Det næste punkt på dagsordenen er:

22) Forespørgsel nr. F 50:

Forespørgsel til fødevareministeren:

Vil ministeren redegøre for regeringens initiativer for at kunne træffe beslutninger på et kvalificeret grundlag vedrørende dyrkning af genmodificerede afgrøder i Danmark?

Af Bente Dahl (RV), Bjarne Laustsen (S), Kristian Touborg (SF), Per Clausen (EL) og Christian H. Hansen (UFG).

(Anmeldelse 04.05.2010. Fremme 06.05.2010).

Den første, der får ordet, er fru Bente Dahl som ordfører for forespørgerne til begrundelse.

Genmodificerede afgrøder er ikke noget nyt fænomen. Der har været dyrket gmo'er bl.a. i USA og Argentina igennem mange år efterhånden. EU importerer dyrefoder, som er genmodificeret, i mængder fra lande i Sydamerika. Der er procedurer omkring godkendelsen af gmo'er i EU, en procedure, der fungerer langsomt og grundigt til fordel for forbrugerne, og det synes at fungere. Det er ikke muligt og skal ikke være muligt at spore gmo'er i det kød, vi spiser.

Nu er der et ønske om at dyrke genmodificerede afgrøder her i landet. Landbrugserhvervet vil gerne indføre denne dyrkningsmetode. Vi må ikke være teknologiforskrækkede, men vi skal udvise rettidig omhu. Vi er et lille land, og økologi og gmo ved siden af hinanden, hvordan kan det fungere? På hvilket grundlag skal en beslutning om enten at tillade gmo-afgrøder eller forbyde disse træffes? Vi har allerede en sameksistenslov fra 2004. Er vi dækket ind med den lov? Det er under alle omstændigheder vigtigt at få et klart og fagligt godt funderet grundlag at træffe en beslutning på. Derfor denne forespørgselsdebat.

Tak til fru Bente Dahl. Så er det fødevareministeren for besvarelse af forespørgslen.

Tak for det.

I dag er vi samlet til debat, fordi en række af Folketingets medlemmer har anmeldt en forespørgsel om regeringens initiativer for at kunne træffe beslutninger på et kvalificeret grundlag vedrørende dyrkning af genmodificerede afgrøder i Danmark. Jeg har imødeset debatten, fordi det giver os her i Folketinget mulighed for at udveksle synspunkter om gmo. Det er et emne, som optager mange inden for landbrugs- og fødevareerhvervet, men også et emne, der i høj grad optager de danske forbrugere.

Min holdning er, at efterspørgslen, når det kommer til gmo-produkter og genmodificerede afgrøder, skal drives af forbrugerne og producenterne. Jeg mener også helt generelt, at vi ikke på forhånd bør afskære os fra at udnytte de potentialer, der ligger i udvikling af nye afgrøder med f.eks. forbedret næringsindhold og miljømæssige forbedringer. Det gælder, uanset om der er tale om genteknologi eller andre teknologier.

Jeg vil dog indledningsvis redegøre for det grundlag, vi i dag anvender til at træffe beslutninger vedrørende dyrkning af genmodificerede afgrøder på.

Som bekendt tages de egentlige beslutninger om godkendelse på fællesskabsniveau, men regeringens holdning til de enkelte ansøgninger om tilladelse til dyrkning baserer sig bl.a. på risikovurderinger foretaget af eksperter fra Danmarks Miljøundersøgelser, Plantedirektoratet og Fødevareinstituttet. Eksperterne vurderer bl.a. de miljømæssige, landbrugsmæssige og toksikologiske effekter af dyrkning af genmodificerede afgrøder i Danmark, og vurderingerne udgør en vigtig del af grundlaget for regeringens stillingtagen i forbindelse med godkendelse af de enkelte genmodificerede afgrøder. De eventuelle risici ved dyrkning af genmodificerede afgrøder bliver også vurderet af gmo-panelet ved EU's fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA.

Det vil altså sige, at der både foretages en vurdering af danske eksperter og af EFSA, før en genmodificeret afgrøde bliver godkendt til dyrkning i EU og dermed i Danmark. En genmodificeret afgrøde bliver kun godkendt til dyrkning, hvis den forudgående risikovurdering har godtgjort, at dyrkningen kan gennemføres uden risici for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet. Så alt i alt mener jeg, at risikovurderingen, som den udføres i dag, udgør et kvalificeret grundlag for at træffe beslutninger vedrørende dyrkning af genmodificerede afgrøder i Danmark.

Hvis en genmodificeret afgrøde på baggrund af en positiv risikovurdering bliver godkendt til dyrkning i EU, skal dyrkningen af den håndteres i praksis. Det betyder som bekendt, at det skal sikres, at gener fra afgrøden ikke spredes til naboafgrøder. Her i Danmark har vi indført regler om sameksistens mellem genmodificerede og henholdsvis økologiske og konventionelle afgrøder. Sameksistensreglerne skal bl.a. sikre, at genmodificerede afgrøder bliver dyrket og håndteret, så spredning af genmodificeret materiale til konventionelle og økologiske afgrøder undgås eller begrænses stærkt.

Reglerne skal også sikre, at forbrugerne og aftagerne har et frit valg mellem f.eks. gmo-produkter og økologiske produkter. Med sameksistensreglerne har vi også indført en kompensationsordning, der sikrer, at nabolandmænd kompenseres for eventuelle tab, de måtte opleve i tilfælde af utilsigtet spredning fra marker med genmodificerede afgrøder. Sameksistensreglerne baserer sig på anbefalinger fra den videnskabelige udredningsgruppe, som er sammensat af eksperter fra bl.a. universiteterne i Århus og København. Sameksistensreglerne er derfor udarbejdet på det bedste faglige grundlag. Det betyder, at vi allerede har forberedt os grundigt til at kunne håndtere en eventuel dyrkning af genmodificerede afgrøder i Danmark.

Sameksistensreglerne blev opdateret så sent som i 2008 med en revideret bekendtgørelse om dyrkning samt kompensation til nabolandmænd i tilfælde af utilsigtet spredning af genmodificerede afgrøder. Opdateringen blev foretaget i overensstemmelse med den aftale, som blev indgået mellem forligspartierne i forbindelse med sameksistenslovens vedtagelse i 2004. Opdateringen skete efter fornyede anbefalinger fra udredningsgruppen, efter at den havde gennemgået de nye forskningsresultater, der var fremkommet siden udsendelsen af den første rapport i 2003. Jeg vil ikke afvise, at der atter kan være behov for at se på de nuværende sameksistensregler og gå dem efter i sømmene for at se, om de kan forbedres yderligere.

Jeg vil afslutningsvis omtale det kommende initiativ fra Europa-Kommissionen om at give medlemslandene større ret til selv at træffe beslutninger i sager om dyrkning af genmodificerede afgrøder. Vi ved endnu ikke præcis, hvad initiativet kommer til at indeholde, og vi bør derfor afvente Kommissionens udmelding, før vi beslutter, hvad vi skal mene om det. Men min personlige holdning er, at vi, indtil vi kender Kommissionens forslag, skal beholde princippet om en sag til sag-tilgang i den nationale procedure. Det betyder, at vi fra gang til gang beslutter, hvad Danmark skal stemme, når Kommissionen fremlægger nye gmo'er til godkendelse i EU. Princippet giver os mulighed for at sige fra, men det er samtidig væsentligt, at vi ikke på forhånd afskærer os fra at benytte de potentialer, der ligger i udviklingen af nye afgrøder, f.eks. forbedret næringsindhold og miljømæssige fordele.

Sammenfattende vil jeg sige, at jeg mener, at forbrugerne er nærmest til at bestemme, hvad de vil have, og hvad de ønsker at købe. Vi har faktisk et kvalificeret grundlag for at træffe beslutninger om godkendelse af gmo'er i dag. Jeg mener også, vi bør drøfte den konkrete udmøntning af Kommissionens initiativ vedrørende national kompetence, når det foreligger, og som jeg sagde, er jeg åben over for at se på sameksistensreglerne igen, hvis det viser sig, at der er behov for det. Tak.

