Det sidste punkt på dagsordenen er:

21) Forespørgsel nr. F 42:

Forespørgsel til miljøministeren og transportministeren:

Vil ministrene oplyse, hvilke konkrete fremtidsplaner der er for udnyttelsen af transportkorridorerne i det nordøstlige Sjælland, sådan som de fremstår i det seneste landsplandirektiv for området, og om regeringen ikke mener, at tiden er inde til at sikre en tidssvarende og fornuftsbaseret sammenhæng mellem arealreservationer og realistiske fremtidige anvendelsesformål?

Af Pia Christmas-Møller (UFG).

(Anmeldelse 09.04.2010. Fremme 13.04.2010).

Jeg giver ordet til ordføreren for forespørgerne, fru Pia Christmas-Møller.

Jeg er valgt i Rudersdal i Nordsjællands Storkreds og er i forbindelse med mit lokale arbejde gang på gang stødt på borgere og borgmestre, som ikke kan forstå, hvorfor man i årevis har skullet leve med dybt forældede arealplaner, gedulgte restriktioner og dispensationsprincipper, sådan som det er tilfældet med den nugældende såkaldte transportkorridor.

Så vel den sunde fornuft som retsbevidstheden er i en årrække blevet stærkt udfordret og provokeret. Man både forstår og støtter fuldt ud ideen om at tænke langsigtet og dermed også ideen om at have en planlægning af arealanvendelsen, som tager højde for fremtidige behov for trafikanlæg m.v. Men man kan ikke se ideen i, at staten stadig fastholder arealreservationer og restriktioner, som aldrig kan eller aldrig vil blive brugt, eller som er direkte hul i hovedet, fordi fredningshensyn, nye planer, knowhow m.v. er løbet fra det gamle beslutningsgrundlag.

Det er derfor på høje tid, at vi får ajourført grundlaget for transportkorridoren under hensyn til det, vi allerede nu ved om såvel nutidige forhold som mulige fremtidige planer. Derfor er det, jeg har bedt om den her debat. Da sagen delvis hører under Miljøministeriet og delvis under Transportministeriet har jeg rejst forespørgslen til begge ministre. Jeg glæder mig rigtig meget til at høre deres svar.

Tak til ordføreren for forespørgerne. Så er det miljøministeren.

Vi står her med et forslag om at ændre de transportkorridorer, som er en del af fingerplanen for hovedstadsområdet. Hvad er hensigten egentlig med de her transportkorridorer? Hensigten er jo, at transportkorridorerne holder arealer med en bredde på typisk 1 km fri for ny bymæssig bebyggelse, og det gennemføres jo, fordi vi forudser, at vi vil kunne få brug for plads til at bygge nye trafik- og energianlæg af betydning for hele hovedstadsområdets udvikling. Der kan selvfølgelig være helt særlige forhold, hvor det giver mening at justere transportkorridorerne, men grundlæggende bør de reservationer, der er udlagt til transportkorridorer, respekteres. Og det er igennem tiderne blevet fastholdt trods adskillige kommunale ønsker om lokal byudvikling. Langt størstedelen af transportkorridorerne er landzone og administreres efter planlovens landzoneregler.

Transportkorridorerne har mange fordele. De følger i de fleste tilfælde eksisterende motorveje, jernbaner og større naturgas- og højspændingsledninger, og på den måde giver de mulighed for relativt uproblematisk at udvide de her anlæg. Samtidig er de også tit i en funktion som støjbeskyttelseszone.

Lad mig give et godt eksempel på, hvor de har gavnet os. I forbindelse med Øresundsforbindelsen betød netop den her transportkorridor, at vi skulle ekspropriere færre boliger, end vi måske ellers skulle have gjort, og vi undgik store udgifter til erstatninger, men allervigtigst var, at vi kunne holde antallet af familier, som mistede deres hjem, på et absolut minimum på grund af den reservation, der havde ligget, da vi så stod og skulle etablere Øresundsforbindelsen. Den nye jernbane mellem København og Ringsted løber også i transportkorridorer på flere strækninger. Så sådan kort konkluderet er det jo altså både en samfundsøkonomisk og menneskelig fordel, at vi har de her korridorer, og at de selvfølgelig så også benyttes.

Transportministeriet arbejder i øjeblikket med at analysere de fremtidige store trafikinvesteringer bl.a. i hovedstadsområdet, og mens vi venter på en afklaring af de her anlæg, vil transportkorridoren fortsat kunne anvendes til landbrug, til skovbrug og lignende formål, som hører hjemme i landzone. Den lange række af ikke landbrugsmæssige anvendelser, der er mulig efter planloven, kan også fortsætte. Så transportkorridoren kan altså også udnyttes til grønne områder og rekreativ anvendelse, under den forudsætning at der ikke opføres permanente bygningsanlæg. By- og Landskabsstyrelsen er snart klar til at udsende en vejledning til hovedstadsområdets kommuner om administrationen af transportkorridorerne. Et udkast har allerede været i høring.

Helt aktuelt indgår transportkorridoren i et scenarie for en ny overordnet Ring 5-vejforbindelse i Transportministeriets strategiske analyser af fremtidig trafikal udbygning i hovedstadsområdet.

Så derfor er der altså flere ting, der taler imod at justere de nuværende arealreservationer: for det første de generelle fordele ved transportkorridorerne, for det andet den sunde målsætning om at give langsigtet mulighed for sammenhængende infrastrukturudvikling og lade den vægte højere end punktvise ønsker om byudvidelse og for det tredje og måske især på grund af de aktuelle overvejelser om nye planer for den trafikale udbygning.

