Jeg vil også sige tak for debatten om det her forslag, og jeg kan jo se – eller høre, i hvert fald – at vi, de forskellige partier, ikke ligger så langt fra hinanden i tilgangen til mentorordninger.
Jeg tror, at vi alle sammen er enige om, at det er et rigtig, rigtig godt tiltag.
Forslaget her er heller ikke ment – jeg håber i hvert fald ikke, at der er nogle, der sidder tilbage med den følelse – som en kritik af Kriminalforsorgen i Frihed.
For ligesom fru Karen Hækkerup nævnte, tror jeg også, at der er rigtig, rigtig mange ildsjæle ansat, folk, som gør et glimrende stykke arbejde hver dag, men også folk, som faktisk gerne vil have lov til at gøre noget ekstra og have nogle flere beføjelser og nogle flere muligheder i forhold til at udføre deres arbejde.
Jeg tror, at mentorordningerne netop kunne være en af de muligheder.
Vi er meget optaget af, at flere løsladte skal have en ærlig chance i samfundet bagefter.
Det er rigtig, rigtig svært som løsladt i dag – og specielt, hvis man afsoner fuld tid – at komme fornuftigt tilbage til samfundet.
Der er simpelt hen for mange faldgruber, hvor det kan gå galt, både i forhold til at få skaffet sig bolig, få styr på økonomien og få gang i uddannelse eller arbejde.
Det kan også være svært, når man har en plettet straffeattest.
Så det ville være rigtig, rigtig godt, hvis man havde en kontakt ved hånden, som kunne hjælpe én igennem de forskellige myndigheder, men som også kunne hjælpe i forhold til at få skabt et nyt netværk.
Mange af de her mennesker har ikke et netværk, som ikke er kriminelt, og de ender altså tilbage på sofaen hos kammesjukkerne, og så starter det hele forfra.
Jeg tror, det er en vigtig opgave for mentorer også at tage indsatte med til sportsaktiviteter eller andre tilbud, hvor man kan møde andre mennesker.
Vi har allerede rigtig, rigtig gode erfaringer med mentorordninger for de unge.
Det er veldokumenteret, at det faktisk har en betydning for at stoppe kriminaliteten, det har en betydning for at stoppe misbrug, og det har en betydning for skolegang.
Så der er ikke noget, der siger os, at det her ikke også kunne have en positiv effekt på de lidt ældre kriminelle, altså dem over 25 år, som vi ikke tilbyder en mentorordning i dag.
Det er også baggrunden for vores forslag, og når nu det virker, synes vi også, vi skal gøre det.
Vi har simpelt hen overvejet, hvordan vi skal sikre, at flere får en chance, og vi synes ikke, at det, der ligger i Kriminalforsorgen i Frihed i dag, er fuldstændig fyldestgørende og egnet til at sikre, at flere får en ærlig chance.
Jeg er meget enig i, at vi måske ikke kan undgå at have en form for tilsyn og kontrol, men jeg er også overbevist om, at vi skal gøre noget mere.
Vi har foreslået, at man bruger kræfterne bedre i Kriminalforsorgen i Frihed.
Det er ikke en kritik af det, de gør i dag, men en erkendelse af, at vi måske kunne gøre noget bedre.
Hvis vi bliver ved med at gøre det, vi altid har gjort, så vil vi også få de resultater, vi altid har fået.
Vi synes, at der er behov for nytænkning, og vi har oven i købet også tænkt på et finansieringsforslag.
Vi foreslår faktisk, at man kan blive løsladt måske en måned før for at finansiere det her, forudsat at man har haft nogle møder med sin mentor forinden.
Derfor bliver det her forslag jo netop genstand for lovgivning, selv om ministeren siger, at man bare kan lave det her i forvejen i dag.
Som fru Line Barfod nævner, er det nemlig ikke en særlig stor sum, der skal til, for at skaffe de her mentorer.
Jeg tror, at det med den nuværende mentorordning koster 23.000 kr.
pr.
person, som har haft gavn af det her, og det er i virkeligheden noget, vi meget nemt kan finde midler til; så det er slet ikke nødvendigt at tage det med i satspuljeaftalerne.
Jeg synes ikke, jeg har hørt nogen gode argumenter fra ministeren i forhold til ikke straks at få lavet mentorordninger for de lidt ældre kriminelle.
Ministeren siger, at der ikke lovgivningsmæssigt er noget, der forhindrer det, men der er i hvert fald et økonomisk aspekt, som ministeren bliver nødt til at forholde sig til.
Og hvis det skal på finansloven, er det jo lovgivning anyway.
Jeg noterer mig også, at fru Line Barfod er den eneste, der har forstået ideen bag stormøder, for det er nemlig rigtigt, at det intet har at gøre med ungesamråd; det er et tiltag, som tager udgangspunkt i genoprettende ret – eller restority justice – hvor man netop får bragt lokalsamfundet sammen om at se på, hvordan det bedst kan støtte den løsladte i at træde tilbage i samfundet igen.
Jeg har et eksempel fra mit eget lokalområde, hvor en person blev løsladt.
Han var godt nok ikke pædofil, men det troede man, fordi der var nogle misforståelser om, hvad det egentlig var, sagen, som han blev dømt for, gik ud på.
Folk var vældigt opskræmte.
Der var sange og bannere udenfor, og man ville have, at den her person skulle flytte ud af lokalområdet osv.
Her ville det have været fornuftigt, at folk i det område kunne have sat sig sammen med den løsladte og få afklaret de her misforståelser og få lavet nogle aftaler om, hvordan de skulle håndtere det her.
Det kunne godt være, at man kunne lave en aftale om – hvis det kunne gøre forældrene tryggere – at vedkommende ikke skulle komme på legepladsen, men i det hele taget ville det have været rigtig, rigtig angstdæmpende, hvis man havde haft en mulighed for og et forum til at diskutere.
Ud over at det kunne være godt for ofret og ofrets familie – det her skal jo være frivilligt, der er ikke nogen, der skal tvinge nogen, som ikke har lyst til det, ind i sådan et stormøde – kunne det også i forbindelse med en løsladelse betyde, at man kunne få alle ressourcerne omkring den løsladte aktiveret.
Altså, er der en skolelærer, der kunne holde øje med vedkommende og sikre, at det nu går godt, og som hurtigt kan reagere, hvis der sker en skæv udvikling.
Det kunne også være en træner, som kunne fornemme, at nu er der vist ved at være noget galt igen og nu skal vi have en eller anden indsats på banen – så der faktisk på en eller en måde bliver brugt de ressourcer, der er til stede i lokalsamfundet.
Det tror jeg meget på, for det er faktisk der, at den løsladte skal bringes til at fungere igen.
Jeg vil sige tak til oppositionen for støtten, og jeg håber af et inderligt hjerte, at det her vil være noget, som ministeren vil overveje endnu en gang.
Om ikke andet, så tror jeg i hvert fald, at der vil være en god chance for, at man vil kunne gennemføre det her ved et regeringsskifte en gang i fremtiden.
Jeg mener faktisk, at det er et enormt vigtigt tiltag, hvis vi ærligt og redeligt vil have nedbragt gentagelseskriminaliteten.