Det næste punkt på dagsordenen er:

23) Forespørgsel nr. F 47:

Forespørgsel til finansministeren og videnskabsministeren:

Hvad kan regeringen oplyse om planerne for en ny strategi for digitalisering af den offentlige sektor, når den nuværende strategi udløber i 2010?

Af Morten Østergaard (RV), Michael Aastrup Jensen (V), Yildiz Akdogan (S), Mikkel Dencker (DF), Hanne Agersnap (SF), Jørgen S. Lundsgaard (KF) og Per Clausen (EL).

(Anmeldelse 20.04.2010. Fremme 22.04.2010).

Den første, der får ordet, er hr. Morten Østergaard som ordfører for forespørgerne til begrundelse af forespørgslen. Værsgo.

I disse tider, hvor der tales meget om effektivisering af den offentlige sektor, er det jo i virkeligheden meget velvalgt, at vi nu bredt i Folketinget er blevet enige om, at tiden er kommet til at tage en debat om strategien for digitalisering af den offentlige sektor, som nu står foran en fornyelse. Derfor er det, vi i al enkelhed beder regeringen om i dag, at redegøre for de foreløbige overvejelser og planer for den nye strategi for digitalisering af den offentlige sektor, da den gamle udløber med årets udgang.

Så er det finansministeren til besvarelse.

Goddag, og velkommen til.

Tak for det. Regeringens ambitioner for digitalisering af den offentlige sektor er store, og jeg forventer, at digitalisering vil blive et stadig mere centralt emne for os i de kommende år. Det skyldes, at digitalisering er et af de væsentligste værktøjer i bestræbelserne på at gøre den offentlige sektor mere moderne og effektiv.

Danmarks første digitaliseringsstrategi for den offentlige sektor dækkede perioden 2001-2004, og regeringen har siden sammen med kommunerne og regionerne lanceret yderligere to digitaliseringsstrategier. Perioden for den nuværende digitaliseringsstrategi udløber med afslutningen af 2010.

Digitalisering er siden den første strategi konstant blevet et mere målrettet og modent værktøj. Det er min vurdering, at vi i dag har et klart billede af, hvad vi kan opnå med digitaliseringen. Digitaliseringen af den offentlige sektor handler om at effektivisere arbejdsgange, flytte ressourcer fra administration til velfærd og ikke mindst om at forbedre den service, vi yder over for borgerne og virksomhederne. Det skal vi være blandt de bedste i verden til, og det er regeringens udgangspunkt for den kommende digitaliseringsstrategi.

De fleste målsætninger i den tredje og nuværende digitaliseringsstrategi er ved at være indfriet. Det betyder bl.a., at det er lykkedes at opbygge en fælles digital infrastruktur på tværs af den offentlige sektor. Som eksempler kan nævnes den digitale signatur, den kommende digitale dokumentboks, borgerportalen, borger.dk, samt virksomhedsportalen, virk.dk. Nogle af de bedste digitale løsninger går ikke kun på tværs af den offentlige sektor, men også på tværs af det offentlige og det private. Det gælder f.eks. NemKonto, der både har gjort det lettere at være borger i Danmark og samtidig har ført til store besparelser for det offentlige og for virksomhederne. Det samme gælder den nye digitale signatur og den fælles dokumentboks.

Det er ikke kun mig, der har noteret, at der er opnået store fremskridt. Senest har OECD gennemført et omfattende review af den danske digitaliseringsindsats. Overordnet set konkluderer OECD, at Danmark har opnået en række unikke resultater og har en international førerposition, når det kommer til digitalisering af den offentlige sektor. Samtidig har OECD også nogle anbefalinger til, hvordan vi kan komme videre med digitaliseringen. Nogle af de anbefalinger udgør afsættet for regeringens indsatsområder for arbejdet med den kommende digitaliseringsstrategi. Det drejer sig for det første om, at de digitale kommunikationskanaler så vidt muligt skal være borgernes og virksomhedernes førstevalg i 2014. For det andet skal der sættes fokus på digitalisering af de store velfærdsområder, og den borgernære service skal moderniseres ved innovativ anvendelse af nye teknologiske løsninger. For det tredje skal strategien have fokus på i endnu højere grad at knytte digitalisering sammen med effektivisering, ligesom der skal ske en endnu stærkere koordinering af digitaliseringsindsatsen.

I disse år sker der markante ændringer i den måde, borgerne og virksomhederne og den offentlige sektor kommunikerer med hinanden på. Den nye teknologi betyder, at vi i den offentlige sektor i vid udstrækning kan tilbyde borgere og virksomheder at betjene sig selv på nettet med alle de fordele og den fleksibilitet, det giver. Den fremgang, vi allerede har opnået med den digitale kommunikation, skal udbygges betydeligt fremover. Danskerne er klar til at være digitale i kommunikationen med den offentlige sektor. Som få andre i verden har danskerne taget internettet og de digitale muligheder til sig, og ifølge Danmarks Statistik har 86 pct. af danskerne adgang til internettet i hjemmet, 4 ud af 5 danskere er på internettet mindst 1 gang om ugen, 79 pct. af danskerne har netbank, og 2 ud af 3 danskere har handlet på nettet inden for det sidste år. Sidste år gik mere end 3,1 million danskere ind på skat.dk for at se deres årsopgørelse m.v. i deres digitale skattemappe.

Den parathed, som flertallet af danskerne har til at være digitale i kommunikationen med det offentlige, vil regeringen understøtte. Vi har derfor en målsætning om, at de digitale kommunikationskanaler så vidt muligt skal være borgernes og virksomhedernes foretrukne ved udgangen af perioden fra den næste digitaliseringsstrategi, dvs. i 2014. Selv om det er en stor udfordring og en ambitiøs målsætning, er det regeringens synspunkt, at vi ikke har råd til at være uambitiøse. Det hænger sammen med, at der er store fordele og besparelser at hente ved at bruge de digitale kanaler.

Regeringen har allerede gennemført initiativer, der betyder, at der på udvalgte områder er fuld digital kommunikation mellem borgerne og det offentlige i dag. Det gælder f.eks. på SU-området, hvor alle ansøgninger om SU skal afsendes digitalt. Et andet eksempel er, at arbejdssøgende en gang om ugen registrerer sig digitalt på jobnet.dk.

Det er samtidig vigtigt for mig at understrege, at ingen borgere bliver hindret i at få adgang til ydelser og service – de ydelser og den service, som de har ret til. Har man f.eks. ikke adgang til internettet, eller har man ikke de nødvendige it-færdigheder, vil man fortsat kunne få den hjælp, man har brug for. Det kan være via telefonen eller i et af de mange borgerservicecentre. Her vil borgerne kunne få den fornødne hjælp.

Lad mig gå videre til det næste indsatsområde. OECD anbefaler i det review, jeg tidligere omtalte, bl.a., at vi fremover i højere grad fokuserer på digitalisering af de store serviceområder. Det er regeringens opfattelse, at den kommende digitaliseringsstrategi bør afspejle denne anbefaling fra OECD. Det betyder, at vi for alvor skal sætte skub i digitaliseringen af de store velfærdsområder. Det gælder f.eks. sundhedsområdet, undervisningsområdet og socialområdet. Allerede i dag tages der spændende skridt med digitalisering på disse områder. På social- og sundhedsområdet har Region Syddanmark f.eks. taget initiativ til et projekt om telemedicinsk sårvurdering, der muliggør, at hjemmesygeplejersker kan sende digitale billeder af sår direkte til medicinske eksperter. Det øger kvaliteten af behandlingen og er samtidig en effektiv løsning for både patienten og regionen.

Den kommende strategi skal tage hånd om den udfordring, der ligger i, at digitaliseringen på de store velfærdsområder i alt for høj grad sker ukoordineret og uden en klar målsætning at arbejde hen imod. Det er spild af tid, det er spild af penge, når offentlige myndigheder hver for sig udvikler it-systemer, der skal løse de samme opgaver, i stedet for at vi laver løsninger for hele den offentlige sektor.

Det er regeringens forventning, at vi ved at sætte fokus på digitalisering på de store serviceområder kan hente store effektiviseringsgevinster, og at vi samtidig kan udvikle serviceniveauet i de offentlige institutioner betragteligt til fordel for borgerne. Derfor vil regeringen søge et samarbejde med kommuner og regioner om at pege på sådanne digitale indsatsområder for den kommende digitaliseringsstrategi.

Regeringen vil med den kommende digitaliseringsstrategi også for alvor tage fat på, hvordan digitalisering kan være med til at give en bedre og mere effektiv borgernær service. Et godt eksempel på en innovativ anvendelse af den ny teknologi er på Odense Universitetshospital. Det sker flere hundredtusind gange om året, at det er nødvendigt at bruge tolke, når borgerne møder den offentlige sektor. På Odense Universitetshospital har man med stor succes indført, at tolkning foregår via videotelefoner. Patienterne er også glade for ordningen, da de så undgår, at der er en ekstra person til stede i lokalet, når de skal undersøges. Videotolkningen er blot ét eksempel, der viser, hvordan det er muligt at være innovativ i den måde, vi tænker velfærdsydelser på i Danmark. Det vil være et omdrejningspunkt for den kommende digitaliseringsstrategi at skubbe på denne udvikling.

Det var en kort gennemgang af nogle af de indsatsområder, regeringen har for den kommende digitaliseringsstrategi.

Inden jeg runder af, vil jeg nævne, at jeg forventer, at arbejdet med strategien for alvor vil blive skudt i gang efter sommerferien, og at regeringen som et resultat heraf kan have en ny digitaliseringsstrategi for perioden 2011-2014 klar i første halvdel af det nye år.

Regeringen vil arbejde for at søge tilslutning til strategien hos kommuner og regioner. Vi ser frem til at udarbejde en ny ambitiøs digitaliseringsstrategi for den offentlige sektor.

Nu vil jeg så give ordet videre til videnskabsministeren, der vil redegøre for nogle af de centrale trædesten i den kommende strategi og for regeringens arbejde med digitalisering. Tak for ordet.

Tak til finansministeren og tak for at hjælpe formanden med arbejdet med at fordele ordet. Det er så videnskabsministeren til besvarelse, værsgo.

Danmark skal i øget grad digitaliseres. Vi ønsker nemlig et samfund, hvor borgerne kan interagere med det offentlige, når det passer borgerne; et samfund, hvor uddannelser i øget grad benytter teknologien til at fremme undervisning og videndeling; et samfund, hvor sundhedsvæsenet er så digitaliseret, at patienterne f.eks. via telemedicin nemt kan få adgang til de dygtigste specialister; et samfund, hvor virksomhederne nemt og effektivt kan modtage og aflevere informationer til det offentlige, og hvor virksomhederne ikke mindst kan omsætte ny forskning til nye forretningsmuligheder, til vækst og til arbejdspladser.