Tak til fødevareministeren for besvarelsen. Så går vi over til forhandlingen, og den første, der får ordet, er fru Bente Dahl som ordfører for forespørgerne og for Det Radikale Venstre. Værsgo.

Jeg vil sige tak for redegørelsen til ministeren. Jeg vil selvfølgelig spørge ind til den senere, når ministeren kommer op igen, men jeg vil sige, at det glæder mig, at ministeren er åben over for at tale om reglerne. Først har jeg lige nogle kommentarer.

Genteknologien er en forholdsvis ny teknologi. Ved at flytte rundt på plantens gener og/eller tilføre andre fra andre planter kan planten udvikles til at få nye egenskaber, f.eks. kan den udvikles til at kunne tåle sprøjtegifte som roundup. Det vil sige, at hvis en landmand planter en gmo-plante, kan han sprøjte med gifte. Gmo-planten bliver stående, og de uønskede planter vil gå ud.

Det siges, at man ved at dyrke gmo-planter kan bruge færre sprøjtegifte, men i praksis viser nogle undersøgelser, at det også kan gå den anden vej, altså at der bruges mere roundup. Indiskutabelt er det, at i lande som Argentina, der ikke har restriktioner, med hensyn til hvor meget der må sprøjtes, bruges der virkelig store mængder. Det er et stort land, der er meget jord, og ifølge de oplysninger, vi fik, da Fødevareudvalget var i Argentina i uge 10, er der ikke særlig mange målinger af rester af giftene i grundvandet. Men Danmark er et lille land, og vi må og skal opføre os på en anden måde, fordi vi har meget mindre plads her i landet i forhold til både Argentina og USA.

Vi skal ikke være teknologiforskrækkede, men vi skal udvise rettidig omhu. En ny teknologi skal efterprøves, undersøges, analyseres, og vi må tilegne os den viden, hvor den findes, før vi tager beslutningerne, for beslutninger, der er truffet om gmo og er sat i værk, kan ikke bare fortrydes. Nogle frøtyper ligger i jorden i få år, mens andre kan ligge meget længere, end vi ved. Vi spurgte i Argentina om, hvor længe frø af raps ligger, og svaret er, at det ikke vides, men sikkert 100 år eller mere. Derfor kan der ikke anlægges økologisk brug der, hvor der har været dyrket raps. Det gør de så heller ikke, og det vil jeg heller ikke anbefale vi skal gøre i Danmark.

En anden ubehagelighed er, at der udvikles resistens med sprøjtegifte. Det vides ikke helt, hvor meget og hvor hurtigt, men der kendes i hvert fald én græsart i Sydamerika, johnsongræs, som intet bider på. Men andre afgrøder er nemmere at have med at gøre, majs, soja, bomuld. Der er undersøgelser, der viser, at frøene blot er spiredygtige i forholdsvis få år, og at der kan dyrkes økologiske afgrøder ret hurtigt bagefter. Fint nok.

De tre måske fire store internationale virksomheder, der nu fremstiller gmo-afgrøder som soja, majs og bomuld nu, forsker i andre afgrøder, kornarter, som kommer på gaden lige om lidt. Desværre er det sådan, at de forskningsresultater, der lægges frem fra de store firmaer, kun lægges frem, hvis de er til firmaernes fordel, ikke hvis forskningsresultaterne går dem imod. Derfor er et af formålene med denne forespørgsel at få belyst, hvordan vi kan styre udviklingen, så vi kan få en fri og uafhængig forskning i gmo-frømateriale.

Derfor vil jeg, idet jeg også vil nævne, at vi alle forventer at blive inviteret med til forhandlinger om ændringer i sameksistensloven, på vegne af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Konservative, SF, Enhedslisten, Christian H. Hansen og Det Radikale Venstre fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Idet Folketinget vil sikre en styrbar udvikling på gmo-området, vedtages det, at regeringen pålægges,

- at Danmark i EU-regi arbejder for nationale afgørelser vedrørende dyrkning af genetisk modificerede afgrøder,

- at der tages initiativ til en eksperthøring, som skal bidrage til at afklare spørgsmål om dyrkning af gmo-afgrøder i Danmark,

- at sameksistensloven fra 2004 genforhandles, således at ny international viden om gmo tages med i en ny lovgivning. Forhandlingerne herom skal være afsluttet inden udgangen af 1. kvartal 2011,

- samt at den frie og uafhængige forskning i de sundhedsmæssige og naturmæssige konsekvenser af genmodificerede fødevarer sikres, herunder at adgangen til gmo-frømateriale til forskning sikres.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 83).

Dette oplæste forslag til vedtagelse vil indgå i Folketingets videre forhandlinger.

Jeg har ikke noteret mig, at der er ønske om korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken. Det er så hr. Erling Bonnesen fra Venstre som ordfører.

Tak for det. Gmo-afgrøder til dyrkning i EU skal først godkendes af Europa-Kommissionen som reglerne er i dag. Det sker på baggrund af en grundig risikovurdering fra EU's gmo-panel. Derudover tager regeringen i forbindelse med EU-processen stilling fra sag til sag på baggrund af vurderinger fra danske eksperter fra Danmarks Miljøundersøgelser, Plantedirektoratet og Fødevareinstituttet. Der ligger således en grundig faglig risikovurdering bag enhver godkendelse af gmo-afgrøder.

Sameksistensreglerne, der blev aftalt i forliget mellem regeringen, Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og SF, sikrer, at der er klare regler for sameksistensen mellem gmo-afgrøder og konventionelle eller økologiske afgrøder. Alle landmænd, der dyrker gmo-afgrøder, bliver kontrolleret for, om de overholder reglerne, og alle gmo-marker skal registreres. Der er således sørget for ordentlige og sikre forhold for dyrkning af gmo-afgrøder.

Europa-Kommissionen er desuden på vej med et forslag, der forventes at give medlemslandene mulighed for selvstændigt at beslutte, hvilke gmo-afgrøder der må dyrkes i de enkelte medlemslande. Vi ser frem til, hvad initiativet præcis vil indeholde. Hvis initiativet giver kompetencen til de enkelte lande om at beslutte, om man vil dyrke gmo-afgrøder, vil det være klogt at fortsætte med den nuværende praksis og foretage en grundig faglig vurdering af den enkelte afgrøde. Så får vi mulighed for at fokusere på de enkelte afgrøder og tage stilling til, hvilke gmo-afgrøder vi vil tillade her i Danmark.

Venstre støtter det fælles fremsatte forslag til vedtagelse sammen med en bred kreds af partier. Tak.

Tak. Der er ønske om korte bemærkninger. Hr. Bjarne Laustsen.

Tak. Jeg vil gerne spørge Venstres ordfører om bekymringen for, om Danmark er for lille et land til, at vi både kan have plads til en økologisk produktion, der eventuelt også kan udvikle sig, en konventionel produktion og en tredje produktion, nemlig gmo-produktion. Er der så også plads til den produktionsform?

Jeg har også et spørgsmål om, om man kan opbygge bufferzoner, altså sikkerhedszoner, således at man ikke forurener de to produktionsformer, jeg nævnte først.

Det må vel være grundlaget for den videre diskussion, nemlig om vi netop har en mulighed for arealmæssigt at gå ind i en sådan diskussion. Bekymrer det ikke også Venstre, om Danmark er for lille til, at vi kan have tre produktionsformer?

Ordføreren.

Vi skal altid være opmærksomme og tage hensyn til alle de bekymringer og risici, der kan trækkes frem i forbindelse med behandlingen af gmo-afgrøder. Vi skal tage alle vinkler med i vores vurdering. Men jeg mener, at Danmark er stort nok til, at man kan rumme både konventionel dyrkning, økologisk dyrkning og gmo-dyrkning. Det er også derfor, vi så har nogle meget klare og præcise regler for det, og de skal overholdes. Der får vi da også formentlig lejlighed til nu at få drøftet, om der skal foretages nogle justeringer i det, så der netop fortsat bliver plads til alle.

