.De gældende kriterier for, hvornår der indtræder fraflytterbeskatning, videreføres, idet der dogforeslås indført en yderligere betingelse. Det foreslås således, at personens beholdning affordringer og finansielle kontrakter på tidspunktet for skattepligtens ophør skal have en kursværdipå mindst 100.000 kr., før der vil indtræde en fraflytterbeskatning. Betingelsen foreslås primærtindsat af administrative hensyn.Personen kan vælge at betale fraflytterskatten, men udgangspunktet vil være, at der giveshenstand med betalingen. Som efter gældende regler kan der dog ikke opnås henstand medbetaling af skatten for fordringer og finansielle kontrakter, hvor gevinst og tab opgøres efterlagerprincippet. Dette uanset om opgørelse efter lagerprincippet er lovbestemt eller skyldes, atpersonen har valgt eller fået tilladelse til at opgøre gevinst og tab efter lagerprincippet.For personer, der vælger at betale den beregnede skat på fraflytningstidspunktet, eller skal betaleden beregnede skat, fordi opgørelsen er sket efter lagerprincippet, betyder det foreslåede regelsæt,at den betalte fraflytterskat bliver endelig. Den gældende regel om credit for skat betalt i udlandetved en afståelse eller indfrielse dér videreføres ikke.For personer, der har fået henstand, foreslås en justering af reglerne. Samtidig foreslås reglerneom henstand flyttet fra kildeskatteloven til kursgevinstloven. Reglen om, hvilke personer der kanfå henstand, og betingelserne herfor, herunder hvornår der skal stilles sikkerhed, videreføresuændret. Derimod foreslås en ny regulering af selve henstanden, og hvornår henstandsbeløbetforfalder til betaling.Efter forslaget skal personer, der får henstand, udarbejde en beholdningsoversigt. Det vil sige, atder skal udarbejdes en oversigt over de fordringer og finansielle kontrakter, som personen ejer påfraflytningstidspunktet. Oversigten skal indeholde alle de fordringer og finansielle kontrakter,hvor personen skal opgøre gevinst og tab efter realisationsprincippet. Det er ikke kun fordringerog finansielle kontrakter, hvor der konkret er beregnet en fraflytterskat, der skal indgå. Ogsåfordringer og finansielle kontrakter med tab skal medtages. Derimod skal fordringer ogfinansielle kontrakter, hvor fraflytterskatten er betalt, ikke indgå.Ved fraflytningen etableres der en henstandssaldo, som SKAT styrer. Begyndelsessaldoen er den

- 45 -beregnede skat, dvs. henstandsbeløbet.Henstandsbeløbet forfalder i takt med afståelser og indfrielser til lav beskatning.Henstandssaldoen nedsættes i takt med, at de forfaldne beløb betales. Ved afståelser ogindfrielser med tab vil der ligeledes ske en nedsættelse af henstandssaldoen. Endelig forfalderhenstandsbeløbet (den resterende henstandssaldo) ved personens død, idet situationen sidestillesmed en afståelse af alle fordringer og finansielle kontrakter.Henstandssaldoen og reguleringen heraf kører i et lukket system. Den påvirkes således ikke afefterfølgende erhvervelser af fordringer og finansielle kontrakter. De fordringer og finansiellekontrakter, der indgår på beholdningsoversigten, bevarer dermed den anskaffelsessum, som dehavde på fraflytningstidspunktet. FIFO-princippet finder anvendelse.Ved afståelse eller indfrielse med gevinst af fordringer og finansielle kontrakter, der indgår påbeholdningsoversigten, og som beskattes lavere end de ville have været under dansk skattepligt,forfalder så stor en del af henstandsbeløbet, som svarer til forskellen mellem en beregnet danskskat og de faktisk betalte skatter.Ved afståelse eller indfrielse med tab på fordringer og finansielle kontrakter, der indgår påbeholdningsoversigten, godskrives personen dette tab. Da henstandsbeløbet er et skattebeløb, skergodskrivningen ved, at der beregnes en skatteværdi af tabet baseret på danske regler – dettegælder både opgørelsen af tabet og satser for beregning af værdien, idet tabet dog maksimalt kanopgøres til forskellen mellem afståelses- eller indfrielsessummen og værdien påfraflytningstidspunktet. Et beløb svarende til den beregnede skatteværdi fragår henstandssaldoen.Hvis personen har fradrag i udlandet for det efter udenlandske regler opgjorte tab, skalskatteværdien af tabet beregnes og et beløb svarende til den opgjorte skatteværdi forfalder tilbetaling. Ved betaling nedskrives henstandssaldoen med det betalte beløb.Skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab på fordringer og finansielle kontraktermedregnes under danske regler til kapitalindkomsten. Det foreslås dog, at i de situationer, hvorder skal opgøres et forfaldent henstandsbeløb på basis af forskellen mellem en beregnet danskskat og den faktisk betalte skat, så skal beregningen ske på grundlag af reglerne for beregning afskat af aktieindkomst. Det ses ikke påkrævet med en fuldstændig nøjagtighed, og det er enklere atberegne det danske sammenligningsgrundlag ved anvendelse af reglerne om skat afaktieindkomst.Når alle de fordringer og finansielle kontrakter, der indgår på beholdningsoversigten, er afståeteller indfriet, ophører henstandssaldoen. Dette gælder også, hvor der stadig er en saldo, dvs. helehenstandsbeløbet er endnu ikke betalt. Det er dog en forudsætning, at personen ikke harrealiserede tab, der kan fremføres til fradrag efter de udenlandske regler, som personen eromfattet af.Det er et krav, at personen indgiver en selvangivelse hvert år også for år, hvor der ikke er sketafståelse eller indfrielse. Kravet beror på, at SKAT dermed får et redskab til at følge med i, omder er indtrådt begivenheder, som udløser forfald af henstandsbeløb. Opfyldes kravet omindgivelse af selvangivelse ikke, anses hele det (resterende) henstandsbeløb for forfaldent.VedentilbageflytningtilDanmarkskalindgangsværdien(handelsværdienpå

- 46 -tilbageflytningstidspunktet) for de i behold værende fordringer og finansielle kontrakternedsættes, hvis der på dette tidspunkt fortsat er en henstandssaldo. Indgangsværdien nedsættesmed det laveste beløb af: Det resterende henstandsbeløb omregnet til indkomstgrundlag efterdanske regler og den samlede nettogevinst på fordringer og finansielle kontrakter ejet påtilflytningstidspunktet, opgjort på grundlag af handelsværdien på tilflytningstidspunktet og denanskaffelsessum, der indgik ved beregningen ved fraflytningen.3.9. Indberetning og automatisk beregning af gevinst og tab på fordringer3.9.1. Gældende retEfter skattekontrollovens § 10 A skal pengeinstitutter m.fl. indberette om bl.a. beholdningenultimo året af obligationer og om årets indfrielser af obligationer.Der er fastsat nærmere regler om indberetningerne i kapitel 19 i bekendtgørelse nr. 1198 af 9.december 2009 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Det fremgår heraf, atindberetningspligten omfatter danske og udenlandske obligationer, der er massegældsbreve.Endvidere omfatter bestemmelsen medarbejderobligationer, uanset om de er massegældsbreveeller ej. Indberetningspligten omfatter herunder obligationer udstedt uden en pålydende rente.Den omfatter dog ikke præmieobligationer.Indberetningen om beholdningen og indfrielser omfatter obligationernes identitet, kursværdi vedkalenderårets udløb, hvis obligationerne er registreret i en værdipapircentral eller er optaget tilhandel på et reguleret marked, og størrelsen af årets indfrielsesbeløb. Indfrielsesbeløb indberettesdog kun, for så vidt angår obligationer med udenlandsk status og obligationer udstedt udenpålydende rente eller med en rente under mindsterenten.Indberetningspligten påhviler som udgangspunkt depot- eller kontoføreren. Hvis papiret ikke erdeponeret eller kontoført her i landet, men indløses af et pengeinstitut eller anden indløser,påhviler indberetningspligten denne indløser.Efter skattekontrollovens § 10 B kan skatteministeren fastsætte regler om indberetning omoverdragelse af bl.a. obligationer. Denne hjemmel er udnyttet ved kapitel 20 i bekendtgørelse nr.1198 af 9. december 2009 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.Indberetningerne vedrørende overdragelse af obligationer, bortset fra konvertible obligationer,omfatter for valutariske indlændinge alene vedhængende renter. Ved valutariske indlændingeforstås personer, som har fast bopæl i Danmark. Ved vedhængende renter forstås renter, som erpåløbet efter sidste termin. Det vil sige renter, som på handelstidspunktet er påløbet, men ikkebetalt. Der sker således, for så vidt angår de valutariske indlændinge ikke indberetning afantal/pålydende værdi, overdragelsessum m.v. Indberetningspligten omfatter samme obligationersom indberetningerne om beholdningen ultimo året. For valutariske udlændinge indberettes omselve salgene, men ikke om køb.Som udgangspunkt påhviler indberetningspligten professionelle handlere og formidlere. Er der ien handel ikke inddraget en sådan professionel, påhviler indberetningspligten erhververen. Hvishandlen er indgået mellem en indlænding og en udlænding, påhviler indberetningspligten dogindlændingen.

- 47 -3.9.2. Forslagets formål og baggrundVed lovforslaget foreslås det at udvide skattepligten af gevinst og tab på fordringer. Gevinster ogtab på fordringer, som erhverves efter lovforslagets virkningstidspunkt, og som efter de hidtilgældende regler ville have været skattefri, bliver således skattepligtige. Dette betyder, atobligationsejere, som efter de hidtil gældende regler ikke har skullet selvangive gevinst og tab påfordringer, efter forslaget skal selvangive sådanne. Desuden foreslås det, at fradragsret for tab påfordringer optaget til handel på regulerede markeder skal være betinget af, at SKAT har fåetoplysninger om erhvervelsen af fordringerne.Der er i denne forbindelse en væsentlig risiko for, at dette – uden hjælp til obligationsejerne – vilføre til mange fejl ved skatteansættelserne for obligationsejerne. Dels vil der være nogleobligationsejere, som ikke er opmærksomme på, at de skal selvangive noget. Dels vil andreobligationsejere have problemer med at opgøre gevinster og tab korrekt. Endelig er der en risikofor, at obligationsejere vil gå glip af en fradragsret for eventuelle tab som følge af, at de ikke eropmærksomme på at oplyse SKAT om erhvervelsen af fordringerne.Med henblik på at hjælpe obligationsejerne mest muligt samt at sikre korrekt beskatning afgevinster og korrekt fradrag for tab, bør de indberetninger, SKAT modtager om obligationer,udvides. I første række er formålet hermed, at SKATs service overfor obligationsejerneforbedres. En udvidelse af indberetningerne vil desuden kunne sikre, at SKAT fra fondshandlerefår oplysninger om erhvervelsen af obligationerne. Dermed kan fradragsretten for eventuelle tabpå fordringerobligationer optaget til handel på regulerede markeder sikres. I anden række er dethensigten, at oplysningerne med tiden vil kunne anvendes til automatisk beregning af gevinsterog tab på obligationer på grundlag af indberetninger til SKAT om køb, salg og beholdninger. Deberegnede gevinster og tab vil i en sådan ordning kunne fortykkes på årsopgørelsen for personer,der modtager en fortrykt årsopgørelse.Det bemærkes, at indberetningspligterne på aktieområdet er udvidet ved lov nr. 462 af 12. juni2009 (L 201, folketingsåret 2008/09). Det er naturligt, at udvidelsen af skattepligten af gevinsterog tab på obligationer følges op med samme grad af servicering af obligationsejerne somaktionærerne.Indberetningerne om obligationer er i dag ikke omfattende.Dels er der ikke i dag indberetningspligt vedrørende køb af obligationer. Salg af obligationerindberettes for valutariske indlændinge ikke med oplysninger om identiteten af obligationerne,arten af obligationer, herunder om de er optaget til handel på regulerede markeder,antal/pålydende værdi og anskaffelses-/afståelsessum. For valutariske udlændinge indberettessalgene dog.Dels indeholder de nuværende indberetninger om obligationsbeholdninger ikke oplysninger omobligationernes art, herunder om de er optaget til handel på regulerede markeder, og deresantal/pålydende værdi.Sådanne oplysninger er nødvendige for, at SKAT kan yde en målrettet service overforobligationsejerne, for at fradragsretten for eventuelle tab på obligationer optaget til handel påregulerede markeder kan sikres ved indberetning fra fondshandlere og for, at SKAT med tidenkan få mulighed for at beregne og fortrykke gevinster og tab på obligationer.

Det bemærkes, at selv om der etableres mulighed for, at SKAT kan opgøre gevinster og tab påobligationer automatisk og fortrykke disse, er det ikke for alle obligationsejere, der vil kunne skefortryk.Fortryk kræver, at skatteyderen modtager en fortrykt årsopgørelse. Det får f.eks. selvstændigterhvervsdrivende ikke. Indberetningerne vil desuden ikke kunne sætte SKAT i stand tilautomatisk at beregne og fortrykke gevinst og tab i alle situationer. Dette gælder f.eks. veddepotføring eller handler i udlandet eller ved depotføring i fællesdepoter.Af hensyn til de indberetningspligtiges mulighed for at indrette sig på de nye indberetningspligtervil en udvidelse af indberetningspligterne ikke kunne gennemføres på det foreslåedevirkningstidspunkt for ændringerne af reglerne om beskatning af fordringer. Det vil sigelovforslagets fremsættelse. Ændringerne af indberetningspligterne kan derfor først få virkning forindberetningen af beholdningen ved udgangen af 2010 og senere kalenderår og for indberetningaf køb, salg og indfrielser i 2011 og senere kalenderår.For obligationer købt før 1. januar 2011, vil det herefter være en forudsætning for automatiskberegning ved salg eller indfrielse, at ejeren giver nærmere oplysninger om købet til SKAT. Dettegælder også for obligationer, som er anskaffet forud for dette lovforslags fremsættelse, og som eri fremmed valuta eller i dag er sortstemplede.Der er dermed et behov for, at obligationsejerne gives mulighed for at supplere SKATsoplysninger om obligationerne. Ved etableringen af et eventuelt system til automatisk beregningaf gevinst og tab på obligationer vil der dermed skulle etableres en facilitet, der gør dette muligt.I de situationer, hvor gevinst og tab ikke kan beregnes/fortrykkes, vil de indberettede oplysningerkunne anvendes til en målrettet servicering af obligationsejerne.Det er usikkert, hvor hurtigt et beregningssystem for obligationer kan være udviklet og dermedkan sættes i drift. Det er således formentlig ikke muligt, at systemet vil kunne være færdigt til atberegne gevinster og tab for 2011, hvor de nye indberetninger om køb og salg af obligationer kanfå virkning.Dog vil det være hensigtsmæssigt, at de indberetninger, som skal understøtte beregningen,påbegyndes ved udgangen af 2010, for så vidt angår de nye indberetninger af beholdninger og for2011, for så vidt angår indberetningerne vedrørende køb, salg og indfrielser. Dels vil deindberettede oplysninger som nævnt kunne anvendes til anden målrettet servicering afobligationsejerne end automatisk beregning og fortryk. Dels vil oplysningerne kunne sikreobligationsejeren fradragsret for eventuelle tab på obligationer optaget til handel på reguleredemarkeder. Endelig vil de indberettede oplysninger kunne indgå i beregningssystemet, når dette erudviklet.Med en ikrafttrædelse af reglerne om indberetning af køb, salg og indfrielser af obligationerallerede i 2011 kan det således sikres, at gevinster og tab på obligationer købt i 2011 eller senerekan beregnes uden oplysninger fra obligationsejerne, hvis beholdningerne samt køb og salgindberettes til SKAT, og obligationerne først sælges eller indfries i et år, for hvilketberegningssystemet vil kunne foretage automatiske beregninger.

3.9.3. Forslagets indholdDet foreslås at udvide indberetningspligten efter skattekontrollovens § 10 A, stk. 1, omobligationsbeholdninger med oplysninger om arten af de pågældende obligationer og deresantal/pålydende værdi. Denne ændring foreslås at få virkning fra og med indberetningernevedrørende kalenderåret 2010.Det foreslås endvidere at indføre indberetningspligt vedrørende køb og salg af obligationer,uanset om ejeren er valutarisk indlænding eller udlænding. Indberetningen efter forslagetomfatter oplysninger om identiteten af papirerne, antal/pålydende værdi, arten af papirer,handelstidspunktet og anskaffelses- henholdsvis afståelsessummen. Indberetningen skal ske årligtefter reglerne i skattekontrollovens § 9 A. Denne ændring foreslås at få virkning fra og medindberetningen vedrørende kalenderåret 2011.Samtidig foreslås det, at indberetning vedrørende indfrielser af obligationer overføres fra reglerneom indberetning af beholdninger til reglerne om indberetninger om køb og salg. Dette skyldes, atindfrielser efter kursgevinstloven sidestilles med afståelser, og at det derfor er hensigtsmæssigt, atder indberettes samme oplysninger om indfrielser som om afståelser. Indberetningspligtenvedrørende indfrielserne foreslås efter regler fastsat af skatteministeren at kunne pålæggesdepotføreren eller indløseren. Dette svarer til de gældende regler. Det er i denne forbindelsehensigten at ændre bekendtgørelse nr. 1198 af 9. december 2009 om indberetningspligter m.v.efter skattekontrolloven, så indberetningspligten vedrørende indfrielser udvides fra at omfatteobligationer i fremmed valuta og sortstemplede obligationer til at omfatte alle obligationer, som iøvrigt er omfattet af indberetningsreglerne.For kalenderåret 2010 foreslås det, at indfrielser indberettes efter de hidtil gældende regler, og fraog med kalenderåret 2011 foreslås det, at de indberettes efter de nye regler om indberetning afkøb, salg og indfrielser.3.10. Succession i gevinster på fordringer ved generationsskifte3.10.1. Gældende retEfter kildeskattelovens § 33 C kan parterne ved overdragelse af en personligt ejet virksomhed tilbørn, børnebørn m.fl. eller til visse medarbejdere under visse betingelser aftale, at der skal skesuccession i skattemæssig henseende ved overdragelse af aktiver og passiver som led ivirksomhedsoverdragelsen. Succession efter denne regel omfatter alene gevinster. Successionenindebærer, at gevinster ikke beskattes hos overdrageren. Til gengæld indtræder erhververen ioverdragerens skattemæssige stilling. Det vil bl.a. sige, at erhververen skal anvende sammeanskaffelsessum og -tidspunkt som overdrageren. Erhververen overtager således skattebyrden fraoverdrageren.For så vidt angår gevinster omfattet af kursgevinstloven (gevinster på fordringer, gæld ogfinansielle kontrakter) kan der alene succederes, hvis•der er tale om gevinst på fordringer, og overdrageren driver næring med køb og salg affordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering,•der er tale om gevinst på fordringer i fremmed valuta, eller•der er tale om gevinst på gæld i fremmed valuta.

3.10.2. Forslagets formål og baggrundDen gældende regel om succession, for så vidt angår fordringer og gæld, hænger sammen medreglerne i kursgevinstloven om beskatning af gevinster på fordringer og gæld, hvor der efter degældende regler er beskatning af gevinst på fordringer i næringsbeholdninger og på fordringer oggæld i fremmed valuta.Som følge af ophævelsen af mindsterentereglen og indførelsen af generel skattepligt af gevinst påfordringer bør successionsadgangen udvides til at omfatte alle fordringer.3.10.3. Forslagets indholdDet foreslås at udvide successionsadgangen efter kildeskattelovens § 33 C til at omfatte allegevinster på fordringer. Det foreslås dog, at fordringer, som vil kunne sælges skattefrit efterovergangsreglerne, fortsat også holdes udenfor successionsadgangen.3.11. Etablerings- og iværksætterkontoloven3.11.1. Gældende retEfter de gældende regler i etablerings- og iværksætterkontolovens § 4, kan indskud påetablerings- og iværksætterkonto placeres på to forskellige måder. Indskud kan dels placereskontant på en særlig indlånskonto, der forrentes med en forud for renteperioden fastsat procentdelaf indeståendet, dels placeres i et særskilt depot af blåstemplede obligationer optaget til handel pået reguleret marked. Indskud kan ikke anbringes i obligationer, der kan konverteres til aktier m.v.3.11.2. Forslagets formål og baggrundReglerne om placering af indskud på etableringskonto i et særskilt depot af blåstempledeobligationer optaget til handel på et reguleret marked blev indført ved lov nr. 446 af 10. juni1997. Reglerne blev indført med det formål at sikre den kommende iværksætter mulighed for enbedre forrentning i opsparingsfasen, inden etablering finder sted. Da kursgevinster og -tabregulerer værdien af opsparingen i depotet, blev der ved indførelsen af reglerne lagt vægt på, atder var tale om en enkel ordning. Det var mest enkelt, at kursgevinst og -tab i almindelighed varindkomstopgørelsen uvedkommende. Derfor blev placeringsreglerne begrænset til blåstempledeobligationer optaget til handel på et reguleret marked, idet kursgevinst og -tab på sådannefordringer efter de gældende regler er indkomstopgørelsen uvedkommende. Ved indførsel af fuldfradragsret for indskud på iværksætterkonto kom tilsvarende regler til at gælde for disse.Med den foreslåede indførelse af beskatning af personers gevinst på blåstemplede fordringerbortfalder forudsætningen om en enkel ordning.3.11.3. Forslagets indholdDet foreslås at ophæve adgangen til at placere etablerings- og iværksætterkontoindskud iblåstemplede obligationer optaget til handel på et reguleret marked.Herved bibeholdes en enkel ordning for placeringen af indskud på etablerings- ogiværksætterkonto. Da kontohavere kan have placeret etablerings- og iværksætterkontoindskud iblåstemplede obligationer optaget til handel på et reguleret marked i tillid til de gældende regler,foreslås en overgangsordning, således at indskud placeret i obligationer erhvervet før den 27.januar 2010 fortsat kan placeres heri. Det vil sige, at en kontohaver kan bibeholde sit

- 51 -obligationsdepot efter den 27. januar 2010 og overføre midler til kontantdepotet, når det findeshensigtsmæssigt. Efter den 27. januar 2010 vil kontohaveren imidlertid ikke kunne overføremidler fra sit kontantdepot til sit obligationsdepot.Skatteministeren fremsætter i foråret 2010 et forslag til ændring af etablerings- ogiværksætterkontoloven, der udmønter globaliseringsaftalens midler for 2010-2012 til forbedredevilkår for innovation og iværksætteri. I forbindelse med dette lovforslag vil der blive overvejetregler for, hvordan det sikres, at etableringskontomidler fortsat kan placeres i obligationer.3.12. Indeksobligationer i virksomhedsordningen3.12.1. Gældende retEfter de gældende regler i virksomhedsskatteloven, jf. § 1, stk. 2, 1. pkt., kan aktier m.v. omfattetaf aktieavancebeskatningsloven, indeksobligationer, uforrentede obligationer ogpræmieobligationer ikke indgå i virksomhedsordningen, medmindre den skattepligtige drivernæring med sådanne aktiver.Derimod kan konvertible obligationer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, andele iforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og 4, indeksobligationer, derbeskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, samt aktier og investeringsforeningsbeviserm.v., når aktier og investeringsforeningsbeviser m.v. er udstedt af et investeringsselskab, jf.aktieavancebeskatningslovens § 19, indgå i virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens §1, stk. 2, 2. pkt.I dag gælder en særlig mindsterente for indeksregulerede obligationer, der er udstedt afrealkreditinstitutter, Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, KongerigetDanmarks Fiskeribank og Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S, jf.kursgevinstlovens § 38, stk. 3. Mindsterentereglen for indeksregulerede obligationer indebærer,at såvel indeksopskrivningen som en eventuel kursgevinst er skattefri, hvis mindsterenten eropfyldt.3.12.2. Forslagets formål og baggrundSom konsekvens af ophævelsen af mindsterentereglen for fordringer generelt, jf.kursgevinstlovens § 38, stk. 1 og 2, og de foreslåede ændringer af kursgevinstlovens § 14,foreslås det ligeledes, at skattefriheden for indeksregulerede obligationer ophæves. Herved vil derikke skattemæssigt være forskel på indekserede fordringer og andre fordringer, idet forslagetindebærer, at såvel indeksopskrivningen som en eventuel kursgevinst bliver undergivetbeskatning.Det taler for, at indekserede fordringer også i relation til virksomhedsordningen behandles påsamme måde som andre fordringer, således at forbuddet mod, at indekserede obligationer kanindgå i virksomhedsordningen, ophæves.3.12.3. Forslagets indholdDet foreslås, at forbuddet mod, at indekserede obligationer kan indgå i virksomhedsordningen,ophæves, således at indekserede obligationer i relation til virksomhedsordningen behandles påsamme måde som andre fordringer.Forslaget indebærer, at indekserede obligationer kan indgå i virksomhedsordningen, hvis

Af lov nr. 498 af 6. juli 2006 om fordeling af skattenedslaget mellem staten og kommunerne somfølge af personskattelovens skatteloft fremgår, at kommunerne afregner et beløb til staten, somsvarer til den andel af nedslaget som følge af det skrå skatteloft, der skyldes, at kommunen siden2007 har sat skatten op.Beløbet opgøres ved at gange kommunens skønnede indkomstgrundlag for topskatten med denmindste af følgende to størrelser:•Det antal procentpoint, hvormed den kommunale udskrivningsprocent for det pågældendeår overstiger den kommunale udskrivningsprocent for 2007.•Det antal procentpoint, hvormed den kommunale udskrivningsprocent for det pågældendeår overstiger den størrelse, den kommunale udskrivningsprocent højst kan have for detpågældende indkomstår, uden at skatteloftet finder anvendelse.I 2008 og 2009 har kommunerne afregnet hhv. 155,4 mio. kr. og 111,5 mio. kr. til staten, jf.finanslovens § 15.91.19. For 2010 skønnes kommunernes medfinansiering at udgøre ca. 152 mio.kr.3.13.2. Forslagets formål og baggrundDet er ikke hensigten, at den kommunale medfinansiering af skatteloftsnedslaget skal udvides tilogså at omfatte det nu foreslåede særlige nedslag i den beregnede topskat af positivnettokapitalindkomst.3.13.3. LovforslagetDet foreslås derfor, at den kommunale medfinansiering af det skrå skatteloft ligesom i dag alenekommer til at omfatte en andel af skatteloftsnedslaget, der gives i henhold til personskattelovensskatteloft på 51,5 pct.Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 13(forslaget til ændring af lov om fordelingaf skattenedslaget mellem staten og kommunerne som følge af personskattelovens skatteloft).3.14. IkrafttrædelseDet foreslås, at de ændrede regler vedrørende beskatning af fordringer, gæld og finansiellekontrakter tillægges virkning for fordringer, gæld og finansielle kontrakter erhvervet henholdsvispåtaget den 27. januar 2010 eller senere. Eksisterende beholdninger af fordringer og finansielle

- 53 -kontrakter samt allerede optaget gæld berøres således ikke af de foreslåede regler.Det indebærer først og fremmest, at investorer, der inden dagen for fremsættelsen af lovforslagethar erhvervet blåstemplede obligationer med en forventning om, at kursgevinsten ville væreskattefri, ikke rammes af ændringen af reglerne.Omvendt indtræder de lempelser, der følger af forslaget, også først med virkning for fordringer,og gæld, der erhverves fra dagen for fremsættelsen af lovforslaget. Dermed vil der eksempelvisførst kunne opnås fradrag for tab på fordringer i danske kroner for fordringer, erhvervet den 27.januar 2010 eller senere.Nedsættelsen af den højeste beskatning af positiv kapitalindkomst, jf. lovforslagets § 9, foreslåstillagt virkning fra indkomståret 2010, idet lempelserne indfases gradvis over 5 år, således atbeskatningen i 2014 udgør 42 pct. Ligeledes foreslås det, at udbredelsen af den eksisterendebagatelgrænse for fordringer og gæld i fremmed valuta til også at gælde fordringer i danskekroner samt forhøjelsen af bagatelgrænsen fra 1.000 kr. til 2.000 kr. tillægges virkning fraindkomståret 2010.Reglen om, at tabsfradraget gøres betinget af, at SKAT har fået oplysninger om erhvervelsen affordringerne, foreslås alene at gælde for fordringer erhvervet efter den 1. januar 2011. Dettehænger sammen med, at det er fra kalenderåret 2011 de nye indberetningsregler om handler medobligationer foreslås at have virkning, jf. pkt. 3.9. I det omfang købene indberettes efter disseregler, vil SKAT således få de oplysninger om købene, som kan sikre muligheden for fradrag foreventuelle tab.For så vidt angår ikrafttrædelsen af de foreslåede regler om ændring af indberetningspligternevedrørende obligationer, henvises til pkt. 3.9.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 19.4. Økonomiske konsekvenser for det offentligeIndførelse af generel beskatning af gevinster og tab på fordringer medfører et merprovenu. Dader er tale om en EU-sag, er den omfattet af skattestoppets undtagelser, så længe provenuetubeskåret anvendes på skattelettelser.Ophævelsen af mindsterenten skærper beskatningen af personer, der ejer obligationer erhvervetfor frie midler. Det taler for at anvende provenuet på lempelser, der kompenserer disse. Såledesanvendes en del af merprovenuet på at nedsætte den højeste skattesats for kapitalindkomst fra idag 51,5 pct. til 42 pct. fra 2014. Yderligere berøres den obligationsejer, der ikke betalte topskataf positiv nettokapitalindkomst før Forårspakke 2.0., typisk ikke af tiltaget. Det sker ved atudbrede den eksisterende bagatelgrænse for gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmedvaluta til også at gælde fordringer i danske kroner og øge beløbet til 2.000 kr.

De 40 mio. kr. dækker over et merprovenu på ca. 50 mio. kr. i umiddelbar virkning. Hertil skal såfradrages ca. 10 mio. kr. som følge af, at skærpelsen reducerer det private forbrug og dermed detoffentliges indtægter fra moms og afgifter.Da der ikke foreligger oplysninger om omfanget af hidtil ubeskattede kursgevinster, erprovenuvirkningen generelt set behæftet med stor usikkerhed. I beregningerne forudsætteskursgevinsternes andel af den effektive forrentning gennemsnitligt at udgøre 20 pct. – det svarertil Skattekommissionens forudsætninger, jf. også nedenfor. Udgør kursgevinsternes andel af deneffektive forrentning i stedet 18 pct., vil forslaget være provenuneutralt. De 40 mio. kr. vurderesderfor at falde indefor den usikkerhed, der generelt set er forbundet med forslaget, hvorforforslaget stort set vurderes at være provenuneutralt.På kort og mellemlangt sigt indebærer forslaget en vis underfinansiering. Det skyldes, atskattepligten ikke omfatter privates eksisterende beholdning af blåstemplede fordringer, derbeskattes efter de hidtil gældende regler. Dermed beskyttes privates eksisterende dispositioner,idet investorer, der har handlet i tillid til gældende regler, ikke rammes. De nye regler har såledesalene virkning for fordringer, der erhverves efter offentliggørelsen af forslaget. Det leder til, atprivates samlede beholdning af obligationer kun gradvist overgår på nye regler, hvorformerprovenuet fra ophævelsen af skattefritagelsen er større på længere sigt. Endvidere vilbagatelgrænsen særligt på kort sigt reducere merprovenuet fra ophævelsen af skattefritagelsen forgevinster omfattet af mindsterentereglen. For at reducere det kortsigtede mindreprovenu indfasesreduktionen af den maksimale beskatning af kapitalindkomst derfor gradvist over fem år. Somallerede angivet, er der stor usikkerhed forbundet med vurderingen af provenuvirkningerne deenkelte år.Nedenfor gives en uddybende provenuvurdering af de enkelte elementer.4.1 Ophævelse af skattefritagelsen for gevinst på blåstemplede fordringer og indførelse affradrag for tabOphævelsen af skattefritagelsen for gevinst på blåstemplede fordringer og indførelse af fradragfor tab (ophævelsen af mindsterentereglen) medfører et merprovenu. Det skyldes, at fordringertypisk stiftes med en forventet kursgevinst.

