Det næste punkt på dagsordenen er:

2) Forespørgsel nr. F 9:

Forespørgsel til justitsministeren:

Hvad kan ministeren oplyse om uddannelse af tatovører samt regler for hygiejne og kontrol med tatovørerhvervet, herunder om ministeren påtænker at indføre regler for godkendelse af de farvestoffer, tatovører bruger til at lave tatoveringer?

Af Marlene Harpsøe (DF), Liselott Blixt (DF), Anita Christensen (DF), René Christensen (DF) og Karin Nødgaard (DF).

(Anmeldelse 22.10.2009. Fremme 29.10.2009. Eventuel afstemning udsættes til tirsdag den 24. november 2009).

Jeg skal gøre opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til tirsdag den 24. november.

Den første, der får ordet, er fru Marlene Harpsøe som ordfører for forespørgerne, og det får hun for at begrunde forespørgslen.

Vi har i Dansk Folkeparti valgt at indkalde til den her forespørgsel, fordi vi faktisk er dybt bekymrede over udviklingen på området omkring tatovørbranchen. Vi har gentagne gange kunnet læse i medierne, at der fyldes ubeskrivelige, mærkelige ting i disse tatoveringsfarver, som en tredjedel af befolkningen i Danmark lader sig tatovere med. Det er rent faktisk op mod hver tredje borger i Danmark, som har en tatovering, og som bliver fyldt med farvestoffer, som det har vist sig bl.a. indeholder autolakeringslak og printerblæk. Og der er sågar også fundet et eksempel på, at der har været fyldt et stof, som hedder cadmium, altså et metal, ind i de her tatoveringsfarver – som så til gengæld også er kræftfremkaldende. Det er fuldstændig ubegribeligt, hvorfor man fylder sådanne ting i de her farver.

Derudover er der ikke rigtig nogen regler på området. Vi har en lov om tatovering, der indeholder tre paragraffer. Det er sådan set det, som tatovørerne har at forholde sig til. Der er ikke krav om, at de skal have en decideret uddannelse eller et kursus i, hvordan man tatoverer. Så det betyder, at når man går ind og får lavet en tatovering, har man heller ikke en sikkerhed for, at det, man får gjort, det, man får lavet, er af en ordentlig kvalitet.

Det er vi meget bekymret over i Dansk Folkeparti, og derfor har vi i dag indkaldt justitsministeren og Folketingets partier til den her forespørgsel. Og jeg vil derfor gerne høre ministerens svar på det, som Dansk Folkeparti har stillet som spørgsmål. Vi ønsker også, at ministeren skal komme ind på, hvad det er, vi også ønsker omkring hygiejnen. For i dag er der heller ikke krav til tatovørerne om, at der skal være en ordentlig hygiejne, at de skal sterilisere instrumenterne, altså nålene, som de bruger. Det mener vi også er et vigtigt punkt, som man kan tage med i den her sag.

Så jeg ser frem til, at ministeren kommer herop og redegør for det, altså svarer på forespørgselsspørgsmålet, for i Dansk Folkeparti ser vi meget gerne lovregulering på det her område. Der skal styr på det. I dag er det jo nærmest det rene kvaksalveri, og det ønsker vi at få styr på.

Tak til fru Marlene Harpsøe. Så er det justitsministeren. Velkommen til.

Der har jo i den seneste tid været meget debat i medierne om tatoveringsområdet, herunder om regulering af området. Jeg vil godt i den forbindelse med det samme slå fast, at vi selvfølgelig udmærket forstår den bekymring, som der er blevet givet udtryk for, med hensyn til eventuelle helbredsrisici forbundet med tatovering. Som jeg vil vende tilbage til, er det også forhold, som regeringen vil undersøge nærmere og også gøre noget ved.

Der er flere ministerier, der har aktier i den her sag. Derfor har Justitsministeriet indhentet bidrag fra Miljøministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Økonomi- og Erhvervsministeriet til brug for behandlingen af denne forespørgsel. Ministerierne har oplyst om, hvilken regulering der allerede findes. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har endvidere spurgt Sundhedsstyrelsen om, hvilke helbredsrisici der er ved tatoveringer.

Reguleringen af tatovørerhvervet findes bl.a. i lov om tatovering fra 1966. Af denne lovs § 1, stk. 1, fremgår det, at den, der tatoverer en person under 18 år, straffes med bøde eller med fængsel i indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Efter straffeloven er der efter omstændighederne mulighed for at frakende en person retten til at udøve virksomhed som tatovør, hvis vedkommende begår strafbare handlinger i forbindelse med tatovørvirksomhed.

Baggrunden for forbuddet mod at tatovere personer under 18 år er, at det ud fra almindelige betragtninger om den personlige handlefrihed bør stå folk frit for, om de vil tatoveres, og at tatoveringer, der foretages med den pågældende samtykke, derfor bør være lovlige. Dette synspunkt har imidlertid ikke vægt, når der er tale om personer, navnlig børn og unge, der ikke kan forventes at kunne overskue de konsekvenser, der kan være forbundet med tatovering.

Med hensyn til det apparat, som tatovøren anvender, har Økonomi- og Erhvervsministeriet oplyst, at Sikkerhedsstyrelsen er ansvarlig myndighed for det markedsførte apparats mekaniske og elektriske sikkerhed, og styrelsen har derfor hjemmel til at kontrollere, om producenten lever op til sit ansvar om kun at markedsføre sikre produkter.

Miljøministeriet har også oplyst, at der på nuværende tidspunkt ikke er en særlig regulering af, hvilke farvestoffer der må anvendes til tatoveringer. Farverne er dog omfattet af både produktsikkerhedsloven og REACH, som er EU’s nye kemikalieregulering, og som indebærer, at kemiske produkter skal være sikre at bruge. Tatoveringsfarver er kemiske produkter og skal således overholde de regler om mærkning og klassificering, som gælder alle kemiske produkter. Det betyder, at hvis en tatoveringsfarve indeholder mere end 0,1 pct. af et stof, som kan være kræftfremkaldende, må den ikke anvendes til tatovering, da den ikke må markedsføres til private. Miljøstyrelsen har kompetence til at kontrollere de farver, som tatovørerne anvender.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har som nævnt indhentet oplysninger fra Sundhedsstyrelsen om helbredsrisici ved tatovering. Sundhedsstyrelsen har oplyst, at der ved ethvert gennembrud af huden er en potentiel risiko for hudinfektion, især forårsaget af bakterier. Det gælder altså også ved tatovering. Indtil et sår er helet, kan det omgivende væv blive ramt af lokal infektion, som dog ifølge styrelsen almindeligvis hurtigt kan behandles. Sundhedsstyrelsen oplyser, at tatoveringer også kan føre til blodbåren smitte, f.eks. med hepatitis B eller C. Smitten kan overføres ved anvendelse af brugte eller ikkesteriliserede nåle, ved uhygiejnisk omgang med den tatoveredes blod eller ved en egentlig mangel på hygiejne.

