Det sidste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 82:

Forslag til folketingsbeslutning om Danmark som førende elbilnation.

Af Mette Gjerskov (S) m.fl.

(Fremsættelse 10.12.2009).

Forhandlingen er åbnet. Klima- og energiministeren.

Tak. Vi ruller bogstavelig talt videre. Med beslutningsforslaget ønsker Socialdemokraterne at pålægge regeringen at etablere en infrastruktur for opladning af elbiler i 2010 og 2011.

Regeringen er enig i intentionen bag forslaget, for det første fordi elbiler er en spændende teknologi med perspektiver både for transportsektoren og energiforsyningen, elbiler er energieffektive og kan hjælpe med at øge udnyttelsen af den stigende mængde vindkraft, for det andet fordi elbiler derved kan bidrage til Danmarks opfyldelse af en række nationale og fælles målsætninger om CO 2 , miljø, energieffektivitet og uafhængighed af fossile brændsler. Regeringen er også enig i, at det, i takt med at elbilerne vinder almindelige udbredelse, skal være muligt for den enkelte bilejer at få opladet sin bil på en nem og ukompliceret måde. Mangelen på opladningsmuligheder må ikke blive en barriere for elbilens udbredelse.

Regeringens ønske om at fremme elbiler og skabe klarhed om rammevilkårene er nu omsat i en forlængelse af afgiftsfritagelsen til og med 2015, og som det fremgår af regeringsgrundlaget, vil afgiften herefter blive gradvis normaliseret, indtil den når et teknologineutralt niveau i forhold til den enkelte elbils lave miljøbelastning.

I forligskredsen er vi enige om elbilernes positive egenskaber og om at sætte en række initiativer i gang som forsøgsordning for elbiler og drøftelsen om plug-in-hybrid-bilerne. Vi er også enige om, at der er behov for en række afklaringer. Inden for det område, som beslutningsforslaget handler om, er det i forligskredsen aftalt, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe, der skal analysere rammebetingelserne for opstilling af ladestationer til elbiler på offentlig vej og i boligområder uden egne lademuligheder. Dette arbejde er sammen med en række andre udredninger vedrørende elbiler og elbilers sammenhæng med elsystemet i fuld gang.

Noget af det, der undersøges, er, hvordan vi sikrer, at elbilerne og infrastrukturen passer sammen den dag, der for alvor kommer mange elbiler. Det forudsætter ikke mindst, at opladningen sker intelligent. Kun derved kan opladningen tage hensyn til stabiliteten og kapaciteten i elsystemet og udnytte vindkraftens fluktationer bedst muligt. Et stort antal elbiler, der lader op uden intelligens, vil fra det øjeblik, stikket sættes i elbilen, belaste elsystemet i stedet for at spille positivt ind.

Dernæst skal funktionalitetskravene til en ladestander opgøres. Et vigtigt element er at sikre, at standerne er åbne for alle, uanset hvilken elleverandør man har tegnet leveringsaftale med. Det skal ikke være sådan, at nogle ladestandere er forbeholdt kunderne hos bestemte elselskaber; alle skal kunne oplade, uanset hvilket elselskab man har kontrakt med.

Endelig er der behov for øget standardisering. Ud over forlængelsen af afgiftsfritagelsen til 2015, forsøg og demonstration samt udredningsarbejde arbejder regeringen derfor også på hensigtsmæssige fælles regler, der fremmer elbiler. Kommissionen, altså EU-Kommissionen, er netop ved at udforme et mandat til de europæiske standardiseringsorganisationer, som skal sikre øget fremdrift. Større danske beslutninger må nødvendigvis tages i takt med den internationale udvikling og afklaring af standarder og teknologier for elbiler. Ellers risikerer vi at forcere investeringer, der senere kan vise sig spildte.

Det er væsentligt, at vi i forligskredsen kommer tættere på en afklaring omkring disse emner, inden vi beslutter nærmere, hvordan infrastrukturen for elbiler yderligere fremmes.

På denne baggrund vil jeg indstille, at beslutningsforslaget forkastes.

Tak til ministeren. Hr. Lars Christian Lilleholt som Venstres ordfører. Ministeren er færdig. Undskyld, minister, men der er ingen korte bemærkninger. Jeg ved ikke, om der er nogle, der foranlediget ønsker at udfordre ministeren. Det tror jeg faktisk ikke, så det var sikkert en udmærket tale. Nej, jeg skal ikke være politisk her.

Hr. Lars Christian Lilleholt.

Tak for det. Forslaget her handler om, at Socialdemokraterne nu vil bruge 400 mio. kr. over de kommende år til at etablere 20.000 ladestationer og 2.000 lynladestationer. Jeg synes, det er meget vigtigt, at vi handler med forsigtighed og gør det rigtige på det her område. Vi kender ikke teknologien endnu, i forhold til hvad de store bilselskaber vil vælge angående opladning af elbiler, og det er også helt afgørende, at vi vælger en infrastruktur, der gør, at vi tænker vedvarende energi ind i vores elbiler. Det er jo en helt afgørende forudsætning, og det er overhovedet ikke tænkt ind i det her forslag, og derfor må Venstre afvise det.

Tak til ordføreren. Hr. Per Dalgaard som Dansk Folkepartis ordfører. Vi har tid, det er kun fredag eftermiddag.