Hr. Bjarne Laustsen.

Det får vi som sagt lejlighed til at drøfte. Men nu har vi en situation, hvor EU har godkendt Amflorakartoflen til dyrkning i Danmark. Hvis selskabet frigiver kartoflen til dyrkning i Danmark, kan vi ikke forhindre det, selv om vi er imod det her i Danmark. Der må jo være nogle risici, for jeg forstår, at også Venstre er imod, at man dyrker Amflorakartoflen i Danmark. Der må jo være nogle begrundelser for det, og dem må Venstre selv komme med.

Jeg synes bare, at det er problematisk, at vi har et system, hvor det er andre, der bestemmer, hvad vi rent faktisk kan dyrke i Danmark. Og når vi netop siger nej til Amflorakartoflen, må det være rimeligt, om vi selv bestemmer, om den kan dyrkes eller ej. Er ordføreren ikke enig i det?

Ordføreren.

Jamen meget peger på, at der også kommer en mulighed fra EU nu, sådan at det bliver en national kompetence, således at vi her i Danmark selv kan tage stilling fra afgrøde til afgrøde. Og det er min holdning, at det er en udmærket ordning, vi går ind i. Derfor er vi selvfølgelig også med i det her fælles forslag til vedtagelse, der ligesom følger det spor, kan man sige. Så må vi se, hvad der så konkret kommer sommeren over fra EU, sådan at vi får mulighed for at tage stilling til det. Men så får vi lige præcis muligheden for selv her i Danmark at tage hånd om tingene fra afgrøde til afgrøde og udnytte de positive ting og sige nej til de negative ting.

Så er det hr. Christian H. Hansen for en kort bemærkning.

Tak for det, formand. Jeg vil egentlig bare spørge Venstres ordfører, hr. Erling Bonnesen: Hvis nu det var sådan, at Venstre fik det valg at kunne indgå i en dialog om, hvilken udvikling der faktisk skal ske med Danmark på landbrugsområdet, og fik det spørgsmål, om Venstre ønskede, at man skulle brande økologien herhjemme og sørge for, at det var den, der fik den største grobund – jeg vil så samtidig sige i forbindelse med storproduktion, herunder dyrkning af GMO, at meget dyrkning af GMO og økologi ved man fra undersøgelser ikke hænger sammen – altså, hvis man virkelig kunne træffe det her valg mellem de to ting, ville Venstre ligesom jeg selv så også foretrække, at Danmark blev et land, der var brandet som økologisk?

Ordføreren.

Jamen jeg er liberal, og jeg siger, at der skal være plads til det frie initiativ, der skal være plads til konventionel dyrkning, der skal være plads til økologisk dyrkning, der skal være plads til det gode initiativ, sådan at det bliver markedet og forbrugerne, der ligesom er nødt til selv at stemme med fødderne og fortælle og bestemme, hvad det er, der skal ligge på hylderne i sidste ende. Og det åbner vi lige præcis også for på den måde her.

Hr. Christian H. Hansen.

Tak for svaret. Vi hørte ministeren sige, at forbrugerne skulle man lytte meget til. Mit næste spørgsmål skal så være: Kan Venstres ordfører ikke bekræfte, at det er korrekt, at rigtig mange undersøgelser faktisk viser, at den danske forbruger siger nej til gmo-afgrøder, et klart nej til gmo-afgrøder i Danmark? Det er sådan set det, de fleste undersøgelser peger på.

Ordføreren.

Jamen det er da fuldstændig korrekt, at der ligger en række undersøgelser, der peger i den retning. Det er så på basis af den måde, der er blevet spurgt på i de undersøgelser der. Så kan man også forestille sig en masse andre undersøgelser. Det er fuldstændig korrekt, at der kan findes rapporter, der så at sige peger både i den ene og den anden retning, med hensyn til om man nu synes det ene eller det andet om gmo-afgrøder.

Derfor er der også så meget desto mere grund til, at vi har nogle præcise regler her i Danmark, således at vi får et kvalificeret grundlag at tage stilling til hver enkelt afgrøde på, så vi kan sige ja eller nej til, om vi gerne vil have den i Danmark. Det må være måden at håndtere det på.

Så er det hr. Kristen Touborg for en kort bemærkning.

Tak. Da Fødevareudvalget var i Argentina på besigtigelsestur her i foråret, blev vi præsenteret for, at man i forhold til det med økologi i Argentina har randzoner, der er på 6 km, uden om arealer med gmo-afgrøder. I Danmark har vi helt anderledes små randzoner aftalt i sameksistensreglerne. Hvad er Venstres opfattelse af det forhold? Har Venstre tanker om, at man vil have udvidet disse randzoner væsentligt?

Ordføreren.

I Venstre går vi åbent og fordomsfrit ind i den debat og den analyse af tingene, som ligger på bordet, og som vil blive skitseret fra flere sider hen over sommeren, sådan at der også i forbindelse med de formentligt kommende forhandlinger om sameksistensreglerne kan blive taget stilling på et kvalificeret, gennemanalyseret grundlag. Så jeg vil ikke stå og tage stilling til enkelte detailspørgsmål på nuværende tidspunkt. Jeg hæfter mig bare ved, at også de nuværende sameksistensregler er med et forholdsvis højt sikkerhedsniveau, vil jeg kalde det. Og det tror jeg også at vi i fællesskab vil finde frem til at de fortsat skal være.

Hr. Kristen Touborg.

Tak. Venstres ordfører var i sit ordførerindlæg inde på, at det er forbrugerne, der skal bestemme, hvad der skal ligge på hylderne. Det er selvfølgelig en liberalistisk grundtankegang, det er jeg med på. Men har Venstres ordfører det alligevel ikke sådan, at det er os politikere, der skal sikre, at der også er sammenhæng i tingene, at vi skal give nogle regler, som sikrer, at det f.eks. er muligt, at man også i fremtiden kan have økologisk produktion i Danmark, en økologisk produktion, der er sikret mod forurening fra gmo-produktion? Er det ikke Venstres holdning, at man er nødt til at se ganske alvorligt på det og ikke kun se på, hvad forbrugerne køber?

Ordføreren.

Jo, og det mener jeg også at jeg allerede har tilkendegivet her under debatten tidligere. Selvfølgelig skal det være forbrugerne, der i sidste ende bestemmer, hvad de vil komme i indkøbskurvene, men selvfølgelig skal vi sætte nogle rammer og lave nogle regler. Det er også meget det, som debatten her handler om, og jeg har tilkendegivet, at vi nu går ind i de her forhandlinger, som formentlig kommer på et tidspunkt, når man er klar til dem og har et grundlag for dem, for lige præcis at sikre en høj tryghed og troværdighed omkring det her, så der både bliver plads til konventionelle og økologiske varer, så forbrugerne lige præcis også får noget at vælge imellem.

Fru Bente Dahl for en kort bemærkning.

Jeg hører, at Venstres ordfører forstår, at en beslutning skal tages på et fagligt godt funderet grundlag – det er jeg fuldstændig enig med Venstres ordfører i – for at foretage en kvalificeret risikovurdering.

Så vil jeg gerne høre, om Venstres ordfører mener, at EFSA’s i øvrigt kvalificerede undersøgelser er tilstrækkeligt grundlag for at træffe beslutninger vedrørende gmo, eller om det også er rimeligt at tage større internationale undersøgelser ind som f.eks. dem, der foreligger fra FN's Landbrugspanel.

Ordføreren.

Jeg tror, de fleste politikere har det sådan, at når man står over for at skulle træffe en beslutning, så lytter man til tingene og ser på alt, hvad man synes er relevant at drage ind i det. Det tror jeg også man vil gøre i den her proces.

Fru Bente Dahl.

