Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 57:

Forslag til folketingsbeslutning om at lade dømte med længere frihedsstraffe afsone den sidste del af straffen med elektronisk fodlænke (alternativ afsoningsform).

Af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Lone Dybkjær (RV) m.fl. .

(Fremsættelse 03.12.2009).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er justitsministeren.

Jeg synes, at forslaget her rummer mange gode takter. Jeg forstår også baggrunden for beslutningsforslaget, når man ser på de gode erfaringer, vi har indtil videre med afsoning i fodlænke.

Mange andre lande opererer med ordninger som den, der er beskrevet i forslaget – en såkaldt back door-ordning , som betyder, at dømte kan afsone den sidste del af deres frihedsstraf med elektronisk fodlænke. Når vi i Danmark har fravalgt at indføre en sådan ordning, hænger det sammen med, at vi i modsætning til de andre lande, herunder Sverige, allerede har nogle velfungerende udslusningsordninger. Disse ordninger risikerer at blive udhulet med indførelsen af en sådan udslusning med fodlænke.

En back door-ordning og de eksisterende udslusningsordninger har stort set samme målgruppe. Problemet i det er derfor, at såfremt en person bliver stillet over for valget mellem udslusning via en af Kriminalforsorgens pensioner eller afsoning resten af tiden i eget hjem med en elektronisk fodlænke, så vil valget ofte falde på afsoningen hjemme. Og det vil ofte ikke være den optimale løsning for den dømte, da en udslusning i medfør af straffelovens § 40 a, dvs. en fremrykket prøveløsladelse med eller uden samfundstjeneste eller en udslusning til en af Kriminalforsorgens otte pensioner, i langt højere grad vil have individuelt målrettet indhold og vil give støtte i udslusningsfasen.

På den måde vil man næsten ikke kunne undgå at komme til at udhule de ordninger, vi allerede har i dag, og som er enestående i forhold til de lande, der opererer med en back door-ordning med fodlænke. De udslusningsordninger, det drejer sig om, er udstationering på pensioner, § 78-anbringelser, dvs. alternativ afsoning på f.eks. behandlingsinstitutioner uden for Kriminalforsorgen, halvtidsløsladelse og løsladelse i medfør af straffelovens § 40 a.

Især fremrykket løsladelse i medfør af straffelovens § 40 a og formålet med denne type løsladelse er beskrevet i forslagsstillernes oplæg. Det var en ordning, der trådte i kraft i 2004, og den kaldes også for noget for noget-ordningen. Formålet med noget for noget-ordningen er bl.a. at udbygge behandlingsindsatsen over for de indsatte med henblik på at forebygge tilbagefald til kriminalitet. Den tager sigte på dømte, der vil kunne prøveløslades, når halvdelen af straffetiden, dog mindst 4 måneder, er udstået, hvis hensynet til retshåndhævelsen ikke skønnes at tale imod det.

Efter straffelovens § 40 a, stk. 1, nr. 1, kan prøveløsladelse for det første finde sted, hvis den dømte har ydet en særlig indsats for ikke på ny at begå kriminalitet. En særlig indsats kan f.eks. bestå i, at den indsatte under fængselsopholdet gennemfører et relevant uddannelsesforløb eller deltager i afvænningsbehandling for et eventuelt alkohol- eller stofmisbrug.

Efter straffelovens § 40 a, stk. 1, nr. 2, kan prøveløsladelse for det andet finde sted i tilfælde, hvor den indsattes forhold samlet set taler for, at det er unødvendigt, at den pågældende afsoner resten af straffen i fængsel, hvis der i stedet fastsættes vilkår om samfundstjeneste. Det vil dreje sig om indsatte, som typisk har gode og stabile personlige forhold, et godt socialt netværk, er uden misbrugsproblemer, og hvis forbrydelse ikke er udtryk for et kriminelt mønster.

Recidivet i forhold til de løsladte efter straffelovens § 40 a er senest opgjort til kun 9,5 pct. Det kan ikke umiddelbart sammenlignes med svenske back door-tal på grund af forskellige beregningsmetoder, men det svenske tal synes at være væsentlig højere. Det er således en udslusningsordning, der har den fordel, at den rækker ud over selve afsoningstiden, fordi den tager sigte på at stabilisere og forbedre den indsattes tilværelse fremover. Og det lave recidivtal er klart et bevis på ordningens værdi.

Nogle vil måske spørge, om der ikke vil være en meget lille restgruppe, som kan blive udsluset med fodlænke. Hertil kan jeg svare, at jeg for det første vil sætte spørgsmålstegn ved, om de indsatte, der ikke kan komme i betragtning til noget for noget-udslusning på grund af retsfølelsen, fordi der er et fast mønster i deres kriminalitet, eller fordi de ikke opfører sig godt i fængslet, er de rette mennesker til at putte i fodlænke. For det andet vil jeg være bekymret ved risikoen for at fjerne den her gruppes motivation for de gode behandlingstilbud, som findes på Kriminalforsorgens pensioner. Vi har nemlig i Danmark langt flere muligheder for at udstationere på pensioner, end man har i de andre lande, der har fodlænkeordninger. Kriminalforsorgens pensioner har specielt fokus på at støtte og erfaring med støtte og kontrol i udslusningsfasen, og det er jo et tilbud, man ikke har i samme grad med fodlænken.

Endvidere findes muligheden for anbringelse efter straffuldbyrdelseslovens § 78. Denne mulighed tager specifikt sigte på den dømtes behandlingstilbud eller -behov, som tilgodeses ved anbringelse f.eks. på Kriminalforsorgens institutioner, på behandlingsinstitutioner for alkoholmisbrugere eller stofmisbrugere eller på socialpædagogiske behandlingssteder. Denne form for behandlingsbehov kan ikke imødekommes ved løsladelse til eget hjem.