- 55 -Mindsterentereglerne skønnes at berøre afkastet af en samlet beholdning på godt 160 mia. kr. i2010. Skønnet er foretaget på baggrund af oplysninger om indberetningen af personersbeholdning af investeringsforeningsbeviser til SKAT – købt for frie midler – samt et skøn forprivates direkte obligationsinvesteringer ligeledes købt for frie midler. Skønnet for privatesdirekte investeringer baserer sig på oplysninger om husholdningernes (lønmodtageres ogpersonligt ejede virksomheders) beholdning af fastforrentede obligationer udstedt i danske kronersamt en antagelse om, at 10 pct. af denne beholdning stammer fra private individuelle depotervedrørende pensionsordninger. Husholdningernes beholdning af unoterede fordringer – herunderpantebreve – indgår således ikke i skønnet. Der er derfor tale om et underkantsskøn.Forslaget skønnes at lede til et varigt merprovenu på godt 0,5 mia. kr. årligt. Provenuvurderingener foretaget givet forventningerne til det fremtidige renteniveau (Økonomisk redegørelsedecember 09 samt regeringens 2015-fremskrivning) og nedsættelsen af den maksimalebeskatning af kapitalindkomst til 42 pct.Den effektive gennemsnitlige beskatning af fremtidige skattepligtige kursgevinster fastlægges påbaggrund af fordelingen af privates direkte investeringer i obligationer i 2007.Provenuberegningen forudsætter endvidere, at den skattefrie kursgevinst gennemsnitligt udgør 20pct. af det samlede afkast. Det svarer til Skattekommissionens vurdering. Skattekommissionensvurdering er baseret på fordelingen af privates direkte investeringer i obligationer i 2008 medhensyn til kuponrente og løbetid. Estimatet svarer endvidere til det gennemsnitlige niveau fra2001 til 2008 for den skattefrie kursgevinsts andel af den såkaldte minimumsudlodning i enrække obligationsbaserede investeringsforeninger, der retter sig mod privates frie midler.Merprovenuet fra ophævelsen af skattefritagelsen for gevinster og tab på fordringer omfattet afmindsterentereglen er endvidere opgjort under hensyn til at indførsel af skattepligt forkursgevinster (og fradrag for tab) som konsekvens har, at der må indføres fradrag forhandelsomkostninger. Dette sikrer, at alene investors nettogevinst beskattes, og ligger på linemed reglerne for beskatning af aktieavancer, beskatning af pensionsafkast og kursgevinster, derikke er omfattet af mindsterentereglen. Skønnet for handelsomkostningerne baseres påoplysninger fra Værdipapircentralen.Ligeledes er provenuet opgjort indklusive den foreslåede overgangsordning for den eksisterendebeholdning. Der medfører, at den eksisterende beholdning først overgår på nye regler, efter atpapierne er blevet handlet. Ved udregning af overgangsordningens provenumæssigekonsekvenser forudsættes private at holde den eksisterende beholdning til udløb. Det reducererdet kortsigtede merprovenu. Vurderingen af løbetiden for den eksisterende beholdning baserer sigpå løbetiden for privates beholdning sommeren 2008 og implicerer, at 70 pct. af den eksisterendebeholdning er udløbet og erstattet af papirer, der beskattes efter nye regler i løbet af 9 år.Den generelle skattepligt for kursgevinster indføres efter FIFO-princippet for fordringer inden forsamme fondskode eller udstedt på samme vilkår, det vil blandt andet sige samme kuponrente,løbetid og udløbsår, jf. pkt. 3.4. Dermed fremrykkes beskatningen af afkastet fra privates direkteog indirekte investeringer i ikke-blåstemplede obligationer, dvs. sorte og fremmedmøntedeobligationer, der i dag beskattes efter den såkaldte gennemsnitsmetode. Det skyldes, atgennemsnitsmetoden generelt set vil lede til en højere anskaffelsessum end FIFO-princippet.

- 56 -På baggrund af oplysninger fra Nationalbanken samt indberetninger fra SKAT anslås privatesbeholdning af sådanne papirer erhvervet for frie midler maksimalt at udgøre 17 mia. kr. Forrentespapirerne med 5,75 pct. – svarende til det forventede renteniveau, bliver det effektive afkast fradisse papirer knap 1 mia. kr. Overgangen til FIFO vurderes potentielt at kunne øgenutidsværdien af de skattepligtige kursgevinster med godt 4 pct. for 20-årige ståendeobligationer. Det forudsætter dog, at der igennem en længere periode (10 år) investeres i sammeobligationsserie samt, at obligationer derefter løbende realiseres. Således vil effekten i langt defleste tilfælde være væsentligt mindre – snarere 1 pct. af det samlede afkast, hvormed denskattepligtige indkomst maksimalt stiger med 10 mio. kr. Med en gennemsnitlig marginal skat påknap 40 pct. bliver den varige effekt knap 5 mio. kr. På denne baggrund skønnes effekten afovergangen til FIFO-princippet at ligge indenfor den usikkerhed, der er i øvrigt forbundet medberegningerne, hvorfor effekten ikke eksplicit indgår i den samlede provenuvurdering.Skattefriheden for kursgevinster på blåstemplede fordringer har hidtil medført en rækkesærregler, der nu kan ophæves.Selskaber har i dag ikke mulighed for at fradrag tab på visse typer af gæld, hvor den modståendekreditor kan være skattefri af den modstående gevinst. Med ophævelsen af mindsterentereglen ogskattefriheden for kursgevinster kan fradragsbegrænsningsreglerne for selskabers tab på gældophæves, idet den modsvarende gevinst på fordringen under alle omstændigheder beskattes, jf.pkt. 3.3. Tiltaget vurderes ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser, idetfradragsbegrænsningen i det væsentligste vurderes at have afholdt selskaberne fra at optagedenne form for lån.Generelt set giver skattelovgivningen mulighed for at overdrage aktiver i en personligt ejetvirksomhed, hvorpå gevinster er skattepligtige, til børn eller medarbejdere m.v., uden at detudløser beskatning af eventuelle urealiserede gevinster (succession). Derfor foreslåssuccessionsreglerne udvidet til at omfatte den generelle skattepligt for alle fordringer, jf. pkt.3.10. De fordringer, som private har erhvervet for frie midler, har generelt forholdsvis kortløbetid. Det begrænser effekten af adgangen til succession, idet gevinsten under alleomstændigheder realiseres og falder til beskatning ved udløb af fordringen. Endvidere ændressituationen ikke i forhold til i dag, hvor overdragelsen af blåstemplede fordringer heller ikkeudløser skat, fordi kursgevinsten ikke er skattepligtig. Dermed vurderes effekten af dette at væreindeholdt i den generelle usikkerhed, der er forbundet med forslaget.Harmoniseringen af reglerne for fordringer i fremmed valuta og danske kroner har som afledtkonsekvens, at gevinster og tab på strukturerede produkter i fremmed valuta fremoverlagerbeskattes, jf. pkt. 3.6. Det vil alt andet lige fremrykke beskatningen og dermed lede til etoffentligt merprovenu. Der foreligger ikke skøn for privates beholdning af struktureredeprodukter i fremmed valuta for frie midler. Tiltaget skønnes imidlertid maksimalt at giveanledning til et merprovenu på i størrelsesordnen 5 mio. kr. varigt, hvorfor det falder indenfor denusikkerhed, som provenuskønnet generelt set er forbundet med.Under de nuværende regler kan de såkaldte indeksobligationer ikke indgå ivirksomhedsordningen, medmindre de er omfattet af reglerne for finansielle kontrakter ogdermed lagerbeskattes. Med nærværende forslag forsvinder begrebet i skattemæssig forstand. Detforslås på denne baggrund at tillade, at indeksobligationer indgår i virksomhedsordningen – detsvarer til reglerne for lavt forrentede obligationer, jf. pkt. 3.12. Den fordel, der kan opnås ved at

- 57 -have en indekseret fordring i virksomhedsordningen, beror alene på muligheden for at udskyderealisationen af en given kursgevinst samt størrelsen af denne i forhold til det generellerenteniveau. Da der allerede i dag er mulighed for at have lavt forrentede obligationer ivirksomhedsordningen med en deraf følgende relativ stor kursgevinst, vurderes forslaget ikke athave nævneværdige provenumæssige konsekvenser.Indførelsen af et generelt tabsfradrag på fordringer har som afledt konsekvens, at der ogsåindføres fradrag for tab på investeringsforeningsbeviser i alle ikke-aktiebaserede foreninger, dvs.i udloddende obligationsbaserede og blandede foreninger. Samtidig ændres kategoriseringen afinvesteringsforeninger, jf. pkt. 3.7. I dag beskattes gevinster på blandede investeringsbeviser somkapitalindkomst. Fremover vil en del af disse gevinster i stedet blive beskattet somaktieindkomst.Ændringerne vedrørende den del af husholdningernes investeringer, der i dag er investeret iobligationsbaseredeforeninger, er indeholdt i provenuvurderingen.Derimod indgår effekten af indførelse af et tabsfradrag på den del af deblandedeinvesteringsforeningsbeviser, der ikke dækker over indirekte investeringer i blåstempledeobligationer, ikke i provenuskønnet. Husholdningerne har imidlertid alene investeret ca. 0,6 mia.kr. i såkaldt blandede investeringsforeninger for frie midler. Heraf dækker ca. 12 pct.gennemsnitligt over investeringer i aktier, 39 pct. dækker over obligationer, mens 37 pct. dækkerover investeringer i andre investeringsforeninger, jf. oplysninger fra National Banken. På trods afden aktuelle situation med store urealiserede aktietab, skønnes tiltaget på baggrund herafmaksimalt at lede til et umiddelbart kortsigtet provenutab på 8 mio. kr. Den varige effekt afindførelse af tabsfradrag er ligeledes meget begrænset og falder indenfor den generelleusikkerhed ved provenuvurderingen.Endvidere skønnes den ændrede kategorisering af investeringsforeningerne at trække i modsatretning og lede til et minimalt merprovenu. Af hensyn til, at private investorer ikke skal kunneopnå et ikke-kildeartsbegrænset tabsfradrag på aktieinvesteringer via investeringsforeninger, skalgevinster og tab på beviser fra investeringsforeninger, der hovedsagligt investerer i aktier,fremover beskattes som aktieindkomst. Omvendt taler forskellen mellem den laveste beskatningaf positiv nettokapitalindkomst (gennemsnitligt 37,3 pct.), der overstiger den lavste beskatning afaktieindkomst (27 pct.) for, at beskatte gevinster og tab på beviser i investeringsforeninger, derhovedsagligt investerer i obligationer, som kapitalindkomst.På baggrund af disse to hensyn udformes reglerne, så det afgørende bliver, hvadinvesteringsforeningen hovedsagligt investerer i. Aktiebaserede investeringsforeninger defineressom investeringsforeninger, hvor 50 pct. eller mere af aktivmassen anbringes i aktier m.v.(bortset fra § 19-aktier og beviser i obligationsbaserede foreninger). Gevinster og tab på beviserfra aktiebaserede investeringsforeninger beskattes som aktieindkomst, og tabet erkildeartsbegrænset. Obligationsbaserede foreninger defineres som foreninger, hvor mindre end 50pct. af foreningens aktivmasse i løbet af foreningens indkomstår gennemsnitligt er placeret iværdipapirer m.v. omfattet af denne lov, bortset fra aktier omfattet af § 19 oginvesteringsforeningsbeviser omfattet af nærværende bestemmelse. Gevinst og tab på beviser iobligationsbaserede foreninger beskattes som kapitalindkomst med fuldt tabsfradrag.

- 58 -I det omfang den ændrede kategorisering leder til, at gevinster på investeringsforeningsbevisetgår fra i dag at blive beskattet som kapitalindkomst til fremover at blive beskattet somaktieindkomst, skyldes det, at investeringsforeningsbeviset primært dækker overaktieinvesteringer. I dag er investeringer i aktier via blandede investeringsforeninger alene enfordel for personer, der har negativ nettokapitalindkomst og samtidig har aktieindkomst overprogressionsgrænsen. Derfor må det forventes, at det netop er denne type af investorer, der harinvesteret i aktier via sådanne foreninger. For sådanne investorer vil den ændrede kategoriseringindebære en skærpelse og dermed medføre et merprovenu. Det er ikke muligt at vurdere, hvorstor en andel af de blandede foreninger, der vil blive berørt af dette. Det vurderes dog at være enmeget begrænset andel. Merprovenuet vurderes således også at være meget begrænset.4.2 Nedsættelse af den maksimale beskatning af kapitalindkomstDen maksimale beskatning af kapitalindkomst (det skrå skatteloft for kapitalindkomst) nedsættestil 42 pct. Satsen bliver således 49,5 pct. i 2010, 47,5 pct. i 2011, 45,5 pct. i 2012, 43,5 pct. i 2013og 42 pct. fra 2014, jf. også pkt. 3.2.Reduktionen af den maksimale beskatning af kapitalindkomst indebærer et umiddelbartmindreprovenu på ca. 40 mio. kr. i 2010 stigende til ca. 430 mio. kr. i 2014 – målt i 2010-niveau.Ved udregningen af den fremadrettede provenuvirkning tages højde for, at grundlaget for denpositive nettokapitalindkomst målt i procent af BNP forventes at stige frem mod 2016. Detskyldes, at renten forventes at stige fra 3,4 pct. i 2010 til 5,75 pct. på sigt svarende til regeringens2015-fremskrivning.Forventningerne om et stigende renteniveau medfører, at den varige virkning af skattelettelserneudgør omtrent det dobbelte af den umiddelbare virkning – målt i forhold til 2010 grundlaget. Detmodsvares af, at den varige virkning af merprovenuet fra ophævelsen af mindsterenten ogsåbaseres på et renteniveau på 5,75 pct. p.a. Tilsvarende er resultaterne ikke følsomme over forændrede forudsætninger om den fremtidige udvikling i formuesammensætning og –niveau, idetder overvejende blot vil være tale om skalering af både lempelser og stramninger i den foreslåedeprovenuneutrale omlægning.4.3 Udbredelse og forhøjelse af den eksisterende bagatelgrænseFor at kompensere obligationsejere med små beholdninger udbredes den eksisterendebagatelgrænse for kursgevinster/-tab på fordringer og gæld i fremmed valuta til også at gældefordringer i danske kroner, og grænsen forhøjes fra 1.000 kr. til 2.000 kr. Det skal understreges,at der er tale om en bagatel- og ikke en bundgrænse. Overstiger den samlede nettogevinst/-tabbagatelgrænsen, er hele nettobeløbet skattepligtigt.Bagatelgrænsen vil reducere den umiddelbare provenuvirkning af ophævelsen af mindsterenten,idet en mindre del af de fremtidige skattepligtige kursgevinster vil komme til beskatning. Ud fraoplysninger om privates typiske og gennemsnitlige beholdninger af direkte investeringer iobligationer i 2007 samt givet overgangsordningen for den eksisterende beholdning, vurderesbagatelgrænsen at reducere de skattepligtige kursgevinster i 2010 med 100 pct. af det ellersskattepligtige grundlag. På sigt forudsættes bagatelgrænsens betydning reduceret i takt med dengenerelle vækst i BNP, idet den ikke indekseres. På denne baggrund vurderes den varige virkningaf bagatelgrænsen at være 30 mio. kr.

- 59 -4.4. SkatteudgifterLovforslaget indebærer ændringer i skatteudgifterne i forbindelse med beskatningen afkapitalindkomst. Normen for beskatningen af kapitalindkomst har siden 1996 været de genereltgældende bestemmelser i det danske skattesystem med en separat beskatning af person- ogkapitalindkomst, jf.Skatteudgifter i Danmark, oktober 1996.Derfor medfører ændringerne isatserne for positiv kapitalindkomst ikke ændrede skatteudgifter eller overbeskatning.For kapitalgevinster har normen været, at gevinster skulle inddrages fuldt ud i den generellekapitalbeskatning. Lovforslaget indebærer, at en større andel af de – hidtil – skattefriekursgevinster kommer til beskatning, idet den andel, der ikke falder ind under bagatelgrænsen,fremover vil blive beskattet. Effekten af dette vurderes samlet set at være en reduktion afskatteudgifterne på ca. 0,5 mia. kr. Beløbet dækker over effekten af ophævelsen afmindsterentereglen, der langt overstiger effekten af udvidelsen og forøgelsen af bagatelgrænsen,jf. nedenfor.Ophævelsen af mindsterenten og indførelse af generel beskatning af tab og gevinst på fordringermedfører, således at skatteudgiften i forbindelse med fritagelsen for beskatning af forventedekursgevinster reduceres med i alt 530 mio. kr. Heri er medregnet effekten af overgangsordningenfor privates eksisterende beholdning af blåstemplede fordringer for frie midler.Samtidig udbredes og forøges en eksisterende bagatelgrænse til også at gælde kursgevinster ogtab på danske obligationer. Med udvidelsen og forhøjelsen af bagatelgrænsen udgør denneskatteudgift nu godt 30 mio. kr. målt på den varige virkning.4.5 FinanslovseffektI finansåret 2010 skønnes forslaget som umiddelbar virkning at medføre et provenutab istørrelsesordenen 10 mio. kr. vedrørende personer, der får ændret deres forskudsregistrering i2010. De resterende ca. 30 mio. kr. vedrørende indkomståret 2010 vil fremkomme i finansåret2011 sammen med provenutabet på ca. 60 mio. kr. vedrørende indkomståret 2011, således at der ifinansåret 2011 samlet bliver tale om et provenutab på ca. 90 mio. kr. før virkningen aftilbageløb.4.6 Effekten for kommunerneFor indkomståret 2010 skønnes lovforslaget ikke at have provenumæssige konsekvenser forkommunerne. I 2011 vil forslaget medføre et årligt merprovenu for kommunerne på op mod 20mio. kr. Dette beløb vil være stigende fremadrettet.Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for regionerne.4.7 De fordelingsmæssige konsekvenser af forslagetDer foreligger ikke datagrundlag for hidtil ikke beskattede kursgevinster. Det datasæt, dernormalt anvendes ved vurderingen af fordelingseffekter (den såkaldte lovmodel), indeholderderfor heller ikke registreringer af hidtil skattefrie kursgevinster, ligesom datasættet heller ikkeindeholder oplysninger om obligationsbeholdninger. Dermed kan lovmodellen ikke umiddelbartanvendes ved evalueringen af de fordelingsmæssige effekter af det samlede lovforslag.Af denne grund fokuseres nedenfor alene på en række typeeksempler. Typeeksemplerne erkonstrueret med udgangspunkt i SKATs oplysninger om personers beholdninger af obligationerinvesteret for frie midler. Obligationerne kan i princippet være sortstemplede eller

- 60 -fremmedmøntede. Den skattemæssige særbehandling af hidtil blåstemplede obligationer tilsigerimidlertid, at husholdningerne stort set ikke investerer i sortstemplede obligationer. Endvidereviser tal fra Danmarks Statistik, at private kun i meget ringe grad har investeret direkte ifremmedmøntede obligationer. Investeringer i fremmedmøntede obligationer foretages derimodhovedsagligt via investeringsforeninger. På denne baggrund kan effekterne af ophævelsen afmindsterenten illustreres med udgangspunkt i de ovennævnte oplysninger fra SKAT.Inddelingen af obligationsejerne på hhv. topskatteydere og ikke-topskatteydere nedenfor erforetaget på baggrund af “topskattegrænsen” i 2011 – tilbageregnet til 2007 med udviklingen ilønstigningstakten for en funktionær i perioden. Endvidere er der taget hensyn til det nyebundfradrag i topskattebeskatningen af positiv nettokapitalindkomst på 40.000 kr. (80.000 kr. forægtepar), som indføres med Forårspakke 2.0.Obligationsindehavere med positiv nettokapitalindkomst, der inden Forårspakke 2.0,betalte laveste skattesatsObligationsejere med lave indkomster har gennemsnitligt en anslået årlig kursgevinst på 1.995 kr.Gennemsnittet er præget af nogle enkelte store beholdninger, og den typiske obligationsejerindenfor gruppen af obligationsejere, der ikke betalte topskat af kapitalindkomst indenForårspakke 2.0, har således væsentlig lavere gevinster. For den typiske skatteyder vil derdermed være god plads under bagatelgrænsen på 2.000 kr.Gevinster på den eksisterende beholdning er under alle omstændigheder skattefri.Obligationsindehavere, der i dag har negativ nettokapitalindkomstObligationsejere med negativ nettokapitalindkomst har gennemsnitligt en kursgevinst på godt1.000 kr. pr. person – hvorfor de typisk også kompenseres af bagatelgrænsen.Obligationsindehavere, der fremover betaler topskat af kuponrenterneTopskatteyderne har langt de største beholdninger og rammes derfor umiddelbart forholdsvishårdt af ophævelsen af mindsterenten. En person, der også efter Forårspakke 2.0 betaler topskataf positiv nettokapitalindkomst, har således gennemsnitlig en kursgevinst på knap 8.700 kr.Dette beløb ligger over bagatelgrænsen på 2.000 kr., hvorfor hele den skattefri kursgevinstbeskattes. Ved en topskattesats på 42 pct. giver dette anledning til en skattestigning på godt 3.600kr.Skatteyderen kompenseres imidlertid næsten fuldt ud af satsnedsættelsen fra 51,5 til 42 pct. påkuponrenterne. Den gennemsnitlige skat på renter og kursgevinster under ét er i dag på detteniveau og ændres derfor stort set ikke.Obligationsindehavere, der løftes ud af topskatten med Forårspakke 2.0Med Forårspakke 2.0. indføres et bundfradrag på 40.000 kr. (80.000 kr. for ægtepar) forindregning af positiv nettokapitalindkomst i topskattegrundlaget. Dermed løftes en rækkepersoner ud af topskatten af deres positive nettokapitalindkomst.Gruppen af obligationsejere, der løftes ud af topskatten, har i gennemsnit en kursgevinst på godt3.600 kr. Da den overstiger bagatelgrænsen, beskattes hele beløbet.

Ud over udgifter til engangsomkostninger skønnes der at være årlige driftsomkostninger på ca.3,0 mio. kr.6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivetErhvervsdrivende i virksomhedsordningen, som placerer deres overskudslikviditet i blåstempledeobligationer, vil fremover få øget deres skattegrundlag som følge af bortfaldet af de skattefriekursgevinster. Omvendt vil erhvervsdrivende, som betaler topskat af positiv nettokapital-indkomst, få reduceret beskatningen af det beregnede kapitalafkast fra virksomhedsordningensom følge af nedsættelsen af det skrå skatteloft for kapitalindkomst.7. Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget indebærer en udvidelse af indberetningspligterne for den finansielle sektor. Der skermed forslaget en udvidelse af de oplysninger, som skal indberettes om obligationsbeholdningerultimo året og ved indfrielser, og der indføres indberetningspligt vedrørende køb og salg affordringer. Da der er tale om professionelle aktører med en høj grad af digitalisering, forventesdette hovedsageligt at udmønte sig i nogle omstillingsomkostninger. De løbende byrder måforventes at blive mindre.Selvstændigt erhvervsdrivende berøres også af forslaget om ophævelse af mindsterenten, idet deskal selvangive gevinster og tab på fordringer, som efter de hidtil gældende regler er skattefriefter mindsterentereglen. De foreslåede udvidelser af indberetningerne vedrørende fordringer fradepotførere og fondshandlere vil dog også i relation til de selvstændigt erhvervsdrivende kunneøge SKATs muligheder for servicering. Der henvises i denne forbindelse til pkt. 8 om deadministrative konsekvenser for borgerne. Det bemærkes dog, at selvstændigt erhvervsdrivendeikke modtager en fortrykt årsopgørelse. Dermed vil de ikke kunne få fortrykt gevinster og tab påårsopgørelsen.Forslaget vil ved fremsættelsen blive sendt i høring i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center forKvalitet i Erhvervsregulering (CKR).8. Administrative konsekvenser for borgerne

- 62 -Umiddelbart fører lovforslaget til, at byrderne for obligationsejerne øges, idet de skal selvangivegevinster og tab på fordringer, som efter de hidtil gældende regler er skattefri eftermindsterentereglen. Dette søges dog imødegået i første række med øget service fra SKATs side.Der sigtes endvidere mod at etablere et system til automatisk beregning og fortryk af gevinster ogtab på obligationer, der vil reducere de administrative byrder for borgerne.For sortstemplede fordringer og fordringer i fremmed valuta vil et sådant beregningssystemindebære en administrativ lettelse for borgerne. I dag skal obligationsejeren selv opgøre gevinsterpå sortstemplede obligationer samt gevinster og tab på fordringer i fremmed valuta. Dissegevinster og tab skal herefter selvangives. I det omfang SKAT har de nødvendige oplysninger tilberegning og kan fortrykke gevinst og tab på sådanne fordringer, vil obligationsejerens ikkelængere skulle beregne og selvangive sådanne gevinster og tab.For blåstemplede obligationer vil beregningssystemet føre til, at byrderne ved selvangivelse somfølge af indførelse af skattepligt og fradragsret stort set kan elimineres i forbindelse med deobligationer, som SKAT vil være i stand til at beregne gevinster og tab på og fortrykke dissegevinster og tab. Beregningssystemet vil således ofte sikre, at gevinst og tab beregnes automatisk,og at de obligationsejere, som modtager en fortrykt årsopgørelse, vil få fortrykt gevinster og tabpå denne. Obligationsejeren skal dog være opmærksom på, om SKAT har alle de relevanteoplysninger og eventuelt supplere SKATs oplysninger. Desuden vil der være tilfælde, hvorvedkommende selv skal foretage beregningen. Men det er også tanken, at dette vil bliveunderstøttet af SKAT.Endelig vil SKATs muligheder for servicering af alle obligationsejerne blive forbedret for deobligationsejere, SKAT ikke automatisk kan beregne eller fortrykke gevinst og tab for. Herundervil serviceringen kunne gøres mere målrettet.Et sådant beregningssystem vil dog først kunne være udviklet for senere år end det år, hvorlovforslaget træder i kraft. Også for fordringer erhvervet før, at beregningssystemet er sat i drift,vil beregningssystemet dog kunne reducere byrderne for obligationsejerne. For fordringererhvervet fra og med kalenderåret 2011, og som sælges eller indfries i år, for hvilkeberegningssystemet kan beregne gevinst og tab, vil de oplysninger, som er indberettet efter deforeslåede nye indberetningsregler, kunne bruges til at beregne gevinster og tab. For tidligereerhvervede fordringer vil den skattepligtige bl.a. via TastSelv på SKATs hjemmeside kunneoplyse om erhvervelserne. SKAT vil herefter ved senere salg eller indfrielser kunne foretageautomatiske beregninger, hvis SKAT modtager indberetning om salgene eller indfrielserne.Efter forslaget skal obligationsejerne, for at sikre sig fradragsret for eventuelle tab, sikre sig, atSKAT har oplysninger om erhvervelserne. De foreslåede indberetninger om køb af fordringer vildog reducere de administrative byrder forbundet med dette, idet købsoplysninger indberettet affondshandlerne efter forslaget kan sikre fradragsretten. Obligationsejerne skal således blot holdeøje med, om købsoplysningerne indberettes og oplyse om eventuelle erhvervelser, som ikkeindberettes.9. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-rettenI dag beskattes personers gevinst og tab på fordringer i danske kroner ikke, hvis fordringenforrentes med en pålydende rente, der er lig med eller højere end mindsterenten, jf.kursgevinstlovens § 38, på tidspunktet for debitors påtagelse af forpligtelsen, jf.kursgevinstlovens § 14, stk. 2. Gevinst og tab på fordringer i fremmed valuta er derimodskattepligtig henholdsvis fradragsberettiget, hvis årets nettogevinster overstiger 1.000 kr., jf.kursgevinstlovens § 16.Regeringen har den 29. oktober 2009 modtaget en åbningsskrivelse fra Europa-Kommissionen,hvori det anføres, at den eksisterende forskelsbehandling af fordringer i henholdsvis danskekroner og fremmed valuta potentielt er i strid med reglerne om kapitalens fri bevægelighed, jf.art. 63 TEUF (tidligere art. 56 TEF) og de tilsvarende bestemmelser i EØS-aftalen.Med de foreslåede ændringer af beskatningen af obligationer m.v. sikres overholdelsen af EU-retten. Efter forslaget vil gevinst være skattepligtig og tab fradragsberettiget uanset forrentningenaf fordringen og uanset, i hvilken valuta fordringen er udstedt i, hvis årets nettogevinst/-taboverstiger 2.000 kr. Der vil dermed ikke længere være forskel i beskatningen af fordringer idanske kroner og fremmed valuta.11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.Lovforslaget har ikke været sendt i ekstern høring. Lovforslaget sendes i høring i forbindelse medfremsættelsen.12. Sammenfattende skemaSamlet vurdering af konsekvenser af lovforslagetPositive konsekvenser/mindreudgifterPå sigt skønnes merprovenuet fraophævelsen af mindsterenten atoverstige udgifterne til dekompenserende skattelettelser.Lovforslaget indebærer således etvarigt merprovenu på ca. 40 mio. kr.efter tilbageløb.Negative konsekvenser/ merudgifterLovforslaget skønnes at medføre etsamlet mindre provenu på ca. 40 mio.kr. og ca. 60 mio. kr. før tilbageløbfor hhv. indkomstårene 2010 og2011. I finansåret 2010 skønnesprovenutabet at udgøre ca. 10 mio.kr. og i 2011 ca. 90 mio. kr.De administrativeengangsomkostninger for detoffentlige skønnes til ca. 52 mio. kr.Ud over udgifter tilengangsomkostninger skønnes derat være årlige driftsomkostninger påca. 3,0 mio. kr.Erhvervsdrivende ivirksomhedsordningen, somplacerer deres overskudslikviditet i

- 65 -fordringshaver. Dette gælder ligeledes den tilsvarende bestemmelse om tab på gæld, der skalindfries til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på det oprindelige udstedelsestidspunkt,jf. kursgevinstlovens § 7, stk. 2.Med indførelsen af generel skattepligt for personers gevinst på fordringer bortfalder begrundelsenfor at afskære adgangen til fradrag for det modsvarende tab på gælden.Det foreslås endvidere, at § 7, stk. 3 og 4, ophæves som en konsekvens af ophævelsen af § 7, stk.2. Bestemmelserne udgør undtagelser til fradragsbegrænsningsreglen i stk. 2, for så vidt angårfradrag for tab på lån og obligationer eller værdipapirer udstedt til finansiering af lån optaget medsikkerhed i fast ejendom, skibe eller direkte hæftelse eller garanti fra centralregeringer,centralbanker, offentlige enheder eller regionale eller lokale myndigheder i et land inden for EUeller EØS.Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.3.Til nr. 6Det foreslås, jf.stk. 1,at mindsterentereglen ophæves, og at der for personer indføres skattepligtaf gevinst og adgang til fradrag for tab på fordringer, uanset forrentningen af fordringen oguanset, om der er tale om en fordring i danske kroner eller fremmed valuta.Endvidere forslås, at skattepligten henholdsvis adgangen til fradrag for tab alene gælder, hvisnettogevinsten eller -tabet sammenlagt med nettogevinster og -tab på gæld i fremmed valuta, jf. §23, overstiger 2.000 kr.Forslaget indebærer, at den bagatelgrænse på 1.000 kr., der i dag gælder for fordringer og gæld ifremmed valuta, udbredes til at omfatte fordringer i danske kroner samtidig med, atbeløbsgrænsen forhøjes i forhold til i dag.Tab, der ikke kan fradrages, fordi told- og skatteforvaltningen ikke har modtaget oplysninger omerhvervelsen af fordringen, jf. de regler, der foreslås indsat i kursgevinstlovens § 15 medregnesikke under bagatelgrænsen.Kursgevinstlovens § 17 vedrørende tab på fordringer, der er erhvervet som vederlag i næring, ogtab på fordringer, der i øvrigt er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift ivirksomheden, videreføres, således at sådanne tab i samme omfang som i dag kan fradrages efterstatsskattelovens § 6 a.Adgangen til fradrag for tab på en fordring gælder ikke, hvis renteindtægter af fordringen ellergevinster på fordringen ikke er skattepligtig som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, jf.lovforslagets § 1, nr. 7 (forslaget om ændring af kursgevinstlovens § 18).Forslaget tilstk. 2,svarer til den gældende § 16, stk. 1, 4.-6. pkt., vedrørende begrænsning iadgangen til fradrag for tab på fordringer i fremmed valuta. Ifølge den gældende bestemmelsekan tab på fordringer i fremmed valuta på selskaber, hvorover den skattepligtige har eller har haftbestemmende indflydelse, eller tab på fordringer på nærtstående, ikke fradrages.