Selv om der er en potentiel risiko for hepatitis B eller C, er det årlige antal af smittetilfælde, som anmeldes til Statens Serum Institut, konstant og uden nogen tendens til stigning. I 2008 blev der således anmeldt fem tilfælde, og også i år er der endvidere registreret fem tilfælde. Sundhedsstyrelsen har oplyst, at der er tale om anmeldelser, hvor der alene er tale om, at en tatovering er smitteårsag. Tallene omfatter også tilfælde, hvor det ikke er tatovering, men piercing, der er årsag til mistanken. De omtalte tilfælde udgør i øvrigt kun en beskeden andel af det samlede antal af anmeldelser af hepatitis B- og hepatitis C-smitte. Statens Serum Institut har også oplyst, at der ikke i Danmark er konstateret tilfælde, hvor hiv-smitte er overført ved tatovering eller piercing.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er der en risiko for udvikling af kontaktallergi og kontakteksem, når huden udsættes for direkte eller langvarig berøring med produkter, som indeholder allergifremkaldende stoffer. Det kan naturligvis også være tilfældet med de farvestoffer, som tatovører bruger.

Som det fremgår, er der på nuværende tidspunkt en vis regulering af tatovørerhvervet. Denne regulering indebærer bl.a., at en tatovør kan ifalde et strafansvar, såfremt den pågældende tatoverer en person under 18 år, og at tatoveringsfarver skal overholde de regler om mærkning og klassificering, som gælder alle kemiske produkter.

Det ændrer imidlertid ikke på, at vi – også på dette område – bør se på, om vi kan gøre endnu mere, herunder skaffe os endnu mere viden. Jeg kan i den forbindelse oplyse, at Miljøstyrelsen i 2010 vil gennemføre en undersøgelse, som nærmere skal identificere, hvilke farvestoffer der anvendes i tatoveringsfarver og de mulige sundhedsrisici ved anvendelsen i farverne.

På baggrund af denne undersøgelse og andre videnskabelige data, som måtte komme i den mellemliggende tid, kan det vurderes, om der er grundlag for at lave særlig lovgivning for brugen af farvestoffer og pigmenter til tatoveringsfarver. Denne undersøgelse er en del af den aftale, som Folketingets partier netop har indgået om kemikalieindsatsen for 2010-2013. Hvis det således viser sig, at der er stoffer i farverne, som udgør en sundhedsrisiko for forbrugerne, er Miljøministeriet og miljøministeren indstillet på at regulere disse stoffer.

Herudover har Sundhedsstyrelsen oplyst, at man vil afklare, om der findes forskning, herunder international forskning, der dokumenterer langtidsskadelige virkninger af tatoveringer. Sundhedsstyrelsen vil desuden i samarbejde med Statens Serum Institut og eventuelt repræsentanter for tatovørbranchen udarbejde et særligt informationsmateriale om tatovering. Dette materiale vil henvende sig både til dem, der overvejer at få foretaget en tatovering, og til tatovørerne. Materialet vil indeholde en kort og klar beskrivelse af de sundhedsmæssige forhold, man bør være opmærksom på i forbindelse med tatovering. Desuden vil materialet beskrive de komplikationer, der kunne opstå i forbindelse med en tatovering. Det er tanken at gøre materialet bredt tilgængeligt via relevante internetsider, ligesom der vil kunne udarbejdes en pjece til omdeling hos tatovører, på apoteker og på biblioteker.

Miljøministeriet vil i 2010 gennemføre en undersøgelse af farvestofferne. Sundhedsstyrelsen vil undersøge, om der er forskning, der dokumenterer langtidsskadelige virkninger af tatovering, og Sundhedsstyrelsen vil også udarbejde informationsmateriale om tatovering.

Endelig vil jeg nævne spørgsmålet om en autorisationsordning på området. Der gælder i dag ikke nogen autorisationsordning for tatovører. Regeringen er imidlertid indstillet på også at tage et initiativ, når det gælder spørgsmålet om en autorisationsordning. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at regeringen finder, at den mest korrekte fremgangsmåde i den forbindelse vil være at nedsætte et hurtigtarbejdende udvalg, der skal overveje spørgsmålet. Det vil sikre god lovkvalitet og være den rigtige måde at gøre det på i Folketinget. Dermed vil man sikre, at der foreligger det bedst mulige grundlag for en beslutning med hensyn til en autorisationsordning.

Hvis Folketinget imidlertid har den opfattelse, at man allerede nu skal beslutte, at der skal indføres en autorisationsordning på tatovørområdet – hvilket vi for øvrigt er positive over for – så vil vi selvfølgelig tage det til efterretning og tage initiativ til at udfærdige et lovforslag med en model for en autorisationsordning.

Tak til justitsministeren for besvarelsen.

Så går vi over til forhandlingen, og den første, der får ordet, er fru Marlene Harpsøe som ordfører for forespørgerne.

Jeg vil først takke justitsministeren for hans svar. Vi har længe i Dansk Folkeparti undret os over, hvorfor der ikke er lovgivning på området. Allerede tilbage i 2002 var der undersøgelser, der viste, at der var behov for, at vi gjorde noget.

Det er jo frit i dag at lade sig tatovere, det er der ikke nogen tvivl om. Men det skal også være sådan, at hvis man ønsker at lade sig tatovere, hvis man ønsker at lade sin krop udsmykke med en drage, en delfin, eller hvad det nu kan være, så skal vi altså også sikre os, at de farver, der kommer ind under huden, er i orden og ikke er sundhedsskadelige, ligesom vi skal sikre os, at de instrumenter, de nåle, man bruger, er underlagt ordentlig kontrol og en ordentlig hygiejne.

Det er sådan i dag, at hvis man f.eks. skal stå i en pølsevogn og riste pølser, skal man have f.eks. et hygiejnebevis; man skal vise, at man er ordentligt kvalificeret til at stå og riste pølser og sælge hotdogs. Men sådan et område som tatovering, hvor man sidder med nåle og prikker i huden og lægger ting ind under huden, kræver ikke engang nogen uddannelse, ikke engang et kursus eller lignende kvalifikationer, for at gøre det. Det synes vi er i dyb modstrid med hinanden, og derfor vil Dansk Folkeparti gerne have en autorisationsordning på området, hvor vi også kræver, at dem, som udfører tatoveringer, er uddannet.

