Det næste punkt på dagsordenen er:

24) Forespørgsel nr. F 44:

Forespørgsel til beskæftigelsesministeren:

Vil regeringen redegøre for, hvordan den ser på den eksisterende ferielovgivnings fremtid?

Af Anders Samuelsen (LA), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Villum Christensen (LA).

(Anmeldelse 13.04.2010. Fremme 15.04.2010).

Den første, der får ordet, er hr. Anders Samuelsen som ordfører for forespørgerne for at begrunde forespørgslen.

Tak for det. Ferielovgivningen har jo en lang, lang historie, der går helt tilbage til Staunings tid, hvis ikke før, men i hvert fald til Staunings tid, og den har baggrund i en eller anden formynderisk holdning, som der kunne være visse begrundelser for tilbage i 1930'erne, om, at man var angst for, at folk ville styrte ud og drikke deres feriepenge op, hvis ikke man tilbageholdt dem.

Virkeligheden i 2010 er jo, at vi ikke er bange for at overlade til den enkelte borger at foretage kæmpemæssige investeringer, f.eks. køb af egen bolig eller køb af egen bil. Vi er heller ikke bange for at lade folk spare op til en skiferie eller til en charterferie, eller hvad det nu kan være, eller at spare op til pension ved siden af det, de eventuelt gør på deres arbejdsplads osv. osv.

Vi har åbenbart generelt en holdning til, at millioninvesteringer kan man godt overlade til folk selv, men at overlade til folk selv at skulle administrere deres egne feriepenge synes vi ikke rigtig at tiden er moden til.

Det synes vi er underligt, så derfor vil vi gerne have den her forespørgselsdebat for at høre, om vi kan komme længere i retning af at få liberaliseret lovgivningen.

Tak. Så er det beskæftigelsesministeren for besvarelse.

Jeg vil benytte den meget brede formulering af forespørgslen til at sige lidt om ferielovens grundlæggende principper, Danmarks internationale forpligtelser og de handlemuligheder og bindinger, der er i forbindelse med ferieloven.

Selv om der løbende er foretaget ændringer af ferieloven, har lovens grundlæggende principper om optjening og afholdelse af ferie ikke ændret sig væsentligt siden 1938. Siden da har der været et bredt flertal blandt Folketingets partier bag principperne i den gældende ferielov. Den danske ferielov er i vidt omfang en integreret del af de kollektive overenskomster og dermed en del af balancen mellem arbejdsmarkedets parter. Der er dog visse minimumsstandarder som f.eks. retten til 5 ugers ferie om året, som hverken ved kollektiv eller individuel aftale kan fraviges. Efter ferieloven optjener alle lønmodtagere ret til 5 ugers betalt ferie, hvis de har været ansat i et helt kalenderår. Ved kortere ansættelser reduceres retten til betalt ferie tilsvarende, alle har dog ret til at supplere op til 5 ugers ferie for egen regning.

Efter ferieloven afholdes ferie i det ferieår, der følger efter kalenderåret. Ferieåret går fra den 1. maj efter optjeningsåret til den 30. april året efter. Hvis ferien ikke holdes i ferieåret, er den som udgangspunkt tabt for lønmodtageren, og feriepengene tilfalder i stedet hovedsagelig Arbejdsmarkedets Feriefond og de private feriefonde. Hermed sikres, at lønmodtageren har et incitament til at afholde ferien i ferieåret, og at arbejdsgiveren ikke kan tjene på, at lønmodtageren ikke holder sin ferie.

Der gælder dog en række undtagelser, som giver nogen fleksibilitet. Det drejer sig primært om følgende situationer: En arbejdsgiver og en lønmodtager kan inden ferieårets udløb skriftligt aftale, at optjent ferie ud over 20 dage kan overføres til det følgende ferieår; en lønmodtager, der er fratrådt i et ferieår, kan som udgangspunkt efter ferieårets afslutning få udbetalt sine uhævede feriepenge kontant; hvis en lønmodtager ikke har kunnet holde sin ferie i ferieåret, f.eks. på grund af sygdom eller barsel, kan feriepengene udbetales kontant; personer, der forlader arbejdsmarkedet, eller som flytter til udlandet, kan få feriepengene udbetalt kontant.

Der er to former for feriepenge: Den ene gælder for månedslønnede – det er typisk funktionærer – der holder ferie med løn, og det betyder, at de får deres sædvanlige løn under ferie med et ferietillæg; den anden gælder for lønmodtagere, der ikke har ret til løn under ferie, de får feriegodtgørelse på 12,5 pct., og det er hovedreglen inden for det såkaldte normallønsområde, f.eks. 3F's transportområde, hvor timelønnen ligger fast i overenskomsterne.

Alle lønmodtagere, der fratræder, skal også have beregnet feriegodtgørelsen.

Feriegodtgørelse kan som hovedregel indbetales til FerieKonto, det gælder dog ikke for de såkaldte feriekortordninger, hvis der er garanti for, at lønmodtageren kan få sine feriepenge, når ferien holdes. En sådan garanti stilles typisk af den arbejdsgiverforening, som virksomheden er medlem af. Virksomheden kan i disse tilfælde beholde feriepengene og vente med at udbetale dem, til lønmodtageren selv vil holde sin ferie. Virksomheder, der betaler løn under ferie, og virksomheder, som kan beholde feriegodtgørelsen i virksomheden, har således en rente- og likviditetsfordel af forskydningen mellem optjeningsår og ferieår.

Danmark er forpligtet til at overholde de internationale regler, der er om ferie. Disse regler sætter grænser for, hvor meget vi nationalt kan ændre på ferieloven, f.eks. er der følgende begrænsninger: Aftaler om afkald på ferie er ugyldige, det vil sige, at man skal afholde sin ferie. Det skal være muligt at straffe overtrædelser. Lønmodtagere har ret til 4 ugers betalt ferie årligt, og feriepenge må ikke udbetales kontant, medmindre arbejdsforholdet ophører. Senest er der i 2009 afsagt en EU-dom, der rejser spørgsmål om, hvorvidt sygdom opstået under ferie kan give ret til erstatningsferie. Efter dansk ret giver sygdom, der opstår før, men ikke under ferien, ret til erstatningsferie. Rækkevidden af dommen behandles for tiden i det såkaldte implementeringsudvalg, hvor man vurderer EU-domme på arbejdsmarkedet. Det er så arbejdsmarkedets parter, der deltager i udvalget, og vi forventer, at arbejdet bliver sluttet inden sommerferien.

Gennem årene har man flere gange set på mulighederne for at ændre på ferieloven. Der blev bl.a. i 1997 nedsat et udvalg, der skulle komme med et forslag til at forenkle og modernisere ferieloven for at lette virksomhedernes administration og arbejdstilrettelæggelse, ligesom løn under ferie skulle gøres til lovens hovedregel. Dette arbejde førte ikke til grundlæggende ændringer. Alle forsøg igennem tiden på grundlæggende at ændre ferielovens principper er stødt på tre store forhindringer:

For det første vil det koste arbejdsgiverne og staten mange milliarder kroner i mistede renteindtægter. Det er tidligere skønnet, at det vil koste omkring 14 mia. kr. Derudover vil staten miste ca. 10 mia. kr. i skatteindtægter som et engangsbeløb. For det andet vil det ændre balancen mellem arbejdsmarkedets parter, som ferieloven jo er en vigtig del af. For det tredje er der hensynet til Danmarks internationale forpligtelser, og de har så ikke ændret sig i mellemtiden.

Der er dog sket en række løbende forbedringer af ferieloven til gavn for lønmodtagerne. Senest har regeringen taget initiativ til en digitalisering af administrationen af FerieKonto. Fra 2011 afskaffes de fysiske FerieKonto-beviser, lønmodtageren kan med sin digitale signatur hæve de feriepenge, der skal bruges til den konkrete ferie, og feriepengene indbetales så kort efter på lønmodtagerens NemKonto. Derefter kan lønmodtageren til enhver tid se, hvor mange feriepenge og hvor mange feriedage der er tilbage at holde ferie for. Der er tale om en markant serviceforbedring for lønmodtagerne. Anden fase er planlagt til 2012, hvor FerieKonto kan trække oplysninger om feriepenge til lønmodtageren direkte fra indkomstregisteret. Arbejdsgiverne slipper så for at indberette direkte til FerieKonto og skal kun indberette oplysninger om lønmodtageren ét sted.

Jeg tror, at mange ministre, mig selv inklusive, har haft intentioner om at ændre ferieloven, men vi har måttet sande, at der er ret faste grænser for, hvor meget principperne i loven kan ændres. Det skyldes de tre ting, som jeg allerede har nævnt: de internationale forpligtelser; de store økonomiske konsekvenser for offentlige og private arbejdsgivere ved eventuelle ændringer; og hensynet til den balance, der er imellem arbejdsmarkedets parter.

Regeringen har derfor heller ingen aktuelle planer om at revolutionere ferieloven. Derimod vil regeringen inden for de eksisterende rammer arbejde for at modernisere og tilpasse ferieloven på baggrund af domspraksis og administrativ praksis. F.eks. ser regeringen gerne, at de digitaliseringsværktøjer, som hele tiden bliver bedre, også kommer alle lønmodtagere til gode i relation til ferieloven.

Som nævnt ser Implementeringsudvalget for tiden på spørgsmålet om konsekvenserne af EU-Domstolens praksis om sygdom, der er opstået under ferie. Udvalgets arbejde kan eventuelt medføre, at ferieloven skal ændres på det her punkt.

Endelig vil regeringen gerne ved næste ændring af ferieloven give feriefondene et kontrolværktøj for at få bedre sikkerhed for, at arbejdsgivere afregner de uhævede feriepenge, som de så også skal.

Tak til beskæftigelsesministeren. Så går vi til forhandling, og det er først ordføreren for forespørgerne, hr. Anders Samuelsen.

Jeg vil gerne starte med at sige tak til ministeren for en, synes jeg, egentlig meget ærlig gennemgang af problemstillingen – egentlig rystende ærlig i den forstand, at der bliver peget på tre forhold, som gør, at man ikke mener, at man er i stand til at foretage sig noget på området, som virkelig rykker.