- 66 -Forslaget indebærer, at denne undtagelse til adgangen til fradrag for tab videreføres, således atbestemmelsen kommer til også at gælde de tilfælde, hvor der med dette lovforslag indføresadgang til fradrag for tab på fordringer, dvs. også fordringer i danske kroner (sorte og blå), hvorder hidtil ikke har været adgang til fradrag for tab.Som konsekvens af ophævelsen af mindsterentereglen foreslås endvidere, at§ 14, stk. 3,ophæves.Bestemmelsen har i dag betydning for, om gevinst på fordringen er skattepligtig eller skattefri,idet mindsterentekravet skal være opfyldt på det tidspunkt, hvor debitor påtager sig forpligtelsen.En debitors overtagelse af en forpligtelse anses således ikke som påtagelse af en ny forpligtelse,når fordringens overgang kan gennemføres uden særlig godkendelse fra kreditor. Endvidere ansesovertagelse af lån ikke som påtagelse af en ny forpligtelse, hvis lånet har sikkerhed i fastejendom, skibe eller direkte hæftelse eller garanti fra centralregeringer, centralbanker, offentligeenheder eller regionale eller lokale myndigheder i et land inden for EU eller EØS, og lånet erydet af et selskab eller en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering.Med ophævelsen af skattefritagelsen for blåstemplede fordringer er spørgsmålet ikke, om gevinstpå fordringen er skattepligtig eller ej, men hvornår en eventuel gevinst eller et fradrag for tab skalmedregnes til den skattepligtige indkomst. Dette beror herefter på de almindelige principper i §25 i kursgevinstloven om opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld.Der er endvidere tale om ophævelse af særbestemmelser om beskatning af gevinst og fradrag fortab på fordringer, henholdsvis for fordringer erhvervet for lånte midler, jf. den gældende § 15 ikursgevinstloven, og for fordringer i fremmed valuta, jf. den gældende § 16 i kursgevinstloven.Denne type fordringer vil efter forslaget være omfattet af den generelle bestemmelse omskattepligt for personers gevinst på fordringer, jf. forslaget til kursgevinstlovens § 14, stk. 1.For så vidt angår den gældende § 16, stk. 1, 3. pkt., hvorefter tab på regreskrav erhvervet vedkautionsbetaling ikke kan fradrages, hvis kravet er i fremmed valuta, forslås bestemmelsenophævet. Begrundelsen for at afskære fradrag for tab var, at der dermed er ligestilling mellemregreskrav i danske kroner, hvor der efter gældende regler ikke er adgang til fradrag, ogregreskrav i fremmed valuta. Med indførelse af fradrag for tab på fordringer i danske kroner, jf.forslaget til kursgevinstlovens § 14, stk. 1, bortfalder denne forskel og dermed også begrundelsenfor bestemmelsen.For så vidt angår den gældende § 16, stk. 1, 4.-6. pkt., hvorefter adgangen til fradrag begrænsesfor fordringer på nærtstående mv., foreslås denne bestemmelse videreført og udbredt til også atgælde tilfælde, hvor der med dette lovforslag foreslås indført adgang til fradrag for tab. Derhenvises til forslaget til kursgevinstlovens § 14, stk. 2 og bemærkningerne hertil.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.Det foreslås herudover, jf. forslaget til § 15, at personers adgang til fradrag for tab på fordringeroptaget til handel på et reguleret marked betinges af, at SKAT har modtaget oplysninger omerhvervelsen af fordringerne. Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede justeringer af

- 67 -reglerne om indberetning af obligationer, jf. lovforslagets § 11, og indførelsen af fradragsrettenfor tab på fordringer i danske kroner.Det forslås i den nye § 15, stk. 1, at fradragsadgangen for tab på fordringer, optaget til handel pået reguleret marked, betinges af, at SKAT inden udløbet af selvangivelsesfristen for detindkomstår, hvor erhvervelsen har fundet sted, har modtaget en række nærmere specificeredeoplysninger. De oplysninger, der skal indgives om erhvervelsen, er oplysninger om identiteten affordringerne, den pålydende værdi, anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen. Hvis der ertale om fordringer i fremmed valuta, oplyses den pålydende værdi i den pågældende valuta.Anskaffelsessummen kan oplyses i form af særskilt oplysning om kursværdien oghandelsomkostningerne eller som nettobeløbet.Det foreslås i den nye § 15, stk. 2, udtrykkeligt at angive, at betingelsen for fradrag for tab ansesfor opfyldt, hvor reglerne om indberetnings- og oplysningspligt er overholdt, og dette uanset omtidsfristen - inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor erhvervelsen harfundet sted – ikke er overholdt.Betingelsen anses således for opfyldt, hvor fondshandleren efter reglen i skattekontrollovens § 10B har foretaget indberetning om erhvervelsen, eller der er indgået en aftale med en udenlandskfondshandler efter skattekontrollovens § 11 H, og den udenlandske fondshandler har indberettetom erhvervelsen. Der henvises til lovforslagets § 11, nr. 4, om ændring af skattekontrollovens §10 B, hvor der indføres indberetningspligt vedrørende køb af fordringer. Disse indberetningeromfatter oplysninger om identiteten af fordringerne, antal eller pålydende værdi af fordringerne,anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum. Indberetningspligten kan alene pålægges danskefondshandlere m.v., men efter skattekontrollovens § 11 H kan den skattepligtige indgå en aftalemed en udenlandsk fondshandler om, at denne indberetter efter bl.a. skattekontrollovens § 10 B.Ved erhvervelser, hvor der ikke foretages indberetning af fondshandlere eller andre (f.eks.erhvervelser gennem udenlandske fondshandlere, hvor en aftale efter skattekontrollovens § 11 Hikke er indgået), må skatteyderen selv afgive oplysningerne om erhvervelsen til SKAT.Ved køb af fordringer gennem danske fondshandlere vil fondshandleren efter forslaget skulleindberette om købet. Hvis fondshandleren ved en fejl ikke foretager indberetning om et køb, ellerder er fejl i indberetningen, vil den skattepligtige kunne gå til den fondshandler, fordringerne erkøbt gennem, og få denne til at foretage den manglende indberetning eller at rette indberetningen.Den pågældende fondshandlers mulighed for at supplere eller rette indberetningerne medvirkning for fradragsretten er alene tidsmæssigt begrænset af genoptagelsesfristerne for detindkomstår, hvori fordringen sælges. For at indberetningen af et køb eller en rettelse af enkøbsindberetning skal kunne få betydning for fradragsretten i det år, den pågældende fordringensælges, skal indberetningen eller rettelsen således være modtaget af SKAT inden udløbet affristerne for genoptagelse af skatteansættelsen for det pågældende indkomstår.

Fondshandlerens mulighed for at supplere og rette indberetninger om køb, som er foretagetgennem den pågældende fondshandler, eksisterer således også efter udløbet afselvangivelsesfristen for købsåret. Muligheden eksisterer også efter, at SKATs systemer tilmodtagelse af elektronisk indberetning af supplement og rettelser til SKAT for det pågældende årlukkes ned. Efter nedlukningen af de elektroniske systemer vil indberetningen dog skulle skemanuelt. Bliver den skattepligtige eller fondshandleren først opmærksom på den manglendeindberetning eller en fejl i en indberetning på et tidspunkt, hvor fondshandleren ikke længere er ibesiddelse af oplysningerne om handlen, men er kunden i besiddelse af købsnotaen, vilfondshandleren kunne basere en supplerende indberetning eller en indberetning af en rettelse pådenne købsnota.Hvor de indberetninger, der er foretaget på vegne af den skattepligtige af den ene eller andenårsag, eksempelvis fondshandlerens konkurs, ikke længere kan suppleres eller rettes viaindberetteren, vil indberetningen ligeledes efterfølgende kunne suppleres eller rettes, såfremt denskattepligtige kan påvise, at de foretagne indberetninger er ukorrekte.Hvor handlen er indgået gennem en udenlandsk fondshandler, og der er indgået aftale med enfondshandler om indberetning, gælder de samme muligheder for at supplere og retteindberetninger om køb.Er fordringen anskaffet, uden at en indberetningspligtig fondshandler er inddraget, skal denskattepligtige selv oplyse SKAT om anskaffelsen, hvis vedkommende vil sikre sig fradragsret foreventuelle tab. Det er tilfældet ved køb via en udenlandsk fondshandler, hvor en aftale efterskattekontrollovens § 11 H ikke er indgået, eller hvis fordringen er anskaffet uden inddragelse afen fondshandler (f.eks. ved arv eller gave). Oplysningerne om anskaffelsen skal i disse tilfældevære modtaget af SKAT inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvorifordringen er erhvervet. Betingelsen for fradragsret vil være opfyldt, hvor ejeren eller depot- ellerkontoføreren (depot eller konto i udlandet), har foretaget indberetning om de deponerede ellerkontoførte fordringer efter reglerne i skattekontrollovens § 11 B, stk. 6 og 7. Den skattepligtigekan ikke senere oplyse om yderligere fordringer eller rette antallet af oplyste fordringer.De oplysninger om erhvervelse, der tilgår SKAT, undergives ikke ligning forud for, at der skalberegnes gevinst eller tab på fordringerne. Oplysningen om anskaffelsessummen er således ikkebindende ved en senere beregning af gevinst eller tab på fordringer og kan derfor godt rettesefterfølgende.Det foreslås i § 15, stk. 3, at indsætte særlige regler for personer, som bliver skattepligtige her tillandet. De har ikke haft anledning til at sikre, at SKAT har oplysninger om de fordringer, de harerhvervet, før de blev skattepligtige til Danmark af fordringerne. For fordringer deponeret eller

- 69 -kontoført i udlandet, skal disse efter skattekontrollovens § 11 B, stk. 4, indsende en oversigt overde papirer, som er indlagt i depotet eller på kontoen ved indtræden i skattepligt her til landet. Detforeslås, at betingelsen for fradrag er opfyldt for de fordringer, som fremgår af denne oversigt.For tilbageværende fordringer på en eventuel beholdningsoversigt, jf. kursgevinstlovens § 38 A(se lovforslagets § 1, nr. 33), i forbindelse med den skattepligtiges tilbageflytning her til landet eryderligere oplysninger ikke nødvendige.Hvis en fordring i den skattepligtiges ejertid optages til handel på et reguleret marked, foreslåsdet, at fradragsretten betinges af, at SKAT har modtaget oplysning om erhvervelsen indenudløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvori fordringen optages til handel på etreguleret marked, jf. den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 4.Hvis SKAT har modtaget oplysninger om fordringen ved beholdningsindberetninger efterskattekontrollovens § 10 A (obligationer i danske depoter) eller efter skattekontrollovens § 11 B,stk. 6 eller 7, (fordringer i udenlandske depoter) foreslås det, at betingelsen skal anses for opfyldt.For så vidt angår indberetningerne fra danske eller udenlandske depotførere foreslås dette atskulle gælde, uanset at indberetningen af obligationen først sker efter udløbet afselvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor fordringen optages til handel på et reguleretmarked. Depotførerne har således i relation til fordringer, som er optaget til handel på reguleredemarkeder i løbet af den skattepligtiges ejertid, samme muligheder for at sikre fradragsretten foreventuelle tab ved supplerende indberetninger eller rettelse af allerede foretagne indberetningersom fondshandlerne har i relation til indberetningerne om køb af fordringer. Der henvises i denneforbindelse til det ovenfor anførte om supplerende indberetninger og indberetning af rettelser frafondshandlere.Som i relation til fondshandlernes indberetninger foreslås det, at indberetningerne ligeledes vilkunne suppleres eller rettes, hvis de indberetninger, der er foretaget på vegne af den skattepligtigeaf den ene eller anden årsag, eksempelvis fondshandlerens konkurs, ikke længere kan supplereseller rettes via indberetteren, og den skattepligtige kan påvise, at de foretagne indberetninger erukorrekte.Er oplysningerne om fordringen ikke givet til SKAT ved indberetninger fra depotførerne, skalden skattepligtige efter forslaget oplyse SKAT om erhvervelsen, hvis fradragsretten foreventuelle tab skal sikres. Dette skal ske inden udløbet af selvangivelsesfristen for detindkomstår, hvori fordringen optages til handel på et reguleret marked.Til nr. 7Der er tale om en konsekvensændring som følge af indførelsen af generel adgang til fradrag fortab på fordringer for personer, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, (forslaget til kursgevinstlovens § 14,stk. 1, og ophævelsen af § 16).

- 70 -Til nr. 8Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 9 (forslaget omophævelse af kursgevinstlovens § 19, stk. 2 og 3).Til nr. 9Det foreslås, at fradragsbegrænsningsreglerne i § 19, stk. 2 og 3, ophæves som følge afophævelsen af skattefriheden for fordringer, der opfylder mindsterentereglen, jf. lovforslagets §1, nr. 6 (forslaget til kursgevinstlovens § 14, stk. 2).Bestemmelsen om begrænsning af adgangen til fradrag for tab på gæld ved indeksering afhovedstol eller restgæld på lån, samt tab på gæld ved indfrielse til en forud fastsat overkurs, jf.kursgevinstlovens § 19, stk. 2 og 3, svarer til § 7, stk. 1 og 2, vedrørende selskaber, dertilsvarende foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 3. Der henvises til bemærkningerne hertil.Det foreslås endvidere, at § 19, stk. 4 og 5, ophæves som en konsekvens af ophævelsen af § 19,stk. 3. Bestemmelserne udgør undtagelser til fradragsbegrænsningsreglen i stk. 3, for så vidtangår fradrag for tab på lån og obligationer eller værdipapirer udstedt til finansiering af lånoptaget med sikkerhed i fast ejendom, skibe eller direkte hæftelse eller garanti fracentralregeringer, centralbanker, offentlige enheder eller regionale eller lokale myndigheder i etland inden for EU eller EØS.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 3.3.Til nr. 10Der er for det første tale om en ændring afledt af forslaget om ophævelse af §§ 7, stk. 3, og 19,stk. 4. Med forslaget overføres afgrænsningen af de såkaldte SDO-lån, der hidtil har væretplaceret i §§ 7, stk. 3, og 19, stk. 4, til § 22.Det foreslås for det andet, at undtagelsen til overkursreglen, jf. § 22, stk. 1, 6. pkt., der omfatterSDO-lån finansieret med fordringer, der opfylder mindsterenten, ophæves som følge afophævelsen af mindsterentereglen, jf. lovforslagets § 1, nr. 6 (forslaget til kursgevinstlovens §14).Reglen om beskatning af overkurs på lån gælder i dag ikke, hvis kreditor drivernæringsvirksomhed ved finansiering, og fordringen ydet med sikkerhed i fast ejendom, skibe ellerdirekte hæftelse eller garanti fra centralregeringer, centralbanker, offentlige enheder ellerregionale eller lokale myndigheder i et land inden for EU eller EØS (SDO-lån) ved debitorspåtagelse af forpligtelsen er forrentet med mindsterenten, jf. § 22, stk. 1, 6. pkt.Bestemmelsen indebærer, at den skattefri gevinst, der kan opnås på et lån udstedt til overkurs,begrænses, da en forrentning af lånet svarende til mindsterenten – altså tæt på markedsrenten –vil betyde, at kursen vil være tæt på pari.Reglen supplerer den såkaldte pariregel i bestemmelsens 5. pkt., hvorefter overkursreglenligeledes ikke gælder, hvis fordringen (obligationslånet) er baseret på obligationer, der ikkeoversteg pari på tidspunktet for lånets udbetaling, eller hvor lånet er ydet på grundlag af etlånetilbud, der er afgivet mindre end 6 måneder før lånets udbetaling, og lånet er baseret påobligationer, der ikke oversteg pari på tilbudstidspunktet.

Med ophævelsen af mindsterentereglen vil der ikke fremover blive fastsat en mindsterente, og detforeslås på denne baggrund, at bestemmelsen ophæves. Undtagelse fra beskatning af overkurs pålån efter § 22, stk. 1, 1. pkt., gælder herefter alene, hvis parireglen, jf. § 22, stk. 1, 5. pkt., eropfyldt.Til nr. 11Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 10 (forslaget til § 22, stk.1, 5. pkt.).Til nr. 12Det foreslås, at den bagatelgrænse, der i dag gælder for fordringer og gæld i fremmed valuta,udbredes til også at gælde for fordringer i danske kroner. Samtidig forhøjes bagatelgrænsen fra1.000 til 2.000 kr.Det indebærer i relation til gæld i fremmed valuta, at skattepligt og fradragsret først indtræder,hvis årets samlede nettogevinst henholdsvis nettotab for fordringer omfattet af forslaget tilkursgevinstlovens § 14, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, samt gæld i fremmed valuta overstiger 2.000kr.Der er endvidere tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om ophævelse afkursgevinstlovens § 1, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. Forslaget indebærer, at § 1, stk. 2,videreføres i denne bestemmelse for så vidt angår gæld.Til nr. 13 og 16Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 3 og 9 (forslaget omophævelse af kursgevinstlovens §§ 7 og 19, stk. 2-5).Til nr. 14, 15, 17-21Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 13 og 16 (forslaget omophævelse af kursgevinstlovens § 25, stk. 3 og 6).Til nr. 22 og 23Det foreslås, jf. forslaget til § 26, stk. 3, at de eksisterende regler, hvorefter gennemsnitsmetodenskal anvendes for obligationer registreret i en værdipapircentral inden for samme fondskode ogfor fordringer og gæld i fremmed valuta udstedt på samme vilkår af samme udsteder, videreføres,for så vidt angår selskaber, jf. kursgevinstlovens § 2 og personer og dødsboer, der drivernæringsvirksomhed ved finansiering, jf. kursgevinstlovens § 13 og 19.Samtidig foreslås det, at reglerne for obligationer, der i dag findes i § 26, stk. 2, og reglerne forfordringer og gæld i fremmed valuta, der i dag findes i § 26, stk. 3, slås sammen, således atsondringen mellem danske kroner og fremmed valuta udgår af reglerne. Det indebærer, atgennemsnitsmetoden også skal anvendes for fordringer i danske kroner, der ikke er registreret ien værdipapircentral under samme fondskode, og gæld i danske kroner, hvis fordringen ellergælden er udstedt på samme vilkår og af samme udsteder.For personer og dødsboer, der ikke driver næringsvirksomhed ved finansiering, jf.kursgevinstlovens § 13, foreslås det, jf. forslaget til § 26, stk. 4, at gevinst og tab på fordringer

- 72 -skal opgøres efter FIFO-princippet. Det vil sige, at skattepligtige, der ejer obligationer registrereti en værdipapircentral inden for samme fondskode, ved opgørelsen af gevinst og tab, anses for athave afstået de først erhvervede obligationer først.For de omfattede personer og dødsboer, der ejer obligationer registreret i en værdipapircentral,der opfylder de gældende regler om mindsterenten (blåstemplede) og dermed er skattefri afgevinst på obligationer erhvervet inden den 27. januar 2010, jf. lovforslagets § 19, stk. 2, betyderFIFO-princippet, at den skattefri beholdning skal anses for afstået inden en eventuel beholdningaf obligationer inden for samme fondskode erhvervet efter den 27. januar 2010.Ændringen af opgørelsesprincip foreslås tillagt virkning for opgørelsen af gevinst og tab, hvorafståelsen sker den 27. januar 2010 eller senere.For personer og dødsboer, der i dag ejer obligationer, der ikke opfylder mindsterenten(sortstemplede), eller fordringer i fremmed valuta, jf. kursgevinstlovens § 16, hvor gevinst og tabi dag skal opgøres efter gennemsnitsmetoden, jf. de gældende bestemmelser i kursgevinstlovens §26, stk. 2 og 3, indebærer forslaget, at de fremover skal anvende FIFO-princippet. I denforbindelse anses de pågældende obligationer for erhvervet den 26. januar 2010 til dengennemsnitlige anskaffelsessum for samtlige disse obligationer, jf. lovforslagets § 19, stk. 3, 2.pkt.Obligationerne indgår med andre ord under FIFO-princippet med den gennemsnitligeanskaffelsessum, der hidtil har skullet anvendes. Erhverver den skattepligtige senere obligationerinden for samme fondskode, skal der således ikke beregnes en samlet gennemsnitliganskaffelsessum, hvor de nye obligationer indgår.Til nr. 24 og 30Det foreslås, at kursgevinstlovens § 26, stk. 5 og kursgevinstlovens § 33, stk. 1, 3. pkt., ophæves,idet reglerne reelt er overflødige.I kursgevinstlovens § 36 er angivet anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum for fordringer, gældog finansielle kontrakter, der er ejet ved flytning til Danmark. Denne bestemmelse finderanvendelse ved en efterfølgende opgørelse af gevinst og tab på sådanne fordringer, gæld ogfinansielle kontrakter efter reglerne i kursgevinstlovens § 26 og § 33, uanset om det fremgårudtrykkeligt af disse bestemmelser eller ej.Tilsvarende finder kursgevinstlovens § 37 m.fl. anvendelse ved en fraflytning, uanset om detfremgår udtrykkeligt af kursgevinstlovens § 26 eller ej.Til nr. 25Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 6 (forslaget tilkursgevinstlovens § 14, stk. 2, og ophævelsen af § 16).Til nr. 26-28Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 3, 9 og 10 (forslaget omophævelse af kursgevinstlovens §§ 7, stk. 2, og 19, stk. 3, og forslaget til § 22, stk. 1, 5. pkt.).Til nr. 29

- 73 -Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om ophævelsen afmindsterentereglen, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, hvormed skattepligten for fordringer i fremmedvaluta, der i dag er skattepligtig i medfør af § 16, omfattes af den foreslåede § 14, stk. 1.Forslaget indebærer, at fordringer i fremmed valuta, der reguleres helt eller delvis i forhold tiludviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v., for så vidt udviklingenkan lægges til grund i en finansiel kontrakt tilsvarende sådanne fordringer i danske kronerbehandles efter reglerne for finansielle kontrakter, jf. kursgevinstlovens kapitel 6 og 7.Det betyder blandt andet, at sådanne fordringer beskattes efter lagerprincippet, jf. § 33, imodsætning til i dag, hvor beskatning sker efter realisationsprincippet. Det vil for fordringer medlængere løbetid indebære et fremrykket beskatnings- henholdsvis fradragstidspunkt i forhold til idag.Til nr. 31 og 32Det foreslås, at reglerne for beskatningen af interessentskabers fordringer, gæld og finansiellekontrakter i forbindelse med overgangen til og fra at være medlem af en investeringsforeningm.m. eller et investeringsselskab kobles sammen med de tilsvarende regler for beskatningen afinteressentskabets aktier i aktieavancebeskatningslovens § 33.Det foreslås videre, at reglerne herom får deres egen paragraf, da de som sådan intet har at gøremed erhvervelse og afståelse ved gave, arv eller arveforskud, jf. kursgevinstlovens § 34, stk. 1.Forslaget medfører ingen materielle ændringer af den gældende regulering på området.Til nr. 33Det foreslås, at § 38, der fastlægger, hvordan mindsterenten fastsættes, ophæves som følge afophævelsen af mindsterentereglen, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.Endvidere foreslås en ændring af reglerne i § 37 om beskatning ved fraflytning. Reglerne omfraflytterbeskatning foreslås ændret i overensstemmelse med de principper, der gælder forfraflytterbeskatning af aktier.Til § 37Til stk. 1Bestemmelsen svarer til den gældende § 37, stk. 1, i kursgevinstloven. Dog foreslås det, atbestemmelsen alene skal omfatte fordringer og finansielle kontrakter omfattet afkursgevinstloven. Modsat gældende regler omfattes gæld således ikke af reglerne omfraflytterbeskatning – se de almindelige bemærkninger pkt. 3.8.Reglen omfatter gevinst og tab, der vedrører fordringer og finansielle kontrakter, som er omfattetaf dansk skattepligt. Indtræden af fraflytterbeskatning kræver således, at der ved en afståelse m.v.under dansk skattepligt ville være indtrådt beskatning af en opgjort (netto-)gevinst. Dette betyderf. eks., at fordringer i danske kroner, hvor skattefriheden er videreført, jf.ikrafttrædelsesbestemmelsen, fortsat ikke vil blive undergivet fraflytterbeskatning. Endvidere kannævnes, at den foreslåede regel i kursgevinstlovens § 14, stk. 1, med en bagatelgrænse på 2.000kr., indebærer, at den samlede nettogevinst på fordringer skal overstige 2.000 kr., før en

- 74 -fraflytterbeskatning vil indtræde.Til stk. 2Det foreslås, at der indføres en yderligere betingelse for indtræden af fraflytterbeskatning afpersoner. Fraflytterbeskatning skal således kun indtræde, hvis personens beholdning af fordringerog finansielle kontrakter har en samlet kursværdi på mindst 100.000 kr. For ægtefæller vurderesbetingelsen pr. ægtefælle. Der kan ikke ske overførsel af uudnyttede beløb under grænsen.Den ekstra betingelse er begrundet i administrative hensyn og skal bl.a. ses i lyset af denforslåede § 38 A i kursgevinstloven om tilbagebetaling af henstandsbeløbet.Til stk. 3Bestemmelsen svarer til den gældende § 37, stk. 3, i kursgevinstloven. Dog foreslås det, atbetingelsen vedrørende skattepligtsperioder ikke skal gælde i forhold til personer, der ved entilbageflytning stadig ejede fraflytterbeskattede fordringer og finansielle kontrakter, og hvorindgangsværdien for disse er blevet nedsat, fordi der på tilbageflytningstidspunktet fortsatresterede en henstandssaldo.Til stk. 4Bestemmelsen svarer til den gældende § 37, stk. 2, i kursgevinstloven.Til stk. 5Bestemmelsen fastslår, at fraflytterskatten beregnes af den samlede nettogevinst. Som eftergældende regler kan der under visse betingelser opnås henstand med betaling. Henstand er somefter gældende regler betinget af, at gevinst og tab opgøres efter realisationsprincippet.Til stk. 6Bestemmelsen svarer til den gældende § 37, stk. 9, i kursgevinstloven.Til § 38Det foreslås, at reglerne om henstand med betaling af fraflytterskat på fordringer og finansiellekontrakter flyttes fra kildeskattelovens § 73 E til kursgevinstloven.Til stk. 1Bestemmelsen svarer til kildeskattelovens § 73 E, stk. 1, for så vidt angår fordringer ogfinansielle kontrakter.Til stk. 2Bestemmelsen svarer til kildeskattelovens § 73 E, stk. 2, for så vidt angår fordringer ogfinansielle kontrakter. Dog er der taget højde for, at der ikke længere vil være adgang tilomberegning.Endvidere foreslås det som et yderligere krav, at der med indgivelse af selvangivelsen skalindgives en beholdningsoversigt. Se bemærkningerne til § 38 A, stk. 1, om indholdet m.v. afbeholdningsoversigten.Til stk. 3

- 75 -Bestemmelsen svarer til kildeskattelovens § 73 E, stk. 3.Til stk. 4Bestemmelsen svarer til kildeskattelovens § 73 E, stk. 6, for så vidt angår fordringer ogfinansielle kontrakter. Der er dog taget højde for, at der ikke længere vil være adgang tilomberegning.Til stk. 5Der foreslås indsat en udtrykkelig bestemmelse om, at SKAT kan se bort fra en overskridelse affristen for indgivelse af selvangivelse og beholdningsoversigt.Manglende overholdelse af fristen har som konsekvens, at der ikke kan opnås henstand. Dette eren ret alvorlig konsekvens. Derfor bør der være adgang til en fleksibel håndtering af enfristoverskridelse. SKAT foreslås på den baggrund tillagt kompetence til i en konkret situation atse bort fra en overskridelse, hvis omstændighederne taler herfor.Til § 38 ADer foreslås en ny regulering af de situationer, hvor der foreligger henstand.Til stk. 1Ved henstand skal der efter den foreslåede bestemmelse ske to ting:Der skal for det første udarbejdes en beholdningsoversigt. Denne skal indeholde en oversigt overalle de fordringer og finansielle kontrakter, som personen ejer på fraflytningstidspunktet, og hvorgevinst og tab skal opgøres efter realisationsprincippet. Oversigten skal således ikke kunindeholde de fordringer og finansielle kontrakter, der konkret er blevet undergivetfraflytterbeskatning, men også fordringer og finansielle kontrakter med et latent tab og fordringerog finansielle kontrakter med gevinst, hvor der er modregnet tab. Derimod skal fordringer ogfinansielle kontrakter, hvor fraflytterskatten er betalt, ikke medtages på beholdningsoversigten.Det er f.eks. fordringer og finansielle kontrakter, hvor avanceopgørelsen er sket efter etlagerprincip, således at der ikke har kunnet opnås henstand.Der skal for det andet etableres en henstandssaldo. Begyndelsessaldoen er den beregnedefraflytterskat, som der er opnået henstand med betaling af, dvs. henstandsbeløbet. SKAT førerregnskab med henstandssaldoen, herunder de nedskrivninger der skal foretages.Til stk. 2Ved afståelse af fordringer og finansielle kontrakter, der indgår på beholdningsoversigten,forfalder (en del af) henstandsbeløbet. Dette svarer i princippet til de gældende regler, jf.kildeskattelovens § 73 E, stk. 4.Det foreslås, at der ved afståelse skal ske en opgørelse af gevinst eller tab. Opgørelsen skal skepr. afstået fordring henholdsvis pr. afstået finansielle kontrakt. Avanceopgørelsen skal ske pågrundlag af den pågældende fordring eller finansielle kontrakts anskaffelsessum ogafståelsessummen. Ved anskaffelsessummen forstås den anskaffelsessum, der indgik vedberegning af den samlede fraflytterskat. Resulterer avanceopgørelsen i et tab, kan der højst tageshensyn til et tab opgjort som forskellen mellem værdien på fraflytningstidspunktet og

- 76 -afståelsessummen. Begrundelsen er, at personen ellers vil kunne få godskrevet samme tab togange. Ved fraflytningen er der ved beregning af nettogevinst og skatten heraf taget højde forlatente tab i form af forskellen mellem anskaffelsessummen og værdien påfraflytningstidspunktet.Påvirkningen af henstandssaldoen ved afståelse med gevinst er reguleret i stk. 3, menspåvirkningen af henstandssaldoen ved afståelse med tab er reguleret i stk. 4.Til stk. 3Bestemmelsen indeholder reglerne for, hvor stor en del af henstandsbeløbet der forfalder tilbetaling ved afståelse med gevinst.Der beregnes en ”dansk” skat af den opgjorte gevinst. Beregningen skal ske efter de regler, dergælder for beregning af skat af aktieindkomst. Dette gælder, uanset at den opgjorte gevinst, hvisden var blevet realiseret under dansk beskatning, havde været kapitalindkomst. Aktieindkomstsom sammenligningsgrundlag er enklere at håndtere.Der gives fradrag for den skat, der er betalt i udlandet. Fradraget sker efter de principper, der erangivet i ligningslovens § 33, stk. 1. Fradragsbeløbet kan således ikke overstige den beregnede”danske” skat.Hvis den beregnede ”danske” skat overstiger den skat, der er betalt i udlandet af gevinsten,forfalder en så stor del af henstandsbeløbet, som svarer til det overskydende beløb. Når personenhar betalt det forfaldne beløb, nedskrives henstandssaldoen med beløbet.Til stk. 4Bestemmelsen indeholder reglerne for regulering af henstandssaldoen ved afståelse med tab.Der beregnes en ”dansk” skatteværdi af det opgjorte tab. Beregningen skal ske efter de regler, dergælder for beregning af skat af aktieindkomst. Dette gælder, uanset at det opgjorte tab, hvis detvar blevet realiseret under dansk beskatning, havde kunnet fradrages i kapitalindkomst.Henstandssaldoen nedsættes med den beregnede skatteværdi.Hvis personen kan fradrage tabet efter reglerne i det land, hvor vedkommende er hjemmehørende,beregnes skatteværdien heraf. Dette gælder uanset om der er fuldt tabsfradrag eller etkildeartsbegrænset tabsfradrag. Når tabet udnyttes, forfalder et beløb svarende til denudenlandske skatteværdi af tabet til betaling,. Når personen har betalt det forfaldne beløb,nedskrives henstandssaldoen med beløbet.Til stk. 5Ved bestemmelsen fastslås, at henstandssaldoen ikke kan blive negativ. Der skal ikke foretagesnedskrivning med et større beløb end henstandsbeløbet (saldoen) ved henstandssaldoensetablering.Til stk. 6Ved personens død forfalder henstandsbeløbet til betaling. Dette svarer til gældende regler, jf.kildeskattelovens § 73 E, stk. 4.