Endelig gør vi i Danmark brug af prøveløsladelse på halv tid efter straffelovens § 38, stk. 1, ud over de nævnte § 40 a-løsladelser. Denne løsladelsesform anvendes, når der foreligger konkrete behandlingshensyn eller vigtige humanitetshensyn, og overvejes særligt i forhold til unge og ældre afsonere.

Som jeg ser det, har vi en række udbyggede og velfungerende udslusningsordninger, som i meget vid udstrækning tilgodeser de formål, som forslagsstillerne gerne vil have opfyldt, nemlig at lette overgangen fra fængsel til frihed og dermed mindske risikoen for tilbagefald til kriminalitet. Jeg kan ikke støtte beslutningsforslaget på trods af de gode intentioner, fordi jeg tror, at det vil udhule de gode udslusningsordninger, vi har i forvejen.

Tak til justitsministeren. Der er ikke bedt om korte bemærkninger, dvs. at vi også her når hr. Kim Andersen som ordfører.

Jeg skal sige på Venstres vegne, at vi ikke kan støtte beslutningsforslaget fra SF. Så vil jeg gerne sige tak til justitsministeren for en meget grundig besvarelse fra regeringens side med en meget detaljeret gennemgang af de ordninger, der rent faktisk eksisterer på området.

Jeg vil gerne sige, at det ikke er, fordi vi i Venstre er imod fodlænker som princip, og det ved forslagsstillerne også godt. Tværtimod er vi faktisk varme tilhængere af fodlænkeafsoning. Men som det også fremgik af den forespørgselsdebat, vi lige har været igennem, synes vi, at vi skal begynde i den anden ende af skalaen, om jeg så må sige, med de mildere domme, hvor forslagsstilleren her taler om, at man skal kunne udsluses i samfundet med fodlænke i op til 6 måneder, altså for de strengere straffe. Det er vi nervøse over for.

Man skal aldrig sige aldrig, og vi skal ikke udelukke, at der på et tidspunkt kan være nogle overvejelser og undersøgelser at gøre på det her område, men vi mener, det er rigtigst at begynde i den anden ende. Og her tager vi jo så altså også et skridt ad gangen. Vi indhøster i den grad erfaringer. Vi undersøgte grundigt indførelsen af fodlænke, vi gik op til 3 måneder, nu går vi op til 5 måneder. Det er der noget sundt og rigtigt i. Vi ved, at der er et lavt recidiv med fodlænkeordningen, vi ved, at den er til at administrere, og vi ved, at den giver folk mange muligheder for at passe deres ting, samtidig med at de afsoner, og så er den relativt billig i drift, så det er fornuftigt nok at bruge den, men ikke i den sidste ende af de svære domme med de lange afsoninger. Så derfor kan vi ikke støtte det her forslag.

Jeg er sådan set glad for, at SF går ind på tankegangen omkring fodlænkeordningen, for her er der noget fremkommelighed, noget fremdrift fra SF's side. Jeg forstår så, at man ikke er helt enig med sin oppositionspartner, Socialdemokraterne, i den sag. Der forstår jeg, at man, som den socialdemokratiske ordfører siger, har en ganske anden holdning. Altså, man mener nærmest, at vi med fodlænkeordningen lukker forbryderne ud i samfundet, som ordføreren udtalte til Ritzau i går. Det synes jeg jo er en ganske forkert betragtning, og jeg er glad for, at Socialistisk Folkeparti har en anden tilgang til den her problemstilling, end Socialdemokraterne har fået på det seneste. Men det er jo nok bare udtryk for den slingrende retspolitik, vi gang på gang må konstatere i oppositionen, og det gør vi så også på det her felt.

Det er ikke for at skuffe Socialistisk Folkeparti og forslagsstillerne, men jeg er jo nødt til at gøre mig min konstatering.

Der er ønske om en kort bemærkning, og den er fra fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Så fik vi lige det sædvanlige foredrag en gang til. Nu er S og SF jo ikke siamesiske tvillinger, ligesom jeg også har konstateret, at det er Venstre og Konservative heller ikke. De er heller ikke altid enige om alting.

Jeg forstår, at man hellere vil starte med de mildere domme og ikke tage langtidsafsonerne osv., og at det er et bedre udgangspunkt for at ændre fodlænkeordningen, men kan Venstres ordfører ikke være enig med mig i, at man kan have behov for en udslusningsfase, og at det faktisk ville være rigtig godt med en fodlænke her frem for en løsladelse, som måske løber helt frem til den fastsatte tid, hvor man så slet ikke kan stille nogle krav, man kan f.eks. heller ikke stille et krav om tilsyn? Ville det ikke være bedre at få en ordning, hvor vi rent faktisk har en indkøringsfase?

Lige netop det her med fodlænkeordningen foregår jo altid efter en egnethedsvurdering, så man behøver ikke at være bekymret for, hvem det faktisk er, man lukker ud med fodlænke lidt tidligere, for der ligger rent faktisk en egnethedsvurdering. Det vil så også betyde, at man tager de personer, som man også forventer kan administrere den her ordning på fornuftig vis.

Ordføreren.

Jeg vil gerne have en saglig og konstruktiv tilgang til den problemstilling her, og det er bestemt også min opfattelse og Venstres opfattelse, at der er brug for, at vi kan have nogle udslusningsordninger for folk, der sidder og afsoner, og i særdeleshed, kan man sige, for dem med lange domme, lange afsoninger er der brug for udslusningsordninger.