Vi er allerede rigtig godt i gang, men Danmark skal i øget grad digitaliseres. Øget digitalisering er ganske enkelt en rigtig god idé. Det medfører bedre service for borgerne, og det medfører besparelser i det offentlige. Øget digitalisering er et politisk ansvar, og det er vi i regeringen meget opmærksomme på, og derfor er det glædeligt, at der er så stor politisk interesse for emnet. Men vi får i sagens natur kun udnyttet potentialet i den offentlige sektors digitalisering, hvis de digitale løsninger til borgerne og virksomhederne bliver brugt. Det forudsætter, at de digitale løsninger fremstår relevante og tilgængelige.

De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at danskerne generelt er gode til at anvende de digitale muligheder, at tre ud af fire dagligt eller næsten dagligt anvender internettet er et ikke ringe udgangspunkt – sagt af en jyde. Men reelt savner vi altså helt konkret viden om danskernes it-færdigheder. Når vi i mit eget ministeriums it-barometer bl.a. spørger til borgernes udnyttelse af seneste besøg på en hjemmeside, kan det sige noget om borgernes it-færdigheder, men det kan jo også skyldes, at hjemmesiden var ulogisk eller uoverskueligt opbygget. Og så er vi reelt ikke blevet klogere på borgernes it-færdigheder.

Vi skal i stedet for f.eks. vide, hvor mange der mestrer at skrive en e-mail, benytte digital signatur, netbank eller digitale selvbetjeningsløsninger i både det offentlige og private. Derfor finder jeg det mere retvisende at formulere et nyt barometer, der tager udgangspunkt i borgernes reelle anvendelse af de teknologiske muligheder. I Videnskabsministeriet er vi allerede i gang med at formulere en sådan analyse. Vi skal samtidig i strategien tage højde for de nye generationer, der vil have endnu højere ønsker og forventninger til digitale løsninger.

Men en ny måleenhed øger jo ikke danskernes it-færdigheder. Derfor skal vi også fremme lysten til at benytte de teknologiske muligheder og dernæst skabe læringsrum for de danskere, der ønsker at forbedre deres it-færdigheder. Vi skal også blive dygtigere til at anvende de nyeste læringsteorier, som flere universiteter jo forsker i. Det betyder bl.a., at vi skal blive bedre til at kommunikere, hvilken relevans og mulighed for bedre service en digitaliseret offentlig sektor kan tilbyde borgerne. Så skal vi jo heller ikke glemme at fortælle, hvilke økonomiske fordele en øget digitalisering vil medføre. Det gavner jo vores fælles økonomi.

Som et eksempel på en fælles offentlig løsning, der tager udgangspunkt i borgernes behov, vil jeg gerne nævne borger.dk. Det er en fælles offentlig portal, der giver borgerne adgang til information, selvbetjeningsløsninger og personlige data på tværs af den offentlige sektor. Dermed har borgerne fået én indgang til det offentlige og behøver ikke at kende til myndighedsstrukturer for at finde den relevante selvbetjeningsløsning. Der var i 2009 4,6 millioner brugere på borger.dk.

Muligheden for en digital selvbetjening er en serviceforbedring, fordi det giver mulighed for at klare sine ærinder i det offentlige, når man vil, og hvor man vil. Det er f.eks., når vi sent om aftenen går ind på netbank og betaler en regning, så kan vi faktisk umiddelbart derefter melde flytning på borger.dk eller i kommunen.

Min og regeringens ambition er i øget grad at gøre borger.dk til platformen, der fremmer digital selvbetjening. Det skal ske ved både at fremme borgernes brug af digital selvbetjening på borger.dk og ved at gøre det let for myndighederne at udbrede selvbetjeningstilbuddet til borgerne. Borger.dk er en central trædesten for at øge den digitale selvbetjening og vil derfor være en væsentlig del af den fremtidige digitaliseringsstrategi.

Et andet konkret eksempel på tiltag, vi allerede har iværksat, er NemID. Fra den 1. juni i år begynder bankerne at udsende NemID til deres kunder, og det forventes, at ca. tre millioner netbankkunder vil tage NemID i brug inden årets udgang. Ultimo 2010 lanceres den nye digitale signatur til erhvervsmæssig brug hos private og offentlige myndigheder. Dette unikke samarbejde mellem det offentlige og finanssektoren betyder, at NemID kan anvendes både til offentlig digital selvbetjening og til netbanker og andre private virksomheders digitale services som f.eks. en række forsikringsselskaber, pensionskasser, ejendomsmæglere osv.

Med NemID får vi samtidig en digital signatur, som er mobil; den følger personen og ikke som tidligere, hvor digitale signaturer var knyttet til den enkelte computer. Og så er sikkerheden øget. Jeg tror, at den store udbredelse af NemID vil stimulere markedet til udvikling af nye relevante digitale selvbetjeningsløsninger, hvor der er behov for en sikker identifikation. NemID bidrager således til fortsat effektivisering og kvalitetsforbedring af den offentlige service og til vækst i den private sektor, og det vil derfor have en fremtrædende plads i den nye digitaliseringsstrategi.

For at sikre et højt niveau i digitaliseringen af den offentlige sektor har regeringen lavet en fælles offentlig aftale med KL og Danske Regioner. Aftalen betyder, at senest den 1. november 2010 skal alle relevante selvbetjeningsløsninger på tværs af den offentlige sektor opfylde en række krav, der gør det lettere for borgerne at anvende løsningerne. Vi kalder det »Nem adgang til det offentlige på nettet«, og blandt myndigheder er aftalen kendt som »eDag3«. For borgerne betyder det, at de vil få en væsentlig mere effektiv og fleksibel service på internettet. »eDag3« er et næste skridt på vejen til at indfri regeringens 2012-målsætning om, at al relevant kommunikation mellem det offentlige og borgere og virksomheder skal kunne foregå digitalt i 2012. For borgerne skal det være en mulighed, mens det for virksomhederne skal være obligatorisk.

Digitaliseringen af den offentlige sektor og samfundet generelt er i høj grad afhængig af, at infrastrukturen er på plads. Vi ved, at der kommer et øget behov for båndbredde, og vi ved, at der med øget kapacitet udvikles nye innovative tjenester og muligheder. Telemedicin, videobaseret borgerbetjening, cloud computing, telepresence på universiteterne – alt sammen muligheder, der kræver en veludviklet infrastruktur. Den danske digitale infrastruktur skal også fortsat være blandt de bedste i verden, og derfor er vi også i regeringen ved at lægge sidste hånd på en ny ambitiøs bredbåndsmålsætning, en målsætning, der sikrer, at Danmark fortsat kan være et digitalt foregangsland.

Som nævnt har vi i regeringen ambitioner om i højere grad at tænke digitalisering ind som en del af løsningen af de samfundsmæssige udfordringer. Man kan lidt forenklet sige, at de teknologiske muligheder allerede findes, og vi er bestemt kommet et langt stykke hen ad vejen, men hvorfor er det nu, vi ikke er kommet endnu længere? Jeg tror, at en del af forklaringen har noget med mod og vaner at gøre, og selv om implementeringen af nye løsninger kan synes lidt besværlig, skal det jo ikke afholde os fra at komme videre, vel?

I Videnskabsministeriet opfatter vi os selv som en slags digitalt laboratorium. Når vi f.eks. vil anbefale universiteterne i øget grad at anvende cloud computing, er vi altså opmærksomme på, at der bl.a. eksisterer en barriere i form af usikkerhed om, hvorledes forskellige juridiske udfordringer håndteres. Og i stedet for at alle otte universiteter individuelt skal søge løsningen herpå, har vi i Videnskabsministeriet sammen med bl.a. IT-Universitetet påtaget os at finde og efterfølgende formidle forslag til en løsning. Og tilsvarende kan jeg kun opfordre både kommuner og regioner til øget samarbejde om implementeringen af de digitale muligheder. Vi skal alle udnytte teknologien til at udvikle nye innovative løsninger, der kan gøre hverdagen bedre for både borgerne, erhvervslivet og den offentlige sektor, og det formål tror jeg vi alle er enige i.

Digitaliseringen skal udnyttes bedst muligt til skabelsen af vækst, arbejdspladser og velfærd i fremtidens Danmark, og vi er ganske godt i gang. Vi er yderligere ambitiøse, og vi vil meget gerne videre. Når digitaliseringen bliver en større og større del af vores samfund, er det også vigtigt, at det offentlige går forrest, og at vi gør det i samlet flok. De barrierer, der måtte være for den øgede digitalisering, skal vi fra politisk side bidrage til at eliminere. Så jeg ser meget frem til i debatten at høre, om alle deler ambitionerne og perspektiverne for øget digitalisering af det offentlige. Jeg glæder mig meget til dialogen.

Tak til videnskabsministeren. Jeg skal her oplyse Folketinget om, at en eventuel afstemning om forslag til vedtagelse vil blive udskudt til torsdag den 27. maj 2010.

Nu går vi over til forhandling, og den første, der får ordet, er hr. Morten Østergaard som ordfører for forespørgerne.

Tak for besvarelserne, som gav os et første indblik i, hvad det er, regeringen har af tanker om den kommende digitaliseringsstrategi.

Jeg må starte med at notere mig, at finansministeren oplyste, at strategien forventes at være færdig i første halvår af 2011. Det kan undre lidt, fordi det så bliver lidt planløst i første halvår af 2011, når den nuværende strategi udløber med indeværende kalenderår, hvis den nye strategi først er klar engang i 2011. Derfor vil jeg da opfordre til, at man sørger for, at det arbejde bliver tilendebragt i løbet af de kommende måneder, således at strategien kan være klar på det tidspunkt, hvor den gamle løber ud.

Jeg undrer mig lidt, for jeg tror jo egentlig, at vi bredt i Folketinget meget nøje har fulgt Danmark som højhastighedssamfund, baseret på rapporten fra Højhastighedskomiteen, som jeg måske ikke nødvendigvis synes fik den opmærksomhed i ministerens besvarelse, som den kunne have fortjent. For det er faktisk et ganske godt og grundigt værk, der fortæller noget om, hvad det er for nogle muligheder, vi har, hvis vi udnytter højhastighedssamfundet noget bedre, og også fordi der jo allerede på en af de første sider er en klar opfordring til, at det fra politisk side sikres, at det offentlige går foran med anvendelsen af it og bredbånd ved konsekvent brug af standardiserede løsninger, forbedrede rammebetingelser for erhvervslivet, at danskernes kompetencer på it- og informationsområdet øges, og at der satses massivt på udvikling og forskning inden for it.