Vi siger ikke, at de skal have en årelang uddannelse, eller at de skal have en doktorgrad i at tatovere, men vi kræver som det mindste, at de kan gennemføre et kursus af f.eks. nogle ugers varighed, hvor de kan lære at tatovere, og hvor de også gennemgår hel basal viden om, hvordan man forholder sig til ordentlig hygiejne, hvordan man steriliserer instrumenter, og hvordan man plejer en tatovering efterfølgende. Det skal være sådan, at man også kan give dem, som kommer ind og bliver tatoveret, en ordentlig opfølgning på, hvordan de efterfølgende, når de går ud af tatoveringsklinikken, behandler deres tatovering.

Vi mener også i Dansk Folkeparti, at hvis man har fået en sådan autorisation, altså hvor man beviser, at man har et kursus eller en uddannelse i at kunne udføre tatoveringer, så skal man også kunne fratages denne autorisation igen, hvis det viser sig, at man simpelt hen fuldstændig overtræder de retningslinjer, som der er på området. Det duer ikke, at man f.eks. får tilladelse til at tatovere, men så fuldstændig underkender f.eks. lov om tatovering, hvor der bl.a. står, at man skal være 18 år for at måtte lade sig tatovere, men at tatovøren så gentagne gange måske tatoverer 15-, 16-, 17-årige piger og drenge. Der må man sige, at det er en klar overtrædelse, og at man må kunne fratage tatovøren retten til at tatovere.

I forhold til farverne kan jeg sige, som jeg var inde på i min begrundelse, at der bliver proppet alt muligt skidt i de her farver, og jeg synes, at det er fuldstændig forkasteligt, at der ikke er kontrol med det her område. Derfor ser vi selvfølgelig gerne, at der også bliver kontrol med det, så personer, når de går ind i en tatovørklinik, ikke risikerer at få indsprøjtet sundhedsskadelige stoffer, metaller, printerblæk, autolakeringslak, som man normalt bruger til biler, og lignende ind under huden. Altså, det siger sig selv, at det er dybt forargeligt og dybt forkasteligt, og det minder rent faktisk om tilstande, som jeg måske kun kan genkende i et uland, i hvert fald ikke i Danmark; men det er Danmark anno 2009. Det er sørgeligt, og det skal vi selvfølgelig have lavet om på.

Jeg har også noteret mig, at vi på området angående piercinger, som jo også er en kropsdekoration, er ved at tage initiativ til lovgivning her i Folketinget. Det fik vi igangsat i 2008, det vil sige for lidt over et år siden. Ministeren er ved at undersøge, hvordan vi kan få smækket det her ordentligt sammen. Vi ser i hvert fald fra Dansk Folkepartis side frem til, at der også kommer lovgivning der, ligesom der kommer lovgivning på tatoveringsområdet.

Så har jeg noteret mig, at justitsministeren nævner, at Sundhedsstyrelsen vil udforme et informationsmateriale til dem, som bliver tatoveret, og det synes jeg også er et udmærket initiativ.

Jeg skal så slutte af med at sige, at jeg på vegne af Kim Andersen (V), Julie Skovsby (S), Marlene Harpsøe (DF), Pia Olsen Dyhr (SF), Tom Behnke (KF), Lone Dybkjær(RV) og fru Line Barfod (EL) ønsker at fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at der er behov for en regulering af tatovørerhvervet, der sikrer, at tatovører er uddannede og kvalificerede til at udføre tatoveringer, samt at tatoveringsfarver ikke indeholder sundhedsskadelige stoffer.

Folketinget pålægger derfor regeringen at tage initiativ til at

- etablere en autorisationsordning af tatovører, hvor den enkelte gennemgår et grundkursus i basal viden om hygiejne, sårpleje og brugen af farvestoffer samt lærer at tatovere. Kurset kan f.eks. udbydes af erhvervets brancheorganisation

- denne autorisation bliver en forudsætning for at arbejde som tatovør i Danmark, og skal udstedes af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

- sikre, at de brugte tatoveringsfarver følger loven om kemiske produkter, samt at myndighederne løbende holder opsyn med eller foretager stikprøvekontrol af farverne

- der stilles krav om ordentlig hygiejne i tatoveringslokaler og tatoveringsredskaber.

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag herom senest inden udgangen af 2010.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 18).

Dette oplæste forslag til vedtagelse vil indgå i Folketingets videre forhandlinger.

Der er ikke bedt om korte bemærkninger, så tak til fru Marlene Harpsøe som ordfører. Den næste ordfører er hr. Kim Andersen fra Venstre.

Jeg vil gerne på Venstres vegne sige tak til Dansk Folkeparti og fru Marlene Harpsøe, fordi de har rejst denne forespørgsel her i dag vedrørende tatovørerhvervet. Der er åbenbart et behov for at se nærmere på dette erhverv og også i højere grad få det reguleret, end det har været indtil nu.

Der kan selvfølgelig godt stilles det principielle spørgsmål om, hvorfor vi nu skal til at lovgive om og have en autorisationsordning for tatovører. Det er jo trods alt noget, som folk går ind til frivilligt, ad egen drift og lyst, og så må man vel også være klar over, at når man kan tage det valg at ville det, er der nogle risici forbundet hermed, og så må man gardere sig imod de risici, eller også må man leve med dem. Det har vel indtil nu været synet på den her branche, og sådan har vi også set på det med piercinger.

Det er der for så vidt noget meget menneskeligt og sundt i, men på den anden side må man sige, at de skadevirkninger, der kan opstå i forbindelse med tatovering og for den sags skyld også i forbindelse med piercing, jo ender med at blive et anliggende for det offentlige. Det kan medføre sygdom; det kan medføre indlæggelser og behandlinger, som det offentlige skal tage sig af og bekoste. Og så er det vel rimeligt på forhånd at gardere sig ved at sørge for, at tatovering foregår på en fornuftig måde og foretages under hygiejniske forhold af folk, der har en smule begreb om, hvad de foretager sig, og at der i det hele taget bruges nogle stoffer og produkter, der er godkendte, og som ikke er deciderede sundhedsskadelige. Det synes vi sådan set er bundlinjen. Man må i 2009 sige, at det er rimeligt.

Der er så mange andre fag og job, som kræver autorisation. Jobbet som social- og sundhedsassistent kræver en autorisation, fysioterapi, hvor man står og masserer folk og skal have en muskel på plads, kræver autorisation. Det er ikke altid noget, man altid selv frivilligt har valgt, men det er trods alt noget, der har konsekvens for den enkelte, den enkeltes helbred og den enkeltes funktionsdygtighed på arbejdsmarkedet og i samfundet. Vi synes derfor, det er fornuftigt, at vi nu får sat mere lys på tatovørerhvervet.

