Det er efterhånden blevet en tradition – og jeg synes en god tradition – at jeg med jævne mellemrum skal besvare en forespørgsel vedrørende de nye kampfly.
Første gang var i november 2006 og senest var i februar 2008, og begge de to foregående gange har der været fokus på processen vedrørende anskaffelse af kampfly.
Denne gang er fokus dog anderledes.
Spørgsmålet handler nu, som allerede sagt af hr.
Frank Aaen, om begrundelsen for anskaffelsen af de nye kampfly og den fremtidige anvendelse af flyene.
Det vælger jeg at opfatte som udtryk for, at processen omkring anskaffelse af nye fly efterhånden er formidlet i en sådan grad, at den både er forstået og accepteret bredt.
Det er en lang og meget omfattende proces, og derfor kan jeg godt forstå, at man en gang imellem har behov for lige at få genopfrisket baggrunden og historikken i kampflyprocessen.
Det vil jeg selvfølgelig forsøge at gøre i det efterfølgende.
Den 24.
juni 2009 indgik vi et historisk bredt forsvarsforlig i Danmark for perioden 2010-2014.
Syv ud af otte partier i Folketinget står bag aftalen.
Et af emnerne i forsvarsforliget er en kommende anskaffelse af nye kampfly.
Forslaget indeholder bl.a.
en beslutning om at fastholde kampflykapaciteten på lang sigt.
Det betyder, at de nuværende F-16-fly på et eller andet tidspunkt skal udskiftes med nye kampfly.
Forliget fortæller os dog ikke, hvornår det skal ske, eller hvilket nyt kampfly der skal være F-16-flyets afløser.
Det bliver besluttet ved særskilte politiske forhandlinger inden længe.
Men mere om det senere.
Som antydet i indledningen omfatter baggrunden for anskaffelse af nye kampfly dog mere end forsvarsforliget 2010-2014.
Hvis vi tager forliget dækkende 1995-1999 – altså, for præcis 14 år siden, den 8.
december 1995 indgik man en aftale om forsvarets ordning for 1995-1999 – så besluttede man deri at nedsætte Udvalget vedrørende forsvarets materiel samt Forsvarskommissionen af 1997 eller UFOM-97 og FKOM-97, som man også kaldte dem.
FKOM-97 havde generelt til opgave at overveje, hvilke ændringer i forsvaret der måtte være nødvendige i lyset af den sikkerhedspolitiske udvikling.
I forlængelse heraf skulle FKOM-97 vurdere forslag om materielanskaffelser som beskrevet i UFOM-97.
Forsvarskommissionen fra 1997 anbefalede bl.a.
at opretholde den eksisterende kampflystruktur, altså den med F-16-flyene, samt at starte de indledende forberedelser til erstatning for F-16-fly.
Som begrundelse beskriver Forsvarskommissionen følgende, og jeg citerer:
»Kampflyprojekter karakteriseres imidlertid ved meget lange og omkostningskrævende udviklingsforløb.
Det indebærer, at forsvaret allerede på nuværende tidspunkt har et behov for at følge potentielle kampflyprojekter, der forudses at kunne erstatte F-16 efter 2011.
Formålet hermed er blandt andet at være i besiddelse af et konsolideret beslutningsgrundlag for valg af fly til erstatning for F-16, når dette bliver aktuelt.«
Samtidig konkluderede FKOM-97, at en tidlig deltagelse i Joint Strike Fighter-projektet kunne rumme fordele for forsvaret og dansk industri, idet projektet gav mulighed for aktiv dansk deltagelse og tidlig involvering af dansk industri.
Ca.
3½ år senere, den 25.
maj 1999, indgik man en aftale om forsvarets forordning dækkende perioden 2000-2004.
I forligsteksten bekræftede og videreførte man arbejdet med at forberede en erstatningsanskaffelse for F-16-flyene.
I forbindelse med indgåelse af det nuværende forsvarsforlig, som skete den 10.
juni 2004, blev relevansen af en kampflykapacitet endnu en gang bekræftet.
I dette forlig sammenkædede man endvidere en dimensionering af den aktuelle kampflystruktur med mulighederne for på sigt at indfase et nyt kampfly ved følgende formulering, og jeg citerer:
»Herudover udgør opdaterede F-16 fly fortsat en betydelig kapacitet i relation til den hjemlige suverænitetshævdelse (afvisningsberedskab) og relevant deltagelse i internationale operationer, herunder deltagelse i »NATO’s Response Force«.