Man kan jo selvfølgelig frygte, at det skyldes, at den tilgang, som Højhastighedskomiteen har, jo meget er et spørgsmål om at investere for så efterfølgende at høste, mens man kan have det indtryk, hvis man har fulgt debatten, at i hvert fald finansministeren har det ønske, at først høster vi og så må vi så efterfølgende. Det kom jo i debatten om de kommunale besparelser, hvor finansministeren sagde, at der kunne hentes mellem 600 mio. kr. og 1,1 mia. kr. ved at erstatte papir med it-løsninger i kommunerne. Det er givetvis rigtigt, men jeg tror bare meget mere på den tilgang, som man har i Højhastighedskomiteen, hvor man altså først sørger for, at forudsætningerne er til stede og ligesom venter med at høste, indtil man har sået.

Jeg skal da ikke undlade her at nævne et par eksempler på steder, hvor man måske godt kunne have grebet det anderledes an. Hvis vi tager den digitale tinglysning, er det jo et område, hvor teknikken sådan set, så vidt jeg har kunnet konstatere, overhovedet ikke har været udsat for kritik. Det, der har været problemet, har været hele implementeringssiden, hele den organisatoriske implementering, som man helt fra starten var fuldstændig bevidst om var en akilleshæl på området. Det er jo i virkeligheden noget, man bør lære rigtig meget af, altså her har vi teknikken, der tilsyneladende virker upåklageligt, men med lidt forsinkelser i opstarten, det sker jo ofte, men det, der så kiksede, var, at på trods af at man var opmærksom på, at der var enorme organisatoriske udfordringer, havde man alligevel ikke i tilstrækkelig grad taget hånd om dem til at sikre, at vi kunne undgå det morads, vi havnede i.

Et andet eksempel er det såkaldte rejsekort, som jo også lader vente på sig, og hvor man kan sige, at det selvfølgelig også er noget, der er perspektiver i i et lille land, nemlig at man er i stand til at have et fælles billetsystem. Det seneste, jeg hørte, var den daværende transportminister, hr. Lars Barfoed, som nu er justitsminister, der sagde, at det var rigtigt nok, at når rejsekortet kom, ville det blive dyrere for dem, der rejste mest. Jeg tror, at det er den type udsagn, som gør, at folk måske bliver lidt skeptiske over for digitalisering. Man har brugt så mange år på at digitalisere noget, og så viser det sig, at løsningen er utilstrækkelig.

Så det, vi i stedet har brug for, er jo, at den nye strategi tager rigtigt fat på de grundlæggende ting. Det handler jo om myndighedernes udveksling af data med nogle fælles indsatsområder, hvor man domæne for domæne, og der kunne man jo sagtens starte på Justitsministeriets område eller på nogle af de andre store velfærdsområder, som finansministeren var inde på, sørger for at få lagt en strategi, hvor man sørger for at genbruge data, udveksle data. Men det kræver jo, at man er villig til at gå langt hurtigere frem, når det kommer til anvendelsen af åbne grænseflader, åbne standarder end det, kan vi sige, tovtrækkeri, som vi har været igennem bare for at komme til at diskutere dokumenter.

I forhold til borgerne kræver det ud over en bredbåndsstrategi, som vi så forstår på videnskabsministeren er på vej, jo også, at man investerer kraftigt i at vende den udvikling, der har været, hvor borgernes kompetencer faktisk ikke er blevet bedre i de seneste år. Det er der helt klart behov for for at udnytte det potentiale både for borgerne selv, for det offentlige og også for de virksomheder, der kan få meget glæde af at have en it-parat befolkning.

Det handler om hele sikkerhedsområdet, altså at vi får en klar offentlig strategi for, hvordan vi bidrager til, at borgerne får en god digital dannelse, og sørger for, at børn, som er vokset op med brug af digitale kommunikationsmidler som det mest naturlige i verden, ikke har den vildfarelse, at enhver fremmed, de møder på nettet, er en ven, de ikke har talt med endnu, men får nogle gode vaner, som sikrer, at vi i forløbet får taget hånd om nogle af de negative sider, der er ved digitalisering.

Så er der hele virksomhedsområdet, hvor en fælles offentlig strategi på område for område igen også betyder, at de virksomheder, der er afhængige af samspillet med det offentlige, får langt nemmere ved det.

Endelig er der offentlige indkøb, hvor det er helt afgørende for os, at vi bruger de offentlige indkøb til at fremme innovation og til at skabe flere leverandører på hele det offentlige område frem for den tendens, der har været, til stille og rolige monopoltilstande på væsentlige dele af it-leverancerne til det offentlige. Så vi så gerne, at der i den nye strategi kom en deadline for nogle grænseflader til åben dataudveksling mellem myndighederne, og at man fulgte Højhastighedskomiteen noget mere.

Dermed skal jeg på vegne af Det Radikale Venstre, Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, SF, Det konservative Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget ønsker en ambitiøs digitaliseringsstrategi for 2011-2014.

Digital kommunikation skal i 2014 så vidt muligt være førstevalg for kommunikation mellem myndigheder, borgere og virksomheder understøttet af brugervenlige selvbetjeningsløsninger og en bred indsats for borgernes anvendelse af de digitale kanaler, herunder tilgængelighed for alle grupper.

Bedre styring og stærkere koordinering af digitaliseringsindsatsen skal bidrage til at modernisere og effektivisere den offentlige service, og der skal udpeges særlige digitale indsatsområder og udvikles effektive, fælles løsninger.

En målrettet indsats skal sikre, at befolkningens it-kompetencer forøges, og borgere, der har svært ved at benytte de digitale løsninger, skal kunne få personlig hjælp eller kunne kommunikere skriftligt.

Strategien skal medvirke til aktivt at sikre implementering af alle elementer i aftalen om fremme af anvendelsen af åbne standarder.

Folketinget imødeser, at regeringen fremlægger en ny digitaliseringsstrategi for den offentlige sektor, og opfordrer regeringen til at sikre politisk opbakning til strategien gennem forhandling med Folketingets partier.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 82).

Tak. Dette oplæste forslag til vedtagelse vil indgå i Folketingets videre forhandlinger.

Tak til hr. Morten Østergaard. Som næste ordfører er det hr. Michael Aastrup Jensen fra Venstre.

En af de vigtigste opgaver for politikere er at gøre livet for den enkelte borger bedre, lettere og mere effektivt. Vi ønsker et effektivt og funktionelt samfund, hvor man kan deltage aktivt i de vigtige dagligdags handlinger som at gå på arbejde, være sammen med familien og betale sine regninger. Derfor spiller offentlige myndigheder også en helt central og altafgørende rolle, når vi politikere skal forbedre danskernes hverdag. Den offentlige sektor er nødt til at være så god som overhovedet muligt. Ja, faktisk ønsker vi, at den skal være den absolut bedste i verden.

Regeringen har gjort et stort stykke arbejde for at skabe rum for den offentlige sektor til at udvikle sig, og en af de vigtigste udviklingsretninger er at gøre borgernes daglige interaktion med offentlige myndigheder så nem og behagelig som overhovedet muligt. Her spiller digitalisering en afgørende rolle, især fordi en fornuftig digitaliseringsstrategi vil betyde to ting. Først og fremmest vil det skabe en bedre kommunikation mellem borger og myndighed, men en god og effektiv strategi vil også spare det offentlige for millioner af kroner i administrationsarbejde. Vi er allerede godt i gang med dette arbejde, men der er mange nye og spændende muligheder at tage fat på.

Lad mig sige det, som det er. Jeg er ikke ligefrem en teknologiforskrækket person. Jeg mener, at it er en stor hjælp i vores hverdag og ikke en besværlighed. Det er selvfølgelig klart, at der stadig findes mennesker i Danmark, som vægrer sig ved at skulle udfylde selvangivelsen på nettet, bruge netbank eller for den sags skyld anmelde et cykeltyveri via politiets hjemmeside. Denne gruppe mennesker skal vi naturligvis have fat i, og det gør vi bedst ved hele tiden at optimere og brugerteste vores offentlige serviceorganers hjemmesider på nettet. Det er jo egentlig heller ikke anderledes end den opgave, vi dagligt har med at teste den såkaldte face to face-service i den offentlige sektor.

Men hvorfor er digitalisering vigtigt? Lad mig komme med et eksempel, der måske kan overbevise de mere teknologiforskrækkede tilhørere. Dette er nemlig proceduren for en dagpengemodtager i dag, for at man kan komme ind på et 6 ugers kursus på Niels Brock: 1) Udfyld AR 245, og få din a-kasse til at stemple den, 2) send din AR 245 til Niels Brock, Kultorvet 2, 1175 København K, 3) Niels Brock udfylder sin del på AR 245 og sender den samt blanketten »Tilmelding til Kommunen« til dig, 4) gå til jobcenteret i din bopælskommune, og medbring AR 245 samt blanketten »Tilmelding til Kommunen«.

Hvor mange forskellige medarbejdere skulle egentlig aktiveres for at foretage denne helt åbenlyst simple opgave? Først skal man bruge en medarbejder til at stemple blanketten AR 245. Det var en. Derefter skal AR 245 modtages og udfyldes af en medarbejder på Niels Brock. Det var to. Derefter skal en medarbejder i et jobcenter bruge tid og ressourcer på at modtage AR 245 og placere dagpengemodtageren på et kursus. Det var tre. En digitalisering vil ikke fjerne arbejdet for disse tre mennesker, men blot minimere spildtiden ved at tillade dagpengemodtageren at udfylde AR 245 digitalt, hvorved den kan godkendes på meget kort tid. Det er simpelt hen spild af tid at lade offentligt ansatte rende rundt i et såkaldt kafkask system med formularer og ligegyldige møder. Man bliver mindet om Asterix' klassiske møde med det romerske bureaukrati. Man arbejder mere for at få tiden til at gå end for at løse de daglige opgaver, som vores velfærdssystem kræver.

Et lille eksempel mere for blot at illustrere udfordringen: I Københavns Kommune koster det 110 kr. at håndtere en e-mail fra en borger, mens et telefonopkald koster 40 kr. Benytter borgeren sig derimod af en selvbetjeningsløsning, koster det kun kommunen 4 kr. Der er med andre ord mange penge at spare ved at lade borgeren bruge selvbetjening. Kommunerne anslår selv, at de vil kunne spare op imod 260 mio. kr., hvis blot 30 pct. af borgerne er selvhjulpne i 2012.