Det har vi også, det var justitsministeren jo grundigt inde på i sin besvarelse her. Vi har de såkaldte § 78-anbringelser, altså på behandlingsinstitutioner. Vi har mulighed for halvtidsløsladelse. Der er udstationering til pensioner, og der er også den såkaldte noget for noget-ordning, altså § 40 a-ordningen. Så der er sådan set virkemidler at tage i anvendelse i forhold til den målgruppe, som forslagsstilleren her taler om.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Jeg er jo enig i, at vi skal have mange typer af udslusningsordninger, for der findes mange typer af indsatte, og jeg er fantastisk vild med tanken om pensioner. Det er heller ikke meningen, at det her forslag skal stå i vejen for nogle, som ville være bedre tjent med at komme på en pension, men faktum er jo også, at vi ikke har pensionspladser nok. Der er alt for stor efterspørgsel.

Men kunne man ikke forestille sig i Venstre, at det her forslag faktisk kunne være et tilbud på lige fod med de andre tilbud, at der rent faktisk kunne være en gruppe, som kunne have gavn af det her? Det giver os en mulighed for at løslade et stykke tid før, hvor der stadig væk er lidt tilsyn og lidt kontrol, og hvor man så kan sikre en fornuftig indkøringsfase for den løsladte.

Ordføreren.

Jeg er meget enig med forslagsstilleren i, at der er behov for forskellige modeller for udslusning, og jeg er også glad for, at forslagsstilleren anerkender, at vi for øjeblikket har en række ordninger, som administreres af kriminalforsorgen, og som er blevet udbygget af VK-regeringen. Jeg er glad for den erkendelse. Jeg er også meget glad for, at Socialistisk Folkeparti er positivt indstillet over for fodlænkeprincippet som sådan. Det er vi også, og jeg ser frem til, at vi så kan få støtte fra SF til at udvikle den tanke på anden måde.

Jeg er bare lidt ked af, at vi ikke kan få Socialdemokraterne med her, men som sagt er det jo altså udtryk for den divergerende opfattelse, der er i retspolitikken inden for oppositionen. Det må vi så konstatere endnu en gang.

Tak til hr. Kim Andersen som ordfører. Jeg kan oplyse, at den næste, der står på listen, er fru Karen Hækkerup.

Jeg skal her udsætte mødet. Det genoptages i dag kl. 13.00.

Mødet er udsat. (Kl. 12:02).

Mødet er genoptaget.

Den næste, der får ordet, er Dansk Folkepartis ordfører, fru Marlene Harpsøe.

Socialistisk Folkeparti og De Radikale foreslår, at der åbnes op for, at dømte kriminelle kan afsone den sidste del af straffen med elektronisk fodlænke i stedet for i fængsel, og at det skal gælde for dømte med længere frihedsstraffe.

Forslaget betyder, at der bl.a. kan være tale om at afsone med elektronisk fodlænke i op til 6 måneder før løsladelsen, dog er det kun dem, som består en såkaldt egnethedsvurdering, der kan komme i betragtning og få lov til at bruge den alternative afsoningsmetode, sådan som det foreslås. De eksisterende regler for afsoning med fodlænke betyder, at personer, der idømmes op til 3 måneders ubetinget fængsel, har mulighed for at afsone deres straf i hjemmet med en elektronisk fodlænke i stedet for i et fængsel eller et arresthus.

Dansk Folkeparti mener, at afsoning med fodlænke i hjemmet kan være et fornuftigt alternativ til afsoning i fængsel eller lignende, når det gælder mildere straffe. Som det fremgår af titlen på beslutningsforslaget, gælder forslaget dømte med længere frihedsstraffe, men definitionen af, hvad forslagsstillerne egentlig mener en længere frihedsstraf er, står slet ikke beskrevet i forslaget. Og jeg kan i hvert fald godt forestille mig, at der her vil være en konflikt mellem visse partier i Folketinget om, hvad definitionen af en længere frihedsstraf egentlig er. Er det f.eks. for Socialistisk Folkeparti 1 år, er det 8 år, eller hvad er det? Det er noget, jeg godt kunne tænke mig at man redegjorde nærmere for, eventuelt under sin afsluttende tale her.

I Dansk Folkeparti hæfter vi os også ved, at personer, som f.eks. har begået et drab, efter straffelovens § 237 kan straffes med fængselsstraf i 5 år og op til livstid. I Dansk Folkeparti er vi helt klare i mælet. Vi vil ikke tillade, at en person, der har begået et drab og f.eks. fået 5 års fængsel, skal afsone de sidste 6 måneder af den idømte straf med fodlænke i hjemmet. Og det her beslutningsforslag er for vidtgående, i forhold til hvad vi i Dansk Folkeparti mener man bør gøre, og hvad der er retspolitisk forsvarligt. Det stemmer slet ikke overens med retsfølelsen, at en morder kan komme ud ½ år før tid, hvis vedkommende ifører sig en fodlænke, og det er en helt principiel opfattelse hos Dansk Folkeparti.

Dansk Folkeparti mener således, at det, som Socialistisk Folkeparti og De Radikale foreslår, er den helt forkerte vej at gå. Vi mener principielt, at forbrydere skal afsone deres straf, og i den forbindelse ser vi gerne, at straffe for især straffelovovertrædelser bliver skærpet. Vi har tidligere foreslået, at der indføres minimumsstraffe for hårde forbrydelser, og vi ser også gerne, at der strammes op på muligheden for prøveløsladelse, ligesom vi også gerne ser bedre udnyttelse af strafferammerne. Så derfor kan vi i Dansk Folkeparti ikke støtte det her beslutningsforslag.