Den model, som mange har talt om, der går ud på at øge antallet af elbiler i Danmark, indebærer en meget stor og kompliceret opgave. Det gøres ikke med opstilling af 20.000 ladestationer til almindelig opladning og 2.000 til lynopladning, og vupti har vi mange elbiler, som kan klare transporten. De batterier, der i dag anvendes i disse biler, er overhovedet ikke gode nok til den kørselskultur, danskerne har. Batterierne kan ikke klare ret mange kilometer, de kan ikke holde til at drive varmesystemet i bilerne, og de kan slet ikke klare at holde ruderne dugfrie, endsige drive en radio og en cd-afspiller eller f.eks. sædevarme. Alle er ting, som i dag i vid udstrækning bruges i alle de traditionelle biler.

De test, der har været gennemført, hvor man har stillet et antal elbiler til rådighed for – jeg havde nær sagt – nogle stakkels brugere, har vist, at det simpelt hen ikke fungerer. Og hvordan forestiller Socialdemokratiet sig, at en elbilejer, når han har fundet den nærmeste elladestation, måske et stykke fra sin bopæl, kan få det til at hænge sammen i hverdagen? Så skal han jo tage en bus tilbage til sit hjem, for det tager faktisk en halv nat at lade sådan et stort batteri op, og den næste morgen skal han tage en bus tilbage til sin elbil. Hvis han nu skal aflevere ungerne i børnehave og institution, skal han have ungerne og deres pikpak med i bussen hen til sin bil og køre dem i sin elbil, som forhåbentlig så er opladet, hen til børnehaven.

Det er faktisk ikke så enkelt, som man vil gøre det til. Hvis man i et villakvarter har ladestationer ud for hver eneste villa, og mere eller mindre alle har fået sig en elbil og sætter stikket i samtidig, så sker der det i dag – i hvert fald hvis ikke man udbygger elnettet kraftigt – at ledningerne og transformatorstationen brænder sammen, fordi der vil ryge så mange ampere igennem systemet, at det slet ikke vil kunne klare det.

Det er et noget teknisk indslag, men det er sådan set bare for at forklare, at der er en række store problemer, som også påpeget af den tidligere ordfører. Derfor tror vi ikke på, at teknikken i dag er udbredt og udbygget så meget, at vi umiddelbart kan kaste os ud i det projekt, som beslutningsforslaget her lægger op til.

Der findes jo andre teknologier i forbindelse med biler, som ikke bruger benzin, f.eks. biler, der kører på brændselsceller, og der er vi så ude i en problematik eller rettere sagt en opgave, hvor vi kan bruge den overskydende vindenergiel til at danne brint ved hjælp af elektrolyse, sådan at man på tankstationer, som heller ikke findes i dag, kan få tanket sin bil op med brint, som så via brændselsceller danner strøm, som så kan få den elmotor, der så findes i bilen, til at køre. Under COP15 var der jo hernede på pladsen en række biler, hvor vi kunne prøve præcis det der, og det fungerede faktisk ganske godt.

Men Dansk Folkeparti finder, at det er urealistisk på nuværende tidspunkt at arbejde på at opbygge 20.000 ladestationer og 2.000 kraftige ladestationer og så tro, at det dermed er gjort. Det kræver en meget, meget større gennemtænkning af hele den her problematik. Men biler, der drives på andet end benzin og diesel, er noget, Dansk Folkeparti vil arbejde meget aktivt for, men vi kan ikke gå ind for beslutningsforslaget, som det ligger nu.

Tak til ordføreren. Fru Margrethe Vestager for en kort bemærkning.

Jeg vil gerne spørge Dansk Folkepartis ordfører om, hvornår ordføreren sidst opdaterede sin viden om elbiler, for det lyder, som om ordføreren taler om en Ellert sådan fra den allerallerførste generation – sådan et lille smart, men ikke særlig langtkørende køretøj.

For det første er det sådan, at elbilen faktisk passer ganske udmærket til det kørselsbehov, som de allerfleste danskere har – jeg ved godt, at vi drømmer om at køre til Paris hver anden dag, men vi gør det ikke. Vi kører 30 km frem og 30 km tilbage. Det er det ene.

Det andet er, at de elbiler, som bliver introduceret på markederne rundtomkring i øjeblikket, er elbiler, der i komfort og facon svarer til det, vi kender som en helt konventionel bil. Derfor lyder det lidt, som om ordføreren i højere grad har forelsket sig i brintteknologi, snarere end at han har en nøgtern holdning til, at vi skal finde en teknologi og en måde at fremme en teknologi på, der gør, at folk kan få elbiler. Derfor vil jeg bare spørge: Fra hvornår stammer ordførerens billede af elbilen?

Ordføreren.

Jeg kan tydeligt huske den der scene med den gamle Ellert, hvor ham, der skulle præsentere den, faldt i søvn, og den drønede ud og ned af en scene osv. Men det er selvfølgelig ikke den, jeg taler om.

De elbiler, der her for nylig et sted ovre i Jylland er blevet testet, har vist sig faktisk ikke at du endnu. Jeg er sikker på, at der vil komme nogle elbiler, som kan klare bykørsel, altså som en slags bil nummer to til en kort tur hen til et supermarked for at købe ind og måske sågar til at hente ungerne i børnehaven. Det vil jeg tro den vil kunne klare. Men det kræver alligevel en udbygning af elnettet i et villakvarter, hvis der er ret mange, som har elbiler, for det trækker altså noget power fra nettet, og hvis der trækkes for meget power, brænder ledningerne sammen.

Fru Margrethe Vestager.