Derfor mener Venstre, at kommunerne og regionerne skal anvende digitale modeller, hvor det er muligt, samt være meget bedre til at dele erfaringerne med brugen af digitale borgerservicer med andre kommuner og regioner. På den måde opnår vi den optimale udnyttelse af den digitale fremtid og sikrer samtidig, at borgerne føler sig som meddeltagere i systemet frem for kastebolde mellem offentlige instanser. Vi giver altså dermed borgerne magten over deres eget liv tilbage og sørger for, at den offentlige sektor får mulighed for at fokusere på de reelle opgaver i stedet for at lege romerske bureaukrater. Tak for det.

Tak. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Morten Østergaard.

Hr. Michael Aastrup Jensen har ved tidligere lejligheder talt varmt for, at der skulle være flere åbne grænseflader i det offentlige, så vi kunne bryde med de monopoler, der hersker forskellige steder i den offentlige sektor. Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad Venstres tanker er i forhold til digitaliseringsstrategien. Vi har diskuteret meget åbne standarder på kontorsoftware, og der ved jeg at vi har en fælles kæphest, det er et andet område, hvor der måske er endnu større landvindinger. Der vil jeg gerne spørge, om Venstre mener, at det er på tide, at vi også på det område får sat nogle skrappere deadlines i den nye strategi, nogle milepæle for, hvordan vi kan komme videre, så vi kan få åbnet nogle af de datasystemer, der forhindrer, at vi kan få en mangfoldighed af leverandører af offentlig sotware.

Ordføreren.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, heller ikke for spørgeren, at jeg har rimelig kontante holdninger på det her område, ikke mindst i forhold til den største monopollignende situation, der er med KMD's fagsystemer ude i kommunerne. Jeg mener, at de er med til at bremse udvikling af den digitale sektor, ikke mindst ude i kommunerne. Med den genopretningsplan, der lige er indgået forlig om, så er det jo også vigtigt, at vi sørger for, at digitaliseringen ude i kommunerne er i højsædet.

Derfor mener jeg også, at når kommunerne åbenbart skal have lidt mere end bare lige et lille skub i gode budskaber omkring, hvad det vil være fornuftigt at åbne op for, nemlig en ting som KMD's fagsystemer, så kunne det da tænkes, at man skulle overveje, om det ikke var en idé at tage det med ind i de økonomiforhandlinger, der er med kommunerne. Det synes jeg da kunne være fint stedet at tale om det, for det her er jo en win-win-situation for nu at tage et dårligt slogan, det er noget, hvor borgerne kan vinde noget ved, at der kommer mere konkurrence, og det er så sandelig også noget, kommunerne kan vinde noget ved gennem forhåbentlig at få en bedre service og forhåbentlig også bedre produkter til billigere penge.

Hr. Morten Østergaard.

Ja, det var netop det, der var mit afsæt, nemlig at hr. Michael Aastrup Jensen ofte har talt med brask og bram mod bl.a. en af de kommunale it-leverandører, men det, jeg er optaget af, er jo, hvordan vi får sat handling bag, og der oplever jeg i hvert fald i forbindelse med implementeringen af beslutningsforslaget om de åbne standarder sådan en mere fodslæbende tilgang, hvor man ikke rigtig tør tage fat.

Det, jeg efterlyser, er jo nogle mere klare svar på, hvordan vi får åbnet de der grænseflader, for det gælder jo ikke kun i kommunerne, det gælder også store leverandører til staten og konkret: Når nu vi har bekræftet i konklusionspapirerne om åbne standarder, at vi ikke med statslige indkøb skal lægge nye hindringer i vejen for at få flere leverandører, hvad skal den nye strategi så indeholde af elementer omkring at bruge den offentlige købekraft til at skabe mere innovation og en flerhed af leverandør?

Ordføreren.

Til forskel fra kommunerne og regionerne mener jeg faktisk, at vi fra statens side gør et kolossalt stykke arbejde i forhold til åbne standarder. Jeg synes, at vi med de konklusionspapirer, som et enigt Folketing jo da står bag omkring brugen af åbne standarder, er bannerførere, ikke bare på europæisk plan, men også på verdensplan efter min opfattelse. Vi sikrer simpelt hen, at der kommer mere konkurrence til gavn for os alle sammen. Så jeg deler ikke helt præmissen på det, jeg hører, at hr. Morten Østergaard prøver at komme frem med i sit spørgsmål, nemlig at vi skulle være sådan lidt tilbagetrukne i forhold til det her. Jeg kan i hvert fald love en ting, og det er, at Venstre – og også regeringen for den sags skyld, ved jeg – har den holdning, at vi fortsat vil kæmpe for, at åbne standarder står øverst på den digitale dagsorden.

Så er det fru Yildiz Akdogan for en kort bemærkning.

Tak for det. Jeg bemærkede, at ordføreren ikke var så fokuseret på it-tilgængelighed og it-kompetencer. Ordføreren var meget mere fokuseret på det, at det kan betale sig, og at det kan skabe effektivisering. Det er også korrekt nok, men når man tænker på, at netop Videnskabsministeriets eget it-barometer siger, at 41 pct. af den danske befolkning ikke kan vedhæfte et dokument til en mail og ikke kan gå ind og søge på en søgemaskine som Google, mener ordføreren så ikke, at der også er et demokratiproblem, vi skal forholde os til, når vi snakker om digitaliseringen af den offentlige sektor?

Ordføreren.

Jeg sagde faktisk i min tale, at vi skal sørge for at inddrage de folk, som er it-analfabeter. Det sagde jeg specifikt, og det står jeg selvfølgelig et hundrede procent ved.

Det, jeg vil sige til det, er, at vi gør en lang række forskellige tiltag. I alt lige fra kommunale servicebutikker til andet skal vi være villige til at åbne dørene for de folk, som har problemer med at udnytte de forskellige selvbetjeningsmuligheder, der ligger. Så godt som alle biblioteker, jeg kender til i hvert fald, på tværs af landet tilbyder forskellige gode kurser, som er gratis og lavet til gavn for folk, der har brug for at komme ud på nettet og udnytte de mange fordele, der er. Og derudover er der en lang række andre private aktører på markedet. Så der er en lang række faktorer, og der er den dag i dag en lang række muligheder for at hjælpe folk.

Så skal vi ikke glemme folkeskolerne. Der er der jo heldigvis fokus – også fra undervisningsministerens side og fra videnskabsministerens side – på, at hele uddannelsessektoren er en af de indgange, vi har, til at i hvert fald de fremtidige generationer bliver superbrugere på området.

Fru Yildiz Akdogan.

Nu nævnte ordføreren selv folkeskolerne. Ordføreren er vel også bekendt med, at der faktisk stadig væk er rigtig mange folkeskoler, der ikke har trådløs internetadgang og ikke har den hastighed, der kræves. Der er stadig væk rigtig mange skoler rundtomkring i Danmark, hvor man har sådan et pc-rum, så det ikke er integreret i undervisningen; det er ikke en del af folkeskolen som sådan. Så der er i hvert fald også et kæmpestort løft, der skal foretages der.

Men lad mig lige vende tilbage til det med tilgængelighed og kompetencer. For nylig blev der lavet en undersøgelse, hvor det viste sig, at halvdelen af de hjemmesider – også statslige hjemmesider – dumper i forhold til de folk, der har en eller anden form for handicap, f.eks. synshandicap. De mennesker er hægtet af i forhold til den her digitaliseringsstrategi, som vi jo alle sammen ønsker. Har Venstres ordfører en ambition for, hvordan vi kan rette op på de her store mangler?

Ordføreren.

Allerførst vil jeg til det første spørgsmål om de kommunale skoler sige, at jeg klart anerkender, at der er nogle kommuner, som ikke har det her som et indsatsområde. Det kan jeg kun beklage, og jeg håber meget, at de kommuner, som mangler at komme med ud af startpositionen, kommer op og opper sig, for det her er en kommunal opgave. Det er en kommunal opgave at sørge for, at man altså er fremme i skoene med hensyn til at tilbyde de her ting ude i de kommunale folkeskoler. Så jeg håber meget, at de borgere i de kommuner, hvor det ikke sker, sørger for at gå byrådene i bedene.

Vedrørende den anden ting i forhold til tilgængelighed og hjemmesider vil jeg sige: Ja, der er vi stadig væk ikke helt i mål, hvis vi ønsker at være hundrede procent perfekte på alle hjemmesider. Det anerkender jeg, men jeg vil samtidig sige, at det arbejde heldigvis er godt i gang. Der er jo forskellige autoriseringer og forskellige gode stempler, man kan få for at opfylde forskellige krav til tilgængelighed, og dem arbejder man et hundrede procent målrettet på at nå, så det skal man nok gøre, ingen tvivl om det.

Så er det hr. Per Clausen for en kort bemærkning.

Hr. Michael Aastrup Jensen mente, at man kunne lære meget af KMD og monopolet i kommunerne. Man kan vel ikke mindst lære, at private monopoler er en dårlig erstatning for kommunale fællesskaber.

Men det, jeg vil spørge hr. Michael Aastrup Jensen om, er en anden sag, nemlig de åbne standarder inden for statens område, hvor det ifølge hr. Michael Aastrup Jensen går rigtig godt. Det er jo rart at høre, for hr. Michael Aastrup Jensen har sikkert direkte adgang til oplysninger, jeg ikke umiddelbart kan få. Jeg vil spørge hr. Michael Aastrup Jensen, om det betyder, at når der indgås nye aftaler, og når aftaler genforhandles, så vil man altid sikre, at det bliver åbne standarder, og at det bliver en forudsætning for de nye aftaler, der indgås.

Ordføreren.

Allerførst vil jeg sige med hensyn til KMD, at dengang KMD var ejet af kommunerne, var situationen absolut ikke bedre. Den var tværtimod værre, end den er i dag, så jeg ser det heldigvis sådan, at vi går bedre tider i møde. Men derudover vil jeg sige, at for en god liberal er intet monopol, uanset om det er privat eller offentligt, en god ting. Konkurrence er altid bedre.

Hvad angår den sidste del af spørgsmålet, nemlig om åbne standarder, vil jeg sige, at jeg ikke vil gå ind i en diskussion, som tidligere har været andre steder i den her bygning, om, hvilke krav man skal stille, men kun sige, at vi har lavet et konklusionspapir, som jeg bakker varmt op om, og som hele Folketinget står bag, om udnyttelsen og brugen af åbne standarder. Og jeg synes ikke, vi lige pludselig skal bruge diskussionen om digitalisering i den offentlige sektor til en debat om, om OOXML og ODF nu er åbne standarder eller ej, som det hurtigt kan ende med, hvis vi fortsætter ud ad det spor, som hr. Per Clausen er ved at anlægge.

Hr. Per Clausen.

