L 103 - 2009-10 - Bilag 9: Henvendelse af 16/3-10 fra Landbrug & Fødevarer m.fl.

”Landbrug og Fødevarer”, ”Benzin og Olieforum”, FRI og DI skal hermed takke Mil-jøministeren for Deres svar på vores henvendelse af 2. februar 2010. Deres svar harimidlertid affødt yderligere spørgsmål og bemærkninger.Det er med beklagelse, vi må konstatere, at Miljøministeren ikke ønsker at opretteet overvågningsudvalg, der kan følge konsekvenserne af det fremsatte lovforslag.Vi har forsøgt i en dialog med Miljøministeriets embedsmænd på området at gøreopmærksom på, at det fremsatte lovforslag i realiteten ikke ændrer på de probl e-mer, der er, med det klagesystem, der er i dag, uden denne dialog kan aflæses i detfremsatte lovforslag.Imidlertid finder vi, at der er et meget stort behov for, at klagesystemet inden formiljø- og planlægningsområdet bliver genstand for en grundig gennemgang medhenblik på også materielle ændringer. Vi vil derfor opfordre til en dialo g mellempolitikere, de interesserede organisationer og eksperter, så der kan findes en lø s-ning til et for alle parter velfungerende klagesystem.Vi skal gøre opmærksom på, at et centralt problem set fra virksomhedssiden er demeget lange sagsbehandlingstider, hvor klagens opsættende virkning oftest harvidtrækkende konsekvenser for den virksomhed, klagen vedrører.Med det fremsatte lovforslag ændres der ikke på den struktur, der er i dag, og derligger ikke nogen reelle forslag til materielle ændringer i nævnenes kompetencer.Der stilles forslag om, at sekretariaterne skal sammenlægges, men realiteten er, atde allerede i dag bor på samme adresse, og de får således ikke ved gennemførelsenaf lovforslaget bedre muligheder for at opnå en synergieffekt af en sammenlægning.Det er således meget vanskeligt at forestille sig, at gennemførelsen af lovforslagetvil føre til kortere sagsbehandlingstider.

Specielt kan en klage til Miljøklagenævnet, selv over en mindre og måske isoleretdel af en hel sag, betyde, at en virksomhed bliver stoppet i den meget lange tidsagsbehandlingen normalt tager. Miljøklagenævnets ofte meget lange sagsbehand-lingstider skyldes ikke mindst den fulde prøvelsesret, som Miljøklagenævnet harkompetence til at foretage også i de situationer, hvor klagen i realiteten kun vedrø-rer en meget lille del af en hel sag.

Retssikkerhedsmæssige betænkelighederVi skal videre bemærke, at vi ikke har anfægtet, at nævnsmedlemmerne i Miljøkl a-genævnet er udpeget på grund af deres sagkyndighed, og vi er enige i, at det fortsatskal være udgangspunktet.Imidlertid må det konstateres, at de udpegede sagkyndige fra nævnets start har v æ-ret opført på 2 lister, den ene med sagkyndige der har en erhvervsøkonomisk ogproduktionsmæssig baggrund og den anden liste med sagkyndige med miljøfagligbaggrund.Det har ligeledes fra starten af nævnets levetid været praksis, at der i forbindelsemed nævnsbehandling er blevet anvendt 2 sagkyndige fra hver liste, og således harloven i praksis taget sit udgangspunkt i det paritetiske princip.At dette har været tilfældet må Miljøministeren nødvendigvis anerkende, for ellersvar der ikke nogen begrundelse for at ændre lovgrundlaget for at kunne give denekstra beføjelse til, at nævnets formand kan fravige den overnævnt e praksis for ud-pegning af sagkyndige.Vi ønsker derfor en nærmere uddybning af, hvad der er årsag til, at det hidtil a n-vendte paritetiske princip ønskes fraveget. Vi ønsker en nærmere forklaring på,hvad det er for situationer, der har gjort det nødvendigt at foreslå at tillægge for-manden for nævnet en endnu større beføjelse, end han har i dag.Opmærksomheden skal henledes på, at 90 % af sagerne allerede er formandsafgø-relse. Ved at gennemføre sammenlægning af de 2 lister med mulighed for, at fo r-manden selv kan afgøre hvem af de sagkyndige, der skal indkaldes som sagkyndige,tilføjer man yderligere kompetence til formanden, hvilket vi finder meget betænke-ligt for retssikkerheden.I vores første henvendelse henledte vi opmærksomheden på Erhvervs og økonomi-ministeriets høringssvar, hvori der udtrykkes en tilsvarende betænkelighed vedfjernelse af det paritetiske princip, som vi har gjort. Vi skal gøre opmærksom på, atogså Advokatrådet har udtrykt en lignende betænkelighed.Ministeren har ikke kommenteret dette, hvorfor vi igen skal anmode om udvalgetsog Miljøministerens bemærkninger til denne uenighed to ministerier imellem o m-kring konsekvenserne ved lovforslaget.

Vi skal afslutningsvis gentage, at kan der stilles spørgsmålstegn ved uvildigheden iafgørelserne, vil det være meget problematisk for retssikkerheden. Vi finder, at dermed dette forslag er risiko for, at erhvervslivets tillid til klagenævnets uvildighedundergraves, og derfor vil sager i stedet bliver indbragt for domstolene. Dette vildels betyde tid, før en sag vil være afsluttet, og vil være i klar modstrid med dengrundlæggende intention om at aflaste domstolene, der ligger bag hele klagesyst e-met.