Det ene er hensynet til de internationale aftaler. Jeg må altså sige, at ud fra det kendskab, jeg har til de betingelser, der ligger i forhold til EU, taler vi om seks, syv, otte linjer maksimalt, som faktisk er meget blødt formuleret. Så grundlæggende tror jeg simpelt hen ikke på, at det skulle forhindre, at vi lader lønmodtagerne beholde deres egne penge og renteindtægterne fra deres egne penge.

Så er vi tilbage ved de to sidste forhold. Det ene er spørgsmålet om, at hvis man gør noget her, så ændrer man balancen mellem arbejdsgiver og arbejdstagere. Her må jeg sige, at det begynder at blive rystende. Det vil sige, at der opretholdes et system, hvor, som jeg forstår det, primært arbejdsgiverne i princippet sikres en fortrinsret, idet systemet er strikket sådan sammen, at man får den fordel, hvis man melder sig ind i en arbejdsgiverforening, at man selv kan sidde ude i virksomheden og administrere medarbejdernes feriepenge og dermed får renteindtægten fra feriepengene, som altså er lønmodtagernes, og det modsvarer så nogenlunde det, som man egentlig skulle have betalt i kontingent for at være medlem af en arbejdsgiverforening.

Det kan godt være, at det er smart set fra den enkelte arbejdsgivers side, men det ændrer jo ikke på, at det er arbejdstagerens penge, som vi taler om. Det er en underlig måde at lokke virksomheder til at betale for et medlemskab af en arbejdsgiverorganisation. Tankegangen er her, at arbejdsgiverne ikke vil være med i arbejdsgiverforeningerne, hvis de ikke får hele kontingentet betalt af deres arbejdstagere. Det princip synes jeg simpelt hen ikke at en borgerlig-liberal regering bør bakke op om. Så det var det andet forhold.

Så er der det tredje forhold, og det er det her med, at det søreme ville blive alt for dyrt for staten, hvis den gik glip af de her mange renteindtægter, som den nu scorer. Det er jo nærmest det samme som at vedkende sig åbent tyveri at sige: Vi tager de her penge, vi har brug for dem i statskassen; det er godt nok ikke vores penge; det er jo arbejdstagernes renteindtægter, men det kan vi simpelt hen ikke tage os af, for vi har brug for pengene i kassen. Man vil jo ikke reformere efterlønnen, man vil ikke reformere dagpengesystemet og alt muligt andet, så man siger, at man har brug for pengene. Det er jo tyveri. Det er, hvad det er. Det er folks egne penge. De har tjent dem, det er deres løn, og så bliver der sat penge til side til ferie. Hvem burde fra dag et have renteindtægterne fra dem? Det burde lønmodtagerne selvfølgelig selv have.

Jeg kan simpelt hen ikke se, hvordan de renteindtægter pr. definition som udgangspunkt skal være statens penge. Det er jo heller ikke sådan, at når jeg går ned og opretter en opsparingskonto nede i min bank, så skal jeg som udgangspunkt regne med, at pengene er statens penge, og at jeg kun som en almisse måske kan få lov til at beholde dem selv. Det er det samme, som gør sig gældende her.

Jeg synes, at de to af de tre begrundelser er rigtig dårlige begrundelser. Den tredje, altså det med de internationale forpligtelser, er jeg lidt i tvivl om hvor meget hold der er i. På den baggrund – det er de argumenter, vi har fra Liberal Alliances side – skal jeg sige, at jeg ikke er særlig godt tilfreds med redegørelsen. Men jeg vil gerne fremsætte et forslag til vedtagelse på vegne af Det Radikale Venstre og Liberal Alliance, og det lyder som følger:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at ferieloven i dens nuværende form fratager lønmodtagerne frihed og råderet over den feriegodtgørelse samt renter heraf, som bør anses som en del af lønmodtagernes løn, og gør dermed loven formynderisk og utidssvarende.

Med udgangspunkt i en minimumsimplementering af EU-regler og respekt for allerede indgåede overenskomster opfordrer Folketinget derfor regeringen til at sikre den højest mulige grad af automatik i udbetaling af feriegodtgørelse, mindst muligt bureaukrati og en målrettet indsats, der nedbringer omfanget af ikkeudbetalte feriepenge.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 71).

Må jeg lige sige et par ord mere? (Anden næstformand (Søren Espersen): Ja, o.k.). Der er mange andre elementer, som vi kan vende tilbage til i debatten: Hvad sker der med de penge, som ikke bliver hentet i feriefonden? Hvor går de hen? Dem har jeg undladt at tage med her i første runde. Dem kan vi vende tilbage til i debatten, men foreløbig er vi kommet med det her, som vi godt vil lægge op til danner udgangspunkt for debatten.

Tak. Der er nu fremsat et forslag til vedtagelse på vegne af Det Radikale Venstre og Liberal Alliance, og jeg skal lade det indgå i de videre drøftelser.

Den næste er Venstres ordfører, fru Ulla Tørnæs.

Jeg vil for så vidt gerne kvittere over for Liberal Alliance for at have rejst debatten her. Jeg synes, det er nyttigt, at vi får en drøftelse af ferieloven. Men jeg vil nu gerne starte med at takke beskæftigelsesministeren for en, synes jeg, særdeles udmærket gennemgang af ferielovens grundlæggende principper, Danmarks internationale forpligtelser og de handlemuligheder og bindinger, der er omkring den danske ferielovgivning, og ikke mindst ministerens gennemgang af, hvorfor regeringen afviser markante ændringer af ferieloven – en afvisning, vi i Venstre kan tilslutte os.

Umiddelbart kunne det ellers være fristende at foreslå markante ændringer i ferieloven. Jeg tror, rigtig mange på et eller andet tidspunkt i løbet af deres arbejdsliv er blevet rigtig godt og grundigt irriteret på den danske ferielovgivning og ikke mindst jo på FerieKonto eller nærmere på besværlighederne med at få udbetalt deres feriepenge. Er det virkelig nødvendigt i det 21. århundrede at fastholde en ferielovgivning som den danske? Er det ikke udtryk for en helt unødvendig forældet barnepigementalitet over for lønmodtagerne? kan man med en vis ret spørge, og det var også det, jeg hørte hr. Anders Samuelsen rent faktisk begrunde forespørgslesdebatten her med.

Men i Venstre har vi rent faktisk gennem mange år flere gange, ja, op til flere gange, medvirket i forsøg på netop at få ændret ferielovgivningen og indfri hr. Anders Samuelsens brændende ønske, men hver gang er vi stødt på de forhindringer, som også ministeren så glimrende beskrev.

I 2002 blev det faktisk vurderet, at der ville blive trukket 14 mia. kr. ud af virksomhederne, og staten ville, som ministeren vist også nævnte, miste ca. 10 mia. kr. i skatteindtægter som et engangsbeløb. Det er en pris, vi ikke er parate til at betale, slet ikke i den nuværende økonomiske situation.

Ferieloven er i meget vid udstrækning en del af de kollektive overenskomster og dermed en del af balancen mellem arbejdsmarkedets parter. Det vil sige, at en ændring af ferieloven vil indebære en ændret balance mellem netop arbejdsmarkedets parter.

Endelig er der hensynet til vores internationale forpligtelser, herunder naturligvis også EU.

Disse hindringer betyder for Venstre, at det ikke er muligt endsige realistisk at ændre markant på ferielovens grundlæggende bestemmelser. Vi noterer således med tilfredshed, at beskæftigelsesministeren ikke har aktuelle planer om at revolutionere ferieloven – jeg tror, det var sådan, ministeren udtrykte sig.

Vi noterer imidlertid med endnu større tilfredshed, at ministeren arbejder for at modernisere og tilpasse ferieloven bl.a. på baggrund af domspraksis og administrativ praksis. Ikke mindst er vi særdeles tilfredse med den forestående digitalisering, der jo betyder, at lønmodtagere ikke længere modtager et feriekontobevis, men en besked om, at feriepengene er indbetalt til FerieKonto. Lønmodtagerne kan så se, hvor mange feriepenge og feriedage der er optjent. Når ferien skal holdes, kan lønmodtageren bestille sine feriepenge via FerieKontos hjemmeside med brug af det nye nem-id og få dem udbetalt få dage efter på sin NemKonto.

Det kan som nævnt af forskellige grunde ikke lade sig gøre at indfri Liberal Alliances ønske om markante ændringer af ferieloven. Men ret skal være ret, og faktisk er der jo gennemført ganske mange ændringer af ferieloven siden 2001 – ændringer, der har gjort ferieloven mere fleksibel og dermed også mere brugervenlig for lønmodtagerne. Bl.a. – blot for at nævne et par enkelte ændringer; jeg kan se, den gule knap lyser allerede – kan småbeløb i dag udbetales automatisk til lønmodtageren. Bagatelgrænsen er i dag 1.500 kr. Det er også blevet muligt at overføre femte ferieuge til næste ferieår, hvis dette ønskes. Det er også blevet muligt at få udbetalt femte ferieuge, hvis det er det, man ønsker. Så jo, der er løbende siden 2001 sket væsentlige tilpasninger af ferieloven.

Jeg skal på vegne af Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og SF fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at ferielovens formål er at beskytte lønmodtagernes sikkerhed og sundhed, og at det derfor er vigtigt, at lønmodtagerne holder deres ferie for deres feriepenge.

Folketinget anerkender, at regeringen efter planen vil digitalisere udbetalingen af feriepenge fra FerieKonto i 2011, samt at regeringen i videst muligt omfang vil anvende indkomstregisteret til indberetning af feriepenge til FerieKonto.

Folketinget konstaterer, at ferieloven giver tilfredsstillende beskyttelse af arbejdstagerne, og at bl.a. vores EU-forpligtelser, økonomiske hensyn samt balancen i overenskomstsystemet gør det vanskeligt at ændre grundlæggende ved ferielovens principper.

Folketinget imødeser, at regeringen fortsætter bestræbelserne på, at administrationen af ferieloven bliver så enkel som muligt for lønmodtagerne og arbejdsgiverne, og at lønmodtagerne i videst muligt omfang får deres feriepenge udbetalt.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 72).

Jeg skal lige bede ordføreren blive stående, der er nogle korte bemærkninger.