- 77 -Det foreslås, at situationen behandles som om dødsfaldet har udløst en afståelse af alle defordringer og finansielle kontrakter, der indgår på beholdningsoversigten. Dette har betydningfor, hvor stor en del af henstandssaldoen, der skal betales. For fordringer og finansielle kontraktermed latente gevinster opgøres det forfaldne beløb efter reglerne i kursgevinstlovens § 38 A, stk. 2og 3. For fordringer og finansielle kontrakter med latente tab reguleres henstandssaldoen ioverensstemmelse med reglerne i kursgevinstlovens § 38 A, stk. 2 og 4. Herved opnås der fradragfor tab i form af nedskrivning af henstandssaldoen med skatteværdien heraf.Er der efter denne regulering af henstandssaldoen fortsat en positiv saldo, finder reglen ikursgevinstlovens § 38 A, stk. 7, anvendelse.Til stk. 7Det foreslås, at henstandssaldoen bortfalder, når der ikke længere indgår fordringer og finansiellekontrakter på beholdningsoversigten. Hvis der efter afståelse af den sidste fordring ellerfinansielle kontrakt på oversigten stadig er en saldo og dermed en skyldig fraflytterskat,eftergives denne skat.Henstandssaldoen bortfalder dog ikke, hvis personen har uudnyttede realiserede tab, som det efterde udenlandske regler, som personen er omfattet af, er muligt at fremføre til modregning i senereindkomstår. Dette skyldes reglen i den foreslåede § 38 A, stk. 4 i kursgevinstloven om betaling afden negative skatteværdi.Til stk. 8Det foreslås, at der skal indgives en selvangivelse hvert år, så længe personen har en positivhenstandssaldo. Dette vil kunne ske ved afgivelse af oplysninger digitalt på SKATs hjemmesidepå internettet.Ved afståelse af fordringer og finansielle kontrakter vil der typisk skulle ske en regulering afhenstandssaldoen. Det er derfor relevant, at der indgives en selvangivelse. Bl.a. af hensyn tilSKATs muligheder for at kunne administrere systemet foreslås det dog, at der også skal indgivesselvangivelse for indkomstår, hvor der ikke er sket en afståelse.Fristen for indgivelse af selvangivelse er den 1. juli i året efter indkomståret. Dette svarer tilselvangivelsesfristen under dansk skattepligt, når der ikke er en fortrykt selvangivelse.Indgives selvangivelse ikke rettidigt, bortfalder henstanden, og det beløb, der står påhenstandssaldoen, forfalder til betaling. SKAT kan dog se bort fra en overskridelse af fristen forindgivelse af selvangivelse, jf. også bemærkningerne til den foreslåede § 38, stk. 5 ikursgevinstloven.Bestemmelsen svarer delvist til de gældende regler i kildeskattelovens § 73 E, stk. 6.Til stk. 9Det foreslås, at fristen for betaling af beløb, der er omfattet af kursgevinstlovens § 38 A, stk. 3-4,6 og 8, er den 1. oktober i året efter indkomståret henholdsvis dødsåret.Betales beløbet for sent, skal der betales rente. Dette svarer til de gældende regler ikildeskattelovens § 73 E, stk. 5.

Til § 38 BDet foreslås, at den almindelige regel om indgangsværdier ved flytning til Danmark, jf.kursgevinstlovens § 36, finder anvendelse for personer, der har været undergivetfraflytterbeskatning. Det vil sige, at for fordringer og finansielle kontrakter, der indgik ibeholdningsoversigten, og som fortsat ejes ved tilbageflytningen, erstattes den oprindeligeanskaffelsessum med værdien på tilbageflytningstidspunktet. Konsekvensen er, atfraflytterbeskatningen opretholdes, uanset at personen flytter tilbage til Danmark.Hvis personen ved fraflytningen fik henstand, og der på det tidspunkt, hvor personen på nyomfattes af dansk skattepligt, fortsat er en henstandssaldo, skal indgangsværdien for de fordringerog finansielle kontrakter, der på tilflytningstidspunktet fortsat indgår på beholdningsoversigten,reguleres.Reguleringen sker ved, at handelsværdien for de pågældende fordringer og finansielle kontrakternedsættes med den samlede nettogevinst på de fordringer og finansielle kontrakter, som personenejer på tilflytningstidspunktet, dog således at handelsværdien maksimalt kan nedsættes med etbeløb svarende til henstandssaldoen omregnet til indkomstgrundlag.Opgørelsen af gevinst og tab skal ske på grundlag af handelsværdien på tilflytningstidspunktet ogden anskaffelsessum, der indgik ved beregningen af gevinst og tab på fraflytningstidspunktet.Den samlede nettogevinst opgøres ved, at der for hver fordring og for hver finansiel kontraktopgøres en gevinst eller et tab, idet opgjorte tab fradrages i opgjorte gevinster. Handelsværdiennedsættes kun, hvis der er en positiv nettogevinst.Det beløb, som handelsværdien skal nedsættes med – det være sig i en samlet nettogevinst ellerhenstandssaldoen omregnet til indkomstgrundlag – fradrages forholdsmæssigt på de fordringer ogfinansielle kontrakter, som personen fortsat ejer på tilflytningstidspunktet på grundlag affordringernes og de finansielle kontrakters handelsværdi.Efter reguleringen af handelsværdien – dette gælder også, hvor der ikke sker en nedsættelse afhandelsværdien, fordi den samlede gevinst er 0 kr., eller der er et samlet nettotab – bortfalder denresterende henstandssaldo.Den resterende henstandssaldo bortfalder også i den situation, hvor der kun er en henstandssaldo,fordi personen har uudnyttede realiserede tab, som kan fremføres til fradrag. Ved tilflytningenskal der principielt skal en regulering efter § 38 B, stk. 1. Dette fører til en konstatering af, at derikke er en handelsværdi at regulere, hvorfor henstandssaldoen bortfalder i kraft af § 38 B, stk. 4.Til nr. 34, 35 og 36Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 6, 13, 16, 22 og 23(forslagene om ophævelse af kursgevinstlovens §§ 15 og 25, stk. 3 og 6, og ændring afkursgevinstlovens § 26).

- 79 -Til § 2Til nr. 1Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 6, nr. 2.Til § 3Til nr. 1, 3, 5-6 og 12-13Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 3, nr. 8-10.Til nr. 2Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 3, nr. 18.Til nr. 4Der er tale om en præcisering og udvidelse af aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 4.Bestemmelsen handler om, hvorledes fradragsretten for aktier optaget til handel på reguleredemarkeder kan sikres for aktier, der på erhvervelsestidspunktet ikke var optaget til handel på etreguleret marked, men efterfølgende optages til handel på et sådant marked. Efter den gældenderegel skal den skattepligtige da oplyse SKAT om erhvervelsen inden udløbet af fristen for atselvangive for det år, hvor aktien er blevet optaget til handel på et reguleret marked. Efterbemærkningerne til bestemmelsen opfyldes denne betingelse automatisk for aktier i danskedepoter.Det, at betingelsen opfyldes automatisk ved, at aktien er i et dansk depot, hænger sammen med, atdepotføreren da har skullet indberette om besiddelsen af aktien efter skattekontrollovens § 10,stk. 1 og 2. Denne indberetning kan så sikre fradragsretten for et eventuelt tab ved afståelse afaktien.Det foreslås, at denne mulighed for, at depotindberetningerne kan sikre fradragsretten, omtalesdirekte i lovteksten. Tilsvarende foreslås det, at også depotindberetninger efterskattekontrollovens § 11 B, stk. 6 eller 7, om oplysninger om udenlandske depoter kan sikrefradragsretten.For så vidt angår indberetningerne fra danske eller udenlandske depotførere, foreslås dette atgælde, uanset at indberetningen af aktien først sker efter udløbet af selvangivelsesfristen for detindkomstår, hvor aktien optages til handel på et reguleret marked.Hvis de indberetninger, der er foretaget på vegne af den skattepligtige, af den ene eller andenårsag, eksempelvis fondshandlerens konkurs, ikke længere kan suppleres eller rettes viaindberetteren, foreslås det, at den skattepligtige skal kunne påvise, at de foretagne indberetningerer ukorrekte og dermed sikre sig fradragsretten.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede tilsvarende bestemmelse ikursgevinstlovens § 15, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.Til nr. 7Som følge af vedtagelsen af lov nr. 1388 af 21. december 2009 nyaffattedes

- 80 -aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, 5. pkt. Det var imidlertid 6. pkt., der skulle haveværet nyaffattet.Det foreslås, at rette op på fejlen således at aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2,bringes i overensstemmelse med hensigten bag § 1, nr. 1, i lov nr. 1388 af 21. december 2009.Til nr. 8-10Der foreslås en ændring af reglerne for personers beskatning af gevinst og tab påinvesteringsforeningsbeviser i udloddende investeringsforeninger.Den gældende sondring mellem aktiebaserede og andre udloddende investeringsforeningerforeslås ændret med en ny definition af aktiebaserede investeringsforeninger. Samtidig ændresbetegnelsen andre udloddende investeringsforeninger til udloddende obligationsbaseredeinvesteringsforeninger for at tydeliggøre, at der som følge af den nye definition af aktiebaseredeinvesteringsforeninger ikke er identitet mellem den hidtidige restgruppe og den nye restgruppe.I tilknytning til den nye sondring foreslås det samtidig, at den gældende betingelse, hvorefterinvesteringsforeningen kun er omfattet af reglerne for aktiebaserede investeringsforeninger, hvisforeningen positivt har valgt dette, ikke videreføres.For medlemmer af en udloddende aktiebaseret investeringsforening skal gevinst og tab vedafståelse af beviset medregnes efter de regler, der gælder for aktier i øvrigt. Dette betyder, atgevinst og tab skal medregnes til aktieindkomsten, og at tab på beviser, der er optaget til handelpå et reguleret marked, kun kan fradrages i gevinst og udbytter på aktier m.m., der er optaget tilhandel på et reguleret marked. Endvidere er fradrag for tab på beviser, der er optaget til handel pået reguleret marked, betinget af, at SKAT har modtaget oplysning om erhvervelsen.For medlemmer af en udloddende obligationsbaseret investeringsforeninger skal gevinst og tabved afståelse af beviset medregnes ved indkomstopgørelsen som kapitalindkomst. For beviser,der er optaget til handel på et reguleret marked, er fradrag for tab betinget af, at SKAT harmodtaget oplysning om erhvervelsen. Denne betingelse fremgår i dag afaktieavancebeskatningslovens § 14, men foreslås overflyttet til den foreslåede § 22 iaktieavancebeskatningsloven. Samtidig indskrænkes betingelsen til kun at omfattet beviser, der eroptaget til handel på et reguleret marked.Udloddende aktiebaserede investeringsforeninger foreslås defineret som investeringsforeninger,hvor 50 pct. eller mere af aktivmassen anbringes i værdipapirer omfattet afaktieavancebeskatningsloven, bortset fra aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 oginvesteringsforeningsbeviser i udloddende obligationsbaserede foreninger, dvs. beviser omfattetaf den foreslåede nye § 22 i aktieavancebeskatningsloven. Det er endvidere en betingelse, at denresterende del af aktivmassen udelukkende er placeret i værdipapirer m.v. og i foreningensadministrationsbygning. Vurderingen af, om grænsen er overholdt, skal ske på grundlag af etgennemsnit opgjort over året.Den nye definition af udloddende aktiebaserede investeringsforeninger er således bredere end denhidtidige definition. Under de gældende regler skal mindst 75 pct. af aktivmassen være placeret iaktier – bortset fra § 19-aktier og § 22-beviser – for at en investeringsforening falder ind underreglerne for udloddende aktiebaserede investeringsforeninger.

Den gældende 25 pct. grænse for anbringelse i andre aktiver end aktier ændres med den nyedefinition reelt til en 50 pct. grænse. I og med at grænsen skal opgøres som et gennemsnit overinvesteringsforenings indkomstår, er der ikke grundlag for at videreføre den stramme reguleringaf grænsens overholdelse, som i dag gælder i forhold til 25 pct. grænsen. De gældende regler iaktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 5, 6, 8 og 10-11 videreføres derfor ikke.Udloddendeobligationsbaseredeinvesteringsforeningerforeslåsdefineretsominvesteringsforeninger, hvor mindre end 50 pct. af foreningens aktivmasse i løbet af foreningensindkomstår gennemsnitligt er placeret i aktier m.v., bortset fra aktier omfattet af § 19 oginvesteringsforeningsbeviser omfattet af nærværende bestemmelse. Det er endvidere enbetingelse, at den resterende del af aktivmassen udelukkende er placeret i værdipapirer m.v. og iforeningens administrationsbygning. Vurderingen af, om grænsen er overholdt, skal også her skepå grundlag af et gennemsnit opgjort over året.Både i forhold til de aktiebaserede og de obligationsbaserede investeringsforeninger, skalfinansielle kontrakter ved opgørelsen af, om anbringelserne overholder betingelserne for at væreaktiebaseret henholdsvis obligationsbaseret, medregnes med værdien af det underliggende aktiv.Dette svarer til de gældende regler for aktiebaserede investeringsforeninger.Hvis en aktiebaseret investeringsforening ikke overholder anbringelsesreglerne, skifter den statustil en udloddende obligationsbaseret investeringsforening. Tilsvarende anses enobligationsbaseret investeringsforening, der ikke overholder anbringelsesreglerne, for at skiftestatus til en udloddende aktiebaseret investeringsforening. Et statusskift sker først med virkningfor det efterfølgende år.For personer, der har beviser i en aktiebaseret forening, der skifter status, anses beviserne forafstået og anskaffet igen til handelsværdien på dette tidspunkt. Det vil sige, at der sker enafståelsesbeskatning. Dette følger af forslaget til nyaffattelsen af aktieavancebeskatningslovens §33.For personer, der har beviser i en obligationsbaseret forening, der skifter status, anses beviserneikke for afstået og anskaffet igen. Ved et sådant statusskift bliver medlemmerne således ikkeafståelsesbeskattes af deres beviser. Dette følger af forslaget til nyaffattelsen afaktieavancebeskatningslovens § 33.Alle udloddende investeringsforeninger skal indsende oplysninger til vurdering af omanbringelsesgrænserne er overholdt. Dette svarer til gældende regler for aktiebaseredeinvesteringsforeninger. Hvis det konstateres, at investeringsforeningen ikke har overholdtanbringelsesgrænserne - og dermed skifter status - skal den offentliggøre dette. Dette svarerligeledes til gældende regler for aktiebaserede investeringsforeninger. Det er dog ikke fundetpåkrævet ved lov at give regler for, i hvilken form offentliggørelsen skal ske. I og med at etstatusskifte indebærer en ændret beskatning af beviserne, og for visse statusskifter medførerafståelsesbeskatning, skal offentliggørelsen ske på en sådan måde, at alle de relevante parter påen let tilgængelig måde kan gøre sig bekendt hermed.Den foreslåede § 22, stk. 6 i aktieavancebeskatningsloven svarer til den gældendeaktieavancebeskatningslovs § 22, stk. 3.

Til nr. 11Der foreslås en gennemskrivning af aktieavancebeskatningslovens § 33 for at gøre den meretilgængelig og målrettet.Det foreslås, at aktieavancebeskatningslovens § 33, stk. 3, 2. pkt. udgår, da der netop iforbindelse med overgangen fra aktiebaseret til en obligationsbaseret investeringsforening er taleom et skift af skattemæssig status, jf. lovforslagets § 3, nr. 8-10, hvortil der henvises.Det foreslås videre, at aktieavancebeskatningslovens § 33, stk. 3, 4. pkt., udgår ioverensstemmelse med lovforslagets § 10, nr. 1, hvor det foreslås, at overgangen fra enakkumulerende investeringsforening, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, til at være enudloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, fremover sidestilles med ophør afvirksomhed. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 10, nr. 1.I forbindelse med gennemskrivningen foreslås det, at reguleringen af selskaber og foreningersm.v. overgang til investeringsselskab flyttes fra aktieavancebeskatningsloven tilselskabsskatteloven, hvor den rettelig hører hjemme. Dvs., at stk. 5 og sidste punktum i stk. 9udgår af bestemmelsen. Reguleringen heraf findes fremover i den foreslåede § 5 F, jf.lovforslagets § 10, nr. 4.Det forslåedes stk. 1 svarer til den gældende § 33, stk. 1 og stk. 3, 1. pkt.Det foreslåede stk. 3 svarer til den gældende § 33, stk. 3, 3. pkt.Det foreslåede stk. 4 svarer til den gældende § 33, stk. 3, 5. pkt.De foreslåede stk. 2 og 5-9 svarer til den gældende § 33, stk. 2, 4 og 6-9.Til nr. 14-16Der er tale om præciseringer.Til nr. 17 og 18Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 6, nr. 2.

- 83 -obligationer optaget til handel på et reguleret marked ophæves. Der henvises i øvrigt til dealmindelige bemærkninger pkt. 3.11.Til § 6Til nr. 1Det foreslås, at successionsreglen i kildeskattelovens § 26 B udvides til også at omfatte passiver.Begrundelsen er, at det ved overdragelse af passiver, således at den anden ægtefælle indtrædersom debitor, kan være lige så relevant at have regler om, at overdragelsen ikke udløserbeskatning af gevinst og tab.Til nr. 2Det foreslås, at der indsættes en generel bestemmelse om, at successionsreglerne ikildeskattelovens §§ 26 A og B ikke finder anvendelse ved overdragelse af aktiver og passivermellem samlevende ægtefæller, hvor den erhvervende ægtefælle er hjemmehørende i udlandet ogved overdragelser som led i en bodeling i forbindelse med separation og skilsmisse, hvor denerhvervende ægtefælle er hjemmehørende i udlandet.Den generelle regel for overdragelser mellem samlevende ægtefæller er, at en sådan overdragelseikke har skattemæssig betydning. Der gælder således en tvungen succession, jf. kildeskattelovens§ 26 A og § 26 B.I andre dele af skattelovgivningen er der dog indsat bestemmelser om, at reglerne ikildeskattelovens §§ 26 A og B ikke finder anvendelse. Det drejer sig omaktieavancebeskatningslovens § 41, kursgevinstlovens § 37, stk. 10 og afskrivningslovens § 40,stk. 8. Bestemmelsen i aktieavancebeskatningsloven gælder generelt inden for loven og dækkerikke kun overdragelser mellem at være samlevende, men også overdragelser som led i enbodeling, hvor ægtefællerne typisk ikke opfylder kravet om samlevende. Bestemmelsen ikursgevinstloven omfatter kun overdragelser mellem samlevende ægtefæller og gælder specifikt iforhold til en fraflytning. Bestemmelsen i afskrivningsloven gælder tilsvarende kun overdragelsermellem samlevende ægtefæller, og gælder kun i forhold til goodwill og andre immaterielleaktiver.Det er ikke i forhold til alle relevante situationer, at der er indført en undtagelse frasuccessionsreglerne i kildeskattelovens §§ 26 A og B, og hvor der er indført undtagelser har deikke samme ordlyd.Ud fra den betragtning, at der bør være en ensartet regulering af sammenlignelige situationer,foreslås det, at der indsættes en generel regel i kildeskatteloven. Dermed bliver alle overdragelseraf aktiver mellem samlevende ægtefæller, hvor den ægtefælle, der erhverver aktivet, erhjemmehørende i udlandet, behandlet ens. En undtagelse fra successionsreglerne kan også værerelevant i forhold til passiver og i overdragelser som led i en bodeling i forbindelse medseparation og skilsmisse, hvor den erhvervende ægtefælle er hjemmehørende i udlandet. Derforforeslås det, at den generelle bestemmelse også kommer til at omfatte disse situationer.I konsekvens af den foreslåede generelle bestemmelse i kildeskattelovens § 27 foreslåssærreglerne i aktieavancebeskatningslovens § 41, kursgevinstlovens § 37, stk. 10, ogafskrivningslovens § 40, stk. 8, ophævet.

Til nr. 3Det foreslås – som konsekvens af ophævelsen af mindsterentereglen – at justere reglerne omsuccession i gevinster og tab ved overdragelse af virksomheder til nærtstående eller vissemedarbejdere.Det foreslås således, at successionsadgangen, for så vidt angår fordringer, udvides til at omfattealle fordringer.For så vidt angår gæld foreslås det, at successionsadgangen alene skal gælde for valutakurs-gevinster på gæld i fremmed valuta.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.10 i de almindelige bemærkninger.Til nr. 4Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 7, nr. 12.Til nr. 5-9Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 33.Til § 7Til nr. 1Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 3, nr. 8.Til nr. 2 og 4Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 7, nr. 12.Til nr. 3Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 7, nr. 10.Til nr. 5, 6 og 8Ligningslovens § 16 C, stk. 3, angiver de indtægter og nettobeløb, som skal indgå iminimumsudlodningen fra en udloddende investeringsforening. Udgangspunktet ertransparensprincippet for personer, men der tages dog også hensyn til, at medlemmerne i enudloddende investeringsforening både kan være personer og selskaber.De gældende regler i § 16 C, stk. 3, nr. 3, 4 og 10, omhandler henholdsvis gevinst på fordringer ifremmed valuta, gevinst på fordringer, der ikke opfylder mindsterentereglen, og gevinst og tab påfordringer, der opfylder mindsterentereglen.Generelt medfører lovforslaget, at gevinst og tab ved direkte investering i fordringer bliverskattepligtig, henholdsvis fradragsberettiget, uanset forrentningen af fordringen, og uanset om derer tale om fordring i dansk eller udenlandsk valuta.Som en konsekvens af de generelle ændringer i den skattemæssige behandling af gevinst og tabpå fordringer ved direkte investering foreslås det at ændre reglerne i § 16 C, stk. 3, nr. 3, 4 og 10.

- 85 -Efter den foreslåede nye bestemmelse i § 16 C, stk. 3, nr. 3, skal minimumsudlodningen omfattegevinst på alle fordringer, jf. kursgevinstlovens § 14, stk. 1. Tab på fordringer foreslås omhandleti § 16 C, stk. 4, jf. nedenfor.Som konsekvens af forslaget om, at personer, der ikke driver næringsvirksomhed ved finansieringved opgørelsen af gevinst og tab skal anvende FIFO-princippet for fordringer, der er registreret ien værdipapircentral med samme fondskode og fordringer i fremmed valuta udstedt på sammevilkår af samme udsteder, jf. forslaget til kursgevinstlovens § 26, stk. 3 (lovforslagets § 1, nr. 23),foreslås det, at investeringsforeninger ved beregningen af minimumsudlodningen tilsvarende skalanvende FIFO-princippet ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer omfattet afkursgevinstlovens § 14, stk. 1.Ejer investeringsforeningen fordringer registreret i en værdipapircentral med samme fondskode,der er erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de først erhvervede således for de først afståede.Tilsvarende gælder fordringer i fremmed valuta udstedt på samme vilkår af samme udsteder, derer erhvervet på forskellige tidspunkter.Med den foreslåede nyaffattelse af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 4, indskrænkes denne til atomhandle gevinst på gæld omfattet af kursgevinstlovens § 6. Begrundelsen er, at gevinst påfordringer, der ikke opfylder mindsterentekravet, omfattes af den foreslåede § 16 C, stk. 3, nr. 3,hvilket også skal ses i sammenhæng med ophævelsen af mindsterentesystemet.Efter den gældende regel i § 16 C stk. 3, nr. 10, skal gevinst på fordringer, der opfyldermindsterentereglen, medregnes i minimumsudlodningen. Efter de hidtil gældende regler ikursgevinstloven er en person ikke skattepligtig af gevinst ved direkte investering i sådanneblåstemplede fordringer. Som en konsekvens af transparensprincippet indeholder ligningslovens§ 16 A, stk. 4, nr. 3 og stk. 5 regler, der medfører, at en person ikke er skattepligtig af den del afudlodningen fra en udloddende investeringsforeninger, der hidrører fra foreningens investering isådanne blåstemplede fordringer.Med ophævelsen af mindsterentesystemet og indførelse af beskatning af gevinst og tab på dennetype fordringer, er der som udgangspunkt ikke længere grundlag for bestemmelsen. Fordringerneomfattes af den foreslåede § 16 C, stk. 3, nr. 3. For personer, som har investeret direkte i dissefordringer, indføres der en overgangsordning, således at de i forhold til fordringer erhvervet førden 27. januar 2010 fortsat omfattes af de hidtidige regler med skattefrihed for gevinst og intettabsfradrag. Det foreslås, at samme princip skal gælde for de blåstemplede fordringer, sominvesteringsforeningen har erhvervet før den 27. januar 2010.Med den foreslåede nyaffattelse af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 10, sammenholdt med denuændrede videreførelse af reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 3 og stk. 5, sikres, at dendel af minimumsudlodningen, der hidrører fra gevinst på blåstemplede fordringer, sominvesteringsforeningen har erhvervet før den 27. januar 2010, fortsat er skattefri for personer.Til nr. 7Der er alene tale om en omformulering i lyset af den foreslåede nye affattelse afaktieavancebeskatningslovens § 22, jf. lovforslagets § 3, nr.10.Til nr. 9 og 10

- 86 -Efter ligningslovens § 16 C, stk. 4, kan visse tab fradages i minimumsudlodningen som opgjortefter ligningslovens § 16 C, stk. 3. De tab, der på denne måde kan fradrages fuldt ud, er tab påfordringer i fremmed valuta som ophandlet i kursgevinstlovens § 16, tab på aktier omfattet afaktieavancebeskatningslovens § 19 og tab på investeringsforeningsbeviser i udloddendeinvesteringsforeninger omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 22, der udelukkendeinvesterer i fordringer i fremmed valuta. De pågældende tab er tab, hvor personer har fuldtfradrag ved en direkte investering.Det foreslås, at bestemmelsen justeres, således at det bagvedliggende princip videreføres. Detforeslås således, at tab på fordringer generelt kan fradrages i minimumsudlodningen, dog bortsetfra tab på fordringer omfattet af overgangsreglen i ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 10 og tab påfordringer i danske kroner, som er erhvervet før den 27. januar 2010 og som påerhvervelsestidspunktet ikke opfyldte mindsterentekravet. Reglen om fradrag for tab på aktieromfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 videreføres. Endvidere bredes reglen om tab påinvesteringsforeningsbeviseriudloddendeinvesteringsforeningeromfattetafaktieavancebeskatningslovens § 22 ud, således at den omfatter tab på alle sådanne beviser. Detteskal ses i lyset af, at der med den foreslåede nyaffattelse af aktieavancebeskatningslovens § 22, jf.lovforslagets § 3, nr. 10, ved en direkte investering indføres fradrag for tab generelt.Til nr. 11Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 7, nr. 10.Til nr. 12Bestemmelsen foreslås ophævet, da den med de foreslåede nye regler for beskatning afinvesteringsforeningsbeviser omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 22, jf. lovforslagets § 3,nr. 10, bliver indholdsløs.Efter bestemmelsen kan personer, der har erhvervet et investeringsforeningsbevis i enpengemarkedsforening, nedsætte den førstkommende udlodning fra foreningen efter erhvervelsenmed et eventuelt tab ved afståelse af beviset. Nedsættelsesadgangen er bl.a. betinget af, atinvesteringsforeningsbeviset er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 22, dvs. et bevis i enudloddende ikke-aktiebaseret investeringsforening, og at tab ved afståelsen ikke kan fradrages.Med den foreslåede ændring af reglerne for beskatning af personers beviser i udloddendeinvesteringsforeninger, jf. lovforslagets § 3, nr. 8-10, vil der fremover altid være adgang til atfradrage tab på beviser i udloddende investeringsforeninger omfattet afaktieavancebeskatningslovens § 22 ved indkomstopgørelsen.Til nr. 13-15Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 7, nr. 12.Til § 8Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 3 (ophævelse afkursgevinstlovens § 7).Til § 9

Til nr. 1Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 3, nr. 8.Til nr. 2Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 7, nr. 12.Til nr. 3For at udmønte den foreslåede lavere beskatning af positiv nettokapitalindkomst er detnødvendigt at foretage topskatteberegningen i to trin, så der dels beregnes topskat af den del afbeskatningsgrundlaget, der består af personlig indkomst med tillæg af eventuelt fradragneindskud til kapitalpensionsopsparing, dels af den del af beskatningsgrundlaget der udgøres afeventuel positiv nettokapitalindkomst, der overstiger bundgrænsen for medregningen heraf.En sådan todelt beregning af topskatten sker efter gældende regler allerede for ægtefæller, der harværet gift og samlevende i hele indkomståret, jf. personskattelovens § 7, stk. 5-10.Det foreslås, at der indføres en tilsvarende todelt beregning af topskat for ugifte personer og giftepersoner, der ikke har været samlevende i hele indkomståret.Ifølge forslaget til stk. 3 beregnes topskat af den del af beskatningsgrundlaget, der består afpersonlig indkomst med tillæg af eventuelt fradragne indskud til kapitalpensionsopsparing.Ifølge stk. 4 beregnes topskat af hele beskatningsgrundlaget, der består af personlig indkomstmed tillæg af eventuelt fradragne indskud til kapitalpensionsopsparing og tillagt eventuel positivnettokapitalindkomst, der overstiger bundgrænsen for medregningen heraf.Topskatten af positiv nettokapitalindkomst opgøres herefter som forskellen mellem de beregnedeskatter efter stk. 3 og stk. 4. Ved denne differenceberegning sikres det, at der kun beregnestopskat af den del af den positive nettokapitalindkomst over bundgrænsen for medregningenheraf, der sammen med den personlige indkomst med tillæg af eventuelt kapitalpensionsindskudsammenlagt overstiger bundfradraget for topskatten.De foreslåede beregningsregler er belyst ved eksempler nedenfor.Efter beregningen af topskatten efter de foreslåede stk. 3 og 4 foretages en nedsættelse af skatteni henhold til det skrå skatteloft efter personskattelovens § 19, jf. også bemærkningerne til nr. 9 og10.Den beregnede topskat efter stk. 3 nedsættes i henhold til reglerne om det skrå skatteloft på 51,5pct. i personskattelovens § 19, stk. 1. Beregningsteknisk sker nedsættelsen ved, at den beregnedeskat efter stk. 3 deles med 15 og ganges med 15 fratrukket den beregnede nedslagsprocent efter §19, stk. 1, ganget med 100. Dette nedslag svarer til beløbet, der gives i nedslag efter gældenderegler på denne del af beskatningsgrundlaget.Det er herefter i forbindelse med beregningen af skatteloftsreduktionen vedrørende topskatten,beregnet efter det foreslåede stk. 4, at den foreslåede nedsættelse af beskatningen af positivnettokapitalindkomst udmøntes. Den beregnede topskat efter stk. 4 nedsættes således i forhold til

- 91 -gifte personer, der ikke har været samlevende i hele indkomståret).Til nr. 6Der er dels tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 9, nr. 3, (forslaget tilpersonskattelovens § 7, stk. 3 og 4) dels om en nyindsat henvisning til personskattelovens § 19,stk. 2, der præciserer, at den beregnede topskat af positiv nettokapitalindkomst for ægtefæller, derhar været samlevende i hele indkomståret, skal nedsættes i henhold til det nyindsatte lavereskatteloft for positiv nettokapitalindkomst.Beregningen af topskat for ægtepar, der har været samlevende hele indkomståret, er allerede eftergældende regler todelt for henholdsvis personlig indkomst med tillæg af kapitalpensionsindskudog for ægtefællernes positive nettokapitalindkomst. Den foreslåede henvisning tilpersonskattelovens § 19, stk. 2, medfører udover nedsættelsen af beskatningen af positivnettokapitalindkomst tillige en ændring af beregningsrækkefølgen af henholdsvis topskatten ognedslaget efter det skrå skatteloft.Efter gældende regler anvendes der ved den todelte beregning af topskatten af personlig indkomstmed tillæg af kapitalpensionsindskud og af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomsttopskatteprocenten, efter at denne er reduceret i henhold til skatteloftet.Dette ændres efter forslaget, således at topskatten af henholdsvis personlig indkomst med tillægaf kapitalpensionsindskud og af positiv nettokapitalindkomst fremover først skal foretages medanvendelse af topskattesatsen på 15 pct. og herefter reduceres i overensstemmelse med deopgjorte nedslagsprocenter for de to indkomstkategorier, jf. bemærkningerne til nr. 9 og 10.De beskrevne beregningsmetoder for topskat efter gældende regler og efter forslaget for etægtepar, der har været samlevende hele indkomståret, er vist i eksempel 3.

- 94 -beskatningen af positiv nettokapitalindkomst, mens det nugældende skrå skatteloft fremoveralene omfatter beskatningen af personlig indkomst med tillæg af kapitalpensionsindskud.Denne todeling af det skrå skatteloft sker for det første ved lovforslagets § 9, nr. 9, hvor detforeslås, at skatteloftet på 51,5 pct. i henhold til § 19, stk. 1, gælder ved beregningen af topskatefter § 7, stk. 3 og stk. 7, der omfatter den del af topskattegrundlaget, der består af den personligeindkomst med tillæg af eventuelle foretagne fradrag for indskud til kapitalpensionsopsparing.For det andet indføres et lavere skatteloft for beskatningen af positiv nettokapitalindkomstved lovforslagets § 9, nr. 10, der angiver, at der gives nedslag i topskatten efterpersonskattelovens § 19, stk. 2, ved beregningen af topskat efter § 7, stk. 4 og stk. 8-9.Det foreslås, at den lavere beskatning af kapitalindkomst indfases gradvist fra 2010 til 2014. Ilovteksten fastsættes skatteloftsprocenten således til 49,5 pct. i 2010, til 47,5 pct. i 2011, til45,5 pct. i 2012, til 43,5 pct. i 2013, og i 2014 og følgende år udgør skatteloftet 42,0 pct.Til § 10Til nr. 1Det foreslås, at overgangen fra akkumulerende investeringsforening, jf. selskabsskattelovens § 1,stk. 1, nr. 5 a, til udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, ikke længere skalvære fritaget fra ophørsbeskatning, jf. selskabsskattelovens § 5, stk. 4, 2. pkt.Eftersom den gældende fritagelse delvist er blevet overflødig med lagerbeskatningen afselskabers porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9, foreslås det, at overgangensidestilles med et ophør af virksomhed således, at der foretages et samlet opgør for alle aktiver ogpassiver, der er i behold hos selskabet eller foreningen m.v. på tidspunktet for overgangen.Forslaget skal sammenholdes med det foreslåede generelle principskifte i forbindelse medovergangen til og fra en investeringsforening eller et investeringsselskab, jf. lovforslagets § 10,nr. 4.Til nr. 2 og 3Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 10, nr. 4.Til nr. 4Der foreslås et generelt principskifte i forbindelse med overgangen til og fra at være eninvesteringsforening eller et investeringsselskab.Det foreslås, at overgangen til og fra at være en investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 Celler et investeringsselskab omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, fremover først skalhave virkning for selskabets eller foreningens m.v. skattepligt fra udløbet af det indkomstår, hvorovergangen finder sted.Formålet med forslaget er først og fremmest at gøre op med det gældende princip jf.aktieavancebeskatningslovens § 33, stk. 5, der medfører, at overgangen får virkning fraindkomstårets begyndelse.