Man skal passe voldsomt meget på med ikke at generalisere. Man skal også passe på med ikke at have forudindfattede meninger. Men det kan jo også godt være, at der her er et erhverv, som kunne have godt af at komme lidt mere frem i lyset. Vi har jo alle sammen, sikkert ikke helt retfærdigt, et billedet af, at det her er en aktivitet, der sådan foregår inde i en baggård i et lidt skummelt lokale, og som har lidt mærkelige åbningstider. Vi har måske også en oplevelse af, at der er nogle mennesker, der udsætter sig for det her selvpineri i en tilstand, hvor de ikke altid er sådan meget bevidste om deres egen situation.

Det gør måske ikke noget, at der er nogle forhindringer for, at folk bringer sig i den slags situationer. Jeg synes i hvert fald, at det er rimeligt nok, at vi nu får sat et arbejde i gang, så vi kan få en autorisationsordning og sikre os, at det, nogle mennesker sprøjter ind i huden på andre mennesker, ikke på sigt medfører sygdom og lidelse.

Vi tager ministerens redegørelse til efterretning. Vi takker fru Marlene Harpsøe for at have rejst forespørgslen, og vi kan tilslutte os det fremsatte forslag til vedtagelse. Tak.

Tak. Der er et ønske om en kort bemærkning fra fru Pia Olsen Dyhr. Værsgo.

Jeg noterede mig, at ordføreren jo netop spurgte, hvad autorisationen er i andre erhverv, og om der er behov for det osv. Ordføreren satte mange spørgsmålstegn ved det og sagde også, at nu må vi reelt finde ud af det, om end Venstres ordfører endte med at sige, at det vil man så støtte. Er ordføreren opmærksom på, at der i Danmark i dag er 99 forskellige erhverv, der kræver, at man er autoriseret, heriblandt også arbejdet som klinisk diætist? Og man kan jo sige, at en klinisk diætist er en, man frivilligt kan vælge at gå til for at få at vide, hvordan ens sunde kostvaner skal være. Kan man i virkeligheden ikke sammenligne det, at man skal være autoriseret som klinisk diætist, med, at man skal være autoriseret, når man skal være tatovør?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om man kan lave lige præcis den sammenligning med større eller mindre ret, end man kan lave så mange andre sammenligninger. Jeg forsøgte her i mit indlæg at fabulere lidt over argumenter for og imod, men som spørgeren jo også noterede sig, endte jeg med at sige, at der alt i alt er meget stor rimelighed i at sørge for, at de mennesker, der foretager tatoveringer, ved noget om, hvad de beskæftiger sig med, at de har et minimum af uddannelse, og at der ligger – det synes jeg også man må sige – en autorisation til grund for deres virksomhed. Det er rimeligt, lige så vel som det naturligvis er yderst rimeligt at sikre sig, at de kemikalier, der anvendes i forbindelse med tatovering, er godkendt af sundhedsmyndighederne.

Fru Pia Olsen Dyhr.

Nu er det ikke sundhedsmyndighederne i Danmark, der godkender kemikalier, det er Miljøstyrelsen.

Jeg vil gerne spørge, hvordan det kan være, at regeringen ikke har ageret på det her område før. Allerede i 2002 lavede Miljøstyrelsen en indgående rapport over de pigmenter, man bruger i tatoveringsfarver, som bl.a. viste, at det medfører kræft, det medfører problemer med kviksølv, med cadmium, med krom, altså tungmetaller, som man får i kroppen, og som vi ved senere kan medføre bl.a. sclerose og senildemens og eventuelt også i visse tilfælde autisme. Hvordan kan det være, at regeringen ikke har ageret i forbindelse med det, når man har haft en viden nu i – ja, hvad kan det være? – 7 år?

Ordføreren.

Det er rigtigt, at det er Miljøstyrelsen, der godkender den slags farvestoffer. Det er imidlertid sådan, at vi forestiller os, at det er Sundhedsministeriet, der skal udstede autorisationsordningen og dermed have det overordnede opsyn med reguleringen af den her virksomhed. Sådan er det. Vi har fulgt det her område tæt igennem nogle år; vi har lagt op til en regulering, og nu er vi så fælles om en vedtagelse, der får sat skub i det arbejde, og det synes jeg at spørgerne ligesom jeg skulle være tilfreds med.

Der er en kort bemærkning fra hr. Benny Engelbrecht.

Hr. Kim Andersen fremførte i sin ordførertale også et synspunkt om branchen. Og er det ikke også ret beset på sin plads i den her sammenhæng at fremhæve, at den tatovørbranche, der er, i høj grad har sovet i timen og i den grad ikke har ageret på viden, som var nødvendig? I den sammenhæng kan man så også, hvis man skal være en smule polemisk, understrege, at det vel altid er vores opgave som politikere netop at agere, hvis en branche ikke opfører sig hensigtsmæssigt i forhold til eksempelvis sundhed.

Ordføreren.

Man kan sige så mange ting. Nu ligger det mig fjernt at være polemisk, så jeg glæder mig over, vi er fælles om en vedtagelse.

Tak. Dermed sluttede de korte bemærkninger til hr. Kim Andersen. Så er det fru Julie Skovsby som ordfører for Socialdemokratiet.

Vi Socialdemokrater vil gerne hilse denne forespørgsel om tatovørerhvervet velkommen. Vi mener, at debatten er vigtig, og det er også et område, som vi Socialdemokrater arbejder med på både EU-plan og her i Folketinget.

Når man taler om tatoveringen og farlige tatoveringsfarver, der indeholder sundhedsskadelige stoffer, så deler vi politikere os ofte op i to grupper. På den ene side står en gruppe af borgerlige politikere, som mener, at spørgsmålet udelukkende er op til den enkelte forbruger, som frivilligt vælger at gå til en tatovør. På den anden side står vi Socialdemokrater, som mener, at der skal stilles krav om regulering af markedet, og at ansvaret for at sikre hverdagen for borgerne med et minimalt brug af allergifremkaldende og kræftfremkaldende stoffer er en fælles opgave, som vi som samfund skal løfte.

Man har tatoveret igennem de sidste 100 år, men der er sket rigtig meget på området siden dengang, hvor en ægte sømand kunne fremvise sin tatovering og fortælle den dertilhørende historie om verdenshavene og livet til søs. Tatoveringer er blevet meget almindelige. Der er kommet nye farver til, og derfor er de fleste tatoveringer også mere farvestrålende, end hvad man tidligere har kendt til. Denne udvikling inden for tatovørerhvervet rejser et stort behov for langt mere regulering af markedet.

I 2002 testede Miljøstyrelsen en række tatoveringsfarvers indhold. Undersøgelsen tog udgangspunkt i 17 forskellige farvepigmenter, der indgik i forskellige tatoveringsfarver på det danske marked. I 12 af pigmenterne fandt Miljøstyrelsen kemiske stoffer, som ikke er godkendt til brug på huden, fordi de anses for allergifremkaldende og irriterende for slimhinderne. Mest slående var undersøgelsens konklusion om, at tatovører gør brug af samme farveprodukter, som resten af industrien bruger, hvad enten der er tale om autolakeringsprodukter eller printerblæk.