I det lys giver det ikke mening lige nu at begynde at aflyse de eksisterende transportkorridorer i det nordøstlige Sjælland, men jeg må indrømme, at jeg måske synes, at det giver god mening at undersøge det. Det er blot for at sige, at vi på nuværende tidspunkt kan afvise at ændre fingerplanens transportkorridorer, men i hvert fald give tilsagn om, at man undersøger, om behovet er der for det fulde areal.

Tak til miljøministerens besvarelse. Så er det transportministeren.

Der er jo i »Fingerplan 2007« udlagt en række forskellige arealreservationer til mulige fremtidige anlæg af infrastruktur i hovedstadsområdet, sådan som miljøministeren lige har gennemgået. Der er jo for det første tale om transportkorridorer, som ud over til trafikanlæg også er reserveret til eksempelvis forsyningsanlæg som naturgas- og højspændingsledninger osv. For det andet er der foretaget en række reservationer til overordnede vejanlæg.

Jeg har forstået spørgsmålet sådan, at fru Pia Christmas-Møller hentyder til de transportkorridorer i det nordøstlige Sjælland, der fremgår af »Fingerplan 2007«. Det overordnede formål med arealreservationerne er at friholde korridorerne, så fremtidige beslutninger om f.eks. anlæg af infrastruktur kan forenkles og billiggøres. Det tror jeg heller ikke vi er uenige om. Det kan både være indgribende i forhold til borgerne og samfundsmæssigt omkostningsfuldt at anlægge helt ny infrastruktur uden for reserverede arealer, idet man i så fald mange steder vil skulle ekspropriere eksisterende bebyggede områder. Det er der formentlig ingen af os der har en interesse i.

Jeg vil så også sige, at det samtidig er vigtigt for mig at understrege, at der ikke skal udlægges flere arealreservationer end nødvendigt, og vi skal slet ikke udlægge reservationer og skabe restriktioner for borgere og virksomheder uden en god grund. Den nord- og sydgående transportkorridor, der er udlagt i Nordøstsjælland, indgår jo i overvejelserne om anlæg af en ny vestlig ringvejsforbindelse, Ring 5. Perspektiverne i en Ring 5 bliver i øjeblikket undersøgt, som det også blev sagt lige før, i forbindelse med de strategiske analyser af udbygningsmulighederne i hovedstadsområdet, som vi har igangsat. Disse strategiske analyser er jo blevet besluttet af et bredt flertal i Folketinget – alle undtagen Enhedslisten – som led i aftalen om en grøn transportpolitik.

Tanken er så, at Ring 5-projektet skal vurderes i sammenhæng med overvejelser om anlæg af en østlig ringvejsforbindelse, den såkaldte havnetunnel. Så vi er altså faktisk i øjeblikket i gang med at se på korridorerne, og de strategiske analyser afsluttes i 2013.

Men så vil jeg også godt sige, at det selvfølgelig er muligt løbende at justere arealreservationer, så de er til mindst mulig gene for borgerne og for udviklingen i de enkelte lokalområder. Det er f.eks. sket i projektet om Frederikssundmotorvejen, men kan jo også godt ske andre steder. I forbindelse med Frederikssundmotorvejen er det med vedtagelse af anlægsloven jo således samtidig besluttet at ophæve de øvrige reservationer for de andre løsningsalternativer, der har været i spil i den her forbindelse.

På nuværende tidspunkt har vi dog ikke helt så stor klarhed over transportkorridorerne og en eventuel Ring 5. For det første er der ikke taget stilling til, om projektet skal gennemføres, og for det andet undersøges der i analysen forskellige linjeføringsmuligheder i den nordlige ende mellem Lynge og Helsingørmotorvejen. Derfor vil jeg godt sige til forespørgeren, når vi diskuterer det, at jeg selvfølgelig ikke finder, at der p.t. er grundlag for fundamentalt at ændre på reservationerne. Det ville jo også være i strid med ånden i de indgåede politiske aftaler, da det ville kunne gøre det meget vanskeligt at gennemføre et nyt vejanlæg i Ring 5-korridoren.

Men det er heller ikke sådan, jeg har forstået at forespørgeren ønsker at det skal ske. Jeg har forstået det sådan, at man gerne vil have, at vi prøver at kigge på, om ikke det kunne være muligt, at tiden er løbet fra nogle af de her reservationer, at der simpelt hen er indtrådt nogle ting, som gør, at vi ikke længere behøver dem. Jeg har den grundlæggende holdning, at det altid er klogt, at vi giver noget et serviceeftersyn, og det er også det, vi har diskuteret. Så jeg synes, det kan være fornuftigt at se på, om der er behov for at tilpasse reservationerne, altså at give det hele et serviceeftersyn.

Tak til transportministeren for besvarelsen, og så går vi i gang med forhandlingen. Den første er ordføreren for forespørgerne, fru Pia Christmas-Møller.

Jeg vil gerne starte med at takke både miljøministeren og transportministeren for deres besvarelser og ikke mindst for den vilje, jeg trods alt – med lidt god vilje – fornemmer der er til at gøre op med års fastlåste positioner. Det har jo været trægt at trænge igennem, men jeg fornemmer, at foråret også er kommet igennem de tykke mure her til Folketingssalen, og det er jeg rigtig glad for.

Må jeg ikke allerede her lige sige, at det godt kan være, at der i selve forespørgselsteksten står »det nordøstlige Sjælland«, men jeg forestiller mig altså, at vi skal have kigget på hele transportkorridoren, som den går fra Helsingør over Frederikssund, Allerød, Hillerød og ned til Roskilde og Køge. Så det er det hele, jeg har fokus på.