Jeg ved ikke, hvor ordføreren har hentet sine informationer om elbiler fra. En af de meget store fordele ved en elbil er, at den selv, om man så må sige, kan tale med elnettet og derfor lade sig oplade, dels så opladningen svarer til brugerens kørselsbehov, dels så der oplades på et tidspunkt, hvor der ikke er det samme tryk på elnettet, lige præcis fordi det ikke kan nytte noget, at vi alle sammen vil oplade vores elbiler mellem kl. 17 og 18, når folk kommer hjem og stiller bilen i garagen eller stiller den ved en ladestation.

Derfor synes jeg, det er en lille smule bekymrende, at ordføreren ligesom bringer til torvs – som om det var dagens tilstand – at det, vi har, faktisk er en enorm trussel mod det danske elnet, når det, vi diskuterer i dag, sådan set er en del af løsningen på det, nemlig at få balance i elnettet. Derfor vil jeg da opfordre ordføreren til i hvert fald at tage en snak, så nogle af de her ting kan blive diskuteret med nogle af dem, der har oplyst mig om, hvad status for elbiler er i dag.

Ordføreren.

Det er noget sludder at sige, at det har noget at gøre med at kompromittere det danske elnet. I det scenarie, jeg omtalte, taler vi om et villakvarter – det er jo ikke hele det danske elnet – hvor rigtig mange trækker masser af strøm, og det medfører, og det er jeg sikker på at vi alle sammen har oplevet, at relæet slår fra. Og hvis det relæ ikke kan slå fra, brænder ledningerne simpelt hen over.

Jeg kan ikke forstå, hvorfor der skal være en divergerende opfattelse, med hensyn til om en elbil kører på brint eller den kører på el. Altså, en brintcellebil kører jo rent faktisk også på el, hvis det endelig er det, det handler om. Den bruger jo den el, som fru Margrethe Vestagers vindmøller ude på Vestkysten producerer i overskud – altså el, som vi i mange tilfælde ikke kan bruge – til at lave brint med.

Hr. Benny Engelbrecht for en kort bemærkning.

Indledningsvis vil jeg over for hr. Per Dalgaard tillade mig at gøre opmærksom på, at den Ellert, som blev omtalt, ikke var en Ellert, men en Whisper. Det synes jeg er rimeligt alting taget i betragtning, ikke mindst fordi Ellerten måske nok var et underholdende element i trafikken, men ikke desto mindre fungerede.

Det er muligt, at Dansk Folkepartis ordfører kan se en række problemer i forhold til elnettet, men jeg vil også gerne holde fast i, at det jo netop er derfor, vi er nødt til at tage fat på det her. Det er sådan en slags hønen eller ægget-problematik. Hvis ikke vi sørger for at få løst de infrastrukturelle problemer med intelligente løsninger, kan der sådan set ikke komme elbiler ud at køre på gaderne. Så vil Dansk Folkepartis ordfører ikke også bekræfte, at vi faktisk har brug for at foretage nogle intelligente investeringer, for at vi vil være i stand til at opnå de målsætninger, som også er regeringens?

Ordføreren.

Der står i beslutningsforslaget:

»i årene 2010-2011 med henblik på at etablere mere end 20.000 ladestationer … og 2.000 ladestationer til lynopladning«.

Altså, det er lige om lidt, så vidt jeg kan se på kalenderen. Det er jo lige om lidt. Der er det, jeg siger, at den teknologi, der skal til i bilerne i sig selv og batterierne ikke mindst, ikke er til stede endnu. Det, som fru Margrethe Vestager omtalte, med hensyn til at de skal kunne snakke med elnettet og finde ud af, hvornår de skal lades op, er helt fint, men det er jo også en teknologi med en lille computer i den pågældende bil, der så skal finde ud af, hvor mange andre i det pågældende område der trækker strøm, sådan at når f.eks. bil nr. 5 skal trække strøm, må den hellere vente lidt, for ellers bryder nettet sammen i det lokalområde, selvfølgelig ikke over hele det danske elnet, men i det lokalområde.

Hr. Benny Engelbrecht.

Jeg skal blot høre, om det er ordførerens opfattelse, at der intet findes – ingen udvikling, ingen teknologi – på nuværende tidspunkt, som kan tænke intelligent, at der ingen smarte løsninger findes softwaremæssigt, som f.eks. Better Place-projektet, som faktisk har løst en række af de udfordringer, der er i forbindelse med lige præcis de intelligente løsninger. Det er i hvert fald ikke Socialdemokraternes opfattelse, at der ikke er en rivende udvikling i gang på det område. En række lande rundtomkring i verden er faktisk meget langt, hvad angår den udfordring.

Ordføreren.

Teknikken findes. Det er fuldstændig rigtigt. Men den teknik, der handler om, at en computer i en elbil skal kommunikere med forsyningsnetværket og således finde ud af, at der er for mange i det pågældende område, der trækker strøm, sådan at den pågældende bil skal vente med det, findes ikke.

Teknologien i forbindelse med de intelligente målere, vi har i huset, med hensyn til at nu skal vaskemaskinen sættes i gang, for nu er strømmen billig, findes jo heller ikke. Jo, teknologien findes, men den er ikke implementeret i de vaskemaskiner, der findes i dag, sådan at vaskemaskinen kan gå i gang af sig selv, når strømmen er billig. For i dag er der ikke nogen kommunikation ud til husene om, at nu falder strømprisen, eller at nu er der overskud af strøm. Det findes jo ikke. Der bliver bare leveret strøm til husene, og så kan man gå i gang, når klokken er et eller andet. Men der er ikke nogen intelligent kommunikation om, at nu er prisen faldet 10 øre yderligere, så nu kan vaskemaskinen gå i gang. Teknologien findes, men tingene er ikke sammenbygget ordentligt endnu. Det er det, jeg siger.

