Retsudvalget 2009-10
B 64 Bilag 1
Offentligt
834025_0001.png
834025_0002.png
834025_0003.png
834025_0004.png
834025_0005.png
834025_0006.png

Til

Folketingets retsudvalg

Christiansborg.

Den 24. april 2010.

Vedr. Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af et nævn til sikring af offentligt ansattes

ytringsfrihed (B 64).

Danmark er anerkendt som et foregangsland i bekæmpelsen af korruption. I en verden, hvor korruption ogbestikkelse bliver mere og mere iøjnefaldende, er det af stor betydning for Transparency International, at dertrods alt kan peges på nogle lande, der i betydelig udstrækning har kunnet holde sig fri for dettesamfundsødelæggende onde.Vi kender i Danmark således kun til et begrænset antal tilfælde af korruption i ordets klassiske betydning,dertil er bl.a. vort forvaltningssystem trods alt for åbent og kontrolleret. De eksempler, der har været påoffentlig eller privat forvaltning med uberettiget personlig vinding for øje har typisk haft karakter afvennetjenester, som bliver husket og gengældt på et senere tidspunkt, hvor det kan blive til nyttigt for deinvolverede.Transparency International har dog i denne forbindelse bemærket sig de vanskeligheder, som personerberetter om, når de har villet protestere mod uredelighed i den offentlige eller private forvaltning, hvor de eransat. Der er en betydelig tendens til at vurdere sådanne budbringere som illoyale stikkere eller sladrehanke,og vi mangler klart nogle regler for, hvordan vi skal håndtere sådanne medarbejderes rettighederVirkeligheden viser, at de fleste medarbejdere viger tilbage for at komme i infight på en direktionsgang, hvorde ikke kan matche de kræfter, de er oppe imod, og at de derfor undlader at give relevante oplysninger omtvivlsomme eller direkte strafbare økonomiske forhold. En væsentlig, men såre enkel årsag hertil er, at kun isjældne tilfælde følges en intern kritik op af en uvildig ekstern undersøgelse, og kun sjældent sker dette såbetids, at den pågældende medarbejder får glæde af det.For så vidt det drejer sig om økonomiske transaktioner, er den normale tidshorisont i f.eks. det offentligemindst 2 år, inden der foreligger en stillingtagen til kritisable revisions- og regnskabsmæssige forhold, og deter alt for længe for den medarbejder, der i mellemtiden kan risikere at have pådraget sig ledelsens vrede ogeventuelt degradering eller fyring.Hensynet til en leders cover-my-ass holdninger - og andre lederes eventuelle misforståede loyalitet over fordenne - blokerer i realiteten ofte for kvalificerede eksterne undersøgelser, selv om disse i sidste instans måanses for at være værdifulde for de øverste ansvarlige niveauer i en organisation. Når en ledelse på et givetniveau bliver presset, vil den normalt holde sammen, også hvor det ikke er berettiget af hensyn tilorganisationens samlede interesse. Loyalitet og lydighedspligt har således et relativt indhold, hvor svingendeinterne magtgrupperinger, alliancer og modsætningsforhold på ledelsesniveauet kan gøre det ganskeuigennemskueligt, hvad loyaliteten og lydigheden egentligt indebærer for den enkelte.Grundlæggende gælder det derfor om at skabe en alliance mellem medarbejdere på lavere niveauer - somved hvor skoen trykker, og som ikke har stærke personlige interesse i at holde oplysninger om kritisable
1
forhold tilbage, tværtimod - og højere beslutningsniveauer, som i de fleste tilfælde udmærket kan undvære engiven leder, og som omvendt har en direkte ansvarsmæssig interesse i at få rettet op på kritisable forhold.Økonomiske beslutninger er endvidere sjældent evidensbaserede og hviler ofte på et mere eller mindrevelbegrundet skøn. Der er derfor er en gråzone, hvor tilstedeværelse af magtfordrejning og usaglige hensynkan være vanskelige at opgøre klart uden en tilbundsgående undersøgelse.Det eneste virkningsfulde forsvar imod skadevirkninger heraf er åbenhed og en form for administrativimmunitet for den pågældende medarbejder i den periode, hvor en evt. ekstern undersøgelse står på, såledesat medarbejderen er sikret mod afskedigelse og forringelse af løn- og arbejdsvilkår. Dette kunne f.eks.understøttes af en ret til orlov med løn eller midlertidig forflyttelse til en anden administrativ enhed efter egetvalg. Uanset hvad man formelt foreskriver, vil det dog altid kræve stor mental styrke og personligt mod atsætte sig op mod et bureaukrati, som man selv økonomisk er afhængig af. Ligesom det tilsvarende erforholdsvis gratis for udenforstående.Debatten har imidlertid ikke ligefrem raset her i landet om behovet for en særlig og ved lov reguleretbeskyttelse af denne gruppe mennesker, som går under betegnelsen whistleblowere.Der findes ingen dansk betegnelse for de personer, der ofte med betydeligt personligt mod og efterfølgendeofre videregiver afslørende interne og fortrolige oplysninger om forhold, der ikke er i overensstemmelse medgældende lovgivning, og som ville have haft betydelig skadevirkning for omgivelserne, hvis ikke de varblevet afsløret.Hidtidige forsøg på at drage behovet for en whistleblowerbeskyttelse ind i det politiske rampelys har haft entendens til at medfør hånlige bemærkninger, skuldertræk og efterfølgende larmende tavshed. Frygten for atblive gjort til grin og skamme har herefter været tilstrækkelig til at gøre de fleste tavse.Transparency International Danmark har i denne situation flere gange været fortaler for et initiativ påområdet i tillid til, at tiden nu er ved at være moden til at få trukket os fri af et snærendelilleputlandssyndrom, hvor gensidig hygge og påstået tillidskultur forhindrer os i at se den virkelighed, derher i landet - som alle andre steder - indeholder eksempler på personer, der ikke har kunnet tøjle deresgrådighed..Store økonomiske skandaler er ganske vist ikke hverdagskost, men også vi har haft vore Nordisk Fjer-,Tvind-, Oil for Food- og IT-Factorysager. Og også vi må se i øjnene, at vores store offentlige sektor meddens både hierarkiske organisering og stigende markedsgørelse samt den forøgede integration iverdenshandelen – ofte på helt andre vilkår end de hjemlige - rejser nogle nye udfordringer. Udfordringersom internationale organisationer som FN, OECD og Europarådet gentagne gange har gjort osopmærksomme i en kritisk sammenhæng.Selv om der ikke her i landet er nogen generel lovgivning om beskyttelse af whistleblowere, findes der på enrække særlovsområder ikke bare en ret men også en pligt til at videregive fortrolige oplysninger i situationer,hvor f.eks. advokater eller revisorer støder på uregelmæssigheder.Det er faktisk denne retstilstand, vi nu i Transparency International ønsker at udbrede generelt som enborgerret i både den offentlige og i den private sektor.Initiativer indeholder følgende centrale elementer:A: Proceduremæssige forslag.B: Ansættelsesmæssig sikring.C: Politiske initiativer.
2

