Det næste punkt på dagsordenen er:

2) Forespørgsel nr. F 5:

Forespørgsel til klima- og energiministeren:

Hvad kan ministeren oplyse om de aftaler, der er indgået med Færøerne og Grønland forud for forhandlingerne om den nye klimaaftale, der skal vedtages på COP15 i december 2009?

Af Høgni Hoydal (TF) og Juliane Henningsen (IA).

(Anmeldelse 07.10.2009).

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til tirsdag den 10. november 2009.

Vi skal først have en begrundelse for forespørgslen, og den gives af ordføreren for forespørgerne, og det er hr. Høgni Hoydal.

Der er 5 uger, til den her by fyldes med toppolitikere fra både regeringsside og parlamentarikerside, ngo'er, gæster, presse osv. til COP15-klimatopmødet i København. Vi ønsker Danmark, den danske regering og ikke mindst klimaministeren meget held og lykke med den store opgave at få en ny fremtidsafgørende global klimaaftale i hus.

Men langt fra København, midt i orkanens øje, midt i isens færden og nedsmeltning, på vejrgudernes tumleplads og midt i klimaændringernes levende virkelighed, bor der to folk, som lever i moderne samfund, men samtidig i og med naturen og klimaet, som jo har alt mulig indflydelse på al virksomhed, erhverv, transport og fremtidsmuligheder i både Færøerne og Grønland.

Disse to folks repræsentanter sidder ikke med ved bordet i København til december og har ikke hidtil haft nogen reel plads på dagsordenen. Vi ønsker ikke at stå som tilskuere til forhandlinger og afgørelser om vores egen fremtid. Vi ønsker selv at tage et bindende ansvar, sætte vores egne mål ud fra egne forudsætninger og deltage synligt og bindende i de internationale aftaler.

Nu hvor der altså kun resterer 5 uger til topmødet, har vi stillet denne forespørgsel til klima- og energiministeren om, hvordan forhandlingerne går med det færøske og det grønlandske landsstyre, og med Færøernes og Grønlands deltagelse i en ny global klimaaftale. Hvor langt er man kommet?

Vores ønske med forespørgslen er samtidig, at vi ønsker Folketingets partiers støtte til to enkle meget enkle principper, som der er bred enighed om i Færøerne og Grønland, nemlig at man mellem den danske regering og de to landsstyrer forhandler en aftale på plads før COP15-mødet med det formål, at der i en ny aftale synligt kan indsættes de færøske og grønlandske klimamål, så vi selv har en forpligtelse, og så det klart fremgår af aftalen, hvilke bindinger Færøerne og Grønland hver især påtager sig.

Tak til ordføreren for forespørgerne. Så er det klima- og energiministeren.

Først tak til hr. Høgni Hoydal for de gode ønsker. Dem kan vi få god brug for. Det er dejligt at vide, at der er opbakning generelt.

Lad mig begynde med at understrege, at regeringen finder det vældig positivt, at både Grønland og Færøerne så klart udtrykker ønske om at være en del af en kommende klimaaftale. Det viser i sig selv en vilje til at bidrage til bekæmpelse af klimaforandringerne. Det har man også på anden måde vist – fra Færøerne side jo bl.a. ved at fremlægge en omfattende klimaplan. Det synes jeg er utrolig positivt.

Regeringen har igennem lang tid haft en tæt dialog med både Grønland og Færøerne om mulighederne for, at de kan indgå i en kommende klimaaftale og selvfølgelig indgå med de udgangspunkter, Færøerne respektive Grønland nu engang har.

Der har fra både grønlandsk og færøsk side været et stærkt ønske om, at der allerede inden COP15 kunne foreligge en klar aftale om rigsfællesskabets deltagelse i en ny klimaaftale. Det er også det, som ordføreren for forespørgerne her giver udtryk for. Her har regeringen så tilkendegivet, at det kan vise sig vanskeligt at indgå en sådan egentlig og endelig aftale mellem Danmark, Færøerne og Grønland, før vi kender indholdet af en kommende international klimaaftale.

Det betyder jo ikke, at der ikke skal være tæt dialog, og det er der, men jeg kan bl.a. henvise til situationen, dengang man lavede Kyotoaftalen. Kyotoaftalen blev som bekendt indgået tilbage i 1997. På daværende tidspunkt ønskede Færøerne ikke at være omfattet af Kyotoaftalen, men det gjorde Grønland. Først i 2001 blev der indgået en aftale mellem den grønlandske og den danske regering om betingelserne for Grønlands deltagelse. Vi er helt enige om, at der helt bestemt ikke behøver gå så lang tid denne gang. Regeringen vil være meget indstillet på at få de nødvendige foranstaltninger inden for rigsfællesskabet på plads, og vi er helt indstillet på, at det skal ske så hurtigt som muligt.

Vi ved også, at både Grønland og Færøerne har defineret deres præmisser for at deltage i en kommende klimaaftale. For Færøernes vedkommende kan jeg forstå, at den fremlagte klimastrategi, der nu har været til første behandling, vil udgøre Færøernes udspil til en international aftale, og jeg forstår, at den rummer et reduktionsmål på 20 pct. i 2020 i forhold til 2005. Det tager vi selvfølgelig ad notam.

For Grønlands vedkommende har man givet udtryk for, at man ønsker en betydelig erhvervsudvikling, bl.a. inden for minedrift, inden for aluminiumsindustri og på længere sigt, om det er muligt, også inden for olieudvinding, og vi ved alle sammen, at der her er tale om nogle industrier, som er meget CO 2 -belastende. Grønlands præmis for deltagelse i en ny klimaaftale er, at der i tilfælde af den ønskede industriudvikling skal være mulighed for at øge udledningerne. Det hører dog med til billedet her, at selv i den bedste af alle verdener, forstår jeg også på den grønlandske landsstyreformand, Kuupik Kleist, vil der jo altså gå rigtig mange år selv i det bedste scenario, inden man vil kunne forvente, at det udløser mere CO 2 -udledning. Så det skal vi i hvert fald have med i det samlede billede.

Grønland har også fortsat en betydelig manko i forhold til opfyldelsen af de forpligtelser, der følger af Kyotoprotokollen for 2008-2012, men her forstår jeg, at det grønlandske Landsting diskuterer Grønlands klimaplan. Jeg tror, det allerede er i næste uge, det er i hvert fald, ifølge det oplyste, i den her efterårssamling.

Med udgangspunkt i de præmisser og med udgangspunkt i princippet om, at forureneren betaler, arbejder regeringen for at inddrage Grønland og Færøerne så tæt som muligt i forhandlingerne. Vi undersøger alle de muligheder, der måtte være, også dem, der implicerer andre lande, med hensyn til hvordan de gør med sådan nogle oversøiske områder. Er der nogle særlige muligheder der, man kan efterforske, så kigger vi også på det.

Jeg nævnte før princippet om, at forureneren betaler, og det er selvfølgelig et rigtig vigtigt element, også i en kommende klimaaftale. Det er jo i det hele taget en hovedhjørnesten i dansk miljøpolitik og har været det i mange år. Det er også noget, som jeg forstår vi har været enige om, så det er selvfølgelig også vigtigt, at det gælder i forhold til Færøerne og Grønland.

Med hensyn til selve forhandlingerne har Grønland og Færøerne en stående invitation – og det har de haft rigtig længe – til at deltage i den danske forhandlingsdelegation til møderne, og jeg synes, det er utrolig positivt, at både Færøerne og Grønland har haft delegerede med til forhandlingerne i Barcelona i den her uge. Jeg er helt sikker på, at det, at de deltager, også giver både Færøerne og Grønland mulighed for at fremføre deres synspunkter i forhold til andre landes delegationer, og det er selvfølgelig en helt naturlig ting, at vi der har alle dele af rigsfællesskabet repræsenteret i den danske delegation.

Herudover har den grønlandske landsstyreformand og jeg selv i fællesskab været værter for et meget vellykket forhandlingsmøde, den såkaldte Grønlandsdialog, tilbage i juli måned.

Med hensyn til spørgsmålet om tilknytning til en kommende klimaaftale kunne en mulighed være det, jeg nævnte kort lige før, med en særlig bestemmelse for oversøiske områder. Klima- og Energiministeriet er i fuld gang med at undersøge, om der blandt andre EU-lande med oversøiske territorier – Frankrig, Storbritannien og Holland – er basis for fælles initiativer. Det er ikke noget, der er særlig enkelt, men det gør jo ikke, at vi skal opgive det. Derfor er der altså tæt kontakt til de regeringer, jeg lige har nævnt, for at se, om der er nogle muligheder der.

Jeg skal også nævne, at der er indgået konkrete aftaler med Grønland og Færøerne om side events i forbindelse med COP15. Grønland deltager aktivt i en fælles arktisk side event, og Færøerne har fået mulighed for at organisere en side event med fokus på klimaforandringernes indflydelse på oceanerne. Det er sådan, at hvert land har en mulighed for at organisere to side events, og der har Danmark altså klart prioriteret, hvilke ønsker Grønland og Færøerne havde.

Jeg vil gerne slutte af med at bekræfte, at regeringen i de kommende ugers forhandlinger fortsat vil være meget opmærksom på at identificere og udnytte muligheder for, at Færøerne og Grønland kan indgå i den aftale, der laves i København, og på grundlag af de præmisser, jeg har beskrevet. Vi forstår godt ønsket, og vi gør, hvad vi kan for at imødekomme dem. Jeg tror, at vi skal acceptere med hinanden, at det godt kan være svært at få alle detaljerne på plads, før vi faktisk ved, hvad det er for en slags aftale, der indgås i København, og hvad forpligtelserne til Danmark, til EU og til andre er.

Men der er en rigtig god dialog mellem Færøerne og Danmark og også mellem Grønland og Danmark, og den skal vi fortsætte i en så stærk form som overhovedet muligt både op til COP15 og efter COP15.

Tak til ministeren. Så er det igen ordføreren for forespørgerne, og det er hr. Høgni Hoydal.

Frem for alt tak til ministeren for besvarelsen. Jeg skal komme lidt nærmere ind på nogle af de ting, ministeren nævner i sin besvarelse.

Men først vil jeg sige, at der er en færøsk geograf, som engang fik en bunden opgave med at finde to andre steder på kloden, der lignede Færøerne præcis med hensyn til klima, geografi osv. osv. Han vendte tilbage et halvt år efter og sagde, at han havde fundet to andre steder på kloden, der præcis lignede Færøerne på alle områder. Der var bare én forskel, sagde han, og det er, at i Færøerne bor der mennesker. Den samme historie gælder også for Grønland.

Grønland og Færøerne er jo i hele klimadebatten et enormt område, selvfølgelig specielt Grønland, der er 40 gange større end Danmark, mens Færøerne kun er to gange større, når vi tager territoriet med, og det er to områder, der ligger i brændpunktet, når det gælder klimaændringer. Interessen for Nordatlanten og Arktis øges jo, for hver dag der går, og her mærkes klimaændringer jo helt konkret: i Grønland synligt, og i Færøerne på vores naturressourcer, altså vores levende ressourcers udvikling og vores økologiske muligheder for at drive moderne samfund.

Derfor er det soleklart, at det er i vores interesse at være aktive deltagere i en global klimaaftale, ikke bare for vores egen skyld, men at deltage i den globale binding, det er at få lavet en aftale for fremtiden, der kan ændre den nærmest katastrofale udvikling, der står som et scenario i øjeblikket. Fra Færøernes side har vi så gjort det, at vi har vedtaget, som ministeren nævnte det, en færøsk klimapolitik, som siger, at vi skal mindske vores udslip af CO 2 med 20 pct. frem til 2020. Vi var desværre ikke med i Kyoto, men prøver så at indhente det forsømte, og det er så udspecificeret på de sektorer i samfundet, som i dag er grundlaget for vores moderne samfund – altså alt fra fiskerflåden til de enkelte husholdninger, til transport og til elproduktion. I vores klimapolitik er der også et mål om, at vi i 2020 skal have 75 pct. af vores elproduktion baseret på grøn energi.

I alle de her klimaændringer, der jo foregår i Arktis og Nordatlanten, afdækkes der jo også helt nye muligheder både til energi og også til nye, kan man sige, levende ressourcer og nye råstoffer, som der vil blive fokuseret meget på, også af resten af verden.

Måske mere for Grønland, men også for Færøerne er det jo også vigtigt, at når vi sætter vores klimamål, må de være baseret på, hvad vi selv kan håndtere ud fra vores nuværende samfundsstruktur, mens den øgede virksomhed på vores territorium, der kan komme af, at multinationale virksomheder inden for olie, mineraler osv. kommer til at operere på vores område, selvfølgelig ikke kan gå af vores kvote.