Undersøgelsen fra Miljøstyrelsen indgik året efter i en større EU-undersøgelse om kropsudsmykning. EU-undersøgelsen konkluderede ligeledes, at der var masser af kræftfremkaldende og andre farlige stoffer i det blæk, som tatovører bruger ved tatovering af mennesker. Folkene bag undersøgelsen fremsatte 13 anbefalinger til EU om at reagere, herunder at området skulle reguleres, at der skulle fokus på sundhedsrisiko ved tatovering, at der skulle forskes mere i området, og at forbrugerne skulle oplyses bedre. Hertil har det socialdemokratiske medlem af Europa-Parlamentet, Christel Schaldemose, i år stillet følgende spørgsmål: Hvor langt er Kommissionen kommet med opfølgning på anbefalingerne? Er der lovgivning undervejs? Er der forbud mod bestemte stoffer undervejs? Er der et krav undervejs om, at forbrugerne skal oplyses om risikoen for allergi?

Vi Socialdemokrater ønsker en autorisationsordning på området. Vi forestiller os et grundkursus af eksempelvis en varighed af 6 uger. En sådan ordning skal ikke forstås således, at branchen står uden et konkret ansvar for udviklingen af farlige tatoveringsfarver. Erhvervets brancheorganisation har et stort ansvar for, at man ikke har grebet ind tidligere. Havde man gjort det, kunne situationen muligvis have været undgået.

Men som sagt mener vi Socialdemokrater ikke, at vi skal vente på, at markedets frie kræfter selv regulerer forholdene. Der er brug for, at vi som samfund tager et ansvar og skaber nogle ordentlige forhold i tatovørerhvervet. Vi ser frem til den videre debat.

Tak. Der er korte bemærkninger fra hr. Tom Behnke.

Jeg har et enkelt spørgsmål i forbindelse med uddannelsen, for jeg kan forstå, at det, vi er nået til enighed om, og som i hvert fald står i forslaget til vedtagelse, er, at det er branchen selv, der skal stå for at lave uddannelsen og også fastsætte, hvad man så skal kunne, altså hvornår man så har bestået et kursus. Men det, jeg gerne vil høre noget om, er det, der ikke står noget om i vedtagelsen, nemlig overgangsordningen for de tatovører, der findes i dag, altså dem, der har været tatovører i 40 år. Skal han eller hun også på skolebænken og have en ny uddannelse, selv om vedkommende ved konstant at have haft kunder i butikken igennem 40 år kan bevise, at han eller hun er en dygtig tatovør? Eller vil der blive nogen overgangsordninger? Hvor meget bliver der lagt op til af fleksibilitet i forhold til det lovforslag, man beder om at få fremsat?

Ordføreren.

Jeg mener, at det er meget fornuftigt, at vi indbygger en vis fleksibilitet, som jeg også kan høre ordføreren selv lægger op til, og at brancheforeningen, som ordføreren også selv siger, skal være den, der tager initiativ til at se på, hvordan det helt konkret skal udformes. Jeg tilkendegav selv i min ordførertale vores holdning til det her med varigheden af et sådan kursus.

Hr. Tom Behnke.

Det er jeg glad for. Jeg tror også, at det vil være meget hensigtsmæssigt at få en ordning, så vi ikke går ud og kommer til at træde nogen over tæerne, som jo i kraft af deres mangeårige erfaringer har vist sig faktisk at være dygtige til erhvervet. Men det andet, jeg godt vil høre noget om, er det, der står i formuleringen om, at der skal være en autorisationsordning. Hvor restriktiv forestiller Socialdemokratiet sig den skal være? Skal det være sådan en statsautoriseret tatovør, eller er det i orden med en godkendelsesordning, der minder om en autorisation? Altså, hvor restriktivt skal ordet autorisationsordning forstås? Lægges der op til, at det skal være ligesom med en statsautoriseret revisor eller sådan noget? Eller hvor restriktivt vil man have det?

Ordføreren.

For Socialdemokraterne er det rigtig vigtigt, at man som borger kan føle sig sikker på de forhold, der er, når man vælger at få lavet en tatovering. Som jeg ser det, ønsker jeg ikke, at det skal være sådan, at man må tatovere venner og familie – altså uden at de betaler for den ydelse – uden at have den fornødne autorisation.

Tak til fru Julie Skovsby. Så er det fru Pia Olsen Dyhr som ordfører for SF.

I dag kan hvem som helst åbne en tatovørforretning og sprøjte hvad som helst ind under huden på folk. Der er ingen lovkrav på området og ingen myndighed, der tjekker, hvad der foregår. Det kan simpelt hen ikke være rigtigt.

Det er på tide, at vi stiller krav til tatovørerne og til, hvad det er for noget farve, de sprøjter ind under huden på folk. Hos Dansk Tatovør Laug vurderer man, at op mod hver tredje dansker har en eller anden form for tatovering, og jeg skal indrømme, at jeg ingen har. Det er derfor helt absurd, at der i dag ingen regulering er på det her område. Det er måske derfor, jeg ikke har nogen.

Tatoveringer bliver mere og mere udbredte, og det vil sige, at flere og flere mennesker kommer i berøring med de her stoffer. I dag kan man risikere, at farverne, der bruges til tatoveringer, indeholder samme ingredienser som autolak og printerblæk, som det tidligere er nævnt fra talerstolen. Den almindelige forbruger er altså prisgivet og uden en chance for at styre uden om de farlige farvestoffer. Ifølge en af Danmarks førende hudspecialister, overlæge Jørgen Serup på Bispebjerg Hospital, har et stigende antal danskere alvorlige komplikationer i forbindelse med deres tatoveringer. Farverne vandrer rundt i kroppen på folk, og der ophobes farvepigmenter i de tatoveredes lymfekirtler, der måske kan betyde en øget risiko for kræft.

Set i lyset af at Kræftens Bekæmpelse i går fremlagde tal, der viser, at vi i fremtiden vil se en stigning i kræfttilfælde – de forudser faktisk 23 pct. flere tilfælde i 2020 – mener jeg, at det må være en advarsel til os alle om at sikre den bedst mulige forebyggelse, også når det gælder farvestoffer i tatoveringer.