Der er et åbenlyst behov for at revidere fingerplanens transportkorridorer. Det er soleklart for enhver, der får lidt indsigt i de mange eksempler, der er på, hvordan udviklingen er løbet fra den, og på, hvordan manglende oplysninger til borgerne og grundejerne samt tilfældige dispensationsprincipper undergraver ganske almindelig retsbevidsthed.

Ingen, heller ikke de borgere og borgmestre, der bliver ramt af urimelighederne, er i tvivl om, at det er en god idé at lægge fremtidsplaner – ingen. Men mange borgere oplever, at deres ejendomsret er blevet undergravet, og at de bliver uretfærdigt behandlet på grund af en skrivebordsplan, som tiden er løbet fra, og som dermed er kommet ud af trit med enhver sund fornuft på flere strækninger.

Alle, jeg har talt med, understreger, at det er både klogt og fremsynet at lægge langtidsplaner for placering og udvikling af transportanlæg m.v. Det har ingen noget imod, så der er jeg helt enig, ikke mindst i transportministerens udlægning af, hvad det er, vi har at gøre med her.

Alle synes også, det er klogt at satse på, at kommende erhvervsarealer, boliger og nye storsygehuse kommer til at ligge tæt på god offentlig transport og effektive transportsystemer i det hele taget, ikke bare af hensyn til borgernes tid, men nok så meget af hensyn til miljøet.

Men vi er rigtig mange, der synes, at det er hul i hovedet at fastholde reservation af arealer, som man længe har vist aldrig ville kunne komme i anvendelse, f.eks. på grund af fredning og råstofudvinding, eller fordi planerne, så langt både øjet og fantasien rækker, nu går i en anden retning.

Helt galt bliver det, når man f.eks. som parcelhusejer, grund- og lodsejer pludselig opdager, at der er restriktioner på ens ejendoms anvendelse, og når man pludselig opdager, at ingen har gidet eller været forpligtet til at oplyse om restriktionerne, dengang man købte, bl.a. fordi der ikke har skullet tinglyses. Pludselig står man der og vil gerne have en tilbygning, enten som privatperson eller som erhvervsdrivende, og så får man at vide, at det er udelukket på grund af transportkorridoren, som man måske aldrig har hørt noget som helst om.

Hvis man er blandt de heldige, der får dispensation, er det på den betingelse, at man river det hele ned uden erstatning, hvis det offentlige får brug for arealet. Arealerne er i det hele taget, som miljøministeren sagde det, udlagt uden nogen erstatning til borgerne og altså også uden tinglysning eller anden form for pligt til at informere ejere og købere direkte. For nogle har deres jord været reserverede i et halvt århundrede, uden at de har anet det mindste om, at det offentlige faktisk kunne lægge beslag på den til enhver tid for at bygge nye motorveje m.v. Det er simpelt hen ikke rimeligt.

Når det ikke længere giver fornuftsmæssig mening at fastholde visse dele af den omfattende arealreservation, der går helt fra Helsingør i nord over Hillerød, Frederikssund til Roskilde og Køge, bliver forståelse og velvilje let vendt til forståelig modvilje. Der er altså strækninger, der kan sløjfes og ændres, mens andre kan slankes. I dag behøver man f.eks. ikke en helt kilometer for at anlægge en motorvej.

Det er alt sammen noget, vi har brug for at få grundigt analyseret og justeret og ajourført. Jeg er derfor meget glad for at kunne fremsætte et forslag til vedtagelse på vegne af et samlet – jeg siger: et samlet – Folketing. Det vil sige, at ud over mig selv er det på vegne af hr. Eyvind Vesselbo, Venstre, hr. Klaus Hækkerup, Socialdemokratiet, hr. Kim Christiansen, Dansk Folkeparti, fru Anne Baastrup, SF, hr. Tage Leegaard, Det Konservative Folkeparti, hr. Johs. Poulsen, Det Radikale Venstre, hr. Per Clausen, Enhedslisten, hr. Villum Christensen, Liberal Alliance, hr. Christian H. Hansen, UFG, og hr. Per Ørum Jørgensen, ligeledes UFG.

Forslag til vedtagelse

»Folketinget noterer, at formålet med transportkorridorerne er at sikre mulighed for at gennemføre nye overordnede infrastrukturanlæg i mindst mulig konflikt med hovedstadsområdets byområder. Der er ikke restriktioner for fortsat landbrugsdrift i korridorerne. Transportkorridorerne er konkret afgrænset i »Fingerplan 2007«.

I transportaftalen fra januar 2009 indgår spørgsmålet om udnyttelse af transportkorridorerne i de strategiske analyser, hvor der bl.a. ses på perspektiverne ved anlæg af en ny vestlig ringforbindelse.

Den geografiske afgrænsning af transportkorridoren trænger til at blive gennemgået med henblik på at udtage områder, hvor reservationerne ikke længere giver mening. Analysen af Ring 5-korridoren vil endvidere konkretisere arealbehovet ved vestlig ringforbindelse.

Folketinget beder på denne baggrund ministeren om at nedsætte et hurtigtarbejdende udvalg med det formål at modernisere og præcisere fingerplanens arealreservation til transportkorridorer. Udvalget afleverer sin rapport i februar i 2011.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 88).

Tak til ordføreren. Forslaget til vedtagelse vil nu indgå i den videre debat.

Så er det hr. Eyvind Vesselbo som ordfører for Venstre.