Vores ønske med den her debat og vores ønske med forespørgslen til klimaministeren er egentlig bare at få konstateret, at Færøerne og Grønland ønsker at deltage aktivt og synligt i en ny global klimaaftale. Skal det kunne gøres, må en aftale selvfølgelig indgås før COP15, og med den udvikling, der ligger i kortene, hvor det ser ud til at blive mere en politisk aftale end en juridisk bindende aftale, burde det heller ikke være noget problem, at Færøerne og Grønland fremgår synligt med egne klimamål i en ny international aftale. Fordelene ved det er, at det både lægger en binding på selv, og at vi dermed også tager et globalt ansvar, når vi er nævnt i aftalen. Jeg kan ikke se nogen forhindringer for, at det skulle kunne gøres.

Så vores opfordring er stadig væk, at man forsøger at afklare det her før topmødet i december, altså får en aftale hver især for Grønland og for Færøerne, og at man i den nye aftale direkte nævner henholdsvis de færøske og de grønlandske klimamål i aftalen. Derfor vil jeg på vegne af Den Nordatlantiske Gruppe og Enhedslisten fremsætte det her:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer:

- at Nordatlanten og Arktis globalt udgør et af de største geografiske områder, der rammes af klimaændringernes konsekvenser,

- at konsekvenserne af klimaændringer i høj grad vil ændre de nordatlantiske og arktiske levevilkår, erhvervsstrukturer, transportmuligheder og infrastruktur, mulighederne for fornybar energiproduktion, bæredygtig udnyttelse af levende ressourcer, multinationale investeringer og kapløb om efterforskning af nye ressourcer m.v.,

- at Færøerne og Grønland hver især har behov for at indgå i en ny global klimaaftale med egne mål og midler, der baseres på de grundlæggende og ændrede vilkår i landene.

Folketinget opfordrer derfor regeringen til at forhandle en aftale på plads med henholdsvis Grønland og Færøerne før COP15-topmødet i København, der sikrer, at der sættes fokus på vilkårene i Arktis og Nordatlanten, samt at Færøerne og Grønlands egne klimamål og – bindinger klart fremgår i en ny global klimaaftale.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 6).

Tak til ordføreren.

Der er nu fremsat følgende forslag til vedtagelse:

»Folketinget konstaterer:

- at Nordatlanten og Arktis globalt udgør et af de største geografiske områder, der rammes af klimaændringernes konsekvenser,

- at konsekvenserne af klimaændringer i høj grad vil ændre de nordatlantiske og arktiske levevilkår, erhvervsstrukturer, transportmuligheder og infrastruktur, mulighederne for fornybar energiproduktion, bæredygtig udnyttelse af levende ressourcer, multinationale investeringer og kapløb om efterforskning af nye ressourcer m.v.,

- at Færøerne og Grønland hver især har behov for at indgå i en ny global klimaaftale med egne mål og midler, der baseres på de grundlæggende og ændrede vilkår i landene.

Folketinget opfordrer derfor regeringen til at forhandle en aftale på plads med henholdsvis Grønland og Færøerne før COP15-topmødet i København, der sikrer, at der sættes fokus på vilkårene i Arktis og Nordatlanten, samt at Færøerne og Grønlands egne klimamål og -bindinger klart fremgår i en ny global klimaaftale.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 6).

Dette forslag til vedtagelse vil indgå i de videre forhandlinger.

Så er det Venstres ordfører, og det er hr. Lars Christian Lilleholt.

Tak for det. Tak til klima- og energiministeren for redegørelsen, som vi bakker et hundrede procent op. Vi glæder os også meget over den interesse, der er på både Grønland og Færøerne for klimaforandringerne og for den debat, der er i begge områder for at gøre noget ved klimaforandringerne. Det er også en ganske naturlig interesse, for det er jo områder, som er stærkt berørt af klimaforandringerne, og derfor er der også en naturlig interesse i at gøre noget for at forhindre dem.

På Færøerne betyder en stigende temperatur i havet, at der er færre fisk, og på Grønland medfører ændringerne i temperaturen jo, at gletsjerne begynder at smelte. Det ændrer på leveforholdene, og det er en meget alvorlig sag. Jeg forstår ganske udmærket, at der er en stor interesse her.

Der er også i begge lande interesse for at indgå en aftale med Danmark om indsatsen for at reducere udledningerne inden COP15, men det er jo ikke muligt at lave en aftale, før vi kender resultatet af klimatopmødet og resultatet af, hvad der sker i de forhandlinger, der er her. Derfor er man nødt til at vente med at indgå en aftale, indtil COP15 er overstået, og jeg forstår på klima- og energiministeren, at man er indstillet på at indgå en aftale, så hurtigt som muligt herefter.

Der er også særlige interesser om det her. På Grønland er der spørgsmålet om erhvervsudvikling, olieudvinding og -indvinding, minedrift osv., som jo også skal være en del af en aftale, således at grønlænderne får mulighed for at udvikle sig erhvervsmæssigt i de kommende mange år. På Færøerne står det her også højt på den politiske dagsorden. De færøske partier har som før omtalt indgået en meget ambitiøs klimaaftale: 20 pct.s reduktion i 2020 og en opfølgning hvert andet år for at følge med i, hvordan det går med at nå indsatsen. Det er et meget, meget flot stykke arbejde, der er lavet på Færøerne, og det venter vi os ganske meget af. Der er en positiv vilje både på Grønland og på Færøerne, og det skal ikke skorte på en dansk indsats i forhold til at følge op på det.

Vi støtter også, at både Færøerne og Grønland er synlige i forbindelse med klimatopmødet; man får mulighed for at synliggøre netop de problemstillinger, der er i de to områder over for verdens befolkninger.

På vegne af Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, SF, De Konservative, De Radikale, Edmund Joensen (SP) og Doris Jakobsen (SIU) vil jeg gerne fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»På baggrund af klima- og energiministerens besvarelse af forespørgsel F 5 konstaterer Folketinget, at det er positivt, at Grønland og Færøerne ønsker at indgå i en kommende klimaaftale og dermed yde en aktiv indsats for at bekæmpe de menneskeskabte klimaforandringer.

Folketinget opfordrer regeringen til fortsat at sikre aktiv inddragelse af det grønlandske landsstyre og det færøske landsstyre i forhandlingerne om en klimaaftale og til hurtigst muligt at indgå en aftale med Færøerne og Grønland om deres respektive klimamål i forbindelse med en international klimaaftale.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 7).

Det af hr. Lars Christian Lilleholt oplæste forslag til vedtagelse vil indgå i de videre forhandlinger.

Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Høgni Hoydal.

Tak til Venstres ordfører for et positivt indlæg.

Jeg forstår godt, at det kan være problematisk – også med Danmarks rolle som ledende i forhandlingerne – at indgå en aftale med Færøerne og Grønland; det kan måske lidt virke som et forstyrrende element i den sammenhæng. Men jeg vil spørge Venstres ordfører, og nu taler jeg på Færøernes vegne: Ønsket er jo, at vores klimamål kommer til at være med i en ny aftale, og hvordan skal de mål kunne komme med i en ny aftale, hvis aftalen ikke indgås mellem Danmark og Færøerne før topmødet? Det er derfor, der er lagt vægt på fra færøsk side – og her taler jeg også for den færøske regering – at man får det her afklaret før, så det kan komme med i de forhandlinger, der kommer til at foregå i december, og dermed kan komme med i aftalen på en eller anden måde. Så jeg vil spørge Venstres ordfører: Forstår han det synspunkt, at hvis man ikke får aftalen før, bliver det svært at få noget synligt i den kommende globale aftale?

Ordføreren.

Det synspunkt forstår vi godt, men det er nødvendigt at kende den samlede aftale, før der kan indgås en aftale med Grønland og Færøerne om deres indsats. Det bliver jo en del af rigsfællesskabets samlede indsats.

Hr. Høgni Hoydal.

Jeg må sige, at vores interesse jo egentlig er meget klar, og jeg kunne forestille mig, at det også ville være i Danmarks interesse, at man får det her afklaret med Færøerne og Grønland, som jo har sine egne mål og specielle forudsætninger for at deltage, før en aftale laves. Jeg synes, det ville være meget uheldigt, hvis man efter en aftale, der forhåbentlig indgås i december, så skal til at strides mellem Danmark, Grønland og Færøerne om, hvordan man skal fordele den her pulje, som åbenbart bliver – kan man sige – det danske riges pulje. Så ville det ikke også være i Danmarks interesse at få det her afklaret, så Danmark ikke skulle strides med vores synspunkter, men det var afklaret og stod i aftalen, og så kunne Danmark ligesom frit røgte sine egne interesser uden at blive involveret i nogle stridigheder?

Ordføreren.

Med den gode vilje, der er på Grønland og Færøerne, tvivler jeg stærkt på, at vi kommer til at strides om det her. Jeg fornemmer en meget, meget massiv opbakning både fra Grønland og fra Færøerne om det her, og derfor er jeg sikker på, at der efter klimaaftalen kan laves en aftale mellem Grønland og Færøerne og Danmark om reduktioner i CO 2 .

Der er kommet – jeg havde nær sagt – en forsinket kort bemærkning til hr. Lars Christian Lilleholt fra fru Anne Grete Holmsgaard. Værsgo.

Jeg synes, at hr. Lilleholt virker unødig skarp. Færøerne har besluttet et klimamål, som er minus 20 pct. inden 2020. Og når hr. Lilleholt så henviser til, at vi jo ikke kender den endelige klimaaftale i København i december, ligger der så i det, at det er Venstres holdning, at det mål skulle ændres? Skulle det sættes op, eller respekterer Venstre, at det faktisk er et flot mål, som Færøerne har sat sig?

Ordføreren.

Vi respekterer i allerhøjeste grad Færøernes mål, som er meget visionært, og det takker vi mange gange for. Og vi takker også for de indmeldinger, der er kommet fra Grønland. Der er en god og en positiv vilje. Jeg har ikke forsøgt på at være skarp i dag, men derimod har jeg vist god vilje i forhold til både Færøerne og Grønland.

Fru Anne Grete Holmsgaard.

Jeg er glad for, at hr. Lilleholt siger, at han ikke har prøvet at være skarp. Jeg hørte det sådan. Men det har jeg så hørt på en forkert måde, det er fint.

Men jeg forstår hr. Lilleholt sådan, at det er Venstres holdning, at man siger: Ja, det er det, som Færøerne har sagt, de 20 pct., som vil være det, der vil være en del af en aftale med Danmark. Og så håber vi selvfølgelig på, at Grønland også kommer med meget hurtigt.

Jeg ville bare sikre mig, at der ikke bag ved det her lå en eller anden formodning om, at hvis Danmark skal have et 30-procents-mål, så skal Færøerne også have et skrappere mål.

Ordføreren.

Det ligger ikke umiddelbart for. Vi er meget positive over for den målsætning, der er kommet fra Færøerne, og det kommer til at indgå i den samlede danske indsats.

Så er der også kommet et ønske om en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Det er, fordi jeg synes, at det bliver en smule forvirrende. For jeg kan forstå på hr. Lars Christian Lilleholt, at man ingen aftale kan lave med Færøerne før topmødet, fordi vi ingen aftale kan lave, før vi ved, hvordan resultatet bliver. Men samtidig med det siger hr. Lars Christian Lilleholt, at man vil respektere de beslutninger, Færøerne allerede har truffet, og at man ikke har tænkt sig at lave om på dem.

Hvis man har lagt sig fast på, at Færøernes beslutninger er gode nok, hvorfor kan man så ikke indgå en aftale om det?

Ordføreren.

Fordi vi afventer den samlede klimaaftale til december, og før da mener vi ikke, at det vil være fornuftigt at indgå en aftale med Grønland og Færøerne. Vi noterer selvfølgelig med tilfredshed de meldinger, der ikke mindst er kommet fra Færøerne, om en politisk vilje til at ville noget på det her område.

Hr. Per Clausen.

Så synes jeg jo bare, at det stadig væk er helt uklart, om hr. Lars Christian Lilleholt mener, at man fra dansk side vil respektere de beslutninger, der er truffet på Færøerne, eller om det godt kan blive lavet om efter topmødet, hvis de når frem til nogle andre resultater på topmødet end dem, hr. Lars Christian Lilleholt måske kan forestille sig.

Jeg tror, at det vel nok er en af grundene til, at der kommer den her forespørgselsdebat og det forslag fra Den Nordatlantiske Gruppe. Det er vel, at man lige præcis føler den usikkerhed.

Ordføreren.

Vi respekterer til fulde Færøernes indstilling og bakker meget kraftigt op bag det. Jeg ved også, at der er en god dialog mellem klima- og energiministeren og både Grønland og Færøerne om at sikre en ambitiøs aftale.

Så har jeg ikke registreret flere ønsker om korte bemærkninger. Tak til hr. Lars Christian Lilleholt. Og så er det fru Mette Gjerskov som ordfører.

Jeg vil gerne begynde med at sige tak til fru Juliane Henningsen og hr. Høgni Hoydal for, at vi nu får lejlighed til at få den her debat under forespørgslen netop om en aftale med Færøerne og Grønland om klima.