Den samlede kampflystruktur, herunder antallet af operative fly, tilpasses i overensstemmelse med aktuelle opgaver og under hensyn til F-16 flyets samlede levetid og mulighederne for på sigt at indfase et nyt kampfly.«
Endvidere videreførte man endnu en gang de igangværende forberedelser til en erstatningsanskaffelse for F-16-flyene.
Det bringer os så tilbage til forsvarsforliget fra 2010-2014 og forberedelserne til det forlig, vi indgik her i sommer.
Den 16.
januar 2008 nedsatte regeringen Forsvarskommissionen af 2008, det er så det, der hedder FKOM 2008.
FKOM 2008 var sammensat af politikere fra samtlige partier i Folketinget samt en lang række civile eksperter og embedsmænd.
Formålet var primært at bidrage til forberedelserne af forsvarsforliget 2010-2014, men FKOM 2008 skulle samtidig have et længere perspektiv vedrørende forsvarets udvikling frem mod 2025.
Som en del af overstående skulle FKOM 2008 overveje spørgsmålet om anskaffelse af nye kampfly til erstatning for forsvarets F-16-fly.
Som jeg også nævnte i min besvarelse af forespørgsel F 4 den 29.
februar sidste år vedrørende køb af nye kampfly, var det FKOM selv, der fastsatte, hvorledes kampflyspørgsmålet blev behandlet.
Jeg havde dog en forventning om, at FKOM ville forholde sig til, om Danmark også fremover skulle råde over kampfly, og det skulle vise sig, at mine forventninger på det her område blev indfriet.
FKOM 2008 afleverede sin beretning den 26.
marts 2009.
Forsvarskommissionen vurderede heri, at kampfly skulle løse nationale opgaver på både kort og lang sigt, og Forsvarskommissionen vurderede ligeledes, at der inden for alle områder af konfliktspektret vil være relevante opgaver for kampfly i internationale operationer.
Det er således Forsvarskommissionen af 2008’s opfattelse, at forsvaret fortsat skal opretholde en kampflykapacitet.
Rapport fra udvalget vedrørende forsvarets materiel 2007 er bilagt beretningen, og i denne rapport redegøres bl.a.
for F-16-flyenes vurderede restlevetid.
Her fremgår det, at en levetid ud over 2020 er tvivlsom og er med væsentlige konsekvenser til følge.
F-16-redegørelsen fra 2007 er gengivet i selve Forsvarskommissionens rapport.
Relateret til kampfly fremgår det også af rapporten, at ubemandede fly ikke kan erstatte bemandede kampfly inden for en overskuelig fremtid, og Forsvarskommissionens rapport og anbefaling om at fastholde en kampflykapacitet på længere sigt ses derfor at være baseret på, at der på sigt anskaffes nye kampfly til erstatning for vores nuværende F-16-fly.
Det forsvarsforlig, som blev vedtaget i sommer, og som starter her den 1.
januar 2010, er det bredeste forlig i mands minde med mere end 97 pct.s tilslutning her fra Folketinget.
I det nye forsvarsforlig, som starter lige om et øjeblik, er forligspartierne enige om, at forsvaret skal opretholde en kampflykapacitet til at løse nationale opgaver samt opretholde en kapacitet til deltagelse i internationale operationer med kampfly.
Forliget tydeliggør, at kampflykapaciteten på kort sigt udgøres af de eksisterende F-16-fly, mens den på længere sigt indebærer en anskaffelse af nye fly.
Som jeg indledte med at fortælle, har vi derfor truffet en politisk principbeslutning om at anskaffe nye kampfly til erstatning for F-16-fly, og inden længe skal vi så i forligskredsen beslutte, hvornår det skal ske, og hvilke fly der skal afløse F-16-fly.
Hvad vi så tænkt os at de nye kampfly skal anvendes til?
Ja, nu er det som bekendt vanskeligt at spå om fremtiden, men man går næppe helt galt i byen ved at kaste et blik på historien i den forbindelse.
F-16-flyene blev leveret omkring 1980 tilbage under den kolde krig, og flyene blev anskaffet med det primære formål at indgå i Danmarks og dermed NATO's integrerede luftforsvar mod den potentielle fjende fra øst, den gamle Warszawapagt.