Det er jo med stor glæde og stor tilfredshed, at jeg kan stå her i dag med et forslag til vedtagelse, og i øvrigt med en sag som er god at drøfte, med et så bredt flertal, som jo meget sjældent ses her i Folketinget, hvor alle er med bag et forslag til vedtagelse. Specielt når man tænker på, at der det sidste lange stykke tid her i Folketingssalen næsten har været verbal borgerkrig, diskussioner osv., er det jo fantastisk, at vi i så stor enighed kan nå frem til at få drøftet denne sag og også være enige om et forslag til vedtagelse. Man kan jo sige, at hvor der er vilje, er der vej, og her ikke blot i overført betydning, for her fører det over til, at vi har arealreservationer til planlægning af både vej og jernbane og alle mulige andre reservationer, som skal bruges ved planlægningen i det danske samfund.

Det er klart, at de reservationer jo er nødvendige, for at der ikke skal blive alt for megen uro og mangel på planlægning i kommunerne, men også for at også borgerne ved, hvad der skal ske i fremtiden med deres område. Men det er lige så sikkert, og det er jo derfor, at det er en god ting, vi har taget fat i her, at sådan nogle reservationer trænger altså til at blive kigget igennem en gang imellem, så man ikke bare låser sig fast, for der kan jo ske nogle ændringer i det danske samfund og i de områder, hvor reservationerne er, som gør, at man, som transportministeren sagde, er nødt til at give dem et lille eftersyn.

Det er jo egentlig også det, vi gør her, ved at miljøministeren nedsætter et hurtigarbejdende udvalg, som kommer med en rapport, der skal give et bud på mange forskellige aspekter af, hvordan disse transportkorridorer fungerer på nuværende tidspunkt, og i øvrigt også se på deres sammenhæng med alle de andre ting, som er på transportområdet og planlægningen der, og det ender med, at udvalgets arbejde føres videre i det arbejde, der foregår i Transportministeriet og i Miljøministeriet på dette område.

Jeg kan kun sige, at vi, som fru Pia Christmas-Møller sagde, selvfølgelig kan støtte forslaget til vedtagelse, og vi håber, der kommer noget rigtig fornuftigt ud af det arbejde, som embedsmændene skal lave, så vi, når vi får rapporten i februar næste år, kan danne os et overblik over, hvordan tingene kan udvikle sig fremover.

Der er en kort bemærkning fra fru Pia Christmas-Møller.

Allerførst vil jeg gerne takke hr. Eyvind Vesselbo for et fantastisk godt samarbejde om forslaget til vedtagelse. Det vil jeg gerne indlede med.

Dernæst vil jeg også gerne lige i den gode ånd spørge ordføreren, om ordføreren ikke er enig i, at den arbejdsgruppe, der nu bliver nedsat, skal bestå af både folk fra ministerierne og af eksperter udefra; og er ordføreren ikke også enig i, at det snakker vi lige lidt om, inden gruppen bliver nedsat og arbejdet igangsat?

Det andet spørgsmål, jeg godt lige vil bede ordføreren tage stilling til, har han sådan set allerede været lidt inde på, nemlig at den arbejdsgruppe jo ikke er tænkt som en syltekrukke. Det er jo meningen, det skal være et hurtigarbejdende forløb, og så skal vi have resultatet som grundlag for nye beslutninger, som ikke fundamentalt gør op med ideen om transportkorridorer, men som justerer og moderniserer og gør arealerne tidssvarende. Jeg håber, ordføreren kan bekræfte, at det er ideen med vores forslag til vedtagelse.

Så er det ordføreren.

Nu vil jeg ikke her på nuværende tidspunkt blive konkret, for det jo ikke mig, der skal nedsætte det udvalg. Det er jo miljøministeren, der skal nedsætte udvalget. Men det er jo klart, at det kan bestå af embedsmænd, og ministerier inddrager jo ofte eksperter i arbejdet, så det vil jeg fuldt ud overlade til ministeren. Men selvfølgelig er det noget, man kan diskutere på det tidspunkt, hvor udvalget skal nedsættes.

Med hensyn til om udvalget skal være en syltekrukke, er det jo ikke derfor, vi har lavet forslaget til vedtagelse. Vi har netop lavet forslaget, for at der skal ske noget, at der skal laves en undersøgelse, og at den, som jeg også sagde i min tale, skal føre til noget. Så når vi får rapporten, skal vi jo være aktive. Den skal komme med nogle konkrete bud på, hvad der kan gøres i fremtiden på dette område, og Venstre er jo aldrig med til at lave udvalg, der er syltekrukker.

Fru Pia Christmas-Møller for endnu en kort bemærkning.

Så skulle jeg også kende hr. Eyvind Vesselbo meget dårligt, vil jeg sige. Svaret overrasker mig jo ikke, heldigvis. Så jeg tager svaret som udtryk for, at vi giver hinanden håndslag på, at vi følger den her sag helt til dørs, og at vi, når arbejdsgruppen til februar barsler, vil bruge det som et offensivt afsæt til at få den tilsigtede effektivisering af arealreservationerne.

Jeg hørte også ordføreren sådan, at det ikke er meningen, at arbejdsgruppen kun skal bestå af embedsmænd fra f.eks. Miljøministeriet, men at vi også lige skal have lidt saglige ekspertkræfter med udefra. Det håber jeg også at ordføreren kan bekræfte. Selv om det selvfølgelig ikke er ordførerens opgave at nedsætte udvalget, håber jeg, at intentionerne bag det er, at vi også får et lille frisk pust udefra.

Tak. Så er det ordføreren.

Nu sagde jeg, at det ikke er mig, der nedsætter udvalget, og derfor skal jeg ikke blande mig i, hvem der kommer i det udvalg. Men som jeg sagde, er det meget klogt og en god kutyme, at embedsmændene også får nogle eksperter udefra til at være med, men det vil jeg fuldstændig overlade til ministrene at tage stilling til.