- 95 -Særligt i forbindelse med overgangen fra et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, bortsetfra, § 1, stk. 1, nr. 6, til et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, omfattet afselskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, hvor det ikke nødvendigvis er muligt, førendindkomstårets sidste dag, at fastslå hvorvidt betingelserne for at være omfattet af bestemmelsen eropfyldte eller ej, er overgangen uhensigtsmæssig.Overgangen bevirker, at enfysiskaktionær, der afstår en aktie i løbet af overgangsåret, skalrealisationsbeskattes på virkningstidspunktet som aktieindkomst og lagerbeskattes fravirkningstidspunktet til afståelsestidspunktet som kapitalindkomst, da beskatningen af aktionærener koblet sammen med beskatningen af selskabet.Eksempel:En fysisk person erhverver den 1. april 2009 en aktie i et selskab til kurs 100. Aktien afstås den 1.august 2010 til kurs 300. Kursen ved årsskiftet er 200.Aktionæren vil efter de gældende regler på afståelsestidspunktet blive beskattet med ((300-100) x0,42) = 84.Selskabet konstaterer imidlertid ved udgangen af indkomståret 2010, at det opfylder betingelsernefor at være et investeringsselskab, hvorfor overgangen får virkning fra indkomstårets begyndelse:Aktionæren bliver således faktisk beskattet med ((200-100) x 0,42 + (300-200) x 0,515) = 93,5.Dvs. en merbeskatning på 9,5 som aktionæren på afståelsestidspunktet ikke nødvendigvis kunnehave forudset.Med forslaget vil den i eksemplet beskrevne situation ikke længere opstå, da aktionæren alleredepå afståelsestidspunktet vil vide hvilke regler, der finder anvendelse i forbindelse med afståelsen.I tilknytning til foreslaget om ændring af reglerne for personers beskatning af gevinst og tab påbeviser i udloddende investeringsforeninger, jf. lovforslagets § 3, nr. 8-10, foreslås dettilsvarende, at overgang fra en udloddende aktiebaseret investeringsforening, jf. ligningslovens §16 C og aktieavancebekatningslovens § 21 til en udloddende obligationsbaseretinvesteringsforening, jf. ligningslovens § 16 C og aktieavancebekatningslovens § 22, først skalhave virkning for foreningen fra udløbet af det indkomstår, hvor overgangen finder sted.Endvidere foreslås det, at en sådan overgang skal sidestilles med ophør afinvesteringsforeningens virksomhed. Investeringsforeningens skattepligt ændres ikke som følgeaf overgangen. Når statusskiftet alligevel skal sidestilles med ophør hænger det sammen med, atinvesteringsforeningens afkast ikke beskattes hos foreningen selv, men hos medlemmerne, jf.ligningslovens § 16 C om minimumsudlodning. Investeringsforeningsforeningens statuskiftindebærer, at medlemmerne anses for at have afstået deres beviser og anskaffet dem igen medderaf følgende afståelsesbeskatning. Som følge heraf er det nødvendigt også at gennemføre en”ophørsbeskatning” i foreningen.Derudover foreslås, at reglerne for overgangen til og fra at være en investeringsforening, jf.ligningslovens § 16 C eller et investeringsselskab omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr.

- 96 -19, samles og tydeliggøres i én og samme bestemmelse.Reglerne i selskabsskattelovens § 5, stk. 1 og 2 samt 4-8, og reglerne i selskabsskattelovens § 5 Cskal således ikke finde anvendelse i tilfælde omfattet af § 5 F.Forslagets ændrede princip for overgangen til og fra at være en investeringsforening, jf.ligningslovens § 16 C eller et investeringsselskab omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr.19, løser samtidig en problematik omkring selskabets eller foreningens afsluttende ansættelse.I forbindelse med overgangen har selskabets eller foreningens ledelse en frist på 1 måned til atindsende en anmeldelse til told- og skatteforvaltningen med en opgørelse af indkomsten for detafsluttende indkomstår, jf. selskabsskattelovens § 5, stk. 3. Denne frist vil i tilfælde afovergangen til et investeringsselskab omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, hvorovergangen har virkning fra indkomstårets begyndelse, være sprunget 11 måneder forinden. Medden foreslåede nye overgangsbestemmelse i selskabsskattelovens § 5 F vil månedsfristenfremover være mulig at overholde.Ved overgang fra en udloddende obligationsbaseret investeringsforening, jf. ligningslovens § 16C og aktieavancebekatningslovens § 22 til en udloddende aktiebaseret investeringsforening, jf.ligningslovens § 16 C og aktieavancebekatningslovens § 21, skal overgangen ligeledes først havevirkning for foreningen fra udløbet af det indkomstår, hvor overgangen finder sted.Overgangen sidestilles dog ikke med ophør. I stedet anses den nu aktiebaseredeinvesteringsforening for at have anskaffet aktiverne og passiverne på det oprindeligeanskaffelsestidspunkt til den oprindelige anskaffelsessum. Baggrunden herfor, at medlemmerneikke afståelsesbeskattes som følge af statusskiftet.Til § 11Til nr. 1Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 13 og 16 (ophævelse afkursgevinstlovens § 25, stk. 3 og 6).Til nr. 2Der er tale om konsekvensændringer som følge af § 11, nr. 4.Som følge af, at stk. 1-3 i skattekontrollovens § 10 B foreslås erstattet med to stykker, skalhenvisningerne i skattekontrollovens § 9, stk. 1, og § 14, stk. 2, til § 10 B, stk. 1-3, ændres til §10 B, stk. 1-2.Til nr. 3Det foreslås, at indberetningspligten vedrørende beholdninger og indfrielser af obligationerudvides med nogle nye oplysninger. Det drejer sig om følgende oplysninger:••Obligationernes artObligationernes antal eller pålydende værdi

- 97 -Skatteministeren kan efter skattekontrollovens § 10 A, stk. 7, fastsætte nærmere reglerne omindberetningen. Herunder er det tanken at fastsætte regler om, at oplysninger om obligationernesart bl.a. skal omfatte oplysning om, hvorvidt obligationerne er optaget til handel på reguleredemarkeder.Hvis der er tale om obligationer i fremmed valuta, indberettes den pålydende værdi i dennevaluta.Samtidig foreslås det, at indberetningen af oplysninger om indfrielser af obligationer fremoverikke skal ske efter samme regler som indberetning af beholdninger. I stedet foreslås det, at de skalindberettes efter samme regler som indberetningen vedrørende køb og salg af obligationer. Derhenvises til bemærkningerne til lovforslagets § 11, nr. 4.Oplysningerne skal – sammen med de under nr. 4 foreslåede indberetninger om køb og salg –sætte SKAT i stand til at følge beholdningerne og dermed til at yde en målrettet service overforobligationsejerne. Endvidere er det tanken, at oplysningerne med tiden skal kunne bruges til, atSKAT automatisk beregner gevinster og tab på obligationer. Gevinster og tab kan herefterfortrykkes på årsopgørelserne for personer, der modtager en fortrykt årsopgørelse.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.9. i de almindelige bemærkninger.Til nr. 4Det foreslås, at der indføres indberetningspligt vedrørende køb og salg af obligationer. I dagindberettes der alene om vedhængende handelsrenter ved overdragelser og om salg afobligationer, for så vidt angår valutariske udlændinge. Med de foreslåede ændringer skalindberetningerne om køb og salg af obligationer indeholde oplysninger om:•••••Identiteten af obligationerneantallet eller pålydende værdiarten af obligationerneanskaffelses- eller afståelsestidspunktetanskaffelses- eller afståelsessummen

- 98 -skyldes, at indfrielser efter kursgevinstloven sidestilles med afståelser. Indberetningen skal efterforslaget omfatte de ovennævnte oplysninger, idet det ved indfrielser foreslås, at der skalindberettes om indfrielsestidspunktet og indfrielsesbeløbet i stedet for de ovennævnte oplysningerom afståelsestidspunktet og -summen.Som følge af, at indfrielser foreslås omfattet af samme regler som indberetning om køb og salg,er det nødvendigt at præcisere reglerne om, hvem der kan pålægges indberetningspligten. For såvidt angår indfrielser foreslås det således, at indberetningspligten kan pålægges depotføreren ellerden, der indløser obligationen.Oplysningerne skal – sammen med de under lovforslagets § 11, nr. 3 foreslåede ændringer afreglerne om indberetning af beholdninger – sætte SKAT i stand til at følge beholdningerne ogdermed yde en målrettet service overfor obligationsejerne. Herudover vil indberetninger om købkunne sikre obligationsejeren fradragsret for eventuelle tab ved salg eller indfrielse afobligationer optaget til handel på regulerede markeder. Endvidere er det tanken, at oplysningernemed tiden skal kunne bruges til, at SKAT automatisk beregner gevinster og tab på obligationer.Gevinster og tab kan herefter fortrykkes på årsopgørelserne for personer, der modtager en fortryktårsopgørelse.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5. og 3.9. i de almindelige bemærkninger.Til nr. 5Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 11, nr. 4.Som følge af, at stk. 1-3 i skattekontrollovens § 10 B foreslås erstattet med to stykker, foreslåsdet, at henvisningen til stk. 1, 3 og 4, i skattekontrollovens § 10 B, stk. 5, som efter forslagetbliver stk. 4, ændres til stk. 1-3.Til § 12Til nr. 1Det foreslås, at indekserede obligationer kan medtages i virksomhedsordningen, medmindreobligationen er uforrentet.Forslaget indebærer, at reglerne for indekserede fordringer kommer til at svare til reglerne forandre fordringer.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 3.12.Til § 13Til nr. 1Som en konsekvens af den foreslåede todeling af skatteloftsnedslaget i lovforslagets § 9, nr. 10,forslås det, at den kommunale medfinansiering af skatteloftsnedslaget også fremover alene skalberegnes i forhold til det nuværende niveau for skatteloftet på 51,5 pct. Præciseringen heraf skerved, at henvisningen i § 2, stk. 2 i lov om fordeling af skattenedslaget mellem staten og

- 99 -kommunerne som følge af personskattelovens skatteloft foreslås ændret til en henvisning tilpersonskattelovens § 19, stk. 1.Til § 14Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om ophævelse af reglen omfastsættelse af mindsterenten i kursgevinstlovens § 38, jf. lovforslagets § 1, nr. 33, og forslagetom indsættelse af en tilsvarende regel for beregning af renten i § 213 i lov om finansielvirksomhed, jf. lovforslagets § 15, nr. 2.Til § 15Til nr. 1Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om ophævelse af reglen omfastsættelse af mindsterenten i kursgevinstlovens § 38, jf. lovforslagets § 1, nr. 33.I § 213 i lov om finansiel virksomhed henvises til den mindsterente, der fastsættes afskatteministeren, for så vidt angår beløb, der efter bestemmelsen skal henlægges. Dennehenvisning foreslås ændret, idet det i lovforslagets § 15, nr. 2, foreslås, at bestemmelsen omfastsættelse af denne rente indsættes i § 213.Til nr. 2Der er tale om en konsekvensændring som følge af ophævelsen af mindsterentereglen ikursgevinstlovens § 14, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, og bestemmelsen om fastsættelsenmindsterenten, jf. kursgevinstlovens § 38, jf. lovforslagets § 1, nr. 33, Det foreslås, at reglerne forberegningen af renten indsættes i § 213.Mindsterenten fastsættes for halvårene januar-juni og juli-december, jf. dog det foreslåede stk. 3.Mindsterenten for det følgende halvår beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort medto decimaler af en af Nasdaq OMX Copenhagen A/S dagligt udregnet effektiv obligationsrentefor de seneste 20 børsdage forud for 15. december og 15. juni. Den effektive obligationsrenteopgøres med to decimaler for fastforrentede kroneobligationer i åbne serier, der optages til handelpå Nasdaq OMX Copenhagen A/S, bortset fra konverterbare obligationer, hvor kursen er overpari samt indeksregulerede obligationer. Mindsterenten udgør den efter 2. pkt. beregnedegennemsnitsrente ganget med 7/8 og nedrundet til nærmeste hele antal procentpoints.Det foreslåede stk. 3 indsætter kursgevinstlovens § 38, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.Denne bestemmelse skal modvirke store udsving i renten fra én beregningsperiode til næste.Med indsættelse af beregningsreglen fra kursgevinstlovens § 38 i lov om finansiel virksomhedvidereføres gældende ret på det finansielle område.Til nr. 3Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om ophævelse af reglen omfastsættelse af mindsterenten i kursgevinstlovens § 38, jf. lovforslagets § 1, nr. 33, og forslagetom indsættelse af en tilsvarende regel for beregning af renten i § 213 i lov om finansielvirksomhed, jf. lovforslagets § 15, nr. 2.Til § 16

- 100 -Til nr. 1Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om ophævelse af reglen omfastsættelse af mindsterenten i kursgevinstlovens § 38, jf. lovforslagets § 1, nr. 33, og forslagetom indsættelse af en tilsvarende regel for beregning af renten i § 213 i lov om finansielvirksomhed, jf. lovforslagets § 15, nr. 2.Til § 17Til nr. 1Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om ophævelse af reglen omfastsættelse af mindsterenten i kursgevinstlovens § 38, jf. lovforslagets § 1, nr. 33, og forslagetom indsættelse af en tilsvarende regel for beregning af renten i § 213 i lov om finansielvirksomhed, jf. lovforslagets § 15, nr. 2.Til § 18Bestemmelsen vedrører lovforslagets territoriale afgrænsning. Det foreslås, at ændringerne i lovom finansiel virksomhed, lov om et skibsfinansieringsinstitut samt lov om værdipapirhandel m.v.ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at de helt eller delvist kan sættes i kraft med deafvigelser, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.Til § 19Til stk. 1Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.Til stk. 2Det foreslås, at de ændrede regler vedrørende beskatning af fordringer, gæld og finansiellekontrakter, jf. § 1, nr. 1-5, kursgevinstlovens § 14, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, som affattet ved dennelovs § 1, nr. 6, § 1, nr. 7-11, kursgevinstlovens § 23, 3. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr.12, § 1, nr. 13-22 og 24-31, og §§ 6, nr. 3, 8 og 12, tillægges virkning for fordringer, gæld ogfinansielle kontrakter, der erhverves henholdsvis påtages den 27. januar 2010 eller senere.Eksisterende beholdninger af fordringer og finansielle kontrakter, samt allerede optaget gældberøres således ikke af de foreslåede regler.De hidtil gældende regler i kursgevinstlovens §§ 15 og 16 ophæves med virkning for fordringer,der erhverves den 27. januar 2010 eller senere.En beholdning af blåstemplede fordringer, der er erhvervet inden den 27. januar 2010, vedbliversåledes med at være skattefri for kreditor i dennes ejertid. Skattepligt indtræder først i forbindelsemed et efterfølgende salg for den nye erhverver.I forhold til sortstemplede fordringer, der er erhvervet inden den 27. januar 2010, vil gevinstfortsat være skattepligtig, mens tab ikke er fradragsberettiget. Ved senere overdragelse affordringen, dvs. for fordringer, der erhverves den 27. januar 2010 og senere, vil den nye kreditorhave fradrag for tab på fordringen.Hvis en fordring erhvervet før den 27. januar 2010 overdrages med succession efter

- 101 -kildeskatteloven eller dødsboskatteloven, succederer modtageren i overdragerensanskaffelsestidspunkt. Det indebærer, at fordringen bevarer sin status i forhold tilovergangsreglerne. F.eks. vil en blåstemplet fordring, der er erhvervet før den 27. januar 2010således fortsat være skattefri ved modtagerens senere salg eller indfrielse af fordringen.Ophævelsen af fradragsbegræsningsreglerne for selskaber og personer, der drivernæringsvirksomhed ved finansiering, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 og 9, vil ligeledes først havevirkning for gæld, der påtages den 27. januar 2010 eller senere. Tilsvarende vil forslaget om, atstrukturerede fordringer i fremmed valuta, der i dag beskattes efter kursgevinstlovens § 16,overgår til beskatning efter regler om finansielle kontrakter, jf. lovforslagets § 1, nr. 29, alenegælde for fordringer, der erhverves den 27. januar 2010 eller senere.Det foreslås endvidere, at ændringen af kildeskattelovens § 33 C (lovforslagets § 6, nr. 3) omsuccession i fordringer og gæld ved overdragelse af virksomheder til nærtstående eller vissemedarbejdere tillægges virkning for fordringer, som overdrageren har erhvervet eller påtaget efterden 27. januar 2010. For fordringer og gæld, der er erhvervet eller påtaget forud for denne dato,finder de hidtil gældende regler anvendelse. Det vil sige, at der ikke vil kunne succederes igevinster efter kildeskattelovens § 33 C ved overdragelse af fordringer i danske kroner iforbindelse med virksomhedsoverdragelser til nærtstående eller visse medarbejdere, nårfordringerne af overdrageren er erhvervet før den 27. januar 2010. Dog vil der kunne succederes,hvis overdrageren driver næring med køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhedved finansiering. Har overdrageren erhvervet fordringerne på denne dato eller senere, vil dederimod kunne være omfattet af successionsreglen.Til stk. 3Det foreslås, at nedsættelsen af den højeste beskatning af positiv kapitalindkomst, jf.lovforslagets § 9, tillægges virkning fra indkomståret 2010, idet lempelserne indfases gradvisover 5 år, således at beskatningen i 2014 udgør 42 pct. Ligeledes foreslås det, at udbredelsen afden eksisterende bagatelgrænse for fordringer og gæld i fremmed valuta til også at gældefordringer i danske kroner samt forhøjelsen af bagatelgrænsen fra 1.000 kr. til 2.000 kr., jf.lovforslagets § 1, nr. 6 og 16, tillægges virkning fra indkomståret 2010.Den skattepligtige kan dog for indkomståret 2010 vælge at opgøre gevinst og tab efter de hidtilgældende regler i kursgevinstlovens §§ 16 og 23, jf. lovbekendtgørelse nr. 1002 af 26. oktober2009. Det betyder, at et nettotab på fordringer og gæld i fremmed valuta kan fradrages, hvis tabetoverstiger 1.000 kr. i modsætning til efter den bagatelgrænse, der efter forslaget forhøjes til 2.000kr., jf. forslaget til kursgevinstlovens § 14, stk. 1, og 23, jf. lovforslagets § 1, nr. 6 og 12. Gevinstog tab på fordringer i danske kroner medregnes da ved opgørelsen af den skattepligtige indkomstuden hensyntagen til reglen i kursgevinstlovens § 14, stk. 1, 2. pkt., som affattet ved § 1, nr. 6.Til stk. 4Reglen om, at fradrag for tab på fordringer betinges af, at SKAT har modtaget oplysninger omerhvervelsen, vil alene have virkning for fordringer erhvervet den 1. januar 2011 eller senere. Tabpå fordringer i fremmed valuta vil således kunne fradrages uden, at SKAT har modtagetoplysninger om erhvervelsen, hvis erhvervelsen sket forud for denne dato.Hvis en skattepligtig person, der ikke er næringsdrivende, jf. kursgevinstlovens § 13, ejerfordringer, som er registeret i en værdipapircentral med samme fondskode eller udstedt på samme

- 102 -vilkår af samme udsteder, der er erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de først erhvervedeobligationer for de først afståede i relation til afgørelsen af, om fradrag for tab på fordringeroptaget til handel på regulerede markeder vil være betinget af, at SKAT har fået oplysninger omerhvervelsen, jf. forslaget til kursgevinstlovens § 26, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 23.Til stk. 5Det foreslås, at forslaget om, at personer og dødsboer, der ikke driver næringsvirksomhed vedfinansiering, jf. kursgevinstlovens § 13, skal opgøre gevinst og tab efter FIFO-princippet, mensgennemsnitsmetoden opretholdes for næringsdrivende og selskaber, jf. forslaget tilkursgevinstlovens § 26, stk. 3 og 4 (lovforslagets § 1, nr. 23), tillægges virkning for opgørelsen afgevinst og tab på fordringer og gæld, hvor afståelsen henholdsvis frigørelsen eller indfrielsen skerden 27. januar 2010 eller senere.For de omfattede personer og dødsboer, der ejer obligationer registreret i en værdipapircentral,der opfylder de gældende regler om mindsterenten (blåstemplede), og dermed er skattefri afgevinst på obligationer erhvervet inden den 27. januar 2010, jf. lovforslagets § 19, stk. 5, betyderFIFO-princippet, at den skattefri beholdning skal anses for afstået inden en eventuel beholdningaf obligationer inden for samme fondskode erhvervet efter den 27. januar 2010. Tilsvarendegælder fordringer udstedt på ens vilkår af samme udsteder.Forslaget indebærer endvidere, at de omfattede personer og dødsboer, der i dag ejer obligationer,der ikke opfylder mindsterenten (sortstemplede), eller fordringer eller gæld i fremmed valuta, jf.kursgevinstlovens §§ 16 og 23, hvor gevinst og tab i dag skal opgøres efter gennemsnitsmetoden,jf. de gældende bestemmelser i kursgevinstlovens § 26, stk. 2 og 3, fra den 27. januar 2010overgår til FIFO-princippet. I den forbindelse anses de pågældende fordringer for erhvervet den26. januar 2010 til den gennemsnitlige anskaffelsessum for samtlige disse fordringer. Ligeledesanses gæld, der er stiftet på samme vilkår af samme udsteder før den 27. januar 2010 for påtagetden 26. januar 2010 til den gennemsnitlige anskaffelsessum for samtlige disse gældsforhold.Til stk. 6Det foreslås, at gennemskrivningen m.m. af reglerne om beskatningen af medlemmernes aktier ogandele m.v. i forbindelse med overgangen til og fra at være en investeringsforening eller etinvesteringsselskab tillægges virkning fra 1. januar 2011.Til stk. 7Det foreslås, at § 1, nr. 33 og § 6, nr. 5-9 om fraflytterbeskatning af fordringer og finansiellekontrakter skal have virkning fra den 1. juli 2010. Det vil sige, at de gældende regler ikursgevinstlovens § 37 ophæves fra den 1. juli 2010.Personer, hvis skattepligt ophører eller skattemæssige hjemsted flyttes den 1. juli 2010 ellersenere omfattes af det nye regelsæt for fraflytterbeskatningen. For personer, hvis skattepligt erophørt eller skattemæssige hjemsted er flyttet før den 1. juli 2010, er konsekvensen, at adgangentil omberegning ophæves med virkning fra den 1. juli 2010. Tilsvarende vil en genindtræden afskattepligt til Danmark fra den 1. juli 2010 ikke betyde et bortfald af fraflytterbeskatningen, menat de i stedet vil være omfattet af reglen om indgangsværdier.Til stk. 8Det foreslås at præciseringen og udvidelsen af muligheden for, at depotindberetninger kan sikre

- 103 -fradragsretten for tab på aktier, der i ejertiden er optaget til handel på regulerede markeder, jf.forslaget til aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 4 (lovforslagets § 3, nr. 4) får virkning fortab, der konstateres den 1. januar 2010 eller senere. Dette svarer til virkningstidspunktet for dennugældende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 4, jf. § 20, stk. 4, i lov nr. 462af 12. juni 2009.Til stk. 9Det foreslås, at de nye regler for den skattemæssige behandling af personersinvesteringsforeningsbeviser i udloddende investeringsforeninger skal have virkning forinvesteringsforeningsbeviser, der afstås den 1. januar 2011 eller senere.Til stk. 10Det foreslås, at ophævelsen af adgangen til at placere etablerings- og iværksætterkontoindskud iblåstemplede obligationer optaget til handel på et reguleret marked, som affattet ved § 5, nr. 1 og2, har virkning fra den 27. januar 2010.Da kontohavere kan have placeret etablerings- og iværksætterkontoindskud i blåstempledeobligationer optaget til handel på et reguleret marked i tillid til gældende regler, foreslås det, atfordringer erhvervet før den 27. januar 2010 fortsat kan anbringes i et særskilt depot afobligationer optaget til handel på et reguleret marked. For disse fordringer gælder etablerings- ogiværksætterkontolovens § 4, stk. 1, og § 14 som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 1012 af 5.oktober 2006 som ændret senest ved lov nr. 1278 af 16. december 2009.Det vil sige, at en kontohaver kan bibeholde sit obligationsdepot efter den 27. januar 2010 ogoverføre midler til kontantdepotet, når det findes hensigtsmæssigt. Efter den 27. januar 2010 vilkontohaveren imidlertid ikke kunne overføre midler fra sit kontantdepot til sit obligationsdepot.Til stk. 11Det foreslås, at ændringerne af reglerne for opgørelse af minimumsudlodningen fra udloddendeinvesteringsforeninger skal have virkning for udlodninger, der sker i investeringsforeningensindkomst 2011 eller senere år. Udlodningerne i indkomståret 2011 er udlodning afinvesteringsforeningens indtjening i indkomståret 2010.Til stk. 12Det foreslås, at ophævelsen af ligningslovens § 16 C, stk. 7, skal have virkning fra den 1. januar2011. Ophævelsen hænger sammen med den ændrede skattemæssige behandling af tab påinvesteringsforeningsbeviser i udloddende obligationsbaserede investeringsforeninger.Sidstnævnte foreslås ligeledes gennemført med virkning fra 1. januar 2011.Til stk. 13Det foreslås, at det generelle principskifte for virkningen af en overgang til og fra at være eninvesteringsforening eller et investeringsselskab tillægges virkning fra den 27. januar 2010.Til stk. 14Det foreslås, at ændringerne af skattekontrollovens § 10 B og konsekvensændringerne iforbindelse med denne ændring finder anvendelse fra indberetningen vedrørende kalenderåret2011.

- 104 -Væsentligste ændring indeholdt heri er indførelsen af indberetninger om køb og salg afobligationer.Virkningstidspunktet for denne ændring kan af hensyn til de indberetningspligtiges mulighed forat være klar til indberetningerne ikke fastsættes til virkningstidspunktet for ændringerne afreglerne om beskatning af obligationer, jf. det foreslåede stk. 2. Det foreslås derfor, at de nyeindberetningspligter først får virkning fra det første kalenderår efter det tidspunkt, hvor deændrede beskatningsregler foreslås at have virkning fra.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.9. i de almindelige bemærkninger.Det bemærkes, at bestemmelsen er af lempende karakter, idet mulighederne for at sikrefradragsretten udvides. Dermed kan ændringen uden videre gennemføres med tilbagevirkendegyldighed. Bestemmelsen vil dog først kunne administreres, efter at lovændringen er trådt i kraft,jf. lovforslagets § 19, stk. 1.Til stk. 15Det foreslås, at ændringerne af skattekontrollovens § 10 A finder anvendelse fra indberetningenvedrørende kalenderåret 2010.Væsentligste ændring indeholdt heri er udvidelse af indberetningspligten vedrørendeobligationsbeholdninger.Forslaget indebærer, at de ændrede indberetningsregler får virkning for obligationsbeholdningerved første årsskifte efter det tidspunkt, hvor de ændrede beskatningsregler foreslås at havevirkning fra, jf. stk. 2.Det foreslås dog, at indberetning vedrørende indfrielser af obligationer for kalenderåret 2010fortsat skal ske efter de hidtil gældende regler. Dette skyldes, at disse indberetninger foreslåsoverført til samme regler, som gælder for indberetning om køb og salg. Disse regler forslås dogefter stk. 14 først at få virkning for indberetninger fra kalenderåret 2011.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.9 i de almindelige bemærkninger.Til stk. 16For personer, hvis skattepligt er ophørt, eller hvis skattemæssige hjemsted er flyttet før den 1. juli2010, og som har henstand med betaling af fraflytterskatten, er der behov for en særlig reguleringaf betaling af henstandsbeløbet. De hidtidige regler om forfald af henstandsbeløb ophæves medvirkning fra den 1. juli 2010, og disse personer omfattes ikke af de nye regler om forfald afhenstandsbeløb.På den baggrund foreslås det, at henstandsbeløbet svarende til gældende regler forfalder tilbetaling ved afståelse henholdsvis indfrielse og ved den skattepligtiges død, at der skal indgivesen meddelelse til SKAT om afståelsen henholdsvis indfrielsen, og at beløbet skal forrentes, hvisdet ikke betales rettidigt.Frist for indgivelse af meddelelse er den 1. juli i året efter afståelses- eller indfrielsesårethenholdsvis dødsåret. Frist for betaling af forfaldne beløb er den 1. oktober i året efter afståelses-

§1I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab påfordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursge-vinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1002 af 26.oktober 2009, foretages følgende ændringer:§ 1. - - -Stk. 2.Fordringer og gæld i danske kroner betragtes efterdenne lov som fordringer og gæld i fremmed valuta, hvishovedstolen henholdsvis restgælden reguleres i forhold tilen eller flere valutakurser. Fordringer og gæld i fremmedvaluta betragtes som fordringer og gæld i danske kroner,hvis hovedstolen henholdsvis restgælden reguleres i for-hold til danske kroner.---§ 6.Gevinst og tab på gæld medregnes ved opgørelsen afden skattepligtige indkomst, jf. dog §§ 7, 8 og 24 omgevinst som følge af gældseftergivelse ved akkord m.v.§ 7.Tab ved indeksregulering af hovedstol eller restgældpå lån kan ikke fradrages. Dette gælder dog kun gæld idanske kroner og kun, hvis den pålydende rente er ligmed eller højere end den mindsterente, der fastsættes efter§ 38, jf. § 14. 1. pkt. gælder ligeledes kun, såfremt gevinstog tab på den fordring, der modsvarer gælden, ikkeomfattes af § 29, stk. 3. Skattepligtige, der både harfordringer og gæld, som indeksreguleres, kan dog fra-drage tab ved indeksregulering i det omfang, det ikkeoverstiger gevinst i samme indkomstår ved indeksregule-ring efter udviklingen i samme indeks.Stk. 2.Tab på gæld kan ikke fradrages, såfremt indfrielseskal ske til en forud fastsat overkurs i forhold til værdienpå det oprindelige udstedelsestidspunkt. Dette gælder dogkun gæld i danske kroner og kun, hvis den pålydenderente er lig med eller højere end den mindsterente, derfastsættes efter § 38, jf. § 14.Stk. 3.Uanset stk. 2 kan der foretages fradrag for tab pålån, der optages med sikkerhed i1) fast ejendom,2) skibe eller

- 107 -centralregeringer, centralbanker, offentlige enheder ellerregionale eller lokale myndigheder i et land inden for EUeller EØS.Stk. 4.Uanset stk. 2 kan der foretages fradrag for tab påobligationer eller værdipapirer, som udstedes til finansie-ring af lån ydet med sikkerhed som nævnt i stk. 3, nr. 1-3.For obligationer, der udstedes som en forhåndsemissionaf indgåede fastkursaftaler, og obligationer, der udstedessom blokemission på baggrund af afgivne lånetilbud ogen skønnet udlånsaktivitet med sikkerhed som nævnt istk. 3, nr. 1 og 3, anses betingelsen for tabsfradrag foropfyldt, hvis obligationerne anvendes til finansiering aflån senest 6 måneder efter emissionen. For obligationer,der udstedes som en forhåndsemission af indgåedefastkursaftaler, og obligationer, der udstedes somblokemission på baggrund af afgivne lånetilbud og enskønnet udlånsaktivitet med sikkerhed som nævnt i stk. 3,nr. 2, anses betingelsen for tabsfradrag for opfyldt, hvisobligationerne anvendes til finansiering af lån senest 4 årefter emissionen.§ 9.Realkreditinstitutter, der er omfattet af lov omfinansiel virksomhed, Kreditforeningen af kommuner ogregioner i Danmark og aktieselskaber, der er omfattet aflov om et skibsfinansieringsinstitut, skal medregnegevinst og tab på fordringer og gæld ved opgørelsen afden skattepligtige indkomst efter lovens almindeligeregler, jf. dog § 7, stk. 3 og 4, og § 10.§ 10.Realkreditinstitutter, der har tilladelse i henhold tillov om finansiel virksomhed, Kreditforeningen af kom-muner og regioner i Danmark og aktieselskaber, der eromfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut, skal uan-set reglerne i § 9 ikke medregne gevinst og tab på følg-ende fordringer og gæld ved opgørelsen af den skatte-pligtige indkomst:1)-6) ---Stk. 5.Reglerne i § 9 finder dog anvendelse på gevinstog tab på lån som nævnt i stk. 1, der skyldes debitorsmisligholdelse. Gevinst og tab opgøres på tidspunktet forengagementets afslutning. Ved engagementets afslutningforstås det tidspunkt, hvor det overtagne pant afstås elleroverflyttes fra engagementskontoen til ejendomskontoen.§ 14.Tab på fordringer kan ikke fradrages, jf. dog §§ 16og 17.Stk. 2.Gevinst på fordringer, der ikke omfattes af §§ 15og 16, skal medregnes ved opgørelsen af den skatteplig-

- 108 -tige indkomst. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis for-dringen forrentes med en pålydende rente, der er lig medeller højere end mindsterenten efter § 38 på tidspunktetfor debitors påtagelse af forpligtelsen, jf. stk. 3 og 4. Denpålydende rente opgøres på grundlag af den højeste til-sagte indfrielsessum. 1. pkt. finder dog anvendelse, hviskreditor er hovedaktionær i debitor, jf. aktieavancebe-skatningslovens § 4. 1. pkt. finder endvidere anvendelse,hvis debitor er en person eller et dødsbo, der driver nær-ingsvirksomhed ved finansiering, og kreditor er nært-stående til debitor. Som nærtstående anses den skatte-pligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børnog børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter denævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestillesmed oprindeligt slægtskabsforhold.Stk. 3.En debitors overtagelse af en forpligtelse betragtesefter stk. 2 ikke som påtagelse af en ny forpligtelse, nårforpligtelsens overgang kan gennemføres uden særliggodkendelse fra kreditor. Endvidere anses overtagelse aflån ikke som påtagelse af en ny forpligtelse, hvis lånet harsikkerhed i fast ejendom, skibe, direkte hæftelse ellergaranti fra centralregeringer, centralbanker, offentligeenheder eller regionale eller lokale myndigheder i et landinden for EU eller EØS og lånet er ydet af et selskab elleraf en person eller et dødsbo, der driver nær-ingsvirksomhed ved finansiering.Stk. 4.En fordring med variabel rente omfattes af stk. 2og 3. En sådan fordring anses for forrentet lavere endmindsterenten, hvis rentens variation og vilkårene foropsigelse medfører, at kursen på fordringen kan afvigevæsentligt fra indfrielseskursen.§ 15.Gevinst på fordringer medregnes i det omfang,den pågældende fordring er erhvervet for lånte midler, jf.stk. 2 og 3.Stk. 2.Erhvervelse for lånte midler efter stk. 1 anses atforeligge, hvis den skattepligtige i forbindelse med er-hvervelsen har optaget lån, der står i åbenbart misforholdtil det kapitalbehov, som den skattepligtiges øvrige virk-somhed eller privatforbrug betinger, eller hvis sammen-hængen mellem erhvervelse og lånoptagelse klart fremgåraf omstændighederne ved erhvervelsen. Opnåelse af u-sædvanlig kredit ligestilles med lånoptagelse.Stk. 3.Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis den skatte-pligtige godtgør, at de fradragsberettigede udgifter ved-rørende det pågældende lån kun i forholdsvis uvæsentligtomfang overstiger de skattepligtige indtægter af de på-gældende fordringer. Stk. 1 finder endvidere ikke an-2.000 kr.Stk. 2.Tab på fordringer på selskaber, hvorover denskattepligtige har eller har haft en indflydelse somomhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4, eller tabpå fordringer på den skattepligtiges ægtefælle, forældreog bedsteforældre samt børn og børnebørn og dissesægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer, kanikke fradrages. Stedbarns- og adoptivforhold sidestillesmed naturligt slægtskabsforhold. For fordringer ifremmed valuta opgøres det ikke-fradragsberettigede tabefter 1. og 2. pkt. på grundlag af valutakurserne påtidspunktet for fordringens erhvervelse.

