Kirkeudvalget 2009-10
L 105 Bilag 4
Offentligt
Til lovforslag nr.L 105
Folketinget 2009 - 10Betænkning afgivet af Kirkeudvalget den 0. marts 2010
1. udkast
Betænkningover
Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd og lov omfolkekirkens økonomi(Samarbejde mellem menighedsråd m.v.)[af kirkeministeren (Birthe Rønn Hornbech)]
1. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 14. januar 2010 og var til 1. behandling den 28. januar 2010. Lov-forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Kirkeudvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og kirkeministeren sendteden 2. november 2009 dette udkast til udvalget, jf. KIU alm. del – bilag 12. Den 19. januar 2010sendte kirkeministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.SpørgsmålUdvalget har stillet 2 spørgsmål til kirkeministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besva-ret.2. Indstillinger og politiske bemærkninger[Etflertali udvalget (udvalget med undtagelse af DF) indstiller lovforslaget tilvedtagelseuændret.Det Radiale Venstres medlem af udvalget udtaler, at lovforslaget er fremsat for at imødekomme etbehov, der udmønter sig i en række dispensationsmuligheder til mange menighedsråd. Efter lovfors-laget skal der således ikke fremover søges dispensation, men menighedsrådene kan inden for dennye lovs rammer indlede forskellige former for samarbejde uden dispensation.Der er en hel del menighedsråd, der nu arbejder ud fra den dispensation, de har fået. Samarbejdeter ofte meget omfattende. Nogle menighedsråd har etableret fælles menighedsråd, pastoratsråd.Det Radikale Venstre mener, at muligheden for at kunne udskrive valg til pastoratsråd, hvor detønskes, burde være til stede. Betænkning 1492 fra Kirkeministeriet om »Folkekirkens lokale øko-nomi« foreslår, at: »Det fælles menighedsråd kan enten være valgt som med sognene som valgkred-se« – »eller – efter dispensation – af medlemmerne i menighedsrådskredsen under et. Modellen med
2
valgkredse kan være nødvendig for at give det lille sogn sikkerhed for repræsentation i menigheds-rådet, men på længere sigt ville det i de fleste tilfælde svare bedre til intentionerne bag etableringenaf fælles menighedsråd, at medlemmerne blev valgt under ét«.Derfor havde Det Radikale Venstre gerne set, at L 105 havde medført en sikring af, at de menig-hedsråd, der nu med dispensation har etableret sig i pastoratsråd, og som gerne vil have mulighedfor at kunne udskrive valg til det samlede pastoratsråd ved valg til menighedsråd, fremover kunne fåmulighed herfor, jf. Betænkning 1492 om »Folkekirkens lokale økonomi«.Etmindretali udvalget (DF)] indstiller lovforslaget tilforkastelseved 3. behandling.Dansk Folkeparti vil stemme nej til lovforslaget, fordi det forekommer DF at udhule og svækkeden danske folkekirke ved at reducere sognets betydning og gøre menighedsrådets status som detråd, der har et folkekirkeligt mandat og dermed et embede, svagere og mindreværdigt, således at detkan føre til sognets nedlæggelse i forlængelse af et fælles menighedsråd. Hvad er folkekirken? Svar:Folkekirken er den danske, evangelisk-lutherske kirke, der er organiseret i sogne. Og hvad er etsogn? Et sogn er en inddeling af folket i bestemte, geografiske områder, som for manges vedkom-mende går tilbage til middelalderen, hvor folket sognede, dvs. søgte, til samme kirke. I sognet fin-der folket derfor hjemsted og tilhørsforhold kirkeligt, og præsten er i sognet den sognepræst, somfolket føler samhørighed med og har kendskab til.Dette er den folkekirkelige virkelighed, og derfor skal de kirkelige myndigheder være meget var-somme med at sammenlægge eller nedlægge sogne, for myndighederne slår mere i stykker end deofte ved af. De slår i sidste instans måske folkekirken i stykker. De gør folkekirken til en velsmurtorganisation, som er uden folkelig rod og sammenhæng.Med baggrund i sådanne overvejelser er Dansk Folkeparti skeptisk over for dette lovforslag om ieffektivitetens og nemhedens navn