Der er nu fremsat et forslag til vedtagelse på vegne af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Socialistisk Folkeparti, og jeg skal også lade det forslag indgå i de videre drøftelser.

Hr. Anders Samuelsen for en kort bemærkning.

Egentlig overrasker det mig ikke synderligt, at de forenede socialdemokratier har valgt at gå sammen om et forslag til vedtagelse. Det kan jo ikke komme bag på nogen, og det bekræfter det, som Liberal Alliance slår på igen og igen, nemlig at Folketinget er blevet besat af socialdemokratier i forskellige afskygninger. Fint nok, det må de partier jo så finde ud af med hinanden.

Grundlæggende kunne jeg godt tænke mig at spørge, om ikke ordføreren er enig i, at de penge, som der her bliver redegjort for at man ikke er villig til ligesom at gå glip af i den her sag, grundlæggende er lønmodtagernes penge. Udgangspunktet er, at det er lønmodtagernes penge, som man konfiskerer. Er ordføreren ikke grundlæggende enig i det, hvis vi nu ser bort fra det store samfundsøkonomiske hensyn?

Ordføreren.

Jo, jeg er fuldstændig enig i, at det er lønmodtagernes penge, men det, der gør sig gældende, er, at vi bl.a. i henhold til EU's arbejdstidsdirektiv er forpligtet til at sikre, at pengene tilbageholdes af arbejdsgiveren, og at de står til rådighed for lønmodtageren, når lønmodtageren ønsker at afholde sin ferie. Det er det, der er hele grundforudsætningen i EU's direktiv, og det er det, vi har fulgt op med den danske ferielovgivning. Men jo, jeg er enig med hr. Anders Samuelsen i, at det er lønmodtagernes penge, og det er jo også derfor, vi løbende siden 2001 har gjort tingene endnu mere smidige for at sikre, at lønmodtagerne får deres penge.

Hr. Anders Samuelsen.

Hvis vi nu tager som udgangspunkt, at påstanden om, at EU forlanger, at man skal sørge for, at pengene holdes tilbage, er rigtig, kan ordføreren så ikke også bekræfte, at man godt kunne løse det problem, ved at hver enkelt fik en individuel konto, hvor pengene så stod og trak renter til den dag, de skulle udbetales? Så var problemet i forhold til EU og reglerne der løst. Er ordføreren enig i, at sådan kan man egentlig rent teknisk sagtens løse det problem?

Ordføreren.

Jeg har forstået på de forskellige forsøg, der har været gjort hidtil, bl.a. senest i 1997, hvor der faktisk var nedsat et udvalg, der analyserede hele området, at man da nåede frem til, at den model, som hr. Anders Samuelsen ønsker, ikke er i overensstemmelse med EU's arbejdstidsdirektiv, og derfor kan vi ikke bare, som hr. Anders Samuelsen forudsætter, ændre den danske ferielovgivning.

Hr. Morten Østergaard for en kort bemærkning.

Som jeg forstår forpligtelsen i EU-direktivet om tilrettelæggelse af arbejdstiden, skal medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at alle arbejdstagere får en årlig, betalt ferie af mindst 4 ugers varighed; det er ligesom det, der er kernen. Er der noget deri, der forhindrer os i at have en højere bagatelgrænse? Er der noget deri, der kræver, at vi skal modregne feriepenge, der er opsparet på et tidspunkt, i kontanthjælpen, hvis man får kontanthjælp på det tidspunkt, hvor man skal have dem udbetalt? Altså, alle de her regler er vel nogle, vi helt selv fastsætter.

Ordføreren.

Bagatelgrænsen synes jeg da er noget, der skal diskuteres, og det er det jo også blevet før; så det synes jeg da er noget, som vi kan drøfte. Men så vil jeg bare sige om modregning, at det jo altså er vedtaget af et flertal i Folketinget tilbage i 2004, og i forbindelse med det lovforslag, vi har til behandling – jeg tror oven i købet også, at det hedder L 204 – hvor vi lægger op til, at man skal kunne modregne feriepenge i efterlønnen, vil det også være et flertal her i Folketinget, som beslutter det.

Det er fuldstændig korrekt, hvad hr. Morten Østergaard nævner: at det jo er beslutninger, som vi træffer nationalt med henblik på at undgå, at der sker spekulation i udbetalingen af forskellige offentlige ydelser. Og jeg har forstået, at der faktisk her i Folketinget er bred enighed om, at man ikke ønsker, at der skal opstå situationer, hvor lønmodtagerne kan spekulere i den ene eller den anden offentlige ydelse. Det har jeg i hvert fald også forstået er et synspunkt, som Det Radikale Venstre i hvert fald i vid udstrækning er enig med regeringen i, altså at det er uhensigtsmæssigt, at der kan være situationer, hvor man kan spekulere i, om det er hensigtsmæssigt at være på den ene eller den anden offentlige ydelse.

Hr. Morten Østergaard.

Ja, det sidste kan ingen jo være uenig i. Men det var selvfølgelig løst, hvis folk fik deres penge i hånden, når de havde tjent dem; så var der ikke nogen anledning til at spekulere i feriepengeudbetaling, hvis man fik dem på det tidspunkt, hvor man tjente dem.

Men når jeg lige hænger fast i det der med arbejdstidsdirektivet, er det jo, fordi der i den samme paragraf, som jeg ridsede op fra før, i forbindelse med den her årlige, betalte ferie af mindst 4 ugers varighed står: »i overensstemmelse med de kriterier for opnåelse og tildeling heraf, som er fastsat i national lovgivning og/eller praksis«.

Altså, det er bare for at sige, at der jo er meget, meget vide rammer, og derfor er jeg da glad for at høre, at man fra Venstres side er villig til at diskutere bagatelgrænse. Jeg synes også, at hele spørgsmålet om renterne bør inddrages i den diskussion: Er det rimeligt, når vi tvinger folk til at spare op til deres ferie, at vi så kradser renterne ind til anden brug end netop deres ferie?

Det er ordføreren.

Jeg mener sådan set, at jeg har svaret på hr. Morten Østergaards spørgsmål, altså i henhold til den fortolkning, som i hvert fald den danske regering og også den tidligere danske regering – altså tilbage i 1997, da det var socialdemokraten Jytte Andersen, som var arbejdsminister – har gjort gældende. Det er jo den fortolkning af EU's arbejdsdirektiv, som vi følger, men hvis hr. Morten Østergaard mener, at direktivet kan fortolkes anderledes, og har belæg for at mene, at det ville kunne gøre sig gældende, er situationen selvfølgelig en anden.

Tak til ordføreren. Så er det Socialdemokraternes ordfører, hr. Leif Lahn Jensen.

Tak for det. Jeg tror ikke, der er mange, der er uenige i, at vi selvfølgelig skal sikre, at alle lønmodtagere kan få den ferie, de er berettiget til. Vi ved også alle, at det selvfølgelig ikke kun er vigtigt for den enkelte lønmodtager, men at det også er vigtigt for firmaet, for arbejdsgiveren – simpelt hen for alle i virksomheden – at man holder ferie, at man får koblet af og er klar til at komme igen med fornyede kræfter. Det gælder selvfølgelig alle lige fra direktøren til den enkelte arbejder. Vi kender også alle det, at vi i de sidste dage inden ferien – og det gør vi også herinde – siger: Puha, nu trænger vi til at puste lidt ud.

Det er vigtigt for et godt arbejdsmiljø, det er vigtigt for den enkeltes sundhed, og derfor må og skal vi selvfølgelig sikre, at reglerne på det her område er gode og klare. Vi skal også sikre, at der er regler, der fortæller, hvor meget ferie man har krav på, og hvornår man kan afholde den, og regler for, om man kan dele ferien eller udsætte noget af den. Derfor ligger der selvfølgelig også en fleksibilitet i ferieloven, hvor man også kan tage hensyn til virksomheden – hvornår den har travlt, og hvornår det passer bedst i forhold til virksomheden – og den enkelte. Det ser vi selvfølgelig også som en vigtig ting.

Der ligger klokkeklare regler om optjening af ferie, afholdelse og fravalgsmuligheder samt klageadgang, hvis der alligevel opstår uenighed mellem parterne. Nu forstår jeg så, at Liberal Alliance ønsker en liberalisering af ferieloven. Hvis det indebærer, at man ude på virksomhederne selv kan bestemme, hvornår den enkelte skal holde ferie, og om man i det hele taget skal holde ferie, eller om feriepengene kan udbetales, så er Socialdemokraterne imod.

Det er jo ikke uden grund, at man har været nødt til at lave lovgivning på det her område. Der har jo i historien været mange eksempler på virksomheder, som har presset en lønmodtager til ikke at holde ferie grundet travlhed eller andet eller har presset en lønmodtager til at holde ferie, når det kun passer virksomheden. Det kan jo også i nogle tilfælde betyde, at man ikke kan holde ferie sammen med familien og sine børn, men faktisk holde ferie, når det passer chefen. Jeg ved ikke, hvad andre her mener, men for mig er en rigtig ferie jo ferie med familien, ferie med konen og børnene. Det er også utrolig vigtigt, at man selv er med til at koordinere det.

Vi ved jo også, at det ikke er alle, der kan sige fra over for deres direktør, hvis han hidser sig lidt op eller forventer, at man skal ofre sig lidt mere for sin arbejdsplads. Nogle vil føle sig nødsaget til at frasige ferie og modtage pengene, selv om de faktisk allerhelst vil holde ferie.

Dette vil vi undgå, og det undgår vi altså bedst med den lovgivning, der er på området nu. Jeg er bange for, at man skaber flere problemer ude på arbejdspladserne, problemer med arbejdsmiljøet og problemer for den enkeltes sundhed, hvis man åbner fuldstændig frit, og derfor synes vi, at vi skal holde fast i den ferielov, vi har nu.

Hr. Anders Samuelsen for en kort bemærkning.

Altså, der står intet og vi har ikke sagt noget som helst om, at vi skal fratage folk deres ret til at holde ferie. Det synes jeg er en underlig trojansk hest at proppe ind i debatten, for det er ikke nævnt på noget tidspunkt fra vores side. Det spørgsmål, som jeg rejste i forhold til talen fra ministeren, vil jeg også godt rejse over for den socialdemokratiske ordfører, nemlig: Er ordføreren ikke enig i, at grundlæggende taler vi om, at de penge, som optjenes til ferie, er den enkelte lønmodtagers egne penge?