Når vi taler om klimaet, er det jo afgørende vigtigt, at vi ikke kun taler om Danmark, men om hele riget. Klimaforandringerne rammer alle verdens lande, men både Færøerne og Grønland er jo særlig udsat. Jeg tror næsten, at hr. Høgni Hoydal selv sagde det, jeg har stående på mit talepapir, nemlig at det jo er to folk, som om nogen på den her klode lever med, i og af naturen. Færøerne og især Grønland spiller samtidig en kæmpe rolle i bevidstheden hos mennesker i hele verden – mennesker, der kæmper for klimaet. Jeg tror, at de fleste verden over har et billede på nethinden af en isbjørn på en smeltende isflage, det er i høj grad blevet et symbol på hele klimakampen. Jeg har selv stået på indlandsisen og tog et billede af mine fødder. At stå der på den kæmpe isterning og lytte, først kan man kun høre vinden, så kan man høre en lille rislen, det kunne jeg i hvert fald, af isen, der smeltede, så får man lidt en fornemmelse af, hvad det er for nogle kræfter, der er på spil. Derfor er det jo også vigtigt at sige, at det er hele kongeriget Danmarks troværdighed, der er på spil, når vi til december inviterer verden på besøg i København til det vigtigste internationale møde, der vel nogen sinde har været afholdt i Danmark. Derfor er det også vigtigt, at vi i samarbejde og fordragelighed kan nå frem til en holdbar løsning på vores internationale forpligtelser i forbindelse med COP15 – forpligtelser, der er ambitiøse, og som samtidig tager udgangspunkt i vores forskellige udviklingsbehov. Det er vigtigt, at vi alle opstiller klimamål, at vi arbejder vedholdende og aktivt for at opfylde målene, og at vi holder hinanden fast på vores løfter.

Vi Socialdemokrater står bag forslaget til vedtagelse, og vi ser frem til en snarlig ambitiøs klimaaftale, både for verden og inden for vores eget rige.

Tak. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Høgni Hoydal.

Tak til fru Mette Gjerskov fra Socialdemokraterne for en meget positiv tale også.

Jeg vil vende lidt tilbage til det her med, hvordan vi kan sikre det mål, som også fru Mette Gjerskov har fremlagt her, altså at vi i fællesskab er med til at tage det ansvar, som der er. Er fru Mette Gjerskov med på den tanke, at hvis ikke vi får det her afklaret før COP15, er det meget svært at se, hvordan Færøerne og Grønland kan indgå i en global aftale? Det lyder lidt, som om man laver en aftale på vegne af hele kongeriget, og bagefter finder man så ud af fordelingen. Skal man forstå det mål sådan, at vi ønsker, det her bliver afklaret før, så det direkte kan stå nævnt i en aftale, f.eks. hvilke mål Færøerne har?

Ordføreren.

Man kan sige, at jeg udmærket godt kan forstå, at Færøerne har et ønske om at få vist verden den store indsats, som jo faktisk gøres på Færøerne, og at få vist det færøske ambitionsniveau, som jo virkelig er højt. Men kongeriget Danmark indgår jo en fælles aftale i december, forhåbentlig en ambitiøs aftale, og der er vi jo heller ikke sikre på, at Danmark står nævnt særskilt, for vi forhandler jo også som Europa.

På samme måde kan man sige, at vi jo skal gøre alt, hvad vi kan, for at understrege, at netop Færøerne gør en kæmpe indsats på klimaområdet og skal have mulighed for at fremføre det ved alle lejligheder. Men selve aftalen er jo en, som kongeriget indgår.

Hr. Høgni Hoydal.

Jeg deler nu ikke helt den opfattelse, at det skal være så svært at kunne indgå en aftale, der også specifikt nævner Færøerne og Grønland. Det kan vi vende tilbage til.

Jeg vil lige drage Grønland frem igen. Som jeg har hørt den danske debat, tror jeg, at man lidt har misforstået noget vedrørende den grønlandske holdning til klimamålene, for det lyder, som om Grønland godt vil have mulighed for at forurene langt mere. Det, de egentlig siger fra Grønlands side, er bare, at de gerne vil sætte mål for deres nuværende sektorer i samfundet, men på grund af klimaændringerne er der også en utrolig stor interesse for at have øget aktivitet i det enorme område, som Grønland og Arktis er. Så siger Grønland: Det kan vi da ikke tage af vores kvote, for så kan man slet ikke leve i Grønland, for hvis man laver to store multinationale virksomheder, er der ikke noget tilbage til dem, der skal leve der.

Så er Socialdemokraterne også med på det, nemlig at man selvfølgelig må have det perspektiv in mente, når man laver en aftale?

Ordføreren.

Jeg vil med det samme sige til hr. Høgni Hoydal, at det er vi Socialdemokrater fuldstændig opmærksomme på. Det er faktisk også derfor, at jeg netop siger i min tale, at de forpligtelser, vi skal påtage os, både skal være ambitiøse og samtidig tage udgangspunkt i vores forskellige udviklingsbehov. Det gælder for Grønland, det gælder for Færøerne, det gælder for alle lande i verden, der skal være med i en international klimaaftale. Vi har jo ikke de samme reduktionsmål. Vi stiller ikke de samme krav til Kina og Indien, som vi stiller til USA eller til os selv. Derfor er udgangspunktet for en aftale selvfølgelig, at man tager hensyn til det.

Men det er jo samtidig vigtigt, at vi kan vise verden, at det rent faktisk er ambitiøst, og at man gør sig nogle anstrengelser også i Grønland for at reducere udslippet. Vi kan jo ikke bede hele verden om at passe på isbjørnene, hvis Grønland ikke selv gør det. Så det, jeg mener, er, at der selvfølgelig skal tages udgangspunkt i det udviklingsbehov, der er i det enkelte land.

Tak til fru Mette Gjerskov. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Så er det hr. Henrik Brodersen som ordfører for Dansk Folkeparti.

Jeg vil starte med at sige, at vi ligger meget på linje med de foregående ordførere og i særdeleshed med ministeren. Når vi ligger på linje med dem, er det, fordi vi også har den indfaldsvinkel til det, at vi vil stå inde for, at der her til december skal laves en god aftale og en aftale, der også kommer til at omfatte Grønland og Færøerne.

Det skal være en aftale, der lige netop tilgodeser de specielle forhold, der er på Grønland og Færøerne. For Grønlands vedkommende ser vi ikke nogen grund til at belaste den enkelte fanger eller fisker med kvotebestemmelser, så de ikke kan komme på havet i deres fiskerbåde, når tid er.

Vi vil til gengæld heller ikke stå i den situation, at Grønland, når de får en stor aluminium- og olie- og gasproduktion, så fra verdenssamfundet får en blankocheck til at udlede CO 2 i en lind strøm.

Der gælder lidt det samme for Færøernes vedkommende. Der er også en hel masse, der tyder på, at deres produktion skal omlægges for at skabe en stabilitet. Jeg mener: Det skulle da lige passe, at vi, når vi er i et rigsfællesskab, ikke har en fælles aftale. At stå her til december og være værtsland og så bede verdenssamfundet om en særaftale mener jeg ikke at vi kan være bekendt. Jeg ser det ikke som et godt signal udadtil at bede om særaftaler, når andre lande i verden hverken kan eller skal have det.

Til sidst vil jeg sige, at en aftale med verdenssamfundet for os at se har førsteprioritet, og når den så er i hus, og når vi kender indholdet af den, skal vi selvfølgelig, som jeg sagde før, have lavet en aftale, som tilgodeser de specielle forhold, der lige netop er i Nordatlanten. Og så skal vi have lavet en aftale mellem Grønland og Danmark og en mellem Færøerne og Danmark og måske endda på sigt en aftale mellem Grønland og Færøerne, når nu de forskellige diverse produktioner kommer i gang. Den behøver Danmark for så vidt ikke at være en del af.

Man skal huske på, at en aftale med Danmark som regel altid giver et godt resultat. Og jeg forstod også på ministeren, at der er en stor forståelse for det, og at man virkelig vil lægge sig i selen for, at vi kommer rundt omkring det.

Jeg vil til allersidst rose de nordatlantiske medlemmer for, at vi får debatten. Vi i Dansk Folkeparti tager den også gerne igen, når vi kender aftalens indhold, så vi får en stor forståelse for hele riget og de specielle forhold, vi har. Så set på baggrund af, at den største potentielle udvikling i Grønland og på Færøerne måske er fremstilling og udvinding af fossile brændstoffer, er det jo i den grad et vigtigt område.

Tak. Der er ønske om kort bemærkning fra hr. Høgni Hoydal.

Tak til hr. Henrik Brodersen for ordførertalen. Der var en ting, jeg ikke var helt enig i. Det var det her med perspektivet om særaftaler. Og når jeg hører det ord, går mine alarmklokker altid i gang. Vi ønsker ikke at være udstillet som nogle kustoder ude i Nordatlanten, der skal have nogle særlige aftaler, fordi det er synd for os. Det, vi egentlig ønsker, er at indgå med vores ansvar i en global aftale, og at vi selvfølgelig tager udgangspunkt i vores forudsætninger, hvor vi kan sammenligne os med mange andre lande i verden, men måske ikke med Danmark. Danmark er jo et fuldt udbygget industrisamfund. Danmark har sin olieproduktion, Danmark har fået undtagelse for sin store handelsflåde osv. Så vi ønsker bare at kunne indgå i forhandlingerne med de forudsætninger, som ganske givet mange andre lande gør. Så derfor vil jeg spørge hr. Henrik Brodersen: Vil man udelukke, at Færøerne kan stå særskilt nævnt i en global aftale, der forhåbentlig indgås i december?

Ordføreren.

Jamen som jeg sagde: Så længe vi er et fælles rige, har vi også en fælles aftale, og jeg har bare det udgangspunkt til det, at vi selvfølgelig lige præcis skal tage de hensyn, der er at tage, både til det færøske og det grønlandske folk og deres udvikling. Det mener jeg ikke binder os på nogen måder med hensyn til at få en rigtig fornuftig aftale, som vi alle sammen kan have glæde af.

Hr. Høgni Hoydal.

Tak for svaret. Så er der lige en vinkel til, som jeg kunne tænke mig at spørge Dansk Folkepartis ordfører om. Venstres ordfører eller den socialdemokratiske ordfører nævnte det her med, at når Danmark skal indgå sin aftale ved COP15-mødet eller senere, så kommer Danmark måske nok til bare at indgå en aftale som en del af EU. Ser Dansk Folkeparti også det som et problem, når man så skal lave en aftale med Færøerne og Grønland, altså at Danmark egentlig slet ikke laver nogen selvstændig aftale, men bare indgår i den som en del af EU?

Ordføreren.

Nu kan vi sige, at vi fra Dansk Folkepartis side jo ikke altid har set EU som værende den store lyksalighed. Vi fra Dansk Folkepartis side mener, at vi skal have en aftale for vores rige, og når vi så har lavet den aftale, vil vi vide, om det så bliver en del af EU. Det håber jeg at vi kan få en afklaring på. Men hvis det gør det, er der jo de områder som f.eks. Færøerne, som ikke er en del af EU, og så kan man måske tage en særskilt forhandling derfra. Det skal jeg ikke kunne sige her.

Så er der en kort bemærkning fra fru Juliane Henningsen.

Tak for ordet. Nu hørte jeg også fra de forrige ordførere, at verdensaftalen har førsteprioritet, og at rigsfællesskabets aftale så kommer herefter. Hvordan tror man, man kan sikre sig, at de ønsker, vi har fra landene, bliver tilgodeset i en aftale, der er låst og lukket efter forhandlingerne i COP15?

Ordføreren.

Det tror jeg sagtens man kan. Vi har også her fået ministerens ord for, at det er noget, man vil arbejde med, og jeg er da stensikker på, at når man går til forhandlingerne, har man selvfølgelig de notater og ønsker med, sådan at det bliver medregnet. Om det så når at blive en fælles aftale, ved vi ikke. Selv om vi er værtsnation, kan vi jo ikke bare tage selv. Så det bliver jo en større helhed, hvor vi så derefter skal have delt det imellem os.

Men der ligger jo mægtigt store CO 2 -belastende ressourcer i Grønland, som selvfølgelig skal være en del af det, når de på sigt bliver udviklet. Så selvfølgelig!

Der er ikke flere ønsker om korte bemærkninger. Tak til hr. Henrik Brodersen. Så er det fru Anne Grete Holmsgaard som ordfører for SF.

Jeg vil godt starte med at sige tak til fru Juliane Henningsen og hr. Høgni Hoydal for at have stillet den her forespørgsel. Det synes jeg er rigtig godt, og det er med til at synliggøre, at både Færøerne og Grønland virkelig ønsker at få sig nogle klare klimamål. Man kan sige, at der for både Grønlands og Færøernes vedkommende, som hr. Høgni Hoydal også sagde tidligere, er tale om, at den eskalerende globale opvarmning påvirker grundlaget meget. Det er åbenlyst med hensyn til fiskeri, men det er jo ikke den eneste måde, det påvirker på; det påvirker infrastrukturen, det påvirker hele fødekæden, kan man sige, og det påvirker også, hvilke muligheder der er for at lave vedvarende energi.