Der er en kort bemærkning fra fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Nu maler Dansk Folkeparti jo det helt store forfærdelige billede op lige med det samme og siger, at der ikke er nogen mordere, der skal løslades 6 måneder før osv. Vi har sådan set været rigtig åbne i det her forslag. Vi har bedt ministeren om at komme med et oplæg til, hvilke domme det kunne tænkes at man kunne bruge det til, og hvor lang tid det eventuelt skulle være, om det skulle være 6 måneder, eller det skulle være færre måneder. Jeg synes egentlig, vi har været ret fremkommelige i den måde, vi har stillet det her beslutningsforslag op på, så jeg vil bare spørge Dansk Folkeparti, om Dansk Folkeparti principielt er imod hele forslaget, altså hele tankegangen om, at man kan løslade før med en fodlænke, eller om der er nogle domme, hvor Dansk Folkeparti tænker at det måske kunne være en god idé.

Så er det ordføreren.

Vi har ikke noget imod det, hvis det er kortere frihedsstraffe, altså milde frihedsstraffe. Så har vi ikke noget imod, at man f.eks. kan afsone i sit hjem med en fodlænke, hvis man opfylder de vilkår, der så til gengæld er for at afsone med fodlænke. Men når vi taler om straffe i den anden ende af skalaen, altså for nogle rigtig, rigtig alvorlige forbrydelser, f.eks. hvis der er begået et manddrab, der kan give fra 5 års fængsel og op til livstid, mener vi helt principielt ikke, at man skal gå ind og give en mildere straf, give en præmie for, at vedkommende har begået det her drab.

Jeg synes, det virker, som om det nærmest er at give en præmie: Du kan komme hjem, og så kan du afsone den sidste del af din straf i hjemmet. Det kan godt være, at du har begået et drab, men vi giver dig den her præmie.

Der er yderligere en kort bemærkning fra fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Jeg synes bare ikke, at Dansk Folkepartis ordfører svarer på spørgsmålet. Forestiller man sig, at der er nogle domme, man kan bruge det her til, eller er man bare principielt imod tankegangen om, at nogen kan udsluses før med en fodlænke? Dansk Folkeparti bruger hele tiden eksemplet med en morder, men lad os nu lægge det eksempel væk og forestille os, om der er nogen steder, hvor vi kunne anvende det her forslag. Eller er man imod tankegangen? Vi har jo bedt om, at der kommer et oplæg fra Justitsministeriets side; hvis der kom et sådant oplæg, var der så mulighed for, at man kunne få Dansk Folkeparti med på at støtte sådan et forslag her?

Så vender jeg mig lidt mod tankegangen om præmie, for det her handler ikke om, at det er en præmie til den indsatte. Det her handler om, at vi som samfund gerne vil modtage den indsatte igen, og vi har alle sammen en samfundsmæssig interesse i, at det sker på så fornuftige vilkår som overhovedet muligt, så det sikres, at vedkommende ikke laver kriminalitet bagefter, og det gør vedkommende bl.a. ikke, hvis vedkommende følger uddannelses- og behandlingsplaner osv. Jeg tror, det her er en præmie til samfundet, hvis den tankegang skal give mening.

Så er det ordføreren.

Socialistisk Folkepartis ordfører siger her, at jeg skal lægge eksemplet med morderen væk. Men på Dansk Folkepartis vegne kan jeg ikke lægge sådan et eksempel væk, især ikke når man i sådan et beslutningsforslag her lægger op til at lade dømte med længere frihedsstraffe afsone den sidste del af straffen med elektronisk fodlænke. Der er ikke defineret, hvad der menes med længere frihedsstraffe, og bl.a. det mener vi i Dansk Folkeparti er et problem. Man har simpelt hen ikke lavet en afgrænsning af, om der rent faktisk er nogle situationer, nogle forbrydelser, hvor man ikke vil have at vedkommende skal afsone med fodlænke i de sidste 6 måneder. Den afgrænsning havde vi gerne set at Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre havde lavet i det her beslutningsforslag. Den mangler vi, og derfor stiller vi os selvfølgelig også i Dansk Folkeparti kritisk over for det her forslag. Vi synes, det er for vidtgående.

Så er der en kort bemærkning fra fru Karen Hækkerup.

Jeg bryder mig ikke om den afvisning, som Dansk Folkepartis ordfører kommer med og refererer til retsfølelsen. Det drejer sig jo dybest set om, at de mennesker, som vi giver en straf, skal vi have tilbage i samfundet. Det vil jeg komme ind på, når jeg selv kommer op på talerstolen om lidt som ordfører.

Det, jeg i virkeligheden gerne ville spørge Dansk Folkepartis ordfører om, er, når man efterlyser, at SF må redegøre for, hvad en længerevarende straf er, om Dansk Folkeparti så ikke kunne gøre det samme og redegøre for, hvad en kortere straf efter Dansk Folkepartis opfattelse er?

Så er det ordføreren.

For at tage det sidste først: Det er jo klart, at det helt kommer an på forbrydelsen og forbrydelsens grovhed i de enkelte situationer. Vi så gerne i Dansk Folkeparti, at der blev strammet meget op på netop straffene på flere områder, bl.a. seksuelle overgreb mod børn. Men det er jo svært bare at give et generelt billede af det. Det kommer selvfølgelig an på forbrydelsens grovhed, og det kommer an på de enkelte straffelovsovertrædelser, så det kan man ikke give et generelt billede af.

