B 23 Forslag til folketingsbeslutning om forhøjelse af arbejdsløshedsdagpengene.

Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget
Samling: 2009-10
Status: Bortfaldet

Om beslutningsforslaget

Sagsgang:
Fremsat 22-10-2009
1. behandlet/henvist til udvalg 12-11-2009
Ministerområde:
Beskæftigelsesministeriet
Resumé:
Beslutningsforslaget var fremsat af Enhedslisten, og det pålagde regeringen at fremsætte et lovforslag, der hævede dagpengemaksimum, således at almindelige lønmodtagere kunne opnå en dækning på 90 pct. af deres tidligere løn. Baggrunden for, at Enhedslisten fremsatte beslutningsforslaget, var den stigende arbejdsløshed og den generelle udhuling af dagpengenes kompensationsgrad, som var faldet fra 52 til 47 pct. for en gennemsnitlig lønmodtager de seneste 10 år.