Det er nok ikke så mange, der er klar over det, men når vi her jævnligt snakker om, at vi skal holde os under 2 graders opvarmning globalt, snakker vi altså om et gennemsnit. Det gennemsnit dækker over en meget, meget stor variation hen over kloden, nemlig at temperaturstigningerne er cirka dobbelt så store i det arktiske område, hvor det har meget, meget indgribende konsekvenser.

Vi finder som sagt, at det er meget positivt, at både Færøerne og Grønland her siger: Vi ønsker virkelig at få speedet forhandlingerne om vores separate mål op. Færøerne har gjort det klart, at Færøerne har en målsætning på minus 20 pct. udslip i 2020, og desuden har man en målsætning om, at 75 pct. af deres elforsyning på det tidspunkt skal være vedvarende energi. Det synes jeg er rigtig flot. Vi synes også, det er flot, at Grønland under sin nye regering under hr. Kuupik Kleist har sat fart på at få forhandlet en klimapolitik, og vi håber meget, vil jeg sige, at det kan lykkes for Grønland også at få en målsætning inden COP15.

Tiden er jo knap, det ved vi alle sammen, men vi ønsker, hvis det overhovedet er muligt, at det kan lykkes inden da. Man kunne jo spørge, hvis ikke det kan nås at få et konkret tal, om det kunne være, man kunne nå at få lavet en aftale om principperne for det tal. Det synes jeg ville være godt, hvis man kunne nå så langt inden COP15. Det skulle nødig ende i, at det bliver et langtrukkent forløb.

Så har hr. Høgni Hoydal her sagt, og det har fru Juliane Henningsen også, at det er vigtigt at få synliggjort, hvad det er for nogle mål, man går efter. Der vil jeg så godt spørge ministeren, hvad mulighederne egentlig er. Vi fik for et stykke tid siden et notat i Miljøudvalget fra Folkeretskontoret, der gennemgik, hvad mulighederne er. Jeg vil godt spørge: Hvis det nu lykkes at få mål for begge landene, inden COP15 er afsluttet, hvad er så mulighederne for at synliggøre det? Det synes jeg er lidt interessant at få at vide – det er garanteret også en kompleks sag, men det er ligesom teknikken i det – sådan at vi kunne få den debat, for det synes jeg er vigtigt.

Det andet er, at det naturligvis skal være en fair aftale, man indgår med Grønland og Færøerne. Nu havde vi en diskussion lige før mellem Venstres ordfører og mig, og jeg ser sådan på det, at Færøerne har sagt 20 pct., og det er faktisk et flot mål, og jeg håber ikke, at det, at Danmark forhåbentlig da får et stærkere klimamål – det skulle Danmark jo sådan set gerne have, hvis vi skal kunne stå og sige i slutningen af december, at vi fik en virkelig succesfuld international aftale – vil betyde, at Danmark så vil bruge det til at presse Færøernes mål op, for det vil jeg ikke finde rimeligt. Hvad Grønlands mål skal være, kan jeg selvfølgelig ikke stå og udtale mig om, det er en forhandling mellem Grønland og Danmark, men set med mine øjne er det klart, at det må være en aftale, som afspejler to ting, nemlig det, som Grønland allerede har sagt, en ægte interesse i at få et klimamål, hvor man tager fat på at få nedbragt sit CO 2 -udslip, og samtidig også en respekt for de særlige vilkår, der er på Grønland, og det handler jo bl.a. om mulighederne for råstofudvinding. Det kan godt være, at de ikke bliver realiseret før et stykke hen i den periode, vi snakker om, frem til 2020, men det må i hvert tilfælde ikke stille Grønland dårligere end andre.

Jeg har til min skræk i dag i den internationale presse set, at miljøudvalget i Europa-Parlamentet har støttet, at man skal have, jeg tror, det er 164 industrier, der skal have gratis kvoter i den kommende periode. Jeg synes virkelig, det er aldeles forfærdende, at miljøudvalget har kunnet finde på det. Det burde jo være meget, meget lavere tal. Men under alle omstændigheder må man sige, at vilkårene for Grønland selvfølgelig ikke må være negativt diskriminerende i forhold til dem, der i øvrigt gælder inden for EU.

Der er ønske om kort bemærkning. Først er det hr. Høgni Hoydal.

Jeg var meget glad for fru Anne Grete Holmsgaards ordførertale, for hun påpegede jo præcis de principper, som vi har efterlyst, og som jeg understreger. For en gangs skyld er der enighed om det. Der er ikke nogen uenighed om det her i hvert fald i Færøerne. Men så er det spørgsmålet om, hvordan vi kan synliggøre Færøerne/Grønland i en aftale, og jeg vil sige til SF's ordfører: Da man indgik Kyotoaftalen, lavede man desværre et forbehold for Færøerne, det vil sige, at der direkte stod, at denne aftale ikke gælder for Færøerne, og derfor kunne man tænke sig – eller der findes i hvert fald ikke noget argument imod det – at så burde der også kunne stå, at denne aftale gælder for Færøerne med et eller andet mål. Er det en tanke, man kunne spinde videre på?

Ordføreren.

Jeg har det jo ligesom hr. Høgni Hoydal, nemlig at det var rigtig ærgerligt, at Færøerne stod udenfor, da Kyotoaftalen blev indgået, og jeg synes, at det er fantastisk godt, at Færøerne siger, at de vil være med i den.

Jeg kunne forestille mig forskellige ting, men jeg vil faktisk rigtig gerne have ministeren til at svare på, hvad mulighederne er for at få synliggjort, at Færøerne rent faktisk har et mål og ønsker at være med i en samlet aftale, og at vi forhåbentlig også kan nå at få et tal eller nogle principper for Grønland inden, med hensyn til hvad der er af muligheder for at synliggøre det. Som jeg har forstået det, er der nogle forskellige muligheder. Jeg vil nødig rode mig ind i selve folkeretten uden at være særlig dygtig til at håndtere den, men jeg synes, at det er vigtigt, at vi bruger kreativiteten her og spørger, om der er en mulighed, er det et sidepapir, eller er det noget andet, for jeg deler jo både Færøernes og Grønlands ønsker om at få synliggjort, at man er gået stærkt og aktivt ind på den bane, der hedder, at vi nu virkelig skal have bekæmpet den globale opvarmning og vi forpligter os til at gøre en indsats hver under de forudsætninger, vi har.

Hr. Høgni Hoydal.

Tak for det svar.

Jeg vil lige understrege, at det mål, der er sat for Færøerne, egentlig er den laveste fællesnævner. Flere af partierne på Færøerne ønsker egentlig at gå højere, og aftalen skal evalueres hvert andet år for at sætte højere interne mål.

Men igen med hensyn til hvilke muligheder der er, så vil jeg opfordre til, at man ikke låser sig fast i forskellige betonfortolkninger af folkeret osv. Vi ved jo, at det ofte er et redskab, der fortolkes af dem, der sidder med magten, og det er sagt utallige gange her i Folketingssalen, at Færøerne jo kan indgå aftaler på områder, der vedrører overtagne sagsområder, altså områder, vi selv administrerer. Mig bekendt er alt, der har med klima at gøre, altså energipolitik, miljøpolitik, skattepolitik, transport osv., områder, vi selv administrerer, så hvis det er et ønske fra Folketingets side, tror jeg også, man kunne presse regeringen til at sige, at selvfølgelig kan det lade sig gøre. Men hvis man allerede accepterer, at en eller anden jurist siger, at det ikke kan lade sig gøre, går det jo ikke, så derfor er jeg glad for opfordringen her til kreativ tænkning.

Ordføreren.

Jeg vil så blot gentage, at jeg virkelig mener, man skal være kreativ på området her og tænke over, om der findes nogle muligheder for at gøre det, og hvilke af dem der så vil være de bedste. Jeg ser frem til at høre ministerens svar på, hvad hun ser af muligheder, og det kan måske danne grundlag for, at vi tænker videre over, om der også er andre veje, vi kan gå.

Der er yderligere en kort bemærkning, og den er fra hr. Per Clausen.

Jeg synes, det var et godt og spændende indlæg, fru Anne Grete Holmsgaard holdt, og jeg forstår, at fru Anne Grete Holmsgaard deler vores opfattelse af, at det ville være rigtig godt, hvis man har en aftale mellem Danmark, Færøerne og Grønland inden topmødet. Men jeg forstår bare ikke helt, hvorfor fru Anne Grete Holmsgaard så er medforslagsstiller på et forslag, der går ud på det modsatte. De øvrige, der står bag det forslag, mener jo ikke, der skal laves nogen aftale før efter topmødet, så er det ikke lidt underligt at være medforslagsstiller på et forslag, hvor der står det modsatte af det, man selv siger man går ind for? Hvis man er lidt i tvivl, kan man jo konstatere ved at lytte til, hvad ens medforslagsstillere siger, at det helt sikkert går ud på det modsatte.

Ordføreren.

Nej, det er det ikke. Man kan sige, det ville være meget enkelt, hvis det var sådan, at både Færøerne og Grønland allerede havde hver deres separate klimamål, men det er faktisk ikke tilfældet.

Jeg ved, hvor kort tid der er til COP15-topmødet – det starter jo om 30 dage – så derfor er det, jeg gør, at sige på SF's vegne, at hvis vi kan nå det, hvad jeg virkelig håber vi kan, skal vi gøre det. Men hvis vi ikke kan nå det, kan det jo ikke hjælpe noget at pålægge regeringen at skulle gøre det, for der er jo faktisk to parter i det spil. Der er både Grønland og Danmark, og jeg har det sådan, at det er vigtigt for mig, at det her bliver en succes for Grønland. Det kan måske være, at man skal bruge lidt længere tid, og det er derfor, jeg også har sagt undervejs, at hvis man ikke kan nå frem til et tal, kan det være, man kan få nedfældet principperne og intentionerne, og jeg mener, det også ville være et fremskridt, hvis man kunne nå det.

Hr. Per Clausen.

Nu bliver det jo spændende at høre, når det forslag til vedtagelse, fru Anne Grete Holmsgaard er medforslagsstiller på, bliver vedtaget, om ministeren da tillægger den tolkning af forslaget, som fru Anne Grete Holmsgaard er kommet med, den betydning, at det er den, der gælder, eller om det er den tolkning, der er kommet fra nogle partier, som er både tættere på ministeren og stadig større end SF. Men jeg har forstået det sådan, at fru Anne Grete Holmsgaard er helt uenig med f.eks. Venstre og Dansk Folkeparti, når de siger, at aftalen skal laves efter topmødet, og at fru Anne Grete Holmsgaard mener, at den skal laves inden, hvis det overhovedet er muligt.

Ordføreren.

Jamen det fremgår jo af det forslag til vedtagelse, der er fremsat, at vi ønsker, der skal være tempo over det her. Jeg mener, der sådan set ikke er nogen tvivl om, hvad jeg har sagt her, nemlig at det ønsker vi der skal være, og at det bedste scenario ville være, hvis det rent faktisk kunne lykkes inden COP15. Men i denne sammenhæng vil jeg altså forholde mig til det, ministeren siger, og ikke til, hvad de enkelte partiers ordførere siger, for det er trods alt ministeren, der sidder ved forhandlingsbordet.

Tak til fru Anne Grete Holmsgaard. Så er det hr. Per Ørum Jørgensen som ordfører for De Konservative.

Tak for det, formand. Jeg synes også, at der er anledning til at takke forespørgerne for at bringe denne debat her til Folketingssalen i dag. Jeg synes, det er interessant, og jeg synes også, at det jo er en god anledning til at understrege, at både Grønland, Færøerne og Danmark har en meget stor interesse i netop det her spørgsmål og også en meget, meget stor interesse i aktivt at være en del af den diskussion, der er om de udfordringer, vi står over for, når det gælder klimaet.

Det, der måske kan gøre den her debat lidt vanskelig, er, at der er forskel på situationen i Færøerne og i Grønland. Det er ikke umiddelbart sammenlignelige situationer, og det kan måske godt skabe en vis usikkerhed i den her debat. Jeg havde mulighed for med Færøudvalget at besøge Færøerne i august måned. Vi fik også anledning til at tale med den færøske lagmand, og det var faktisk en meget positiv oplevelse, der viste en meget konstruktiv tilgang fra færøsk side til hele klimaproblematikken. Man har også sat sig det mål, som er blevet nævnt flere gange, om en reduktion på 20 pct. inden 2020 set i forhold til 2005. Jeg synes, det er utrolig positivt, og jeg vil gerne benytte den her lejlighed til at anerkende den meget konstruktive tilgang.