Tak til ordføreren. Fru Anne Grete Holmsgaard som ordfører for SF.

Jeg gætter på, at nogle af dem, der har siddet og hørt på hr. Per Dalgaard nu – jeg tænker ikke så meget på dem, der er i den her sal, men udenfor, nemlig over fjernsyn eller computer – måske får den opfattelse, at elbiler rent ud sagt er noget bras, eller at vi stort set ikke har dem. Det kan være, det ikke var hr. Per Dalgaards mening, at det skulle lyde sådan, men sådan lød det, når man sad herinde, og så vil jeg sige, at det måske er en god idé for folk så at slå op på nettet og gå ind på Dansk Elbil Komites hjemmeside og få nogle ganske almindelige, saglige, nøgterne oplysninger.

Vi er, det ved vi da godt, i starten af elbilernes – forhåbentlig – hurtige udvikling, men vi er jo for længst forbi det punkt med Ellerten for mange år siden og alle de komiske historier. Der findes ganske udmærkede elbiler, og man kan også købe dem i Danmark. Der er ikke ret mange af dem ude på vejene, og forrige år blev vi enige om at afsætte en lille pulje til det, som kommunerne kunne søge. Det er der en hel del kommuner der har gjort, og der er en hel del kommuner, der er i gang med at anskaffe sig elbiler. De er selvfølgelig, sådan som de ser ud i øjeblikket, mest velegnet til de korte ture, fordi deres rækkevidde ikke er ret lang. Denne rækkevidde kommer forhåbentlig til at ændre sig i løbet af de kommende år.

Når vi så kigger på, hvad det er, der er barriererne for, at vi kan få flere elbiler, kan vi se, at der jo er en hel del barrierer. En af dem er selvfølgelig, om der er tilgængelige ladestationer, og om man kan komme til at oplade en elbil. Hvis man bor i et parcelhus, er det sådan set ikke så kompliceret, for så kan man oplade den hjemme hos sig selv. Man får ikke umiddelbart nytte af det, hvis strømmen er billig, medmindre man også har en fleksibel elmåler og man kan handle med nogen, der kan sælge en el som markedsstrøm. Hvis man bor i en lejlighed, er det lidt mere kompliceret, for så skal man jo have ledningen ud af vinduet fra første, anden eller tredje sal. Der er det selvfølgelig vigtigt, at der er nogle ladestik i nærheden, også der, hvor man går på arbejde, så man kan komme til at stille elbilen et sted og plugge ledningen ind i et stik og få bilen opladet; det kan også være ved et sportscenter eller ved et supermarked. Det er jo den infrastruktur, vi skal have hen ad vejen, sådan at folk siger, at nå ja, det kunne godt være, de skulle købe en elbil, det kunne godt være, det er rigtigt, når de kigger på deres egen måde at køre på, at de jo i virkeligheden for det meste kører korte ture, som gennemsnittet af danskere gør, for selv om man, som fru Margrethe Vestager sagde, måske drømmer om at tage til Paris hver anden dag, så er det altså bare ikke det, man gør. Det er hovedsagelig korte ture, vi kører.

Så er det også klart, at det selvfølgelig skal foregå ret systematisk, når man bygger ladestationer. Og der synes jeg det er en diskussion værd, hvordan man tager fat på det. Skal man starte med de kommuner, der er i gang, og bygge ud derfra og så efterhånden få det til at føje sig sammen, eller skal man gøre det på en anden måde? Det er selvfølgelig vigtigt at få en ordentlig plan for det. Det andet, der er vigtigt, er nogle standarder for den elektronik, man skal have med. Der skal jo sidde noget software i det her stik, sådan at jeg, hvis jeg plugger min elbil ind i et stik ved et supermarked, kan smide mit dankort ind, og at jeg så betaler for elregningen der. Det kræver jo, at der sidder noget software i stikket. Der skal efter vores mening selvfølgelig også være nogle parkeringspladser, som er prioriteret til elbiler og andre miljøvenlige biler. Vi har nogle ganske få af dem i København og andre steder, men det er jo også en af de måder, hvorpå man kan gøre det attraktivt at bruge en mere miljøvenlig bil eller en elbil.

Så kommer vi så til spørgsmålet om, hvem der skal investere i den her infrastruktur. Der er vi ikke så overbeviste om, at det er staten, der skal gøre det. Altså, staten har nogle forpligtelser til at sikre, at der er standarder osv., og at der ligger en plan for det her, så man kan rulle det ud, men det kunne jo godt være, at det var nogle andre, der skulle investere i infrastrukturen. Det kunne f.eks. være energiselskaberne eller netselskaberne, der skulle investere i infrastrukturen.

Så det, jeg egentlig synes er vigtigt nu, er, hvornår klima- og energiministeren regner med at der fra regeringens side ligger et forslag til en plan, så vi kan sige, at her er etape 1, her er etape 2, her er etape 3 – det sagde klima- og energiministeren ikke noget om heroppefra – sådan at vi kan få det synliggjort og få det sat i gang, så man begynder at kunne få nogen med på den her vogn og man investerer i elbiler. Nu har regeringen varslet, at elbiler bliver afgiftsfri frem til 2015. Det vil jo sige, at vi skal i gang med det her nu, for ellers er der jo ingen, der får glæde af den afgiftsfritagelse, hvis man ikke begynder at etablere en infrastruktur.

Tak til ordføreren. En kort bemærkning fra hr. Per Dalgaard.