Ordføreren.

Selvfølgelig er vi enige, og jeg synes også, det bliver administreret godt, men jeg skal også sige til hr. Anders Samuelsen, at jeg i min ordførertale sagde: Hvis det er det, Liberal Alliance vil.

Hr. Anders Samuelsen.

Jeg kan ikke forstå, hvorfor ordføreren siger, at det er administreret godt, når sandheden er, at lønmodtagerne på nuværende tidspunkt går glip af f.eks. muligheden for at få renteindtægterne af deres egne feriepenge. Hvorfor er det retfærdigt i ordførerens øjne – en ordfører, som normalt skulle forsvare lønmodtagernes rettigheder? Man fratager altså lønmodtagerne retten til deres egne penge og renteindtægter, og det er renteindtægterne, som er fokus i det spørgsmål, jeg stiller her. Vil ordføreren ikke være med til at arbejde for, at renteindtægterne selvfølgelig tilfalder lønmodtagerne som en minimumsændring af loven?

Ordføreren.

Nu er det her jo meget, meget teknisk, og jeg har også prøvet at sætte mig ind i det, men jeg har selvfølgelig svært ved lige nu og her at sige nogle ting, for det er sådan noget man skal regne igennem og kigge ordentligt på. Det, jeg bare vil sikre mig, er, at forholdene er ordentlige for lønmodtagerne, jeg vil sikre mig ferien i det; selvfølgelig skal de have de penge, de har tjent, men jeg vil også sikre mig, at ferien bliver holdt. Derfor vil jeg også sige, at det er svært nu at svare enten ja eller nej, når der kommer sådan nogle ting, men vi er selvfølgelig altid klar til at kigge på, om der er noget, vi kan gøre bedre, det vil vi altid være klar til i Socialdemokratiet.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll for en kort bemærkning.

Det var da godt nok et interessant svar. Altså, så vidt jeg kan se, er der tale om en forespørgselsdebat, og så skal man jo ikke afvise et forslag, der ikke er fremsat. Pointen er jo sådan set, at vi prøver at forsvare danske lønmodtageres rettigheder. Vi prøver at forsvare danske lønmodtageres ret til selv at have råderet over deres egne penge og renterne af disse penge. Og der troede vi, at det parti, som oprindelig har været med og er en del af arbejderbevægelsen, ville være med til at forsvare lønmodtagernes rettigheder, og det må hr. Leif Lahn Jensen da i det mindste kunne kvittere for.

Ordføreren.

Som jeg kan se det, er det en forespørgselsdebat om ferieloven, og der er det klart, at jeg i min ordførertale også tager fat i det med rettigheder for lønmodtagerne. Og hvad der har med rettigheder at gøre, er også meget, om man kan holde ferie, og hvornår man kan holde ferie, altså alt det, der står i ferieloven. Det er det, der også er utrolig vigtigt for mig, og det er derfor det, jeg har taget op under min ordførertale, og det er vel et eller andet sted også fair nok i en forespørgselsdebat.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Jamen jeg troede jo bare, at det spørgsmål var blevet afklaret i ordvekslingen mellem ordføreren og hr. Anders Samuelsen lige før, og at der ikke var nogen grund til at diskutere det mere. Men sådan var det åbenbart alligevel ikke.

Sagen er jo den, at det her handler om, at vi gerne vil lave en model for, at lønmodtagerne kan have råderet over deres egne penge og renterne af deres egne penge. Så jeg vil faktisk gerne spørge ordføreren helt kort: Er Socialdemokraterne åbne over for, at vi i fællesskab finder frem til en model, der sikrer, at lønmodtagerne kan beholde deres egne penge og renterne af deres egne penge?

Ordføreren.

Vi vil altid være med til at lave nogle regler, der gør det bedre for lønmodtagerne; det vil vi altid. Og skal man kigge på sådan nogle ting her, kan vi også kigge på det. Men jeg vil bare altid, vil jeg sige til hr. Simon Emil Ammitzbøll, sikre mig – og det er der, jeg simpelt hen skal dykke meget mere ned i det og eventuelt også skal stille spørgsmål til ministeren om det, og det kan jo så også være som et beslutningsforslag – og være helt klar på, at det her i hvert fald ikke gør, at vi gør forholdene ringere i forhold til ferien og lønmodtagerne.

Der er ikke flere bemærkninger. Tak til ordføreren. Så er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. Bent Bøgsted.

Det er ikke første gang, vi snakker om feriepenge her i Folketingssalen. Det gjorde vi også for nogle år siden.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Dansk Folkeparti gerne ser, at alle feriepengene kommer ud til dem, der har tjent dem. Det er ikke vores hensigt, at der egentlig burde kunne gå nogle feriepenge ind i Feriefonden eller andre steder. De skulle gerne havne ude hos lønmodtagerne, der har optjent feriepengene. Vi kan så også konstatere, at det ikke altid er lige enkelt at få feriepengene ud til dem, der har tjent pengene. Der er forskellige aftaler, der gør sig gældende, som vi skal tage hensyn til.

For nogle år siden fik Dansk Folkeparti indført en bagatelgrænse på 1.500 kr., der pr. automatik blev sendt ud til lønmodtagerne. Når ferieåret var slut, blev de sendt ud, hvis man havde mindre end 1.500 kr. til gode. I den forbindelse blev det lavet sådan, at man kunne gå ind på FerieKonto og hente en blanket og udfylde og skrive under på tro og love på, at man holdt ferie, og så kunne man få op til 3.000 kr. udbetalt. Dansk Folkeparti har et ønske om, at bagatelgrænsen skal hæves til 3.000 kr., så man får dem udbetalt pr. automatik. Det ville i hvert fald være et stort fremskridt.

Det, der så hindrede det for nogle år siden – nu har vi jo fået ny beskæftigelsesminister, så det kunne godt være, at det var andre ting, der gjorde sig gældende – var EU-regler, der gjorde, at man ikke kunne hæve bagatelgrænsen op til 3.000 kr. Men jeg håber da, at den nye beskæftigelsesminister, der nu har været minister over et år, er mere fremkommelig på det område end den tidligere beskæftigelsesminister.

Nu går sådan en forespørgsel jo på, hvordan regeringen ser ferielovens fremtid, og ikke på, hvordan Liberal Alliance ser ferielovens fremtid. Det var måske mere interessant, fordi det, man kunne forstå i pressen, var jo, at Liberal Alliance gerne så, at feriepengene kom ind på lønmodtagerens konto hver måned, hvis jeg har forstået det ret – ellers må jeg blive rettet i det. Det kunne man for så vidt også godt, men så har man bare det problem, at hvis ikke alle folk formår at administrere feriepengene, så de har feriepenge, når ferien kommer, så er der nogle, der kommer i klemme, og så er det Folketinget, der har ansvaret for de familier, der kommer i klemme der. Selv om Dansk Folkeparti godt kan se det positive i det, har vi ansvaret for dem, der måske kommer i klemme og ikke har feriepengene, fordi de på grund af mange omstændigheder har brugt af feriepengene løbende, som de er kommet ind på deres konto.

Der har så også været en del snak om renter. Skal de tilfalde lønmodtagerne, eller tilfalder de arbejdsgiverne? Det er jo sådan en større teknisk diskussion om, hvordan det er. Men en ting er sikker: Hvis lønmodtagerne får pengene ud på deres konto – det er i hvert fald gældende i den bank, jeg har – får de altså ikke nogen renter på deres lønkonto. De er for tiden lig nul, så det er ikke der, der vil være noget renteoptjening. Det er kun, hvis man har et større beløb, man kan samle, som det sker, når arbejdsgiverne samler penge sammen på FerieKonto, at der kan blive nogle renter der.

Men det er jo en længere diskussion om, hvem renterne tilhører, om man også har optjent renterne, eller man bare har optjent beløbet. Men det er ikke så enkelt at lave om på grund af de aftaler og regler, der ligger på arbejdsmarkedet.

Jeg synes, det er prisværdigt, at vi har diskussionen, og Dansk Folkeparti vil altid være klar til at se på, hvordan vi kan forenkle ferieloven og sikre, at så mange som muligt af feriepengene kommer direkte ud til lønmodtagerne, uden at de skal ad forskellige omveje.

Det skulle heller ikke gerne være sådan, at der er flere hundrede millioner kroner, der går ind på Feriefonden, fordi det jo ikke er der, pengene hører hjemme. De hører til ude hos lønmodtagerne. Så hvis vi kunne sikre, at alle pengene kom ud til lønmodtagerne, var der egentlig ikke noget, der hed Feriefonden i dag. Men det er en større operation at gå hen og sikre det.

Fremtidig digitalisering af FerieKonto vil jo også være med til at gøre, at det blev enklere. Der skal laves regler om, hvordan man sikrer, at lønmodtagerne nemt kan gå ind og se, hvad de har af feriepenge, og få pengene udbetalt, når de holder ferie.

Dansk Folkeparti er altid klar til at se på, hvordan vi kan forenkle ferieloven, og det er vi også i det her tilfælde. Ministeren har jo redegjort for, hvordan ferieloven er, men alligevel ikke rigtig kommet frem med noget om, hvordan den eventuelt kunne blive i fremtiden, men det er jo noget, der bliver taget i forhandlingerne.

Hr. Anders Samuelsen for en kort bemærkning.

Dansk Folkepartis ordfører er faktisk den allermest interessante ordfører i dag, for det er jo Dansk Folkeparti, som har de afgørende mandater på nuværende tidspunkt. Så hvis Dansk Folkeparti ville vende tommelfingrene opad i forhold til, at pengene nu skal ud til lønmodtagerne, hvor de hører til, til deres egen konto, hvor de kan stå og trække de renter, som staten er bange for på nuværende tidspunkt at gå glip af, så ville der ske noget. Så den tale, vi nu har fået her fra Dansk Folkeparti, er uhyre vigtig, og derfor er det selvfølgelig også desperat skuffende at opleve, at tommelfingeren blev vendt nedad fra Dansk Folkepartis side, oven i købet med en begrundelse om, at man er bange for, at folk ikke selv kan administrere de penge. Det synes jeg er et meget, meget mærkeligt argument. Hvis man er bange for, at folk ikke selv kan administrere deres egne penge, hvorfor i alverden har vi så ikke bare en skatteprocent på 100, og så kan vi efterfølgende uddele nogle lommepenge? Vi mener godt, at folk selv kan investere i egen bolig, spare op til pension, lægge til side til fornøjelser og alt muligt andet, men ferie kan folk ikke selv finde ud af ifølge Dansk Folkepartis ordfører, så derfor går det simpelt hen ikke, at de får pengene ind på egen konto. Det synes jeg godt nok er utrolig skuffende, og det synspunkt vil jeg egentlig godt have uddybet.