- 109 -vendelse, hvis den skattepligtige godtgør, at det samlederesultat vedrørende lånet og fordringerne under et er ne-gativt efter skat selv uden beskatning efter stk. 1.§ 16.Gevinst og tab på fordringer i fremmed valutamedregnes, jf. dog § 18. Gevinst og tab skal dog alenemedregnes, hvis årets nettogevinst eller nettotab sammen-lagt med gevinster og tab, som omfattes af § 23, over-stiger 1.000 kr. Uanset 1. pkt. kan tab på regreskrav er-hvervet ved kautionsbetaling ikke fradrages. Tab på for-dringer på selskaber, hvorover den skattepligtige har ellerhar haft en indflydelse som omhandlet i aktieavancebe-skatningslovens § 4, eller tab på fordringer på den skatte-pligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børnog børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter denævnte personer, kan ikke fradrages. Stedbarns- og adop-tivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. Detikke-fradragsberettigede tab efter 3. og 4. pkt. opgøres pågrundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringenserhvervelse uden hensyn til ændringer i valutakurserne.§ 15.Fradrag for tab efter § 14, stk. 1, på fordringer, derer optaget til handel på et reguleret marked, er betingetaf, at told- og skatteforvaltningen inden udløbet afselvangivelsesfristen for det indkomstår, hvorerhvervelsen har fundet sted, har modtaget oplysningerom erhvervelsen af fordringen med angivelse affordringens identitet, antallet eller pålydende værdi,anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen.Stk. 2.Betingelsen i stk. 1 anses for opfyldt, hvis told-og skatteforvaltningen uanset tidsfristen i stk. 1 harmodtaget oplysninger om erhvervelsen ved indberetningefter skattekontrollovens § 10 B eller § 11 H.Betingelsen i stk. 1 anses uanset tidsfristen ligeledes foropfyldt, hvis den skattepligtige kan påvise, at deindberetninger, der er foretaget på dennes vegne, erukorrekte.Stk. 3.For fordringer erhvervet forud for indtræden afskattepligt her til landet anses betingelserne i stk. 1 foropfyldt, hvis den tabsgivende fordring indgår i oplys-ningerne i erklæringen efter skattekontrollovens § 11 B,stk. 4, eller hvis den tabsgivende fordring indgår i oplys-ningerne på en oversigt indeholdende de oplysninger,der er nævnt i skattekontrollovens § 11 B, stk. 4, om be-holdningen af fordringer ved indtræden af skattepligt hertil landet, som den skattepligtige har indsendt til told- ogskatteforvaltningenindenudløbetafselvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor skattepligt

- 111 -en i samme indeks.Stk. 3.Tab på gæld kan ikke fradrages, såfremt indfrielseskal ske til en forud fastsat overkurs i forhold til værdienpå det oprindelige udstedelsestidspunkt. Dette gælder dogkun gæld i danske kroner og kun, hvis den pålydenderente er lig med eller højere end den mindsterente, derfastsættes efter § 38, jf. § 14.Stk. 4.Uanset stk. 3 kan der foretages fradrag for tab pålån, der optages med sikkerhed i1) fast ejendom,2) skibe eller3) direkte hæftelse eller garanti fra centralrege-ringer, centralbanker, offentlige enheder ellerregionale eller lokale myndigheder i et landinden for EU eller EØS.Stk. 5.Uanset stk. 3 kan der foretages fradrag for tab påobligationer eller værdipapirer, som udstedes til finansie-ring af lån ydet med sikkerhed som nævnt i stk. 4, nr. 1-3.For obligationer, der udstedes som en forhåndsemissionaf indgåede fastkursaftaler, og obligationer, der udstedessom blokemission på baggrund af afgivne lånetilbud ogen skønnet udlånsaktivitet med sikkerhed som nævnt istk. 4, nr. 1 og 3, anses betingelsen for tabsfradrag foropfyldt, hvis obligationerne anvendes til finansiering aflån senest 6 måneder efter emissionen. For obligationer,der udstedes som en forhåndsemission af indgåedefastkursaftaler, og obligationer, der udstedes somblokemission på baggrund af afgivne lånetilbud og enskønnet udlånsaktivitet med sikkerhed som nævnt i stk. 4,nr. 2, anses betingelsen for tabsfradrag for opfyldt, hvisobligationerne anvendes til finansiering af lån senest 4 årefter emissionen.§ 22.Hvis en fordring stiftes på sådanne vilkår, at for-dringens værdi på tidspunktet for debitors påtagelse afgælden overstiger det beløb, som debitor skal indfri, skaldebitor medregne denne gevinst. § 25 og § 26, stk. 4, an-vendes ikke. En debitors overtagelse af en gæld, der erstiftet på de vilkår, som er nævnt i 1. pkt., betragtes somstiftelse af en ny gæld. I disse tilfælde opgøres den skatte-pligtige gevinst efter 1. pkt. som forskellen mellem for-dringens værdi på overtagelsestidspunktet og det beløb,som debitor skal indfri. Reglen i 1. pkt. gælder ikke, hviskreditor er et selskab eller en person eller et dødsbo, derdriver næringsvirksomhed ved finansiering, og fordringen(obligationslånet) ydet med sikkerhed som nævnt i § 7,stk. 3, og § 19, stk. 4, er baseret på obligationer, der ikkeoversteg pari på tidspunktet for lånets udbetaling, eller10.§ 22, stk. 1, 5. pkt.,og6. pkt.ophæves, og i stedetindsættes:”Reglen i 1. pkt. gælder ikke lån er ydet af et selskab, enperson eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhedved finansiering, med sikkerhed i fast ejendom, skibeeller direkte hæftelse eller garanti fra centralregeringer,centralbanker, offentlige enheder eller regionale ellerlokale myndigheder i et land inden for EU eller EØS,hvis lånet enten er baseret på obligationer, der ikkeoversteg pari på tidspunktet for lånets udbetaling, ellerer ydet på grundlag af et lånetilbud afgivet mindre end 6måneder før lånets udbetaling, og lånet er baseret påobligationer,derikkeoverstegparipåtilbudstidspunktet.”

- 112 -hvor lånet er ydet på grundlag af et lånetilbud, der er af-givet mindre end 6 måneder før lånets udbetaling, og låneter baseret på obligationer, der ikke oversteg pari påtilbudstidspunktet. Uanset 5. pkt. gælder reglen i 1. pkt.ikke, hvis kreditor er et selskab eller en person eller etdødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering,og fordringen (obligationslånet) ydet med sikkerhed somnævnt i § 7, stk. 3, og § 19, stk. 4, ved debitors påtagelseaf forpligtelsen er forrentet med mindsterenten efter § 38,jf. § 14.Stk. 2.Hvis en fordring stiftes på sådanne vilkår, at for-dringen forrentes med en pålydende rente, der har varie-rende sats i adskilte perioder i fordringens løbetid, skalgevinst, som ikke er omfattet af stk. 1, og som en debitorrealiserer ved frigørelse for gæld ifølge en sådan fordring,medregnes. Reglen i 1. pkt. gælder ikke, hvis rentenvarierer månedsvis og lånet ydet med sikkerhed somnævnt i § 7, stk. 3, og § 19, stk. 4, er baseret på fastforr-entede obligationer eller værdipapirer og kreditor er etselskab eller en person eller et dødsbo, der drivernæringsvirksomhed ved finansiering.Stk. 3.Gevinst, som en debitor opnår ved ekstraordinærhel eller delvis indfrielse af et kontantlån i danske kroner,medregnes, hvis lånet er ydet med sikkerhed som nævnt i§ 7, stk. 3, og § 19, stk. 4, af et selskab eller en personeller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finan-siering. Det gælder dog ikke indfrielse, som foretages afsælger, og indfrielse, som foretages af køber i forbindelsemed overdragelse af fast ejendom, såfremt gælden ind-fries eller opsiges til indfrielse i perioden fra 6 månederfør til 6 måneder efter afståelsestidspunktet henholdsvisanskaffelsestidspunktet og der for sælger henholdsviskøber er tale om første indfrielse inden for det pågælden-de tidsrum. 2. pkt. finder ikke anvendelse ved ejerskiftemellem ægtefæller, medmindre indfrielsen sker vedejerskifte som led i separation eller skilsmisse. 2. pkt.finder heller ikke anvendelse ved en persons afståelse afen ejendom til et selskab mv. som nævnt i selskabsskatte-lovens §§ 1 og 2 eller fondsbeskatningslovens § 1, hvorpersonen og dennes ægtefælle på grund af aktiebesiddel-se, vedtægtsbestemmelse eller aftale har bestemmendeindflydelse på selskabets handlemåde. Bestemmende ind-flydelse på grund af aktiebesiddelse foreligger altid vedejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således atder direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktie-kapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne.Stk. 4. ---

§ 25. - - -Stk. 3.Skattepligtige omfattet af § 12 kan uanset stk. 8vælge at opgøre gevinst og tab efter realisationsprincip-pet, for så vidt angår gæld, der er omfattet af § 19, stk. 2,§ 19, stk. 3, § 19, stk. 4, og § 19, stk. 5. Valget skal træf-fes samlet for gæld, der er omfattet af henholdsvis § 19,stk. 2, § 19, stk. 3, § 19, stk. 4, og § 19, stk. 5. Når reali-sationsprincippet er valgt, kan denne opgørelsesmåde kunændres efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.Stk. 4.Skattepligtige omfattet af § 2 skal anvende lager-princippet ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer.1. pkt. omfatter ikke fordringer omfattet af § 4 og for-dringer, der er erhvervet som skattepligtigt vederlag forleverede varer og andre aktiver samt tjenesteydelser. 1. og2. pkt. finder ikke anvendelse for fordringer omfattet afstk. 7. Endvidere omfatter 1. og 2. pkt. ikke fordringeromfattet af stk. 9 og fordringer, hvor den skattepligtigeefter stk. 10-12 har valgt at anvende reglerne i stk. 9.Endelig finder 2. pkt. ikke anvendelse for livsforsikrings-selskaber.Stk. 5.Skattepligtige omfattet af § 2 kan vælge at an-vende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab påfordringer, der ikke er omfattet af stk. 4, 1. pkt., stk. 7eller stk. 9-12, og ved opgørelsen af gevinst og tab pågæld, der er optaget til handel på et reguleret marked ogpå gæld i fremmed valuta, der ikke er optaget til handelpå et reguleret marked. Valget skal træffes samlet forfordringer omfattet af § 4, fordringer, der er erhvervetsom vederlag for leverede varer og andre aktiver samttjenesteydelser, øvrige fordringer, gæld, der er optaget tilhandel på et reguleret marked, og gæld i fremmed valuta,der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Nårlagerprincippet er valgt, kan denne opgørelsesmåde kunændres efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.Stk. 6.Skattepligtige omfattet af § 2 kan uanset stk. 5 og8 vælge at opgøre gevinst og tab efter realisationsprin-cippet, for så vidt angår gæld, der er omfattet af § 7, stk.1, og § 7, stk. 2. Valget skal træffes samlet for gæld, derer omfattet af henholdsvis § 7, stk. 1, og § 7, stk. 2. Når

- 114 -realisationsprincippet er valgt, kan denne opgørelsesmådekun ændres efter tilladelse fra told- ogskatteforvaltningen.Stk. 7.Realkreditinstitutter, der er omfattet af lov omfinansiel virksomhed, Kreditforeningen af kommuner ogregioner i Danmark og aktieselskaber, der er omfattet aflov om et skibsfinansieringsinstitut, skal anvendelagerprincippet for samtlige fordringer og gæld, jf. dogstk. 9. Endvidere skal selskaber mv., der erkoncernforbundet med et af de i 1. pkt. nævnte institutter,jf. lov om finansiel virksomhed § 5, stk. 1, nr. 7 anvendelagerprincippet for samtlige fordringer og gæld.Institutter, der udøver virksomhed gennem samme selskabmv., anses i relation til lov om finansiel virksomhed § 5,stk. 1, nr. 7, for at udgøre ét institut.Stk. 8.Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at enanden opgørelsesmåde anvendes, jf. dog stk. 4 og 7. Er ensådan tilladelse givet, kan den herved godkendte op-gørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra told- ogskatteforvaltningen.---Stk. 10.I stedet for at medregne tab på udlån og garantierm.v. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efterreglerne i stk. 1 og 4-6 kan finansieringsselskaber, somopfylder betingelserne i stk. 12, vælge én gang for alle atanvende reglerne i stk. 9 for samtlige de udlån oggarantier m.v., der vedrører aktiviteterne, som er nævnt ilitra a-m i stk. 12, nr. 2. Meddelelse om anvendelse afreglerne i stk. 9 skal indsendes til told- ogskatteforvaltningen senest den 1. december i detindkomstår, hvor reglerne ønskes anvendt første gang,idet meddelelsen skal være vedlagt en erklæring afgivet afen statsautoriseret revisor, hvorved det attesteres, atbetingelsen i stk. 12, nr. 2, er opfyldt. Overskrides fristeni 3. pkt., kan reglerne i stk. 9 først anvendes vedopgørelsen af den skattepligtige indkomst fra og med detefterfølgende indkomstår.Stk. 11.Såfremt et selskab, efter at selskabet har valgt atanvende reglerne i stk. 6, ikke længere opfylderbetingelserne i stk. 12, bortfalder adgangen til at anvendereglerne i stk. 9 én gang for alle. For så vidt angårbetingelsen i stk. 12, nr. 2, indebærer en manglendeoverholdelse heraf i én fortløbende periode på maksimalt3 år dog ikke, at adgangen til at anvende reglerne i stk. 9bortfalder. Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at etselskab kan anvende reglerne i stk. 9 efter udløbet af denperiode, der er angivet i 2. pkt., selv om betingelsen i stk.12, nr. 2, fortsat ikke er opfyldt. Tilladelsen kan gøres

- 116 -men. Som anskaffelsessum anvendes kursværdien på er-hvervelsestidspunktet, medmindre den skattepligtigegodtgør at have erhvervet fordringen for et højere beløb.Stk. 2. Ved afståelse af obligationer, som er registreret ien værdipapircentral, anvendes den gennemsnitlige an-skaffelsessum for samtlige obligationer inden for sammefondskode.Stk. 3.Hvis en skattepligtig ejer fordringer i fremmedvaluta, som er udstedt på ens vilkår af samme udsteder ogerhvervet på forskellige tidspunkter, anvendes den gen-nemsnitlige anskaffelsessum for samtlige fordringer.Tilsvarende gælder for gæld i fremmed valuta.---Stk. 5.Hvis fordringen eller gælden er erhvervet ellerstiftet før skattepligtens indtræden, finder reglerne i § 36om anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummenanvendelse. Ved ophør af skattepligt eller skattemæssigthjemsted her i landet, finder reglerne i § 37 anvendelse iforbindelse med opgørelse af gevinst og tab på fordringerog gæld efter stk. 1-4.23.I§ 26indsættes efter stk. 4, som bliver stk. 2, somnye stykker:"Stk.3.Skattepligtige omfattet af §§ 2 eller 13 skal vedafståelse af fordringer, som er registreret i enværdipapircentral inden for samme fondskode, ellerfordringer udstedt på samme vilkår af samme udsteder,anvende den gennemsnitlige anskaffelsessum forsamtlige disse fordringer. Tilsvarende anvendes for gældomfattet af § 19, udstedt på samme vilkår af sammeudsteder, den gennemsnitlige anskaffelsessum forsamtlige disse gældsforhold.Stk. 4.Hvis en skattepligtig omfattet af § 12, der ikkedriver næringsvirksomhed ved finansiering, jf. § 13, ejerfordringer, som er registreret i en værdipapircentralinden for samme fondskode, eller er udstedt på sammevilkår af samme udsteder, anses de først erhvervedefordringer for de først afståede. Tilsvarende anses dengæld, der er optaget først, for først indfriet, hvis gældener optaget på samme vilkår hos samme långiver.”24.§ 26, stk. 5,ophæves.§ 26 A. - - -Stk. 2.Det ikkefradragsberettigede tab, jf. § 4, stk. 1, og§ 16, 3.-5. pkt., opgøres på grundlag af den oprindeligeanskaffelsessum henholdsvis afståelsessummen omregnettil valutakursen på tidspunktet for fordringens erhvervel-se. Det herefter opgjorte tab omregnes med valutakursenpå skæringstidspunktet, jf. skattekontrollovens § 3 C, stk.8, 9, 11 og 13, for hvert skift i den skattemæssige regn-skabsvaluta fra fordringens erhvervelse til fordringensafståelse.Stk. 3.Ved opgørelser efter § 26, stk. 4, af det ikke-fradragsberettigede tab, jf. § 7, stk. 2, og § 19, stk. 3,anvendes gældens værdi i danske kroner ved påtagelsenhenholdsvis gældens værdi i danske kroner ved frigørel-sen omregnet til valutakursen ved påtagelsen. Det herefteropgjorte tab omregnes med valutakursen på skærings-tidspunktet, jf. skattekontrollovens § 3 C, stk. 8, 9, 11 og13, for hvert skift i den skattemæssige regnskabsvaluta frapåtagelsen af gælden til frigørelsen.§ 27. - - -Stk. 3.Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, for såvidt angår udlån med sikkerhed som nævnt i § 7, stk. 3,og § 19, stk. 4, ydet af andre selskaber end dem, der ernævnt i stk. 1, eller en person eller et dødsbo, der drivernæringsvirksomhed ved finansiering, hvis selskabet,

- 117 -personen eller dødsboet har valgt at opgøre gevinst og tabpå fordringer og gæld efter lagerprincippet.§ 30.§ 29 anvendes ikke på1)-2) ---3) kurssikring ved optagelse, refinansiering, rentetilpas-ning eller indfrielse af lån med sikkerhed som nævnt i § 7,stk. 3, og § 19, stk. 4, ydet af et selskab eller af en personeller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed vedfinansiering4 4)-8) ---Stk. 3.Det er en betingelse i stk. 1, nr. 3, 5, 6 og 8, atkontrakten eller aftalen kun kan opfyldes ved levering.Det er endvidere for hver af parterne en betingelse, atkontrakten eller aftalen ikke afstås. Reglerne i 1. og 2.pkt. gælder ikke for køberetter til aktier, der er omfattet afligningslovens § 7 H eller ligningslovens § 28. For så vidtangår kurssikring ved rentetilpasning, omfatter stk. 1, nr.3, uanset 1. og 2. pkt., kontrakter og aftaler vedrørendelån med sikkerhed som nævnt i § 7, stk. 3, og § 19, stk. 4,ydet af et selskab eller af en person eller et dødsbo, derdriver næringsvirksomhed ved finansiering, der iforbindelse med overdragelse af fast ejendom overtages afen anden debitor, opsiges på vilkår som nævnt i § 22, stk.3, 2.-4. pkt., eller opsiges i tilfælde som nævnt i § 22, stk.4.---§ 29.Skattepligtige omfattet af § 2, jf. § 9, eller § 12skal medregne gevinst og tab på terminskontrakter ogaftaler om køberetter og salgsretter ved opgørelsen af denskattepligtige indkomst. Gevinst og tab medregnes efterde regler, der er angivet i dette kapitel og i kapitel 7.---Stk. 3.Dette kapitel og kapitel 7 gælder også gevinstog tab på fordringer, der ikke er omfattet af §§ 4 og 5,hvis fordringen reguleres helt eller delvis i forhold tiludviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer ogandre aktiver m.v., når blot udviklingen er af en karakter,som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt, jf. dog §10. Dette kapitel og kapitel 7 gælder dog ikke, hviseventuel gevinst hos personer er omfattet af § 16 ellerfordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i de afDanmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks ellernettoprisindeks. Dette kapitel og kapitel 7 gælder hellerikke, hvis fordringen alene reguleres i forhold tiludviklingen i tilsvarende officielle forbrugerprisindekseller nettoprisindeks inden for Den Europæiske Union28.I§ 29, stk. 1, § 31, stk. 1,og§ 31 A, stk. 1,udgår ”,jf. § 9,”.

- 118 -eller dens medlemsstater. Dette kapitel og kapitel 7gælder altid for fordringer, der ganske vist opfylderbetingelserne i 2. og 3. pkt. for ikke at være omfattet, mensom herudover reguleres helt eller delvis i forhold tiludviklingen i et andet grundlag, jf. 1. pkt. og forfordringer, som reguleres på grundlag af valuta ogprisindeks som nævnt i 2. og 3. pkt., der ikke vedrørersamme område. Udstedelse i fremmed valuta sidestillesmed regulering på grundlag af den pågældende valuta.Prisindeks i et land, der deltager i euroen, og euroenantages at vedrøre samme område.§ 31.Skattepligtige omfattet af § 2, jf. § 9, kan fradragetab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afståaktier i det omfang, det angives i stk. 2-4. 1. pkt. omfatterkun kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afståaktier i selskaber, hvori den skattepligtige ellerkoncernforbundne selskaber, jf. § 4, stk. 2, ejer aktier, dereromfattetafdefinitionerneiaktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B, ogkontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå aktier idet selskab, der er udsteder eller erhverver af kontrakten.1. pkt. gælder dog ikke selskaber mv., der er omfattet afaktieavancebeskatningslovens § 17. 1. pkt. gælderendvidere ikke for livsforsikringsselskaber omfattet afselskabsskattelovens § 13, stk. 3-8.---§ 31 A.Skattepligtige omfattet af § 2, jf. § 9, der har valgtrealisationsbeskatningafporteføljeaktier,jf.aktieavancebeskatningslovens § 9, kan fradrage tab påkontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå aktier,der ikke er optaget til handel på et reguleret marked ellerpå en multilateral handelsfacilitet, i det omfang detfremgår af stk. 2-4.---§ 33.Gevinst eller tab på en kontrakt opgøres som for-skellen mellem værdien af kontrakten ved indkomståretsudløb og værdien ved indkomstårets begyndelse (lager-princippet). Er kontrakten anskaffet i indkomståret, op-gøres gevinst eller tab som forskellen mellem værdienved indkomstårets udløb og kontraktens anskaffelsessum.Hvis kontrakten er anskaffet før skattepligtens indtræden,finder reglerne i selskabsskatteloven, fondsbeskatnings-loven og kildeskatteloven om anskaffelsestidspunktet oganskaffelsessummen anvendelse, jf. § 36. Er kontrakten30.§ 33, stk. 1, 3. pkt.,ophæves.

- 119 -realiseret i indkomståret, opgøres gevinst eller tab somforskellen mellem kontraktens afståelsesværdi og kon-traktens værdi ved indkomstårets begyndelse. Er kon-trakten anskaffet og realiseret i samme indkomstår,opgøres gevinst eller tab som forskellen mellemafståelsesværdien og anskaffelsessummen. Afvikleskontrakten ved levering, anses det overdragne aktiv ellerpassiv for erhvervet henholdsvis afstået påafviklingsdagenogtilmarkedsværdienpåafviklingsdagen.---§ 34.- - -Stk. 2.I tilfælde, hvor en bevisudstedende akkumule-rende investeringsforening, jf. selskabsskattelovens § 1,stk. 1, nr. 5 a, et investeringsselskab, jf. aktieavancebe-skatningslovens § 19 eller en bevisudstedende udlodden-de investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, ændrerskattemæssig status, således at medlemmerne beskattessom deltagere i et interessentskab, uden at foreningeneller selskabet opløses, anses fordringer og gæld og fi-nansielle kontrakter for afstået og derefter anskaffet igenpå ændringstidspunktet. De anses for afstået og anskaffettil handelsværdien på det pågældende tidspunkt.Stk. 3.For medlemmerne i en investeringsforening, derbeskattes som deltagere i et interessentskab, og som der-efter overgår til beskatning som medlemmer af en bevis-udstedende akkumulerende investeringsforening somnævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, eller af etinvesteringsselskab som nævnt i aktieavancebeskatnings-lovens § 19, behandles overgangen som afståelse tilhandelsværdien på det pågældende tidspunkt. For for-eningen behandles overgangen som anskaffelse.Stk. 4.For skattepligtige, der beskattes som deltagere i etinteressentskab, og som overgår til beskatning som med-lemmer af en bevisudstedende udloddende investerings-forening eller en kontoførende investeringsforening somnævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, ansesovergangen ikke som afståelse af interessentskabets ak-tiver og passiver. For investeringsforeningen ansesaktiver og passiver for anskaffet på det oprindeligeanskaffelsestidspunktogtildenoprindeligeanskaffelsessum.31.§ 34, stk. 2- 4,ophæves.