A. Proceduremæssige forslag.

-Etablering af en særlig rådgivningsinstitution (eller –nævn), som kan forhåndsrådgive om beret-tigelsen af en given whistleblowing under anonyme og betryggende former. Rådgivningsinstitu-tionen finansieres af det offentlige.Rådgivningsinstitutionen får adgang til at autorisere sådanne whistleblowerinitiativer, som på bag-grund af den fornødne dokumentation fra whistlebloweren kan sandsynliggøres at have et reeltindhold af almen interesse. Internt materiale kan af en rådgivningssøgende forelægges som fortroligdokumentation for institutionen, også selv om dette skulle indebære brud på tavsheds- og loyalitets-pligt i anden sammenhæng. I parentes bemærket findes sådanne konstruktioner allerede inden flereområder af særlovgivningen.Indførelse af en ret og pligt til for rådgivningsinstitutionen at bistå et anerkendt whistleblower-initiativ med at meddele uredeligheder til eksterne organer med myndighedsbeføjelser (rigsrevision,ombudsmand, stadsadvokatur), hvor interne muligheder allerede dokumenterbart og forgæves er søgtbenyttet af whistlebloweren.Der indføres hermed en betinget ret til whistleblowing – om end ikke pligt – ved ikke-klare ulovlig-heder, forudsat at denne først afprøves ved den særlige rådgivningsinstitution.Den særlige rådgivningsinstitution skal understøttes af et regelsæt, der både omfatter den hel- oghalvoffentlige samt den private sektor.Rådgivningsinstitutionen skal etablere anonyme hotlines som en første kontaktmulighed for poten-tielle whistleblowere.Rådgivningsinstitutionen pålægges at udarbejde af en årlig redegørelse om dens aktiviteter somgrundlag for en offentlig og oplysende debat.Rådgivningsinstitutionen suppleres med et krav om obligatoriske og anonymiserede interne IT-meddelesystemer i forud definerede typer af organisationer, f.eks. afgrænsede af størrelse ogvirksomhedsområde.
-
-
-
-
-
-
-