Det, jeg også syntes var interessant i den samtale, var, at den færøske lagmand jo meget klart understregede, at man i Færøerne havde fortrudt, at man stod uden for Kyotoaftalen, bl.a. af hensyn til Færøernes omdømme. Jeg syntes absolut, det var interessant, at man faktisk mente, at det havde konsekvenser for Færøerne at stå uden for en aftale. Det syntes jeg var en god pointe.

Når det gælder Grønland, forholder det sig anderledes. Jeg synes, at vi har haft et meget positivt møde med landsstyreformanden, Kuupik Kleist, i Folketingets Miljøudvalg, hvor Kuupik Kleist også redegjorde for det grønlandske udgangspunkt i de her forhandlinger. Det var et godt og konstruktivt møde, som også viser, at modsætningsforholdene måske ikke er så store, som det af og til kan fremgå af diverse medier – medier, som mest er optaget af, om Grønland nu er et udviklingsland eller et industriland, eller af, hvorvidt Grønland i det hele taget aktivt vil gå ind i den her kamp mod de globale klimaudfordringer. Der må jeg sige at vi i hvert fald har landsstyreformandens ord for, at det her er en dagsorden, som selvfølgelig optager Grønland. Det er et af de steder, hvor klimaudfordringerne er mest konkrete, og derfor spiller Grønland en væsentlig rolle.

Jeg kan godt sådan lidt i bagklogskabens ulideligt klare lys ærgre mig over, at vi i den proces, vi har haft i den grønlandsk-danske selvstyrekommission – en proces, der jo startede i 2005 og blev afsluttet med Grønlands adgang til selvstyre her i juni måned – ikke har beskæftiget os med det tema. Der var vi meget fokuseret på netop vækst og vækstmuligheder for Grønland, og det skal vi fortsat være, men vi forbigik faktisk hele den dagsorden om, hvad det betyder i forhold til udledningen af CO 2 og miljøet. Men mit udgangspunkt er, at der selvfølgelig skal være plads til vækst i Grønland, lige så vel som der skal være det i Færøerne og i Danmark, og at vi selvfølgelig samtidig skal finde en balance, så vi også tager de hensyn til klimaet, som er naturlige.

Så vil jeg gerne afslutningsvis sige, at jeg egentlig godt kan se det positive i, at man fra både Færøernes og Grønlands side vil have en synliggørelse af de ambitioner, man har, og de mål, man har – også i relation til den internationale aftale. Men der går altså også lidt teknik i det her, for der er jo ingen af os, der i dag kan sige, hvordan det her slutdokument ser ud. Vil Danmark være nævnt? Er det EU, der er nævnt? Og alene af den grund ville det jo være forkert, hvis Folketinget vedtog noget, som man måske i praksis ikke ville være i stand til at føre ud i livet. Vi kan ikke i dag sige, hvordan det slutdokument ser ud – om Danmark specifikt er nævnt, eller om det er EU, der er nævnt – og derfor giver det heller ikke mening i dag at lave en folketingsbeslutning om de her ting.

Men tak for den gode og konstruktive tilgang, og jeg er sikker på, at de forhandlinger, som føres mellem den danske regering og Færøerne og Grønland, også vil få et positivt skær og måske ikke et skær af den dramatik, som det af og til kan betragtes som udefra. Tak.

Der er en kort bemærkning, og det er fra hr. Høgni Hoydal. Værsgo.

Tak for det. Jeg er meget enig med hr. Per Ørum Jørgensen i hans analyser, men jeg forstår ikke konklusionerne. Hr. Per Ørum Jørgensen nævnte, at det var en vanskelighed, der gjorde, at der var forskellige udgangspunkter for Færøerne og Grønland. Det synes jeg ikke er en vanskelighed; det er en naturlighed. Selvfølgelig har Færøerne og Grønland hver deres behov og udgangspunkter for at indgå en aftale, og det er også derfor, vi ønsker, at de selvfølgelig skal kunne indgå hver sin aftale, og at det skal fremgå synligt af en global aftale. Det vil også løse problemet for Danmark. Det er det første.

Det andet er, at nu siger De Konservatives ordfører, at man ikke kan beslutte det her, fordi det ikke er sikkert, at det kan gennemføres. Altså vores forslag til vedtagelse siger bare, at vi opfordrer regeringen til at aftale det her med Færøerne og Grønland før topmødet og så forsøge at få det ind i en aftale. Den er ikke længere end som så, og det burde man kunne støtte.

Ordføreren.

Nu er det måske også lidt autopilot, vil jeg gerne sige til hr. Høgni Hoydal, for vi har en regering, som har det som princip, at det, man siger, også er noget, man kan gennemføre. Det har vi været rigtig gode til i mange år, og jeg mener også, at det skal gøre sig gældende her.

Jeg mener, at hvis vi sender det signal fra Folketinget, lægger vi et pres på den danske regering for at få den til at gennemføre et eller andet, som vi ikke i dag med sikkerhed kan sige er muligt. Det synes jeg altså er væsentligt. Og derfor mener jeg ikke, at det vil være konstruktivt i hele den proces, vi ser lige nu frem mod klimatopmødet, at lægge det pres, for hvorfor skulle vi ikke alle være interesserede i, at ambitiøse mål for f.eks. Færøerne bliver synliggjort internationalt? Selvfølgelig, det er da i alles interesse.

Hr. Høgni Hoydal.

Helt enig. Det burde være i vores allesammens interesse. Og jeg ser ikke nogen modsætning mellem det og forslaget til vedtagelse. Jeg synes for at sige det ligeud, at det er vigtigt at få det her pres på nu, for vi har kun 5 uger, og jeg synes, der er gået for lang tid, før man har fået taget fat om kerneproblemet.

Derfor vil jeg spørge De Konservatives ordfører: Uagtet at man ikke støtter et direkte forslag til vedtagelse om det her, så støtter man altså ønsket om, at Færøerne og Grønland bliver nævnt i aftalen, altså synligt og selvstændigt, og at Færøerne og Grønland har hver deres klimamål? Det er man altså med på?

Ordføreren.

Jamen altså, hvis det i praksis er muligt. Færøerne var jo også synlig i Kyoto, desværre med modsat fortegn, fordi man stod uden for den aftale. Men der var Danmark så også specifikt nævnt. Og det er dér, jeg tror vi skal have diskussionen, nemlig når vi ved, hvilke muligheder der er for sådan et slutdokument i forhold til spørgsmålet om synliggørelse af Grønlands og Færøernes egne prioriteringer. Men det er en meget vanskelig diskussion at tage nu, før man ved præcis, om det er EU, der bliver nævnt, om det er Danmark, der bliver nævnt, og hvilke muligheder der så vil være i forhold til de internationale forhandlinger.

Der er yderligere en kort bemærkning, og den er fra fru Juliane Henningsen.

Tak for ordet.

Jeg synes, det er interessant at høre, at der bliver talt om bagklogskab og arbejdet i Selvstyrekommissionen; ordføreren siger, at man måske godt kunne have fået emnet her ind i arbejdet i Selvstyrekommissionen i forbindelse med selvstyrets indførelse. Mener ordføreren ikke, at når aftalen nu er i hus i december, skal man sige, at nu skal forhandlingerne måske gøres færdige, fordi der er et stort behov for øget udledning for at skabe industriel vækst i Grønland? Og mener ordføreren ikke, at der er et behov for at lave en aftale inden COP15 rigsfællesskabets tre lande imellem?

Ordføreren.

Nej, det mener jeg faktisk ikke. Jeg problematiserer, at vi ikke har taget det emne op. Skulle man i dag lave et kommissorium for Selvstyrekommissionens arbejde, ville man ganske givet have indskrevet et eller andet om klima og miljø, og det er sådan set det, jeg problematiserer man ikke har gjort. Vi har været meget fokuserede på vækst, og det var også det rigtige at gøre det, men vi burde også have haft det andet med for at ramme balancen hundrede procent rigtigt.

Fru Juliane Henningsens partifælle, hr. Kuupik Kleist, har jo flere steder, også over for Folketingets Miljøudvalg, givet udtryk for det konstruktive og gode forløb, der lige nu er i forhandlingerne mellem Grønland og Danmark. Han har også udtrykt optimisme med hensyn til at nå frem til en fælles forståelse, og at skulle lægge et tidspres på det forløb mener jeg derfor faktisk ikke er relevant. Det, der er relevant og konstruktivt, er, at man i øjeblikket fra både dansk side og grønlandsk side giver udtryk for, at processen kører i den rigtige retning, at det er gode og konstruktive forhandlinger, og at man selvfølgelig også kommer i mål med et fornuftigt resultat.

Der er yderligere et spørgsmål fra fru Juliane Henningsen.

Ordføreren siger, at der ingen grund er til at lægge et unødigt tidspres på de forhandlinger, der er i gang,

men mener ordføreren, det er for meget at opfordre regeringen til at føre de forhandlinger før COP15 og på bedst mulig vis lave den aftale, vi skal lave i rigsfællesskabet? Jeg mener, at man udvander de principper, Danmark har fulgt i forhandlingerne om COP15. Man går væk fra, at der skal være nogle krav til reduktionsmålet, og man går væk fra, at der skal være krav til finansieringsforslaget, så at opfordre regeringen til at føre den forhandling og lave en aftale med Grønland og Færøerne mener jeg ikke er for meget forlangt.

Ordføreren.

Fru Juliane Henningsen må altså meget undskylde, men jeg ved ikke, om der er divergerende opfattelser hos landsstyreformanden og hos fru Juliane Henningsen i forhold til denne proces.

Det, jeg måske finder mest konstruktivt, er at hæfte mig ved, hvad landsstyreformand Kuupik Kleist siger. Han har sagt gentagne gange inden for de seneste måneder, at tingene bevæger sig i den rigtige retning, og at det er gode og konstruktive møder. Jeg ved, der bliver udvekslet tal på kryds og tværs, så man faktisk er inde at kigge på nogle konkrete løsninger ud fra den præmis, som jeg er enig i, nemlig at der skal være plads til udvikling i Grønland. Men Grønland har selvfølgelig også en interesse i at være aktiv og være synlig i klimadebatten, alene af den grund at netop klimaforandringerne er så konkrete, som de er i Grønland.

Tak til hr. Per Ørum Jørgensen. Så er det hr. Niels Helveg Petersen som ordfører.

Tak til fru Juliane Henningsen og hr. Høgni Hoydal for at rejse debatten her. Den synes jeg er udmærket at få forstand af. Også tak til klima- og energiministeren for en udmærket redegørelse, der jo også for mig dokumenterede, at regeringen er meget optaget af at varetage også Færøernes og Grønlands interesser i forbindelse med klimaforhandlingerne. Jeg hæftede mig meget ved ministerens udtalelse om, at man fra dansk side undersøgte mulighederne for i en klimaaftale at indarbejde særlig hensyntagen til, hvad ministeren kaldte de oversøiske territorier. Det er da en interessant idé. Jeg kan ikke vurdere, hvor realistisk ideen er, men jeg synes, det er en interessant idé, og ønsker ministeren og regeringen held og lykke med den bestræbelse.

Jeg glæder mig også over, at både de grønlandske og færøske myndigheder slutter op om, at der skal være en ambitiøs aftale fra COP15 i København. Færøerne har jo allerede for sit vedkommende opstillet nogle udmærkede og klare mål for, hvad Færøerne vil nå på CO 2 -området. På Grønland har man sat et arbejde i gang for at opstille nogle mål. Vanskelighederne herved ligger jo lige for. Problemet er selvfølgelig, hvordan man skal behandle øgede CO 2 -udledninger, der eventuelt måtte komme, hvis eller når olie- og mineraludvinding – eller håbet om det – bliver til virkelighed om en række år. Lad os ikke se bort fra, at selv under optimistiske forudsætninger vil mineral- og olieudvinding jo altså hverken komme i gang i år eller næste år. Der kommer til at gå en række år, helt hvor mange ved vi ikke, men selv under optimistiske omstændigheder vil der gå nogen tid.

Fru Anne Grete Holmsgaard omtalte mulighederne for, at man for Grønlands vedkommende i det mindste kunne udforme nogle principper for, hvordan man skal behandle det fremtidige problem på Grønland, og det synes jeg da er en bestræbelse, som er rigtig. Det kan godt være, at det er nemmere at gøre det end at sætte nogle klare mål op for en fremtid, som vi ikke kender.

Synliggørelse er sådan set ikke noget problem. Det kommer an på, hvordan man opfatter det. Det er jo ikke noget problem at synliggøre for det internationale samfund, at Færøerne for sit vedkommende har opstillet nogle klare mål for, hvad de vil nå. Det er ikke noget problem, det er for så vidt allerede i dag synligt. Problemet med synlighed er, hvorledes man kan synliggøre Færøerne og Grønland i en aftale, hvis struktur vi ikke kender. Det er klart, at hvis man i en klimaaftale skal synliggøre en række forskellige forhold, kan det få det til at svulme op og skabe store forhandlingstekniske vanskeligheder. Synliggørelse er ikke noget problem, men at få dem indarbejdet eventuelt i en klimaaftale, hvis struktur vi ikke kender, kan jeg se store vanskeligheder ved.