Nu er det jo et bredt flertal i Folketinget, der står bag det her forslag til vedtagelse, som i øvrigt også mener noget med det, og derfor følger vi jo alt, hvad der sker, ikke bare under arbejdet, men også når rapporten kommer. Der kan vi jo så blive trommet sammen igen og diskutere tingene.

Tak til Venstres ordfører. Jeg ser ikke, at der er flere korte bemærkninger til hr. Eyvind Vesselbo, så næste ordfører i talerrækken er hr. Klaus Hækkerup, Socialdemokraterne, værsgo.

Tak. Jeg vil godt starte med at sige, at det system, vi har i dag med at reservere arealer, er et rigtig godt system, der sikrer den fremtidige anvendelse. Det er baseret på, at vi i en lang periode oplevede, at folk byggede et hus eller foretog sig noget andet på deres ejendom, og dagen efter – om jeg så må sige – kom staten eller kommunen og eksproprierede det pågældende område, f.eks. for at anlægge en vej, føre højspændingsledninger frem eller for at lægge naturgasledninger ned. Det var selvfølgelig fuldkommen tosset, at folk først brugte en mængde penge, og så kom det offentlige bagefter og foretog indgreb i de investeringer, de havde lavet. Så systemet er grundlæggende fornuftigt.

Fru Pia Christmas-Møller startede med at sige, at hun er valgt i Nordsjælland. Det er jeg også. Jeg har også i 10 år været borgmester i Nordsjælland, det var i den daværende Fredensborg-Humlebæk Kommune. Og vi havde såmænd også en transportkorridor, der gik igennem kommunen. Jeg vil sige, at det faktisk fungerede ganske godt. Vi fik lov til at lægge en motocrossbane op ad motorvejen. Det var fornuftigt. Der, hvor der i forvejen støjes, kan man også lægge støjende aktiviteter. Da Coloplast kom og gerne ville have lov til at bygge en ny virksomhed inden for transportkorridoren, fik vi også en dispensation til det, bl.a. fordi den lå så godt for den individuelle transport og ikke så langt fra Humlebæk station. Så erfaringerne er, at det faktisk fungerer smidigt og godt i hverdagen.

Jeg vil også godt sige, at jeg, efter at jeg er kommet i Trafikudvalget, godt nok har oplevet mange sager, hvor folk har protesteret imod, at vi er kommet og har foretaget vejanlæg i områder, hvor folk i mange, mange år har vidst, at der enten skulle foretages vejanlæg eller ske en udbygning af vejen. Lad mig bare nævne udbygningen af Motorring 3 fra to til tre spor – eller fra fire til seks spor, som det vist hedder i dag. Lad mig nævne anlægget af første etape af Frederikssundmotorvejen.

Man kunne nævne mange andre eksempler, hvor det ikke bare er borgere, der protesterer. Der er borgmestre, der har været valgt i mange år, og som har vidst, at de trafikanlæg ville komme, og når de så kommer, protesterer de, på trods af arealreservationen, på trods af udlægget, på trods af deres kendskab, imod det, der så skal ske.

Jeg vil meget advare imod, at vi nu giver dem en adgang til at gå ind og indskrænke transportkorridorerne og forhindre, at man fremover kan gennemføre de helt nødvendige anlæg, der skal til for at få samfundet til at fungere. Hvis vi skal have en ny letbane langs Ring 3, er det da en guds lykke, at vi i forvejen har reserveret det som en transportkorridor, selv om enhver ved, hvor smal den er på lange strækninger.

Så som udgangspunkt vil jeg sige, at systemet fungerer godt. Det fungerer godt for dem, der skal gennemføre og har ansvaret for at gennemføre de landsdækkende infrastrukturinvesteringer. Men det betyder selvfølgelig ikke, at der ikke kan være områder, hvor det kan være fornuftigt nok at se på, om den arealreservation, der er lavet til transportkorridoren, nu også er tidssvarende, heller ikke selv om det kun er et par år siden, at Fingerplanen – Landsplandirektiv for planlægning i hovedstadsområdet, som det vist formelt hedder – er lavet.

Derfor er vi med på det forslag til vedtagelse, der er fremsat her, og vi ser frem til en seriøs og nøje afvejning af alle de interesser, der skal indgå, når vi skal tage stilling til en eventuel reservation af transportkorridorerne i hovedstadsområdet.

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke nogen til korte bemærkninger. Næste ordfører i talerrækken er hr. Mikkel Dencker, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Dagens forespørgselsdebat har lidt lokalpolitisk karakter. Fru Pia Christmas-Møller ønsker at få klarhed over, hvad der skal ske med arealreservationerne i Fingerplanen fra 2007 i det nordøstsjællandske område. Det svar får vi jo ikke i dag, idet der i forbindelse med transportaftalen fra 2009 er igangsat en analyse af en vestlig ringvej.

Jeg er enig i, at det er væsentligt ikke at have arealreservationer liggende, som bare ligger og blokerer for eksempelvis erhvervsudvikling, og derfor er debatten også relevant.

I den igangværende analyse skal der bl.a. ses på forskellige linjeføringer, og måske vil det vise sig, at en Københavnertunnel, altså en østlig ringforbindelse uden om København, vil være den foretrukne løsning frem for en vestlig Ring 5. Måske er tiden løbet fra en Ring 5-forbindelse. Det er ting, vi skal have afdækket i forbindelse med den analyse. Samtidig lægger dagens forslag til vedtagelse op til, at vi sideløbende hermed nedsætter et hurtigtarbejdende udvalg, som skal se på mulighederne.