Jeg synes, det er mærkeligt, at en liberal politiker som hr. Michael Aastrup Jensen alligevel skal bruge 15-20 sekunder på at redegøre for, hvorfor et kommunalt fællesskab nok alligevel er værre end et privat monopol, inden han når frem til den tanke, som er ganske rigtig for en liberal politiker, nemlig at monopoler altid er af det onde. Men det nåede han frem til, og det var da godt.

Jeg har bare et spørgsmål mere til hr. Michael Aastrup Jensen, og jeg stiller ikke nogen indviklede spørgsmål, så han behøver slet ikke at bruge alle de der mærkelige forkortelser. Han kan bare svare bekræftende på, om hr. Michael Aastrup Jensen mener, at når man laver nye aftaler og genforhandler aftaler i staten, er det klart, at det skal sikres, at der er tale om åbne standarder, i overensstemmelse med det konklusionspapir, som vi har aftalt i fællesskab i Folketinget.

Ordføreren.

Men det er jo en fuldstændig teoretisk og – undskyld, jeg siger det – lidt ligegyldig diskussion efter min overbevisning, for vi har en situation, hvor der er programsoftwaremuligheder, og de forskellige dokumentstandarder, det dokumentsoftware har som kerne, er åbne eller bliver åbne i kommende versioner. Så det bliver en fuldstændig teoretisk diskussion, som hr. Per Clausen måske gerne vil have, men som jeg ikke ønsker. Den kan vi tage i it-ordførerkredsen, når vi mødes regelmæssigt, så kan vi lege it-nørder der. Jeg synes hellere, vi skal glæde os over, at digitaliseringen er i højsædet, ikke mindst efter regeringens mange gode initiativer på området.

Så er det fru Hanne Agersnap for en kort bemærkning.

Jeg er glad for at høre, at Venstres ordfører varmt bakker konklusionspapiret, som vi lavede tilbage i januar, op. Det gør jeg også, og jeg vil høre, om det også gælder punkt 9 i konklusionspapiret, som handler om, at fremtidige aftaler skal tage højde for den vældig gode rapport fra Konkurrencestyrelsen, der bl.a. siger, at entrepriseaftaler, hvor man køber langt mere, end man har brug for, eller hvor der er koblet mange forskellige produkter ind i aftalen, er konkurrencehæmmende frem for selectaftaler, når vi nu skal bruge de nørdede udtryk. Jeg vil gerne høre, om Venstre bakker fuldstændig op om den anbefaling, som også står i punkt 9 i konklusionspapiret, af at foretrække selectaftaler frem for entrepriseaftaler.

Ordføreren.

Efter hr. Per Clausens spørgsmål havde jeg håbet på, at vi ikke skulle til at være it-nørder i denne diskussion, men det skal vi åbenbart, og fair nok med det. Det vil jeg da gerne, så kan alle de få, der lytter og ser med nu, skifte over til en anden kanal, mens vi er it-nørder.

Situationen er jo den, at der reelt er to kontorsoftware på markedet i dag. Der er Open Office, som bliver brugt rigtig meget, og så er der MS Office. De to forskellige dokumentstandarder, som de har som kerne, dvs. ODF og OOXML, er jo anerkendt som åbne formater af ISO, og derfor er de jo fuldstændig åbne standarder. Så er der al mulig anden snak om den ekspertgruppe, som vi jo alle sammen har sagt vi skal have nedsat, og som skal gå de to standarder og også andre standarder for den sags skyld igennem. De er jo først begyndt med deres arbejde nu, og derfor synes jeg, vi fuldstændig har en meget teoretisk diskussion, før ekspertgruppen kommer frem med deres svar, og det synes jeg ærlig talt vi skal give dem tid og lejlighed til at arbejde med.

Fru Hanne Agersnap.

Jeg bliver helt nervøs for, at hr. Michael Aastrup Jensen ikke kender punkt 9 i den aftale. Den har intet med de to standarder og gøre, og jeg vil gerne lige læse det punkt op:

Parterne er enige om, at staten i sin fremadrettede indkøbspolitik for software skal fremme konkurrencen ved bl.a. at tage hensyn til den bekymring, Konkurrencestyrelsen rejser i sin rapport. Citat slut.

Der er så refereret til et bestemt kapitel i rapporten.

Det har intet med de to standarder at gøre, det har noget at gøre med den slags indkøbsaftaler, man laver, og jeg håber, at det næste svar vil tage hensyn til dette punkt 9.

Ordføreren.

Nu vil jeg normalt ikke være grov, men når fru Hanne Agersnap nu prøver at gå den modsatte vej, vil jeg sige, at hele konklusionspapiret reelt handler om de to standarder. Lad os nu lade være med at prøve at stikke blår i øjnene. Det er det, hele diskussionen, hele debatten, som nu har varet i rigtig mange år, faktisk alle de år jeg har været it-ordfører, har handlet om, så lad os nu lade være med at prøve at gøre det til noget andet, end det er.

Lad os holde diskussionen fast på det, det drejer sig om. Det drejer sig simpelt hen om, at der er nogle, som ønsker, at vi kun skal vælge én standard, mens andre mener, at vi ønsker at vælge to standarder. Det er det, hele diskussionen går på. Så kan man bruge alle de forskellige begreber, alle de forskellige interesseorganisationer og lignende, man kan prøve at kaste dem ind i debatten og prøve at gøre den mudret, men det er ikke det, den handler om. Jeg står fast på, at vi fra Venstres side ønsker en reel valgmulighed, og derfor bakker vi op bag konklusionspapiret, for det åbner fuldstændig op for det, og det går vi selvfølgelig varmt ind for. Men at prøve at køre debatten af sporet har vi prøvet alt for mange gange i it-debatten, og det ønsker jeg ikke at deltage i.

Tak til hr. Michael Aastrup Jensen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det fru Yildiz Akdogan som ordfører for Socialdemokratiet.

Digitalisering af den offentlige sektor er relevant og nødvendig, og som ministeren også sagde, er det faktisk politikernes ansvar. Det er det ud fra et nytteperspektiv, nemlig at man bør og skal digitalisere, men også ud fra et effektiviseringsperspektiv er det nødvendigt. Især når vi stadig væk har en ambition om at være en it-nation, er det i hvert fald den rigtige vej at gå.

Jeg kan give et eksempel fra min egen kommune, Københavns Kommune, hvor det har vist sig, at det faktisk kan betale sig at digitalisere. Antallet af henvendelser til Københavns Kommune er oppe på 13 millioner årligt og en henvendelse på papir eller i kuvert koster kommunen 110 kr., mens det kun koster 3 kr., hvis borgeren selv kan klare sit ærinde via kommunens hjemmeside. Så der er altså store summer at hente, hvis man vælger at digitalisere.

Men en ting er at digitalisere; noget andet er selvfølgelig at forholde sig til de udfordringer og den radikale ændring, som digitaliseringen medfører for den enkelte borger og for den enkelte bruger. Derfor er det også nødvendigt, at man holder fast i nogle enkelte konkrete krav i forhold til digitaliseringen af det offentlige.

Digitaliseringen skal ikke fremmedgøre eller hægte de borgere af, der ønsker at være med. Derfor er det nødvendigt, at man også sætter fokus på it-færdigheder og ikke mindst it-tilgængelighed. Der er i dag stadig væk 41 pct. af alle danske borgere, som ifølge ministeriets eget it-barometer ikke kan vedhæfte et dokument på en mail eller søge med en søgemaskine som Google. Det bliver næppe nemmere for dem at gå ind at udfylde nogle dokumenter på hjemmesider eller hente nogle ansøgningsformularer.

Det samme gælder også it-tilgængelighed. Vi har stadig væk en række hjemmesider, som i den grad dumper i forhold til de mennesker, som f.eks. har et synshandicap. En nylig undersøgelse har netop vist, at der her også er rigtig, rigtig mange sider såsom SKATs, der har et problem i forhold til netop it-tilgængelighed.

Det er også vigtigt, at der for de mennesker, de borgere, der ikke kan benytte sig af den her moderne form, som digitaliseringsstrategien jo medfører, er de nødvendige suppleringer såsom Borgerservice, og der har vi i dag så fået finansministerens ord for, at også efter 2012, hvor regeringens mål jo netop er, at kommunikationen mellem borger og de offentlige virksomheder skal foregå digitalt, vil hr. og fru Jensen, der ikke kan benytte sig af den moderne teknologi, stadig væk kunne gå ned til Borgerservice og få den nødvendige service, som han og hun har krav på.

Det er også relevant, når man snakker om digitalisering, at administrativt og økonomisk bøvl undgås fremover, for der har været rigtig mange it-skandaler. Tinglysningen har været den mest synlige og nok også den mest omkostningsfyldte, hvor hensigten om at gøre det lettere og mere effektivt har vist sig at blive alt andet end det. Det er blevet tungt, uigennemtænkt og uprøvet, og det har kostet rigtige, rigtig mange penge. Derfor er det også vigtigt, at man, når man snakker om digitalisering fremover, også har det for øje i forhold til de 15 store projekter, som regeringen har været med til at sætte i gang, så man ikke gentager de samme fejl. Det har nemlig kostet rigtig, rigtig mange penge – sammenlagt har de 15 projekter kostet omkring 862 mio. kr.

Det er også vigtigt, at regeringen, når man snakker om digitalisering af den offentlige sektor, er visionær, hvad it angår, både i det offentlige og hos diverse institutioner i f.eks. uddannelsessektoren. Selv om den tidligere forskningsminister lancerede sit ønske om digitalisering af det offentlige tilbage i 2006, er der stadig væk rigtig, rigtig mange mangler. NemID er en af dem. Den skulle have været igangsat i 2008, og vi venter stadig væk på den. Det samme gælder den digitale postkasse, som den forhenværende ministeren nævnte tilbage i 2006; den venter vi også på. Den er i gang, men vi venter endnu.

Derudover skal der også være krav om åbne standarder i it-løsninger. Det vil sige, at de it-løsninger, der udvikles, får en åben kildekode, så de dermed løbende kan udvikles og tilpasses de lokale behov. Det er nødvendigt med koordinering og åbenhed mellem de forskellige it-systemer. Det har vi også diskuteret f.eks. inden for it på sundhedsområdet. Det er også relevant med en hurtig bredbåndsudvikling og dermed også vigtigt at diskutere infrastruktur. Der mangler vi stadig væk også en række visioner fra regeringens side.

Så alt i alt er vi med på, at digitalisering af det offentlige er vigtigt og nødvendigt, og at det er et must. Det er godt for effektiviseringen, det er godt for borgerne. Det er også godt for demokratiet, hvis alle er med.

