Allerførst vil jeg sige, at vi fra Socialdemokratiets side fuldt og helt tilslutter os forslaget til vedtagelse, som fru Bente Dahl læste op.
Jeg synes, at der var rigtig mange gode genkendelige ord deri, som vi kan stå bag, og så forventer jeg selvfølgelig også, at ministeren vil indkalde os til forhandlinger.
Jeg synes faktisk, det er positivt – selv om jeg ikke skal blande mig i, hvem der skal være regeringens fødevareminister.
Men vi har jo før oplevet, at en tidligere fødevareminister var meget, meget aggressiv på det her område og ikke stillede kritiske spørgsmål.
Der oplever jeg, at der er en nemmere tilgang til tingene i dag.
Men det er jo kun forhandlingerne i praksis, der kan vide, om jeg får ret i den antagelse.
Genmodificerede afgrøder er jo blevet kaldt alt fra det grønne monster til frankensteinfødevarer, og vi kender alle sammen billedet af den her sukkerroe, der blev udviklet.
Man kunne hælde alt mulig gift på den, og så stod den tilbage, mens alt andet var dødt omkring den.
Derfor er gmo i dag et negativt ladet ord.
Altinget lavede en undersøgelse, hvor de spurgte forbrugerne om deres holdning til gmo, altså til frugt og grønt produceret på den teknologi, og jeg tror, at man fra alle partiers vælgeres side gav udtryk for, at man var meget negativ over for det.
Så det er i hvert fald ikke en sællert herhjemme i Danmark, og det er ikke sådan, at det skulle være verdens frelse, at man har opfundet den her teknologi.
Vi hejser også til hverdag i alle sammenhænge fanen, når vi taler om en risikovurdering af, hvad der kan ske ved det her.
Der stiller vi os hundrede procent bag forbrugerne, og vi vil også gerne have plads til, at økologien i Danmark kan udvikle sig.
Vi er alvorligt bekymrede for, at det, hvis man først får gmo-dyrkning ind i landet og det spreder sig, vil være meget, meget vanskeligt at omlægge til økologisk produktion.
Derfor har vi også skarpe holdninger til det.
Man kan jo sige, at vi har diskussionen om import af foder, hvor vi har forskellige holdninger i partierne til, hvad vi vil tillade.
I Socialdemokratiet har vi den indgangsvinkel til det, at hvis man har brugt antibiotika som genmarkør, også kaldet
nptII
, så siger vi nej, når ministeren kommer og beder om et mandat i Europaudvalget.
Det gør vi, fordi der er en risiko for, siger EMEA, at man altså kan overføre resistens, når der er planter, der er produceret på den teknologi.
Vores dyr spiser dem, og vi spiser dyrene.
Derfor er der en risiko.
Selv om den måske er minimal, vælger vi af hensyn til forbrugerne at være hundrede procent sikre.
Så det siger vi nej til.
Derfor er det også underligt, at man, når BASF har udviklet den her Amflorakartoffel, der er udviklet på nøjagtig samme måde med en gammelkendt teknologi og med
nptII
, altså antibiotikagenmarkører, har godkendt den i EU.
Jeg kan jo se, at miljøministeren har svaret, at Danmark i alle fora har stemt nej til, at den skal kunne dyrkes i Danmark, men at vi intet værn har tilbage.
Der er 30 landmænd, der har taget gmo-kørekort, og når BASF engang frigiver den kartoffel, kan den teoretisk set godt dyrkes i Danmark.
Det er derfor, vi er glade for, at partierne i Danmark står bag den opbakning til ministeren.
Vi håber, at der senere bliver lejlighed til, at ministeren kan give en redegørelse om, hvor langt man er fremme, og hvor mange andre lande der også vil bakke op om sådan en beslutning, altså at hvert land nationalt selv får lov at bestemme, om vi skal have den dyrkning i landet eller ej.
Som jeg spurgte Venstres ordfører, hr.
Erling Bonnesen, om, er det jo et spørgsmål, om Danmark er for lille et land til, at vi kan have tre produktionsformer.
Der skal være sikkerhedszoner, der skal være bufferzoner, og de kan udvikle sig, havde jeg nær sagt, hver for sig.
Der er jeg mest tilhænger af, at vi er for lille et land til det.
Men vi vil ikke afskrive os muligheden for, at der, hvis der kommer ny viden og vi er blevet klogere på tingene, siden vi vedtog sameksistensreglerne, kan være andre forhold.
Men så synes vi faktisk, man burde lave en omvendt bevisbyrde.
Det var måske også det, ministeren talte om, nemlig at det er fra sag til sag.
Når vi er skeptiske over for Amflorakartoflen, skal vi også have mulighed for at sige nej til den i Danmark.
Vi kender alle sammen til, at vi har dyrket kartofler i vores egen have, at der er spildkartofler, og at nogle af dem ryger i kompostbunken, og selv om der har været hårde frostgrader, måske ned til minus 20 grader, så gror de videre det følgende år.
Derfor er der altså problemer i forhold til det her.
Så vi synes, at hvis vi kan blive enige om det her, er det et fornuftigt udgangspunkt for, at vi kan sikre, at økologien i Danmark kan udvikle sig.
Vi synes også, at der i forhold til de risici, som ikke er afklaret hundrede procent endnu, er grund til, at vi får dem med ind.
Men der kan være nytteværdi ved gmo-produktion, som kan udnyttes i andre lande, og derfor skal vi selvfølgelig både have sameksistenslov og regler i forhold til EU, der siger noget om det her, altså hvordan vi håndterer de her spørgsmål.
Der kan vi godt, havde jeg nær sagt, bruge udtrykket at spille på to heste, hvor vi har vores hjemlige diskussion, men også har den i forhold til andre.
For der er jo også grænser mellem landene, og man er nødt til at respektere økologiske brug på den ene og den anden side af landegrænsen.