Allerede i 2002 kom Miljøstyrelsen med en undersøgelse, der slog fast, at der er god grund til at kontrollere, hvad det er, der sprøjtes ind under huden på folk. Undersøgelsen viste, at visse farvepigmenter brugt ved tatoveringer netop medfører kræft. Her taler jeg om brugen af de farvepigmenter, som bruges i autolak og printerblæk, men også om tungmetaller, såsom kviksølv, krom, kadmium og kobolt, som vi har forbudt i bl.a. fødevarer. Det er stoffer, der giver farven rød, grøn, gul og blå og er meget brugt af tatovørerhvervet. De bliver reguleret hårdt i Danmark, men tatovørerne bruger dem stadig væk, og vi er nødt til at gøre noget på området.

Nu står vi 7 år efter den her undersøgelse fra Miljøstyrelsen, og der er stadig væk ikke sket noget fra regeringens side. Regeringen har siddet på hænderne og har fralagt sig ansvaret, når det gælder folks vaner på skønhedsområdet. Vi ønsker, at vi får styr på området og sikrer forbrugerne langt bedre end i dag. Derfor skal vi stille krav både til tatovørerne og til de kemikalier, der skal være i farverne, for ellers bliver det aldrig anderledes.

SF foreslår derfor, i lighed med det forslag til vedtagelse, som er lagt frem, at tatovørerne i fremtiden skal være autoriserede, og at uddannelsen bl.a. skal indeholde krav til hygiejne. Derudover synes jeg, at det ville være oplagt, at man i Miljøministeriet i processen frem til at få lavet det her lovforslag sammensætter et udvalg bestående af Forbrugerrådet, Videnscenter for Allergi og tatovørerne selv for at finde frem til, hvilke kriterier der er mest holdbare i branchen i forhold til, hvilke kemikalier der må være i den farve, man bruger til tatoveringer. Vi forestiller os, når vi snakker om en godkendelsesordning, en form for uddannelsesforløb a la et grundkursus på 6 uger afholdt af branchens erhvervsorganisation, og at Sundhedsstyrelsen efterfølgende autoriserer tatovørerne.

Tatoveringer er kommet for at blive. SF har ikke tænkt sig at forbyde dem, men vi vil også gerne sikre, at den tredjedel af danskerne, der vælger at få en tatovering, ikke får kræft i fremtiden grundet dårlige farvestoffer eller får problematiske sår grundet dårlig rådgivning om sårpleje eller for den sags skyld advares imod diverse smittemuligheder såsom leverbetændelse ved brug af urene nåle. I SF ønsker vi, at Danmark skal være et foregangsland på det her område, og vi vil derfor gerne vise vejen, så resten af EU kan følge trop efterfølgende.

Der er en kort bemærkning fra hr. Tom Behnke.

Nu er det jo en sådan lidt mystisk måde at diskutere noget meget konkret på i en forespørgselsdebat; det plejer normalt at være sådan mere bredt favnende principielle diskussioner, vi har i forespørgselsdebatter. Nu er det meget præcist, og det her lægger op til, at der skal være noget meget præcis lovgivning efterfølgende. Og det er jo en mærkelig måde, for der står egentlig ikke rigtig noget om, hvad det lovforslag skal indeholde andet end nogle overskrifter.

Men hvis vi kommer til indholdet, vil jeg godt af hensyn til lovkvaliteten på længere sigt høre – for det, vi jo så må prøve at drage nogle konklusioner af, er debatten her i dag – SF's holdning til muligheden for en overgangsordning i forhold til dem, der i dag har et erhverv. Skal de, der i dag rent faktisk har en forretning, hvor man tatoverer, også igennem et uddannelsessystem, eller vil de kunne få en godkendelse, allerede fordi de er tatovører i dag?

Ordføreren.

Nu har jeg noteret mig, at det i debatten lidt har været sådan, at næsten alle tatovører er nogle brodne kar, og sådan er det jo ikke. Der er masser tatovører, der laver et glimrende stykke arbejde, og her er det jo væsentligt at involvere dem også i det videre arbejde. Bl.a. har Dansk Tatovør Laug jo allerede i dag foreslået, hvordan man kan lave en godkendelsesordning for de fremtidige tatovører. Og det er de eksisterende tatovører, der faktisk er indstillet på også selv at opfylde en eller en form for kriterier for at fortsætte deres arbejde. Så jeg ser bestemt godt, at vi kan finde en model, som passer i forhold til både de eksisterende og de fremtidige tatovører.

Så vil jeg med hensyn til lovkvaliteten sige, at jeg er helt med på, at vi skal sikre lovkvaliteten. Men jeg vil sige, at jeg med en periode frem til udgangen af 2010 bestemt også håber, at det er en lang nok tidsramme, som sikrer, at vi kan skabe en god lovkvalitet. Jeg ved i hvert fald, at der er andre lovforslag, der er gået igennem det her Folketing, som har været langt mere omfattende, og som har taget langt kortere tid.

En kort bemærkning fra hr. Tom Behnke.

Jo, men jeg er meget enig i, at tidsrammen ikke er noget problem; det kan sagtens lade sig gøre. Det er mere i forhold til, at der normalt typisk ligger et beslutningsforslag, hvor man i bemærkningerne sådan i detaljer har beskrevet, hvad det er, man ønsker at opnå. Og det kan man jo ikke gøre ved en forespørgselsdebat, for der er begrænsningen jo 150 ord. Så derfor bliver det sådan lidt svævende, hvad det egentlig er, Folketinget har truffet beslutning om. Det er derfor, jeg prøver at høre SF's ordfører lidt mere præcist om, hvordan SF opfatter det her.

Det næste spørgsmål var så om, hvor meget man lægger i ordet autorisationsordning. Jeg kunne høre i SF's ordførers tale, at hun igen og igen brugte ordet godkendelsesordning, og jeg vil bare have bekræftet, at det vil sige, at det altså ikke behøver at være en statsautoriseret tatovør, altså at man godt kan lave andre former for godkendelser, bare vi har en sikkerhed for, at vedkommende rent faktisk har kvalifikationerne, rent faktisk har lov til at være tatovør.

Ordføreren.

Jeg synes, at det, der er vigtigt, er at sikre forbrugerne. Og forbrugerne sikrer man bedst muligt ved at stille krav til tatovørbranchen.

De modeller, der er for autorisation, de krav, der er i dag, er jo vidt forskellige, alt efter om vi snakker om kliniske diætister, eller om vi snakker om revisorer, eller om vi snakker om læger. Jeg mener bestemt også, at tatovørerne skal indgå i den graddeling, og om det kaldes en godkendelsesordning eller en autorisationsordning, vil jeg være meget åben over for. Jeg synes, at det, der er væsentligt i det her, simpelt hen er at sikre sig, at de har et ordentligt uddannelsesforløb, hvor der stilles nogle krav til deres videre arbejde, og hvor forbrugerne efterfølgende faktisk er bedre stillet.