Ordføreren.

Der er ingen tvivl om, at stærke lønmodtagere, der har overskud, sagtens kan sætte penge til side på en konto til en ferie. Det er der også rigtig mange der gør i dag, men vi ved også, at der er mange, der har en stram økonomi ude i familierne. I Dansk Folkeparti vil vi ikke stå i en situation, hvor 10.000 familier kommer i klemme, fordi pengene er brugt løbende til at betale udgifter med, og når ferien så kommer, har de ingen penge til at holde ferie for. Det er egentlig årsagen til, at vi siger, at de penge ikke skal ind på lønmodtagernes egne konti, selv om det er meget positivt, og vi også kan se fornuften i det. Men vi har altså et socialt ansvar for de familier, der kan komme i klemme, og Dansk Folkeparti har ikke lyst til at lægge stemmer til hr. Anders Samuelsens forslag på den måde. Noget andet er, at hr. Anders Samuelsen siger, at Dansk Folkeparti kunne udgøre flertallet i det her. Nu har jeg talt de stemmer, der står bag forslaget til vedtagelse fra Liberal Alliance og De Radikale, og ifølge min regnestok kan jeg ikke med Dansk Folkepartis stemmer få det til at blive 90.

Hr. Anders Samuelsen.

Nej, ikke på denne side af valget. Det kan være, at det er anderledes efter valget. Men det afgørende her er, at Dansk Folkeparti har de afgørende mandater i forhold til VK-regeringen og derfor kan lægge pres på VK-regeringen, som man har stor succes med på andre områder, f.eks. udlændingepolitikken, i forhold til ældrechecks osv. Så selvfølgelig kan Dansk Folkeparti gøre en forskel. Nu skal Dansk Folkepartis ordfører jo altså ikke undervurdere egne evner. Det synes jeg ville være synd at gøre.

Men tilbage til argumentet her: Af hensyn til muligvis nogle tusind mennesker, vi ved ikke engang, hvem det skulle være, som ikke selv kan administrere det at få pengene ind på en konto – man kan sagtens lave en konto, som er spærret indtil 1. maj, men det er stadig væk lønmodtagerens egen konto, som renteindtægterne kommer ind på – og som man er bange for ikke engang kan administrere deres eget liv, skal det så gå ud over alle andre lønmodtagere – alle andre lønmodtagere. Jamen der findes jo også mennesker i det her land, uanset feriepenge eller ej, som ikke under nogen omstændigheder kan administrere deres egen økonomi. Men det betyder jo ikke, at vi så har besluttet os for, at skatten nu skal være på 100 pct., og derefter skal alle bare have lommepenge. Hvad er det for en logik, der tilsiger, at her ønsker Dansk Folkeparti virkelig at være formyndere, her tror vi ikke på resten af danskerne?

Ordføreren.

Jeg skal ikke her gøre mig klog på, hvor mange stemmer Liberal Alliance kan få efter næste valg. Vi så ved sidste valg, hvor mange stemmer det så ud til, at Ny Alliance, som hr. Anders Samuelsen dengang havde stiftet, ville få, men det ændrede sig så i løbet af valgkampen. Og det kan det selvfølgelig også være at det gør næste gang, det skal man jo aldrig sige. Der kan ske meget i sådan en valgkamp uanset hvad. Det er ikke alt, man er herre over.

Vedrørende det her med folks egen konto så er det da positivt at sige, at folk kan sætte ind på en spærret konto. Det er heller ikke noget, som Dansk Folkeparti vil afvise, men det er bare ikke så enkelt at gøre, som hr. Anders Samuelsen vil gøre det til. Nu vil man ændre hele systemet. Det er ikke så enkelt. Der er mange ting, der skal tages hensyn til. Der er mange aftaler, der er blandet ind i det her, der gør, at man ikke bare lige kan gøre det, som hr. Anders Samuelsen vil.

Dansk Folkeparti har fået mange ting gennemført, og det var også på grund af vores indflydelse over for regeringen, at vi fik lavet bagatelgrænsen på 1.500 kr., og hvis man så udfyldte en blanket, kunne man få op til 3.000 kr. Vi vil arbejde videre for, at bagatelgrænsen bliver hævet til 3.000 kr., og det håber jeg da også kommer igennem.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll for en kort bemærkning.

Nu er hr. Bent Bøgsted så den tredje ordfører, der siger, at det her egentlig er en god idé – sådan opfatter jeg det. Altså, folk kan godt administrere deres penge selv, men det vil være utrolig kompliceret. Man hører om alle de her komplicerede ting, der er i forhold til det her spørgsmål, men kunne man få uddybet, hvad det sådan mere præcist er, der gør, at Dansk Folkeparti tror, at det ikke kan lade sig gøre at lade folk administrere deres egne penge og have råderet over deres egne penge, i stedet for at der kommer nogle med deres store hånd og tager pengene op af lommerne på lønmodtagerne?

Ordføreren.

Det er selvfølgelig meget vanskeligt at vurdere, hvordan det vil gå, hvis ordningen med, at pengene skal sættes ind på folks egen konto, som Liberal Alliance gerne vil have, skulle fungere i virkeligheden. Det er også svært at vurdere, om bankerne vil være med til den administrationsmåde; det er også svært at vurdere, om arbejdsmarkedets parter vil være med til at ændre i de aftaler, der er lavet i overenskomsterne, for der er trods alt også en hel del overenskomstaftaler i ferieloven.

Det er ikke så enkelt igen, som Liberal Alliance gerne vil gøre det til, men jeg ved også godt, at Liberal Alliance gerne så, at den danske aftalemodel blev afskaffet. Det er jo så en anden side af sagen.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Nu synes jeg, at vi skal overlade det der med at deponere vores handlefrihed til fagbevægelsen, til S og SF, som jo så fint har demonstreret i dag, at det er det, de gør. Jeg synes, vi skal koncentrere os om ferielovsdiskussionen i stedet for.

Hvis vi ser på det her med administration af den enkelte lønmodtagers konto, er det vel ikke så kompliceret. Jeg mener, at det allerede i dag er sådan, at de fleste lønmodtagere – om ikke alle – modtager deres løn. Det er også sådan i dag, at de fleste lønmodtagere – om ikke alle – bliver opkrævet skat fra staten. Begge disse ting fungerer forholdsvis upåklageligt.

Kunne man ikke forestille sig, at en feriepengekonto i lønmodtagerens eget navn, som lønmodtageren selv kan bestemme over, kunne administreres på fuldstændig lige så effektiv vis?

Ordføreren.

Jeg må sige til hr. Simon Emil Ammitzbøll, at man jo kan forestille sig meget – det kan man virkelig – men jeg tror ikke, der er nogen i dag, der umiddelbart kan vurdere, hvordan sådan en ordning ville komme til at fungere i virkeligheden, og hvordan den ville komme til at fungere med arbejdsgivernes indbetalinger og den måde, de administrerer feriepengene på i dag.

Om det forslag kan få et flertal, skal jeg heller ikke kunne vurdere, for der er mange ting, der skal ændres i forhold til at lave det på den måde, som Liberal Alliance gerne vil have, bl.a. skulle Feriefonden opløses. Det er så ikke det, der skulle virke afskrækkende på Dansk Folkeparti, men det ville blive en realitet.

Der er mange andre ting, der skal ændres i lovgivningen for at kunne lave det på den måde. Der er mange aftaler, der skal slettes, og der er en EU-lovgivning, der i den forbindelse også skal slettes. Så det er ikke så enkelt igen.

Tak til ordføreren. Så er det SF's ordfører, hr. Eigil Andersen.

I denne tid er Liberal Alliance på strandhugst blandt borgerlige vælgere, og det har man en vis succes med. Man tilbyder den rene ideologiske vare på den borgerlige fløj, den rene liberalistiske vare. Held og lykke med det. Som SF'er kan man jo kun glæde sig over så meget splid og spektakel i den borgerlige lejr som muligt.

Fundamentet for Liberal Alliance er jungleloven, hvor den stærkeste altid har ret – meget, meget usympatisk. Det handler om rige og højtlønnede, som Alliancen ser det som sit hovedformål at skaffe endnu flere privilegier. Højtlønnede og rige skal have endnu større og kæmpe skattelettelser, end de allerede har fået, og samtidig mener Liberal Alliance, at nedslidte mennesker skal miste retten til at beslutte, om de vil på efterløn. Fremover skal nedslidte mennesker komme med hatten i hånden og søge om det og have efterlønnen bevilget af de offentlige myndigheder. Bedre synes jeg ikke det kan siges, hvor usolidarisk efterlønsdræberpartiet Liberal Alliance er.

Men jeg må så også sige, at den liberalistiske og stærkt individualistiske ideologi ikke slår til i virkeligheden, og det gør den heller ikke i dag. Liberal Alliance ønsker, at feriepenge skal udbetales løbende sammen med lønnen, og det kan jo for en overfladisk betragtning lyde meget tilforladeligt. Men det, som man påstår vil være en beskyttelse af den enkelte lønmodtager og en forbedring, vil i virkeligheden ende med at blive negativt for den enkelte lønmodtager.