Men afslutningsvis vil jeg også sige, at det er meget vigtigt, når man snakker om digitalisering af det offentlige, at man fra regeringens side og for den sags skyld også fra ministrenes side bliver lidt mere visionære på området, end man hidtil har været. Det er også vigtigt, at man ikke kun ser på effektiviseringen, men også på den informationsdeling og videndeling, der er nødvendig i forhold til borgerne, når man snakker om digitalisering af det offentlige. Det er også nødvendigt med investeringer på området, altså i de rigtige it-projekter, og med koordineringen mellem forskellige parter. Digitalisering er godt, når det fungerer, og digitalisering er også godt ud fra et praktisk, demokratisk perspektiv, men det er nødvendigt, at alle er med.

Tak til fru Yildiz Akdogan. Så er det hr. Mikkel Dencker som ordfører for Dansk Folkeparti.

I Dansk Folkeparti ser vi mange perspektiver i, at så meget af det offentliges administration og kommunikation med borgere og virksomheder foregår digitalt. Det vil på lang sigt skabe grundlag for store gevinster gennem rationaliseringen af arbejdet. Derfor kan vi også bakke op om, at regeringen arbejder videre med at styrke den digitale kommunikation, sådan som det er lagt op til, når der skal laves en ny digitaliseringsstrategi.

Men det er også vigtigt, at der fortsat er gode, troværdige og velfungerende muligheder for de borgere og virksomheder, som ikke kan eller ikke ønsker at kommunikere digitalt. Det er os magtpåliggende, at disse borgere fortsat kan kommunikere med det offentlige på en måde, som de er bekendte med, og som de er trygge ved. For de borgere, som ønsker hjælp til at bruge de digitale løsninger, skal der være god mulighed for det.

Som sagt bakker Dansk Folkeparti op om, at regeringen arbejder videre med udviklingen af digitaliseringen inden for det offentlige, men vi vil også kraftigt opfordre til, at der udvises forsigtighed, i forhold til at nye systemer ikke tages i brug, før de er nøje gennemtestet, og ikke før man kan være fuldstændig sikker på, at systemet vil fungere fra dag et og med det samme være en reel forbedring både for borgere og for myndigheder. Vi kender alle eksempler på det modsatte, og mest aktuelt er jo nok den meget dårlige start, som den digitale tinglysning har fået. Det er en pinlig sag, som har kostet tusindvis af borgere både tid og penge, og en sådan sag skal vi under ingen omstændigheder have gentaget.

Dansk Folkeparti lægger vægt på, at så mange borgere som muligt skal kunne benytte det offentliges digitale tilbud. Det betyder også, at offentlige hjemmesider i så vid udstrækning som muligt skal konstrueres, så de gøres tilgængelige for borgere med særlige behov, f.eks. blinde eller svagtseende eller andre borgere, som ikke kan bruge en konventionel hjemmeside. Det lægger Dansk Folkeparti meget vægt på, og vi forventer da også, at regeringen giver sit tilsagn til, at der sikres en bredde i, hvilke grupper der har mulighed for at benytte det offentliges hjemmesider, og at det simpelt hen er noget, der tænkes ind i digitaliseringsstrategien.

Endelig vil jeg sige, at vi i Dansk Folkeparti ser frem til, at arbejdet med digitaliseringsstrategien også bliver en lejlighed til at arbejde videre med implementeringen af den politiske aftale om åbne standarder. Det er et område, som vi i Dansk Folkeparti interesserer os meget for, og vi er meget tilfredse med den aftale om åbne standarder, som alle Folketingets partier indgik tilbage i januar. Derfor ser vi selvfølgelig frem til, at det er et arbejde, der går videre sammen med regeringen og det meget brede flertal her i Tinget, som er bag aftalen.

Tak til hr. Mikkel Dencker. Så er det fru Hanne Agersnap som ordfører for Socialistisk Folkeparti.

I SF er vi også glade for nu at skulle i gang med den nye digitaliseringsstrategi, og vi glæder os til at komme i gang med diskussionen, ikke mindst fordi vi også synes, at Højhastighedskomiteen er kommet med et interessant indspark, som vi heller ikke rigtig har fået lejlighed til at diskutere så meget. Der er flere indspark. Bl.a. handler første kapitel jo om en digitaliseringsstrategi for det offentlige.

Vi har jo tidligere haft strategier, og vi skal have en ny. Det er til dels, fordi det giver bedre service til borgerne. Der er det banale med åbningstider. Man kan kontakte det offentlige, når man vil – midt om natten – for der behøver ikke at sidde nogen på kontoret i den anden ende. Man behøver ikke at kæmpe sig igennem en halv eller hel kommune eller ind til en statslig myndighed. Derudover er det også billigere. I Højhastighedskomiteens rapport står der 30-60 gange billigere, hvis man kan lave en selvbetjeningsløsning, end hvis man skal betjenes af en medarbejder.

Så for borgerne er det en stor fordel, men ikke mindst er det også vigtigt, at vi får fremmet den digitale kommunikation og udveksling af data myndighederne imellem. For år tilbage blev bl.a. Danmarks Miljøportal lavet, som næsten ikke bruges i dag til udveksling af data, selv om der er mange muligheder. Udveksling af data for miljøovervågning, vandværker og sådan noget, hvor kommunerne skal ind indberette til Miljøministeriet, foregår efter 20 år gamle procedurer, der kræver rigtig mange medarbejdere ude i kommunen og udfyldning af formularer. Sådan nogle eksempler skal vi have luget ud i, og vi skal sikre, at de statslige institutioner går foran og udvikler de her digitale løsninger.

Faktisk er det jo, som det også står i Højhastighedskomiteens rapport, sådan, at det offentlige kan være en platform for innovation inden for digitale løsninger. Det er meget af den infrastruktur, der skal til. Vi har snakket om digital signatur, fælles dokumentboks og infrastruktur på de områder, som det offentlige må udvikle, og som så kan trække hele digitaliseringen af samfundet igennem. Det er den infrastruktur, der skal til for at gøre hjemmesider tilgængelige for handicappede. Det er den kraftanstrengelse, der skal til, for at borgernes kompetencer inden for it bliver løftet, så de kan bruge de digitale løsninger. Det er jo det offentlige, der skal trække det og gøre det muligt at bruge flere digitale løsninger.

Derudover vil jeg nævne to ting, som ikke har været nævnt i debatten, som det offentlige kunne trække. Det ene er også nævnt i Højhastighedskomiteens rapport. Det er det, der på dansk hedder cloud computing, som er en ny teknologi, som i virkeligheden er meget lovende, miljøbesparende, men som også har nogle problemer, ikke mindst omkring datasikkerhed og persondatabeskyttelse, privacy, som det også hedder på dansk. Der mener jeg også, at vi skal sikre, at det offentlige går foran som platform for innovation og får testet nogle muligheder der.

I det hele taget omkring persondatabeskyttelsen mener jeg, at vi som politikere skal kræve, at selv om vi får meget mere udveksling digitalt, at vi så fuldstændig lever op til den danske persondatalov, som den er i dag. Der er nogle tekniske løsninger, vi ikke kan finde, men vi må bare kræve, at de bliver dækket fuldstændig ind. Der kører nogle historier for tiden om sms-påmindelser til borgerne, der i virkeligheden ikke lever op til persondatabeskyttelsesreglerne.

Så der er mange ting, der skal indgå i den her strategi, ikke mindst de åbne grænseflader og standarder, som vi hørte Venstres ordfører syntes skulle stå øverst på dagsordenen. Det er jeg glad for, men det er også vigtigt, fordi det fremmer innovation og teknologisk udvikling på området og lavere priser, hvis vi mindsker eller forhindrer monopoler på området. Så jeg ser meget frem til arbejdet med den her digitaliseringsstrategi.

Tak til fru Hanne Agersnap. Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Så er det hr. Jørgen Lundsgaard som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Den nuværende digitaliseringsstrategi er den tredje i den række, der startede i 2001. Den har medført digitaliserede løsninger på en lang række områder inden for det offentlige som f.eks. lønsedler, e-fakturaer, digitale postkasser for alle borgere ét sted plus en fælles digital infrastruktur på tværs af den offentlige sektor. Vi har fået borgerportalen, vi har fået virksomhedsportalen.

Så vi har også ifølge OECD opnået at fastholde Danmarks førerposition med hensyn til digitalisering af den offentlige sektor, og det er rimelig stort. Men det har gjort ondt, vi har lært meget, men det er kun begyndelsen. Derfor skal vi stadig være ambitiøse, så vi kan score rationaliseringsgevinsten af digitaliseringen.

Der skal derfor sættes ekstra fokus på øget digital kommunikation og brug af denne f.eks. på sundhedsområdet. Her skal vi udnytte potentialet til onlinekonsultation: Hvorfor skal vi stille hos lægen? Vi skal have onlineovervågning: Hvorfor skal vi på sygehus? Vi skal have onlinediagnosticering: Det giver meget større sikkerhed. Vi skal endda i gang med at operere ved hjælp af robotter, de har en rimelig sikker hånd.

Det gælder også skoleområdet, hvor vi skal have onlineundervisning. Har nogen her tænkt på, hvem der underviste de første, der kunne bruge digitaliseringen? Der var ingen undervisere – det var nørderne selv, der lærte det på nettet. Vi skal have onlineeksamen – det er allerede på vej. Og hvad med bibliotekerne? Er de ikke blevet rimelig gammeldags? Er bogen fremtiden? Hvad er der galt med det virtuelle bibliotek? Vi ser allerede forskellige bøger, som ikke er lavet af papir.

Brugerne skal ikke have mere, end de ønsker … undskyld, nu har jeg fået fat i en forkert side. Det gælder også socialområdet. Her skal vi have onlineservice, onlineovervågning af de gamle, og vi skal have onlinetryghed. Og så skal vi have besøg og kontrol efter behov, ikke når systemet mener der skal være det. For at vi kan opnå det, skal flest muligt i befolkningen bibringes de nødvendige og ønskede færdigheder – det er vi alle sammen enige om.

Det er derfor nødvendigt med en fokuseret indsats for målgruppen, som f.eks. kan være de ældre, de umotiverede og de unge. Det skal ikke længere være nok at lære at læse, skrive og regne, man skal lære at læse, skrive og regne digitalt. Samtidig skal der udfærdiges løsninger for betjeningen, som ikke kræver decideret it-kendskab, dvs. udvidet brug af f.eks. mobiltelefoner og simplere computere. Ja, hvad med fjernsynets fjernbetjening? Den er jo menustyret. Man skal ikke nødvendigvis kunne bruge programmer længere. Her er f.eks. Apple gået foran som et rigtig godt eksempel.