Jeg vil gerne høre Venstres ordførers vurdering af, om EFSA’s undersøgelser ville være tilstrækkelige for at foretage en kvalificeret risikovurdering, eller om internationale undersøgelser, som jeg henviser til, skulle indgå, da de jo netop baserer sig på de lande – Argentina og andre lande i Sydamerika og USA – som har haft gmo-dyrkning i meget lang tid. De har altså et erfaringsgrundlag at basere undersøgelserne på, som EFSA ikke har på samme måde.

Ville ordføreren mene, at man skal drage sådanne undersøgelser med ind i det, vi snakker om, for at foretage en kvalificeret risikovurdering?

Ordføreren.

Jeg har det sådan, at når jeg deltager i nogle forhandlinger og når frem til en beslutning, er det ikke sådan, at jeg siger, at de og de rapporter vil jeg ikke se på. Alt, hvad der er af sagligt, lødigt materiale, indgår selvfølgelig i overvejelserne. Det tror jeg giver svaret på det.

Så er det hr. Per Clausen for en kort bemærkning.

Jeg synes jo, det fremgik både af hr. Erling Bonnesens indlæg og af de svar, han er kommet med i dag, at Venstre er indstillet på at indgå konstruktivt i de her forhandlinger. Det synes jeg er uhyre positivt, vil jeg sige.

Jeg vil bare stille et enkelt supplerende spørgsmål, og det er om forskningen. For der står i forslaget til vedtagelse, at vi skal sikre, at der er en uafhængig og fri forskning. Jeg vil gerne spørge hr. Erling Bonnesen, om han ikke er enig med mig i, at en forudsætning for, at vi kan godkende gmo-planter, som bliver udsat i Danmark, er, at der har været mulighed for at gennemføre en uafhængig forskning, altså sådan at man ikke kun er afhængig af den forskning, der foretages af de virksomheder, som skal leve af at sælge de her produkter.

Ordføreren.

Som jeg også tidligere er kommet med en markering om, skal der være et fagligt velfunderet beslutningsgrundlag for at træffe en beslutning om enkeltafgrøder, når vi formentlig når så langt. Det inkluderer selvfølgelig også nogle fornuftige forskningsresultater af lødig værdi.

Hr. Per Clausen.

Det synes jeg er ganske udmærket. Hr. Erling Bonnesen taler hele tiden om enkeltafgrøder, og det er klart, at det godt kan være en udgang på det. Men er hr. Erling Bonnesen ikke enig med mig i, at vi også er nødt til at have en generel sikkerhed for, at det at udsætte gmo-afgrøder i Danmark ikke blokerer for den vækst i økologien, som vi alle sammen går ind for? Jeg ved godt, at der kan være lidt gradsforskelle – og ved andre lejligheder kalder vi det andet end gradsforskelle – med hensyn til hvor meget vi vil udvikle økologien i de kommende år, men der er jo enighed i Folketinget om, at vi skal have mere økologi.

Er hr. Erling Bonnesen ikke enig med mig i, at en eventuel anvendelse af gmo-afgrøder må tage afsæt i, at vi har den fælles opfattelse, at vi skal satse på økologi i fremtiden?

Ordføreren.

Som jeg tidligere er kommet med en markering om, og det skal jeg da gerne gentage, er jeg liberal, og jeg synes, der skal være plads til det hele. Det kan være det konventionelle, det kan være gmo-afgrøder, når de, om jeg så må sige, er på plads og i orden på det grundlag, vi har talt om, og det kan også være økologi. Det har vi jo også markeret i flere aftaler. Så der skal være plads til det hele, og så er det forbrugeren, der selv vælger, hvad man vil have i indkøbskurven.

Tak til hr. Erling Bonnesen. Næste ordfører er hr. Bjarne Laustsen fra Socialdemokratiet.

Allerførst vil jeg sige, at vi fra Socialdemokratiets side fuldt og helt tilslutter os forslaget til vedtagelse, som fru Bente Dahl læste op. Jeg synes, at der var rigtig mange gode genkendelige ord deri, som vi kan stå bag, og så forventer jeg selvfølgelig også, at ministeren vil indkalde os til forhandlinger. Jeg synes faktisk, det er positivt – selv om jeg ikke skal blande mig i, hvem der skal være regeringens fødevareminister. Men vi har jo før oplevet, at en tidligere fødevareminister var meget, meget aggressiv på det her område og ikke stillede kritiske spørgsmål. Der oplever jeg, at der er en nemmere tilgang til tingene i dag. Men det er jo kun forhandlingerne i praksis, der kan vide, om jeg får ret i den antagelse.

Genmodificerede afgrøder er jo blevet kaldt alt fra det grønne monster til frankensteinfødevarer, og vi kender alle sammen billedet af den her sukkerroe, der blev udviklet. Man kunne hælde alt mulig gift på den, og så stod den tilbage, mens alt andet var dødt omkring den. Derfor er gmo i dag et negativt ladet ord. Altinget lavede en undersøgelse, hvor de spurgte forbrugerne om deres holdning til gmo, altså til frugt og grønt produceret på den teknologi, og jeg tror, at man fra alle partiers vælgeres side gav udtryk for, at man var meget negativ over for det. Så det er i hvert fald ikke en sællert herhjemme i Danmark, og det er ikke sådan, at det skulle være verdens frelse, at man har opfundet den her teknologi. Vi hejser også til hverdag i alle sammenhænge fanen, når vi taler om en risikovurdering af, hvad der kan ske ved det her. Der stiller vi os hundrede procent bag forbrugerne, og vi vil også gerne have plads til, at økologien i Danmark kan udvikle sig. Vi er alvorligt bekymrede for, at det, hvis man først får gmo-dyrkning ind i landet og det spreder sig, vil være meget, meget vanskeligt at omlægge til økologisk produktion. Derfor har vi også skarpe holdninger til det.

Man kan jo sige, at vi har diskussionen om import af foder, hvor vi har forskellige holdninger i partierne til, hvad vi vil tillade. I Socialdemokratiet har vi den indgangsvinkel til det, at hvis man har brugt antibiotika som genmarkør, også kaldet nptII , så siger vi nej, når ministeren kommer og beder om et mandat i Europaudvalget. Det gør vi, fordi der er en risiko for, siger EMEA, at man altså kan overføre resistens, når der er planter, der er produceret på den teknologi. Vores dyr spiser dem, og vi spiser dyrene. Derfor er der en risiko. Selv om den måske er minimal, vælger vi af hensyn til forbrugerne at være hundrede procent sikre. Så det siger vi nej til.

Derfor er det også underligt, at man, når BASF har udviklet den her Amflorakartoffel, der er udviklet på nøjagtig samme måde med en gammelkendt teknologi og med nptII , altså antibiotikagenmarkører, har godkendt den i EU. Jeg kan jo se, at miljøministeren har svaret, at Danmark i alle fora har stemt nej til, at den skal kunne dyrkes i Danmark, men at vi intet værn har tilbage. Der er 30 landmænd, der har taget gmo-kørekort, og når BASF engang frigiver den kartoffel, kan den teoretisk set godt dyrkes i Danmark. Det er derfor, vi er glade for, at partierne i Danmark står bag den opbakning til ministeren. Vi håber, at der senere bliver lejlighed til, at ministeren kan give en redegørelse om, hvor langt man er fremme, og hvor mange andre lande der også vil bakke op om sådan en beslutning, altså at hvert land nationalt selv får lov at bestemme, om vi skal have den dyrkning i landet eller ej.

Som jeg spurgte Venstres ordfører, hr. Erling Bonnesen, om, er det jo et spørgsmål, om Danmark er for lille et land til, at vi kan have tre produktionsformer. Der skal være sikkerhedszoner, der skal være bufferzoner, og de kan udvikle sig, havde jeg nær sagt, hver for sig. Der er jeg mest tilhænger af, at vi er for lille et land til det.