Med hensyn til at vi skal have de dømte ud i samfundet igen, så er det da korrekt, at det skal vi. Men i Dansk Folkeparti mener vi bare ikke, at det her er måden at gøre det på, for vi skal også tage hensyn til retsfølelsen i Danmark. Hvis det er, at man har begået et mord og har fået 5 år – man kan få fra 5 år, i hvert fald efter § 237 i straffeloven – så mener vi ikke, at man skal ud tidligere end det, som ellers er vilkårene.

Det samme gælder for fodlænker. Det synes jeg faktisk er absurd i forhold til det, som vi gerne vil have, netop et retssamfund, hvor det er, at forbryderne bliver straffet.

Tak til ordføreren. Så er der yderligere en kort bemærkning fra fru Karen Hækkerup.

Fru Marlene Harpsøe svarede i hvert fald ikke på, hvad en kortere straf eller en mild straf var. Grunden til, at jeg spørger om det, er selvfølgelig, at Dansk Folkeparti nu har indgået en aftale med regeringen om, at man skal have lov til i stedet for at komme i fængsel at afsone en straf derhjemme, hvis man har fået en mildere dom, som går op til 5 måneder.

Vi Socialdemokrater var jo med, da vi talte om at gå op til 3 måneder, for det kunne godt være rigtig, rigtig fornuftigt. Vi ved, at der er en god logik i at sørge for, at folk holder sig ude af fængslerne, hvis de er førstegangsdømte, hvis de bare har trådt ved siden af, og hvis de er i uddannelse og alle de her ting. Men jeg er lidt bekymret over den udvidelse af ordningen, som Dansk Folkeparti og regeringen nu laver. Jeg frygter lidt, at man vil komme til at sætte nogle andre typer af kriminelle i fodlænke end dem, som man oprindelig havde i den gamle aftale, hvor man kun gik op til 3 måneder.

Er det i virkeligheden rimeligt, i forhold til Dansk Folkepartis måde at se retsfølelsen på, at en indbrudstyv skal have lov til at afsone derhjemme og kunne sidde i sofaen i stedet for at skulle i fængsel? Derfor forstår jeg ikke rigtig argumentationen i Dansk Folkepartis indlæg. Man hævder, at man vil håndhæve retsfølelse, men så sætter man alligevel forbrydere til at være hjemme, hvis de har en straf op til 5 måneder.

Så er det ordføreren.

Det var jo nemmere at forholde sig til sådan et eksempel med en indbrudstyv. Hvis man havde et konkret eksempel på, at det var retspraksis, at vedkommende så skulle være derhjemme og afsone, havde det været lidt nemmere at forholde sig til, vil jeg sige.

I forhold til fodlænkeordningen er vi i Dansk Folkeparti helt principielt modstandere af, at hvis man har fået en lang straf – hvis man har fået en rigtig lang frihedsstraf – det kan f.eks. være en livstidsdom, som der jo har været flere eksempler på i Danmark at folk har fået, så mener vi ikke, at en sådan person skal løslades 6 måneder før tid for at gå derhjemme og afsone med fodlænke. Så er jeg sådan set ligeglad med, om man så ellers lever op til de vilkår, der er i fodlænkeordningen. Det er bare helt principielt, at hvis man har fået en straf, så skal man også tage den, og især når det er en længerevarende straf.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og så er det den socialdemokratiske ordfører, fru Karen Hækkerup.

Jeg tror, at der er meget forskel på den måde, hvorpå Socialdemokraterne betragter formålet med en straf, og den måde, hvorpå Dansk Folkeparti, som vi lige har hørt, gør det. For mig er det ikke vigtigt, at man sidder tiden ud. For mig er det vigtigt, at de kriminelle, der er færdige med at afsone, vender tilbage til samfundet som borgere, der kan gå ind og tage del, være i uddannelse, være i arbejde, have en bolig, bidrage til samfundet, i stedet for at de for at sikre en eller anden mærkelig retsfølelse hos nogle andre mennesker absolut skal være låst inde tiden ud.

Det er jo ikke, fordi vi gerne vil smække folk på gaden, som har fået en eller anden længerevarende dom, men det er altså lidt vigtigt, at man holder sig for øje, hvad formålet med vores straffe er. Det ene ben i formålet med vores straffe er resocialiseringen, og det er altså at få de mennesker, som vi har sat ind bag lås og slå, tilbage i samfundslivet igen.

Når jeg nu siger det, vil det måske overraske nogle, at jeg alligevel ikke vil bakke op om det forslag, der her er fremsat af SF, og det skyldes, at jeg ikke er overbevist om indholdet. Jeg ser sådan set meget positivt på mange af de ting, der står i det, men omvendt må jeg sige – og det er ganske usædvanligt – at jeg var ret enig i det indlæg, som vores justitsminister holdt, da han var på talerstolen før vores frokostpause.

Jeg synes, at det er vigtigt, at vi har et individuelt, målrettet tilrettelagt udslusningsforløb, når vi skal have kriminelle tilbage til vores samfund, og derfor kan jeg godt dele den angst, som også justitsministeren nævnte, angsten for, om det her er den rigtige måde at se det på. Omvendt vil jeg heller ikke skyde det fuldstændig ned, for det kan, som også fru Karina Lorentzen Dehnhardt har argumenteret for, siges, at hvis man sætter folk ud tidligere, vil man kunne lave nogle aftaler om nogle tilhold, om noget indhold i den løsladelse.