Derfor er det jo ikke udtryk for nogen uvilje imod, at f.eks. de færøske målsætninger er offentlige, tværtimod, det er da kun godt, men jeg har mine tvivl om, hvorledes en aftale kan komme til at se ud, og hvorledes man i aftalen juridisk eller på anden måde kan synliggøre Færøerne, ikke deres mål, men deres medvirken. Det er svært at se, og det er jo det, der sådan set er problemet her.

I øvrigt må vi så sige, at Færøernes og Grønlands problemer i forbindelse med klimaændringerne er vidt forskellige. Det færøske problem er jo, at klimaforandringerne – og derfor forstår jeg så godt Færøernes interesse i det her – ændrer deres livsvilkår, ændrer havtemperatur og fiskerimuligheder. For Grønlands vedkommende handler det om, at klimaændringerne måske åbner helt nye muligheder for et erhvervsgrundlag på Grønland, og det er jo forskelle i selve grundproblemet, som man er nødt til at være meget opmærksom på.

Jeg synes, det afgørende i den her diskussion er at få slået fast, at der fra dansk side under forhandlingerne er en klar vilje til at varetage grønlandske og færøske interesser på bedst mulig måde. Det er forskellige problemer, der er i de to øsamfund, men deres interesser skal selvfølgelig varetages, og det mener jeg helt og holdent afspejler sig i det forslag til vedtagelse, som foreligger, og som jeg vil støtte.

Ja tak til hr. Niels Helveg Petersen. Der er ikke korte bemærkninger. Så er det hr. Per Clausen som ordfører for Enhedslisten.

Jeg må indrømme, at debatten i dag har gjort det fuldstændig uklart for mig, hvad der menes med det forslag til vedtagelse, som et stort flertal i Folketinget har lagt frem. Lad os bare tage et element ud, som jo er ganske vigtigt. Er det sådan, at de partier, der står bag det forslag til vedtagelse, ønsker, at ministeren skal arbejde på at få en aftale med Færøerne og Grønland inden topmødet, hvis det overhovedet kan lade sig gøre? Jeg vil gerne sige, at hvis ministeren kan bekræfte, at den tolkning er rigtig, så tror jeg såmænd godt, jeg kan stemme for det forslag til vedtagelse, der ligger. Eller betyder det det, som andre har sagt: at det slet ikke kan lade sig gøre, og at det skal man heller ikke prøve på, fordi man ikke kan lave sådan en aftale, før man ved, hvordan topmøderesultatet bliver?

Det tror jeg vi bliver nødt til at få afklaret. Det håber jeg da på at ministeren vil løfte sløret for, for jeg deler helt fru Anne Grete Holmsgaards opfattelse, at når det handler om at føre vedtagelser af Folketinget ud i livet, er det uhyre interessant, hvordan ministrene tolker de forslag og de vedtagelser, der kommer. Det synes jeg er vigtigt at få afklaret.

Udgangspunktet for Enhedslisten er det forholdsvis enkle, at vi mener, at Grønland og Færøerne bør have haft mulighed for selv at træffe beslutninger om, på hvilket grundlag man vil indgå i den internationale klimaaftale. Det er ud fra den grundopfattelse, vi har: at Grønland og Færøerne skal have den størst mulige selvstændighed inden for de aftaler, man nu engang har indgået med Danmark. Vi ser da også meget gerne, at den selvstændiggørelsesproces, som Grønland og Færøerne er inde i, fortsætter, men det er selvfølgelig grundlæggende et anliggende, som befolkningerne i de to lande må tage stilling til.

Det er det første, jeg vil sige, og når jeg har sagt det, behøver jeg jo ikke at fortsætte med at rose Færøerne for deres ambitiøse plan, fordi det er min klare opfattelse, at de politiske partier på Færøerne, som ikke er imponeret over det resultat, man nåede frem til, men betragter det som det, man kunne komme igennem med, har ret. Så der er efter min mening sådan set ikke nogen grund til at rose Færøerne. Altså, alle de her festtaler synes jeg ikke man behøver, fordi vores udgangspunkt jo sådan set er, at vi ikke behøver rose eller skælde ud på Færøerne. Vi siger, at det er Færøerne selv, der bestemmer, på hvilken måde de går ind i det her, og så behandler vi i øvrigt Færøerne og det færøske folk, ligesom vi behandler alle andre selvstændige nationer.

Det fører mig videre til en tredje vigtig pointe for os, som er, at når vi siger, at vi anerkender og respekterer Grønlands ret til selv at træffe sine beslutninger om, hvordan fremtiden skal være, så betyder det jo ikke, at vi synes, at alle de tanker og ideer, man gør sig på Grønland om, hvordan man kan udnytte naturressourcer, blive afhængige af store multinationale selskaber, var ideer, vi ville tilslutte os, hvis det var os, der var og eksisterede på Grønland, men vi anerkender, at de beslutninger har man mulighed for at træffe selv.

Jeg tror sådan set, at man kommer meget nemmere igennem den her diskussion, hvis man ligesom ikke behøver at rose Grønland og Færøerne for alt det gode, de gør, og så derefter konkludere, at det også er godt, for så kan vi også hjælpe dem med det, de gerne vil. Det er bedre at sige, at der er tale om to selvstændige folk, der selv bestemmer, hvilken udviklingsretning de vil have, som selv beslutter, på hvilket grundlag de vil indgå i en klimaaftale. Så kan vi i øvrigt diskutere med dem, præcis som vi diskuterer med andre lande og andre befolkninger rundtomkring i verden, om vi synes det, de gør, er fornuftigt eller det ikke er fornuftigt.

Der er en kort bemærkning fra hr. Høgni Hoydal.

Jeg vil bare bruge anledningen til at takke Enhedslistens ordfører for en meget, meget klar tale. Jeg var meget glad for det her med, at Enhedslisten så klart siger, at vi ikke skal behandle det færøske og grønlandske folk som nipsgenstande, som man trækker frem ved festlige lejligheder eller klandrer, når det står for. Men det er selvfølgelig to folk, der har de samme interesser i at deltage i internationalt samarbejde og globale aftaler og kan sammenligne sig med de lande, der har de samme forudsætninger. Så jeg vil bare sige: Tak for det. Det var meget, meget klar tale fri for al, kan man sige, gammelkolonialistisk udenomssnak.

Kræver det også en tak fra ordføreren, så værsgo.

Jeg er ikke tilhænger af, at man bruger Folketingets talerstol til at stå og takke hinanden alt for meget. Måske er det, fordi jeg sjældent har anledning til det.

Men jeg vil bare sige, at jeg sådan set aldrig i de samarbejdsrelationer, jeg har haft med mennesker fra Grønland og Færøerne, har haft grund til at betragte dem som nipsgenstande. Det har også altid været min opfattelse, at det var muligt at føre en politisk diskussion med mennesker, der kommer fra de lande, på præcis samme betingelser, som vi fører diskussioner med mennesker fra alle mulige andre lande. Det synspunkt vil jeg opretholde, fordi der er et eller andet absurd i, at der ikke skulle kunne eksistere en politisk uenighed både i Grønland og Færøerne mellem forskellige politiske partier, og at den uenighed også ville kunne genfindes i, at det er yderst sjældent, at Enhedslisten deler opfattelse med de regeringer, der sidder rundtomkring.

Tak til hr. Per Clausen. Jeg går ud fra, at ministeren først vil til i rækkefølgen. Nu kommer fru Juliane Henningsen, så er det fru Doris Jakobsen og så er det hr. Edmund Joensen. Men nu er det fru Juliane Henningsen.

Tak for ordet.

Det ligger mig meget på sinde, at vi får et stærkt nordatlantisk og arktisk budskab under COP15. Vi skal have en klar aftale på plads med Danmark for, hvordan Grønland og Færøerne deltager i topmødet i december, og hvordan vi forpligter os i den kommende klimaaftale. Der er kun kort tid, til topmødet begynder, men der er stadig ikke opnået fuld enighed om Færøernes og Grønlands rolle under COP15. Grønland og Færøerne bakker op om en ansvarlig og global, forpligtende klimaaftale, men det grønlandske og færøske og danske udgangspunkt i klimaforhandlingerne er vidt forskellige, og det skal der tages højde for.

Der skal også tages højde for, at den rolle, som Grønland og Færøerne skal spille under forhandlingerne i december, bygger på selvbestemmelse. Det er tid til, at vi her i Folketinget får noget mere konkret at vide om betingelserne for Grønlands deltagelse i og indflydelse på forhandlingerne om en global klimaaftale. Og det er tid til, at Grønland, Færøerne og Danmark får en aftale på plads om disse forhold inden topmødet.

Der pågår en konstruktiv dialog mellem formanden for Naalakkersuisut, Kuupik Kleist, og den danske klima- og energiminister om netop Grønlands stilling i den nye klimaaftale, og i går gav ministeren tilsagn om, at Grønland kan deltage i forhandlingerne i december og kan komme med i en ny klimaaftale på grønlandske betingelser. Der er jeg glad for at høre, men hvad betyder det konkret fra dansk side? På hvilke konkrete betingelser ser ministeren at vi deltager? Det håber jeg at ministeren kan oplyse mere om.

Ministeren må ligesom jeg have interesse i, at der kommer en konkret grønlandsk-dansk aftale på plads hurtigst muligt og især inden topmødet, som vil skabe klare linjer mellem os indbyrdes, inden der skal skabes en global aftale. Jeg går ud fra, at den dialog om COP15 omfatter målet om en global aftale, der både er ambitiøs og økonomisk retfærdig. Det ønsker vi alle. Jeg er forventningsfuld i forhold til ministerens positive holdning til, at de grønlandske betingelser medtages i aftalen. Men stiler ministeren efter en aftale, der reelt tager hensyn til den økonomiske og samfundsmæssige udvikling, Grønland er i? Grønland er i industriel forstand et uland, og det er afgørende, at en ny international klimaaftale ikke hindrer vores fremtidige økonomiske udvikling.

Vi satser i dag i stor stil på Grønland i Grønland. Vi får allerede 43 pct. af vores energi fra vandkraft, vores arktiske klima og svage infrastrukturelle forhold kræver et højere energiforbrug sammenlignet med andre lande. Det er ikke til at komme uden om.

Det er heller ikke til at komme uden om, at vi er i færd med på fuld kraft at udvikle et nyt, stærkt og mere uafhængigt selvstyre, der forudsætter, at vi bliver økonomisk uafhængige af Danmark og skaber nye indtægter gennem udvikling af råstofaktiviteter. Derfor mener jeg også, det er vigtigt, at vi holder nye industrier som udnyttelse af vandkraftpotentialet, olie og gas uden for en kommende klimaaftale og i stedet satser på en CO 2 -reduktion i samfundets eksisterende energiforsyning. Det står ikke klart, om det var det, ministeren åbnede op for i går i sit tilsagn til formanden for Naalakkersuisut, men det kan ministeren uddybe yderligere i denne debat.

I Grønland og Færøerne vil vi påtage os ansvar og forpligtelser for fremtidens klima, men vi vil gøre det på vores måde og ikke på Danmarks måde. Vi er forskellige i vores udgangspunkter, og vi ønsker, at den nye internationale klimaaftale afspejler vores forskellighed, så vi også kan leve op til aftalen på den anden side af COP15.

Det er det, der lægges op til i det forslag til vedtagelse, som jeg er medforslagsstiller til, som jeg fortsat bakker op om, og som reflekterer flertallets ønsker i Færøerne og Grønland. Forslaget tilskynder, at vi snarest, og selvfølgelig inden COP15, får en aftale på plads om Grønlands og Færøernes rolle i den kommende globale aftale. Og det sikrer den synliggørelse af Grønlands og Færøernes klimamål i den globale klimaaftale, som vi ønsker, og som klima- og energiministeren selv åbnede op for i sit tilsagn til formanden for Naalakkersuisut i går.

Derfor håber jeg inderligt, at forslaget fremlagt af hr. Høgni Hoydal får opbakning her i salen.

Tak til fru Juliane Henningsen. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det fru Doris Jakobsen. (Doris Jakobsen (SIU) ønsker en kort bemærkning). Det er man også velkommen til, så kommer fru Juliane Henningsen herop igen, og så er der først en kort bemærkning fra fru Doris Jakobsen, værsgo.

Vi ved, at forhandlingerne mellem den grønlandske regering og den danske regering allerede er i gang, så de grønlandske ønsker til den kommende klimaaftale i København sikres.

Derfor vil jeg gerne spørge fru Juliane Henningsen om, hvorfor hun ikke står sammen med sin partiformand og landsstyreformand Kuupik Kleist.

Fru Juliane Henningsen.