Men vi vil ikke afskrive os muligheden for, at der, hvis der kommer ny viden og vi er blevet klogere på tingene, siden vi vedtog sameksistensreglerne, kan være andre forhold. Men så synes vi faktisk, man burde lave en omvendt bevisbyrde. Det var måske også det, ministeren talte om, nemlig at det er fra sag til sag. Når vi er skeptiske over for Amflorakartoflen, skal vi også have mulighed for at sige nej til den i Danmark. Vi kender alle sammen til, at vi har dyrket kartofler i vores egen have, at der er spildkartofler, og at nogle af dem ryger i kompostbunken, og selv om der har været hårde frostgrader, måske ned til minus 20 grader, så gror de videre det følgende år. Derfor er der altså problemer i forhold til det her.

Så vi synes, at hvis vi kan blive enige om det her, er det et fornuftigt udgangspunkt for, at vi kan sikre, at økologien i Danmark kan udvikle sig. Vi synes også, at der i forhold til de risici, som ikke er afklaret hundrede procent endnu, er grund til, at vi får dem med ind. Men der kan være nytteværdi ved gmo-produktion, som kan udnyttes i andre lande, og derfor skal vi selvfølgelig både have sameksistenslov og regler i forhold til EU, der siger noget om det her, altså hvordan vi håndterer de her spørgsmål. Der kan vi godt, havde jeg nær sagt, bruge udtrykket at spille på to heste, hvor vi har vores hjemlige diskussion, men også har den i forhold til andre. For der er jo også grænser mellem landene, og man er nødt til at respektere økologiske brug på den ene og den anden side af landegrænsen.

Tak til hr. Bjarne Laustsen. Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger. Det vil sige, at den næste ordfører efter pausen bliver hr. René Christensen.

Jeg skal her udsætte mødet.

Mødet genoptages i dag kl. 13.00.

Mødet er udsat. (Kl. 11:56).

Mødet er genoptaget.

Hr. René Christensen som ordfører.

Først vil jeg sige, at den her forespørgsel faktisk kommer på et rigtig godt tidspunkt, og det vil jeg også godt benytte lejligheden til at sige tak for til dem, der har fremsat forespørgslen her.

Det er jo sådan, at gmo har været på dagsordenen i Fødevareudvalget igennem længere tid, og Fødevareudvalget var, som der blev sagt tidligere, i Argentina tilbage i marts måned bl.a. for at kigge på gmo og på, hvordan man havde forvaltet det i Argentina. Efterfølgende er vi kommet hjem, og i udvalget har vi haft besøg af flere, som har kunnet komme med bidrag i forbindelse med gmo-dyrkning. Det har jo gjort, at vi i udvalget har haft stor fokus på netop det område.

Derfor vil jeg også sige, at vi kan støtte meget varmt op omkring det forslag til vedtagelse, som fru Bente Dahl læste op, og som der er et bredt flertal for. For det forslag til vedtagelse åbner jo netop op for, at vi kan kigge fremad og spørge: Hvad er det, gmo kan, og hvad er det, gmo ikke kan? Hvordan skal vi forvalte det i Danmark, også set i forhold til »Grøn Vækst«, hvor i hvert fald nogle partier har aftalt, at vi skal fordoble vores økologiske arealer? Det skal vi huske at holde fast i, og hvordan kan vi gøre det, også fremadrettet?

Det er sådan, at der i dag faktisk er 30 danske landmænd, som har fået et gmo-kørekort. Det er også sådan, at der i dag faktisk er afgrøder til stede, som man kan begynde at dyrke. Det var der ikke i 2004, og derfor mener vi, at det er rigtigt at tage fat igen nu i forhold til sameksistensloven og se på, hvordan vi skal gøre det med den viden, der er til stede i dag, hvor vi faktisk står med produkter, som kan puttes i jorden.

Jeg vil også sige, at der i forhold til gmo er meget med for og imod, og hr. Bjarne Laustsen var meget fint inde på det og den tanke, der er omkring det. Gmo er jo et meget negativt ladet ord, som hr. Bjarne Laustsen også gav udtryk for, og man må sige, at når man kigger på det i forhold til den tredje verden, kan gmo jo faktisk også have positive effekter, hvis man begynder forske mere i tørkeresistens og andet, i forhold til at kunne skaffe fødevarer til den tredje verden. Derfor mener jeg, at tidspunktet er inde nu til, at man får en fornyet debat og en nuanceret debat om gmo. Samtidig vil vi selvfølgelig også fra Dansk Folkepartis side støtte meget op omkring, at vi, hvis man i EU kommer frem til den konklusion, at man nationalt kan have afgørelsen om, hvorvidt man ønsker eller ikke ønsker gmo, går i den retning, at vi for Danmarks vedkommende kan træffe beslutningerne herhjemme.

Vi ser meget frem til, at vi skal i gang med den her debat om vores sameksistenslov fremadrettet, og jeg fornemmer, at der er et enigt Folketing, som ser frem til den debat, og det gør vi selvfølgelig også.

Tak til ordføreren. Hr. kristen Touborg som ordfører for SF.

SF er medforslagsstiller til forslaget til vedtagelse, så derfor er vi naturligvis enige i det. Vi kunne godt have tænkt os, at man lidt mere præcist havde sagt noget om vanskelighederne med både at have gmo og økologi, men det kunne der ikke blive enighed om, og naturligvis står vi fuldt og helt bag det forslag til vedtagelse, som foreligger her. Så må vi jo diskutere det andet efterhånden.

Jeg vil også godt sige tak til De Radikale for at have taget initiativet til den her forespørgsel. Jeg mener, det er vigtigt, at vi får nogle åbne debatter, drøftelser, i hele taget får fuld åbenhed omkring, hvad der foregår på gmo-området, og derfor er det også godt, at vi i forslaget til vedtagelse har medtaget en passus om, at vi også skal dyrke det fremover. Når man ser tilbage på udviklingen af gmo i de forskellige lande, ser man, at den har været meget præget af fabrikshemmeligheder, kan man næsten sige, i hvert fald præget af virksomheder, der har holdt kortene tæt ind til kroppen, fordi de jo så selv kunne beslutte, hvor langt de ville gå frem. Og som den radikale ordfører sagde i sit første indlæg med hensyn til forsøgsvirksomhed, der skulle offentliggøres, så kan virksomhederne offentliggøre det, de har lyst til, og lade være med resten, og det er jo ikke særlig betryggende. Det er ikke betryggende, at store selskaber styrer såvel forskning og udvikling som den praktiske dyrkning af gmo-afgrøder. Det vil sige, at den, der vil dyrke gmo-afgrøder, er pligtig at købe hele pakken fra selskabet og bliver dermed næsten kun sådan en bestyrer af virksomhedens fabriksfremstillede planter og får dermed meget lidt indflydelse på det.

SF er ikke principielt imod, at der benyttes gmo'er, men forsigtighedsprincippet skal altså være i højsædet. Da Fødevareudvalget var i Argentina her i foråret, oplevede vi jo, at der er store områder i Argentina, hvor der er en uønsket plante, der hedder Johnsongrass, som er blevet Roundupresistent, og det vil sige, at hvis det bliver mere udbredt også i Danmark med Roundupresistente planter, så vil vi få meget, meget store problemer også med hensyn til at dyrke økologi. Der var også det ret spændende derovre, at man faktisk havde en 6-kilometers-randzone omkring gmo’erne, så der har vi i hvert fald noget, vi skal have diskuteret herhjemme. Nu tror jeg ikke, at vi skal have 6-kilometers-randzoner herhjemme, for så bliver der jo ikke så mange muligheder for at lave flere ting herhjemme, men jeg tror faktisk, vi skal have væsentlig større randzoner, end vi har nu.

Sameksistensloven trænger efter vores opfattelse meget til at blive revideret. Der er en række forhold i det, som jeg kan se tiden ikke tillader at jeg går ind i nu, men det er bl.a. sådan noget med, at det er meget svære regler, der gælder over for landmænd, som skal have kompensation for en gmo-forurening og den tabte merpris på f.eks. økologiafgrøder. Der er også store hindringer for omlægning til økologi. Det er jo regeringens mål, at vi skal have flerdoblet arealet med økologi inden for de nærmeste år, og man kommer ikke uden om, at vi har et problem i sammenhæng med, at vi både vil have økologi og gmo'er, for vi kan komme i den situation, at vi bliver nødt til at vælge, om vi vil det ene eller det andet.