Men jeg har nu i virkeligheden et lidt andet ønske, og det skulle være, at vi brugte noget af det, vi ved virkelig hjælper. For hvor meget gavner det at sende folk hjem til sig selv, hvis de ikke har det særlig godt, eller hvis det bare er, fordi det er billigere, for nu at bruge Venstres argument for, hvorfor vi skal have et fængselsvæsen. Det skal bare være så billigt som muligt, og så kunne man jo ellers godt forestille sig, at man her ville være tiltalt af denne løsning.

Men jeg har omvendt den holdning, at jeg synes, det, der er det helt rigtige til folk, som har haft en længerevarende straf, er en gradvis udslusning til vores samfund. Selv om man skal have en straf, kan alle vel godt forestille sig, hvordan det må være at have siddet låst inde i årevis og så fra den ene dag til den anden kunne gå ud gennem porten. Hvordan skal man gebærde sig? Hvordan har samfundet forandret sig? Hvad skal man gøre, og hvor skal man gå hen? Hvordan skal man opføre sig? Det kræver altså en gradvis tilvænning, hvis man har været rigtig, rigtig lang tid bag lås og slå, at man kan vende tilbage til samfundet på en god måde.

Derfor synes jeg og Socialdemokraterne, at det, vi skulle have meget mere af, er udslusningspensioner. Vi har nogle fantastiske udslusningspensioner, hvor folk sidder den sidste del af deres udslusning, og hvor deres frihedsrettigheder gradvis bliver udvidet. Det er nogle rigtig, rigtig gode initiativer og nogle rigtig flotte tiltag, som vi har. Desværre er det kun 4 pct. af alle vores dømte, der får mulighed for at sidde sådan et sted.

Så jeg afviser forslaget fra SF. Selv om jeg synes, at der kan være mange positive takter i det, vil jeg alligevel sige, at jeg synes, at den vej, vi skulle gå, var at få flere ind i de institutionaliserede former for udslusning med det målrettede, individuelt tilrettelagte forløb i pensioner, frem for at vi skal overlade det mere eller mindre til folk selv at finde vej tilbage til samfundet.

Tak til ordføreren. Så er det den konservative ordfører, og det er hr. Tom Behnke.

Selve princippet om afsoning i elektronisk fodlænke synes vi er et rigtig godt tiltag, og det viser sig også, efter at ordningen er blevet indført, at den gradvis har kunnet udvides, fordi den viser sig at være en rigtig stor succes. På alle måder viser den sig at være en rigtig stor succes. Så elektronisk fodlænke er et godt tiltag. Det er jo i den milde ende af strafskalaen, hvor der i dag er mulighed for at bruge den. Der skal selvfølgelig være en lang række kriterier, man skal opfylde, hvis man skal have mulighed for at kunne afsone i fodlænke, og sådan skal det selvfølgelig være.

Under et tidligere punkt på dagsordenen i dag hørte vi også, at ordningen nu bliver udvidet, sådan at man går fra i dag en maksimal afsoningstid på 3 måneder til op til 5 måneder, og det er også et initiativ, vi fra konservativ side kan støtte fuldt ud. Vi mener stadig væk, at vi er nede i den milde ende af skalaen, og hvis man stadig væk fastholder de samme kriterier, de samme principper for, hvem der så kan få lov til at gøre det, så har vi ingen problemer med det.

Men vi siger nej til forslaget her om, at den sidste del af straffen kan afsones i elektronisk fodlænke. Grunden til, at vi gør det, er for så vidt den, som også justitsministeren påpegede, nemlig at vi jo allerede i dag har mange forskellige udslusningsmuligheder, og der er ikke behov for en mere. Hvis man indførte den her, ville den jo skulle træde i stedet for en af de andre mange gode og fornuftige ordninger, vi har, og det kan vi ikke umiddelbart se at der er behov for. For allerede i dag er der mulighed for, at man kan afsone den sidste del af straffen i en af kriminalforsorgens pensioner, man kan blive udsluset til noget behandlingstilbud, man kan komme tidligere ud, hvis man har opført sig ordentligt – altså det her noget for noget – og så har vi hele prøveløsladelsesinstrumentet, som også eksisterer i forvejen.

Så der er en række gode ordninger i dag, og vi mener ikke, at vi her skal komme med yderligere tiltag. Selv hvis man nu forestillede sig, at man slet ikke havde alle de andre ordninger – sådan et helt teoretisk tænkt eksempel – så det måske kunne være en god idé, at vi brugte fodlænke i den ende af skalaen, så vil jeg sige, at så træder det andet argument, som jeg nu vil fremføre, i kraft, for når vi taler om de her ting, er det også et spørgsmål om prioritering. Vi har ikke uanede mængder af ressourcer, vi har ikke uanede teknologiske muligheder. Hvis vi skal prioritere inden for det her felt, er det vores klare opfattelse, at vi først og fremmest skal have tilstrækkelig med fodlænkeordning i starten. Altså for dem, der får en kortere frihedsstraf, skal det være sådan, at dem, der opfylder kriterierne, har man mulighed for at give en fodlænke.

Det andet, hvor jeg kan se, at vi bør prioritere højere, er – så vidt jeg husker, var det oven i købet Socialistisk Folkeparti, der selv stillede det forslag – i forbindelse med en GPS-anordning for voldelige ekskærester, voldelige eksmænd. Til den ordning med at have en elektronisk mulighed for at afgrænse på det felt vil jeg sige, at da vi behandlede forslaget, var jeg også som ordfører meget positiv over for forslaget. Igen var det et spørgsmål om prioritering: Hvad vil vi først satse penge på? Men vi var i princippet positive over for det forslag, sådan at når den teknologiske mulighed er der, og når økonomien er til det, så vil vi gerne være med til at se på det.