Så vil jeg med hensyn til, om det er en forespørgselsdebat eller et beslutningsforslag, sige, at det jo ikke er SF, der har rejst forespørgselsdebatten. Så det synes jeg at hr. Tom Behnke skal rette mod Dansk Folkeparti i stedet for. Vi har bare været villige til at sige, at vi skal finde en løsning på det her problem, og for SF er det altså vigtigt, at vi ikke får de der grimme billeder igen og igen af folk, der har sår på armen, der nærmest ligner koldbrand.

Tak til fru Pia Olsen Dyhr. Så er det hr. Tom Behnke som ordfører for Det Konservative Folkeparti, ikke overraskende, ej heller for hr. Tom Behnke.

Det er ikke sådan, når der er en ordfører, der springer ud af rækkefølgen, fordi vedkommende er forespørger.

Se, når vi ser på tatovering, er det jo noget, som er foregået i mange tusinde år, og det har faktisk fungeret i mange tusinde år uden regulering. Hvis vi skulle starte med at sige, hvad vi ønsker fra konservativ side, ja, så har vi den opfattelse, at der er tale om en personlig beslutning, og at det er et personligt ansvar. Men vi er også indstillet på vigtigheden af at erkende, at når vi taler om lige præcis den her branche, bruger man jo nogle farver, som kan indeholde nogle skadelige stoffer. Og det, at vi altså har med en branche at gøre, hvor der ikke er tilstrækkelig indsigt i, hvad det er for nogle farver, og hvad det er, de indeholder, gør, at vi har sagt: O.k., lad os se, om ikke vi kan gøre det her bedre.

Ser vi alene på farverne, er det vores opfattelse, at det vil være hensigtsmæssigt, at vi ikke kun regulerer det i Danmark – det kunne vi såmænd godt starte med – men at vi måske i et større fællesskab, f.eks. på EU-niveau, får nogle fælles spilleregler for, hvad det er for farver, der kan bruges, hvad det er, de må indeholde, således at vi i en større sammenhæng sikrer kvaliteten af de farver, der bliver brugt.

Vi har også kigget på hygiejnespørgsmålet, og igen er vi nået dertil, at vi siger: Jamen selv om vi som udgangspunkt har den holdning, at det er et personligt ansvar, når man går ind til en tatovør, er det jo lige præcis, hvad angår hygiejnen, igen et spørgsmål, hvor man som lægmand måske ikke er i stand til at vurdere helt præcist, hvor rene redskaber der bliver brugt. Man kan godt se, om lokalerne er rengjorte, altså, det kan man sådan helt overordnet selvfølgelig godt se. Det kan enhver jo se med sine egne øjne, men f.eks. om redskaberne er steriliseret, om de er 100 pct. rene, er nok svært for den enkelte at stå og vurdere. Så igen er der et område her, hvor det nok er lidt svært, selv om vi kan sige, at det er kundens ansvar at gardere sig, og derfor kan der godt være behov for en bedre kontrol lige præcis på det her område.

Så når vi starter med at sige, at vi mener, at det er ens eget ansvar, om man vil have en tatovering, og at det også er ens eget ansvar, hvilken butik man vælger at gå ind i, og at se, om forholdene er i orden der, er der to ting, som måske kan være meget, meget svære at se, nemlig farverne og farvernes indhold og hygiejnen på stedet.

I forhold til tatovørernes kvalifikationer og evner er der ingen tvivl om, at det ikke er noget, man sådan kan lovregulere sig ud af. Jeg tror ikke, at det er noget, man sådan kan lave særlige krav til. Der må det være et spørgsmål om, at man som kunde i butikken vurderer, hvad den tatovør har lavet tidligere, og at man måske oven i købet har fået tatovøren anbefalet. Så der må vi sige, at det må være et rent kundeansvar, om kvaliteten er i orden.

Se, det, der gør sig gældende, tror jeg, for de fleste menneskers vedkommende, er, at hvis man ønsker at få en tatovering, er det jo nok typisk, fordi man kender nogen, der har en, eller man måske kender en, der lige har fået en, og tænker: Hov, det kunne jeg også godt tænke mig. Hvad gør man så typisk i den situation som forbruger? Ja, man spørger selvfølgelig sin ven: Hvor har du fået lavet din tatovering henne? Hvordan gik det? Var det i orden? Fik du nogle følgevirkninger af det, eller var der ordnede forhold, var der rent og pænt osv.? Så det er jo fra mund til mund, at man anbefaler hinanden at bruge den ene eller den anden tatovør.

Jeg tror også, at det er sådan for de mennesker, der får lavet tatoveringer, at i de kredse er der såmænd også en udbredt forståelse af, hvilke tatovører der ikke er i orden, og det vil sige, at allerede der har vi jo en sondring mellem, hvor man bør gå hen, og hvor man bør lade være med at gå hen.

Men vi kan også forstå, at der jo er et udtalt ønske om en regulering af området, og der er et udtalt ønske om uddannelse, og ikke mindst har vi forstået – og det er så det, der har flyttet Det Konservative Folkeparti i det her spørgsmål – at branchen selv ønsker, at der bliver bedre styr på de her ting, at der bliver et uddannelsesmæssigt krav, at der bliver en eller anden form for godkendelsesordning, så man får sorteret de brodne kar fra. Det har vi respekt for, og derfor støtter vi forslaget til vedtagelse om, at man får et uddannelseskrav, en uddannelse, som bliver bygget op af og varetaget af branchen selv. Det synes vi er en god idé.

Vi synes også, at der er behov for bedre kontrol med indholdsstofferne i farverne. Der er ingen tvivl om, at det selvfølgelig er noget, som vil være en myndighedsopgave, for det er der ikke nogen almindelige mennesker der vil være i stand til at holde øje med eller finde ud af. Så der er behov for en bedre kontrol med det.

Så er der selvfølgelig kravet til hygiejne, hvor jeg også må sige, at om det almindelige hygiejnekrav er opfyldt, kan enhver se med det blotte øje, men med hensyn til om redskaberne nu også er 100 pct. rene, bliver der et behov for, at der er nogle, der en gang imellem lige kigger forbi og ser, at kravene bliver opfyldt.

Så er der selve godkendelsesordningen, som jo foreslås styret af Sundhedsministeriet, og der har vi fra konservativ side den opfattelse, at det vil være helt fint at få en sådan godkendelsesordning, hvis den godkendelsesordning vel at mærke er en ordning, som ikke bliver gjort unødig bureaukratisk, og hvor man ikke bygger et nyt stort imperium op af hundredvis af embedsmænd, der skal sidde og varetage det her, men at man får en ordning i et samarbejde med branchen for at finde ud af, hvordan man skal kortlægge det her, hvordan man skal tilrettelægge det, hvad det er for ting, tatovøren skal opfylde for at kunne blive godkendt.

