Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 100:

Forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed til søs, sømandsloven og forskellige andre love og om ophævelse af lov om forhyring af skibsmandskab. (Gennemførelse af konventionen om søfarendes arbejdsforhold, modernisering af bestemmelser om tilsyn, forbud mod spiritussejlads i grønlandsk farvand m.v.).

Af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen).

(Fremsættelse 13.01.2010).

Når roen har sænket sig over salen, går vi til forhandlingen. (Uro i salen). Må jeg så bede om ro i salen.

Nu er forhandlingen åbnet, og den første, der får ordet, er hr. Lars Christian Lilleholt som ordfører for Venstre, værsgo.

Med dette meget komplicerede lovforslag, men også meget vigtige lovforslag, gennemfører Folketinget ILO's konvention om søfarendes arbejdsforhold. Det er ganske fornuftigt. Det regulerer ansættelsesforhold, kost om bord og social beskyttelse af søfarende. Det er en rigtig god idé. Danmark er blandt verdens førende søfartsnationer, og vi har meget gode forhold på vores danske skibe. Med lovforslaget her forhindrer vi, at sådanne spørgsmål skal udsættes for konkurrence, og det synes vi er ganske fornuftigt.

Venstre kan støtte lovforslaget.

Tak til hr. Lars Christian Lilleholt. Den næste ordfører er hr. Niels Sindal som ordfører for Socialdemokratiet.

Jeg skal da starte med at sige, at Socialdemokratiet også er glade for, at vi endelig får ILO-konventionen til behandling her i salen.

Om selve lovforslaget vil jeg sige, at det måske er lidt af en uskik, at man blander tingene sammen, som man gør her, dels ILO-konventionen og EU-direktivet, dels sikkerhed til søs mere generelt. For det, man gør, er, at man ændrer lidt ved de regler, vi har i Danmark, sømandsloven, og kommer med forslag, som organisationerne på nuværende tidspunkt måske ikke er parat til at sige ja til.

Så ud over at Socialdemokratiet ligesom Venstre er begejstret for, at vi nu får disse ting på bordet, vil jeg godt nævne en række områder, som vi vil stille spørgsmål på, bl.a. begrebet søfarende. Hvorfor skal skipperen lige pludselig ikke være søfarende? Hvorfor er det kun den menige besætning? Hvad betyder det egentlig? Giver det skipperen et særligt ansvar eller en særlig begrænsning?

Så er der forhyringsformidling, som skal liberaliseres. Vi er meget optaget af, at man kan få nogle gode søfolk ud at sejle, som har orden i papirerne, men det, vi er bange for med det her lovforslag, er jo, at man kan sidde ude på Filippinerne og forhyre folk efter forgodtbefindende. Det vil vi også spørge ind til.

Med hensyn til krigszonedefinitionen, pirateri mener jeg også, at det er noget, der kan bruges tid på i udvalget. Regler omkring afmønstring, kost om bord osv. er da en god idé, altså at man nu også på de skibe, hvor man ikke sover, men kun arbejder, kan få kost. Jeg skal bare sige, at det kommer til at koste de danske færger en hulens masse penge. Så er der udmønstringsperioden, 6 måneder eller 12 måneder, skibskokkes organisationsforhold og uddannelse og i det hele taget ansættelsesforhold for navigatørerne om bord. Men det er jo ikke anderledes, end at vi kan behandle disse punkter på udvalgsmøderne og stille nogle spørgsmål til ministeren, og så må vi se, hvor langt vi når med det.

Jeg skulle hilse fra hr. Lars-Emil Johansen og sige, at han er meget begejstret for forslaget, og at det også inddrager grønlandske forhold. Tak for ordet.

Tak til hr. Niels Sindal. Så er det fru Colette L. Brix som ordfører for Dansk Folkeparti.

Dette lovforslag er nok en stor moppedreng, men også ren implementering af internationale aftaler, som skibsfarten jo i høj grad er reguleret af. Lovforslagets hovedindhold er en detaljeret gennemdrøftelse af FN's internationale arbejdsorganisation, ILO's, konvention om søfartens arbejdsforhold.