B. Forslag om ansættelsesmæssig (og økonomisk sikring).

-Indførelse af en privilegeret ansættelsesmæssig beskyttelse af de af den særlige rådgivnings-institution anerkendte whistleblowere i form af forflyttelsesret efter eget valg til tilsvarende stillingog en særlig beskyttelse mod afskedigelse i undersøgelsesfasen.Indførelse af økonomiske incitamenter ved berettiget whistleblowing i form af erstatninger fordokumenterede tab i forbindelse med whistleblowingen samt evt. økonomiske belønninger afpasset iforhold til gevinsten ved afsløringen af uredelighedens.
-
Det skal understreges, at whistleblowere, der ikke opnår rådgivningsinstitutionens støtte og dermedbeskyttelse, selv må påtage sig det fulde straffe- og privatretlige ansvar ved evt. videreførelse af deresforehavende.
3

C. Generelle politiske initiativer.

-Det gøres strafbart at forsøge på at forhindre en whistleblower i at udnytte af sin meddeleret ogsåved ikke-klare ulovligheder.Det gøres strafbart efterfølgende at forsøge at finde og forfølge en whistleblower.Transparency International Danmark stiller forslag om en forstærket og obligatorisk monitorering afwhistleblowerområdet i relevante internationale organisationer.Transparency International Danmark foreslår, at de til enhver tid gældende internationale konven-tioner på whistleblowerområdet skærpes i overensstemmelse med ovenstående og hurtigst muligtimplementeres i dansk lovgivning. Et passende udgangspunkt vil være de aktuelle processer iOECD- og FN-regi.Transparency International Danmark stiller forslag om, at whistleblowing inkorporeres som etobligatorisk element i design af virksomheders og myndigheders CSR-politik og etiske regnskaber.Udgangspunkt og inspiration kan f.eks. tages i ICC’s (Det Internationale Handelskammers) Rules ofConduct and RecommendationsTransparency International Danmark stiller forslag om, at der udvikles særlige efteruddannelses-aktiviteter på whistleblowerområdet, samt at problemstillingen indarbejdes i relevante videregåendeuddannelser.Transparency International Danmark stiller forslag om en generel politisk signalgivning af positivkarakter om whistleblowing med opfølgende informations- og vejledningskampagne, som sætterfokus på den samlede nyttevirkning af whistleblowing (early warning).
--
-
-
-
-
Det er således et kernepunkt i vort forslag, at whistleblowerinstitutionen/-organet skal udøve enselektionsfunktion, hvor de mere useriøse og tvivlsomme whistleblowere sies fra. Omvendt skal anerkendtewhistleblowere kunne støttes i langt højere grad end nu i de ofte meget langvarige og personligt ogøkonomisk belastende sager på området for økonomisk uredelighed. Og støtten falder på et tørt sted, formisdæderne vil ofte være placeret på besluttende lederniveauer med betydelige ressourcer til at dække overlovbrud og til at true/tvinge potentielle whistleblowere til tavshed.Selv om der er modstridende synspunkter om behovet for whistleblowerbeskyttelse - og ingen ønsker atfremme en angiver- eller stikkerkultur - så kan det lige så lidt udelukkes, at vi med fortsat passivitet på detteområde løber en unødvendig risiko for fremover stadigt hyppigere at løbe ind i sager af f.eks. IT-Faktorydimensioner, som alt for længe får lov til udvikle sig og derfor også udvikler sig til et helt unødvendigtdramatisk omfang med stor skadevirkning for samfundet og øvrigt involverede parter.Signalværdien af en generel lovgivning vil være betydelig og væsentligt mere hurtigtvirkende end dennuværende utilstrækkelige retspraksis.Ganske vist er der efter et omfattende forarbejde udarbejdet en betænkning om specielt de offentligt ansattesmeddeleret og ytringsfrihed (betænkning 1472) fra det såkaldte Jens Peter Christensen-udvalg, som har førttil en understregning af disse rettigheder og udsendelse af en vejledning fra justitsministeriet til offentligemyndigheder på disse områder. Udredningen beskæftigede sig imidlertid kun med den offentlige sektor,hvad der er en alvorlig mangel.