På den baggrund kan vi støtte forslaget til vedtagelse.

Tak til hr. Tom Behnke. Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Så er det fru Anne Marie Geisler Andersen som ordfører for Det Radikale Venstre.

Da vores sundhedsordfører, fru Lone Dybkjær, er syg, vil jeg redegøre for Det Radikale Venstres holdning til denne forespørgsel.

Tatovørerhvervet kræver som bekendt ingen formaliseret uddannelse, alle kan kalde sig tatovører, og de, der udøver faget, er uden for enhver kontrol. Den eksisterende lovgivning på området er fra 1966 og siger kun, at det er strafbart at tatovere personer under 18 år, samt at man ikke må tatovere på eller i hovedet og på hals eller hænder.

Et kig på diverse hjemmesider om tatoveringer kunne dog tyde på, at denne lov langt fra altid bliver efterlevet. Området anses for en kosmetisk ydelse, og derfor er det ikke underlagt nogen form for sundhedsfagligt tilsyn, ej heller hygiejniske hensyn. Således har medierne på det seneste bl.a. bragt en historie om, at nogle tatovører skyder printerfarver ind under huden på folk, hvilket er yderst sundhedsskadeligt og fuldstændig uacceptabelt.

I et land som Sverige skulle man efter sigende være ret langt fremme, hvad angår regulering af tatovørerhvervet. Måske vi kunne lære lidt af Sverige. Men hvorom alting er, er der et behov for at regulere tatovørerhvervet, således at vi sikrer, at tatovører er uddannet til at tatovere, samt at tatoveringsfarver ikke indeholder sundhedsskadelige stoffer. Ligeledes bør der stilles krav om gode hygiejniske forhold i tatoveringslokalerne. Jeg er selv blandt den tredjedel af danskerne, som har en tatovering, og jeg vil sige, at det kom bag på mig, hvor lidt information man får, når man får lavet en tatovering. Derfor hilser vi det meget velkomment, at regeringen nu vil tage initiativ til at øge oplysningen på området.

Sidst vil vi fra Det Radikale Venstres side opfordre til, at man tager de relevante organisationer med på råd ved udarbejdelse af den nødvendige regulering af området.

Tak til fru Anne Marie Geisler Andersen. Så er det fru Line Barfod som ordfører for Enhedslisten.

I Enhedslisten mener vi, det er vigtigt, at man i et moderne demokratisk samfund fastholder, at den enkelte har meget vide rammer til selv at bestemme, hvordan de ønsker at se ud, selv at bestemme deres frisurer og deres påklædning, eventuelle kropsudsmykning osv. Det mener vi ikke er noget som man i et moderne samfund som udgangspunkt skal regulere på. Omvendt mener vi også, at der er behov for at se på, hvor ekstremt det skal kunne være. Vi synes, det kunne være godt, hvis man fik en grundigere kulegravning af de regler, der er på området, og så på det under et, både i forhold til tatoveringer, piercinger, kropsudsmykninger som horn i panden, knojern på brystet, kosmetiske operationer af alle mulige forskellige slags osv. Det er i dag ret historisk tilfældigt, hvad der er reguleret, og hvad der ikke er reguleret, hvad der er af aldersgrænser, hvad der er grænser for, om man må have kropsudsmykning på hænder og i hoved osv. Vi synes, det kunne være fornuftigt, at man så samlet på det og fik en stor offentlig debat, sådan som vi nogle gange også har haft det om andre store spørgsmål, hvor det er væsentligt at inddrage befolkningen. Det mener vi der kunne være et stort behov for.

F.eks. synes jeg jo, det kan være lidt mærkeligt, når vi nu har et forbud mod kvindelig omskæring, at vi så alligevel igen og igen kan høre, at der er læger, der foretager omskæring af unge kvinder, som har set for mange billeder af, at man ikke skal have for store skamlæber. Det kan vi altså ikke helt forstå at man bliver ved med at kunne få foretaget i Danmark, og der synes vi måske nok, at man skal diskutere grænsen for den personlige frihed. Men igen: Det er noget vi mener man faktisk har behov for at have en stor offentlig debat om og også få noget mere viden om, altså hvad det er, der foregår, og hvad konsekvenserne kan være af de forskellige former for kropsudsmykninger, kropsændringer osv.

Den her forespørgsel handler jo meget snævert om tatovører og om en regulering i forhold til farvestoffer, hvem der må tatovere osv. Vi synes, det kan være fornuftigt nok med de problemer, der er blevet beskrevet, hygiejneproblemer osv., at man kommer i gang med at få lavet en regulering, og som andre har været inde på, er det selvfølgelig afgørende, at man har brancheorganisationerne med i diskussionen af, hvordan det her så mere konkret skal udformes. Og derfor har vi også valgt at gå med i det store fælles forslag til vedtagelse, der er.

Tak til fru Line Barfod. Så er det fru Marlene Harpsøe, der får lov at slutte af. Det er så principielt en anden omgang, men sådan er reglen jo også. Så muligheden eksisterer.

Jeg vil på vegne af Dansk Folkeparti gerne takke for den debat, vi har haft i dag. Den har været rig på meninger og rig på enighed blandt partierne her i Folketinget over en bred kam, og det vil jeg gerne takke for. Vi ser i Dansk Folkeparti frem til, at ministeren fremsætter et lovforslag inden udgangen af 2010 på baggrund af det forslag til vedtagelse, som er fremsat her i dag.

Der var et enkelt spørgsmål på et tidspunkt, ikke til mig, men til en anden ordfører, der gik på, hvorfor vi i Dansk Folkeparti har valgt en forespørgselsdebat på det her område om det her emne. Det er simpelt hen en beslutning, som vi har truffet i Dansk Folkeparti, fordi vi synes, vi ville kunne nå langt længere i forhold til lovgivningsmæssige initiativer med en forespørgselsdebat i forhold til et beslutningsforslag, som man jo ellers også kan fremsætte her i Folketinget. Men denne gang valgte vi en forespørgselsdebat, og jeg synes, den har udviklet sig rigtig, rigtig godt. Vi kan i hvert fald se, at der er et stort flertal i Folketinget, der bakker op om, at vi er nødt til at have styr på tatovørerhvervet, for det duer ikke, at man kan gå ind og få sprøjtet giftige stoffer ind i kroppen med stor risiko for, at det kan udvikle allergier, hepatitis og mange forskellige ting, som bør være helt uhørt her i Danmark.

Så vi takker for forespørgselsdebatten og takker alle de partier, der bakker op om Dansk Folkepartis forslag til vedtagelse.

Tak. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og hermed er forhandlingen sluttet.

Som tidligere oplyst vil afstemningen om det fremsatte forslag til vedtagelse finde sted førstkommende tirsdag.