- 120 -beskattes som deltagere i et interessentskab, uden atforeningen eller selskabet opløses, finder reglerne iaktieavancebeskatningslovens § 33, stk. 7, tilsvarendeanvendelse på interessentskabets fordringer, gæld ogfinansielle kontrakter.Stk. 2. For skattepligtige, der beskattes som deltagere iet interessentskab og overgår til beskatning sommedlemmer af en akkumulerende investeringsforening,jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5a, eller etinvesteringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens §19, finder reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 33,stk. 8, tilsvarende anvendelse på interessentskabetsfordringer, gæld og finansielle kontrakter.Stk. 3. For skattepligtige, der beskattes som deltagere iet interessentskab og overgår til beskatning sommedlemmer af en udloddende investeringsforening, jf.ligningslovens § 16 C, eller en kontoførende forening,jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, finder reglernei aktieavancebeskatningslovens § 33, stk. 9, tilsvarendeanvendelse på interessentskabets fordringer, gæld ogfinansielle kontrakter.«33.§§ 37 og 38ophæves og i stedet indsættes:”§ 37.For skattepligtige omfattet af § 12 betragtesgevinst og tab på fordringer og kontrakter omfattet afdenne lov som realiseret, hvis gevinsten eller tabetvedrører en fordring eller kontrakt, der omfattes afskattepligt her i landet, og denne skattepligt ophører afanden grund end den skattepligtiges død, jf. dog stk. 2og 3. Når en person efter bestemmelserne i endobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark ogen fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliverhjemmehørende uden for Danmark, sidestilles dette vedanvendelse af reglen i 1. pkt. og stk. 2-7 og §§ 38-38 Bmed ophør af skattepligt.Stk. 2.Reglerne i stk. 1 gælder kun for personer, derpå tidspunktet for skattepligtens ophør har enbeholdning af fordringer og kontrakter med en samletkursværdi på 100.000 kr. eller mere.Stk. 3.Reglerne i stk. 1 gælder kun for personer, derhar været skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 eller2 af gevinst på fordringer og kontrakter i en eller flereperioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 årfør skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigthjemsted. Reglerne i stk. 1 gælder dog også, hvisfordringen eller kontrakten er erhvervet fra denskattepligtiges ægtefælle, og denne opfylderbetingelserne i 1. pkt. Reglerne i stk. 1 gælder ligeledes

- 121 -tepligtsophøret) ved opgørelse af gevinst og tab efter stk.1. For køberetter til aktier, der er omfattet af § 30, stk. 1,nr. 5, kan den skattepligtige vælge at opgøre den skatte-pligtige gevinst efter stk. 1, jf. stk. 9, som forskellen mel-lem udnyttelseskursen og kursen på den pågældende aktiepå tidspunktet for skattepligtsophøret i stedet for efterreglen i 1. pkt.Stk. 3.Reglerne i stk. 1 gælder kun for personer, der harværet skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 eller 2, ien eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for deseneste 10 år før skattepligtsophøret. Reglerne i stk. 1gælder dog også, hvis fordringen eller kontrakten ererhvervet fra den skattepligtiges ægtefælle og denneopfylder betingelserne i 1. pkt. Reglerne i stk. 1 gælderligeledes for skattepligtige, der er indtrådt i overdragerensskattemæssige stilling efter kildeskattelovens § 33 C.Stk. 4.Personer kan efter reglerne i kildeskattelovens §73 E få henstand med betaling af skatter beregnet efterstk. 1, forudsat at gevinst eller tab ved fraflytningen m.v.skal opgøres efter realisationsprincippet.Stk. 5.Ved afståelse eller indfrielse af fordringer, gæld ogkontrakter eller ved den skattepligtiges død, efter at der erindtrådt skattepligt efter stk. 1, kan den skattepligtigevælge for disse fordringer m.v. at opgøre gevinsten ellertabet på grundlag af afståelses- eller indfrielsessummenhenholdsvis værdien på dette tidspunkt. Adgangen tilomberegning efter 1. pkt. er betinget af, at gevinst ellertab ved fraflytningen m.v. er opgjort efter realisations-princippet. Endvidere er adgangen til omberegning efter1. pkt. betinget af, at der ved fraflytningen m.v. og vedden senere afståelse indgives selvangivelse til told- ogskatteforvaltningen.Stk. 6.Skat, der er betalt til fremmed stat, til Færøerneeller Grønland af gevinst ved afståelse eller indfrielse,kan fradrages i den beregnede skat efter stk. 1 eller stk. 5i det omfang, den betalte skat vedrører gevinst, der erbeskattet her i landet. Fradraget kan dog højst udgøre etbeløb, der svarer til den danske skat. Hvis der er indgåeten dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmedstat, med Færøerne eller med Grønland, gives der dogikke fradrag for et større skattebeløb end det, som dennestat, Færøerne eller Grønland har et ubetinget krav på atoppebære efter overenskomsten. Når der sker beskatningved ophør af skattepligt for fordringer, gæld ellerkontrakter, der har været omfattet af skattepligt efterkildeskattelovens § 2, gives der dog ikke fradrag for denskat, som er betalt i den stat, hvori personen erhjemmehørende.for skattepligtige, der er indtrådt i overdragerensskattemæssige stilling efter kildeskattelovens § 33 C.Betingelserne i 1. pkt. gælder ikke for personer, der efter§ 38 B har fået nedsat handelsværdien af fordringer ogkontrakter, der på tilflytningstidspunktet fortsat indgikpå den i § 38 A, stk. 1 nævnte beholdningsoversigt.Stk. 4.Gevinst og tab, der anses for realiseret efter stk.1, opgøres efter reglerne i §§ 25-26 A og §§ 32-34 A,dog således at værdien ved realisationen træder i stedetfor afståelsessummen. Hvis den skattepligtige anvenderlagerprincippet, og værdien ved udløbet af detindkomstår, hvor skattepligten ophører, er lavere endværdien på tidspunktet for skattepligtsophøret, træderværdien ved indkomstårets udløb i stedet for værdienved realisationen (skattepligtsophøret) ved opgørelsen afgevinst og tab efter stk. 1. Hvis den skattepligtigeanvender lagerprincippet, og fordringen eller kontraktenafstås efter skattepligtsophøret, men inden udløbet af detindkomstår, hvor skattepligten ophører, til et beløb, derer lavere end værdien på tidspunktet forskattepligtsophøret, træder afståelsessummen i stedet forværdien ved realisationen (skattepligtsophøret) vedopgørelsen af gevinst og tab efter stk. 1. For køberettertil aktier, der er omfattet af § 30, stk. 1, nr. 5, kan denskattepligtige vælge at opgøre den skattepligtige gevinstefter stk. 1, jf. stk. 6, som forskellen mellemudnyttelseskursen og kursen på den pågældende aktie påtidspunktet for skattepligtsophøret i stedet for efterreglen i 1. pkt.Stk. 5.Der beregnes skat af den samlede nettogevinstopgjort efter stk. 4, der anses for realiseret efter stk. 1.Der gives henstand med betaling af den beregnede skatefter reglerne i § 38 og § 38 A, i det omfang gevinst ogtab ved skattepligtsophøret skal opgøres efterrealisationsprincippet.Stk. 6.Reglerne i stk. 1-5, jf. § 29, finder tilsvarendeanvendelse for aftaler om køb og salg af aktier, uanset atde pågældende aftaler er omfattet af § 30, stk. 1, nr. 5,ogdermedellersskalbehandlesefterskattelovgivningens almindelige regler, jf. § 30, stk. 6.Dog finder 1. pkt. ikke anvendelse for køberetter tilaktier omfattet af ligningslovens § 28, stk. 4 eller 5.§ 38.Personer kan få henstand med betaling af denberegnede skat, jf. § 37, stk. 5 og 6, når betalingenskyldes ophør af skattepligt efter kildeskattelovens § 1,eller at personen efter bestemmelserne i endobbeltbeskatningsoverenskomsterblevet

- 122 -Stk. 7.For fordringer, gæld og kontrakter, hvor der erindtrådt skattepligt efter stk. 1, men som på ny omfattes afskattepligt her i landet, bortfalder pligten til at betale skataf gevinst på fordringer m.v., der ikke er afstået eller ind-friet, forudsat at gevinst ved fraflytningen m.v. er opgjortefter realisationsprincippet. Ved senere afståelse ellerindfrielse opgøres gevinst eller tab på grundlag af denoprindelige anskaffelsessum, idet gevinsten eller tabetbehandles efter lovens almindelige regler.Stk. 8.Nedsættes skatten efter stk. 5 eller 6 eller bort-falder pligten til at betale skat efter stk. 7, tilbagebetaleseventuel for meget betalt skat efter anmodning med enrentegodtgørelse på 6 pct. årligt fra betalingstidspunktet.Rentegodtgørelsen medregnes ikke ved opgørelsen af denskattepligtige indkomst.Stk. 9.Reglerne i stk. 1-8, jf. § 29, finder tilsvarendeanvendelse for aftaler om køb og salg af aktier, uanset omde pågældende aftaler er omfattet af § 30, stk. 1, nr. 5, ogdermed ellers skal behandles efter skattelovgivningensalmindelige regler, jf. § 30, stk. 6. Dog finder 1. pkt. ikkeanvendelse for køberetter til aktier, der er omfattet afligningslovens § 28, stk. 4 eller 5.Stk. 10.Reglerne i kildeskattelovens § 26 A, stk. 2, og §26 B gælder ikke for overdragelse af fordringer ogkontrakter omfattet af stk. 1 og aftaler omfattet af stk. 9mellem ægtefæller, der efter reglerne i kildeskattelovens §4 anses for samlevende, hvis en af ægtefællerneskattemæssigt er hjemmehørende i en fremmed stat,Færøerne eller Grønland.§ 38.Mindsterenten fastsættes for halvårene januar-juni og juli-december, jf. dog stk. 2. Mindsterenten for detfølgende halvår beregnes på grundlag af et simpelt gen-nemsnit opgjort med to decimaler af en af KøbenhavnsFondsbørs A/S dagligt udregnet effektiv obligationsrentefor de seneste 20 børsdage forud for 15. december og 15.juni. Den effektive obligationsrente opgøres med to de-cimaler for fastforrentede kroneobligationer i åbne serier,der optages til handel på Københavns Fondsbørs A/S,bortset fra konverterbare obligationer, hvor kursen er overpari samt indeksregulerede obligationer. Mindsterentenudgør den efter 2. pkt. beregnede gennemsnitsrente gang-et med 7/8 og nedrundet til nærmeste hele antal procent-points. Mindsterenten offentliggøres senest femtesidstebørsdag forud for den periode, hvori mindsterenten skalgælde.Stk. 2.Er den effektive obligationsrente, jf. stk. 1, 3.pkt., i 10 på hinanden følgende børsdage i perioden fra oghjemmehørende uden for Danmark, jf. § 37, stk. 1, 2.pkt.Stk. 2.Henstand efter stk. 1 er betinget af, at der vedfraflytning m.v. indgives selvangivelse til told- ogskatteforvaltningen.Derskalindgivesenbeholdningsoversigt, jf. § 38 A, stk. 1, sammen medselvangivelsen. Gives der udsættelse med indgivelse afselvangivelsen efter skattekontrollovens § 4, stk. 4, skalselvangivelse og beholdningsoversigt være indgivetinden denne frist.Stk. 3.Sker personens fraflytning m.v. til et land, derikke er omfattet af overenskomst af 7. december 1989mellem de nordiske lande om bistand i skattesager ellerRådets direktiv 76/308/EØF af 15. marts 1976, somændret ved Rådets direktiv 79/1071/EØF af 6. december1979, Rådets direktiv 92/108/EØF af 14. december 1992og Rådets direktiv 2001/44/EF af 15. juni 2001, erhenstand efter stk. 1 endvidere betinget af, at der stillesbetryggende sikkerhed. Sikkerheden skal stå i passendeforhold til henstandsbeløbet og kan stilles i form afaktier, obligationer, der er optaget til handel på etreguleret marked, bankgaranti eller anden betryggendesikkerhed.Stk. 4.Indgives selvangivelse og beholdningsoversigt,jf. stk. 2, ikke rettidigt, bortfalder retten til henstand, ogskatten anses for forfalden på det tidspunkt, hvor skattenville være forfalden, hvis der ikke var givet henstand.Skatten forrentes med renten efter § 7, stk. 2, i lov omopkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4procentpoint pr. påbegyndt måned fra dette tidspunkt.Stk. 5.Told- og skatteforvaltningen kan se bort fraoverskridelse af fristen for indgivelse af selvangivelseog beholdningsoversigt som nævnt i stk. 2, jf. stk. 4.§ 38 A.Ved henstand efter § 38 skal der udarbejdes enbeholdningsoversigt over de fordringer og kontraktermed opgørelse efter realisationsprincippet, sompersonen er ejer af på fraflytningstidspunktet. Fordringerog kontrakter, hvor den beregnede skat, jf. § 37, stk. 5og 6, er betalt, skal dog ikke medtages ibeholdningsoversigten. Endvidere etableres der enhenstandssaldo, der udgøres af den beregnede skat(henstandsbeløbet). Henstandsbeløbet forfalder tilbetaling efter reglerne i stk. 2-7.Stk. 2.Ved afståelse af fordringer, der indgår påbeholdningsoversigten, foretages der en opgørelse afgevinst eller tab. Opgørelsen sker pr. afstået fordring ogforetages på grundlag af fordringens anskaffelsessum og

- 123 -med 1. januar henholdsvis 1. juli og indtil påbegyndelsenaf en ordinær beregningsperiode efter stk. 1, mere end 2procentpoints højere eller mere end 1 procentpoint lavereend det gennemsnit, der danner grundlag for halvåretseller resten af halvårets mindsterente, beregnes mindste-renten efter stk. 1, 4. pkt., på grundlag af et simpelt gen-nemsnit af den effektive obligationsrente i disse 10 børs-dage i stedet for gennemsnitsrenten efter stk. 1, 2. pkt.Den således beregnede mindsterente er gældende forperioden fra og med den 10. børsdag efter den sidste af denævnte 10 børsdage. Forhøjelse af mindsterenten efter 1.og 2. pkt. får tidligst virkning den 20. børsdag efter densenest forudgående ændring af mindsterenten. Denneforhøjelse finder dog ikke sted, hvis restperioden ermindre end 20 børsdage.Stk. 3.Mindsterenten er 2½ pct. for indeksreguleredeobligationer, der er udstedt af realkreditinstitutter, der eromfattet af lov om finansiel virksomhed, Kreditforening-en af kommuner og regioner i Danmark, KongerigetDanmarks Fiskeribank og Finansieringsinstituttet forIndustri og Håndværk A/S. Dette gælder tilligefordringer, som er udstedt af pengeinstitutter. 1. og 2. pkt.gælder dog kun obligationer og fordringer, som reguleresfuldt ud efter udviklingen i de af Danmarks Statistikberegnede forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks. Vedanvendelse af § 14, stk. 2, 3. pkt., ses bort fra den tilsagteregulering efter de nævnte indeks. 1. pkt. omfatterendvidere obligationer, der er udstedt af DanmarksSkibskreditfond til finansiering af skibe, når skriftligaftale om bygning af et skib er indgået senest den 31.december 1993 med aftalt levering senest den 31.december 1996.afståelsessummen. Ved fordringens anskaffelsessumforstås den anskaffelsessum, der indgik ved beregningenefter § 37, stk. 4, idet tab dog højst kan opgøres tilforskellenmellemfordringensværdipåfraflytningstidspunktet og afståelsessummen. Vedafståelse anses de først erhvervede fordringer for deførst afståede. Ved afståelse med gevinst finder reglen istk. 3 anvendelse, og ved afståelse med tab finder regleni stk. 4 anvendelse. 1.-5. pkt. finder tilsvarendeanvendelse for kontrakter, der indgår påbeholdningsoversigten.Stk. 3.Der beregnes skat af den opgjorte gevinst efterreglerne i personskattelovens § 8 a. I den beregnede skatgives der fradrag for skat, der er betalt til fremmed stat,Færøerne eller Grønland efter reglerne i ligningslovens§ 33, stk. 1. Overstiger den beregnede skat den skat, derer betalt i udlandet, forfalder det overskydende beløb tilbetaling. Henstandssaldoen nedskrives med beløbet, nårdet er betalt.Stk. 4.Der beregnes en negativ skatteværdi af detopgjorte tab på grundlag af reglerne i personskattelovens§ 8 a. Henstandssaldoen nedskrives med et beløbsvarende til den beregnede negative skatteværdi. Kander efter de udenlandske regler, som personen eromfattet af, opgøres et tab, som personen har fradrag fori det pågældende land, beregnes der en negativskatteværdi heraf. Et beløb svarende til den beregnedenegativeskatteværdiforfaldertilbetaling.Henstandssaldoen nedskrives med beløbet, når det erbetalt.Stk. 5.Ved nedskrivning af henstandssaldoen efterstk. 3 og 4 kan saldoen ikke nedskrives til mindre end 0kr.Stk. 6.Personens død sidestilles med en afståelse afalle de fordringer og kontrakter, der indgår påbeholdningsoversigten. Reglerne i stk. 2-4 og 7-9 findertilsvarende anvendelse.Stk. 7.Når alle de fordringer, der indgår påbeholdningsoversigten, er afstået, bortfalder deneventuelt resterende henstandssaldo. Henstandssaldoenbortfalder dog ikke, hvis personen har uudnyttederealiserede tab, som kan fremføres til fradrag i senereindkomstår.Stk. 8.Der skal indgives selvangivelse for hvertindkomstår, hvor der er en positiv henstandssaldo.Selvangivelsesfristen er den 1. juli i året efterindkomstårets udløb. Udløber selvangivelsesfristen enfredag eller en lørdag, kan selvangivelse rettidigt

- 124 -foretages den følgende søndag. Indgives selvangivelseikke rettidigt, bortfalder henstanden, og det beløb, derstår på henstandssaldoen, forfalder til betaling. Told- ogskatteforvaltningen kan se bort fra overskridelse affristen for indgivelse af selvangivelse.Stk. 9.Fristen for betaling af beløb omfattet af stk. 3,4, 6 og 8 er den 1. oktober i året efter indkomstårethenholdsvis dødsåret med sidste rettidige betalingsdagden 20. i forfaldsmåneden. Falder den sidste rettidigeindbetalingsdag på en helligdag eller en lørdag,forlænges fristen til den følgende hverdag. Betalesbeløbet ikke rettidigt, forrentes det forfaldne beløb medrenten efter § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatterog afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr.påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne.§ 38 B.Får personen på ny skattemæssigt hjemsted iDanmark, finder reglen i § 36 anvendelse for fordringerog kontrakter, der indgik på beholdningsoversigten, ogsom personen fortsat ejer. Er der på dette tidspunktfortsat en henstandssaldo, skal der dog ske ennedsættelse af handelsværdien for de fordringer ogkontrakter, der på tilflytningstidspunktet fortsat indgårpå beholdningsoversigten. Handelsværdien nedsættesmed det laveste af følgende beløb:1) Det resterende skattebeløb, der indgår påhenstandssaldoen på tilflytningstidspunktet, omregnet tilindkomstgrundlagbaseretpåreglerneipersonskattelovens § 8 a.2) Den samlede nettogevinst på de fordringer ogkontrakter, som personen ejer på tilflytningstidspunktet,opgjort på grundlag af handelsværdien påtilflytningstidspunktet og den anskaffelsessum, derindgik ved beregningen efter § 37, stk. 4.Stk. 2.Den i stk. 1, nr. 2, nævnte samlede nettogevinstopgøres ved, at der for hver fordring og kontrakt, somfortsat indgår på beholdningsoversigten, foretages enopgørelse af gevinst eller tab, idet opgjorte tab fragår iopgjorte gevinster. Hvis nettoopgørelsen efter 1. pkt.fører til en samlet gevinst på 0 kr. eller et samletnettotab, skal der ikke ske en regulering afhandelsværdien.Stk. 3.Det beløb, som handelsværdien efter stk. 1 og 2skal nedsættes med, fradrages forholdsmæssigt på depågældende fordringer og kontrakter på grundlag afderes handelsværdi.Stk. 4.Når der er foretaget en regulering afhandelsværdien efter stk. 1-3, bortfalder den resterende

§ 41.- - -Stk. 11.Aktieselskaber, der er omfattet af lov om etskibsfinansieringsinstitut, kan uanset reglerne i § 25, stk.4, vælge at anvende realisationsprincippet på lån ifremmed valuta og de obligationer i danske kroner meden pålydende rente, som er lig med eller højere endmindsterenten efter § 38, jf. § 14, der er udstedt tilfinansiering heraf. Adgangen til at vælgerealisationsprincippet er betinget af, at lånet er ydet ihenhold til den statslige rentestøtteordning vedrørendeskibsbygning på danske værfter på baggrund af enkontrakt, der er indgået inden den 1. januar 1998, og ataktieselskaber, der er omfattet af lov om etskibsfinansieringsinstitut,ogsåanvenderrealisationsprincippet på de indgåede swapaftaler, jf. §43, stk. 4.Stk. 12.Selskaber mv., som efter tidligere gældenderegler har fået tilladelse til at anvende en andenopgørelsesmåde end realisationsprincippet ved opgørelsenaf gevinst og tab på fordringer og gæld, bevarer dennetilladelse. 1. pkt. gælder dog ikke for selskaber mv., der eromfattet af § 25, stk. 4, eller § 28.---Stk. 14.Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer oggæld vedrørende fast ejendom, der er erhvervethenholdsvis påtaget før indkomståret 1998, kan selskabermv., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2,stk. 1, litra b, dvs. udenlandske selskaber, der ejer fastejendom her i landet, ved anvendelse af reglerne i § 26,stk. 1 og 4, i stedet for anskaffelsessummen henholdsvisværdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien pr.31. december 1997. Selskaber mv. med forskudtindkomstår kan desuden benytte værdien ved begyndelsenaf indkomståret 1998.Stk. 15.Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer idanske kroner, der er erhvervet før den 27. december1990, kan selskaber mv., der ikke opfyldte betingelsen i §2, 2. pkt., som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 627 af29. september 1987, som ændret ved lov nr. 255 af 25.april 1990 og lov nr. 386 af 13. juni 1990, dvs. ikke-næringsskattepligtige selskaber mv., ved anvendelsen afreglerne i § 26, stk. 1 og 4, i stedet for

- 126 -anskaffelsessummen benytte værdien pr. 31. december1990. Selskaber mv. med forskudt indkomstår kandesuden benytte værdien ved begyndelsen afindkomståret 1991. Valget skal træffes samlet forsamtlige fordringer under ét.Stk. 16.Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer oggæld, der er erhvervet henholdsvis påtaget førindkomståret 1986, kan selskaber mv., der opfyldtebetingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved lov nr. 532 af13. december 1985, men som ikke var omfattet afligningslovens § 4, dvs. visse næringsskattepligtigeselskaber mv., ved anvendelsen af reglerne i § 26, stk. 1og 4, i stedet for anskaffelsessummen henholdsvisværdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien vedbegyndelsen af indkomstår 1986 eller værdien pr. 31.december 1985. Skattepligtigeomfattet af fondsbeskatningsloven kan i de i 1. pkt.nævnte tilfælde i stedet for anskaffelsessummenhenholdsvis værdien ved forpligtelsens påtagelse benytteværdien ved begyndelsen af indkomståret 1987 ellerværdien pr. 31. december 1986.Stk. 17.Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer oggæld i fremmed valuta, der er erhvervet henholdsvispåtaget før indkomståret 1986, kan selskaber mv., derikke var skattepligtige af sådanne gevinster og tab førgennemførelsen af lov nr. 532 af 13. december 1985, vedanvendelsen af reglerne i § 26, stk. 1 og 4, i stedet foranskaffelsessummenhenholdsvisværdienvedforpligtelsens påtagelse benytte værdien ved begyndelsenaf indkomståret 1986 eller værdien pr. 31. december1985. Skattepligtige omfattet af fondsbeskatningslovenkan i de i 1. pkt. nævnte tilfælde i stedet foranskaffelsessummenhenholdsvisværdienvedforpligtelsens påtagelse benytte værdien ved begyndelsenaf indkomståret 1987 eller værdien pr. 31. december1986.§ 42. - - -Stk. 11.Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer oggæld vedrørende fast ejendom, der er erhvervethenholdsvis påtaget før indkomståret 1998, kan personerog dødsboer, der er skattepligtige efter henholdsviskildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 5, og dødsboskattelovens§ 1, stk. 3, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 5, vedanvendelse af reglerne i § 26, stk. 1 og 4, i stedet foranskaffelsessummenhenholdsvisværdienvedforpligtelsens påtagelse benytte værdien ved begyndelsenaf indkomståret 1998 eller værdien pr. 31. december

- 128 -171 af 6. marts 2009, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr.362 af 12. juni 2009 og § 1 i lov nr. 526 af 12. juni2009, og senest ved § 2 i lov nr. 1388 af 21. december2009, foretages følgende ændringer:1.I§ 2, stk. 1,ændres ”har valgt beskatning efter § 21,stk. 1” til: ”er omfattet af § 21”.§ 2.Gevinst og tab ved udlodning aflikvidationsprovenu fra aktieselskaber m.v. i detkalenderår, hvori selskabet m.v. endeligt opløses,behandles efter reglerne i denne lov. 1. pkt. finder dogikke anvendelse ved udlodning af likvidationsprovenu,som er skattepligtigt for foreninger og selskaber efterselskabsskattelovens § 5 B, stk. 4, og fusionsskattelovens§ 12, stk. 3, og i tilfælde omfattet af ligningslovens § 16A, stk. 3, nr. 1. Ved udlodning af likvidationsprovenu fraen investeringsforening, der har valgt beskatning efter §21, stk. 1, finder 1. pkt. alene anvendelse, i det omfangudlodningen overstiger minimumsudlodningen, jf.ligningslovens § 16 C, stk. 2, for tiden fra indkomståretsbegyndelsetilophørstidspunktet.---§ 7.Personer, der er skattepligtige efter kildeskatteloven,ogdødsboer,dererskattepligtigeefterdødsboskatteloven, skal ved opgørelsen af denskattepligtige indkomst medregne gevinst og tab påaktier, som omfattes af §§ 1 og 2, efter de regler, der erangivet i § 5, §§ 12-15, kapitel 4, § 19, § 20, stk. 2, §§ 21og 22, kapitel 6 og 7, §§ 37-39 B, 41 og 44-47.§ 14.Fradrag efter § 13 A og § 22, stk. 2, er betinget af,at told- og skatteforvaltningen inden udløbet afselvangivelsesfristen for det indkomstår, hvorerhvervelsen har fundet sted, eller hvor båndlæggelsen afaktier båndlagt efter ligningslovens § 7 A ophører, harmodtaget oplysninger om erhvervelsen af aktierne medangivelseafaktiernesidentitet,antallet,anskaffelsestidspunktetoganskaffelsessummen.---Stk. 4.For aktier, som i den skattepligtiges ejertidoptages til handel på et reguleret marked uden i forvejenat være optaget til handel, anses betingelsen i stk. 1 foropfyldt, hvis den skattepligtige oplyser told- ogskatteforvaltningen om erhvervelsen inden udløbet afselvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor aktienoptages til handel på et reguleret marked.

§ 17. - - -Stk. 4.I tilfælde, der er omfattet af stk. 1 eller 3, finderreglerne i §§ 8, 9, 12-14 og 17 A og § 21, stk. 2, og §§ 22,44 og 47 ikke anvendelse. Stk. 1 og 3 finder ikkeanvendelse i de i §§ 10 og 15, § 16, stk. 1, og §§ 18 og 19nævnte tilfælde.§ 17 A.- - -Stk. 5.I tilfælde omfattet af stk. 1 finder reglerne i §§12-15, § 21, stk. 2, og §§ 22, 44 og 47 ikke anvendelse.Stk. 1 finder ikke anvendelse i de i § 16, stk. 1, og §§ 17,18 og 19 nævnte tilfælde.§ 19.- - -Stk. 2.Ved et investeringsselskab forstås:1) Et investeringsinstitut i henhold til Rådets direktiv85/611/EØF, jf. bilag 1.2) Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering iværdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet påforlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes formidler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke ivæsentlig grad er mindre end den indre værdi. Medtilbagekøb sidestilles, at en tredjemand tilkendegiver overfor selskabet, at enten den pågældende eller en andenfysisk eller juridisk person på forlangende vil købe enhverandel til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindreend den indre værdi. Kravet om tilbagekøb påforlangende er opfyldt, selv om kravet kun imødekommesinden for en vis frist. Uanset at der ikke er pligt tiltilbagekøb, anses selskabet for et investeringsselskab,hvis dets virksomhed består i kollektiv investering iværdipapirer m.v. Koncernforbundne og nærtståendedeltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, ogaktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, regnes i dennesammenhæng for én deltager. Koncernforbundnedeltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, regnes i dennesammenhæng for én deltager.

- 131 -Stk. 6.Hvis en forening, der er omfattet af stk. 3,erhverver aktier som nævnt i § 19, hvorved den i stk. 3,nr. 2, nævnte grænse overskrides, medfører denneerhvervelse, at § 22 først finder anvendelse fra dettidspunkt, hvor foreningen vidste eller burde vide, ataktierne var omfattet af § 19.Stk. 7.Valget i stk. 1 af beskatning efter de foralmindelige aktier gældende regler skal være truffet indendet første år, som valget gælder for. I en nystiftet foreningskal valget være truffet i forbindelse med stiftelsen, hvisdet skal gælde fra første år. Oplysning om valget skalindsendes til told- og skatteforvaltningen i forbindelsemed indsendelse af oplysning om valget efterligningslovens § 16 C, stk. 1, 1. pkt., inden den 31.december i det år, som valget gælder for. Valget må ikkevære tidsbegrænset eller betinget af ændringer iforeningens indkomstforhold. Valget kan kun træffes medvirkningforheleindkomstår.Stk. 8.Foreningen skal indsende oplysninger tilvurdering af, om anbringelsesgrænserne i stk. 3, jf. stk. 5,overskrides i et år, til told- og skatteforvaltningen senestsamtidig med oplysninger til bedømmelse af, omforeningen overholder betingelserne for at væreudloddende forening. Såfremt anbringelsesgrænserne istk. 3, jf. stk. 5, overskrides i et år, eller oplysningerneikke indsendes rettidigt, skal foreningen offentliggøredette, og gevinst ved afståelse i det år, som overskridelseneller oplysningerne vedrører, og i 4 hele år efter det år,hvor offentliggørelse sker, omfattes af § 22. Det sammegælder, hvis valget ændres. Valget kan ikke ændres medtilbagevirkende kraft for år, for hvilke fristen for rettidigindsendelse af oplysninger er overskredet. Foreningen eromfattet af § 22 i 4 hele år efter det år, som det ændredevalg vedrører. Hvis anbringelsesgrænserne overskrides,oplysninger ikke indsendes rettidigt eller valg ændresvedrørende de år, for hvilke § 22 herefter gælder, regnesen ny periode efter 2.-4. pkt. fra det seneste år, for hvilketvalg ændres, anbringelsesgrænser overskrides elleroplysninger ikke indsendes rettidigt.Stk. 9.Selv om skattepligt af gevinst indtræder efterreglerne i § 22 på grund af for sen indsendelse afoplysninger efter stk. 7, beskattes gevinsten, som omforeningen var aktiebaseret i de tilfælde, hvor § 23, stk. 8,samtidig finder anvendelse.Stk. 10.Skatteministeren fastsætter de nærmere regler omindsendelse af oplysninger til afgørelse af foreningensstatus efter stk. 3 og 5, herunder regler omadministrationen af 25-procents-grænsen i stk. 3, nr. 2.

9.Overskriftentil § 22 affattes således:”Investeringsforeningsbeviseriudloddendeobligationsbaserede investeringsforeningerPersoner”10.§ 22affattes således:”§ 22.Gevinst og tab ved afståelse af omsætteligebeviser for indskud i udloddende investeringsforeninger,jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der erobligationsbaserede, jf. stk. 2-5, medregnes vedopgørelsen af den skattepligtige indkomst. Forinvesteringsforeningsbeviser, der er optaget til handel pået reguleret marked, finder reglen i § 14 tilsvarendeanvendelse.Stk. 2.En udloddende investeringsforening erobligationsbaseret, hvis mindre end 50 pct. afforeningens aktivmasse i løbet af foreningensindkomstår gennemsnitligt er placeret i værdipapirerm.v. omfattet af denne lov, bortset fra aktier omfattet af§ 19 og investeringsforeningsbeviser omfattet afnærværende bestemmelse. Det er endvidere enbetingelse, at den resterende del af aktivmassenudelukkende er placeret i værdipapirer m.v. og iforeningens administrationsbygning.Stk. 3.Ved opgørelse af, om anbringelserneoverholder betingelsen i stk. 2, medregnes aktiver somnævnt i kursgevinstlovens §§ 29-33 med værdien af detunderliggende aktiv.Stk. 4.Hvis investeringsforeningens anbringelser ikkeoverholder betingelsen i stk. 2, anses foreningen for athave skiftet skattemæssig status til en udloddendeaktiebaseret investeringsforening, jf. § 33 ogselskabsskattelovens § 5 F, og reglerne i § 21 finderanvendelse.Stk. 5.Investeringsforeningen skal indsendeoplysninger til told- og skatteforvaltningen til vurderingaf, om anbringelsesgrænsen i stk. 2 er overholdt.Oplysningerne skal indsendes senest samtidig medoplysningertilbedømmelseaf,ominvesteringsforeningen overholder betingelserne for at

- 133 -være udloddende forening. Hvis anbringelsesgrænsenikke er overholdt, skal investeringsforeningenoffentliggøre dette.Stk. 6.I tilfælde, der er omfattet af stk. 1, finderreglerne i §§ 12-14 og 44 ikke anvendelse. Stk. 1 finderikke anvendelse i de i §§ 17, 17 A og 19 nævntetilfælde.”11.§ 33affattes således:»§ 33.Hvis en akkumulerende investeringsforening, jf.selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, en udloddendeinvesteringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, eller etinvesteringsselskab, jf. § 19, skifter skattemæssig status,uden at foreningen eller selskabet opløses, skalmedlemmernes andele af foreningen eller selskabetanses for afstået og anskaffet igen til handelsværdien pådet tidspunkt, som ændringen har virkning fra, jf. dog §23, stk. 8. Ved skift af skattemæssig status forstås, atgevinst og tab på den skattepligtiges aktier og andelem.v. i selskabet eller foreningen efter det tidspunkt, hvorskiftet har virkning fra, beskattes efter andre regler endde regler, der fandt anvendelse indtil dette tidspunkt, jf.dog stk. 3.Stk. 2.Stk. 1 finder ligeledes anvendelse, når etselskab omfattet af selskabsskattelovens øvrigeskattepligtsbestemmelser skifter skattemæssig status tilet investeringsselskab omfattet af selskabsskattelovens §3, stk. 1, nr. 19.Stk. 3.Hvis en udloddende obligationsbaseretinvesteringsforening skifter skattemæssig status til enudloddende aktiebaseret investeringsforening, skalmedlemmernes andele af foreningen ikke anses forafstået og anskaffet igen.Stk. 4.Hvis en udloddende investeringsforening, derforetager udlodning efter ligningslovens § 16 C, stk. 13,ophører med at være omfattet af denne bestemmelse,anses dette for et skift af skattemæssig status, jf. stk. 1.Stk. 5.Handelsværdien af investeringsforeningsbevisersom nævnt i stk. 1 opgøres efter fradrag af udlodninger,der efter begyndelsen af første år med ny status betalesaf indkomsten i sidste år med gammel status. Iudloddende investeringsforeninger som nævnt i stk. 1udgør fradrag for udlodningen dog altid mindstminimumsudlodningen, jf. ligningslovens § 16 C.Stk. 6.I det første år, hvor årets gevinst eller tab påaktier, der er udstedt af et investeringsselskab, omfattesaf § 19, jf. stk. 2, nedsættes værdien af andele iinvesteringsselskabet ved indkomstårets begyndelse med