Med lovens vedtagelse kan Danmark ratificere de nye og bedre arbejdsforhold for søfarende. Det støtter vi. Det er også fornuftigt at sikre en bedre koordinering af tilsynet på søfartsområdet, der alligevel skal ændres som følge af den nye konvention. Samtidig sikrer lovforslaget bedre sikkerhed til søs.

Den eneste bemærkning, vi har til lovforslaget, er vedrørende de gebyrer, som mindre fiskefartøjer skal betale for tilsynet hvert femte år. Her håber vi, at ministeren vil sikre, at de er rimelige set i forhold til, at det kan udgøre en ikke ubetydelig byrde for mindre erhvervsdrivende. Det kan f.eks. ske, ved at de skitserede merindtægter for de eksisterende syn på større fiskeskibe vil gå til at nedsætte de gebyrer, som pålægges mindre fiskefartøjer. Vi synes f.eks. ikke, det er rimeligt, at et mindre fiskefartøj skal betale 5.000 kr. for et periodisk tilsyn, mens et stort fiskeskib betaler 7.500 kr. Der er immer væk tusind mindre fiskefartøjer, som nu skal til at betale for et tilsyn, som der ikke tidligere har været. Som sagt finder vi det rimeligt med et periodisk tilsyn, men det forekommer for dyrt. Vi vil derfor opfordre ministeren til under udvalgsarbejdet at ændre fordelingen af gebyrbyrden, så de mindre fiskefartøjer slipper billigere.

Med disse bemærkninger skal jeg meddele, at Dansk Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak til fru Colette L. Brix. Så er det hr. Karsten Hønge som ordfører for SF.

Man kunne jo godt sige, at det er lidt underligt, at vi nu gennemfører en ILO-konvention om søfarendes arbejdsforhold, når samme ILO forgæves kritiserer Danmark for at have en DIS-konstruktion, som ifølge netop ILO er i modstrid med de grundlæggende konventioner.

Bortset fra det vil jeg sige, at der er god grund til at lytte til 3F's indsigelse mod de private forhyrings- og formidlingstjenester. Jeg synes ikke, at der er nogen grund til at gamble med noget så vigtigt som ansættelsesforholdene alene ud fra et ønske om at liberalisere. Vi tror også, at man skal følge de faglige organisationers ønsker om, at vi skal have en klarere definition af krigsfare og faretruende situationer, som f.eks. pirateri.

Man kunne jo sige, at når det her lovforslag har til formål at forbedre arbejdsmiljøet, kunne det måske være naturligt at tage fat på udmønstringsperioden. Den har jo tidligere været på 6 måneder, men blev så i 1988 forlænget til 12 måneder. Det kunne være en klar forbedring at benytte chancen til at genindføre de 6 måneder.

Vi må også sige, at det kunne være naturligt at benytte den her lejlighed til at give de søfarende de samme rettigheder med hensyn til erstatninger og opsigelse, som funktionærloven giver.

Vi har de her få forslag til forbedringer, men vi er generelt positive over for lovforslaget, der både vil forbedre sikkerheden om bord på skibene, måske især på de mindre fiskefartøjer, og samtidig forbedre dansk skibsfarts konkurrenceevne. De penge, som det vil koste erhvervet, er givet godt ud.

Tak til hr. Karsten Hønge. Så er det hr. Mike Legarth som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Tak hr. formand. Det Konservative Folkeparti støtter naturligvis forslaget. Vi synes, at det er glimrende, at ILO får vedtaget de her præciseringer, og det er jo altså FN's internationale arbejdsorganisation, der sikrer reglerne, der gælder for søfarende med hensyn til ansættelsesforhold, forhyring, hjemrejseforhold og betaling for det, kostforhold og andre sociale forhold. Der er 30 lande, der skal tilslutte sig den her konvention, så den kan blive vedtaget. Der er indtil videre fem lande, der har tilsluttet sig, så Danmark må hurtigt komme med ind i rækken, så vi får vedtaget de gode regler, der ligger i det.

Derudover er der et led i det her lovforslag om, at man skal kunne foretage en stikprøvekontrol uden retskendelse. Det bakker vi op om, så vi er sikre på, at der er styr på sikkerhedssystemerne ude på skibene og i rederierne.

