Jeg vil også gerne indlede med at takke for den meget positive behandling, der har været af konkurrencepakken, en pakke, der jo gerne skulle medvirke til at fremme konkurrencen både på det private område og på det offentlige område – og det gør vi med en ændring af henholdsvis konkurrenceloven og en ny lov om håndhævelse af udbudsreglerne.
Med konkurrencepakken styrker vi altså konkurrencen mærkbart, både på det private og det offentlige marked, og det er den bedste måde at sikre, at vi får bedre produkter til lavere priser.
Der er ikke rigtig så mange, der har været inde på det, men jeg synes, det er vigtigt at få understreget, at vi altså også får konkurrencedygtige virksomheder, der er omstillingsparate og innovative.
Den styrkede konkurrence er noget af det, der kan være med til at ruste dansk økonomi til at få fornyet vækst.
Med ændringerne af konkurrenceloven forbedrer vi fusionskontrollen væsentligt og bringer os på niveau med EU-lande, vi normalt sammenligner os med.
En effektiv fusionskontrol er vigtig for at undgå, at der gennemføres fusioner, der svækker konkurrencen betydeligt.
Med de regler, der i dag er i Danmark, er det jo desværre sådan, at næsten 70 pct.
af alle brancher er helt uden for fusionskontrol.
Lovforslaget vil være med til at sikre, at den væsentligste del af de fusioner, som kan skabe konkurrenceproblemer, nu underlægges kontrol.
Det giver bedre forhold for forbrugerne i form af lavere priser og bedre service.
Fusionsudvalget, der jo har lavet et stykke lovforberedende arbejde, har vurderet, at de nye regler faktisk vil give forbrugerne en økonomisk gevinst på 400 mio.
kr.
årligt.
Så vi skærper reglerne – herunder altså også siger, at de virksomheder, der ønsker at fusionere, og som vi ikke ønsker kommer i en situation, hvor de lige pludselig sætter sig på hele markedet, må tåle, at der bliver en anmeldelsesprocedure og en behandling af deres fusion – samtidig med at vi vælger at sige, at vi laver en forenklet anmeldelsesprocedure, så de uproblematiske fusioner, dem, som vi ved ikke skaber problemer, kan køre hurtigere igennem.
Dermed er der altså ikke tale om, at vi bare pålægger erhvervslivet større belastning, men gavner forbrugerne; det handler faktisk også om at give erhvervslivet en mere smidig måde at gennemføre proceduren på, når det, der foregår, er uproblematisk.
Forslaget implementerer både anbefalingerne fra fusionsudvalget og dele af den globaliseringsaftale, som regeringen jo har indgået med Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.
Jeg vil gerne fremhæve to andre ændringer af konkurrenceloven, som jeg synes er vigtige.
Vi skærper forbuddet mod aftaler, der begrænser konkurrencen.
Fremover vil aftaler om bl.a.
markedsdeling være forbudt, uanset om man er en lille eller en stor virksomhed, for markedsdeling er lige så skadelig for forbrugeren, som prisaftaler er.
Vi kan altså med andre ord godt være i en situation, hvor vores fusionsregler er overholdt, men hvor nogle ligesom beslutter sig for:
Vi tager det jyske segment, I tager det sjællandske segment – med den konsekvens, at forbrugerne betaler en merpris.
Derfor skærper vi reglerne på det område.
Derudover gør vi, som flere ordførere har været inde på, også det, at vi giver Forbrugerombudsmanden mulighed for at føre gruppesøgsmål mod virksomheder, der har overtrådt konkurrencereglerne.
Det gør det lettere, ikke kun for forbrugeren, men faktisk også for små virksomheder, der er blevet snydt, fordi konkurrencereglerne er blevet overtrådt, f.eks.
i forbindelse med karteldannelse.
Det er meget vigtigt.
Når det gælder styrkelsen af udbudsreglerne er det også vigtigt for mig at få sagt, at formålet med lovforslaget er at sikre, at vi får en sund konkurrence mellem leverandørerne om at levere det bedste tilbud til prisen, når det handler om at levere god service til forbrugerne.
Det er vigtigt, at der er fair konkurrence, så vi sikrer de bedste tilbud.
