Vi har skrevet i betænkningen, at vi i dag vil redegøre for, hvad vi stemmer.
Som jeg også sagde ved andenbehandlingen, er der et meget usædvanligt element i denne dobbeltbeskatningsaftale, nemlig det, der hedder, at hvis man er sluppet for at betale skat i ét land, skal man også slippe for at betale i det andet.
Aftalen er altså lavet sådan, at man skal betale skat i Danmark, hvis det er en indkomst, der henfalder til beskatning i Danmark, men selv om vi beskatter det meget lavt og i nogle tilfælde måske slet ikke, skal Polen forpligte sig til ikke at beskatte indkomsten, selv om den normalt ville blive beskattet i Polen.
Den form for dobbeltbeskatningsaftaler – hvor man altså kan slippe for at betale skat, hvor man i henhold til enten danske regler eller polske regler burde – vil vi ikke være med til.
Vi troede faktisk, at vi var ved at have fået udryddet i Danmark, men nu indfører vi altså en ny.
Det vil vi ikke være med til, og derfor stemmer vi imod.