at give uhindret mulighed for at slå to eller flere menighedsrådsammen til et fælles menighedsråd. Ministeren vil som forslagsstiller kunne svare, at der jo i forve-jen er en dispensationsmulighed. Javist, men dispensationen er en understregning af det normale oggældende. Dispensationen fastholder for så vidt sognet. At afskaffe kravet om dispensation er enudvikling i retning af at nedlægge menighedsråd og dermed sogne for at oprette storsogne, og beggedele skader menigheden og dermed folkekirken.Dansk Folkeparti er modstander af denne udvikling og siger derfor nej til lovforslaget.Etmindretal(Det Radikale Venstre) udtaler, at lovforslaget er fremsat for at imødekomme et be-hov, der udmønter sig i en række dispensationsmuligheder til mange menighedsråd. Efter lovforsla-get skal der således ikke fremover søges dispensation, men menighedsrådene kan inden for den nyelovs rammer indlede forskellige former for samarbejde uden dispensation.Der er en hel del menighedsråd, der nu arbejder ud fra den dispensation, de har fået. Samarbejdeter ofte meget omfattende. Nogle menighedsråd har etableret fælles menighedsråd, pastoratsråd.Det Radikale Venstre mener, at muligheden for at kunne udskrive valg til pastoratsråd, hvor detønskes, burde være til stede. Betænkning 1492 fra Kirkeministeriet om »Folkekirkens lokale øko-nomi« foreslår, at: »Det fælles menighedsråd kan enten være valgt som med sognene som valgkred-se« – »eller – efter dispensation – af medlemmerne i menighedsrådskredsen under et. Modellen medvalgkredse kan være nødvendig for at give det lille sogn sikkerhed for repræsentation i menigheds-rådet, men på længere sigt ville det i de fleste tilfælde svare bedre til intentionerne bag etableringenaf fælles menighedsråd, at medlemmerne blev valgt under ét«.
3
Derfor havde Det Radikale Venstre gerne set, at L 105 havde medført en sikring af, at de menig-hedsråd, der nu med dispensation har etableret sig i pastoratsråd, og som gerne vil have mulighedfor at kunne udskrive valg til det samlede pastoratsråd ved valg til menighedsråd, fremover kunne fåmulighed herfor, jf. Betænkning 1492 om »Folkekirkens lokale økonomi«.Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for be-tænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgangtil at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
Flemming Damgaard Larsen (V) Britta Schall Holberg (V)fmd.Jens Kirk (V)Per Bisgaard (V) Jesper Langballe (DF) Søren Krarup (DF) Rasmus Jarlov (KF)Steen Konradsen (KF) Simon Emil Ammitzbøll (LA) Karen J. Klint (S)Sophie Hæstorp Andersen (S) Benny Engelbrecht (S) Leif Lahn Jensen (S)Pernille Vigsø Bagge (SF)nfmd.Anne Baastrup (SF) Bente Dahl (RV)Johanne Schmidt-Nielsen (EL)Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer iudvalget.Folketingets sammensætningVenstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47Socialdemokratiet (S)45Dansk Folkeparti (DF)24Socialistisk Folkeparti (SF)23Det Konservative Folkeparti (KF)18Det Radikale Venstre (RV)9Enhedslisten (EL)4Liberal Alliance (LA)Inuit Ataqatigiit (IA)Siumut (SIU)Tjóðveldisflokkurin (TF)Sambandsflokkurin (SP)Uden for folketingsgrupperne(UFG)311112
4
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 105Bilagsnr.123TitelUdkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslagetHøringssvar og høringsnotat, fra kirkeministerenTidsplan for udvalgets behandling af lovforslagetOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 105Spm.nr.1TitelSpm. om teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag, somsikrer, at de menighedsråd, der nu med dispensation har etableret sig ipastoratsråd, og som gerne vil have mulighed for at kunne udskrivevalg til det samlede pastoratsråd ved valg til menighedsråd fremover,får mulighed herfor, til kirkeministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til artikel i landdistrikterne.dk den 29. januar2010 vedr. »Kirken ind i kampen for lokalsamfundet«, til kirkemini-steren, og ministerens svar herpå2