Som bl.a.
hr.
Morten Østergaard har været inde på, har vi også ment, at det var nødvendigt, at der kommer nye sanktioner, der kan være med til at sikre, at de mest alvorlige overtrædelser af udbudsreglerne fører til, at Klagenævnet for Udbud kan beslutte, at kontrakterne skal bringes til ophør.
Det kan f.eks.
ske, hvis en kontrakt ulovligt gives til et privat firma uden forudgående udbud.
I dag mangler der effektive sanktioner mod den slags grove overtrædelser.
Men der er også mulighed for mindre indgribende alternativer som f.eks.
det at pålægge ordregiverne en økonomisk sanktion.
Jeg tror, at de nye sanktionsmuligheder vil øge fokus på overholdelse af udbudsreglerne, og det er til gavn for konkurrencen og dermed i sidste ende også til gavn for borgerne og samfundet.
Derudover laver vi en lang række andre små justeringer.
En af dem er, at vi justerer lovforslaget omkring klagemuligheder, og for at sikre virksomhederne en effektiv klageadgang får en klage opsættende virkning, hvis den indgives, efter at ordregiveren har valgt en tilbudsgiver, men før kontrakten er underskrevet.
Fru Colette Brix, der også var meget positiv over for lovforslaget i sin helhed, rejste netop spørgsmålet om det med at lave en standstill-periode.
Det, der for mig at se har været afgørende for regeringen, har på den ene side været at sikre, at udbudsprocessen ikke må trækkes i unødvendigt langdrag.
Derfor må en standstill-periode ikke være uhensigtsmæssig lang.
På den anden side har man også en interesse i at have en pauseperiode, der har en længde, så tilbudsgiveren har tid til at vurdere, om der er grundlag for at klage over ordregiverens beslutning.
Det er jo sådan set for at sikre, at man kommer i den situation, at virksomhederne kun klager, hvis der virkelig er noget at klage over, men ikke blot, om man så må sige, går hele vejen, fordi man er bange for, at fristen sprænger, og at man så ikke har nået at klage i tide.
Med andre ord:
Ved at have en pauseperiode giver man en bedre mulighed for, at det kun er de klager, der er relevante, der rent faktisk bliver ført ud i livet.
En af de sager, der har optaget Folketinget i dag, for der har været bred tilslutning til lovforslaget, har været de ændringer, vi laver i lov om benzinforhandlerkontrakter.
Et af de emner, der har været rejst under debatten i dag, er det forbud, der i dag er mod varebindinger, og der er flere af ordførerne, der har peget på, om det ikke var et, der skulle ophæves.
Loven, som den er skruet sammen i dag, og altså også forbuddet mod varebindinger, er vedtaget for at sikre et rimeligt styrkeforhold mellem benzinselskaberne og de forhandlere, der er på tankstationerne.
Hvis man valgte at sige, at forbuddet skulle ophæves, er der ingen tvivl om, at så ville benzinselskaberne kunne tjene nogle penge, fordi de dermed ville kunne indgå store kontrakter med dagligvareleverandører og dermed også score en god gevinst ved det.
Spørgsmålet er jo bare, om det kommer forbrugeren til gode, at benzinselskaberne kan få en større avance.
Det stiller jeg mig tvivlende over for, men der er flere, der har rejst det under behandlingen her i dag, og jeg er meget villig til, at det er noget af det, vi ser på under udvalgsbehandlingen og får boret ud.
Fru Colette Brix var også inde på hele spørgsmålet om bedre klageadgang.
Det mener jeg som sagt også er noget, som vi har taget meget stor højde for i lovforslaget – ikke mindst det, at der bliver nogle klare retningslinjer.
Hr.
Karsten Hønge fra Socialistisk Folkeparti holdt et et eller andet sted mærkeligt malplaceret ideologisk indlæg om alle de kapitalistiske samfunds uheldigheder.
Jeg vil nu sige, at det meget klart er min tilgang til det her, at jeg kun har én mission med den her konkurrencepakke, og det er at sørge for, at forbrugerne kan få tingene bedre og billigere, end det er tilfældet i dag.