I dag er det sådan, at 75 pct. af alle feriepenge udbetales gennem en arbejdsgiveradministreret feriekortordning. Det er en del af ferieloven, at den slags ferieaftaler kan indgås mellem fagforbundene og arbejdsgiverforeningerne, og det sker, som det er nævnt tidligere, som et led i overenskomstforhandlingerne, og ordningerne skal i øvrigt godkendes af staten. De indebærer, at arbejdsgiverne ikke indbetaler nogen steder, men lader feriepengene stå i virksomheden. Herved opnår arbejdsgiveren en bedre likviditet, en bedre pengerigelighed, i hverdagen, og virksomheden opnår også en rentefordel, fordi firmaet så slipper for at skulle låne helt så mange penge til markedsrente i banken. Til gengæld er det så, som det også er fremgået af debatten, den pågældende arbejdsgiverforening, der hæfter for, at pengene er til stede på ferietidspunktet, uanset at den pågældende arbejdsgiver f.eks. måtte være gået konkurs i mellemtiden.

Så er det, at Liberal Alliance ønsker, at lønmodtagerne får pengene hver måned på en lukket konto, og at lønmodtagerne dermed også får den rentefordel, der følger med. Man kunne som nævnt være tiltalt af den model rent teoretisk, men i praksis holder det ikke.

Sagen er, at hvis arbejdsgiverne i Danmark mister retten til den likviditets- og rentefordel, som feriekortordninger indebærer, så ville de naturligvis kræve en kompensation ved overenskomstforhandlingerne, og hvad ville arbejdsgiverne så kræve af kompensation? Hvad ville de kræve af forringelser over for fagforbundene? Det ved vi selvfølgelig ikke, men det er da meget nærliggende at forestille sig, at arbejdsgiverne f.eks. ville kræve en egentlig lønnedgang. Eller de kunne f.eks. kræve en indskrænkning af retten til efteruddannelse, som man har i f.eks. industriens overenskomst.

Men konklusionen er altså, at hvis Liberal Alliance kom igennem med deres tanker, ville det føre til en forringelse af lønmodtagernes overenskomstforhold ved næste overenskomstforhandling. Det kan selvfølgelig ikke være i lønmodtagernes interesse, og derfor må vi også i SF sige nej til Liberal Alliances tanker.

I den nuværende krise skal der for øvrigt ikke meget fantasi til at forestille sig, hvor meget virksomhederne vil klage over nedsat konkurrenceevne osv., hvis de mistede den her feriekortmulighed med dens likviditets- og rentefordele. Er det erhvervsvenlig politik?

Liberal Alliance har jo en storsponsor i form af Saxo Bank. Er det sådan, at Saxo Bank også mener, at man skal straffe erhvervslivet i Danmark på den måde, som Liberal Alliance her foreslår? Det tvivler jeg på. Man kunne jo også forestille sig, at arbejdsgiverne ville kræve kompensation af staten. Ville Liberal Alliance så sige ja til en statslig kompensation?

Det er fremgået af ministerens redegørelse, at erhvervslivet i Danmark – de private arbejdsgivere, kommunerne, regionerne og staten – tilsammen har en fordel ved det her system på 14 mia. kr. om året. De skulle altså skaffes på en anden måde, hvis man afskaffede det. Så vi må altså også i SF afvise de her meget overfladiske og uigennemtænkte tanker, og vi støtter selvfølgelig det forslag til vedtagelse, som vi har været med til at fremsætte, og som Venstres ordfører har fremlagt.

Hr. Anders Samuelsen for en kort bemærkning.

Det var en utrolig ordførertale. Jeg tror, jeg lige skal starte med at gøre opmærksom på, at det er Folketingets talerstol, som ordføreren står på. Det er ikke den 1. maj på Den Røde Plads i Moskva. Ultraliberalisme, og jeg skal komme efter dig, og jeg ved ikke hvad, altså, det er det samlede økonomiske udspil fra Liberal Alliance. Hvis man overhovedet ikke finansierer det, og vi foreslår finansiering, så sænker man det samlede skattetryk maks. 2 pct. Altså herregud, hvis det er ultraliberalisme, så var Poul Nyrup Rasmussen ultraultraliberalist, og han blev dog trods alt støttet af SF. Fred være med den der form for retorik. Det er jo sagens kerne, vi her taler om.

Sagens kerne er, at lønmodtagernes penge bliver konfiskeret, og al den udenomssnak, som vi fik fra ordføreren her, drejer sig om at komme uden om det faktum og ikke forholde sig til det faktum, at Liberal Alliance faktisk kommer med en forespørgselsdebat, som vi gerne så i den yderste konsekvens førte til, at lønmodtageren fik lov til at beholde sine egne penge. Det er det, det her går ud på, ikke alt muligt andet sniksnak om ultraliberalisme og usympatiske ditten dutten datten på en dag, hvor S og SF har fortsat deres generationstyranni og tyveri ud over alle grænser, forlanger, at folk skal arbejde 1 time ekstra, for at man kan betale for, at raske 60-årige går på efterløn. Kan vi ikke lige få ordføreren til at forholde sig til den konkrete debat?

Ordføreren.

Jeg kan forstå, at når sandheden kommer frem, er den meget ilde hørt og gør tilsyneladende meget ondt på Liberal Alliance; men det tager jeg da som en stor ros, at det bliver betragtet som så alvorligt at man må reagere på den her måde.

Sagens kerne er jo, at det her forslag er et resultat af Liberal Alliances vildt overdrevne liberalisme og individualisme. Det er det jo, fordi man sætter den enkelte person i centrum, og så glemmer man, at det, der er tale om, er nogle ting, som er aftalt ved overenskomstforhandlingerne, og som vil føre til forringelser, som jeg har sagt i min tale. Det vil stensikkert ske, og det vil Arbejdsgiverforeningen kunne bekræfte. Hvis Liberal Alliance kom igennem med det her, så ville Arbejdsgiverforeningen kræve sig betalt ved de næstkommende overenskomstforhandlinger. Det er et faktum. At påstå, at jeg så ikke har forholdt mig til forslagets indhold, er jo galimatias.

Hr. Anders Samuelsen.

Jeg tror egentlig, at jeg strækker gevær. Mangen til enøjet, hypersocialistisk tilgang til en debat, som drejer sig om, at folk kan få lov til at få råderet over deres egne penge, trodser enhver beskrivelse, så: I rest my case.

Jeg forstod godt det sidste, men det var ikke dansk.

Ordføreren.

Det konkrete i den her sag er jo altså, at Liberal Alliance, som jeg ellers har opfattet som et erhvervsvenligt parti, har nogle tanker her, som går ud på, at private arbejdsgivere og offentlige arbejdsgivere i Danmark tilsammen vil miste, hvad der svarer til 14 mia. kr. om året.

Hvor i alverden vil Liberal Alliance skaffe de penge fra? Hvad vil man sige til de arbejdsgivere, der kommer og siger: I har svækket vores konkurrenceevne ved at afskaffe feriekortordningen? Og hvordan vil Liberal Alliance skaffe de milliarder, som stat, regioner og kommuner vil miste i renteindtægt på grund af det, man foreslår her?

Hr. Simon Emil Ammitzbøll, kort bemærkning.

Man forstår godt, hvis ganske almindelige lønmodtagere i større grad, end de gjorde i de gode gamle dage, stemmer på borgerlige partier også, for det er da utroligt, at et parti, der vel også opfatter sig selv som en del af arbejderbevægelsen, står og taler for et fortsat tyveri af danske lønmodtageres egne penge. Hvordan kan det være, at staten skulle være bedre til at administrere folks egne penge end dem selv? Det er helt utroligt, hvad man skal høre. Uha, så vil folk ikke kunne finde ud af det, og hvad ved jeg. Det er da egentlig utroligt, folk har fundet ud af at købe sig en bolig. Det er utroligt, at folk har fundet ud af at købe mad og drikke og overleve. Hvordan klarer de det, når staten ikke kommer en gang om dagen med en pose penge eller en madpakke? Hvordan gør de dog?

Altså, prøv nu at høre her: Det her handler helt stille og roligt om, om lønmodtagerne skal bestemme over lønmodtagernes penge, eller hr. Eigil Andersen og andre skal bestemme over lønmodtagernes penge. Vi er på lønmodtagernes side i Liberal Alliance.

Ordføreren.

Nu har jeg forstået på den debat, vi har haft her, at man forestiller sig et system, hvor pengene til den enkelte lønmodtager skulle indbetales på en konto, som var lukket, indtil ferien skulle afholdes, så jeg har opfattet det sådan, at Liberal Alliance jo også i den forstand passer på lønmodtagernes penge, indtil ferien skal afholdes. Det tror jeg at der er mange der er interesseret i.

Men det, der ikke bliver svaret på her, selv om jeg har spurgt om det gentagne gange, er, hvordan Liberal Alliance mener at de 14 mia. kr., som private arbejdsgivere og det offentlige vil miste ved, at man aflyser den her mulighed for feriekortordning, skal skaffes fra. Når man ikke svarer på det, skyldes det jo formentlig, at man ikke har et svar. Dermed er det jo yderligere belyst, at det her er en utrolig overfladisk omgang.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Jeg kan oplyse, at senere på dagen i samme debat kommer hr. Anders Samuelsen op på talerstolen og holder en ordførertale for Liberal Alliance. Og hvis jeg kender hr. Anders Samuelsen ret, er han er parat til at svare på spørgsmål også fra hr. Eigil Andersen. Så der synes jeg bare, at ordføreren skal komme frisk igen og stille sine spørgsmål.

Men indtil videre er det hr. Eigil Andersen, der står på talerstolen, og hr. Eigil Andersen har stadig ikke givet os svar på, hvorfor det er, at lønmodtagerne ikke har ret til deres egne penge. Det er jo det, det handler om. Så bruger man endda vores imødekommenhed med at komme med kompromisforslag om lukkede konti, og hvad ved jeg, til at sige, at det er det, vi helst vil have. Vi prøver at komme folk i møde, andre partier i møde, fordi vi ikke er så ultra alt muligt, som hr. Eigil Andersen tror, for at se, om vi kunne finde en model til, hvordan vi kan sikre, at lønmodtagernes penge ikke bliver stjålet. Men kunne SF ikke forholde sig til, at man ikke skal stjæle penge fra danske lønmodtagere?

Ordføreren.