Så vi har altså nogle andre prioriteter. Selv hvis det skulle være sådan, at vi slet ikke havde nogen udslusningsmuligheder, så ville vi alligevel neddrosle det her til at komme på en sidsteplads. Så derfor er der to væsentlige grunde til, at vi afviser forslaget.

Så er der en kort bemærkning fra fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Det med økonomien til fodlænker tror jeg egentlig nok at vi kunne finde ud af, for det er jo en billigere afsoningsform, så mon ikke at det nok var gået. Og hvis man også droppede ideen om at give fodlænke til de 12-årige, så kunne vi nok godt have fundet ud af det her. Det tror jeg ikke der ville være nogen stor hindring for.

Nu siger den konservative ordfører, at vi jo har udslusningsmuligheder nok. Kunne man ikke forestille sig, at det her kunne udgøre et fint alternativ til nogle af de andre muligheder, vi har? Jeg er jo enig i, at alle dem, som har brug for at komme på pension, simpelt hen skal det, men vi har ikke pladser nok i dag. Vi har kun 187 pladser, og det opfylder ikke behovet. Så når de andre muligheder er så gode, kunne den konservative ordfører så ikke give et tilsagn om, at vi skal have nogle flere pensioner? Vi mangler mindst tre pensioner på nuværende tidspunkt. Vi mangler en i Nordjylland og en i Trekantområdet og en på Sjælland for nogenlunde at kunne følge med efterspørgslen. Så vil man udbygge den mulighed?

Så er det ordføreren.

Det er helt klart noget, der også er med i vores tankesæt i forhold til prioritering, når mulighederne melder sig. Men der er mange andre ting, som vi diskuterede under et tidligere punkt på dagsordenen i dag, hvor vi i det hele taget diskuterede Kriminalforsorgens økonomi, og der er jo rigeligt med andre steder, hvor der er hårdt brug for at sætte ind, så det her får ikke den højeste prioritet i forhold til at lave flere pensioner. Men ordningen med de her pensioner og den udslusningsmulighed kan vi godt lide, og den er vi positive over for.

Hvad er det, der gør sig gældende i forhold til pensionen? Jo, den er jo en art elektronisk fodlænke, for man skal være knyttet til det pågældende sted. Man kan så passe sin uddannelse eller sit arbejde i dagtimerne, men man skal jo være der om aftenen og om natten, så den virker jo faktisk som en art fodlænke, og hvorfor så lave en ny art fodlænke? Hvis det er sådan, at man bliver prøveløsladt før tiden på vilkår af, at man skal gå i behandling, skal man følge den behandling, og der er altså igen kontrol med, at man rent faktisk gør det, som vilkåret tilsiger.

Hvor er det, den elektroniske fodlænke så skal komme ind? Ja, det kunne være i forhold til det med noget for noget, altså at man bliver prøveløsladt tidligere end nu. Men så er man jo prøveløsladt, og så vil det her altså være en skærpelse, og det synes vi ikke er rimeligt.

Så er det fru Karina Lorentzen Dehnhardt for yderligere en kort bemærkning.

Nu skal det her jo ligge før en prøveløsladelse, så det er ikke en skærpelse. Det er i hvert fald ikke tænkt sådan.

Nu er pensioner jo for de allerallermest udsatte, og dem er der ikke nok af. Jeg er enig i, at der er nogle, der kan have brug for en gradvis tilbagevenden til samfundet, hvor de bor i en pension, men fordelen ved, at der er nogle, der kan få lov at afsone med fodlænke i hjemmet, er jo, at de kan få genetableret kontakten til deres familie og til deres børn. Vi ved, at det har rigtig stor betydning, når folk, der har afsonet i længere tid, skal indsluses i normalsamfundet igen.

Der ville sådan set være nogle fordele ved forslaget her, som man ikke rent umiddelbart vil kunne opnå med et forslag om pensioner. Jeg tror, det er vigtigt at sige, at vi har forskellige typer indsatte med forskellige typer behov, og derfor skal vi også have en bred palet at spille på, så kunne forslaget her ikke være gangbart?

Så er det ordføreren.

Nej, det kan det ikke, for der er allerede i dag mulighed for, at man kan blive prøveløsladt tidligere, end man normalt ville blive. Hvis man har udvist særlig god opførsel, hvis man har taget nogle gode initiativer, kan man få den belønning.

Hvis man skulle forestille sig, at vi skulle lave en sådan ordning med, at en indsat kunne blive prøveløsladt før tiden på vilkår af, at den pågældende har en elektronisk fodlænke på, ville man jo også her sige, at det kræver, at den indsatte har vist nogle særlig gode takter, har opført sig særlig godt og pænt. Jamen så ligger der allerede en prøveløsladelsesmulighed i dag, derfor vil fodlænken komme til at blive en strafskærpende foranstaltning, og det synes vi ikke man skal gøre i de situationer. Vi har en række gode muligheder allerede i dag, og der er ikke behov for en ekstra.

Tak til ordføreren. Så er det Enhedslistens ordfører, og det er fru Line Barfod.

I Enhedslisten mener vi, det er nødvendigt at kigge meget grundigt på, hvornår der er behov for at have folk siddende i fængsel, fordi vi ved, at det er noget af det, som kan risikere at få folk længere ud i kriminalitet i stedet for at få dem væk fra kriminalitet. Vi synes, det er rigtig vigtigt at se på, om vi også kan bruge prøveløsladelse i større omfang, fordi vi ved, at prøveløsladelse er noget af det, der kan være med til at sikre, at folk får et godt forløb tilbage til samfundet og kan holdes væk fra kriminalitet.

