Efter at dagen startede med, at jeg og Enhedslisten var med til at indgå et forlig sammen med resten af Folketingets partier om åbne standarder på it-området, kan jeg nu konstatere, at jeg ikke kan slutte dagen af med at få en enig opbakning til det her beslutningsforslag.
Jeg havde måske heller ikke så store forventninger til det.
Der er dog nogle enkelte bemærkninger, som jeg vil knytte til det, og som jeg i hvert fald synes er lidt spændende og også af principiel karakter.
Det første er, om man har den opfattelse, at dansk landbrugs fremtid består i en fastholdelse af den nuværende svineproduktion eller en forøgelse af den nuværende svineproduktion.
Det er det, jeg ligesom lidt fornemmer, når nogle taler meget om biogas.
Man får næsten indtryk af, at den vigtigste funktion af svineproduktionen fremover bliver at producere biogas.
Altså, vi skal have en svineproduktion for at producere biogas.
Jeg vil bare sige, at man jo ikke skal kalde en biogasproduktion baseret på gylle for bæredygtig, medmindre svineproduktionen er bæredygtig.
Det er jo ikke bæredygtigt i sig selv, bare fordi gyllen bliver brugt lidt mindre ufornuftigt, end den gør i dag.
Men det er det første spørgsmål, nemlig om man synes, at vi skal have en svineproduktion af den størrelse.
Jeg vil bare i al stilfærdighed sige, at det i hvert fald er uforeneligt med at have det synspunkt, at vi skal have en stor andel af økologi i den danske landbrugsproduktion.
For hvis vi får en stor andel af økologi i den danske landbrugsproduktion, vil det ikke kunne undgå at føre til en reduktion af mængden af svin og i øvrigt formentlig af mængden af dyr i det danske landbrug, ikke mindst fordi der stilles en række både miljømæssige og dyrevelfærdsmæssige krav til den økologiske produktionsmetode, som vil føre til det.
Så det kan ikke nytte noget at ville gå ind for meget mere økologi og så sige, at vi stadig væk skal have 25 millioner svin i Danmark, medmindre man selvfølgelig har den idé, at de kan flyttes ind i byen og så stå derinde i nogle store fabrikssiloer.
Det vil jeg ikke afvise er teknisk muligt, men jeg er måske lidt bekymret, i hvert fald for de dyrevelfærdsmæssige konsekvenser af det.
Så siges det, at vores forslag vil ødelægge svineproducenternes muligheder og landbrugets muligheder i Danmark.
Hvis man nu tager situationen, som den er i dag, kan man se, at det er sådan, at svineproduktionen i årevis har givet underskud.
Vi har i årevis kunnet se, hvordan en større og større andel af svinene flyttes ud af landet, før de bliver forarbejdet.
Vi har altså kunnet se, at beskæftigelsen bliver reduceret i svineproduktionen, og vi har stadig væk store miljømæssige problemer i forbindelse med svineproduktionen.
Det vil ethvert menneske, som kender en, som bor i nærheden af en svinefarm, kunne bekræfte.
Vi står i den situation, at vi i løbet af ganske få uger formentlig vil se regeringen og andre komme med en redningspakke til de landmænd, som har belånt deres jord ud over dens værdi, og til nogle banker, som har stillet de her lån til rådighed.
Så vil jeg bare sige, at hvis man så kommer og siger til den danske befolkning, at de skal sørge for, at bankerne og landmændene bliver reddet, vil mange mennesker i det her land jo nok kigge på, hvad det er for en produktion, hvad økonomien er i den produktion, hvad de miljømæssige konsekvenser af den produktion er, og så vil de formentlig med en vis ret – synes jeg – sige:
Vi bliver altså nødt til at stille nogle krav fremover; vi bliver nødt til at stille nogle krav om, at produktionen omlægges, sådan at både det miljømæssige og økonomiske indhold i den er bæredygtigt fremover; det bliver vi nødt til.
Så den diskussion får vi under alle omstændigheder, og det synes jeg er helt, helt berettiget.
Vi får også en diskussion af, hvordan landbruget fremover skal finansieres, om det skal være kapitalkoncerner, kapitalfonde, pensionskasser, banker, finansieringsinstitutter osv., der skal eje Danmarks jord fremover, når nu landmændene har, om jeg så må sige, gældsat sig på en sådan måde, at det i hvert fald ikke er dem, der ejer den mere, eller om det eventuelt skal være samfundet.
Den diskussion får vi en anden god gang.
Men lad os bare om svineproduktionen spørge:
Hvad er det nu for en produktion, vi har, også i et globalt perspektiv?
Der er det jo sådan, at ud over at det danske landbrug lægger beslag på en meget stor del af Danmarks areal – 62 pct.
tror jeg er tallet – er man også nødt til at bruge jord i Sydamerika til at producere foder til svin.
Der er sådan set ikke meget tvivl om, at produktionsmetoden i de sydamerikanske lande ikke er miljømæssigt gunstig, og at den har stærkt negative konsekvenser, plus at transport af store mængder foder jo sådan set heller ikke, i hvert fald miljømæssigt, er fornuftigt.
Formentlig bliver det sådan i de kommende år, at transport, også skibstransport, bliver betydelig dyrere, fordi vi, når vi diskuterer andre ting, jo snakker om, hvordan der skal afgift på fuelolie til skibstransport, fordi vi skal have reduceret skibstransportens CO
2
-udslip.