De sikkerhedsforhold, der bliver forbedret for fiskefartøjer, hvor vi har set nogle katastrofale forlis, er, at der bliver krav om, at man skal have et fribordsmærke, altså et lastemærke, så man kan se, hvor meget man må laste sin fiskerkutter. Der bliver også et krav om, at hvis man bygger den om og ændrer på stabilitetsforholdene skal fiskerkutterne igennem et syn, så vi på den måde sikrer en større sikkerhed for alle om bord på skibene. Og prisen på 5.000 kr. for et periodisk syn, som skal foretages femte år – det er altså 1.000 kr. om året – synes vi er fair. Kunne man gøre det billigere, ser vi det gerne, men vi bakker op om den her prisstruktur, hvor det så koster 10.000 kr. for de større skibe.

Så massiv støtte fra Det Konservative Folkeparti.

Tak til hr. Mike Legarth. Så er det hr. Morten Østergaard fra Det Radikale Venstre som ordfører.

Efter den indtil videre brede tilslutning kommer det nok heller ikke som chok, at også Det Radikale Venstre synes, at L 100 er et godt lovforslag, som vi agter at støtte. Det gør vi, ikke mindst fordi det selvfølgelig er afgørende på et område som det her, at der er en international regulering, og at landene bakker op om de internationale aftaler og konventioner, der indgås. Derfor skal vi selvfølgelig også hurtigst muligt ratificere ILO-konventionen om søfarendes arbejdsforhold.

Det gælder selvfølgelig også de EU-direktiver, herunder bl.a. de forstærkede mekanismer til overvågning af farvandene, som ligger i nogle af de EU-direktivændringer, der også tages højde for i lovforslaget.

Vi synes også, det er positivt, at man i lyset af konventionerne og i lyset af, at der har været forskellige uhensigtsmæssigheder, får saneret og koordineret Søfartsstyrelsens tilsynsforpligtelser.

Vi synes, det er meget positivt, at man tager hul på sikkerhedspakken for de små fiskefartøjer, herunder særligt det periodiske syn hver femte år af disse fartøjer.

Vi er også glade for, at man henset til de særlige forhold, der gør sig gældende i de arktiske egne, imødekommer det grønlandske ønske om at få lov til at fastsætte strammere regler for spiritussejlads i de grønlandske farvande, og at man løser det ved at lade det være grønlænderne, der administrativt kan fastsætte de regler, som de finder er nødvendige.

Vi synes også, det er positivt og tidssvarende, at man ændrer den hidtidige skelnen mellem skibsføreransvaret og rederansvaret, så det nu ensidigt er rederen, der har ansvaret for skibets tilstand og for, hvordan tingene foregår.

Men vi noterer os også, som bl.a. den socialdemokratiske ordfører var inde på, at der er flere, der har spørgsmål om definitionen af søfarende. Vi synes, at udvalgsarbejdet må give lejlighed til at få afklaret og afprøvet, om der er nogle reelle problemer i den.

Samlet set forventer vi at kunne støtte lovforslaget.

Tak til hr. Morten Østergaard. Så er det hr. Frank Aaen som ordfører for Enhedslisten.

Enhedslisten er også positive over for lovforslaget. Vi vil i udvalgsarbejdet koncentrere os om de indvendinger, der er kommet fra 3F, og jeg vil bare gøre opmærksom på, at en af indvendingerne jo faktisk er ret alvorlig. Den drejer sig om § 10 i DIS-loven, som vi tidligere har debatteret her i Folketingssalen, og som jo har det indhold, at danske forbund, fagforeninger, inden for det her erhverv ikke har ret til at repræsentere udenlandske søfarende. Det vil sige, at de overenskomster, der er indgået med danske søfolk, ikke omfatter udenlandske søfolk på de samme skibe. Det er en overtrædelse i ILO's konventioner, som har været kritiseret i mange, mange år. Det er efter min opfattelse en overtrædelse af ganske almindelige menneskerettigheder, at man på den måde kan sige, at der er nogle, der ikke er omfattet af en overenskomst, der gælder for de folk, der ellers er på det samme skib.