Dette var også scenariet, der blev indøvet i den første halvdel af F-16-flyenes levetid.
Herefter har historien dog vist sig at have en anden udvikling, end man havde kunnet forudse.
F-16-flyene var under Operation Allied Force i Kosovo primært indsat i en luftforsvarrolle.
Det var den rolle, flyene var anskaffet til.
Operationerne i Kosovo afslørede imidlertid et behov for at kunne anvende flyene mere fleksibelt.
Nogle år senere i Afghanistan under Operation Enduring Freedom blev flyene primært indsat i operationer mod mål på jorden til støtte for bl.a.
den danske hær.
Dertil kommer, at F-16-flyene ved flere lejligheder har været udsendt for at varetage suverænitetshåndhævelse på vegne af NATO i luftrummet over Balkan og over Island.
Fokus har således ændret sig fra udelukkende at omfatte luftforsvar til at omfatte et bredere opgavespektrum, der bl.a.
også involverer våbenaflevering mod mål på landjorden.
Senest har vi også set eksempler på alternative opgaveløsninger med F-16-fly i forbindelse med klimatopmødet, hvor flyene med deres overvågningssystemer har sikret politiet og beredskabet et opdateret billedmateriale af Københavnsområdet i 3D til brug for en eventuel indsats.
Derudover er jeg opmærksom på, at man eksperimenterer med anvendelse af F-16-flyenes overvågningssystemer til at lokalisere vejsidebomber, og endelig har politiet for nylig også fået støtte fra F-16-fly ved eftersøgning af en forsvunden person.
Her har F-16-fly mulighed for at afsøge større områder, igen ved brug af overvågningssystemer.
Det bredere behov for visse opgavetypers vedkommende har medført en øget belastning af F-16-flyene, da de pludselig har skullet bære en noget tungere våbenlast.
Derudover stiller aflevering af præcisionsvåben under alle forhold også væsentlig større krav til måludpegningsudstyr og andet udstyr.
Det har derfor været nødvendigt med en større modifikation samt en løbende opdatering for at holde flyene tidssvarende og operativt relevante.
Her er det dog vores held, at vi langtfra er den eneste nation, der i den periode har anvendt F-16-fly og fået behov for en omstilling af opgaveporteføljen.
De nødvendige modifikationer og opdateringer har derfor kunnet gennemføres i samarbejde med en lang række lande, hvorved risikoen og omkostningerne forbundet hermed er reduceret betragteligt.
Hvorfor fortæller jeg nu om vores positive erfaringer med de nuværende kampfly?
Jo, det er jo, fordi historien tydeligt viser, at vi ikke evner at spå om alt i fremtiden.
Og for så vidt angår nye kampfly, taler vi om perioden frem til 2050 eller måske endnu længere frem, dvs.
minimum 40 år ud i fremtiden.
Der er jo ikke nogen, der ved, hvad forsvaret står over for på så lang sigt.
Det kan vi umuligt vide i dag.
Derfor er det også vitalt, at vi anskaffer fleksible og bredt anvendelige kapaciteter til forsvaret, så de i yderste konsekvens hurtigt kan omstilles til en alternativ opgaveløsning.
Som nævnt i rapporten fra Forsvarskommissionen i 2008, er det lige præcis, hvad der er kampflyenes kapacitet, nemlig at være fleksible og bredt anvendelige.
Det viser historien også tydeligt.
Adspurgt i dag, hvad nye kampfly skal anvendes til, vil jeg naturligvis indledningsvis pege på de opgaver, som F-16-flyene tidligere udførte, og som jeg lige har redegjort for.
Moderne kampfly som de tre typer, der kandiderer i den danske kampflykonkurrence, er mere end bare en krigsmaskine.
Deres avancerede sensor- og kommunikationssystemer betyder, at flyene kan anvendes i en lang række opgaver, som tidligere ikke har kunnet løses eller krævede en lang række forskellige kapaciteter for at kunne løses.
Med udviklingen af den moderne generation af kampfly er der også sket en stor udvikling inden for radarteknologi og optiske sensorer, og det betyder, at fremtidens kampflys evne til at gennemføre overvågning og efterretningsindhentning i internationale operationer samt overvågning af nationale interesseområder bliver markant forbedret.