Men jeg synes afslutningsvis, at det er godt, at vi har et samlet Folketing, som vil arbejde for en bedre styring af gmo-projekterne i fremtiden.

Tak til ordføreren. Hr. Tage Leegaard som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Tak. Jeg vil godt kvittere for den sidste bemærkning, der kom fra SF's ordfører, om en bedre styring, for selvfølgelig skal man altid styre det, man har med at gøre, og det skal man også her.

Men så er jeg nok også bange for, at enigheden slipper op, for i Det Konservative Folkeparti ser vi ikke en hel masse problemer i genmodificerede afgrøder. Vi ser faktisk en hel masse muligheder i det, brugt på den rigtige måde. Jeg synes, der er et potentiale. Det er flere gange blevet nævnt, at vi så genmodificerede afgrøder i Argentina, og der har man for nogle afgrøders vedkommende stort set ikke andet.

Der kan nævnes ting som tørkeresistens, som kan være et godt virkemiddel i ulande, og tørkeresistens betyder mere mad på dårlige arealer, og så snakker vi om større fødevaresikkerhed for den tredje verden. Vi kan måske snakke om en bedre udnyttelse af kvælstoffer. Vi kan meget vel snakke om mindre pesticidforbrug. Nu er der fra talerstolen her i dag blevet nævnt foderkartoflen, som er resistent over for kartoffelskimmel, og i visse tilfælde kan det betyde, at man måske sprøjter helt op til 15 gange mindre i vækstsæsonen med de her fungicider, som bekæmper skimmelsvamp, og der kan man godt se, at det kan være adskillige ton, måske endda 1.000 t, man kan tage ud af kartoffelavlen, hvis man brugte den slags kartofler. Der kan være nogle bedre egenskaber, der gør, at der er en bedre foderudnyttelse til husdyrene, hvis man bruger genmodificerede afgrøder. Der kan være nogle egenskaber – det så vi også med kartoflen – som gør, at de her afgrøder er bedre til en industriel forarbejdning.

Så jeg synes, det vil være helt forkert at låse sig fast på at forbyde det, men jeg er enig i ordet styre, og jeg er naturligvis også enig i teksten i det forslag til vedtagelse, der er fremsat af Det Radikale Venstre. Det stemmer vi for. Men jeg synes, det er forkert at forbyde det, og jeg synes, det er klogt, at vi vurderer fra sag til sag. Nu er raps blevet nævnt nogle gange som eksempel på noget, man absolut ikke vil have, og der synes jeg man skal lægge mærke til, at man ikke har genmodificeret raps i Europa. Det ønsker man ikke at have, og det gør man ikke, fordi det er alt, alt for kompliceret og der er alt for mange planter i naturen, som er beslægtet med raps, og derfor kan man få de her krydsbestøvningsproblemer. Derfor har vi ikke genmodificeret raps i Europa, og det synes jeg da er rigtig fint.

Alt i alt ser jeg frem til de debatter, der kommer om det her emne, og jeg håber, man vil basere sine beslutninger på viden og ikke på nogle forestillinger om, hvilke problemer der kan være. Jeg synes også, man skal tage med, hvilke muligheder den her nye teknologi byder på.

Tak til ordføreren. En kort bemærkning fra hr. Kristen Touborg.

Jeg vil godt spørge ordføreren, om det slet ikke bekymrer De Konservative, at man i de lande, hvor man har benyttet gmo'er i nogle år – 10, 15 år – oplever at få uønskede planter, der er Roundup-resistente, altså det vi hørte om i Argentina, hvor der er store arealer, som er forurenede af ukrudtsplanter, som ikke kan bekæmpes med Roundup. Derovre er det jo sådan, at man faktisk må bruge op til 25 l Roundup pr. hektar, hvor grænsen i Danmark er 5 l. Giver det ikke nogle overvejelser og noget anledning til bekymring med den udvikling, vi kan komme ind i, hvis vi siger ja til gmo'er herhjemme?

Ordføreren.

Det er selvfølgelig et problem, men det er et problem, som allerede findes i Danmark, selv om vi ikke har genmodificerede afgrøder i Danmark. Der findes også herbicidresistente planter i Danmark, og der må man jo så gøre, som man gjorde i gamle dage, hvor man skiftede afgrøder og dermed også midler, så var det problem klaret. Selvfølgelig er det et problem, men det er også et problem, som jeg tror man kan løse med noget klogt landmandskab.

Hr. Kristen Touborg.

Jeg synes måske, den konservative ordfører bruger en lidt letkøbt argumentation. Det er rigtigt, at der findes Roundup-resistente planter i Danmark, men det er jo også rigtigt, at det sker i en langt, langt større udstrækning, når man bruger gmo-planter, som netop er fremavlet til at kunne tåle Roundup. Det er en situation, som de jo ser med meget bekymring på i Argentina, og vi kunne jo også høre det, da vi var ude hos Monsanto og stillede spørgsmål omkring det. De var meget bekymrede for det her. Og så synes jeg sådan set, at De Konservative bør tage lidt mere stilling til det end bare at sige, at det jo findes i forvejen.

Ordføreren.

Nu er jeg måske nødt til at sige, at man ikke kun skal høre det, man vil høre, når man er på tur. Jeg hørte dem sige, at det var et problem, som kunne løses, og SF's ordfører hørte mig for 2 minutter siden sige, at jeg tror, det er et problem, der kan løses med klogt landmandskab. Selvfølgelig er det et problem. Det kan man ikke sige at det ikke er. Det er altid et problem at dyrke afgrøder. Uanset hvad man gør, vil der altid komme nogle ting, hvorom man må sige, at dem havde man ikke regnet med. Jeg vil bare ikke være med til at sige, at vi ikke vil udnytte de muligheder, der kan være i at benytte genmodificerede afgrøder. Det er sådan set min pointe i det her.

Hr. Christian H. Hansen.

Tak for det, formand. Det er sådan et lille spørgsmål faktisk ud fra, hvad hr. Kristen Touborg fra SF lige før nævnte, nemlig at vi kunne komme ud i en situation, hvor vi bliver nødt til at vælge, om vi i Danmark har plads til gmo eller økologi. Hr. Kristen Touborg var snu nok til ikke selv lige at svare på det, men jeg synes egentlig, det var et rigtig godt spørgsmål, der blev stillet, så det vil jeg stille til den konservative ordfører, hr. Tage Leegaard:

Hvis vi kommer i den situation, som jo er ganske rigtigt beskrevet af hr. Kristen Touborg, hvad vil De Konservative så vælge: et gmo-Danmark eller et økologisk Danmark?

Ordføreren.

Mit svar på det er, at med det kendskab, jeg har til gmo, er jeg ikke sikker på, at gmo er udelukket i en økologisk produktion. Jeg ser nogle muligheder i genmodificerede afgrøder. Jeg nævnte bl.a. tørkeresistens og bedre kvælstofoptagelse.

Men i det hele taget synes jeg ikke, man skal sige, at vi kun vil det ene i Danmark og ikke det andet. Der synes jeg også at forbrugerne skal have lov at være med til at vælge og sige: Vi vil have det frie valg, vi vil også have almindeligt fremstillede fødevarer.

Hr. Christian H. Hansen.

Tak for det. To plus to giver normalt fire, men jeg vil gerne have det til at give fem, og måske kan jeg endda få det til at give seks. Spørgsmålet var egentlig ganske klart. Det gik på: Hvis De Konservatives ordfører, hr. Tage Leegaard, kom i den situation, at han skulle vælge mellem et gmo-Danmark eller et økologisk Danmark, hvad ville han så vælge: et gmo-Danmark eller et økologisk Danmark?

Lad nu være med at få to plus to til at give otte den her gang.

Ordføreren.