For det første vil jeg lige slå en pæl igennem det udsagn om, at vi synes, at elbiler er noget bras. Det er ikke tilfældet. Vi siger bare, at teknologien med hensyn til batterierne i dag via test ude i marken viser, at der er problemer. Hvis vi spørger dem, der har gennemført test her for en måneds tid siden med en 6, 7, 8, 9 biler, er jeg sikker på, at de vil give mig ret.

Så findes den der intelligente kommunikation jo heller ikke i dag. Jo, den findes i dag, men den er ikke bygget ind i hele systemet i dag, så der er mange ting, der skal med. Det, som er vores anke i forbindelse med B 82, er, at man allerede nu skal begynde at lave de her 20.000 stationer og 2.000 lynopladerstationer, før man reelt set ved, hvordan det hele kan hænge sammen. Man vil meget nemt kunne komme til at fejlinvestere i sådan nogle ret dyre stationer, når man ikke har det hele på plads endnu.

Ordføreren.

Jeg er glad for, at hr. Per Dalgaard siger, at Dansk Folkeparti ikke synes, at elbiler er noget bras. Det er da vigtigt at få det budskab ud. Der vil jo altid, når man tester nogle modeller, være nogle, hvor der er nogle problemer, og hvor der er noget, der skal tilpasses. Sådan er det med en teknologi, når den stadig væk er i sin ungdom eller sin store barndom, eller hvad man nu skal kalde det. Men der er jo også elbiler, der kører aldeles glimrende. Mens jeg var på Danmarks Tekniske Universitet – det er jo 10 år siden nu – købte vi faktisk en elbil, som kørte ganske glimrende. Der er ingen grund til, at jeg siger, hvad mærket var, det må man jo ikke stå og reklamere med, men den var udmærket.

Så vil jeg bare til sidst sige, at den Saab – nå, jeg må ikke sige mere for formanden ( Tredje næstformand (Holger K. Nielsen): Jo, jo, men man må ikke reklamere). Nå, det er godt, men gjorde jeg jo så heller ikke.

Hr. Per Dalgaard.

Jeg vil også undlade at komme med reklameindslag, men blot bekræfte, at jeg da tror på, at elbiler som f.eks. bil nummer to – hvis vi skal have så mange biler på vejene – vil være ganske fortrinlige til korte ture i et byområde. Men det ændrer altså ikke ved, at de problemer, der vil være med at udbygge elnettet og trafostationerne i de områder, hvor der er ret mange, som vil have en sådan, er klare, og at den kommunikation, der skal ske fra bilen via nettet til leverandøren af el, også skal kunne finde sted. Så jeg tror da, at der er en fremtid for det, men der findes altså også igen andre modeller end lige traditionelle elbiler.

Ordføreren.

Jeg vil sige, at noget af den software findes nu, men det er klart, den jo ikke kan bruges, før man rent faktisk har nogle ladestationer, for ellers er der ikke noget at komme softwaren i.

Så er der det, hr. Per Dalgaard siger, med, at elnettet måske ikke kan klare det. Det kan jo ikke udelukkes, at der er nogle steder, hvor elnettet er for svagt, men jeg vil sige, at vi har en fantastisk elnetinfrastruktur i Danmark. Umiddelbart vil jeg mene, at der er meget få områder, hvor de ikke kan klare det, men når vi siger, at det godt kunne være, at energiselskaberne skulle engagere sig i infrastrukturen også, er det, fordi de jo er meget tæt på selve ledningsnettet, og dermed har de jo også en interesse i, at det fungerer. Det er i øvrigt også dem, der skal sælge strømmen.

Tak til ordføreren. Det er hr. Steen Konradsen som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

I Det Konservative Folkeparti tror vi på, at elbiler er en del af fremtiden, og jeg deler ikke hr. Per Dalgaards opfattelse af elbilernes status, som den er i dag; jeg synes, den er meget bedre, end den bliver gjort til. Og så skal det her jo ikke være et skoleridt i teknik, men jeg vil dog lige sige, at jeg håber, vores elnet er indrettet på den måde, at sikringerne springer, før ledningerne brænder af, ellers ville jeg i hvert fald være ked af at bo i et hus med elinstallationer.

Når vi ikke kan støtte forslaget i den form, det foreligger i, hænger det egentlig lidt sammen med timingen. Vi tror ikke på, at man er i stand til på en intelligent måde at opstille 20.000 ladestationer og 2.000 lynladestationer i 2010 og 2011 og så få dét ud af det, som man gerne skulle. Jeg er bange for, at vi kunne risikere at havne i en teknologifælde eller en blindgyde. EU har netop igangsat et stykke arbejde for at harmonisere det her og finde nogle standarder, og det synes jeg vi skal vente lidt på – det kommer, og det kommer forhåbentlig meget hurtigt. Der er jo allerede en teknologi, og den er langt fremme. Better place og det samarbejde, der foregår med DONG, blev nævnt. Der er man meget langt med nogle mulige løsninger på et interaktivt samspil mellem nettet og ladestationerne, som faktisk bliver nødvendigt, hvis det skal klares på en fornuftig måde.

Jeg vil også lige nævne en rent principiel ting, som ikke har været berørt hidtil. Man kan diskutere, om det så er en statslig opgave at stille ladestationer op, eller om det skal være en privat opgave. Det er jo ikke staten, der ejer benzinstationerne rundtomkring, og så kan man måske spørge sig selv, om det skal være staten, der skal eje alle de her ladestationer.