Det vil altså sige, at også på den måde kommer en produktion af fødevarer, som baserer sig på import af foder, i en yderligere økonomisk vanskelighed.
Så er der alle de miljømæssige problemer, som de er i dag.
Uanset at det er rigtigt, at der er gennemført en række vandmiljøplaner, som alle sammen har haft en vis effekt, er det jo stadig væk sådan, at vi må konstatere, at naturens tålegrænser i Danmark ikke overholdes – de overskrides.
Derfor er vi nødt til at lave nogle afgørende ændringer i den danske landbrugsproduktion, og et af de elementer, der kommer til at indgå i det her, er også en reduceret svineproduktion.
Om det så vil føre til mindre beskæftigelse, er det vanskeligt at vurdere.
Der er jo andre produktioner, der er forsvundet ud af Danmark, uden at man bagefter har kunnet sige, om det har ført til stor arbejdsløshed.
Om det vil føre til mindre beskæftigelse i fødevaresektoren, er også tvivlsomt, for hvis man producerer fødevarer, som der er en større værditilvækst ved, kan man jo også have en større beskæftigelse, selv om man har en mindre produktion i antal kilo.
Så jeg synes, at det, vi her skulle diskutere, var, hvordan vi kan sikre, at vi fremover får en landbrugsproduktion, som både miljømæssigt, økonomisk og beskæftigelsesmæssigt er bedre end den, vi har i dag.
Og det er jo ikke et spørgsmål om, at man ligesom kan sige, at man så skal gribe ind i markedskræfterne, for det er jo mange år siden, at den europæiske landbrugsproduktion osv.
havde noget med markedskræfter at gøre.
Man bruger masser af penge i støtte til landbrugserhvervet, og i modsætning til nogle af de andre partier i oppositionen er jeg ikke vældig optaget af at få den fjernet; jeg er bare optaget af at få pengene brugt på en fornuftig måde, sådan at det understøtter den udvikling, som vi synes der skal være på landbrugsområdet.
Man kan selvfølgelig stille sig selv det spørgsmål:
Hvorfor valgte Enhedslisten ikke bare at fremsætte et beslutningsforslag, som i generelle vendinger beskrev nogle strukturændringer og forandringer i dansk landbrug, der skulle sættes i værk, og så ville modtagelsen havde været langt mere positiv?
Men konsekvensen ville nok have været den samme, for de partier, der udgør flertallet i Folketinget, ville have gennemskuet, at det ville få grundlæggende alvorlige konsekvenser, og derfor alligevel have været imod.
Vi har, når vi kommer med det her beslutningsforslag, bl.a.
besluttet os til, at det ikke bare er, fordi vi er blevet optændt af den hellige ild, fordi Danmarks Naturfredningsforening nu har tilsluttet sig vores synspunkter; vi var godt klar over, at det forholdt sig ganske anderledes i en række af de politiske partier, vi normalt er enige med.
Socialdemokraterne opererede jo i sin tid med begrebet et intelligent svinestop, og i forbindelse med et forslag skal man jo altid putte ind foran, at det er intelligent, for så har man vundet debatten om intelligensen, for så kommer man først; nu er der vist en enkelt, som det allerede er lykkedes at kalde det her for et uintelligent svinestop, og det lever vi med, for det er jo den politiske hensigt, der er afgørende.
Men der er en grund til, at vi har fremsat forslaget, og det er, at det, som lovgivningen er i dag, er sådan, at hvis man i en kommune f.eks.
skulle beslutte sig til, at her vil man have en erhvervsudvikling af sit landbrug, som ikke er baseret på en øget svineproduktion, også fordi man vil have en bedre miljøudvikling og en bedre naturudvikling end den, man kan få ved bare at overholde de regler, der er, så har man i dag planlægningsmæssigt ingen mulighed for at sige, at man ikke vil have en øget svineproduktion i den kommune.
Det var sådan set ellers den vinkel, vi havde håbet at det kunne få, nemlig at man kunne have en diskussion af det her lokalt i kommunerne, så man også der kunne beslutte sig til, hvilken udvikling man ville have.
Men vi har fået et meget klart svar fra miljøministerens side om, at der er klare og uomtvistelige regler her, nemlig at man skal gøre, som man får besked på.
Det var så anledningen til, at vi rejste det her forslag, for vi sagde, at så er man jo nødt til at løse det på landsplan, og så må vi bare konstatere, at vores konsekvente, håndfaste – af nogle kaldet brutale – beslutningsforslag ikke kan blive vedtaget i Folketinget.
Men så står vi jo tilbage med spørgsmålet:
Hvordan sikrer vi så en omlægning af dansk landbrug til økologi?
Hvordan sikrer vi så en omlægning, som gør, at den enorme CO
2
-udledning, der kommer fra husdyrproduktionen i Danmark, bliver reduceret?
Der indgår vi konstruktivt i diskussioner med alle partier, som er enige med os i, at der er tale om en reel problemstilling, som skal løses.
Og jeg er sikker på, at mulighederne for, at det bliver løst, nok vil blive bedre efter et valg, når vi får et nyt flertal, selv om jeg af hensyn til en eventuel skrækpropaganda må sige, at vi selv i Enhedslisten er opmærksomme på, at mulighederne for at få vores politik igennem fuldstændig uændret i en situation, hvor alle de øvrige oppositionspartier er uenige med os, nok er lidt begrænsede.