Dengang man troede, der fandtes spøgelser, var man bange for dem. I dag er man bange for gmo, fordi der måske ikke har været oplysning nok om de muligheder, der er i det. Det er et hypotetisk spørgsmål, og jeg synes, jeg har svaret på det.

Hr. Ole Vagn Christensen for en kort bemærkning.

Det er en meget interessant dialog, og jeg tror heller ikke, vi får hr. Tage Leegaard til at svare på nogen spørgsmål.

Men hvis det nu viser sig, at vi ikke kan have tre former for produktion i Danmark – f.eks. ikke kan have den tredje, nemlig gmo-produktionen, fordi vi sådan set ønsker at udvikle os i retning af et økologisk Danmark – og i det øjeblik det er konsekvensen, er hr. Tage Leegaard så villig til at ville tabe den økologiske produktion på gulvet for at kæmpe for sin gmo, som han så trofast står her og taler for?

Ordføreren.

Jeg synes, at der i den lovgivning, vi har i dag, er lagt op til, at der er nogle sameksistensregler. Jeg er sikker på, at der bl.a. med hensyn til den her kartoffel, vi snakker om, ikke bør være ret stor afstand mellem en kartoffelmark og en økologisk mark, for at vi kan sige, at de sameksistensregler er overholdt. Jeg er klar over, at det kan være et problem for andre afgrøder.

Jeg synes, det er en hypotese, og jeg synes, man skal passe på med at sige: Vi tør ikke, det er spøgelser, og vi er simpelt hen bange for dem – derfor må vi hellere lade være.

Jeg synes, vi skal se, om der ikke er nogle muligheder, i stedet for at gemme os bag et læhegn.

Hr. Ole Vagn Christensen.

Nu tror jeg ikke, der er nogen, der har talt om at gemme sig bag et læhegn. Jeg synes, det forslag til vedtagelse, som er udarbejdet af De Radikale i samarbejde med de andre partier, er et fornuftigt forslag.

Vi har jo hele tiden kæmpet meget for sameksistensloven, fordi det var en lov, som skulle sikre os. Men i det øjeblik det viser sig, at Danmark er for lille til, at vi kan lave en egentlig gmo-produktion, er hr. Tage Leegaard så villig til at erkende, at så går det økologiske foran gmo-dyrkning?

Ordføreren.

Jeg synes, det er et hypotetisk spørgsmål. Jeg er sikker på, at når man har viden nok, kan man også løse det.

Hvis der er nogle afgrøder, man ikke kan have i Danmark af den ene eller den anden grund, og man synes, at man ikke vil have dem, fordi de ikke passer ind, skal vi ikke have dem i Danmark. Men hvis der er afgrøder, vi sagtens kan have, hvorfor siger man så, at vi simpelt hen ikke vil have dem?

Altså, det er hypoteser, det er spøgelser, man ser. Man graver sig ned, og det synes jeg ikke man skal. Jeg vil hellere være med til at se de muligheder, der er i den her nye teknologi.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Per Clausen. Han er her ikke, så er det hr. Christian H. Hansen.

Tak for det, formand. Jeg kan sige, at hr. Per Clausen lige nåede at hviske, at han havde et møde, som han var nødt til at gå til, og derfor kom han ikke op som ordfører nu.

Jeg kom lige til at sidde og tænke på, at når vi nu næste gang skal forhandle om finansloven, må vi da på baggrund af den debat, der var lige før, om, at man ville gemme sig bag nogle læhegn, håbe, at bevillingerne til læhegn ikke bliver skåret yderligere ned. Der bliver jo svært at gemme sig, hvis der ikke er bevillinger til læhegn.

Jeg vil gerne sige, at vi i Fokus har den holdning, at vi synes, vi skal se mulighederne for branding af Danmark og det danske landbrug ved at vælge et gmo-frit Danmark. Vi tror faktisk på, at Danmark kan blive frontløber og igangsætter og være foran en masse andre lande, ved at vi får dem til at vælge at følge Danmark som et gmo-frit land.

Det er selvfølgelig i Folketinget og også i debatten i dag, at vi skal begynde at tage hånd om udviklingen. Der er mange landmænd, der allerede har taget en uddannelse inden for gmo-området. Jeg tror, det er et sted mellem 170 og 200. Der er også allerede nogle, der har gmo-kørekortet. Så det er nu, vi skal handle, inden det går galt. Regeringen har jo lovet et mål om et udvidet økologisk areal.

Vi bliver også nødt til at kigge på de forholdsvis svære forudsætninger, der er for at få erstatning ved gmo-forurening. Der kan siges rigtig meget om erstatningsreglerne, og det kan tage rigtig lang tid, og jeg kunne også remse en masse ting op her. Det vil jeg ikke gør, men der er f.eks. allerede problemer på maskinstationerne. Hvis maskinerne og markredskaberne ikke er rengjorte, er det sådan, at der ikke bare uden videre kan blive kompenseret for den forurening. Det bliver vi nødt til at kigge på.

Fokus holder meget af de naturlige ting, og gmo er unaturligt. Derfor holder vi heller ikke af det. Virkeligheden er jo, at krydsninger af frøarter på den måde, som vi ser det her, ikke er noget, der sker i naturen. Det er ikke noget, der sker naturligt.

Det handler også om at vise respekt i vores samfund; at vise respekt for vores forbrugere og de ønsker, de ikke har. Hvorfor skal de nærmest tvinges ud i det? Her tænker jeg både på forbrugerne, de økologiske landmænd og virksomhederne.

Jeg mener, at Danmark på EU-plan nærmest har været sovende. Hvorfor er det ikke Danmark, der virkelig har været oppe og markere sig og er gået foran i arbejdet for aktivt at gøre Danmark til et land, hvor vi har talt om, at vi rent nationalt skal have lov til at bestemme, om vi ville have gmo eller ej? Jeg forstår det simpelt hen ikke.

Jeg tror, vi generelt ud fra den her debat og andre debatter i Folketinget bliver nødt til at tage et opgør og en diskussion om, hvilken retning vi i det hele taget ønsker vores landbrug skal gå i. Skal det blive ved med at være storproduktion? Skal det være et land, hvor vi også tager sådan noget som gmo ind, eller skal vi gå helt andre veje? Skal vi gå den økologiske vej? Skal vi gå den vej, at vi siger, at vi faktisk kan blive det land i Norden, der er mest kendt for at passe på vores natur og vores miljø og tage hånd om dyrevelfærden? Jeg tror, at det er den rigtige vej.

Nu kan jeg forstå på formanden, at min tale slutter, så det gør den. Tak.

Tak for det. Fødevareministeren.

Allerførst vil jeg udtrykke glæde over, at ingen i dag ved de her forhandlinger har ønsket et totalt forbud mod gmo i Danmark. Det ville have været et hårdt slag for de universiteter herhjemme, som arbejder med gmo, og som arbejder med den tilhørende bioteknologiske forskning, og også for de virksomheder herhjemme, som er internationalt kendte, og som arbejder med disse teknikker.

Jeg er glad for, at vi er enige om at arbejde med en sag til sag-model, hvor vi hver gang vurderer, om vi siger ja eller nej. Jeg tror, at fremtiden vil byde på gmo-tilbud, som har nogle væsentlige miljømæssige og ernæringsmæssige fordele, og jeg ser frem til den debat, vi så skal have om de pågældende tilbud.

Jeg finder det meget vigtigt, vil jeg gerne understrege, at fastholde muligheden for at dyrke økologiske og konventionelle afgrøder herhjemme, samtidig med at vi også kan åbne døren for gmo-afgrøder. Jeg synes, at det er lidt irrelevant at debattere, om man skal prioritere imellem økologi, konventionelle afgrøder og gmo. Alle er enige om herhjemme, at vi skal have nogle sameksistensregler, og de skal overholdes, og der er nogle randzoner, som formentlig vil afhænge af risikoen for krydsbestøvning, og det vil sige, at de får forskellig længde. Så kan man jo sætte sig ned med et kort og finde ud af, hvor længe der vil være plads til gmo-afgrøder, hvis økologien, som vi håber, fortsat vil udvikle sig. Så er det kun almindelig matematik, for selvfølgelig skal det være sådan, at har en landmand lyst til at lægge om til økologi på sine arealer, må der rettes ind med afstandsregler i forhold til det. Derfor er det en gang matematik at begynde at snakke om, om man skal vælge det ene eller det andet. Det er irrelevant, så længe vi alle er enige om at have sameksistensregler.