Tak for spørgsmålet. Jeg vil sige, at det gør jeg sandelig også. Det er også derfor, jeg opfordrer regeringen til at forhandle en aftale på plads inden COP15. Mit parti mener, det er vigtigt, at Folketingets partier samarbejder om, at den vigtige aftale laves og forhandles på plads hurtigst muligt. Og der er ikke nogen uenigheder om det. Hvis vi kan blive enige om, at vi opfordrer regeringen til at fortsætte de forhandlinger, der er, så tror jeg godt, at banen er klar.

Er der ønsker om yderligere spørgsmål fra fru Doris Jakobsen? Værsgo.

Er det ikke bedst at vente på de forhandlinger, som allerede er i gang, og på resultatet af dem i stedet for at overlappe hinanden i Folketinget og i de forhandlinger, som allerede er i gang?

Fru Juliane Henningsen.

Jeg mener ikke, at vi overlapper Naalakkersuisuts arbejde i Folketinget. Jeg mener, det er nødvendigt, at vi tager den debat i dag i Folketinget, så vi også kender Folketingets partiers stillingtagen til dilemmaet og til den store debat, der har været i pressen om Grønlands og Færøernes og Danmarks interesser i den her forhandling.

Så jeg mener, at vi fint supplerer hinanden derhjemme i Grønland og i Danmark. For vi har syntes, det er vigtigt at diskutere det her spørgsmål med Folketingets partier, så vi kan nå til enighed om at skynde på de forhandlinger, der er. Det synes jeg der er et behov for.

Tak til fru Juliane Henningsen. Og fru Doris Jakobsen ønsker ikke ordet heroppefra, så bliver det hr. Edmund Joensen.

Jeg vil gerne knytte et par kommentarer til den nordatlantiske gruppes forespørgsel om Færøernes og Grønlands rolle i en kommende klimaaftale.

Lad mig starte med et par kommentarer til forespørgslen. Jeg er enig med den nordatlantiske gruppe i, at Færøerne skal sætte sine egne mål, og at disse mål skal tage udgangspunkt i Færøernes levevilkår og erhvervsstruktur. Derfor kan jeg glædes over, at landsstyret med bred opbakning fra alle partier i Færøerne har formuleret en klar og ambitiøs målsætning om en reduktion af Færøernes CO 2 -udslip.

Samtlige partier i Færøerne er enige om, at Færøerne skal reducere sit CO 2 -udslip med minimum 20 pct. i perioden 2010-2020 i forhold til 2005-niveauet. For at opnå målet på 20 pct.s nedskæring har landsstyret formuleret en klimapolitik. Den er seriøs og målrettet og skal gøre Færøerne mindre afhængig af fossile brændstoffer og øge forbruget af energi fra vedvarende energikilder. Målsætningen blev forelagt Lagtinget i denne uge, og den skal danne grundlag for samarbejde, også samarbejde med regeringen, og Færøernes rolle i en kommende klimaaftale.

Af landsstyrets forslag fremgår endvidere, at Færøerne skal forberede sig på at påtage sig synlige internationale forpligtelser i en kommende klimaaftale, der skal forhandles i København.

Lad mig fremhæve, at det er vigtigt, at der sendes et klart signal til omverdenen om, at Færøerne vil yde en målrettet indsats på klimaområdet. Men spørgsmålet om, hvordan Færøernes synlighed bedst sikres under en klimaaftale, er et forhandlingsspørgsmål mellem landsstyret og de danske myndigheder.

Som det fremgår af kommentarerne til landsstyrets forslag, kan dette gøres på flere måder. En mulighed er, at Færøerne underskriver den kommende klimaaftale sammen med Danmark og eventuelt også Grønland. En anden mulighed er, at det fremgår skriftligt af Danmarks ratifikation, at Færøerne også er bundet af aftalen. En tredje mulighed er, at Færøerne står på en liste over lande, som har forpligtet sig til nedskæringer.

Alt tyder på, at landsstyret får et bredt politisk mandat til at forhandle spørgsmålet om, hvordan Færøernes synlighed bedst kan sikres i en kommende klimaaftale. Det er afgørende, at Færøerne også internationalt påtager sig forpligtelser, og at disse forpligtelser fremgår synligt af en kommende klimaaftale.

Regeringens forslag til vedtagelse bakker op om den målsætning, som man ved et bredt politisk forlig er blevet enige om i Færøerne. Tak.

Tak til hr. Edmund Joensen. Der er ingen ønsker om korte bemærkninger. Og så er det klima- og energiministeren … var der et spørgsmål fra fru Doris Jakobsen? Det var det, jeg spurgte til før. Jeg spurgte, om fru Doris Jakobsen ønskede ordet, inden hr. Edmund Joensen fik ordet, og der blev sagt nej. Men fru Doris Jakobsen får ordet nu.

Jeg beklager den misforståelse.

Siumut har ikke været med til at foreslå denne forespørgselsdebat, og det har vi ikke, fordi det er vores klare overbevisning, at spørgsmålet om at sikre Grønlands interesser i denne sag er et forhold, der bedst afgøres direkte mellem den grønlandske regering og den danske regering. Vi har derfor også med glæde konstateret, at der for tiden pågår intense forhandlinger mellem vore regeringer om at finde vejen til at sikre de grønlandske ønsker til den kommende klimaaftale i København.

Når det er sagt, hilser vi i Siumut naturligvis lejligheden til at få den danske regerings syn på disse forhandlinger forelagt i Folketinget velkommen. Jeg vil derfor samtidig benytte lejligheden til klart at slå fast, hvad Siumut finder er nødvendigt for Grønland i aftalen. For som jeg sagde i mit åbningsindlæg, er det simpelt hen nødvendigt, at der fremover sikres Grønland plads til en udvidelse af vores industri, turisme, fiskeri og handel, for ellers bliver selvstyreaftalen aldrig andet end kønne ord.

Den udvidelse kan ikke ske uden en godkendelse af vores mulighed for at udlede mere CO 2 , end vi gør i dag. Det er simpelt hen en utopi at tro, at selvstyret vil kunne finansieres uden om råstofsektoren og uden mulighed for at øge en energiintensiv industri.

Det er et skønmaleri uden sans for realiteterne, hvis nogen tror, at vi vil kunne opnå en selvbåren økonomi og dermed endda selvstændighed ved blot at promovere vort land som et klodens sidste frilandsmuseum. Hvis selvstyret skal have et reelt indhold og omfang, må vi konstant finde på nye og bedre erhvervsinitiativer, som vi kan udvikle. Det vil koste en øget CO 2 -udledning, men kun i meget ubetydelige mængder sammenlignet med andre landes; selv i det størst mulige omfang taler vi om brøkdele af, hvad Danmark udleder hver eneste dag. Naturligvis mener vi i Siumut, at vi samtidig skal arbejde med at reducere vores CO 2 -udslip, hvor det er muligt.

For Siumut er det også en klar målsætning, at vi ikke skal begå de samme miljø- og klimamæssige fejltagelser, som de industrialiserede lande har gjort. I stedet skal vi have udviklet vores egne industrier med den bedst mulige miljøvenlige teknologi og derigennem gøre vores industrialisering langt mere skånsom, end de gamle industrilande har gjort det. Imens måtte de ikkeudviklede lande bære byrderne, både som råstofleverandører til de riges bord og som modtagere af skadevirkningerne fra det gode liv i Vesten. Ikke mindst det sidste mærker vi i det arktiske område desværre i fuldt omfang i dag. Derfor må det være de gamle industrilandes tur til at bære de byrder. Det kan ikke være os, der først lige har fået muligheden for en lignende udvikling, der også skal betale regningen for de andres fest. Derfor mener vi i Siumut, at de lande, som har udledt alt for meget CO 2 frem til nu, og som dermed er blevet rige på de mindrebemidledes bekostning, naturligvis må påtage sig så store reduktionsforpligtelser, at der fremover kan blive plads til en berettiget vækst hos os andre.

I Grønland er vi i fuld gang med at reducere det meget beskedne udslip, vi allerede har. Det er vi gennem erstatning af oliebaseret energi med vandkraft i stort omfang; det er vi gennem store omlægninger af både det private og erhvervslivets energiforbrug; og det er vi via forsøg på at bruge den mest moderne og CO 2 -reducerende teknologi i alt, hvad vi foretager os fremover. Vi yder vores, hvor vi kan, men vi hverken kan eller vil sætte vores nye selvstyre og fremtidige selvstændighed over styr for at skaffe Danmark og EU en aftale i København, der sikrer deres fortsatte liv på første klasse, fordi de har råd til at købe sig fra de krævede reduktioner via kvoter i ulandene og østlandene, mens vi selv bliver fanget i en umulig situation.

Danmarks sikring af Grønlands behov i forbindelse med den kommende aftale i København bliver den helt store prøve på, om Danmark er troværdig med hensyn til at skulle varetage det nye selvstyres udenrigspolitiske interesser. Det håber vi i Siumut at regeringen forstår.

Der er et spørgsmål til fru Doris Jakobsen, og det er fra fru Juliane Henningsen. Værsgo.

For det første vil jeg kommentere, at fru Doris Jakobsen siger, at det her er en slags unødvendig debat, fordi der er intense forhandlinger mellem regeringerne. Jeg synes nu nok at have bemærket, at alle partierne herinde har været glade for at få denne debat, fordi det er nødvendigt at få vendt spørgsmålet rigtigt.

For det andet vil jeg gerne spørge til de forskellige forslag til vedtagelse. Fru Doris Jakobsen er medforslagsstiller på det ene forslag, og jeg vil gerne spørge, hvorfor fru Doris Jakobsen ikke kan støtte det andet forslag, som Den Nordatlantiske Gruppe har fremsat sammen med hr. Per Clausen, og om hun ikke er enig i de principielle betragtninger, som det forslag lægger op til.

Fru Doris Jakobsen.

Først og fremmest vil jeg gerne sige, at det også er mit håb, at de forhandlinger, som landsstyret i disse måneder fører med den danske regering, vil føre til en løsning, som er nødvendig, for at vi i de kommende år kan gøre ikke alene os selv, men også Danmark fri af den tilskudsøkonomi, som fortsat plager vore to landes sammenhængskraft. Som sagt er forhandlingerne allerede i gang, som også klimaministeren nævnte, og derfor vil jeg gerne respektere den nære kontakt, der allerede er. Men jeg vil også gerne sige mange tak for denne forespørgselsdebat og de forslag, som viser, at der også er en stor interesse for vores klima.

Fru Juliane Henningsen.

Er ordføreren uenig i, at vi opfordrer regeringen til at forhandle aftaler på plads med henholdsvis Grønland og Færøerne før COP15-topmødet i København, så det sikres, at der sættes fokus på vilkårene i Arktis og Nordatlanten, og at Grønlands og Færøernes egne klimamål og bindinger klart fremgår af en ny global klimaaftale? Er ordføreren uenig i dette?

Fru Doris Jakobsen.

Som jeg allerede har sagt, står vi stort set sammen med hensyn til vores mål for Grønland og Færøerne på klimaområdet. Men Siumut mener, forhandlingerne helst skal ske mellem regeringerne. Forhandlingerne mellem landsstyreformand Kuupik Kleist og klimaministeren er allerede i gang, og jeg håber selvfølgelig, at den danske regering også varetager det nye selvstyres og Færøernes udenrigspolitiske interesser.

Hr. Høgni Hoydal for en kort bemærkning.

Det er bare et opfølgende spørgsmål til forslagene til vedtagelse. Hvilke forskelle ser fru Doris Jakobsen mellem de to forslag til vedtagelse, og hvad er egentlig begrundelsen for ikke at kunne vedtage, at man opfordrer regeringen til inden COP15 at lave en aftale, som har færøske og grønlandske mål med i en global aftale?

Fru Doris Jakobsen.

Som jeg allerede har sagt til fru Juliane Henningsen, mener jeg, at vi kommer til at overlappe hinanden, når regeringernes forhandlinger allerede er i gang. Men jeg kan forstå hr. Høgni Hoydals bekymring, for vi har nogle særlige behov i de arktiske lande. Jeg mener, at vi stort set står sammen, og derfor håber jeg sandelig, at vores regeringer vil stå sammen om at nå de mål, vi vil nå.

Tak til fru Doris Jakobsen. Der er ikke ønske om flere korte bemærkninger.

Så er det helt sikkert og vist, at det er klima- og energiministeren.

Tak, hr. formand. Allerførst vil jeg sige, at jeg synes, vi har grund til at glæde os over en rigtig god og konstruktiv debat, også en debat, hvor der fra alle sider jo har været udtrykt meget stor anerkendelse af, at Færøerne er kommet langt med sin konkrete klimaplan frem mod 2020 – jeg forstod, at den tidligere i den her uge har været til første behandling – og der er jo også et udtrykt håb om, at Grønland tilsvarende kan komme op med et mål.

Fru Anne Grete Holmsgaard stillede mig et meget konkret spørgsmål, nemlig: Hvis det lykkes at få et mål både for Grønland og for Færøerne forud for COP15, hvilke muligheder er der så for at synliggøre de bidrag? Det er jo et meget centralt spørgsmål. Man kan sige, at det, der skal tages hensyn til der, er både fuldmagtsloven, grundloven og hvad det er for en slags international klimaaftale, man har med at gøre.