Så skal vi se, om vi ikke kan få etableret hjælpegrupper af frivillige med motivation fra det sociale miljø, hvor de, som ikke kan det digitale, er.

Så har vi det vigtige, som har været omtalt, og som jeg håber vi ikke skal bruge ret meget mere tid på: Vi skal have åbne standarder. Vi skal sikre os, at alle systemerne i fremtiden kan kommunikere med hinanden til en lav pris. Vi skal sikre os, at alle operatører kan videreudvikle systemerne, så de kan brugertilpasses og behovsikres.

Men brugerne skal ikke have mere end det, de ønsker, og det, de har behov for. Ovennævnte kræver, at alle får adgang til højhastighedskommunikation, bredbånd f.eks., hvilket det er en væsentlig del af regeringens program at få sikret.

Vi kan derfor tilslutte os det fremsatte forslag til vedtagelse om en ambitiøs digitaliseringsstrategi for perioden 2011-2014, hvor digital kommunikation skal være førstevalg, hvor vi får bedre styring og en stærkere koordinering, hvor vi får en målrettet indsats for at sikre befolkningens it-kompetencer, og hvor vi får implementering af rigtige åbne standarder. Vi skal være førende inden for digitaliseringen af den offentlige sektor i fremtiden, og det skal være til gavn for en øget dansk velfærd og en fremadstormende dansk digital industri.

Tak til hr. Jørgen Lundsgaard. Der er ingen ønsker om korte bemærkninger. Derimod ønsker hr. Per Clausen at få ordet som ordfører for Enhedslisten, og det tør vi godt give. Værsgo.

Det kunne jo være spændende at indtage det standpunkt, at det ville være befriende med en ikkeambitiøs strategi eller for den sags skyld at springe ud som et menneske, der var en smule skeptisk over for den teknologiske udvikling. For det ligesom bærende i meget af den her debat er, at den ene er mere ambitiøs end den anden, og at den ene er mere optaget af at demonstrere sin mangel på frygt for ny teknologi end den anden.

Men det vil jeg så ikke kaste mig ind i, for nu er jeg jo sådan set med på et forslag til vedtagelse, som har det formål, at vi skal have en ambitiøs digitaliseringsstrategi. Det er jeg sådan set også meget enig i, men jeg synes bare, det er vigtigt at holde fast i, at det, der først og fremmest karakteriserer en ambitiøs digitaliseringsstrategi, er, at det er en strategi for digitalisering, hvor dem, der bruger systemerne, oplever, at de har fordel af det. Altså, man går ikke som offentligt ansat med stor begejstring i gang med et nyt it-system, som man har fået indført, fordi der er en it-virksomhed, der kommer og holder et foredrag om, at dette er vældig, vældig meget nemmere og vældig, vældig meget mere effektivt – i hvert fald for nogle et eller andet sted i systemet – hvis oplevelsen er, at det giver yderligere besvær i dagligdagen. Og tro mig: Man kan møde offentligt ansatte, som er begejstrede for digitalisering, som er begejstrede for digitaliserede løsninger, og som er uhyre ambitiøse, men som indimellem bliver konfronteret med løsninger, som de opfatter som noget, der besværliggør deres hverdag, under dække af at man her er i gang med en eller anden ambitiøs strategi.

Så jeg tror, det er vigtigt at tage brugernes udgangspunkt, også i forhold til borgerne i vores samfund. For det er jo rigtigt, at der stadig er mange borgere, som føler sig usikre og betænkelige ved at bruge it, men de gør det måske også, fordi de nogle gange, hvor de har forsøgt det, har opdaget, at det ikke var en pind nemmere. Her havde man kæmpet sig ind på denne hjemmeside, fundet den blanket, der skulle udfyldes, og så viste det sig, at det med at udfylde den sådan set ikke var noget, der kunne lade sig gøre. Nej, man kunne skrive den ud, og så kunne man udfylde den og sende den med posten eller tilsvarende langsommelige processer. Så jeg tror, at en ambitiøs digitaliseringsstrategi må have det udgangspunkt, at den virker attraktiv og giver mere værdi for dem, der bruger systemet. Det tror jeg er det vigtige, og det er det første, jeg vil sige.

Det andet er, at der ikke er nogen tvivl om, at når man bevæger sig ind i digitaliseringen, er der blandt de besluttende myndigheder en tilbøjelighed til, at man gerne tager gevinsten med det samme og ligesom siger, at når vi gør det her, bliver det hele meget mere effektivt, og det bliver meget nemmere, så vi kan rolig skære ned på budgetterne, for det her kører bare derudad. Der tror jeg bare at man må erkende, at det ofte er sådan, at der går lidt tid, inden man scorer gevinsterne. Og det, at man måske indimellem har lidt utålmodighed i forhold til at score gevinsterne, kan også medvirke til at give modvilje i forhold til digitaliseringsprocesserne.

Så er der selvfølgelig også lidt diskussion om konkurrence og åbne standarder, som jeg gerne skal bestræbe mig på ikke at gøre for teknisk. Det er faktisk også en forudsætning for, at jeg selv forstår, hvad jeg selv siger, at jeg ikke gør det teknisk. Så det er ikke vanskeligt for mig, vil jeg gerne sige. Men pointen er jo, at lige så begejstret, som jeg kunne forstå at hr. Michael Aastrup Jensen kunne være for, at man nu havde fået konkurrence på det kommunale område, lige så bekymret kan jeg være for, at man erstatter et kommunalt fællesskab med et privat monopol, og lige så bekymret kan jeg være for, om man virkelig konsekvent fra statens side gør op med de private monopoler, som findes inden for it-området, når man genovervejer, genforhandler aftaler, laver brede aftaler osv.

Det er jo, fordi et stort firma, som er relativt enedominerende på et område, ofte har den klare fordel, at alle andre også bruger det. Derfor er det nemmere at kommunikere med, derfor er det nemmere for folk at bruge, og derfor er der meget, der taler for, at man fortsat er afhængig af sådan et stort multinationalt selskab. Der er det bare vigtigt at understrege, at hvis man vil sikre sig, at man i det lange løb får de bedste løsninger, de billigste løsninger, bør man faktisk arbejde for at sikre, at der er konkurrence. Og der har hele diskussionen om åbne standarder jo været et forsøg på at sikre det, og det er selvfølgelig dejligt og godt, at alle Folketingets partier er samlet om den samme ambition, og det er også rart at vide, at der ligger et grundigt arbejde forude, før vi samles om den fælles ambition, nemlig en meget lang møderække, som jeg tror at hr. Michael Aastrup Jensen godt kan have ret i undertiden kunne antage nørdede former. Men det er jo, fordi – og det er så besværligt for sådan nogle som mig, som hader detaljer – at djævlen indimellem er gemt i detaljen, og hvis man ikke er opmærksom på den, kan det godt ende med, at det går præcis modsat af det, der var planen.

Men vi synes altså, at det er et godt og fornuftigt forslag til vedtagelse, der ligger her, og som jo også lægger op til, at det fremtidige arbejde på det her område skal foregå i et bredt samarbejde i Folketinget, og det kan jo sikkert nogle gange godt føre til gode resultater.

Tak til hr. Per Clausen, og så er det videnskabsministeren.

Som nævnt indledningsvis er det glædeligt, at der er stor politisk interesse for og opbakning til digitaliseringen af den offentlige sektor. En øget digitalisering er dels en stor fordel for borgerne, idet de vil få en meget mere fleksibel service, og vel at mærke ofte på tidspunkter, der passer dem bedst, dels en betydelig fordel for samfundet, idet en øget digitalisering jo også medfører betydelige økonomiske besparelser.

Nogle af de kommentarer og overvejelser, debatten har bragt, har været nogle refleksioner over højhastighedsrapporten, og der vil jeg gerne sige, at jeg bestemt også finder, at det er et meget vægtigt fundament for debatten om øget digitalisering i Danmark. Jeg synes, det er en meget interessant rapport, og der er ingen tvivl om, at den danner stor inspiration for regeringens digitale strategi.

Der har været nogle refleksioner om implementeringen af større it-projekter, og der har vi jo netop i regeringen taget initiativ til at prøve at samle erfaringsgrundlaget, når vi driver større projekter, ved simpelt hen at lave sådan et team af projektledere, der kan dele viden på tværs, så vi fremadrettet skulle blive endnu dygtigere til at løse de opgaver.

Så er jeg meget enig i de kommentarer, der er kommet fra forskellige af ordførerne, om vigtigheden af, at alle borgere og alle medarbejdere i det offentlige kan se fordelen ved digitalisering. Her tror jeg vi har en vigtig opgave at løse.

Der har været nogle refleksioner om kompetenceopbygning, og der kan jeg kun gentage, at det er ganske korrekt, at der både i folkeskolen og på universiteterne arbejdes meget med at fremme danskernes it-kompetencer. Der er en hel masse initiativer på biblioteker, aftenskoler og i forskellige faglige organisationer, der arbejder for at fremme danskernes it-kompetencer. Vi har et netværk af mange af de her partnere, vi har tilknyttet ministeriet, og det er et overordentlig inspirerende og vigtigt arbejde, de har gang i.

Til refleksionerne om tilgængelighed vil jeg bare sige, at her må vi alle sammen simpelt hen kunne gøre det bedre. Altså, der er virkelig behov for, at alle øger indsatsen.

Der har været nogle kommentarer om sikkerhed på nettet, og som det er nævnt af både finansministeren og mig, vil sikkerhed også indgå i den fremtidige strategi. Og der vil jeg lige nævne, at Videnskabsministeriets Rådet for it-sikkerhed jo altså også gør et betydeligt forberedende arbejde her.

Til refleksionerne om åbne standarder vil jeg sige, at jeg synes, det er rigtig godt, at vi som politikere i vores fælles konklusionspapir har fastsat kravene til åbne standarder. Og så tror jeg altså, at den mest seriøse model er, at vi, som vi jo også har aftalt, overlader til ekspertudvalget at lave den mere tekniske vurdering.

Når det gælder fru Hanne Agersnaps overvejelser om cloud computing, vil jeg godt gentage, hvad jeg nævnte i mit indlæg, at vi ser Videnskabsministeriet som sådan en slags digitalt laboratorium på det her område. Vi kan have en stor interesse i, at f.eks. vores universiteter benytter cloud computing, og der er nogle forskellige barrierer og usikkerheder, bl.a. om de juridiske elementer. I stedet for at det enkelte universitet skal prøve at overkomme dem, vil Videnskabsministeriet sammen med bl.a. IT-Universitetet prøve at finde ud af, hvilke løsninger der kan være, så vi kan dele den indsigt og de løsninger med alle universiteterne efterfølgende. Det tror jeg faktisk er en god model for at prøve at arbejde med implementeringen af nogle af de nye teknologier.