Nu skal vi så også lige tænke på, at arealreservationer jo ikke er lavet for at genere nogen, sådan som forespørgselsteksten måske kunne indikere. Nej, de er simpelt hen udtryk for rettidig omhu. Jeg tror, mange i dag ville have ønsket, at man havde været forudseende og havde reserveret arealer til den nye jernbane København-Køge-Ringsted, for så ville mange mennesker have været sparet for store gener ved anlæg af denne bane. Specielt i områder med udvikling er der en tendens til, at boliger og erhverv overhaler infrastrukturen indenom, og dernæst besværliggøres anlæg af ny infrastruktur.

Det handler om, at vi får fundet den rigtige balance, og der er dagens forslag til vedtagelse et godt udgangspunkt. Nu handler det så om reservationer i Ring 5-korridoren, men der kunne måske også være god fornuft i at give alle arealreservationer et tjek med jævne mellemrum, ligesom overvejelser om nye reservationer bør indgå.

Heller ikke her ser jeg nogen til korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Anne Baastrup, SF. Værsgo.

Som det er blevet sagt både fra ministrene og fra de ordførere, der har talt indtil videre, er transportkorridorer jo en enormt god idé, ingen tvivl om det. Vi slipper for, at folk skal forlade hus og hjem og udsættes for ekspropriation, og vi har styr på, hvor byudviklingen kan ske, og hvor naturen kan udvikle sig i det område. Så derfor støtter SF naturligvis, at vi har og stadig væk udvikler filosofien om at have transportkorridorer. Men det er jo ikke ensbetydende med, at vi skal have reserverede arealer, som ligger i hundrede år og en sommer. Det skal naturligvis være aktuelt, og når vi nu fra forespørgerens side kan forstå, at der er områder, som det ikke længere er aktuelt at bruge til transportkorridorer, er det naturligt, at vi så får set på det.

Det, vi jo også hele tiden skal være opmærksomme på, er, at vi ikke skal reservere arealer, som ikke længere kan bruges til hverken veje eller baner, eksempelvis hvis det er fredede områder. Så derfor er det jo smart, at man med jævne eller ujævne mellemrum lige tager spørgsmålet op.

Derfor står vi naturligvis bag teksten til forslaget til vedtagelse, idet det jo præciseres, at det bl.a. omfatter områder, der senere er blevet fredede eller udlagt til råstofindvinding, og at analysen af Ring 5-korridoren vil kunne konkretisere det reelle arealbehov ved en vestlig ringforbindelse.

I den forbindelse bør man nok også lige understrege, at der jo også er en aftale om, at vi skal have undersøgt muligheden for en letbane i området. Derfor er det også frygtelig vigtigt, at vi i forbindelse med det her udvalgsarbejde får præciseret, at hvis der er en chance for at få en letbane, skal der under alle omstændigheder være plads til den.

Men vi støtter naturligvis forslaget til vedtagelse.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Tage Leegaard, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Med udsigt til en konstant stigning i såvel den private som den kollektive trafik, specielt her i hovedstadsområdet, er der god grund til at lægge plads ind i landsplandirektiverne til disse aktiviteter. Endvidere kan der være tale om anlæg af forskellig anden karakter, det kan være forsyning.

Fremtidig byplanlægning skal gerne reservere byggegrunde, hvor der er færrest mulige gener, og med de fremtidige trafikanlæg in mente er der god grund til at lægge byggegrunde der, hvor støjen fra disse projekter i forvejen er minimeret, så man ikke fremover må imødese ekspropriationer og eventuelle erstatningssager, når disse anlæg skal etableres.

Lige nu er Ring 5 på planlægningsstadiet, og i den forbindelse vil det være nødvendigt at friholde en del jorder for bebyggelse, så planlægningsarbejdet med at projektere en sådan motorvejsforbindelse kan forenkles. Der er allerede nu grund til at se mere konkret på, hvordan dette vejprojekt eventuelt skal forløbe, så man kan se bort fra områder, som ikke vil blive berørt af dette vejanlæg.

Dette vil naturligt være til gavn for den videre by- og landskabsplanlægning og for ejerne af grundene, og nogle af områderne vil decideret være uegnede til indplacering af infrastruktur af forskellige årsager. Der er således god grund til at få belyst, om det er nødvendigt at fastholde alle de arealreservationer, som man har lige nu.

Jeg vil på lige fod med de andre ordførere opfordre til, at der sættes et arbejde i gang med at belyse det fremtidige arealbehov til disse korridorer, og Det Konservative Folkeparti kan hermed støtte det omdelte forslag til vedtagelse.

Tak til ordføreren. Vi fortsætter i ordførerrækken, og den næste er hr. Johs. Poulsen, Det Radikale Venstre. Værsgo.

Jeg tror, jeg vil tage Det Radikale Venstres tilgang til den her sag i den korte udgave, forstået på den måde, at vi synes, at der er grund til at takke fru Pia Christmas-Møller for at have sat fokus og spotlys på en problemstilling, som faktisk er både helt relevant og saglig, nemlig at få en vurdering af, om de planer, der ligger for området, også er up to date. Vi taler faktisk om meget, meget store områder, som er reserveret, og der må det være i alles interesse, at man så at sige både har den almene indgang, som flere har peget på, og at man selvfølgelig også har en indgang, der hedder, at hvis der ikke er behov for arealer, så skal de naturligvis kunne anvendes til andre fornuftige formål.

Det er det, vi sikrer ved at have fået fokus på sagen her, og derfor mener vi sådan set i den korte udgave, at der er grund til at rose, at man har sat fokus på problemstillingen, og vi er særdeles tilfredse med det forslag til vedtagelse, som der lægges op til at vi laver i fællesskab her i Folketinget, af den simple grund at det tager fat lige nøjagtig om problemstillingerne på en sådan måde, at det ikke drager konklusionerne på forhånd, men sikrer, at vi får en god baggrund for at kunne drage konklusioner.