Der er markedskræfterne altså den mest effektive måde at sikre det på.
Jeg har i hvert fald aldrig set dokumentation for, at andre politiske ideologiske systemer skulle kunne gøre det mere effektivt.
Der har været en debat i dag også omkring hele den tankegang, der er om at sende ting i udbud.
Jeg tror, der er mange her, selv de partier, der er på den politiske venstrefløj, der måske ikke ser de store problemer i at sende ting i udbud inden for mere tekniske områder, vejvedligehold osv., men jeg har også kunnet høre på debatten i dag, at der er nogle, der har en vis berøringsangst over for at begynde at tale udbud, når det gælder de mere borgernære områder som f.eks.
pleje- og omsorgsområdet.
Der synes jeg måske, det er væsentligt få understreget, at Udbudsrådet – og den er tilgængelig, og Folketingets medlemmer er meget velkommen til at henvende sig, hvis man ønsker at få rapporten – faktisk har lavet en meget god og grundig undersøgelse af de kommuner i landet, hvor man har sendt pleje- og omsorgsopgaver i udbud.
Det er et område, som flere ordførere har været inde på i dag, der koster kommunerne 40 mia.
kr.
Udbudsrådet har faktisk peget på, at man kan spare op til 20 pct.
af det ved at sende tingene i udbud.
Nogle gange vinder det offentlige, andre gange vinder private, og i nogle af de kommuner, hvor de private har vundet, det gælder bl.a.
Kolding, det gælder Gribskov, er borgerne faktisk stadig væk utrolig tilfredse, mindst lige så tilfredse, som de var før.
Men kommunen har altså fået flere penge i kommunekassen til at give mere service.
Derfor synes jeg, det er farligt, hvis man begynder en diskussion, der handler om, at hvis man er privatansat, er man ikke i stand til at tage så godt vare om sine medmennesker, som hvis man er offentligt ansat, for jeg tror sådan set, at uanset om man er privatansat hjemmehjælper eller man er offentligt ansat, har man hjertet med sig i det, man gør.
Derfor synes jeg, at det er lidt farligt, hvis vi begynder en debat her, der handler om, at der er visse opgaver, som folk, der er privatansatte, nærmest ikke er i stand til at løse, fordi de skulle være, jeg ved ikke, om man mener, at de er dårlige mennesker, eller fordi de er drevet af en eller anden profittrang, der gør, at de ikke kan løfte opgaven tilfredsstillende.
Jeg vil i hvert fald sige, at Udbudsrådet, hvor der jo sidder et bredt udvalg af repræsentanter for mange organisationer, har peget på, at det altså ikke er et område, man skal have så stor berøringsangst over for, som måske lidt er kommet til udtryk under folketingsbehandlingen her i dag.
Hr.
Frank Aaen var inde på en enkelt del af lovforslaget, som man kan sige måske ligger i en lidt anden ordførerkreds, nemlig om den liberalisering, der er på bogområdet, som jo er en aftale, der er lavet blandt kulturordførere.
Jeg er meget indstillet på under udvalgsbehandlingen også at sørge for, at hr.
Frank Aaen og Enhedslisten får adgang til de beslutninger og det materiale, der har ligget til grund for, at der er truffet den her beslutning.
Der er lavet nogle ret grundige undersøgelser af hele bogmarkedet, men jeg vil blot sige, at jeg i hvert fald ikke er klædt på til en stor kulturpolitisk debat omkring bogmarkedet her i dag, men det er en aftale, der er lavet blandt kulturordførere, som vi i dag implementerer.
Endelig vil jeg sige, at jeg tror, at det, der er meget afgørende for, at vi som et lille land i en stor global verden med en åben økonomi kan klare os, altså er, at vi bliver bedre til at konkurrere, og at vi bliver bedre til også at prøve at forsøge at løse opgaverne på en både bedre og en billigere måde, end vi har gjort det hidtil.
Der er jeg ikke i tvivl om, at den her lovforslagspakke, vi har behandlet her i dag, kan medvirke til, at vi kan få et rigere samfund og også et stærkere velfærdssamfund.
Men jeg takker for de venlige bemærkninger og ser frem til udvalgsbehandlingen.