Det har jo helt afgørende betydning, når man indfører en konvention, som skal forbedre de søfarendes arbejdsforhold, at den så får løst det problem med, at alle ikke er omfattet af en overenskomst. For vi ved jo alle sammen, at det, der skal sikre, at den enkelte søfarende på et skib får sine rettigheder overholdt, er, at der er en organisation, der er i stand til at bakke vedkommende op. Hvis den organisation ikke er der på grund af en lov, er det altså dels en overtrædelse af ILO-konventioner, dels en svækkelse af de her rettigheders mulighed for at blive håndhævet.

Derfor vil jeg sige til ministeren, at vi bliver nødt til at tage den tur en gang mere. Vi bliver nødt til igen at få stillet nogle spørgsmål til, om man ikke snart kan finde ud af at få den mærkværdighed i dansk lovgivning udryddet, for det er en forudsætning for, at den her lov kommer til at virke. Vi stemmer for lovforslaget, men vi vil altså tage de ting op, der har været nævnt af 3F, herunder det her med § 10.

Tak til hr. Frank Aaen. Så er det økonomi- og erhvervsministeren.

Jeg vil også gerne takke ordførerne for den positive modtagelse, som lovforslaget generelt har fået. Jeg er faktisk glad for, at der er opbakning til de tre hovedelementer, som lovforslaget indeholder, nemlig at ILO-konventionen om søfarendes arbejdsforhold og EU-direktivet om iværksættelse af den aftale, der er indgået mellem erhvervets parter, om konventionen nu gennemføres, at vi forbedrer sikkerheden til søs, og at sikkerheden for fiskefartøjer også forbedres.

Det, der jo sker med ILO-konventionen, er faktisk, at vi samler mere end 30 konventioner på søfartsområdet. Der er tale om en meget omfattende regulering af de søfarendes forhold lige fra ansættelseskontrakter til social beskyttelse og kost om bord. Det er ikke første gang, Folketinget hører om denne sag. Jeg synes, det er vigtigt at få understreget her, at Folketinget efter sædvanlig praksis har fået en beretning om konventionens vedtagelse og dens indhold, og ligeledes har Folketinget jo også været inddraget, da vi skulle se på det EU-direktiv, der gennemfører væsentlige dele af konventionen. Som bekendt har dette direktiv baggrund i en social aftale mellem de europæiske organisationer, der repræsenterer henholdsvis arbejdstager- og arbejdsgiversiden på søfartsområdet.

Jeg skal ikke lægge skjul på, at vi har et stærkt ønske fra regeringens side om, at Danmark ratificerer den nye ILO-konvention inden udgangen af året. Konventionen betyder, at vi får en tidssvarende international regulering af de søfarendes arbejdsforhold, og det er et centralt element i forhold til at fremme kvalitetsskibsfart globalt. Indtil videre har kun fem lande ratificeret, og der skal 30 lande til, før konventionen træder i kraft. Med en ratifikation inden årets udgang vil vi fra dansk side sende et stærkt signal om, at vi som kvalitetsskibsfartsnation støtter konventionen, og det vil være med til at vise vejen og sætte en høj international standard for kvalitetsskibsfart.

Selv om det er nødvendigt at gennemføre en række lovændringer, så lever dansk skibsfart i meget vidt omfang op til konventionen, men vi sender et vigtigt signal og lægger pres på de andre lande ved allerede nu at sørge for at ratificere.

Som en nyskabelse inden for ILO-området medfører konventionen, at lande, der ikke ratificerer konventionen, og som ikke lever op til den, reelt vil være afskåret fra at drive international skibsfart. Konventionen sikrer dermed, at rederierne ikke kan konkurrere på dårlige arbejdsforhold, og også derfor er konventionen et vigtigt skridt i retning af at fremme kvalitetsskibsfart globalt.

Jeg er glad for at høre her, at der er bred opbakning også til de initiativer, der skal forbedre sikkerheden om bord på fiskefartøjer. Der har været en række forlis og andre ulykker for særlig de mindre fiskefartøjer. Disse ulykker har store menneskelige omkostninger og er helt uacceptable. Risikoen for ulykker skal mindskes. Derfor styrkes kontrolindsatsen, og vi forbedrer sikkerheden til søs.