4
Men hvor er den offentlige debat blevet af efter afgivelsen af betænkningen, og hvor er politikernes interessefor området blevet af?Også Folketinget og de politiske partier har – med de skiftende flertalskonstellationer ogministeransvarlighedslovens bestemmelser – al mulig grund til at arbejde for at undgå sager afkorruptionskarakter.Alligevel har tilsyneladende kun en lille, snæver kreds af direkte involverede opdaget, hvad der er sket. Ogdet er klart utilfredsstillende og understreger også den grundlæggende svaghed ved det arbejde, derresulterede i betænkning 1472.Den er klart et skridt i den rigtige retning, både hvad angår den vide fortolkning af ytringsfriheden ogudkastet til en vejledning fra justitsministeriet til offentlige myndigheder.Men den er hvad angår signal- og normsætningen får både ytringsfriheden og meddeleretten for naiv ogupræcisEn række andre lande har fundet det nødvendigt at gribe til lovgivning for at understrege tyngden i dissecentrale rettigheder, hvor det som regel er selvpålagte begrænsninger ud fra begrundede "anticipatedreactions" om sanktioner fra højere niveauer, der er den største barriere for medarbejdere.Derfor er det også kun få sager, der kommer til offentlighedens kundskab - med et demokratisk underskud tilfølge.De sager der trods alt kommer frem, illustrerer, at omkostningerne tidsmæssigt, økonomisk og menneskeligtved at stole alene på en blød vejledning og en altid konkret begrundet rets- og ombudsmandspraksis er såstore, at der bør gøres forsøg på at skabe mere kraftigt virkende normerings- og signalmekanismer i form afegentlig lovgivning på whistleblowerområdet, herunder ikke mindst hvad angår den ansættelsesretligebeskyttelse af medarbejdere nær centrale beslutningsprocesser.Disse skal sikre både den fornødne ansættelsesretlige beskyttelse af såvel offentlige som privatemedarbejdere, der til det fælles bedste udnytter deres grundlovssikrede ret til at pege på beskidt brug afpenge og magtpositioner til at fremme egne og andres usaglige egeninteresser, og sikre de nødvendigesanktioner mod de offentlige og private beslutningstagere, der er ansvarlige for misbruget.Lad os få dette arbejde med den nødvendige lovgivning sat i gang, gerne med udgangspunkt i B 64.Grundlæggende er en lovregulering af offentlige og privat ansattes ytringsfrihed og -rettigheder af fællesinteresse for alle i et moderne demokrati.Transparency International Danmark giver gerne sit bidrag til denne proces, hvor vi kan hente megeninspiration fra vores søsterorganisationer i andre lande, hvor der er en noget mere kontant og realistiskopfattelse af, hvad der er behov for på dette område, end hvad der hidtil har karakteriseret den danskeregering og folketinget.I denne forbindelse kan der henvises til vedhæftede rapport fra et europæisk projekt (ALTERNATIVE TOSILENCE. WHISTLEBLOWER PROTECTION IN 10 EUROPEAN COUNTRIES), som ud over atindeholde grundige analyser også stiller en række afgørende principper op for en generelwhistleblowerlovgivning, principper som er helt i overensstemmelse med Transparency Danmarkssynspunkter.
5
Sammen med LO, FTF, Dansk Magisterforening og Dansk Journalistforbund skal Transparency Internationalsamtidig anmode om et foretræde for Folketingets Retsudvalg, hvor vi i fællesskab kan få lejlighed til atuddybe vore synspunkter, herunder forhøre os om muligheden for at retsudvalget kan foranstalte en offentlighøring om whistleblowerproblematikken.Med venlig hilsen
Poul Riiskjær MogensenTransparency International DanmarkFormand
6