Hvis man skal respektere alle disse ting, og det skal man jo, så er der især én model for at levere på ønsket fra Færøerne og Grønland om synlighed, og det er at forhandle særlige vilkår for de nordatlantiske rigsdele, eventuelt i form af en særlig bestemmelse for oversøiske lande og territorier. Det var derfor, jeg brugte lidt tid i mit første indlæg på at sige, at det måske er det, der er det mest farbare spor, hvis det ikke, som hr. Niels Helveg Petersen nævnte, allerede er synligt for verden, når Færøerne siger, at de gør sådan og sådan, og Grønland siger, at de gør sådan og sådan. For så er det jo, hvad skal jeg sige, synligt. Men hvis det skal ind og være registreret i en aftale, kan det her med at finde ud af, om der er nogen muligheder, for så vidt angår oversøiske territorier, være en mulighed. Derfor bruger vi lidt kræfter på at udforske den mulighed for tiden. Det ville jo også have den fordel, at det så ikke kun var Danmark alene – også i betragtning af at vi er vært for hele konferencen – der skulle forhandle en helt speciel ordning hjem for dele af det danske rigsfællesskab; så ville der også være mulighed for, at andre ville være med til at løfte den her dagsorden. Jeg tror, at alle kan se, hvorfor det kunne være praktisk.

Jeg synes, at det, vi har hørt i dag, på alle måder viser hen til, at det er rigtig vigtigt, at vi i almindelighed, men i den kommende tid i særdeleshed har en ikke bare tæt, men også god dialog mellem Danmark, Færøerne og Grønland med henblik på at finde den bedst tænkelige måde at afspejle alle interesser i riget på. Det er jo altså lykkedes før. Med Kyotoaftalen valgte Færøerne at stå udenfor, og det blev respekteret. Grønland ønskede at påtage sig 8 pct.s reduktion, selv om Danmark bagefter som en del af EU’s byrdefordeling tog 21 pct. Altså, vi har før fundet måder at kunne registrere forskellige ønsker fra rigsfællesskabet på, og der er selvfølgelig ikke nogen, der har ønske om andet end tilsvarende at prøve at sikre, at alle elementerne og interesserne i rigsfællesskabet er dækket af en aftale.

Tak. Der er korte bemærkninger, først fra hr. Høgni Hoydal.

Jeg synes ikke, det skorter på god vilje, heller ikke fra ministeren, til at få lavet en aftale, der kan opfylde de ønsker, der er fremsat fra Færøernes og Grønlands side. Men jeg bliver jo lidt betænkelig, når man begynder at sparke bolden ud til folkeretligt hjørnespark, og det sker, når man nævner både grundlov og fuldmagtslov osv.

Jeg vil egentlig stille ministeren to spørgsmål. Som det ser ud, bliver det en politisk aftale i København i december og så måske en juridisk bindende aftale i 2010. Hvis det bliver en politisk aftale i København i december, skulle der vel ikke være nogen juridiske forhindringer for, at Færøerne og Grønland har deres egne klimamål i en aftale.

Jeg kan vende tilbage til det næste spørgsmål bagefter.

Ministeren.

Nej, jeg så godt lagmandens bud på det under debatten forleden dag i Lagtinget, og det er jeg sådan set enig i. Jeg kunne også se, at landsstyremedlem for udenrigsanliggender Jørgen Niclasen jo gav udtryk for præcis det, jeg gav udtryk for lige før, nemlig at der både er en grundlov, en fuldmagtslov og et klimasystem, der skal respekteres. Det her var simpelt hen en del af den færøske debat forleden dag.

Jeg tror, der er almindelig enighed om, at det ikke er et folkeretligt hjørnespark. Det er bare en realitet, at der er forskellige slags ting, vi skal tage hensyn til, og når det gælder den hidtidige måde, som det internationale klimasystem har fungeret på, har Danmark altså ligesom skullet forhandle på rigsfællesskabets vegne. Vi har så sørget for, at de forskellige dele af riget kan være med i delegationen, kan præge det, kan påvirke det, men i sidste ende skal vi altså melde ind i en eller anden samlet form, og der er det, jeg siger, at der så kan være en særlig mulighed med hensyn til det her med de oversøiske territorier, som kunne gøre, at man kunne markere det – også synligt – i en aftale, f.eks. det færøske mål.

Hr. Høgni Hoydal.

Altså, jeg reagerer jo lidt med skepsis, når man nævner det der med oversøiske territorier; jeg synes, det lyder sådan lidt som de gamle europæiske koloniers klub, kan man sige. Men det, jeg ville spørge om, var præcis det med EU. Som jeg forstod på ministeren og på visse af ordførerne, er man endnu ikke afklaret om, hvordan Danmark skal indgå en aftale. Altså, kan vi se for os, at Danmark slet ikke indgår i en aftale som Danmark i sig selv, men at EU bare skriver under på vegne af alle EU-landene? Hvis det er tilfældet, har vi jo et helt specielt problem, for så må Færøerne og Grønland, som står uden for EU, nødvendigvis få deres egne bemærkninger i aftalen.

Ministeren.

For det første tror jeg nok, hr. Høgni Hoydal vist også selv brugte det her udtryk med de oversøiske territorier før i sit indlæg heroppefra, men lad nu det ligge; det er jo altså den måde, man omtaler den her problemstilling på, det er ikke noget, vi sådan lige finder på til lejligheden.

Jeg synes for det andet, hr. Niels Helveg Petersen udtrykte situationen og dilemmaet meget, meget klart: Hvorledes kan man synliggøre det her i en klimaaftale, hvis struktur vi ikke kender? Det er jo sådan set også svaret til hr. Høgni Hoydal; det er svaret på, hvorfor det er svært at lægge sig fuldstændig fast på, hvordan det håndteres før COP15. Jeg ved ikke, om vi ved det før COP15, men lige nu ved vi jo ikke præcis, hvad karakteren er af en aftale, herunder om det er EU, der så at sige på vegne af Danmark melder ind, eller om der er en anden model, hvor nationalstaterne i EU kan melde ind, altså at det er det mål, de har. Det ville f.eks. kræve, at EU var færdig med sin interne byrdefordeling osv., der er mange præmisser i det, og derfor er det her er altså mere kompliceret end som så. Derfor mener jeg stadig væk, at der vel ikke rigtig er noget alternativ til det, vi foreslår, nemlig at vi holder en meget, meget tæt og tillidsfuld dialog i de kommende uger frem mod COP15 og også i tiden efter COP15.

Jeg vil lige orientere om, at jeg har noteret hr. Per Clausen, hr. Henrik Brodersen og fru Juliane Henningsen som personer, der ønsker ordet. Men først er det hr. Per Clausen.

Bare en enkelt ting: Jeg vil høre, om jeg skal forstå det, klimaministeren nu siger, sådan, at klimaministeren ikke forventer, at der kan eller vil blive indgået en aftale mellem Danmark og Færøerne og Grønland inden topmødet.

Ministeren.

Jamen det kommer da på, hvad hr. Per Clausen mener med en aftale. Hvis Grønland f.eks. kommer med et mål, nemlig at så meget vil Grønland inden for de nu kendte aktiviteter reducere med frem mod 2020, vil det jo bringe os et vigtigt skridt videre. Vi mangler stadig væk at kende det tal i ligningen.

Hr. Per Clausen.

Skal jeg forstå det, ministeren siger, på den måde, at der godt kan indgås en aftale mellem Danmark og Grønland og Færøerne, der, om man så må sige, sikrer Grønland og Færøerne i forhold til, hvad de vil blive pålagt efter topmødet?

Ministeren.

Jeg sagde, og jeg gentager: Det ville være rigtig vigtigt, hvis Grønland kom med et bud på, hvilken forpligtelse Grønland mener at de kan påtage sig, på samme måde som vi nu ligesom kender størrelsen af det, Færøerne siger de kan påtage sig. Det er da et første vigtigt skridt. Men jeg må stadig væk holde fast i, at så længe vi ikke kender karakteren af den internationale aftale, der skal forhandles på plads i København, er det altså svært på forhånd at give fuldstændig håndfaste garantier om, at sådan her håndterer vi rigsfællesskabets interesser. Hr. Per Clausen må da være enig i, at det fordrer, at vi ved, hvad det er for en slags aftale, vi skal spille ind i forhold til.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Henrik Brodersen.

Som jeg hører det, er der meget, meget stor og bred opbakning til, hvordan den her kage skal skæres – og tillykke med det. Jeg tror helt bestemt, at den bliver landet rigtig fornuftigt.

Det, jeg vil spørge klima- og energiministeren om, er, om hun vil sikre, at der i aftalen bliver muligheder for ekspansion for både Færøerne og for Grønland, og om hun, hvis det viser sig, at der er kæmpe ressourcer, vil sikre, at disse også kan udvindes, uden at det kommer til at belaste den grønlandske eller færøske befolkning.

Ministeren.

Det er klart, at det jo gælder for hele den klimaaftale, vi forsøger at blive enige om internationalt, at det ikke er meningen, at det skal være en aftale, der forhindrer økonomisk vækst. Det er sådan set en aftale, der skal gøre det muligt at have økonomisk vækst, men jo på en måde, der belaster natur og miljø mindre. Der mener jeg, det er indlysende, at der må gælde det samme for f.eks. Grønland som for alle andre lande og dele af verden.

Hr. Henrik Brodersen.

Vil ministeren så også lægge sig i selen for, at de aftaler, der bliver indgået, også bliver overholdt? Man kan sige, at nu har færingerne valgt at stå uden for Kyotoaftalen, grønlænderne gik med og tog en procentdel af det, og så synes jeg også, man bør have den gensidige aftale om, at når man indgår nogle aftaler, forsøger man altså også at overholde dem. Jeg vil bare have ministerens svar på, om hun virkelig vil lægge sig i selen for, at de aftaler, der bliver indgået, også til enhver tid bliver overholdt.

Ministeren.

Jamen det kan jeg svare kort på. Ja, det vil ministeren lægge sig i selen for, og det gælder ikke bare dele af det danske rige, det gælder i al almindelighed. Det er rigtig vigtigt, at de ting, vi bliver enige om i København, rent faktisk også bagefter overholdes.

Fru Juliane Henningsen for en kort bemærkning.

Tak for ordet. Jeg syntes, det var rigtig interessant at høre om det nye i den her debat, som er en eventuelt mulig særlig bestemmelse for oversøiske områder. Hvor langt er regeringen med at undersøge muligheden for sådan en aftale, for en særlig bestemmelse? Hvordan vurderer regeringen tidsperspektivet heri op til COP15? Og er det en dialog, man har med andre lande, og hvilke lande er der tale om?

Derudover vil jeg gerne med hensyn til de betingelser, som ministeren i går gav tilsagn om at Grønland kunne deltage under, spørge, hvilke betingelser det er, man forestiller sig. Tak.

Ministeren.

Altså, til den første del af spørgsmålet kan jeg henvise til det, jeg sagde i min indledning: at det især er Frankrig, Storbritannien og Holland, der har nogle tilsvarende problemstillinger, og at det derfor er dem, vi i særlig grad er i dialog med om de her ting.

Med hensyn til det andet kan jeg forstå, at fru Juliane Henningsen henviser til en avisartikel, der har været. Jeg kan sige, at jeg i går har modtaget et brev fra landsstyreformand Kuupik Kleist, og det vil jeg svare på så hurtigt som overhovedet muligt. Det er ikke sådan, at Danmark stiller en masse betingelser. Det er jo op til Grønland at definere, hvad Grønland kan forpligte sig til i en kommende aftale 2012-2020. Det er ikke Danmark, der stiller de betingelser; det er alene Grønland.

Derfor var jeg også glad for tilsagnet fra fru Juliane Henningsen i det tidligere indlæg heroppefra i forhold til det her med, at Grønland var indstillet på at reducere udledningerne i forhold til de nu kendte aktiviteter. Så ved vi alle sammen, at der er nogle udfordringer, der venter i årene fremover, men da heldigvis først om en del år. Det gælder f.eks. Alcoa og olieindvinding, hvor vi jo ved at det ikke er ting, der lige står og udløser CO 2 -udledning i 2012-2013-2014-stykker. Der går af forskellige grunde længere tid, men det er Grønland, der skal definere betingelserne; det er ikke Danmark.

Det eneste, jeg har givet tilsagn om, er, at hvis der er noget fagligt, Grønland gerne vil have bistand til, f.eks. fra Energistyrelsen, så hjælper vi gerne med en fremtidig aftale, ligesom vi også har hjulpet under den hidtidige Kyotoaftale.

Fru Juliane Henningsen? Nej, ikke mere.

Så tror jeg ikke, at der er flere, der har bedt om ordet. Så er forhandlingen sluttet. Tak til klima- og energiministeren.

Afstemningen om de fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted på tirsdag.