Så vil jeg dog lige sige til de mange diskussioner, der har været om elnettet, at det er en problemstilling, vi skal tage alvorligt, hvis man opstiller 2.000 lynladestationer – og med lynladning mener man nok, at en bil f.eks. kan oplades på under 10 minutter. Det ville være en kolossal belastning for nettet, det må man altså sige. Man skal ikke opstille ret mange et sted, før vi taler om milliardinvesteringer i udbygning af elnettet. Det kan være vanskeligt at forstå, men det er enorme mængder energi, man skal poste i en bil på kort tid, og det vil kræve nogle helt specielle installationer.

Men sammenfattende kan jeg sige, at vi synes, det er et meget sympatisk forslag, og det, vi har imod det, er nok, at man er lige lovlig meget på forkant, for der er nogle ting, der lige skal falde på plads; man skal have truffet nogle afgørelser i forbindelse med standarder og den slags ting. Vi har meget sympati for, at Danmark skal være en af de førende nationer på det her område, men vi må afvise forslaget, som det ligger.

Tak til ordføreren. Fru Margrethe Vestager som ordfører for Det Radikale Venstre.

Det Radikale Venstre har interesseret sig for det her spørgsmål også igennem et samråd for nylig, fordi det jo er en god nyhed, at regeringen har besluttet at videreføre afgiftsfritagelsen frem til 2015. At det så er en beslutning, der er taget, uden at man ved, hvad den koster, er noget andet og måske ikke helt uventet for flertallet. Det er lidt ekstravagant, synes jeg nok, at tage sådan en beslutning og bestemme sig for, at de, der køber en konventionel bil, skal betale en øget registreringsafgift for at betale for det på den måde, uden at man dermed kan sige eller have en forventning til, hvor meget det kommer til at koste. Det kunne ministeren nemlig ikke oplyse under samrådet. Han havde så at sige ingen anelse om, hvad det ville betyde for registreringsafgiften på konventionelle biler.

Når jeg synes, det er vigtigt, er det, fordi jeg synes, det er fair nok, at folk ved, hvad priserne er, også hvad det betyder for priserne på brugte biler. For det vil jo altså også give en endnu stærkere tilskyndelse til at overveje, om den næste bil skal være en elbil.

For os at se er noget af det mest afgørende, at de forskellige myndigheder, det være sig ministerier, styrelser, kommuner, ser det her som et fælles projekt. Og vi savner, at regeringen udnævner én ansvarlig minister til at koordinere det her område. For vores bedste skøn er, at det naturligvis er både Klima- og Energiministeriet, Energistyrelsen og Transportministeriet; det er givetvis også Miljøministeriet; Færdselsstyrelsen har sikkert også noget at skulle have sagt osv. osv.

Risikoen er selvfølgelig, at tingene kommer til at foregå med en forskellig og underlig timing. Noget bliver glemt, noget bliver udsat, noget er ikke til rådighed på samme tid. Når det er vigtigt, er det jo bl.a., fordi vi har brug for minimumsstandarder for den software, den elektronik, der skal gøre, at en elbil kan kommunikere med elnettet, sådan at vi får de fordele, som der her er talt om, og undgår nogle af de ulemper, som der her er talt om. Og det er uanset, om det er relæet, der slår fra i tide og utide, eller om man ender i den, synes jeg nok, skrækindjagende situation, at ledningerne begynder at brænde og tager huset med i købet.

Så der er virkelig noget at gøre for at sørge for, at den her slags grundlæggende myndighedsopgaver er løst.

Derfor håber jeg meget, at ministeren vil sørge for, at der er tempo, vedholdenhed og fokus i de forløb for at sørge for den slags ting. Når det er vigtigt, er det, fordi vi ønsker, at konkurrencen om markedet skal hjælpe os med at introducere elbiler i Danmark. Det er vigtigt, at flere forskellige billeverandører, at flere forskellige leverandører kan gå sammen eller overveje, hvordan vi får en tilstrækkelig konkurrence på det her område. Jeg tror, at det kan blive kolossalt godt for Danmark at få elbiler ind, og jeg deler på ingen måde den pessimisme, som bl.a. Dansk Folkepartis ordfører har givet udtryk for, når det kommer til elbiler. Elbiler er en del af løsningen, også for at få balanceret hele vores elsystem.

Hvis man kombinerer en fokuseret indsats fra myndighederne, så de forskellige aktører på markedet, leverandører af biler, leverandører af infrastruktur, kan være til stede, så kan vi også komme i gang med det her. Og hvis regeringen finder ud af, hvor dyrt det i virkeligheden bliver at få en helt almindelig bil, så tror jeg også, det bliver helt almindeligt attraktivt for borgerne at overveje at få en elbil, i hvert fald på lidt kort sigt.

Derfor håber vi meget, at det her beslutningsforslag vil være en anledning til, at regeringen koordinerer sit arbejde i stedet for at håbe på det bedste i de forskellige ministerier og styrelser og så derefter bare lade stå til.

På den baggrund kan vi ikke støtte forslaget, men finder sådan set, at debatten i dag har været utrolig gavnlig, for jeg tror, at de, der har lyttet til debatten, har fået en meget, meget klar opfattelse af, at der altså er nogle, der tror på, at vi kan omlægge vores bilpark og omlægge vores elsystem, og at der altså så er nogle, der ikke gør det.

Tak til ordføreren. Hr. Per Clausen som Enhedslistens ordfører.

