L 105 - 2009-10 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring aflov om menighedsråd og lov om folkekirkens økonomi(Samarbejde mellem menighedsråd mv.)Lovforslaget blev sendt i offentlig høring den 28. oktober 2009 med frist forbemærkninger den 3. december 2009.Lovforslaget blev sendt i høring hos: Samtlige biskopper, Landsforeningenaf Menighedsråd, Danmarks Provsteforening, Den danske Præsteforening,Finansministeriet og Statsministeriet.Ved høringsfristens udløb var modtaget 9 høringssvar. Høringssvarene for-delte sig således, at der var modtaget høringssvar fra Biskoppen over FyensStift, Biskoppen over Haderslev Stift samt Biskoppen over Københavns Stift(sidstnævnte på vegne af samtlige biskopper). Der var desuden modtagethøringssvar fra Landsforeningen af Menighedsråd, Danmarks Provstefor-ening, Den Danske Præsteforening, Danmarks Kordegneforening, HolstebroProvstiudvalg og Glostrup Sogns Menighedsråd.Lovforslaget har givet anledning til følgende bemærkningerGenereltHolstebro Provstiudvalg har ingen bemærkninger til lovforslaget.Biskoppen over Haderslev Stift udtrykker stor tilfredshed med lovforslagetog kan fuldt ud tilslutte sig de foreslåede ændringer.Landsforeningen af Menighedsråd tilslutter sig generelt forslaget om at redu-cere bureaukrati og give større selvbestemmelse til menighedsrådene i for-bindelse med etablering af fælles menighedsråd. Foreningen finder, at forsla-get på en enkel måde bidrager hertil.Danmarks Kordegneforening finder ændringsforslaget i sin helhed velgen-nemtænkt og hilser generelt ethvert forslag til forenkling og afbureaukratise-ring velkommen. Den Danske Præsteforening tilslutter sig et lignende syns-punkt.Danmarks Provsteforening og Glostrup Sogns Menighedsråd udtrykker i sithøringssvar støtte til lovforslaget, idet det giver de enkelte sogne og menig-hedsråd større kompetence og selvbestemmelse. Glostrup Sogns Menigheds-råd beklager dog meget, at Kirkeministeriet har udsendt lovforslaget med såkort høringsfrist, at menighedsrådene ikke kan nå at afgive høringssvar, lige-som det kritiseres, at menighedsrådene ikke var anført som høringsparter.

Bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 1 (§ 1, stk. 3, i lov om menigheds-råd)Landsforeningen af Menighedsråd er som udgangspunkt positiv overfor for-slaget om, at to eller flere sogne kan oprette fælles menighedsråd, selvom deikke udgør et pastorat. Da folkekirken er en territorialkirke, finder landsfor-eningen det dog problematisk, at lovforslaget samtidig åbner op for, at sogne,som kan ligge geografisk meget langt fra hinanden, kan oprette fælles me-nighedsråd. Landsforeningen anfører endvidere, at det administrativt vil væremest praktisk, hvis menighedsrådene ligger indenfor samme provsti.Den Danske Præsteforening finder det problematisk, hvis menighedsråd skalkunne samarbejde om fælles menighedsråd på tværs af pastoratsgrænser, dapastoratet er præstens ansættelsesområde, og et sådant samarbejde derved vilfå betydning for præstens arbejdsvilkår.Biskoppen over Københavns Stift påpeger, at forslaget om oprettelse af fæl-les menighedsråd på tværs af pastoratsgrænser i forbindelse med kaldsrettenkan få den konsekvens, at et sogn i et andet pastorat, via det fælles menig-hedsråd, får indflydelse i forbindelse med besættelsen af præstestillinger.Kirkeministeriets overvejelser:Kirkeministeriet har i forbindelse med det seneste menighedsrådsvalg givetet mindre antal dispensationer til oprettelse af fælles menighedsråd på tværsaf pastoratsgrænser, og det er fortsat ministeriets opfattelse, at det i vissetilfælde kan være en hensigtsmæssig løsning.Kirkeministeriet har dog noteret sig de i høringssvarene fremkomne syns-punkter.På baggrund heraf finder ministeriet ikke, at det vil være hensigtsmæssigtsom foreslået at give en generel hjemmel til, at menighedsråd i enhver situa-tion er berettiget til at oprette fælles menighedsråd på tværs af pastorats-grænser. Ministeriet er derfor indstillet på at lade dette forslag udgå, såledesat menighedsråd også fremover alene kan oprette fælles menighedsråd påtværs af pastoratsgrænser efter ansøgning om dispensation fra Kirkeministe-riet. Dette vil sikre, at der fortsat foretages en konkret vurdering i forhold tilhver enkelt ansøgning, ligesom det vil sikre, at provsti og stift bliver inddra-get i processen på samme måde, som det er tilfældet i dag. Eventuelle uhen-sigtsmæssigheder i forbindelse med en konkret ansøgning kan således bliveafklaret, inden en eventuel dispensation meddeles.Kirkeministeriet har dog i lovforslaget valgt at fastholde, at det fremoverskal være muligt for enkelte sogne i et pastorat at indgå samarbejde om fæl-les menighedsråd uden forudgående dispensation fra ministeriet, selvom ikkealle sogne i pastoratet ønsker at tilslutte sig samarbejdet. Dette vil betyde enadministrativ lettelse for de enkelte menighedsråd, men det vil ikke betydenogen ændring af præstens arbejdsvilkår eller medføre konflikter i forbindel-se med kaldsretten.

Bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 3 (§ 2, stk. 3, i lov om menigheds-råd)Danmarks Provsteforening og Biskoppen over Haderslev Stift kan tilsluttesig, at menighedsråd, der ønsker at samarbejde, med lovforslaget i højeregrad selv kan fastsætte antallet af menighedsrådsmedlemmer i det fælles råd.Provsteforeningen gør dog opmærksom på, at lempelsen i fastsættelsen afantallet af menighedsrådsmedlemmer kan medføre en uhensigtsmæssigskævvridning i forholdet mellem antallet af folkekirkemedlemmer og antalletaf stemmeberettigede menighedsrådsmedlemmer i forbindelse med bispe-valg.Kirkeministeriets overvejelser:Et fælles menighedsråd kan i henhold til lovforslaget maksimalt bestå afsummen af det antal valgte medlemmer, som de deltagende menighedsrådenkeltvis er berettiget til. Dette er en lempelse i forhold til gældende ret, hvorantallet af valgte medlemmer af det fælles menighedsråd som udgangspunktskal fastsættes på baggrund af det samlede antal folkekirkemedlemmer i sog-nene og fordeles på de enkelte sogne i forhold til medlemstallet i hvert enkeltsogn. Efter denne model vil alle menighedsråd, som deltager i et samarbejde,afgive medlemmer.Såfremt et fælles menighedsråd vælger at udnytte muligheden i lovforslagetfor at bestå af summen af det antal medlemmer, som de deltagende sogneenkeltvis er berettiget til, har de nøjagtigt det samme antal medlemmer - ogdermed antal stemmer ved bispevalg og provstiudvalgsvalg - som hvis devedblev at være selvstændige menighedsråd. Dette er således en forbedringaf de fælles menighedsråds retsstilling i forhold til gældende ret.Ministeriet er af den opfattelse, at det herefter må være op til det enkeltemenighedsråd selv at afgøre, hvorledes man bedst indretter sig lokalt, for såvidt angår størrelsen af det fælles menighedsråd og sammensætningen mel-lem de deltagende sogne. Ministeriet finder det i øvrigt naturligt, om et fællesmenighedsråd efter den første periode beslutter sig for at justere antallet afmedlemmer af det fælles menighedsråd på baggrund af konkrete erfaringerfra netop deres sogne.Biskoppen over Fyens Stift og Biskoppen over Københavns Stift bemærker,at det bør overvejes at ændre bestemmelsen, hvorefter et fælles menigheds-råd kan bestå af ned til 5 valgte medlemmer, til at et fælles menighedsråd kanbestå af det antal medlemmer, som det fælles menighedsråd ville være beret-tiget til i henhold til lovens nugældende ordning. Det anføres således, at detvil skabe ensartethed i forhold til menighedsråd, som ikke er sammenlagte oggive et fornuftigt antal menighedsrådsmedlemmer til at dele arbejdsopgaver-ne i menighedsrådet.