Altså, Liberal Alliance er jo så verdensfjern i sin ideologiske borgerlighed, at man åbenbart ikke er klar over, hvad en overenskomstforhandling består af. Den består af, at en arbejdsgiverforening taler med et fagforbund. I den forbindelse aftaler man også, om der skal være en såkaldt feriekortordning, hvor arbejdsgiveren beholder feriepengene. Det er altså køb og salg, der foregår ved den lejlighed. Det er mig ubegribeligt, at man er så verdensfjern, at man ikke aner, at hvis der blev afskaffet noget, som er en fordel for arbejdsgiveren, så ville der komme et krav fra de samme arbejdsgivere om at få noget andet til gengæld, f.eks. en lønnedgang, eller det, som jeg nævnte, at der skulle skæres ned på retten til uddannelse i Industriens Pension. Det kan ikke være i danske lønmodtageres interesse, så det er altså en omgang verdensfjernt teoretisk bavl, der kommer fra Liberal Alliance.

Tak til ordføreren. Så er det den konservative ordfører, fru Helle Sjelle.

Først og fremmest vil jeg sige tak til ministeren for et fyldestgørende og glimrende svar på forespørgslen fra Liberal Alliance. Forespørgslen er jo meget bredt formuleret, og det prægede også ministerens svar, og det vil også præge mit svar. Som man spørger, får man også svar, fristes man til at sige.

Vi Konservative sætter stor pris på den måde, det danske arbejdsmarked er organiseret på og har været det i over 100 år. Den tradition for forhandling mellem arbejdsmarkedets parter, som blev grundlagt med Septemberforliget, har betydet et godt samarbejde mellem parterne. Det gode samarbejde har gavnet arbejdsgiverne og lønmodtagerne og dermed også hele Danmark, vil jeg påstå. I modsætning til mange andre lande kan parterne på det danske arbejdsmarked faktisk godt finde ud af at tale sammen og også finde ud af at finde fælles løsninger. Det har betydet, at den statslige indblanding i arbejdsmarkedspolitikken har kunnet holdes på et minimum, men selvfølgelig skal vi da også indimellem blande os, når der er behov for det. Men for mig som konservativ er det meget positivt, at vi altså har et arbejdsmarked, hvor statsmagten i modsætning til i så mange andre dele af det danske samfund stort set har blandet sig udenom.

Når det er sagt, vil jeg også gerne understrege, at vi selvfølgelig har lovgivning, der regulerer nogle aspekter af arbejdsmarkedet. Det drejer sig f.eks. om arbejdsmiljøloven og om ferieloven. Men som ministeren allerede har gjort rede for, vil radikale store forandringer af ferielovgivningen bl.a. føre til, at den hårfine balance mellem arbejdsmarkedets parter forrykkes, og det vil også koste dansk erhvervsliv milliarder af kroner, som bl.a. SF's ordfører var inde på.

Vi Konservative kan således godt have stor sympati for at give danskerne større selvbestemmelse over deres feriegodtgørelse, ligesom rigtig mange andre af Folketingets partier jo har det. Men vi har som sagt også stor sympati for det danske arbejdsmarkeds selvorganiserede karakter. Hvis vi skal være med til at ændre på de grundlæggende spilleregler og principper i ferieloven, skal det være på baggrund af en grundig drøftelse med arbejdsmarkedets parter. Det er bestemt ikke noget, man bare gør med et snuptag ved en redegørelsesdebat i Folketinget.

Hr. Anders Samuelsen for en kort bemærkning.

Den sidste del af talen synes jeg giver anledning til et enkelt spørgsmål, for jeg har tidligere opfattet De Konservative som værende langt, langt fremme i bussen i forhold til at få liberaliseret det her område, og jeg har læst og hørt mange ordførertaler i min tid i Folketinget fra 1998 og frem til i dag, hvor man har hørt De Konservative svinge sig rimelig højt op, i forhold til at det her godt kunne gøres på en anden måde – at det kunne gøres enklere, at det kunne gøres smartere, og at det kunne gøres meget tættere på den enkelte lønmodtager. Nu har man så valgt at gå i seng med S og SF.

Jeg har et enkelt spørgsmål til ordføreren: Tror ordføreren ikke, at det her er dybt skuffende for det konservative bagland at være vidne til?

Ordføreren.

Nej, jeg tror ikke, det er dybt skuffende, at vi respekterer arbejdsmarkedets parter, og at vi respekterer den danske model, som fungerer rigtig, rigtig godt. Det tror jeg bestemt at hele landet vil sætte pris på, at de danske vælgere vil sætte pris på.

Når det er sagt, er der jo ikke nogen tvivl om, at vi også gerne vil sikre lønmodtagere og virksomheder de bedste forhold, og det er det, vi dagligt arbejder for; det er det, vi dagligt kæmper for. Men lige nu og her mener vi altså, at den model, der er på nuværende tidspunkt, som udgangspunkt er det bedste ud fra det, der er muligt i dag. Vi vil meget gerne være med til at se på, hvordan den kan forenkles, forbedres og fornys på en ordentlig og ansvarlig måde, men det er altså bare ikke noget, man gør ved en redegørelsesdebat og med et snuptag her i Folketinget.

Hr. Anders Samuelsen.

Det er ikke en redegørelsesdebat, det er en forespørgselsdebat. Men bortset fra det vil jeg sige, at det, jeg hører, stort set er en blåstempling, eller skal vi sige en grønstempling af Staunings formynderiske system, hvorefter man konfiskerer lønmodtagernes egne penge og lader staten råde over dem, og så strikker man et system sammen, så de ikke umiddelbart er tilgængelige, altså så der ikke umiddelbart er mulighed for at få fat i ens egne penge. Det siger den konservative ordfører i dag er så godt, som vi kan gøre det, at mere kan vi ikke gøre.

Hvis man er så uambitiøs, bør man så egentlig ikke på et eller andet tidspunkt også begynde at stille sig selv spørgsmålet: Hvad laver man så egentlig i Folketinget? Altså, for det kan da ikke være rigtigt, at vi på nuværende tidspunkt er nået frem til det konservative drømmesamfund med den lovgivning, som ligger her.

Ordføreren.

Det siger jeg heller ikke. Men jeg kan jo så forstå, at hr. Anders Samuelsens parti absolut ikke respekterer arbejdsmarkedets parter, og det må jeg indrømme at jeg er meget overrasket over. Det gør vi fra konservativ side, og vi lægger meget vægt på, at vi har en dansk model, som også fungerer ganske fornuftigt. Det synes vi må være udgangspunktet, også når vi diskuterer ferielovgivningen.

Så skal vi jo altså huske, at baggrunden faktisk er at give lønmodtagerne et incitament til også at holde ferie og at sikre, at arbejdsgiverne jo ikke tjener på, at en lønmodtager ikke holder sin ferie. Det virker, som om Liberal Alliance prøver på at få det til at fremstå, som om alle vi andre er imod lønmodtagere. Sådan er det jo ikke. Vi tager udgangspunkt i den realistiske verden, som vi befinder os i.

Tak til ordføreren. Så er det den radikale ordfører, hr. Morten Østergaard.

Som det fremgår af det forslag til vedtagelse, som hr. Anders Samuelsen bragte i forslag ved debattens begyndelse, er også Det Radikale Venstre grundlæggende kritiske over for ferielovssystemet. Vi synes helt fundamentalt og som udgangspunkt, at borgernes penge er deres egne, og at hvis man ønsker at spare op til sin ferie, skal man gøre det. Derfor har vi også valgt at udarbejde et forslag til vedtagelse sammen med Liberal Alliance; vi kan ikke deltage i den tilfredsstillelse, der bliver udtrykt i det andet forslag til vedtagelse.

Men jeg vil gerne sige, at når jeg så alligevel kigger på tværs af de to forslag til vedtagelse, kan jeg jo se, at noget af det, der så tilsyneladende er enighed om – og der vil jeg da også gerne takke fru Ulla Tørnæs for, at vi har haft en drøftelse af det her undervejs – er, at uanset hvad man mener om det her, så kan man jo da starte med at kigge på, om ikke de internationale forpligtelser, vi har, kunne implementeres lidt mindre restriktivt, end det sker nu, at der altså kunne ske en fuldautomatisering eller mest mulig automatisering af udbetalingen af feriepengene, så folk i hvert fald får dem uden at skulle gøre sig store anstrengelser for det, at de ikke skal rende rundt fra Herodes til Pilatus og indsende kort den ene vej og den anden vej, men i stedet for bare får udbetalt deres feriepenge.

Derudover kunne vi sørge for, at de rigtig mange penge, der ender med slet ikke at blive udbetalt, fordi folk ikke gider have besværet, bliver udbetalt, så resterne i Feriefonden altså bliver nedbragt, og det kan man jo gøre bl.a. ved at kigge på bagatelgrænsen. Folk får i dag automatisk tilsendt pengene, hvis beløbet er under 1.500 kr., tror jeg det er, og man kan jo så vælge at hæve den bagatelgrænse, så nogle flere af de småbeløb, som i dag bliver – mange bække små osv. – til rigtig, rigtig mange penge i Feriefonden, kommer tilbage til deres retmæssige ejere.

Jeg synes også, det er helt rimeligt at diskutere renterne. Hvem skal have glæde af, at de her penge står og trækker renter? Er det dem, hvis penge det er, eller er det dem, der passer på pengene for den, eller er det de arbejdsgivere, der har dem stående? Der er i hvert fald efter min bedste overbevisning intet i internationale forpligtelser, der tvinger os til at have det system, vi har i dag, for så vidt angår renterne af folks feriepenge.

Jeg står her med artikel 7 fra arbejdstidsdirektivet, som jeg også har refereret til tidligere i debatten, og den siger jo bare, at medlemsstaterne skal træffe »de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at alle arbejdstagere får en årlig betalt ferie af mindst fire ugers varighed, i overensstemmelse med de kriterier for opnåelse og tildeling heraf, som er fastsat i national lovgivning og/eller praksis«, og »den minimale årlige betalte ferieperiode kan ikke erstattes med en finansiel godtgørelse, medmindre arbejdsforholdet ophører.«

Det er jo altså ikke nogen snæver bestemmelse, og derfor synes jeg, der er rigtig god grund til – hvis man ellers deler synspunktet om, at det er relativt formynderisk at passe på folks penge for dem og kun udbetale dem efter en større gang papirbøvl – at man så kigger på, om ikke vi har overimplementeret i hvert fald det her EU-direktiv på netop det her område.