Nu er det vel sådan, at indførelsen af elbiler i Danmark og det, at brugen af elbiler får et rimelig stort omfang, er en forudsætning for, at der vil eksistere personbiltrafik af nogen som helst størrelsesorden i fremtiden i Danmark, for det er i hvert fald ikke muligt at forestille sig, at den kan opretholdes i noget større omfang baseret på benzin og diesel i fremtiden, og de alternative modeller, der har været fremme, med biobrændsel og andre ting, giver jo også en lang række grundlæggende miljømæssige problemer. Så hvis man ønsker, at der skal være personbiltrafik i Danmark i fremtiden – og det skal der være i forhold til en række transportopgaver i Danmark – så er elbiler uden tvivl det bedste bud. Og det siger jeg vel vidende, at jeg jo sådan selv har tilhørt dem, der i mange år har forsøgt at opretholde opfattelsen af, at brintbiler var svaret på de udfordringer, vi stod over for, når det handlede om at få nogle biler, der var i stand til at køre effektivt. Det hænger sammen med batteriproblemer og andre ting. Og det er da også rigtigt, at man næppe kan forestille sig, at hele jordklodens behov for personbiltrafik i fremtiden kan løses af elbiler, medmindre der sker en meget stor reduktion i antallet af personbiler – det sker da nok også, men elbiler er altså en vigtig del af det.

Så kan man spørge: Jamen er det så staten, der skal sørge for, at den nødvendige infrastruktur er til stede? Der tror jeg i hvert fald, at man er nødt til at tage højde for, at det jo er vigtigt, at infrastrukturen kommer sådan rimelig hurtigt. Altså, det kan jo ikke være, ligesom da biler i al almindelighed kom til Danmark, og man langsomt, men sikkert, opførte benzinstationer hist og pist, alt efter hvor der var behov for dem, for her er jo tale om, at der skal ske en udskiftning af teknologi rimelig hurtigt, og der er det vigtigt, at infrastrukturen er til stede.

Jeg synes også, det er meget vigtigt, at man sørger for, at infrastrukturen, om man så må sige, ikke er underlagt en eller anden form for privat monopoldannelse, som kunne få konsekvenser for den adgang, der kunne være til at benytte de her opladestationer. Så derfor synes jeg for så vidt, det virker meget fornuftigt og logisk sammenhængende at sige, at det er en af de infrastrukturopgaver, som staten tager på sig, også fordi vi faktisk har rigtig dårlige erfaringer med, at infrastruktur overlades til private firmaer. Et sådant privat firma, der får monopol, skal nemlig kontrolleres ved et så omfattende sæt af bureaukratiske foranstaltninger og regler, at der til sidst overhovedet ikke er nogen, der kan finde ud af, hvad de går ud på. Så derfor tror jeg sådan set, at når man har at gøre med sådan nogle ting som det her, er det meget fornuftigt, at det offentlige går ind og foretager investeringerne.

Det er klart, at hvis man i løbet af en forholdsvis kort årrække beslutter sig til forholdsvis hurtigt at bruge rigtig mange penge på at etablere sådan nogle opladningsfaciliteter, ja, så har man selvfølgelig også truffet nogle afgørelser om teknologi og har ikke overladt det til markedet. Jeg tror bare, at man må erkende, at hvad enten man træffer beslutning om at sætte noget i værk, eller man ikke træffer nogen beslutninger, så påvirker man, hvordan fremtiden bliver på det her område ganske meget, og så vil jeg foretrække, at man gør det ud fra en bevidst beslutning.

Enhedslisten er sådan set indstillet på at gå meget positivt ind i behandlingen af det her beslutningsforslag. Vi er jo godt klar over, at realiteterne vil blive, at det bliver drøftet mellem forligspartierne, og så må vi så se, hvad der kommer ud af det, men vi vil i hvert fald meget gerne skubbe på, så godt som vi kan, for at sikre, at man skaber de nødvendige forudsætninger for, at elbiler kan komme til at få en central placering i persontrafikken i fremtiden, og at elbiler også kan spille en nødvendig og meget positiv rolle i forhold til at sikre, at vi udnytter vedvarende energikilder på en fornuftig måde i det danske elsystem.

Tak til ordføreren. Det er ordføreren for forslagsstillerne, fru Mette Gjerskov.

Tak, formand. Det, vi gerne vil med det her forslag, er at sikre, at vi kan få en transport, som er klimavenlig. Vi vil ikke sende danskerne tilbage til jordhulerne eller ud på cyklerne alle sammen – danskerne må meget gerne cykle, men vi vil ikke tvinge dem til at cykle 30 km på arbejde og 30 km hjem igen. Det, vi gerne vil, er at finde en metode, som kan gøre, at vi kan fastholde det, at man har transport i personbiler, men samtidig gøre det klimavenligt. Det er sådan set bare det, det her drejer sig om.

Vi har nu behandlet fire forslag i dag, hvor Socialdemokraterne prøver at komme med nogle meget klare svar på nogle af de store udfordringer, vi står over for: Hvordan reducerer vi energiforbruget i vores bygninger, og hvordan reducerer vi CO 2 -udledningen ved transport? Derfor synes jeg jo, at det er ærgerligt, at regeringen konsekvent har fejet vores forslag af bordet.

Meningen med at få fremmet elbiler er jo, at vi skal have vedvarende energi ind i stikkontakten og fra stikkontakten ind i bilerne, sådan at vi kan køre på vedvarende energi. Det er meget simpelt og meget enkelt. Vi vil med det her forslag gerne sige til både danskerne, der skal ud at købe en bil, og i høj grad til bilimportørerne og ikke mindst til bilproducenterne uden for landets grænser: Kom an, vi er parate. Nu laver vi infrastrukturen. Vi laver ladestationerne. I kan bare levere bilerne, så skal vi nok sørge for, at de bliver billige via afgifterne, og vi skal nok sørge for, at der er ladestationer, så borgerne også kan komme frem. På den måde vil vi fremme elbiler som et realistisk alternativ til de personbiler, vi har i dag.