Dansk Folkeparti og fru Colette L. Brix rejste spørgsmålet om den brugerbetaling, som vi lægger op til for syn af fiskeskibe, og jeg er meget enig med de mange, der her har sagt – bl.a. hr. Mike Legarth – at det jo ikke er en stor byrde, vi pålægger ejerne af fiskefartøjerne. Et syn hvert femte år med en omkostning på ca. 5.000 kr., eller 1.000 kr. om året, er faktisk ikke en specielt tung byrde. Men jeg har da fuld forståelse for, at også fiskefartøjer af forskellig størrelse har forskellig omsætning, og derfor lægger vi sådan set også op til, at skibe, som er i orden, typisk slipper billigere, for prisen vil nemlig afhænge af, hvor lang tid der bruges på synet, og det betyder, at hvis man har orden i tingene, så slipper man altså billigere.

Men vi vil også gerne medvirke til at gøre synene lettere og være imødekommende i forhold til den kritik, der har været om, at det her rammer erhvervet for hårdt. Derfor vil Søfartsstyrelsen sikre, at de synsskemaer, som inspektørerne skal udfylde under synene, bliver gjort tilgængelige i forvejen, f.eks. på Søfartsstyrelsens hjemmeside. Det betyder, at ejerne af skibene på forhånd vil kunne se, hvad der bliver kigget på, og hvordan man ligesom skal sikre, at tingene er fuldstændig i orden. Dermed har ejerne af skibene faktisk også en mulighed for at holde prisen nede, når synet bliver gennemført.

Der er så også under behandlingen af forslaget blevet rejst spørgsmålet om det her med at give tilladelse til private forhyrings- og formidlingstjenester. Det er der flere der har været inde på. Konventionen stiller krav til private forhyrings- og formidlingstjenester for søfarende. Det forudsættes således, at der er opbygget et system, der kan sikre de søfarendes rettigheder. Jeg mener ikke, at tiden er til, at vi opretholder et forbud mod privat forhyring i Danmark, og derfor ophæver vi forbuddet, men det er selvfølgelig helt afgørende for mig, at private forhyringskontorer i Danmark skal leve op til konventionens krav, så vi sikrer, at de søfarende får en ordentlig behandling, og det er det, som lovforslaget forsøger at adressere.

Derudover har der været en lang række andre mere eller mindre tekniske spørgsmål. Jeg vil meget gerne under udvalgsbehandlingen på bedst mulig vis forsøge at adressere dem og besvare dem, så vi får en god og grundig debat om det her, både om det store tilbagevendende tema om DIS, og også om de spørgsmål, som bl.a. hr. Niels Sindal rejste, og som jeg synes er meget relevante. Det tager vi under udvalgsbehandlingen, og så håber jeg på, at den grundige sagsbehandling og de spørgsmål og svar, der bliver givet, også betyder, at den velvilje, jeg hørte i Folketingssalen i dag, også er der ved tredjebehandlingen, så der er et bredt flertal, der vil stemme for lovforslaget.

Ja tak. Der er ønske om kort bemærkning fra hr. Niels Sindal.

Ja tak. Nu nåede jeg at markere, inden ministeren gav tilsagn om udvalgssamarbejdet, så det tilsagn er jeg glad for. Men der er én ting, jeg gerne lige vil vende tilbage til, og det er det der med forhyring og private forhyringskontorer. Det, jeg egentlig talte om, var jo, at der er tradition for, at man også forhyrer folk fra f.eks. Filippinerne eller for den sags skyld andre steder i verden til danske skibe, og når vi nu siger, at vi ligesom lemper reglerne, så er spørgsmålet fra min side: Er det stadig væk Søfartsstyrelsen, der skal sikre, at dette forhyringskontor har de nødvendige kvalifikationer og de nødvendige redskaber for at kunne ansætte folk med de rigtige papirer til danske skibe?

Ministeren.

Ja, det vil jeg mene det er. Og hr. Niels Sindal er meget velkommen til også under udvalgsbehandlingen at stille spørgsmål om det, så det kan blive bekræftet skriftligt. I det omfang der måtte komme private, hvis det nogen sinde sker, har vi selvfølgelig ingen anden interesse, når vi ophæver et forbud, end at de selvfølgelig efterlever de krav, som vi har opstillet.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger, og dermed er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget, og det har forsamlingen her godkendt.