Jeg ser frem til arbejdet med de kommende politikker på det her område, og jeg er selvfølgelig enig i, at vi skal have et gennemsyn af de nuværende sameksistensregler, og det får vi, efter vi har afholdt en høring efter sommerferien.

Tak til ministeren. Fru Bente Dahl for en kort bemærkning.

Tak for det. Jeg bed mærke i i besvarelsen af forespørgslen, at ministeren sagde, at risikovurderingen er kvalificeret i dag, og det har jeg ingen grund til at sætte spørgsmålstegn ved. Jeg vil derimod gerne spørge ministeren, ligesom jeg spurgte Venstres ordfører tidligere, om ministeren mener, at alene EFSA's undersøgelsesgrundlag er tilstrækkeligt til, at vi har en kvalificeret risikovurdering, eller om ministeren mener, at vi også skal have FN's Landbrugspanel og deres undersøgelse med ind, når vi vurderer gmo.

Ministeren.

Nu er det ikke sådan, at vi alene baserer danske beslutninger på EFSA. Danske forskere er i øjeblikket også med inde at give deres vurdering, inden vi giver et dansk svar på en komitéforespørgsel. Så altså, i dag er danske forskere og universiteter også inde over det her. Som vi normalt gør, når vi afholder en høring, bliver vi enige om, hvem der skal være med, og hvem det er, vi gerne vil høre på det her område, og sådan gør vi selvfølgelig også denne gang. Så det vil jeg ikke tage stilling til her og nu.

Hr. Christian H. Hansen for en kort bemærkning.

Tak for det, formand. Når man ikke kan nå at sige det hele deroppe, må man jo flette noget af det ind i spørgsmålene efterfølgende.

Mit spørgsmål til ministeren er ganske simpelt, for det går egentlig bare på, at det jo har været svært at flette det her forslag til vedtagelse sammen, så alle kunne være med, men det er lykkedes, og der må man sige, at forslagsstillerne har gjort et stort stykke arbejde. Men er ministeren så ikke enig i, at når det nu er lykkedes, bliver det også sådan, at når de her forhandlinger om sameksistensloven skal i gang, er det alle, der står bag det her forslag til vedtagelse, som bliver inviteret til de her forhandlinger? Der tænker jeg både på partier og på dem, som er løsgængere.

Ministeren.

Jeg er optaget af, at alle i det her Ting, der er interesseret i det her, og som i dag støtter op om det, selvfølgelig er med i sådan nogle forhandlinger. Så kan det jo være, at det går som andre gange med politiske forhandlinger, at på et tidspunkt er der nogle, der siger, at det her kan de ikke stå model til længere. Så jeg giver ingen garanti for i dag, at vi kan finde et kompromis, hvor alle kan være med, men som udgangspunkt er alle med under opstarten af forhandlingerne.

Hr. Christian H. Hansen.

Jeg takker for ministerens svar, for det betyder, at alle bliver indbudt, og hvis forhandlingerne så skulle gå i hårdknude, kan det jo være, at ministeren skal overlade det til dem, der har forhandlet det her forslag til vedtagelse på plads, for der kunne vi blive enige. Så kan vi nok også ovre i ministeriet.

Ministeren.

Jeg tror, at i politiske forhandlinger vil en minister gøre meget for at holde sig om bord i de politiske forhandlinger. Det tror jeg også at hr. Christian H. Hansen vil opleve i den her forhandling.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Jo, hr. Ole Vagn Christensen, også for en kort bemærkning. Det må vi ikke glemme. Hr. Ole Vagn Christensen.

Det var sådan set et klogt svar om sameksistensreglerne og så økologien, ministeren gav, da han replicerede her. Det, som jeg forstod at ministeren sagde, var, at med den omlægning til økologi, der sker, er det selvfølgelig nødvendigt, i det øjeblik at man siger, at det her er et område, der skal udvides, at sameksistensreglerne så også bliver på en sådan måde, at det gøres muligt, i det øjeblik der skulle være nogle, der havde nogle tanker om, at de ville have indført gmo-afgrøder. Så jeg mener, at ministeren sagde, at økologi stod over gmo, og at det gjorde den på grund af sameksistensreglerne. Er det rigtigt forstået?

Ministeren.

Alle partier går ind for sameksistensregler, og sameksistensreglerne angiver nogle randzoneafstande imellem økologi og konventionelt landbrug og gmo. Så længe de skal overholdes, er det kun at sætte sig ned og se på et kort og finde ud af, hvor der er plads. For som jeg sagde i mit indlæg, skal en almindelig landmand, jordejer, selvfølgelig have lov til at vælge, om han vil lægge om til økologi, og så må der rettes ind i forhold til det.

Hr. Ole Vagn Christensen? Nej, så var der vist ikke flere korte bemærkninger. Tak til ministeren. Ordføreren for forespørgerne, fru Bente Dahl.

Allerførst skal jeg takke for en god og oplysende debat. Det har været gennemgående i debatten, at forbrugerne har været nævnt igen og igen. Forbrugerne er væsentlige i gmo-sammenhæng. Det er vi alle sammen enige om, og derfor er vi også nødt til at tage det til efterretning på en måde, der gør, at vi lovgiver om det. For at forbrugerne kan være væsentlige, er det nødvendigt at have helt klare regler for dyrkning og mærkning etc.

Der var mange nuancer i debatten. En ting, der også blev nævnt, var det med forskning i tørkeresistente planter, der kan afhjælpe sultproblemer i områder med lidt regn. Derfor må vi også kræve, at der er fri og uafhængig forskning, så sådan noget kan foregå, også hvad angår tørkeresistente gmo'er.

Så har jeg noteret mig, at regeringen i løbet af debatten har givet udtryk for, at vi ikke skal afskære os fra de muligheder, der ligger i gmo'erne, at der kun skal være dyrkning, hvis det ikke er til fare for dyr og mennesker, at reglerne skal sikre, at forbrugerne har et reelt valg, og at ministeren ikke afviser, at reglerne kan blive bedre. Vi vurderer fra sag til sag. Vi skal nu diskutere, hvordan vi kan styre udviklingen fremover …

Jeg skal lige bede om lidt mere ro i salen. Altså, det her er et parlament, og vi skal have respekt for den kollega, der er på talerstolen. Det er der ikke, når der er så meget larm. Fortsæt.

Jeg kan afsluttende sige, at vi ser frem til, at forslaget til vedtagelse bliver vedtaget og ikke mindst udmøntet.

Tak til ordføreren. Forhandlingen er sluttet, og vi går til afstemning.

Der stemmes om forslag til vedtagelse nr. V 83 af fru Bente Dahl (RV), hr. Erling Bonnesen (V), hr. Bjarne Laustsen (S), hr. René Christensen (DF), hr. Kristen Touborg (SF), hr. Tage Leegaard (KF), hr. Per Clausen (EL) og hr. Christian H. Hansen (UFG). Afstemningen starter.

Der mangler vist ikke flere. Der er vist ikke nogen chance for, at det bliver forkastet, tror jeg. Så vi slutter nu.

For stemte: 103 (V, S, DF, SF, KF, RV, EL, LA og Christian H. Hansen (UFG)), imod stemte: 0, hverken for eller imod stemte: 0.

Forslaget til vedtagelse er vedtaget, og hermed er forespørgslen sluttet.

Jeg beder de ærede kollegaer lige gå ud i god ro og orden, før vi fortsætter med næste punkt på dagsordenen.

Mødet er udsat. (Kl. 13:34).