§ 33.I tilfælde, hvor en bevisudstedendeakkumulerendeinvesteringsforening,jf.selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, etinvesteringsselskab, jf. § 19, eller en bevisudstedendeudloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16C, stk. 1 ændrer skattemæssig status, uden at foreningeneller selskabet opløses, skal medlemmernes andele afforeningen eller selskabet anses for afstået og anskaffetigen på det tidspunkt, som ændringen har virkning fra, tilhandelsværdien på dette tidspunkt. § 23, stk. 8, gælderikke. Indløsning af samtlige medlemmer i eninvesteringsforening sidestilles med opløsning med heraffølgende beskatning.Stk. 2.Stk. 1, 1. og 2. pkt., gælder ligeledes, når etselskab, der omfattes af en af de øvrigeskattepligtsbestemmelser i selskabsskatteloven, ændrerskattemæssig status til investeringsselskab.Stk. 3.Ved ændring af skattemæssig status som nævnt istk. 1 forstås, at gevinst og tab på den skattepligtigesaktier og andele m.v. i selskab eller forening efter dettidspunkt, som ændringen har virkning fra, beskattes efterandre regler end indtil dette tidspunkt. Ændring af enudloddende aktiebaseret forening til en udloddendeikkeaktiebaseret forening anses dog ikke for en ændringaf skattemæssig status. Ændring af en udloddendeikkeaktiebaseret forening til en udloddende aktiebaseretforening anses ikke for en ændring af skattemæssig status,medmindre ændringen skyldes en beslutning som nævnt i§ 21, stk. 1. Ændring af en akkumulerende forening, jf.selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, til en udloddendeforening, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, anses hellerikke for en ændring af skattemæssig status. Ændring af enforening, der foretager udlodning efter ligningslovens §16 C, stk. 14, således at den ikke omfattes af dennebestemmelse, anses altid for en ændring af skattemæssigstatus.Stk. 4.Handelsværdien af investeringsforeningsbevisersom nævnt i stk. 1 opgøres efter fradrag af udlodninger,der efter begyndelsen af første år med ny status betales af

- 134 -indkomsten i sidste år med gammel status. I udloddendeforeninger som nævnt i stk. 1 udgør fradrag forudlodningen dog altid mindst den pligtigeminimumsudlodning.Stk. 5.Overgang som nævnt i stk. 1, 1. pkt., til etinvesteringsselskab eller andet selskab sker med virkningfra begyndelsen af selskabets eller foreningensindkomstår.Stk. 6.I det første år, hvor årets gevinst eller tab påaktier, der er udstedt af et investeringsselskab, er omfattetaf § 19, stk. 1, nedsættes værdien af andele iinvesteringsselskabet ved indkomstårets begyndelse medden faktiske udlodning efter statusændring, i det omfangden vedrører tiden før, jf. stk. 4. Tilsvarende nedsættelsegælder for opgørelsen af anskaffelsessummen vedstatusskift til andet end investeringsselskab. Vedovergang fra udloddende investeringsforening tilinvesteringsselskab nedsættes værdien af andelene mindstmedminimumsudlodningen.Stk. 7.Aktier, der tilhører en forening, der ændrerskattemæssig status efter stk. 1, således at medlemmernebeskattes som deltagere i et interessentskab, anses forafstået og anskaffet igen på samme tidspunkt tilhandelsværdien.Stk. 8.For skattepligtige, der beskattes som deltagere iet interessentskab, og som overgår til beskatning sommedlemmer af en bevisudstedende akkumulerendeinvesteringsforening som nævnt i selskabsskattelovens §1, stk. 1, nr. 5 a, eller som overgår til beskatning somaktionærerietinvesteringsselskab,jf.selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, anses overgangensom afståelse af interessentskabets aktier tilhandelsværdien på det pågældende tidspunkt. Forforeningen m.v. behandles overgangen som anskaffelse.Stk. 9.For skattepligtige, der beskattes som deltagere i etinteressentskab, og som overgår til beskatning sommedlemmer af en bevisudstedende udloddendeinvesteringsforeningellerenkontoførendeinvesteringsforening som nævnt i selskabsskattelovens §1, stk. 1, nr. 6, anses overgangen ikke som en afståelse afinteressentskabets aktier. For investeringsforeningenanses aktierne for anskaffet på det oprindeligeanskaffelsestidspunktogtildenoprindeligeanskaffelsessum.§ 36.- - -Stk. 3.Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at derikke sker beskatning efter §§ 9, 12-14 og 17-19, § 21, stk.den faktiske udlodning foretaget efter statusskifte, i detomfang den vedrører tiden før statusskiftet. Påtilsvarende måde nedsættes anskaffelsessummen afandele, når et investeringsselskab, jf. § 19, skifterskattemæssig status. Ved statusskifte fra udloddendeinvesteringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, tilinvesteringsselskab nedsættes værdien af andelenemindst med minimumsudlodningen.Stk. 7.Aktier, der tilhører en forening, der skifterskattemæssig status efter stk. 1, således at medlemmernebeskattes som deltagere i et interessentskab, anses forafstået og anskaffet igen til handelsværdien på dettidspunkt, som statusskiftet har virkning fra.Stk. 8.For skattepligtige, der beskattes som deltagere iet interessentskab, og overgår til beskatning sommedlemmer af en akkumulerende investeringsforening,jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, eller etinvesteringsselskab, jf. § 19, anses overgangen somafståelse af interessentskabets aktier til handelsværdienpå det pågældende tidspunkt.Stk. 9.For skattepligtige, der beskattes som deltagere iet interessentskab, og overgår til beskatning sommedlemmer af en udloddende investeringsforening, jf.ligningslovens § 16 C, eller en kontoførendeinvesteringsforening, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1,nr. 6, anses overgangen ikke som en afståelse afinteressentskabets aktier.«

- 135 -2, og § 22 i tilfælde, hvor et selskab erhverver heleaktiekapitalen i et andet selskab, eller hvor et selskab, deri forvejen ejer aktier i et andet selskab, erhverver resten afaktiekapitalen i det andet selskab. Det er en betingelse, ataktionærerne i det andet selskab som vederlag alenemodtager aktier i det første selskab og eventuelt enkontant udligningssum. Fusionsskattelovens §§ 9-11finder tilsvarende anvendelse.---Stk. 5.Hvis det erhvervede selskab er omfattet af § 19,finder stk. 3 kun anvendelse, hvis det erhvervende selskabtillige er omfattet af § 19. Hvis det erhvervede selskab eromfattet af § 22 eller § 21, stk. 2, finder stk. 3 kunanvendelse, hvis det erhvervende selskab tillige eromfattet af § 22 henholdsvis § 21, stk. 2. Hvis deterhvervede selskab har valgt beskatning efter § 21, stk. 1,finder stk. 3 kun anvendelse, hvis det erhvervende selskabtillige har valgt beskatning efter § 21, stk. 1.---§ 38.- - -Stk. 5.Der beregnes skat af den samlede nettogevinstopgjort efter stk. 4, der anses for realiseret efter stk. 1.Der gives henstand med betaling af den samledeberegnede skat efter reglerne i § 39 og § 39 A, når gevinsteller tab ved skattepligtsophøret skal opgøres efterrealisationsprincippet.§ 39.Personer kan få henstand med betaling af densamlede beregnede skat, jf. § 38, stk. 5, når betalingenskyldes ophør af skattepligt efter kildeskattelovens § 1,eller at personen efter bestemmelserne i endobbeltbeskatningsoverenskomsterblevethjemmehørende uden for Danmark, jf. § 38, stk. 1, 3. pkt.---§ 39 A.Ved henstand skal der udarbejdes enbeholdningsoversigt over de aktier, som personen er ejeraf på fraflytningstidspunktet. Aktier, hvor den beregnedeskat, jf. § 38, stk. 5, er betalt, skal dog ikke medtages ibeholdningsoversigten. Ved en efterfølgende skattefriaktieombytning, fusion eller spaltning skal de aktier, dererhvervesmedsuccession,indgåpåbeholdningsoversigten. Endvidere etableres der enhenstandssaldo, der udgøres af den samlede beregnedeskat (henstandsbeløbet). Henstandsbeløbet forfalder tilbetaling efter reglerne i stk. 2-10.---

- 137 -aktiekapitalen i det pågældende selskab mv., jf. i øvrigtstk. 4. Selskabets virksomhed anses for i overvejendegrad at bestå i udlejning af fast ejendom, besiddelse afkontanter, værdipapirer eller lignende, såfremt mindst 75pct. af selskabets indtægter, hvorved forstås denregnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen aføvrige regnskabsførte indtægter, opgjort somgennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår stammer frasådan aktivitet, eller hvis handelsværdien af selskabetsudlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer ellerlignende enten på overdragelsestidspunktet eller opgjortsom gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgørmindst 75 pct. af handelsværdien af selskabets samledeaktiver.Besiddelseafandeleomfattetafaktieavancebeskatningslovens § 18 anses vedbedømmelsen ikke som besiddelse af værdipapirer.Afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvoriselskabet mv. direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. afaktiekapitalen, medregnes ikke. I stedet medregnes en tilejerforholdet svarende del af datterselskabets indtægter ogaktiver ved bedømmelsen. Ved bedømmelsen ses der bortfra indkomst ved udlejning af fast ejendom mellemselskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber.Fast ejendom, som udlejes mellem selskabet og etdatterselskab eller mellem datterselskaber, og som lejeranvender i driften, anses ved bedømmelsen ikke som enudlejningsejendom.---§51.Itilfælde,hvorderefteraktieavancebeskatningslovens § 39 er ydet henstand medbetalingafskatterberegnetefteraktieavancebeskatningslovens § 38, og i tilfælde, hvor derefter kildeskattelovens § 73 E er ydet henstand medbetalingafskatterefterejendomsavancebeskatningslovens § 6 B ellerkursgevinstlovens § 37, kan den efterlevende ægtefælleindtræde i henstandsordningen på de vilkår, der gjaldt forafdøde.

- 139 -medregnes ikke til etableringskontoens elleriværksætterkontoens indestående, og de kan hæves ioverensstemmelse med de af pengeinstituttet fastsatteregler. Kursgevinster og kurstab medregnes tiletableringskontoenselleriværksætterkontoensindeståendeI kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14.november 2005, som ændret bl.a. ved § 7 i lov nr. 1414af 21. december 2005, § 6 i lov nr. 406 af 8. maj 2006, §9 i lov nr. 515 af 7. juni 2006, § 7 i lob nr. 335 af 7. maj2008, § 3 i lov nr. 532 af 17. juni 2008, § 3 i lov nr. 906af 12. september 2008 og § 9 i lov nr. 525 af 12. juni2009, og senest ved § 7 i lov nr. 1278 af 16. december2009, foretages følgende ændringer:1. .§26 Baffattes således:”§26 B.Overdrager en ægtefælle andre aktiver end de i§ 26 A nævnte eller passiver til sin samlevendeægtefælle, skal fortjeneste eller tab, som dervedfremkommer, ikke medregnes ved opgørelsen afoverdragerens skattepligtige indkomst. Aktiverne ogpassiverne anses for anskaffet henholdsvis påtaget aferhververen på samme tidspunkter, for samme beløb ogmed samme formål som de oprindelige anskaffelserm.m.”2.Efter § 26 B indsættes:”§27.Reglerne i §§ 26 A og 26 B gælder ikke foroverdragelse af aktiver og passiver mellem ægtefæller,der efter reglerne i § 4 anses for samlevende, hvis en afægtefællerne skattemæssigt er hjemmehørende i enfremmed stat, Færøerne eller Grønland. Endvideregælder reglerne om indtræden i overdragerensskattemæssige stilling ved overdragelse som led i enbodeling i forbindelse med separation og skilsmisse ikkeved overdragelse af aktiver og passiver, hvis en afægtefællerne skattemæssigt er hjemmehørende i enfremmed stat, Færøerne eller Grønland.”3.§ 33 C, stk. 1, 8. pkt.,affattes således:”Stk. 2-11 og 13 gælder heller ikke for fortjeneste pågæld, der skal beskattes efter reglerne ikursgevinstloven, medmindre det sker efter reglerne ikursgevinstlovens § 23.”

- 140 -overdragelsen anvende reglerne i stk. 2-11 og 14.Adoptivforhold eller stedbarnsforhold sidestilles mednaturligt slægtskabsforhold. Stk. 2-11 og 14 finder aleneanvendelse på ejendomsavancer vedrørende fast ejendomomfattet af ejendomsavancebeskatningsloven, i detomfang ejendommen anvendes i overdragerens elleroverdragerenssamlevendeægtefælleserhvervsvirksomhed. Hvis mere end halvdelen afejendommen anvendes i overdragerens elleroverdragerenssamlevendeægtefælleserhvervsvirksomhed, finder stk. 2-11 og 14 doganvendelse på hele ejendomsavancen vedrørende denpågældende ejendom. Ved opgørelsen af denerhvervsmæssigeandellæggesdenejendomsværdimæssige fordeling mellem erhverv ogbeboelse til grund. Udlejning af anden fast ejendom endfast ejendom, som benyttes til landbrug, gartneri,planteskole, frugtplantage eller skovbrug, jf.vurderingslovens § 33, stk. 1 eller 7, anses i denneforbindelse ikke for erhvervsvirksomhed. For så vidtangår fast ejendom omfattet af 3. og 4. pkt., kan der kunske indtræden i overdragerens skattemæssige stilling medhensyn til gevinst efter afskrivningslovens kapitel 3, hvisder samtidig sker indtræden i overdragerensskattemæssige stilling med hensyn til gevinst efterejendomsavancebeskatningsloven på samme ejendom.Stk. 2-11 og 14 gælder heller ikke for fortjeneste, der skalbeskattes efter reglerne i kursgevinstloven, medmindredet sker efter reglerne i § 13, stk. 1, § 16 eller § 23. Foraktier, anparter og andelsbeviser og lignende gælderaktieavancebeskatningslovens §§ 34, 35 og 35 A, uansetomdeindgårivirksomheden.---§ 65.I forbindelse med enhver vedtagelse ellerbeslutning om udbetaling eller godskrivning af udbytte afaktier eller andele i selskaber eller foreninger mv.omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2h og 4, skal vedkommende selskab eller forening mv.indeholde 27 pct. af det samlede udbytte, medmindreandet er fastsat i medfør af stk. 4 eller følger af stk. 5-8.Indeholdelse med 27 pct. skal endvidere foretages i densamlede udbetaling eller godskrivning i forbindelse medselskabets opkøb af egne ikke børsnoterede aktier m.v.omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1, medmindreandet følger af stk. 6. Til udbytte henregnes alt, hvad deraf selskabet udloddes til aktionærer eller andelshavere,med undtagelse af friaktier og friandele samt udlodning af

- 141 -likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvoriselskabet endeligt opløses, jf. dog ligningslovens § 16 A,stk. 3, nr. 1. Til udbytte henregnes også den del afminimumsudlodningen efter ligningslovens § 16 C, stk. 2eller 14, der ikke udloddes. Bestemmelsen i § 46, stk. 3,finder tilsvarende anvendelse. Det indeholdte beløbbenævnes»udbytteskat«.---Stk. 3.Reglerne i dette afsnit finder tilsvarendeanvendelse på udlodninger og udbetalinger mv., jf. stk. 1,foretaget af investeringsselskaber, jf. selskabsskattelovens§ 3, stk. 1, nr. 19, samt investeringsforeninger, derudsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud.Udloddende foreninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1,skalmindstindeholdeudbytteskatiminimumsudlodningen som nævnt i ligningslovens § 16C, stk. 2 eller 14. 1. og 2. pkt. gælder dog ikkeudlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf.ligningslovens § 16 C, stk. 1, der udelukkende investerer ifordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i detadministrationsselskab,derforestårinvesteringsforeningens administration, og afledtefinansielle instrumenter efter Finanstilsynets reglerherom. 1. og 2. pkt. gælder endvidere ikke udlodningerfra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens§ 16 C, stk. 1, eller investeringsselskaber, jf.aktieavancebeskatningslovens§19,tilinvesteringsselskaber,someromfattetafaktieavancebeskatningslovens § 19, hvis disse eftervedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele iselskaber hjemmehørende her i landet, bortset fra aktier idet administrationsselskab, som forestår foreningens ellerselskabetsadministration.Enkontoførendeinvesteringsforening, som erhverver ret til udbytte, hvorider i medfør af stk. 4 ikke indeholdes udbytteskat, skal,medmindre andet er fastsat i medfør af stk. 4 eller følgeraf stk. 5 eller 6, indeholde udbytteskat af beløbet efterreglerne i dette afsnit. I disse tilfælde forfalderudbytteskatten til betaling på tidspunktet forretserhvervelsen, og reglerne i § 66 finder tilsvarendeanvendelse. Bestemmelsen i stk. 7 finder i relation tilinvesteringsforeningerkunanvendelseforinvesteringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens§ 1, stk. 1, nr. 5 a.---

- 142 -afskrivningslovens § 40 D eller kursgevinstlovens § 37samt skatter og arbejdsmarkedsbidrag beregnet efterligningslovens § 28, når skatteberegningen skyldes ophøraf skattepligt efter § 1, skift af skattemæssigt hjemstedefterbestemmelserneiendobbeltbeskatningsoverenskomst til en fremmed stat,Færøerne eller Grønland eller ophør af skattepligt efter §2, stk. 1, nr. 1-3 eller nr. 7, eller § 2, stk. 2.Stk. 2.Henstand efter stk. 1 er betinget af, at der vedfraflytning m.v. indgives selvangivelse til told- ogskatteforvaltningen. Gives der udsættelse med indgivelseaf selvangivelse efter skattekontrollovens § 4, stk. 4, skalselvangivelse som betingelse for henstand være indgivetinden denne frist. Henstand er endvidere betinget af, atder ved senere hel eller delvis udnyttelse eller afståelse afkøbe- og tegningsretterne omfattet af ligningslovens § 28indgives selvangivelse af det modtagne vederlag, og atder ved senere hel eller delvis afståelse af aktiverne ogved hel eller delvis indfrielse af gælden indgivesselvangivelse af gevinsten eller tabet på disse. Såfremtder ikke ønskes omberegning efter kursgevinstlovens §37, stk. 5, eller ligningslovens § 28, stk. 7, er det dogalene en betingelse, at der indgives meddelelse til told- ogskatteforvaltningen om afståelsen, indfrielsen ellerudnyttelsen.---Stk. 4.Henstandsbeløbet forfalder til betaling, nåraktiverne afstås, gælden indfries eller den skattepligtigedør. Ved henstand med betaling af skatter beregnet efterligningslovens § 28 forfalder henstandsbeløbet, når købe-eller tegningsretterne afstås eller udnyttes, eller denskattepligtige dør. Henstandsbeløbet fragår i den slutskat,der indgår ved opgørelsen af restskat og overskydendeskat efter §§ 60-62, jf. § 62 A.---Stk. 6.Indgives selvangivelse eller meddelelse, jf. stk.2, ikke rettidigt, bortfalder henstanden, og skatten ansesfor forfalden på det tidspunkt, hvor skatten ville væreforfalden, hvis der ikke var givet henstand. Skattenforrentes med renten i henhold til §7, stk. 2, I lov omopkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4procentpoint pr. påbegyndt måned fra dette tidspunkt.Endvidere bortfalder retten til omberegning efterkursgevinstlovens § 37, stk. 5, og ligningslovens § 28,stk. 7.---

- 146 -2, kan nedsætte den førstkommende skattepligtigeudlodning efter erhvervelsen med tab ved afståelse afbeviset. Nedsættelsesadgangen efter 1. pkt. er betinget af,at investeringsbeviset afstås i det samme indkomstår,hvori den førstkommende udlodning efter erhvervelsenfinder sted, og at investeringsbeviset er omfattet afaktieavancebeskatningslovens § 22. Reglerne i 1. pkt.finder ikke anvendelse, såfremt tab ved afståelse afinvesteringsbeviset kan fradrages efter reglerne iaktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2.---Stk. 10.Beløb efter stk. 1, 5. pkt., samt tab, der kanfremføres til indtægt henholdsvis fradrag ved opgørelse afforeningens udlodningspligt, efter at emission ellerindløsning har fundet sted, sidestilles ved anvendelse afstk. 8 og 9 med foreningens indtægter og udgifter, selvom de hidrører fra tidligere år.---Stk. 12.Hvis oplysninger eller dokumentation efter stk.11 ikke indsendes rettidigt, eller der ikke gives rettidigeog korrekte oplysninger om minimumsudlodning m.v. ogdissessammensætningtilmedlemmernesværdipapircentral eller pengeinstitut m.v. her i landet, jf.skattekontrollovens § 10 A, og depositarer ellerkontoførere i udlandet, jf. skattekontrollovens § 11 B,således at disse kan indsende rettidig indberetning,beskattes medlemmerne af gevinst og tab påinvesteringsbeviser i foreningen, der hidrører fraindkomstårene fra og med indkomståret forud for rettidigindsendelse af oplysninger efter 2. pkt. og de derefterfølgende4indkomstårefterreglerneiaktieavancebeskatningslovens § 19.. Såfremt der manglerrettidige og korrekte oplysninger fra flere på hinandenfølgende år som udloddende forening, fastholdesbeskatningen efter aktieavancebeskatningslovens § 19. fraog med det første år, der mangler rettidige og korrekteoplysninger for, til og med 4 år efter det seneste år, dermangler rettidige og korrekte oplysninger for.Stk. 13.Gevinst og tab på investeringsbeviser iforeningen, der hidrører fra indkomstårene fra og med detår, som valget gælder for, og de derefter følgende 4indkomstår, beskattes ligeledes efter reglerne iaktieavancebeskatningslovens § 19., hvis foreningenvælger skattemæssig status som investeringsselskab, jf.aktieavancebeskatningslovens § 19. Et sådant valg kanikke træffes med tilbagevirkende kraft for år, for hvilkenfristen for rettidig indsendelse af oplysninger som nævnt istk. 12 er overskredet.

4.§ 5 Faffattes således:»§ 5 F.Overgangen får først virkning for selskabetseller foreningens m.v. skattepligt m.m. fra udløbet af detpågældende indkomstår i følgende situationer:6) Hvis et selskab eller en forening m.v. omfattetaf § 1 overgår til at være en udloddendeinvesteringsforening, jf. ligningslovens § 16 C,eller et investeringsselskab omfattet af § 3, stk.1, nr. 19.7) Hvis en udloddende investeringsforening, jf.ligningslovens § 16 C, overgår til at væreomfattet af en anden bestemmelse i § 1, eller tilat være et investeringsselskab omfattet af § 3,stk. 1, nr. 19.8) Hvisenudloddendeaktiebaseretinvesteringsforening, jf. ligningslovens § 16 Cog aktieavancebeskatningslovens § 21, overgårtil at være en udloddende obligationsbaseretinvesteringsforening, jf. ligningslovens § 16 Cog aktieavancebeskatningslovens § 22.9) Hvis et investeringsselskab omfattet af § 3, stk.1, nr. 19, overgår til at være en udloddendeinvesteringsforening, jf. ligningslovens § 16 C.10) Hvis et investeringsselskab omfattet af § 3, stk.1, nr. 19, overgår til at være omfattet af § 1.Stk. 2.Overgangen som nævnt i stk. 1, nr. 1, 2 og 3,sidestilles med ophør af virksomhed og salg tilhandelsværdi af de aktiver og passiver, der er i beholdhos selskabet eller foreningen m.v. på tidspunktet forovergangen.Stk. 3.Ved overgang som nævnt i stk. 1, nr. 4 og 5,anses aktiver og passiver for anskaffet tilhandelsværdien på tidspunktet for overgangen.Stk. 4.Ved overgang som nævnt i stk. 1 finder § 5, stk.3, anvendelse.Stk. 5.Ved overgang fra en udloddendeobligationsbaseretinvesteringsforening,jf.ligningslovens § 16 C og aktieavancebeskatningslovens§22,tilenudloddendeaktiebaseretinvesteringsforening, jf. ligningslovens § 16 C ogaktieavancebeskatningslovens § 21, får overgangen førstvirkning for foreningen fra udløbet det pågældendeindkomstår. Foreningens aktiver og passiver anses foranskaffet på det oprindelige anskaffelsestidspunkt og tilden oprindelige anskaffelsessum.

- 151 -Stk.6.Vedovergangsomnævntiaktieavancebeskatningslovens § 33, stk. 9, ansesaktierne for anskaffet på det oprindeligeanskaffelsestidspunkt og til den oprindeligeanskaffelsessum.«§ 11I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126 af24. november 2005, som ændret bl.a. ved § 17 i lov nr.404 af 8. maj 2006, § 5 i lov nr. 1344 af 19. december2008 og § 2 i lov nr. 462 af 12. juni 2009 og senest ved§ 10 i lov nr. 1278 af 16. december 2009, foretagesfølgende ændringer:1.I§ 6 Dændres fem steder ”§ 25, stk. 9” til: ”§ 25, stk.7,” to steder ”§ 25, stk. 10” til: ”§ 25, stk. 8” og ”§ 25,stk. 12” til: ”25, stk. 10”.§ 6 D.Tilsynsmyndigheden for et institut som nævnt ikursgevinstlovens § 25, stk. 9, kontrollerer størrelsen afbeløb, der er nedskrevet på udlån og hensat på garantierm.v. i instituttet. De statslige told- og skatteforvaltningerkan i særlige tilfælde anmode tilsynsmyndigheden om atforetage kontrollen pr. 31. december i det pågældende år.Stk. 2.For herværende filialer af udenlandskekreditinstitutter, der er hjemmehørende i et land inden forEU/EØS, kan de statslige told- og skatteforvaltningeranmode Finanstilsynet om på deres vegne at kontrollerestørrelsen af nedskrivninger på udlån og hensættelser pågarantier m.v., som kan fradrages efter kursgevinstlovens§ 25, stk. 9. Anmodning fra de statslige told- ogskatteforvaltninger skal fremsættes senest 1½ år efterudløbet af det pågældende indkomstår. Finanstilsynet skalmeddele sin afgørelse til de statslige told- ogskatteforvaltninger inden 6 måneder fra anmodningensfremsættelse. Afgørelsen kan indbringes forErhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at de filialer, derer nævnt i 1. pkt., har fået underretning om afgørelsen frade statslige told- og skatteforvaltninger.Stk. 3.For finansieringsselskaber, der efterkursgevinstlovens § 25, stk. 10, har valgt at anvendereglerne i kursgevinstlovens § 25, stk. 9, kan de statsligetold- og skatteforvaltninger anmode Erhvervs- ogSelskabsstyrelsen om på deres vegne at kontrollerestørrelsen af nedskrivninger på udlån og hensættelser pågarantier m.v., som kan fradrages efter reglerne ikursgevinstlovens § 25, stk. 9. Reglerne i stk. 2, 2.-4.

- 152 -pkt., finder tilsvarende anvendelse.Stk. 4.Finansieringsselskaber, der efter kursgevinstlovens§ 25, stk. 10, har valgt at anvende reglerne ikursgevinstlovens § 25, stk. 9, skal sammen medselskabets selvangivelse for det pågældende indkomstårindsende en erklæring afgivet af en statsautoriseretrevisor, hvorved det attesteres, at de regnskabsmæssigenedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier m.v.er foretaget i overensstemmelse med reglerne iårsregnskabslovens afsnit V, herunder at selskab et harkalenderåret som regnskabsår. Endvidere skalerklæringen indeholde oplysning om, hvorvidt selskabetopfylder betingelsen i kursgevinstlovens § 25, stk. 12, nr.2. Reglerne i § 5, stk. 1 og 2, finder tilsvarendeanvendelse, hvis revisorattesten ikke er indsendt rettidigt.Stk. 5.Reglerne i § 347 i lov om finansiel virksomhed,dog bortset fra reglen i § 347, stk. 1, 2. pkt., findertilsvarende anvendelse ved Finanstilsynets kontrol affilialer af udenlandske kreditinstitutter, jf. stk. 2, ogErhvervs-ogSelskabsstyrelsenskontrolaffinansieringsselskaber, jf. stk. 3.§ 9.Vægrer nogen sig ved at efterkomme bestemmelsernei § 3 A, stk. 1 og 3, § 6, stk. 1-3, § 6 A, stk. 2, § 6 B, §§7 F-7 H, § 7 K, §§ 8 A-8 G, § 8 H, stk. 1-3, § 8 L, § 8 P,stk. 1, § 8 Q, stk. 1, § 8 S, § 8 T, stk. 1 og 3, § 8 U, stk. 1og 3, § 10, § 10 A, stk. 1-3, § 10 B, stk. 1-3, § 11 A, stk.4-6, § 11 B, stk. 4, 5 og 8, § 11 C, stk. 3-5, og § 11 Dafgørtold-ogskatteforvaltningen,hvorvidtvedkommende er pligtig dertil, og kan om fornødentfremtvinge pligtens efterkommelse ved pålæg af en dagligbøde.---§ 10A.De indberetningspligtige, som er nævnt i stk. 3,skal mindst en gang årligt indberette oplysninger til told-og skatteforvaltningen om beløbsstørrelsen af den enkelteejers indløste rentekuponer eller tilskrevne rentervedrørende obligationer i det forudgående kalenderår ogoplysning om obligationernes betegnelse. På tilsvarendemåde skal der indberettes om indfrielse af obligationer.Desuden skal der indberettes de oplysninger, som ernævnt i stk. 5 og 6, og oplysning om beholdningen afobligationer ved kalenderårets udløb med angivelse af1) obligationernes betegnelse,2) kursværdi ved kalenderårets udløb og3) arten og antallet, hvis der er tale om konvertibleobligationer.---

§ 10B.Efter nærmere regler fastsat af skatteministerenskal de indberetningspligtige efter stk. 3 indberetteoplysninger til told- og skatteforvaltningen omoverdragelse af obligationer og rentekuponer, herunderoplysning om overdragelse af obligationer, der er udstedtuden pålydende rente eller med en pålydende rente undermindsterenten, jf. kursgevinstlovens § 38, jf. § 14.Stk. 2.Efter nærmere regler fastsat af skatteministerenskal de indberetningspligtige, jf. stk. 3, desudenindberette oplysninger til told- og skatteforvaltningen omerhvervelser og afståelser af aktier m.v. omfattet afaktieavancebeskatningslovens§19,investeringsforeningsbeviser, konvertible obligationersamt udbyttekuponer og rentekuponer vedrørendesådanne. Indberetningspligten omfatter endviderehævninger i kontoførende investeringsforeninger.Herunder kan skatteministeren fastsætte regler omindberetning af oplysninger om1) identiteten, antallet og arten af værdipapirerne samtanskaffelses- eller afståelsestidspunktet og anskaffelses-eller afståelsessummen og2) tidspunktet for den enkelte hævning af indestående i enkontoførende investeringsforening samt den del afurealiseret fortjeneste eller tab på den kontoførendeinvesteringsforenings værdipapirer på tidspunktet forhævningen, der svarer til den enkelte hævning.Stk. 3.Skatteministeren fastsætter nærmere regler om,hvem der er indberetningspligtige efter stk. 1 og 2.Indberetningspligten kan pålægges erhververen,overdrageren eller den, der formidler overdragelsen.---Stk. 5.Stk. 1, 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse påindgåelse af aftaler om eller overdragelse afterminskontrakter, køberetter ogsalgsretter omfattet afkursgevinstloven, når en af aftaleparterne er en person.Tilsvarende gælder for fordringer, der efterkursgevinstlovens § 29, stk. 3, omfattes afkursgevinstlovens kapitel 6 og 7.---§ 14.- - -Stk. 2.Den, der, uden at forholdet omfattes af stk. 1,forsætligt eller af grov uagtsomhed undlader rettidigt atopfylde en pligt, der påhviler ham i medfør af § 3 A, stk.1 og 3, § 6, stk. 1-3, § 6 A, § 6 B, § 7, § 7 A, § 7 B, § 7 C,§ 7 G, § 7 H, § 7 J, §§ 8 A-8 H, stk. 1-4, § 8 J, stk. 3, § 8

Økonomi- og Erhvervsministeriet§ 15I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.nr. 793 af 20. august 2009, som ændret senest ved lovnr. 1273 af 16. december 2009, foretages følgendeændringer:1.§ 213, 2. pkt.,affattes således:”Hvis henlæggelsen vil overstige en forrentning afsparekassereserven, der svarer til renten beregnet efter istk. 2 med fradrag af en forholdsmæssige andel af åretsselskabsskat, henlægges dog alene et beløb svarende tildenne forrentning.”2.I§ 213indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:”Stk.2.Renten der finder anvendelse efter stk. 1beregnes for halvårene januar-juni og juli-december, jf.dog stk. 2. Mindsterenten for det følgende halvårberegnes på grundlag af et simpelt gennemsnit opgjortmed to decimaler af en af Københavns Fondsbørs A/Sdagligt udregnet effektiv obligationsrente for de seneste20 børsdage forud for 15. december og 15. juni. Deneffektive obligationsrente opgøres med to decimaler forfastforrentede kroneobligationer i åbne serier, deroptages til handel på Københavns Fondsbørs A/S,bortset fra konverterbare obligationer, hvor kursen erover pari samt indeksregulerede obligationer. Rentenudgør den efter 2. pkt. beregnede gennemsnitsrenteganget med 7/8 og nedrundet til nærmeste hele antalprocentpoints.”§ 16Ilovom et skibsfinansieringsinstitut jf.lovbekendtgørelse nr. 1376 af 10. december 2007, somændret ved § 12 i lov nr. 516 af 12. juni 2009, foretagesfølgende ændring:1.I§ 9, stk. 2,ændres ”den af skatteministeren fastsattemindsterente” til: ”renten beregnet i henhold til § 213,stk. 2, i lov om finansiel virksomhed”.