Men vi kan ikke se, hvorfor man her skal gribe til at bruge fodlænke. Hvis man vurderer, at en person kan prøveløslades, mener vi, der skal ske en prøveløsladelse med alle de vilkår og tilsyn osv., der normalt følger med en prøveløsladelse. Vi kan ikke se, hvorfor man skal komme en fodlænke oveni, og slet ikke når vi ved, at længere tids brug at fodlænke kan være skadelig for et menneske og kan være meget hård at komme igennem.

Derfor ønsker vi altså ikke at støtte forslaget. Vi mener bestemt, vi skal se på mulighederne for flere og tidligere prøveløsladelser, end der sker i dag. Regeringen og Dansk Folkeparti har jo strammet ganske meget på det område, men vi mener ikke, det skal kædes sammen med en fodlænke.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, og det er fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Jeg vil gerne sige tak for debatten, og jeg kan jo konstatere, at der er lidt forskellige synspunkter i forhold til, hvorfor man ikke er enig i forslaget her.

I SF er vi i hvert fald meget opsatte på, at der skal være rigtig gode udslusningsordninger, og det er stadig væk vores opfattelse, at der mangler nogle pensioner rundtomkring i Danmark. Der er simpelt hen ikke nok af dem, og vi ønsker, at flere af vore udsatte indsatte får den mulighed for at få en gradvis tilbagevenden til et normalt hverdagsliv gennem en sådan ordning.

Tanken med forslaget her var nu heller ikke, at det skulle stå i vejen for andre metoder, som virker bedre. Det skulle mere være et supplement, altså et ekstra redskab i forhold til en bestemt type indsatte, som vi godt nok ikke har defineret med forslaget her, og det er heller ikke et instrument, som skulle erstatte prøveløsladelser. Jeg mener, at alt for få i dag får lov til at blive løsladt på prøve. Det er blevet alt for besværligt, der er sket for mange stramninger, men det har stor betydning for de indsatte, at de kommer tilbage til et normalt hverdagsliv så hurtigt som muligt, så vi kan undgå, at de begår ny kriminalitet.

Det springende punkt er jo, at der skal foreligge en egnethedsvurdering, inden man får lov at afsone med en fodlænke, og derfor kan jeg egentlig ikke forstå, at man er så nervøs, når det handler om langtidsafsonere. Der vil nemlig helt naturligt komme en vurdering af, hvilke typer af indsatte som vil kunne få mulighed for at afsone med fodlænke.

Dansk Folkeparti efterlyser en definition af langtidsafsonere. Vi har med vilje ikke lagt nogen klare retningslinjer ind i forslaget, fordi vi syntes, det var vigtigt, at vi kunne prøve at nå til en konsensus om, hvad det var for nogle typer af indsatte, der kunne få den mulighed. Derfor siger vi jo også i oplægget, at justitsministeren faktisk kunne få så frie tøjler, at han kunne bestemme, hvor mange måneder man kunne afsone med fodlænke, og hvilke domme der skulle være omfattet. Vi synes egentlig, at vi langt hen ad vejen har været ret pragmatiske og ret fremkommelige i et forsøg på at få det her gennemført, og jeg synes i det mindste, man kunne prøve med en forsøgsordning, så vi kunne se, hvordan det spænder af.

Så må jeg altså vende mig lidt mod Dansk Folkepartis tankegang om, at det handler om mordere, og jeg skal komme efter dig. Det ville man jo sådan set få mulighed for at tage stilling til, når justitsministeren kom med et oplæg, men der er jo f.eks. også folk, der sidder for narkorelaterede forbrydelser, som også giver ret lange domme. Det synes jeg vi kunne have diskuteret os frem til, men det bliver altså ikke muligt, for jeg kan jo fornemme, at der ikke er flertal for forslaget her.

Fru Karen Hækkerup tror ikke, det er så godt at sende indsatte hjem og overlade dem til sig selv, og det tror jeg faktisk heller ikke. Jeg synes, det er vigtigt, at hvis et forslag som dette her ville blive gennemført, skulle der også være nogle gode støtteordninger. Jeg tror ikke, alle er så udsatte, at de nødvendigvis skal bo på en pension, men jeg tror faktisk, der er nogle, der ville kunne have glæde af at få tilknyttet en mentor, som kunne hjælpe dem med at navigere i det kaos, der ofte opstår, når man bliver løsladt. Der er mange myndigheder, der skal kontaktes, og der er mange ting, der skal styr på. Man skal måske have styr på overførselsindkomster, man skal have genoprettet et samvær med børn, man ikke har set en stykke tid osv., og jeg tror faktisk, det ville være godt, hvis der var sådan en personlig og kontinuerlig kontakt, som tog folk lidt i hånden. Det tror jeg også vi kunne have fundet løsninger på.

I SF er vi meget optaget af, at der skal være mindre kriminalitet, og derfor er det altså vigtigt, at vi hele tiden tænker over, om vi kan prøve at forbedre nogle af de eksisterende muligheder, vi har, når det gælder om at få indsatte på ret køl igen. I den forbindelse tror jeg det kunne have været en mulighed med forslaget her, men det bliver altså ikke i denne ombæring. Det kan være, at regeringen, når den først skal spare endnu flere penge, kommer frem til, at det her også kunne være en god idé, men det var ikke fra vores side tænkt som et besparelsesforslag. Det var tænkt som et forslag, der skulle lette overgangen fra fængsel til frihed.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.