Jeg køber overhovedet ikke den der med, at elbiler er håbløse, og at vi skal have brint og alt muligt i stedet for. Elbiler er lige nu det eneste realistiske alternativ, vi kan se lige foran os, til privatbilerne. Fordelene er oven i købet ikke kun, at de kører på el og dermed er mere CO 2 -venlige. De larmer heller ikke lige så meget. Det er rigtig godt. Støj er et stort problem. Støj er en meget stor stressfaktor i Danmark. Elbiler fremkalder heller ikke lige så mange partikler. Det vil sige, at luftforureningen vil mindskes. Vi vil simpelt hen få en bedre luft i byerne.

Det eneste problem, jeg kan se, som jeg plejer at sige, er, at de er så stille, at vi er nødt til at give dem en kunstig lyd, for ellers får vi nakket alle de stakkels cyklister, som ikke opdager, at bilerne kommer. Jeg ved ikke om, andre herinde nogen sinde kommer ovre ved Nationalmuseet, men der kører nemlig den her bycirkelelbus, og jeg ved fra cyklende kolleger, at den er meget, meget stille. Det er et problem, jeg tror vi nok skal løse, men det er faktisk nok noget af det, jeg tror der er det største problem ved det her.

Med hensyn til de tekniske problemer anerkender jeg meget, hvad fru Anne Grete Holmsgaard siger. Vi skal selvfølgelig kigge på de tekniske problemer. Selvfølgelig skal vi kigge på implementering af det her. Vi skal kigge på, om vi kan lave det i etaper. Vi skal sikre os, at der bliver skabt nogle rammer for teknologien. Det, der har været vigtigt for os, har været, at vi ikke fra Folketingets side går ind og skal bestemme, hvad for en slags elbiler, plug-in-biler whatever, der er den rigtige. Det finder markedet bedst selv ud af. Det, vi gerne vil sige, er: Kom nu med de biler, så leverer vi de ladestationer.

Det er ikke noget, vi har grebet lige ud af den blå luft. Det her er baseret på erfaringer fra London. Vi ved, at Kina investerer 3 mia. dollars på at udbygge med elbiler. Der er jo ikke noget, der bare lige kommer ud af den blå luft.

De 3 års ekstra afgiftsfritagelse fra regeringens side er vi glade for, men det er jo ikke nok … Der bliver signaleret. Er det til mig? Nej. 3 års afgiftsfritagelse er jo ikke nok. Når man køber en bil, vil den normalt være finansieret efter 6, 7, 8 år. Man låner pengene til at købe en bil. En af de rigtig, rigtig store investeringer, danskerne foretager sig i deres liv, er jo, når de køber en bil. Så er 3 års viden om afgifter ganske enkelt ikke tilstrækkeligt. Der skal mere til.

Jeg har fået nogle meget, meget interessante beregninger fra Dansk Energi, som viser, at en elbil kun udleder 54 g CO 2 /m 3 , selv om den kører på den strøm, vi har i dag, som altså også er kulbaseret strøm, i modsætning til de 154 g CO 2 /m 3 , som en almindelig bil udleder. Det vil altså sige, at vi snakker om en tredjedel af det. Hvis den får 100 pct. VE-energi, snakker vi om en meget, meget lav CO 2 -udledning. Elbiler er altså fremtiden. Det er fremtiden for persontransport.

Så jeg glæder mig rigtig meget til, at vi får drøftelserne om elbiler i energiforligskredsen, for jeg hører jo undtagen fra Dansk Folkeparti, at der faktisk er en interesse for at gøre noget her. Jeg kunne jo godt tænke mig, at vi virkelig for alvor speedede op og sagde: Nu rykker vi på det, bilimportører, I kan bare importere, for vi skal nok sørge for, at infrastrukturen kommer til at virke, og at det ikke bliver ligesom med test i skolerne, tinglysningssystemerne og andre systemer, der ikke virker. Det her skal virke. Selvfølgelig skal det.

Jeg går altså ind i udvalgsarbejdet med håbet om, at vi for alvor kan få rykket på det her, fordi det her handler selvfølgelig dels om, hvad det er, vi gør, dels om, at et ikkebilproducerende land som Danmark sender et signal. Vi sender et signal til danskerne om, at de trygt kan købe en elbil, fordi det er den vej, vi skal. Men vi sender det også til producenterne og til importørerne og siger: Venner, kom nu i gang. Kom ind i kampen. Lad os komme over på elbiler.

Når vores mål er 100.000 elbiler i 2015, skal vi den ondelyneme snart …

Hov, hov. Sådan må man ikke sige fra Folketingets talerstol.

Beklager, beklager, det udtryk opfattede jeg ikke lige helt som et bandeord.

Men det er det helt uden for enhver tvivl.

Så skal vi i hvert fald skynde os, hvis vi skal nå det mål.

Det var civiliseret.

Ja, det var mere civiliseret. Det glæder mig, hr. formand. Jeg skal bestræbe mig på at være civiliseret, og jeg skal i hvert fald også bestræbe mig på at fatte mig i korthed fra nu af og så bare sige, at jeg glæder mig til udvalgsarbejdet. Jeg havde håbet på en lidt mere positiv stemning i dag, men glæder mig dog i det mindste over, at vi næsten alle sammen, undtagen Dansk Folkeparti, er enige om, at elbiler har en fremtid i Danmark.

Tak for det, ordfører.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Miljø- og Planlægningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.