Miljø- og planlægningsudvalget har i brev af 11.juni stillet miljøministeren følgendespørgsmål B 232, stillet efter ønske fra Per Clausen (EL), som jeg hermed skal be-svare.

Spørgsmål B 232:

"Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 8. juni 2010 fra Landsforeningentil Oplysning om Brænderøgsforurening, jf. B 232 - bilag 1."

Svar:

Henvendelsen fra Landsforeningen om Brænderøgsforurening indeholder en rækkepåstande om CO2-udledning fra energiudnyttelse af træ, som jeg gerne vil knyttenogle bemærkninger til.Når træ betegnes som CO2-neutralt, skyldes det, at træ optager lige så meget CO2fra luften under træets vækst, som der frigives ved forbrændingen af træet. Set overen livscyklus kan der næppe være tvivl om, at træet ikke bidrager til øget CO2-udledning. Det afspejler sig i, at CO2-udledningsfaktoren i kvoteloven er sat til nul.Hvis man isoleret ser på afbrænding af et stykke træ og undlader at medregne denCO2, der blev bundet under træets vækst, udledes der ganske rigtigt CO2, når træafbrændes. Dette fremgår da også af DMUs årlige internationale indberetninger.Imidlertid indberetter DMU også den CO2-binding, der sker under skovenes vækst.Sammenlagt sker der en større binding af CO2 i de danske skove, end der udledesved afbrændingen.Dertil kommer, at man i Danmark normalt ikke rydder skov for at anvende træet tilenergiproduktion. Træet har større værdi som gavntræ (tømmer mv.), og fældning afskov sker derfor som hovedregel for at producere gavntræ. Den del af træet, der ikkekan udnyttes som gavntræ, udnyttes til energiproduktion i stedet for at lade det ligge iskoven og rådne (og dermed frigive CO2).