Så vil jeg gerne takke for debatten i dag. Jeg er sikker på og ønsker bestemt også, at debatten fortsætter. Jeg synes, det politiske engagement, der er lagt for dagen i dag, er afgørende at fastholde.

Sådan kort opsamlet har jeg noteret mig, at vi alle ønsker at fremme digitaliseringen, at vi alle har en interesse i at gøre de offentlige services endnu mere tilgængelige – og jeg har heller ikke hørt nogen tale imod de besparelser, en øget digitalisering vil medføre, tværtimod.

Helt den samme enighed synes jeg måske ikke jeg kan spore, når det drejer sig om vurderingen af danskernes it-kompetencer. Men jeg er glad for at konstatere, at vi alle vil øge indsatsen for at fremme disse kompetencer.

Som vi hørte finansministeren sige indledningsvis, er næste skridt, at regeringen efter sommerferien igangsætter arbejdet med den nye strategi for digitaliseringen af det offentlige. Men lad os endelig holde fast i debatten.

Tak. Der er ønske om en kort bemærkning, og det er fra hr. Morten Østergaard.

Tak til ministeren for at kvittere for debatten. Jeg har nogle enkelte spørgsmål.

Der bliver jo så nu refereret til Højhastighedskomiteen, og det er godt. Men en af de ting, som der er meget fokus på dér, er jo tværoffentlig samordning og udvikling af fælles standarder. Jeg vil høre, om ministeren er enig i, at vi i den nye strategi er nødt til at have sat særlig fokus på hele spørgsmålet om åbne grænseflader, som jo også lå i det oprindelige beslutningsforslag om åbne standarder. Hele muligheden for, at systemerne kan spille sammen, er i dag præget af, at der er købt alt for proprietært ind, og det betyder, at man ikke bare frit, uanset om man er kommune eller stat og ønsker andre leverandører, kan udnytte de muligheder, der er, for at digitalisere enkelte services, eller hvad man nu måtte ønske. Er ministeren enig i, at vi er nødt til i en ny strategi at sætte meget konkret fokus på, hvordan vi skaber en situation, hvor der er en langt større grad af åbenhed i grænsefladerne i de offentlige it-systemer?

Ministeren.

Jeg synes, vi har beskrevet meget godt i det konklusionspapir, vi er fælles om, hvad det er for politiske ambitioner, vi har inden for området, og jeg er som nævnt rigtig glad for, at vi også lytter til et ekspertudvalg, så vi får den størst tænkelige sagkyndighed frem i den her sag.

Hr. Morten Østergaard.

Det er jeg også meget tilfreds med, for så vidt angår selve dokumentstandarderne. Men jeg synes, vi mangler et stykke – og det kan ministeren så tage med som en opfordring – når det handler om grænsefladerne, altså når systemerne skal tale sammen og der slet ikke er dokumenter involveret.

Det andet spørgsmål, jeg godt ville stille, var: Ministeren har tidligere på et samråd medgivet, at det kunne være fornuftigt med et kapitel om borgernes it-kompetencer i den nye strategi, og det vil jeg da bede ministeren om at bekræfte i dag.

Afslutningsvis kan vi formentlig regne med, da der er mange partier, der står bag, at det her forslag til vedtagelse bliver vedtaget, og det handler jo om, at Folketinget opfordrer regeringen til at inddrage Folketingets partier for at sikre opbakning til strategien. Der vil jeg bare spørge, om ministeren allerede nu kan sige, hvordan det arbejde vil blive tilrettelagt i processen med den nye strategi.

Ministeren.

Til spørgsmålet om at fremme danskernes it-kompetencer vil jeg sige, at det er en helt naturlig del af strategien.

Angående refleksionen om at blive involveret er jeg glad for den løbende dialog, vi allerede har i ordførerkredse, og selvfølgelig vil vi også komme til at drøfte det her i det regi.

Så er det fru Hanne Agersnap for en kort bemærkning.

Når man lytter ministerens opsummering, bliver der tydeligt sagt, at det område, hvor vi måske ikke er enige, er vurderingen af befolkningens it-kompetencer. Jeg bemærkede det også tidligere, så jeg vil bare spørge helt præcist: Er det rigtig forstået, at ministeren ikke regner med resultaterne fra It-barometeret, som ministeriet selv står for og har gjort det gennem de seneste 4 år? Jeg har forstået, at ministeren synes, at der skal måles på nogle andre ting, men skal det også opfattes sådan, at ministeren simpelt hen er uenig i det barometers resultater?

Ministeren.

Jeg tror, jeg formulerede det sådan, at det handlede om udgangspunktet for at vurdere danskernes it-kompetencer. Jeg synes f.eks. ikke, at begrebet it-analfebtisme er retvisende eller særlig charmerende for danskerne. Det er der, vi ikke er helt enige, men vi har alle tilkendegivet vigtigheden af at få fremmet danskernes kompetencer.

For at få det bedst tænkelige grundlag for det synes jeg, det er vigtigt, at vi måler på, hvad det er, danskerne reelt kan, som f.eks. hvor meget vi bruger netbank – altså fuldstændig pragmatiske dagligdags ting. Det skal mere være det end de lidt abstrakte ting, som jeg gerne indrømmer at vi i dag måler på It-barometeret. Jeg synes simpelt hen, vi skal optimere og få en mere præcis og skarp måling af danskernes reelle it-kompetencer, så vi også ved, hvor det er, vi skal sætte ind.

Fru Hanne Agersnap.

Man skal jo altid passe på, når man vil ændre sin målestok, hvis man ikke bryder sig om resultaterne. Ikke at jeg vil sige, at det ikke kan måles på en anden måde, men jeg mener jo nok, at vi har regnet med de resultater fra It-barometeret de foregående 4 eller 5 år, hvor det har været målt.

Så kan jeg jo blive nervøs, når ministeren anerkender, at det på tilgængelighedsområdet, hvor der sidst i 2007 og så igen nu er blevet målt, er blevet dårligere, at der er en større procentdel af de målte hjemmesider, der ikke lever op til tilgængelighedskravene. Vil man så også ændre målestokken der?

Ministeren.

Jeg synes ikke, udgangspunktet er, om jeg har lyst til at ændre målestokken. Udgangspunktet er, at jeg gerne vil bidrage til, at vi får så retvisende et billede som muligt, og der mener jeg simpelt hen, at det forudsætter nogle mere præcise målinger på it-kompetencerne.

Jeg er bestemt ikke begejstret for de tal, der ligger på tilgængelighed. Jeg kan kun gentage, at det må vi alle sammen gøre bedre.

Jeg har altså ikke givet ordet til hr. Ole Vagn Christensen, men jeg giver det til fru Yildiz Akdogan, værsgo.

Tak for det, hr. formand. Jeg vil gerne fortsætte dér, hvor min kollega, fru Hanne Agersnap, slap. Det er spørgsmålet om kompetencerne, fordi ministeren siger, at hun gerne vil fokusere mere på konkrete dagligdags ting og ikke på alle de her abstrakte ting. Så vil jeg spørge: Synes ministeren ikke, at det er en meget konkret ting, at 41 pct. af den danske befolkning ikke kan vedhæfte et dokument til en mail, og at 41 pct. af den danske befolkning ikke kan søge på en søgemaskine som Google? Og synes ministeren ikke, at det er et problem, at 41 pct. af den danske befolkning ikke vil have mulighed og gavn af netop en digitaliseringsstrategi?

Ministeren.

Jeg synes klart, at vi skal øge danskernes it-kompetencer, og jeg kan kun gentage, at det skal vi gøre på så faktuelt et grundlag som overhovedet muligt, så vi får en endnu stærkere og klarere profil af, hvad det er, danskerne reelt kan, og ikke sådan alt for abstrakte ting som f.eks. spørgsmålet om udbyttet af den hjemmeside, man senest var på. Der føler jeg virkelig, at der kan være andre end borgerens egne kompetencer, der påvirker, om man havde et succesfuldt besøg på den seneste hjemmeside. Så jeg synes, at vi skal gøre det endnu bedre og blive endnu skarpere, så vi kan indfri alles ambitioner om at få øget danskernes it-kompetencer.

Fru Yildiz Akdogan.

Jeg kan ikke forstå, hvorfor ministeren bliver ved med at snakke om abstrakte ting. Det er jo et ganske konkret problem, hvis en borger ikke kan vedhæfte et dokument til en mail, især hvis den her borger skal benytte sig af mulighederne for digitalisering fra det offentlige og hente et dokument, udfylde det og så sende det til det offentlige. Hvis borgeren ikke kan finde ud af det, er det jo et reelt problem. Det er et meget konkret problem, og det er bestemt ikke et abstrakt problem. Det er faktisk et meget jordnært problem, og det er også et demokratisk problem.

Men jeg vil egentlig høre: Ministeren siger, at vi skal gøre det endnu bedre og endnu skarpere, men i bund og grund er der ikke nogen klare målsætninger for, hvordan vi skal gøre det endnu bedre og endnu klarere og netop prøve at lave en målrettet indsats, hvor vi kan løfte de her områder. Synes ministeren ikke, at det er vanskeligt? Jeg synes også, at det er bemærkelsesværdigt, at halvdelen af hjemmesiderne, bl.a. SKAT, dumper i forhold til tilgængelighed. Det vil så sige, at en borger med et synshandicap ikke kan benytte sig af den her side. Synes ministeren ikke, at det er alvorligt nok, og synes ministeren ikke, at der bør fremsættes en meget mere målrettet og klar strategi for, hvad vi så skal gøre? Er der ikke en ambition om, at fra f.eks. 2014 skal de her procenter nedsættes med 20 eller 50 pct.? Har ministeren slet ikke sådan nogen visioner?

Det hører vi her. Værsgo, ministeren.

Da jeg ikke ønsker sådan for sjette, ottende, tiende gang i dag at gentage mig selv, vil jeg sige, at jeg tror, at mine standpunkter om, at vi skal gøre det bedre med hensyn til tilgængelighed, er klare nu.

Når det gælder it-kompetencerne, synes jeg, at vi skal se på, at der sådan er to strenge, vi skal følge. Den ene er at fremme danskernes it-kompetencer. Den anden er, som også flere af ordførerne var inde på, at vi også mestrer at forklare, hvad formålet med de nye servicer er: Hvorfor er det en fordel for borgerne at bruge den digitale løsning? Der tror jeg at vi også skal sætte ind.

Tak til videnskabsministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Som jeg tidligere har meddelt Folketinget, vil afstemning om forslag til vedtagelse finde sted torsdag den 27. maj 2010.