Fremsat 02-02-2010
1. behandlet/henvist til udvalg 26-03-2010
2. behandlet/forkastet 03-06-2010
Formålet med beslutningsforslaget var at give trossamfund mulighed for at vie homoseksuelle par. Forslaget åbnede for, at trossamfund kunne medvirke ved indgåelse af ægteskab mellem to mennesker af samme køn. Det blev understreget, at beslutningsforslaget ikke medførte en forpligtelse for trossamfundene til at forestå kirkelige vielser af personer af samme køn. Forslagsstillerne ønskede ikke at blande sig i trossamfundenes indre anliggender.
Beslutningsforslaget forkastet, idet 51 (S, SF, RV, EL, LA og Pia Christmas-Møller (UFG) og Christian H. Hansen (UFG)) stemte for, 56 (V, DF og KF) imod.