Tak til ordføreren. Jeg har forstået, at fru Pia Christmas-Møller ønsker ordet til anden omgang, værsgo.

Tak. Jeg vil gerne takke både ministre og ikke mindst ordførerne for et utrolig konstruktivt samarbejde om den her sag. Selvfølgelig vil jeg også gerne kvittere for de pæne bemærkninger, der er faldet om mit initiativ. Jeg håber, at vi kan holde fast hele vejen i mål, og jeg har kun nogle få bemærkninger til de enkelte ordførere.

Først til hr. Eyvind Vesselbo: Jeg opfatter klart hr. Eyvind Vesselbos besvarelse til mig sådan, at vi ser ens på tingene, og at arbejdsgruppen selvfølgelig skal bestå af relevante eksperter, og at vi skal holde fast i sagen. Når arbejdsgruppen afleverer sit arbejde til februar, går vi videre for at se, hvad det så er, vi skal foretage os for at få opdateret situationen i forhold til en tidssvarende arealplanlægning.

Det fører mig over til hr. Klaus Hækkerups indlæg: Selvfølgelig er der ingen af os – sådan har jeg hørt debatten, og det er også mit eget standpunkt – der betvivler den grundlæggende gode idé, der er bag arealreservationer, men jeg vælger også at forstå hr. Klaus Hækkerup sådan, at der selvfølgelig må være nogle principper, der ligger til grund for dispensationer; det er der ikke i dag. Hr. Klaus Hækkerup nævnte et par positive eksempler, men jeg kunne altså nævne nogle andre, som er mindre positive, og jeg kunne også nævne nogle afslag, der er ganske uforståelige. Det er det ene.

Det andet, jeg tror vi kan være meget enige om, er, at der må være gennemsigtighed. Altså, det må være sådan, at lodsejere, grundejere og boligejere ved, at der er de her restriktioner på deres ejendom, allerede når de køber. Ved de det, kan de til gengæld ikke med rette komme og brokke sig. Som sagt: Det er en grundlæggende god idé at lave langtidsplanlægning, man skal bare hele tiden justere den i forhold til det, man ser for sig, så det giver mening og forståelse. Sådan ser borgerne og borgmestrene også på det.

Til hr. Mikkel Dencker: Jamen vi er her igen enige om, at ideen om, at der er arealreservationer til brug for transportanlæg og andet, er en grundlæggende god idé, og det er ikke tænkt sådan, at vi skal gøre op med det. Vi skal bare modernisere den faktiske udmøntning af den gode idé.

Til fru Anne Baastrup kan jeg sige det samme. Selvfølgelig skal man også indtænke ideer om eventuelt at etablere en netbane i området, så det kan jeg kun give fuld tilslutning.

Til hr. Tage Leegaard: Også tak for opbakningen. Jeg ser ingen uenighed.

Til hr. Johs. Poulsen: Mange tak for de pæne ord.

Igen: Mange tak for et konstruktivt samarbejde. Det er jo dejligt, at det også kan lade sig gøre her på en af de allersidste dage i folketingsåret.

Ordføreren bedes lige blive stående. Jeg kan se, at hr. Klaus Hækkerup markerer for en kort bemærkning. Værsgo.

Jeg har bare en kort bemærkning. Nu nævner ordføreren en gang til, at der skal inddrages eksperter i udvalget. Det har ikke indgået i forhandlingerne om kommissoriet. Udvalget nedsættes af ministeren, og det er op til ministeren at bestemme, hvem der skal indgå, og det er også op til ministeren at bestemme, om man i givet fald vil trække på ekspertise udefra, f.eks. i form af konsulentbistand i forbindelse med vurderingen.

Værsgo til ordføreren.

Det er fuldstændig korrekt, at det ikke er en del af forslaget til vedtagelse, men jeg har forstået det sådan på de drøftelser, som jeg har haft rundtomkring, at det er helt naturligt at inddrage f.eks. repræsentanter for KL og andre, der har en særlig ekspertise, så det ikke kun bliver et meget snævert embedsmandsudvalg fra et af de omfattede ministerier. Det er sådan set min tilgang til det, for at sikre, at tingene bliver belyst så sagligt og objektivt som muligt. Jeg prøver ikke at politisere her, jeg prøver heller ikke at etablere et udvalgsarbejde, som låser sig fast. Tværtimod skal vi have et frisk pust og friske øjne til at kigge på tingene, og det vil i de fleste tilfælde forudsætte, at der også – under en eller anden form – er nogle friske øjne udefra, der med ekspertbaggrund kan kigge på det.

Det er min intention og min appel, og jeg har faktisk ikke mødt regulære argumenter imod, at det bør indgå i regeringens overvejelser.

Hr. Klaus Hækkerup for anden korte bemærkning.

Jamen når nu ordføreren bliver ved med at uddybe, bliver jeg altså også nødt til at markere, hvor grænsen går. Jeg vil godt sige: Det kan godt ske, at det er en god idé, at der er en med fra KL. Jeg vil omvendt sige, at der jo i KL er en tradition for – og det ved jeg, for jeg har selv siddet i bestyrelsen for KL – at man så i givet fald lader en af de berørte borgmestre komme ind.

Det her udvalg skal altså ikke blive et lobbyudvalg for en borgmester, der føler sig trådt over tæerne, fordi han har fået afslag på at anvende et areal, der ellers ligger og er reserveret. Så jeg vil komme med en meget stor advarsel mod det her. Jeg synes, at det er godt, at det er overladt til ministeren og kun ministeren at vurdere, hvem der skal med i udvalget.

