I anledning af det af Niels Helveg Petersen (RV), Margrethe Vestager (RV) og MortenØstergaard (RV) fremsatte beslutningsforslag (B91) om: ”Forslag til folketingsbeslut-ning om en overgangsordning, der forhindrer dansk beskatning af visse personer bo-siddende i Frankrig og Spanien”, skal vi herved gøre opmærksom på, at der er andreend de omtalte ca. 20 SAS-piloter, der er kommet i klemme ved opsigelsen af dob-beltbeskatningsoverenskomsten med Frankrig. Vi skal i den forbindelse henvise tilvore tidligere indsendte bemærkninger til udvalgsbehandlingen af lovforslag 2008/1L 125 ”Forslag til lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbe-skatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien”, (bi-lagene: 2, 31 og 75), samt ministerens automatsvar herpå (bilagene: 25, 36 og 76)– idet vi dog vil citere et afsnit af vores mail af 13. april 2009:Citat:”For vort eget vedkommende købte vi hus i Frankrig i juli 2006, satte vor bolig iDanmark til salg den 7. august 2007, indgik købsaftale om denne den 18. september2007 med henblik på overtagelse den 1. februar 2008 og flyttede til Frankrig den 31.januar 2008, den dag da Ingrid gik på pension. Og det meste af vort bohave var alle-rede flyttet til Frankrig, inden lovforslaget blev fremsat i Folketinget.Vi har altså i hele forløbet handlet i tillid til gældende regler, og vi havde på det tids-punkt, hvorfra de nye regler kom til at gælde den 28. november 2007 ingen mulig-hed for at afbryde flytningen, for vi havde ikke noget sted at bo i Danmark efter den31. januar 2008.”Som det ses af ovenstående, er vi i allerhøjeste grad kommet uforskyldt i klemme

ved lovgivningen. Alt var arrangeret. Alle bånd til Danmark var opsagt inden lovfors-laget blev fremsat første gang d.11. oktober 2007. Ingrid kunne ikke ”være bekendt”over for de studerende, at forlade sin undervisningsstilling som lektor ved den socia-le højskole midt i et semester. Vore aldre (66 og 69 år) gjorde os nok heller ikke såhurtige til at ændre vore planer. Det var (og er) umuligt at sælge ejendommen iFrankrig uden stort tab, vi havde ingen bolig i Danmark, vort bohave var i Frankrigog for Karsten ville det franske klima af helbredsmæssige grunde være betydeligtbedre end det danske, – og i tillid til at udvalgsformændenes ord stod til troende(”…..planlagt deres liv på en bestemt måde, ikke bliver fanget i, at vi opsiger dob-beltbeskatningsaftalerne.”,”…..kanrisikere at komme i klemme”, ”……der har dispo-neret i forhold

til at bosætte sig

i de lande”)besluttede vi altså at gennemføre flyt-ningen.Skatteministerens pressemeddelelse i juni 2007 havde vi ikke kendskab til, idet vi pådaværende tidspunkt var i vort hus i Frankrig for at forberede flytningen ½ år sene-re. Som danske borgere mener vi også kun, at have pligt til at kende loven og ikkediverse ministres pressemeddeleser om deres planer. Desuden fremgik det heller ik-ke af pressemeddelelsen, at loven ville få virkning tilbage til tiden forud for lovensvedtagelse, nemlig allerede fra datoen for lovforslagets fremsættelse i Folketinget

For at illustrere den økonomiske klemme, som L125 har bragt os i, kunne man anta-ge, at vi flyttede til Danmark og købte den ejendom tilbage, som vi solgte i septem-ber 2007, for samme pris som vi solgte den til. Da købet er sket efter d. 1/7-1998 vilejendomsværdiskatten blive væsentligt højere. Desuden skulle vi enten sælge vorejendom i Frankrig med et tab på 350.000-400.000 kr eller betale ejendomsværdiaf-gift til Danmark på vor franske ejendom. Vort rådighedsbeløb ville altså blive væ-sentlig mindre samtidig med at vi eventuelt ville have udgifter til en ejendom iFrankrig, som vi ikke ville være særlig interesserede i, når vi har bolig i Danmark ogsom vi, på grund af vor alder, ville få sværere og sværere at komme frem og tilbagetil. Hvordan skatteministeren kan påstå, at vi ikke er blevet klemt, er svært for os atforstå.Vi er ganske enkelt kommet i en situation, hvor vi på grund af vor begrænsede øko-nomiske formåen og vor alder nu ikke længere har mulighed for at komme ud af denfastlåste situation, som opsigelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomsten har bragt

os i. Vi er nu simpelthen blevet stavnsbundet til at skulle leve under forhold, hvorvort økonomiske råderum er blevet betydeligt forringet i forhold til, hvis vi var blevetboende i Danmark, og vi har nu ikke længere nogen mulighed for at komme ud afdenne situation.Vi mener, at følgende citater fra forslagsstillerne også omfatter vor situation:”Forslagsstillerne finder, at en lille gruppe danskere, der havde indrettet sig i tillid tilgældende regler, bliver urimeligt behandlet. De ændrede vilkår har gennemgribendevirkninger for de berørte familier. ””Forslagsstillerne, som stemte for bemyndigelsen til skatteministeren, føler sig for-pligtet til at forsøge at rette op på sagens skæve gang, således at »ingen kommer iklemme«. Det var ikke et sådant resultat, forslagsstillerne og Folketingets partierforestillede sig, hvilket tydeligt fremgår af førstebehandlingen den 30. november2007.””Skatteministeren har efterfølgende ikke været villig til at foretage sig noget i sa-gen.””Forslagsstillerne appellerer til Folketingets partier om at leve op til deres egne ordfra førstebehandlingen af lovforslag L 13 den 30. november 2007 og vedtage dettebeslutningsforslag."Vi skal derfor anmode skatteudvalget om at finde frem til en løsning, som kan af-hjælpe vores situation, således at skatteordførerne derved lever op til deres løfter fraførstebehandlingen af lovforslaget om, at de ville sørge for, at ingen, som alleredeboede i Frankrig eller Spanien, eller som var ved at rykke teltpælene op, ville kommei klemme.