Kirkeministeriets overvejelser:Kirkeministeriet har noteret sig de indkomne høringssvar og har på dennebaggrund valgt at ændre lovforslaget således, at det fælles menighedsrådmindst skal bestå af det antal valgte medlemmer, som det samlede antal fol-kekirkemedlemmer i de deltagende sogne ville berettige til, jf. § 2, stk. 3, i lovom menighedsråd, hvis sognene udgjorde en samlet menighedsrådskreds.Hvert sogn skal mindst have et valgt medlem. Det fælles menighedsråd be-slutter i øvrigt selv, hvorledes de valgte medlemmer fordeles mellem sogne-ne.Landsforeningen finder det uhensigtsmæssigt, at flertallet i et fælles menig-hedsråd efter en eller flere valgperioder f.eks. kan beslutte, at et mindretal,som er valgt i et lille sogn, skal repræsenteres af færre medlemmer end til-trådt på menighedsmøder i forbindelse med etablering af det fælles menig-hedsråd. Landsforeningen foreslår derfor, at enhver ændring af antallet afvalgte medlemmer fra de involverede sogne skal godkendes på menigheds-møder i hvert af sognene, hvis blot et flertal af menighedsrådsmedlemmervalgt i et af sognene ønsker det.Kirkeministeriets overvejelser:Det forhold, som Landsforeningen påpeger, kan også gøre sig gældende ihenhold til den nugældende lovgivning, hvis et fælles menighedsråd er opret-tet på baggrund af en dispensation, og et flertal i rådet derefter vælger atovergå til lovens almindelige ordning eller søge om en fornyet dispensationmed en anden fordeling mellem sognene.Samarbejde om fælles menighedsråd er netop et samarbejde, som kan oplø-ses, hvis de deltagende menighedsråd ikke længere føler, at samarbejdet fun-gerer. Det er ministeriets opfattelse, at de enkelte menighedsråd som ud-gangspunkt selv må nå til enighed om spørgsmål i relation til samarbejdet,da det ellers er vanskeligt at forestille sig, at samarbejdet er udbytterigt forde deltagende menighedsråd. På denne baggrund finder ministeriet ikke an-ledning til at foretage yderligere regulering, som foreslået af landsforenin-gen.Bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 4 (§ 10, stk. 1, i lov om menig-hedsråd)Danmarks Provsteforening og Landsforeningen af Menighedsråd finder dethensigtsmæssigt, at menighedsrådet selv afgør, om man ønsker en kirkevær-ge for hele det område, menighedsrådet dækker, eller om man ønsker en kir-keværge for hver kirke.

Bemærkninger til lovforslagets § 2, nr. 2 (§ 24 i lov om folkekirkensøkonomi)Biskoppen over Haderslev Stift og Landsforeningen af Menighedsråd tilslut-ter sig forslaget om at flytte bestemmelserne om samarbejde mellem hen-holdsvis provstiudvalg og stiftsøvrigheder fra økonomiloven til menigheds-rådsloven.Biskoppen over Københavns Stift finder i modsætning hertil, at det er hen-sigtsmæssigt, hvis bestemmelserne forbliver i lov om folkekirkens økonomiaf hensyn til konteksten med de øvrige økonomi- og kompetencebestemmel-ser i de to love.Kirkeministeriets overvejelser:Kirkeministeriet har noteret sig Biskoppen over Københavns Stifts synspunkt.Ministeriet har dog i praksis kunnet konstatere, at der har været stor forvir-ring forbundet med samspillet mellem § 24 i lov om folkekirkens økonomi ogsamarbejdsbestemmelserne i lov om menighedsråd kapitel 8. På denne bag-grund fastholder ministeriet forslaget om at samle alle samarbejdsbestem-melserne i lov om menighedsråd af hensyn til overskueligheden for menig-hedsrådene og andre brugere af regelværket.

Kirkeministeriet

2. Kontor

Kirkeministeriet

2. Kontor

Dok: Ansvarligt kontor