Derfor bør også anvendelse af kampfly i relation til overvågning og suverænitetshåndhævelse i det arktiske område overvejes, hvilket forsvarsforliget 2010-2014 da også tager højde for.
Og som Forsvarskommissionens rapport peger på, kan fremtidens kampfly og deres stærkt forbedrede sensorer og kommunikationsmidler også nyttiggøres i samfundets samlede krise- og katastrofeberedskab eksempelvis til at skabe overblik over katastrofeområder eller i forbindelse med eftersøgningsopgaver og lignende, ganske som F-16-fly også anvendes i dag, blot med større effekt med de nye kampfly.
I en verden, hvor forholdene stedse ændres, og hvor kravene til forsvarets kapaciteter således også forandres løbende, er det essentielt at anskaffe fleksible og bredt anvendelige kapaciteter som eksempelvis kampfly, og det er min opfattelse, at kampfly altid vil være en relevant og efterspurgt kapacitet både nationalt og internationalt.
Hvor meget og hvordan vi så beslutter os for at anvende flyene i internationale operationer er jo op til de politiske beslutningstagere.
Det skal jo afvejes med hensynet til forsvarets øvrige kapaciteter, økonomiske hensyn og andet.
Det rokker dog ikke ved kampflyenes relevans.
Når jeg nu alligevel har ordet, vil jeg bruge et par minutter på her til sidst at tale om den beslutning, som udestår, nemlig beslutningen om et foreløbigt typevalg samt tidspunktet for anskaffelsen af nye kampfly.
Færdiggørelsen af beslutningsgrundlaget nærmer sig generelt sin afslutning.
Herefter skal det samlede beslutningsgrundlag gennemgå en afsluttende ekstern kvalitetssikring i sin helhed.
Der vil være tale om det mest gennemarbejdede og omfattende beslutningsgrundlag, der nogen sinde er lavet i relation til en af forsvarets materielanskaffelser.
Der er så vel Rigsrevisionen som statsrevisorerne enige i.
På baggrund af ca.
18 måneders undersøgelse af kampflyprojektet er det netop den udtalelse om kvaliteten af beslutningsgrundlaget, man støder på som det første, når man læser resultatet af Rigsrevisionens undersøgelse.
Rigsrevisionen udtrykker også tilfredshed med – det er lidt ligesom at få ros ovre i Jylland – at vi anvender ekstern kvalitetssikring.
Det er en særdeles omfattende og grundig ekstern kvalitetssikring, der gransker hele beslutningsgrundlaget og alle de bagvedliggende dokumenter meget nøje.
Og netop måden, kvalitetssikringen udføres på i kampflyprojektet, giver faktisk ganske værdifulde erfaringer til den fremtidige brug af kvalitetssikring på forsvarsområdet.
Jeg er således fortrøstningsfuld, når jeg inden længe kan fremlægge det samlede beslutningsgrundlag og starte de politiske forhandlinger vedrørende nye kampfly.
Ved afslutningen af den seneste forespørgsel om kampfly tilbage i februar 2008 sagde jeg, at udsigterne til den kommende periode virkede lovende.
Jeg fremhævede den kommende rigsrevisionsrapport samt Forsvarskommissionens 2008-behandling af spørgsmålet om nye kampfly.
Vi har nu fået rapporten fra en særdeles grundig rigsrevisionsundersøgelse, der som sagt har stået på i 18 måneder, og undersøgelsens resultater er set fra min stol positive.
Derudover har FKOM 2008 og senest forsvarsforliget 2010-2014 bekræftet relevansen af en kampflykapacitet og truffet beslutning om, at forsvaret skal opretholde den nuværende kampflykapacitet også på længere sigt og dermed anskaffe nye kampfly.
Tilbage er nu kun udmøntningen af denne beslutning i form af et foreløbigt typevalg af nye kampfly og tidspunktet for anskaffelsen af disse.
Jeg synes derfor nok engang, at udsigterne til den kommende periode virker lovende, idet vi kan se frem til de kommende politiske forhandlinger om nye kampfly.
Min afsluttende replik skal være den samme som de to foregående gange:
Jeg har til hensigt fortsat at arbejde for, at beslutningsprocessen omkring anskaffelse af nye kampfly foregår åbent og på et uvildigt og gennemskueligt grundlag.