Jeg er ikke bare sådan lige med på at sige, at så kan KL udpege nogle; ellers har vi to kværulantborgmestre – i gåseøjne – siddende, fordi de mener, de skal varetage nogle særlige interesser. Så det er en markering af, hvor jeg synes grænsen går.

Ordføreren.

Jamen, altså, jeg kan ikke understrege nok, at jeg vil bekæmpe ethvert tilløb til, at et sådant udvalg kommer til at blive lobbyisternes paradis eller særinteressernes varetagelse. Det er ikke meningen. Altså, ideen er jo netop at få åbnet den her sardindåse, sådan at vi kan få set på tingene og deres indhold med moderne, tidssvarende øjne, og det kræver noget indsigt. Den indsigt skal vi have placeret i arbejdsgruppen. Vi skal ikke have særinteresser til at slås og låse hinanden på ny. Det er ikke ideen, det er faktisk i direkte modstrid med hele intentionen bag min forespørgsel og mit forslag til vedtagelse.

Det, jeg appellerer til, er, at vi sørger for, at der kommer godt med ekspertbistand til den her arbejdsgruppe, og at det ikke bare bliver de samme, som hidtil har syntes, at der ikke var behov for nogen som helst ændringer, for det er jo den modsatte grøft. Det håber jeg ikke at hr. Klaus Hækkerup mener.

Der er endnu en kort bemærkning. Hr. Johs. Poulsen, værsgo.

Tak for det. Nu havde jeg jo den glæde at sidde i KL's bestyrelse samtidig med hr. Klaus Hækkerup. Derfor forstår jeg sådan set udmærket, hvad hr. Klaus Hækkerup siger, og jeg forstår også, der er enighed om, at det her ikke er et udvalg, hvor der skal sidde borgmestre, som skal sidde og lobbye.

Hvis KL udpeger en eller to personer til et sådant udvalg, kunne det jo typisk være embedsmænd, således at det er embedsmænd, der indgår i et sådant udvalg og peger på de eventuelle løsninger, der skal komme. Men vi skal jo ikke finde ud af det i dag. Jeg vil blot sige, at det var der nu altså også en ret stor tradition for.

Værsgo til ordføreren.

Jeg er fuldstændig enig, og det er i den ånd, mine bemærkninger skal forstås. Det er altså alene et ønske om at få så optimalt et produkt ud af arbejdsgruppen som overhovedet muligt. Der er ikke på nogen måde lagt op til, at vi skal have nye særinteresser indplaceret i arbejdsgruppen, for så vil det undergrave selve formålet med hele projektet. Så det giver sig selv. Jeg ønsker bare, at vi får lidt luft i arbejdsgruppen, og at det ikke bliver dem, der siger nej til enhver forandring, der kommer til at bemande udvalget. Det er min appel.

Ønsker Johs. Poulsen ordet for anden korte bemærkning?

Tak til ordføreren. Så giver jeg ordet til miljøministeren. Værsgo.

Tak for det. Nu er det selvfølgelig ikke i dag, at jeg nedsætter udvalget og kan sige præcis hvem, hvordan og hvorledes, men jeg synes måske, at det er en god idé, når vi nu har en god og konstruktiv drøftelse, at komme lidt nærmere ind på, hvem man kunne forestille sig sidde med i sådan et tværministerielt udvalg. Det skal jo basere sig på, at det netop er embedsfolk fra Miljøministeriet, Klima- og Energiministeriet og selvfølgelig Transportministeriet. Så embedsmænd fra de tre ministerier er sådan set det, der udgør den tværministerielle arbejdsgruppe, men da naturligvis med input fra eksperter udefra. Men ligefrem at sige, at der kommer faste stole rundt om et bord, er ikke det, der er intentionen. Så en tværministeriel arbejdsgruppe med input fra, hvad der måtte være af eksperter rundtomkring, er det, der er tanken.

Det har affødt en kort kommentar fra hr. Klaus Hækkerup. Værsgo.

Det er jeg sådan set helt enig i, og jeg vil bare pege på den mulighed, der så er for, at udvalget eller ministeriet i forbindelse med overvejelserne kan holde en høring, en konference eller noget andet, så de tanker, ideer og strømninger, der måtte være rundtomkring vedrørende det her, kan komme til udtryk.

Ministeren.

Det betragter jeg igen som et konstruktivt bidrag til netop en proces, som alle, der har været til stede under den her glimrende debat, er enige i. Så det kunne være en fremgangsmåde, hvor man i hvert fald får vendt meningerne og får belyst, hvad der måtte ligge af interesser for hele det her område. Så det synes jeg er en god idé.

En kort bemærkning fra hr. Johs. Poulsen. Værsgo.

Jeg vil blot sige i forlængelse af de bemærkninger, der allerede er faldet, at jeg så tilhører dem, der mener, at når man skal belyse en sag, er det en rigtig god idé, at de myndigheder, der er involveret, rent faktisk også er repræsenteret, når man sidder og arbejder med noget, som skal lægges til grund for senere politisk behandling. I det her tilfælde er det jo regionale og lokale myndigheder, og de har organisationer, som kan sørge for at finde de rigtige folk til det. Jeg synes, det er klogt, hvis man griber arbejdet an på den måde.

Værsgo til ministeren.

Jeg tror i hvert fald, at vi alle sammen er enige om, at det er klogt, at man arbejder ud fra et oplyst grundlag, og det gør embedsfolk i de tre ministerier i forbindelse med en tværministeriel arbejdsgruppe med de input, der måtte komme fra eksperter osv. rundtomkring. Så konklusionen for nu er, at det bliver en tværministeriel arbejdsgruppe. Og initiativet omkring en høring er taget til efterretning som en god idé.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Afstemningen om det fremsatte forslag til vedtagelse finder sted i morgen fredag.