Så er det klart – og det er jeg også glad for at vi har kunnet enes om med Liberal Alliance – at vi selvfølgelig også skal respektere den danske arbejdsmarkedsmodel og de overenskomster, der er på området. Det er man selvfølgelig nødt til.

Jeg skal huske et sidste element, som jeg også synes er værd at kigge på, og det er den situation, hvor man har opsparet feriepenge og skal have dem udbetalt, men hvis man så er så uheldig at være kommet på kontanthjælp i mellemtiden, bliver det pludselig et spørgsmål, man så skal forholde sig til, at de penge af ens løn, der var reserveret til at holde ferie for, delvis bliver modregnet i den kontanthjælp, man får på et tidspunkt, hvor man altså er kommet ind i næste ferieår.

Derfor synes jeg bare, at der er masser af steder i det her, man kan kigge på, og helt grundlæggende og ja, kald det bare ideologisk – vil jeg sige til hr. Eigil Andersen – mener vi sådan set, at det er noget formynderi, men Danmark skal selvfølgelig leve op til sine internationale forpligtelser og overenskomsterne, og derfor er det, vi opfordrer til, at der bliver den højest mulige grad af automatik i udbetalingen, mindst muligt bureaukrati og så en målrettet indsats, der nedbringer omfanget af ikkeudbetalte feriepenge. Og det står vi ved.

Tak til ordføreren. Så er det Enhedslistens ordfører, fru Line Barfod.

En af de helt store sejre for arbejderbevægelsen og fagforeningerne var, da man for efterhånden en del år siden fik indført ferielovgivning, fik sikret, at folk havde ret til at holde ferie en gang imellem, at de ikke skulle arbejde hver eneste hverdag året rundt, men en gang imellem kunne komme på lidt ferie og dermed prøve at få slappet lidt af fra arbejdet og samle nye kræfter. Flere gange senere har man så fået forbedret både ferieloven og ferie i overenskomsterne, og det er noget, der har meget stor betydning, især i dag, hvor vi har fået et arbejdsmarked, der er så hårdt, at rigtig mange mennesker simpelt hen ikke kan holde til at være på arbejdsmarkedet hele livet. Derfor er der behov for, at vi ud over at se på ferie også får set på, hvordan vi får indrettet arbejdsmarkedet, så vi får sat tempoet ned, så man kan holde til at være på arbejdsmarkedet hele livet og også har kræfter tilbage, når man går på pension, til at kunne nyde sin pension og have noget tid sammen med børnebørn og andre.

Med hensyn til hvordan man så bedst sikrer, at vi bliver ved med at have gode ferieordninger, er læren altså også, at den måde, man bedst sikrer arbejdernes rettigheder på, bedst sikrer, at hver enkelt arbejder har sine rettigheder og får sine penge efter overenskomsten, er, at man står sammen. Det er den klare lære, man har: at vi har opnået de ting, vi har, og er bedst til at forsvare dem, når vi står sammen. Derfor skal man fortsat sikre, at der er nogle stærke kollektive ordninger, frem for at begynde at splitte det op i en hel masse individuelle ordninger. Derfor mener vi, det er rigtig vigtigt at holde fast i, at ferieloven og hele ferieområdet er noget, der er ordnet kollektivt.

Tak til ordføreren. Beskæftigelsesministeren.

Først og fremmest vil jeg gerne sige tak for debatten. Man må jo også sige, at der er en stor tilslutning til det forslag til vedtagelse, som fru Ulla Tørnæs fremsatte.

Grundlæggende ændringer af ferieloven er som nævnt vanskelige. Det skyldes vores EU-forpligtelser og hensynet til balancen i overenskomstsystemet, som ferieloven er en væsentlig del af. Grundlæggende ændringer vil også medføre økonomiske konsekvenser for arbejdsgivere og staten. Men regeringen vil inden for de eksisterende rammer fortsat bestræbe sig på at gøre administrationen af ferieloven så enkel som muligt for lønmodtagere og arbejdsgivere, herunder også sikre, at digitaliseringsværktøjer kommer alle lønmodtagere til gode også i relation til ferieloven.

Fra 2011 afskaffes de fysiske FerieKontobeviser. Lønmodtageren kan med sin digitale signatur hæve de feriepenge, der skal bruges til ferien, og feriepengene indbetales så kort tid efter på lønmodtagerens NemKonto. Lønmodtageren kan herefter også til enhver tid se, hvor mange feriepenge og feriedage der er tilbage at holde ferie for. Det er en markant serviceforbedring for lønmodtageren. Og vi stopper ikke med det. Anden fase er planlagt til 2012. Planen er, at FerieKonto skal trække oplysningerne om feriepenge direkte fra indkomstregistreret; så slipper arbejdsgiverne for at indberette direkte til FerieKonto og skal kun indberette oplysninger om lønmodtagerne ét sted.

Så det er to helt konkrete forenklinger, hvor vi også benytter os af den høje grad af digitalisering, der selvfølgelig er i gang, og det er kun helt rimeligt at benytte sig af de muligheder, der ligger der.

Tak til ministeren. Så er det hr. Anders Samuelsen anden gang.

Jeg vil godt starte med at sige tak for debatten, som jeg på mange måder synes var afklarende og opklarende. Vi fik opsummeret de tre grunde til, at regeringen sammen med den røde blok og Dansk Folkeparti ikke vil arbejde i retning af en grundlæggende liberalisering af ferielovgivningen. Dels var der som et af de primære argumenter hensynet til international lovgivning, dels var der, som jeg måske nok synes er det mest problematiske argument fra regeringens side, hensynet til statsfinanserne. At man på den måde fuldstændig blåstempler, at man beslaglægger en del af lønmodtagernes egne penge, fordi alternativet ville være, at der ville komme hul i statskassen, synes jeg er en yderst problematisk tilgang til den her debat, ikke mindst fra en borgerlig-liberal regering.

Jeg må sige, at det undrer mig rigtig, rigtig meget, at man vælger at bruge den begrundelse. Der er jo mange måder, hvorpå man kan sikre statens finanser. Man kunne jo starte med at lave en reform af efterlønnen, man kunne tage fat i at begrænse antallet af offentligt ansatte og sætte det ned til Poul Nyrup Rasmussen-niveau: 40.000 færre offentligt ansatte. Det er jo ikke på nogen måde ultraliberalisme, som SF's ordfører antydede. Jeg tror da i hvert fald, at Poul Nyrup Rasmussen …

Jeg skal bede om ro i salen, forhandlingen er ikke færdig endnu. Undskyld, ordfører.

Og det er bestemt ikke noget problem at trække den i langdrag, hvis det skal være.

Jeg tror, at Poul Nyrup Rasmussen ville bede sig fritaget for at blive anklaget for at være ultraliberalist af en SF'er – en Socialistisk Folkeparti-ordfører, som, vil jeg nok sige, var ude på meget, meget dybt vand i den her diskussion i et forsøg på at lægge røgslør ud over, hvad det egentlig er, det drejer sig om.

Sagen drejer sig om, hvorvidt man har tillid til, at lønmodtagerne kan administrere egne penge. Hvis man kan gå ind for det synspunkt, er det også muligt at finde praktiske tekniske løsninger, som sikrer, at lønmodtagerne får råderet over egne penge, at de får mulighed for at få udbetalt egne penge, når de mener, det er tid til at holde ferie. Man kan lave kompromisløsninger, som også hr. Simon Emil Ammitzbøll var inde på, hvor man laver lukkede konti, og så kan folk ikke få udbetalt pengene før efter den 1. maj det følgende år. Fint nok for os, hvis det er det, der er kompromiset, men så er det trods alt penge, der kommer ind på lønmodtagerens egen konto, og man sparer de administrationsomkostninger, der er på nuværende tidspunkt. Man undgår, at pengene løber ind i en feriefond, og man sørger for, at renteindtægterne kommer til lønmodtageren selv. Det kan simpelt hen ikke være et problem, når vi samtidig ved, at der er massevis af muligheder for at lave reformer, som kunne sikre balancen imellem arbejdsgiver og arbejdstager, hvis det er det, som ligger en på sinde, eller hvis det er hensynet til statens finanser, som ligger en på sinde.

På den baggrund vil jeg sige, at det har været godt at have debatten. Jeg synes, fronterne er blevet tegnet klart op. Vi har en samling af socialdemokratiske partier i forskellige afskygninger fra SF og ud til Dansk Folkeparti, som ikke vil tage hensyn til lønmodtagerne, og så er der Liberal Alliance og Det Radikale Venstre, som tager udgangspunkt i lønmodtagernes rettigheder.

Jeg skal bede om ro i salen. Det er ikke fair over for ordføreren for forespørgerne her, at han ikke får ro til at afrunde.

Det er sådan, at fronterne er trukket op på nuværende tidspunkt. Viljen til at finde en vej ud af det her og få opdateret en lovgivning, der stammer tilbage fra salig Staunings tid, hvor man mente, at folk ville gå ud og drikke deres feriepenge op i stedet for at lade dem komme familien til gode, er simpelt hen ikke til stede blandt 176 af Folketingets medlemmer på nuværende tidspunkt. Den del af det synes jeg er skuffende. Det er på sin vis til at forstå, at det er forhold, som gør sig gældende hos S og SF, fred være med det; det er jo deres historiske rødder, som har været med til at bygge det her system op. Men at det har forplantet sig så voldsomt ind i Venstre og Konservative, at de ikke er villige til at vippe med ørerne, hvad det her angår, må jeg sige var dagens kæmpemæssige skuffelse. Tak for ordet.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Der stemmes om forslag til vedtagelse nr. V 72 af Ulla Tørnæs (V), Leif Lahn Jensen (S), Bent Bøgsted (DF), Eigil Andersen (SF) og Helle Sjelle (KF). Afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For forslaget stemte: 99 (V, S, DF, SF og KF), imod stemte: 1 (LA), hverken for eller imod stemte: 6 (RV og EL).

Forslag til vedtagelse nr. V 72 er vedtaget.

Herefter er forslag til vedtagelse nr. V 71 af Anders Samuelsen (LA) og Morten Østergaard (RV) bortfaldet.

Hermed er forespørgslen afsluttet.